TILLADELSE | FREDENSBORG

Opdateret: 9. marts 2018;

Center for Byudvikling, Miljø og Erhverv i Fredensborg Kommune har givet tilladelse til at nedsive tagvand, vejvand og vand fra parkeringspladser fra 36 rækkehuse i Asminderødhave i nedsivningsanlæg på grundejerforeningens fællesareal i Asminderødhave i Fredensborg.

Ansøger er udvikler Lind og Risør A/S på vegne af den komne grundejerforening.

Asminderødhave vedrører 94 nye ejendomme i Asminderødhave i Fredensborg. Kloakplanen for området er, at spildevand afledes til Fredensborg Forsynings kloak og tagvand og vejvand delvist nedsives i området.  Kloakeringsformen medvirker til at mindske belastningen på kloakkerne i en fremtid med kraftigere regn.

Tilladelserne er givet i henhold til § 19 stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven, § 36 og § 40 i spildevandsbekendtgørelsen og Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 og Tillæg nr. 7 til spildevandsplanen om kloakering i Asminderødhave.

Klagevejledning
Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. § 91 og § 98 i miljøbeskyttelsesloven. En eventuel klage skal sendes til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen på hjemmesiden www.nmkn.dk inden klagefristens udløb. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelse, se yderligere i tilladelsen.

Ansøger vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager.  

Hvis sagen ønskes indbragt til afgørelse for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelserne er meddelt eller offentlig bekendtgjort jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101.

 

Tilladelse til nedsivning af tag- og vejvand inkl. bilag