Kommuneplan og lokalplaner

Kommuneplanen er en overordnet plan, der på den ene side skal sikre, at udviklingen i kommunen går i den retning, politikerne og befolkningen ønsker. På den anden side må planen af praktiske grunde ikke være alt for detaljeret. 
Kommuneplanen skal afspejle den overordnede strategi og indeholde rammerne for lokalplanerne. Det er lokalplanerne, som konkret, detaljeret og bindende beskriver, hvordan de enkelte områder skal anvendes. 

Alt efter hvor ambitiøs en kommuneplan bliver, kan den være styrende for ikke alene den fysiske udvikling, men også for de øvrige områder. Udviklingen inden for kultur-, skole-, ældre- og børneområdet kan skitseres mere eller mindre detaljeret i kommuneplanen. 

Konkret skal en kommuneplan som et minimum indeholde bestemmelser om anvendelsen af arealerne i kommunen - altså angive, hvor bolig- og erhvervsområderne skal placeres, hvordan trafikken skal afvikles, og hvor de rekreative områder skal være m.m. 

En kommuneplan beskriver den ønskede udvikling i en kommune for en 12 årig periode. 
Alle kommuner skal hvert fjerde år vurdere om den eksisterende kommuneplan skal revideres helt eller delvis, eller om planen skal vedtages for en ny, fireårig periode. 

Et af hovedformålene med at lave kommuneplan er, at kommunalpolitikerne tilrettelægger en udvikling, der er til gunst for og som foregår i samarbejde med borgerne og erhvervslivet.

Derfor har kommunen pligt til at inddrage borgerne og erhvervslivet i arbejdet med at lave planerne. Dels ved at lade planforslagene afspejle ideer og forslag udefra, dels ved at gennemføre offentlighedsfaser, hvor alle har mulighed for at sige deres mening og komme med ændringsforslag.

Et af hovedformålene med at lave kommuneplaner og lokalplaner er, at kommunalpolitikerne tilrettelægger en udvikling, der er til gunst for, og som foregår i samarbejde med borgere og erhvervslivet.

Det betyder, at kommunen har pligt til at inddrage borgerne og erhvervslivet i arbejdet med at lave planerne. Dels ved at lade planforslagene afspejle ideer og forslag udefra, dels ved at gennemføre offentlighedsfaser, hvor alle har mulighed for at sige deres mening og komme med ændringsforslag.

Første fase i miljøvurderingen er en screening, der skal vise om en given plan i det konkrete tilfælde faktisk skal miljøvurderes. Hvis screeningen viser, at der skal gennemføres en miljøvurdering, er næste trin en scoping, der skal klarlægge, hvilke emner miljøvurderingen skal koncentrere sig om.

Det kan være et eller flere emner som fx sundhed, trafik, forurening, byarkitektur mm.
Resultatet af miljøvurderingen er en miljørapport, hvori de relevante emner er beskrevet og planens konsekvenser vurderet. Miljørapporten fremlægges til offentlig høring sammen med det planforslaget, miljøvurderingen handler om. Mulighederne for at klage over miljørapporter følger klagemulighederne for den plan, miljørapporten handler om.

Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal planer og programmer, som tilvejebringes i medfør af anden lovgivning (fx planloven) i princippet miljøvurderes

Vurdering af virkning på miljøet (VVM)
Ifølge bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) skal der i princippet gennemføres en VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) før større projekter og anlæg kan sættes i gang.

Der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for et projekt eller anlæg, hvis det:
1. enten er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1 (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010).
2. eller er omfattet af bekendtgørelsens bilag 2 og på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Projekter omfattet af bilag 2 screenes med henblik på at fastslå, om der i det konkrete tilfælde skal gennemføres VVM.

Screeninger af bilag 2-projekter offentliggøres og kan påklages til Naturklagenævnet.

Har su spørgsmål til kommuneplanen eller lokalplanerne skriv til Center for By og Land på naturogmiljo@fredensborg.dk