TILLADELSE | LANDOMRÅDET

Opdateret: 14. maj 2018;

Kommunen meddeler hermed lovliggørende dispensation, fra afstandskravet på 15 m fra vej til gødningsopbevaringsanlæg i form af en overdækket container på asfaltplads (uden afløb) i medfør af § 6 stk. 5 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen, Bek nr. 865 af 23.06.2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. 

Vilkår
Dispensationen er givet på følgende vilkår: 

  • at tømning af containeren altid foretages fra egen grund,
  • at containeren altid er overdækket, og at overdækningen kun fjernes ved fyldning og tømning, jf. reglerne i Landbruget Byggeblad 103.06-08.
  • at der renholdes på og omkring pladsen, samt 
  • at husdyrlovgivningens bestemmelser i øvrigt, overholdes.

Klagevejledning
Dispensationen bliver offentliggjort på Fredensborg Kommunes hjemmeside www.fredebnsborg.dk jævnfører ovenstående. Pligtmæssige adressater får direkte orientering om dispensationen. Herudover kan dispensationen rekvireres hos Fredensborg Kommune.

Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af afgørelsens adressat, enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sag¬ens udfald, samt klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer, jævnfør miljøbeskyttelseslovens[1] § 98, § 99 og § 100. 

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen skal det ske til Miljø- og fødevareklagenævnet via Klageportalen. Klageportalen er en digital selvbetjeningsløsning, som du finder på www.nmkn.dk. Her kan du også finde vejledning til, hvordan du klager. Klagen sendes gennem Klageportalen til Fredensborg Kommune. 

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Fredensborg Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Oplysninger om gebyrets størrelse, og hvordan det betales findes også på Klageportalen. Såfremt man får medhold i klagen tilbagebetales gebyret

Klagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune videresender herefter anmodningen til klagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Klagefristen er fire uger fra det tidspunkt, hvor dispensationen er meddelt. Klage skal være modtaget hos Miljø- og fødevareklagenævnet inden dette tidspunkt.

Ejendommens ejer vil blive underrettet af kommunen, hvis vi modtager klage fra anden side. 

Evt. opsættende virkning
Denne dispensation kan ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis afgørelsen påklages, har det ikke opsættende virkning med mindre klagenævnet bestemmer andet jf. Husdyrbruglovens § 81, stk. 1.

Se tilladelsen