Tilbud til iværksættere og til ledere af mindre virksomheder i Nordsjælland
Erhverv.net rådgiver indenfor relevante forhold herunder bl.a.:
-Virksomhedstyper
-Etablering og registrering
-Økonomistyring
-Finansiering
-Udvikling af forretningsplan
-Markedsføring og salg
Erhverv.net rådgiver ligeledes allerede etablerede virksomheder, som måtte stå overfor aktuelle problemstillinger, herunder bl.a.:
-Forretningsudvikling
-Professionel bestyrelse
-Benchmarking
-Køb og salg af virksomhed
-Generationsskifte
-Start af import og eksport
-Produktudvikling
Links
- Rådgivning til iværksættere og ledere af mindre virksomheder i Nordsjælland -
Fredensborg Kommune er medlem af foreningen Erhverv.net, der har til formål at styrke rådgivningen af områdets iværksættere og mindre virksomheder, herunder at formidle samarbejde mellem disse og banker, revisorer, advokater, virksomhedskonsulenter, Væksthus Hovedstadsregionen og andre rådgivere.
Erhverv.net
Erhverv.net indgår i et tæt samarbejde med de otte medlemskommuner, der alle er beliggende i Hovedstadsregionen, og i disse tilbydes rådgivningen gratis.
Erhverv.nets konsulenter har et stort lokalkendskab, og er gode sparringspartnere på dine ideer. De kan også rådgive dig om alt det praktiske i forbindelse med etableringen af egen virksomhed. Rådgivningen er gratis, og medarbejderne har tavshedspligt.
Hvad rådgiver Erhverv.net om?
Erhverv.net afholder mange gode iværksætterkurser, hvor du bliver klædt på til at tage hånd om hverdagens udfordringer som selvstændig. Kurserne giver dig informationer omkring de væsentligste aspekter, som en iværksætter ofte møder i forbindelse med opstart og drift af egen virksomhed. Samtidig får du mulighed for at udveksle erfaringer og netværke med andre iværksættere.
Erhverv.net afholder mange gode iværksætterkurser, hvor du bliver klædt på til at tage hånd om hverdagens udfordringer som selvstændig. Kurserne giver dig informationer omkring de væsentligste aspekter, som en iværksætter ofte møder i forbindelse med opstart og drift af egen virksomhed. Samtidig får du mulighed for at udveksle erfaringer og netværke med andre iværksættere.
Iværksætterkurserne, som typisk holdes om aftenen, tager udgangspunkt i dine personlige overvejelser om start af virksomhed og berører virksomhedsregistrering, videnindsamling, udarbejdelse af forretningsplan, forsikringsforhold, herunder arbejdsløshedsforsikring, samarbejde med revisor og advokat, moms og skat, finansieringsforhold, kontrakter, salg og marketing og meget mere. Kurserne holdes jævnligt over en eller flere aftener.
I den individuelle iværksætterrådgivning tages der udgangspunkt i, hvad du vil med din virksomhed, i din forretningsidé og i din forretningsplan. I identificerer sammen de områder der får din ide til at skille sig ud, ligesom I drøfter svage punkter, som du skal eller kan gøre en ekstra indsats for at rette op på. På den baggrund arbejder I med at identificere indsatsområder og med udarbejdelsen af en plan med mål og arbejdsopgaver for det videre forløb.
Er der tale om konkret juridisk, økonomisk eller anden rådgivning, kan Erhverv.net henvise til en række private rådgivere og specialister, som kan hjælpe dig videre.
Erhverv.net udbyder desuden temamøder om aktuelle problemstillinger for den mindre virksomhed. Det kan f.eks. handle om ejerskifte, den ejerledede virksomheds situation, finansiering af vækst, indkøb af nyt it-system, opstart af eksport, salg til en ny kundegruppe eller brug af Internettet til markedsføring.
Den individuelle rådgivning af ledelsen i den mindre virksomhed tager udgangspunkt i netop denne virksomheds situation og problemstillinger, og trækker på den viden og erfaring Erhverv.net har fået gennem mange års arbejde i og med små og mellemstore virksomheder og i den finansielle sektor. Resultatet af mødet kan være en plan for den kommende indsats. En stor gruppe virksomhedsledere efterspørger hjælp til meget specialiserede områder. Her kan Erhverv.net hjælpe med henvisninger til private rådgivere og specialister inden for næsten alle områder.