Billede

Fredensborg Kommune og grundejerne har i fællesskab ansvaret for at holde flest mulige arealer fri for sne og is - og sikre, at der ikke er noget der hindrer, at vi kan færdes i trafikken om vinteren.

  • I Fredensborg Kommune varetages snerydning og glatførebekæmpelse på kommunens arealer af Nordsjællands Park og Vej.
  • Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til snerydning skal disse derfor sendes til Nordsjællands Park og Vej på nspv@nspv.dk.
  • Som grundejer har du også forpligtigelse til at snerydde og glatførebekæmpe.

Snerydning - Det gør du - det gør vi

Vintervedligeholdelse af veje - regulativ

Se bekæmpelse af sne på veje

Som kommune har vi ansvar for 235 km offentlig vej.

Vores opgave er at holde vejene farbare, når sne- eller glatføre opstår.

Desværre kan vi ikke være alle steder på en gang, og derfor har kommunen en prioriteret sne- og glatførebekæmpelse. Det betyder, at vi først rydder og salter de mest trafikerede veje. Her er risikoen for ulykker størst.

Du kan læse mere om kommunens sne- og glatførebekæmpelse i folderen Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser.

 


Som grundejer har du ansvaret for, at der er sikker adgang til din ejendom for postbud, renovationsmedarbejder, gæster mv. I

følge Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse skal der ryddes sne eller strøs grus/sand/salt på strækningen fra hoveddøren til vejen samt på den del af fortovet, der løber langs grunden.

Fortove og færdselsarealer skal ryddes snarest muligt efter snefald, men da det ofte kan være svært, forventer kommunen, at grundejerne har ryddet og foretaget glatførebekæmpelse fra klokken syv om morgenen på hverdage og fra kl. otte om søndagen og til kl. ti om aftenen. Fortovet skal ryddes i hele sin bredde.

Du kan læse mere i folderen "Snerydning - det gør vi, det gør du"

 


1. Hvorfor kan man se en traktor med løftet plov køre på en snedækket vej?
Fordi de har en rute der starter et sted. Hvis de allerede fra de kører ud af garagen skal køre med ploven nede, så tager det alt for lang tid før de kommer derud, hvor ruten starter.                                                               

2. Hvorfor kan der være så stor forskel på standarden på både veje og cykelstier?
I kommuner er der både statsveje og kommunale veje.

Statsvejene sneryddes af Vejdirektoratet, og ryddes generelt mere intensivt end kommunale veje. Dette skyldes blandt andet, at der anvendes langt flere ressourcer på snerydning på statsvejene, som ofte benyttes af flere bilister.

De kommunale veje er inddelt efter klasser, og ryddes i prioriteret rækkefølge. Der kan derfor opleves stor variationen i standarden for de ryddede veje og stier når du bevæger dig fra en vej til en anden.                                

3. Hvorfor glatførebekæmper man veje bedre end cykelstier?
Cykelstier glatførebekæmpes med samme princip som vejene i en prioriteret rækkefølge. Trafikken på vejene forbedrer dog saltets evne, da friktionen får saltet til at arbejde sig ind i sneen eller isen. Den samme friktion foregår ikke på cykelstier, og det er derfor sværere at glatførebekæmpe cykelstier.   

                                      
4. Hvem kontakter jeg når jeg har spørgsmål til snerydning og glatførebekæmpelse?
Nordsjællands Park og Vej er ansvarlige for snerydning i Fredensborg Kommune.
De kan kontaktes på nspv@nspv.dk.
Hos Nordsjællands Park og Vej (NSPV) arbejdes der hver vinter på at garantere, at veje og stier er sikre at færdes på. Du kan læse mere om på NSPVs hjemmeside.

     
5. Hvorfor skubber jeres sneplove sne op på mit fortov? 
Når sneplovene rydder sne langs vejene kan det ikke undgås at de efterlader snevolde foran indkørsler, på fortov mv. Kommunen har ikke pligt til at rydde op efter sneplovene. Det er grundejeren, som har pligt til at snerydde fortov, indkørsler mv - også selvom du allerede har ryddet den ingen kommunens sneplove var forbi.

Vi anbefaler, at der anvendes grus i glatføre.

Salt er også en mulighed, men bør bruges med omtanke, da store mængder salt kan gøre skade på belægninger, beplantninger og dyr.

Ved anvendelse af salt er 10-20 gram/m² rigeligt i de fleste situationer. Inden der saltes, bør evt. sne være fjernet med skovl eller kost. Fordel saltet jævnt. Det skåner belægningen og mindsker risikoen for glat føre. Det letter arbejdet, hvis der saltes umiddelbart før sne eller isslag. Det bedste er en blanding med 50% grus og 50% salt.

Der kan spares på saltet ved at anvende saltlage. Saltlage fremstilles ved at blande salt med lunken vand i forholdet 1 del salt til 4 dele vand. Til spredning af lagen kan bruges en vandkande med brusehoved. Vær opmærksom på, at vejsalt er tungt opløseligt. Derfor skal der røres hyppigt i blandingen, da saltet ellers falder til bunds. Køkkensalt, som er lidt dyrere, er bedre egnet til fremstilling af saltlage, da det er hurtigt opløseligt og kan bruges med det samme

 

Politiet i Nordsjælland har udstedet en politibekendtgørelse, hvoraf det fremgår, at alt færdsel på isen på søer og kystvande i Nordsjælland ikke er tilladt.

Kun hvis der er et skilt med "Færdsel på isen tilladt, Nordsjællands Politi" må man færdes på isen.

Du kan se bekentgørelsen her.

Vi måler ikke istykkelser og der bliver derfor ikke sat skilte op af kommunen om færdsel på isen er tilladt.

Farligt at færdes på isen 
I søer, fjorde og stille havområder, hvor der ofte kommer is på vandet, sker der hvert år is-ulykker, hvor mennesker går igennem isen. Det kolde vand er ofte skyld i, at drukneulykkerne får en dødelig udgang.

 


• Gå aldrig alene ud på isen

• Børn skal altid følges med en voksen

• Tal med dine børn om isen og dens farer

• Hold øje med skilte, der fortæller, om isen er sikker

• Se dig for! Isen er altid svagere ved pæle, stolper, udløb, siv, sunde, kanter, våger, broer og badebroer.

Hvis du falder gennem isen
• Beskyt dig selv i faldet

• Undgå at få hovedet under vand

• Undgå panik og få styr på din vejrtrækning

• Råb efter hjælp!

• Søg tilbage til det sted, hvor du faldt i og sæt albuerne på isen

• Lav svømmetag med benene, spark bagud og kravl op på isen

• Mav dig fremad mod land til isen igen kan bære

• Spar på kræfterne, hvis du ikke kan komme op. Bevæg dig mindst muligt

Hvis du skal hjælpe en, der er faldet gennem isen
• Ring 1-1-2.
• Gå ikke tæt på vågen, så falder du selv i.
• Læg dig ned på maven.
• Kast en redningskrans eller andet redningsudstyr og hold fast i linen.
• Brug en gren eller et halstørklæde i mangel af redningsudstyr.
• Ræk aldrig din arm ud!

Hold øje med skiltene
Gå kun ud på isen, hvis der står "Færdsel på isen tilladt, Nordsjællands Politi":