HØRING | LANDOMRÅDET

Opdateret: 12. april 2019;

I forbindelse med oprydning efter Karlebo skydebane i Langstrup mose er der søgt om at afbryde drængrøfter på i området.

Fredensborg Kommune vurderer, at der godt kan gives tilladelse til dette og sender hermed projektet i 4 ugers høring.

Projektet er desuden VVM screenet og det vurderes at der ikke kræves en VVM redegørelse for gennemførelse af projektet.

 

Klagevejledning
Fredensborg Kommunes afgørelse om ikke VVM-pligt kan påklages senest 4 uger efter at afgørelsen er offentliggjort.

Klageberettiget efter § 50 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Hvis du ønsker at klage over Fredensborg Kommunes afgørelse kan du klage til Planklagenævnet. Du klager via klageportalen på forsiden af www.nmkn.dk. Her bruger du linket til virk.dk eller borger.dk og logger på med NEM-ID.

Klagen sendes gennem klageportalen til den myndighed der har truffet afgørelse i sagen.
Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900 hvis du er privat person og kr. 1800 hvis du er en virksomhed eller organisation. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage.

Ansøger vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager.

 

Se høring af forslag til lukning af grøfter i Langstrup Mose