HØRING | Arkiv NIVÅ

Opdateret: 9. maj 2018

Lokalplanområdet
Lokalplanområdet ligger i byzone og udgør ca. 20.000 m². Området ligger omkranset af boliger mod nord, syd og vest, og mod øst ligger Nivå Havn. Der er tilkørsel til området fra Gammel Strandvej

Planforslagets indhold
Forslag til lokalplan N104 er et tillæg til lokalplan 50 for Sølyst Teglværk. Lokalplanen giver mulighed for, at 1.000 kvm som i lokalplan 50 udelukkende er udlagt til erhverv, nu også kan benyttes til boligformål.

Fremlæggelse og indsigelsesfrist
Planforslaget er fremlagt til gennemsyn fra den 9. maj til den 23. maj 2018.

Eksemplarer af planforslagene kan rekvireres ved henvendelse til Center for Byudvikling, Miljø og Erhverv, Rådhuset, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal, tlf. 72 56 50 00.

Indsigelser imod eller ændringsforslag til planforslagene skal sendes til Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal eller til plan@fredensborg.dk senest den 23. maj 2018 og vil herefter indgå i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget eller administrationens endelige behandling af forslaget. 

Efter udløbet af indsigelsesfristen den 23. maj 2018 kan Fredensborg Kommune efter fornyet behandling af planforslaget vedtage planen endeligt.

Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser eller ændringsforslag til planforslagene, kan Fredensborg Kommunes vedtagelse tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen.

Lokalplanens midlertidige retsvirkninger
Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Fredensborg Kommune, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde der kan foregribe den endelige plans indhold. Efter § 17 i planloven gælder et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. De eksisterende lovlige forhold på en ejendom, samt den lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Når fristen for at fremkomme med bemærkninger er udløbet, kan Fredensborg Kommune give tilladelse til udnyttelse i overensstemmelse med planforslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for offentliggørelsen af lokalplanforslaget og indtil planen er endeligt vedtaget, dog højst indtil 1 år efter offentliggørelsen.

Miljøvurdering
Fredensborg Kommune har foretaget en screening af forslag til lokalplan efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens § 8, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af planforslagene, idet de alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Klagevejledning
Hvad kan der klages over?

Miljøvurdering
Du kan klage over afgørelsen om, at der ikke er behov for at udarbejde en miljøvurdering af planforslagene.

Retlige spørgsmål
Du kan klage over retlige spørgsmål i forhold til planforslaget. Det vil sige, at du kan klage hvis du mener, at lovens krav til planen ikke bliver opfyldt, f.eks.

  • lovkrav til planens indhold,
  • lovkrav til procedurer,
  • lovkrav til offentliggørelse.

Hvem kan klage?
Klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer, samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald.

Hvem er klageinstans?
Planklagenævnet

Hvordan klager man?
Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på www.borger.dk og www.virk.dk. På borger.dk skal du søge efter ’Klageportal’. Kun i særlige tilfælde kan en borger fritages fra at anvende Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Center for Byudvikling, Miljø og Erhverv, Egevangen 3B, 2610 Kokkedal. Det er Planklagenævnet, der afgør om en borger kan fritages.

Hvad er klagefristen?
Miljøvurdering

Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen af afgørelsen om, at der ikke er behov for at udarbejde en miljøvurdering.

Retlige spørgsmål
Klagefristen vedrørende retlige spørgsmål er 4 uger fra offentliggørelsen af de endeligt vedtagne planer. Den endelige vedtagelse af planforslaget kan først ske, når høringsperioden er slut og alle indkomne indsigelser er blevet behandlet.

Hvad er lovgrundlaget?
Planloven og miljøvurderingsloven

Hvad koster det at klage?
900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Nærmere vejledning om klage og gebyr findes på www.naevneneshus.dk/planklagenaevnet.

Søgsmålsfrist
Ønsker du at prøve afgørelsen ved domstolene, skal du have anlagt søgsmål inden 6 måneder fra offentliggørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan eller kommuneplantillæg.

 

Clipart Forslag til lokalplan N104

Forslag til lokalplan N104

Clipart Miljøscrenning

Miljøscrenning