TILLADELSE | LANDOMRÅDET

Opdateret: 17. juni 2019;

Fredensborg Kommune har den 13. juni 2019 meddelt tilladelse til nedrivning af bebyggelsen, bestående af et enfamiliehus og udhus beliggende Kongevejen 77, 3480 Fredensborg, matr. nr. 51b Lønholt By, Grønholt.

Huset er kendt bevaringsværdigt med en samlet SAVE-værdi på 4. Ejendommen er ikke omfattet af nedrivningsforbud i en bevarende lokalplan, og er derfor blevet behandlet i henhold til Bygningsfredningslovens § 18*. Ansøgningen om nedrivning har været offentligt bekendtgjort på Kommunens hjemmeside fra den 1. april 2019. Fristen for indsigelser var den 1. maj 2019.

Fredensborg Kommune har ikke modtaget indsigelser mod nedrivningen.
Fredensborg Kommune meddelte den 13. juni 2019 ansøger, at der ikke nedlægges et § 14 forbud efter planloven og at der meddeles nedrivningstilladelse til bjælkehuset.

Fredensborg Kommune underretter Museum Nordsjælland, Danmarks Naturfredningsforening (DN Fredensborg) og Bevaringsforeningen ”Fredensborg” v/No Widding om beslutningen.

 

*Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer
§ 17. En bygning er bevaringsværdig, jf. § 16, stk. 1, nr. 7, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 14.
§ 18. En bevaringsværdig bygning, jf. § 17, må ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort, og kommunalbestyrelsen har meddelt ejeren, om den efter planlovens § 14 vil nedlægge forbud mod nedrivningen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen foretager inden udløbet af de efter byggelovgivningen gældende frister offentlig bekendtgørelse af nedrivningsanmeldelsen med en frist på mindst 4 og højst 6 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt.
Stk. 3. Samtidig med offentliggørelsen skal kommunalbestyrelsen underrette ejeren samt de i § 6, stk. 1 nævnte personer, foreninger m.fl., herunder om fristen for indsigelser m.v.
Stk. 4. Senest 2 uger efter fristens udløb meddeler kommunalbestyrelsen ejeren, hvorvidt der nedlægges forbud mod nedrivning efter planlovens § 14. Nedlægger kommunalbestyrelsen ikke forbud, foretager kommunalbestyrelsen offentlig bekendtgørelse af sin beslutning. Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt.
Stk. 5. Bestemmelserne gælder ikke bygninger, der er omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan, i en byplanvedtægt eller i et lokalplanforslag offentliggjort efter planlovens § 17.