TILLADELSE | LANDOMRÅDET

Opdateret: 7. oktober 2019;

Fredensborg Kommune har givet tilladelse til tilslutning af spildevand, overfladevand og drænvand fra nyt Audi hus til Fredensborg Forsyning A/S kloak på ejendommen, matr. nr. 4fz Brønsholm By, Karlebo.

Semler Gruppen skal opføre et Audi hus, der indeholder en udstillingsbygning og værksted i Kokkedal, jf. lokalplan K104. Ansøger har i den forbindelse søgt om at aflede spildevand fra kontor- og udstillingsbygningen, vand fra kælderdræn og overfladevand fra befæstede arealer til forsyningens spildevands- og regnvandsledning.

Tilladelserne er givet i henhold til § 28 stk. 3 i miljøbeskyttelsesloven samt spildevandsbekendtgørelsens § 13.

Klagevejledning

Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. § 91 i miljøbeskyttelsesloven. En eventuel klage skal sendes til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen på hjemmesiden www.nmkn.dk inden klagefristens udløb. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelse, se yderligere i tilladelsen.

Ansøger vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager.

Hvis sagen ønskes indbragt til afgørelse for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelserne er meddelt eller offentlig bekendtgjort jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101.