TILLADELSE | LANDOMRÅDET

Opdateret: 9. marts 2018;

I Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland er en rørlagt strækning af Donse Å udpeget til at blive genåbnet. Formålet med projektet er, at skabe fri passage for fisk og smådyr på vandløbsstrækningen samt forbedre de fysiske forhold i vandløbet og dermed skabe bedre gyde- og opvækstmuligheder for vandløbsfisk samt bedre betingelser for små vandløbsdyr.

Fredensborg Kommune meddeler §3 dispensation, landzonetilladelse samt afgørelse om at projektet ikke er VVM pligtigt. Samtidig sendes restaureringstilladelsen i 8 ugers høring til og med den 19. januar 2018.

Klagevejledning til §3 dispensationen
Fredensborg Kommunes afgørelse kan i henhold til naturbeskyttelseslovens § 78 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En eventuel klage skal sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen på hjemmesiden www.nmkn.dk inden klagefristens udløb (22-12-2017). Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelse, se yderligere i dispensationen.

Ansøger vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Søgsmål ved domstolene skal være anlagt inden 6 måneder fra afgørelsens annoncering.

Klagevejledning til landzonetilladelsen
Fredensborg Kommunes afgørelse kan i henhold til planloven påklages til Planklagenævnet. En eventuel klage skal sendes til Planklagenævnet via Klageportalen på hjemmesiden www.nmkn.dk inden klagefristens udløb (22-12-2017). Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelse, se yderligere i afgørelsen.

Ansøger vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Søgsmål ved domstolene skal være anlagt inden 6 måneder fra afgørelsens annoncering.

§ 3 dispensation

Hørinng af restauringstilladelse samt VVM screening

Landzonetilladelse

Bilag 1 Fritlægning af rørlagt vandløb

Bilag 2 Hydrologisk undersøgelse