TILLADELSE | FREDENSBORG

Opdateret: 9. marts 2018;

Fredensborg Kommune har meddelt fornyet vandindvindingstilladelse jf. vandforsyningsloven § 20 til indvinding af 1.000 m³/år fra brønd DGU 187.1838 beliggende matr.nr. 19a Lønholt By, Grønholt på Rolandsvej 5, 3480 Fredensborg til brug for vanding af husdyr og gartneriafgrøder. Tilladelsen gives for 15 år.

Klagevejledning vedr. kommunens afgørelse om indvindingstilladelse
Vandforsyningslovens §§ 75, 78 og 80 indebærer, at der kan klages over kommunens afgørelse om vandindvindingstilladelse.

De der kan klage er:

• Modtageren af brev
• Enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald
• Sundhedsstyrelsen
• Danmarks Naturfredningsforening
• Danmarks Sportsfiskerforbund
• Forbrugerrådet

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevare-klagenævnet.

Klagefrist
Klagen skal indgives inden 4 uger fra offentliggørelsen. Tilladelsen offentliggøres www.fredensborg.dk.

Du klager via Klageportalen, som du finder via www.nmkn.dk, www.borger.dk eller www.virk.dk. Du logger på Klageportalen med NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Fredensborg Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Fredensborg Kommune. Hvis Fredensborg Kommune fastholder afgørelsen, sender Fredensborg Kommune klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videresendelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages. Se betingelserne for at blive fritaget på www.nmkn.dk

En eventuel retssag på baggrund af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder fra datoen for afgørelsens annoncering

Afgørelse om ikke-VVM-vurdering i forbindelse med fornyet vandindvindingstilladelse til DGU 187.1838

Efter planlovens bestemmelser om VVM i VVM-bekendtgørelsen er det afgjort, at udnyttelse af ovenstående tilladelse ikke anses at få væsentlig indvirkning på miljøet. Der skal derfor ikke udarbejdes en VVM-redegørelse.

Klagevejledning vedr. afgørelse om ikke-VVM-vurdering
Afgørelsen om at der ikke skal laves en VVM-redegørelse i ovenstående sag om vandindvinding kan påklages, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Der kan udelukkende klages over retlige forhold. 

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. 

Klagefrist
Klagen skal indgives inden 4 uger fra offentliggørelsen. Tilladelsen offentliggøres www.fredensborg.dk.

Du klager via Klageportalen, som du finder via www.nmkn.dk, www.borger.dk eller www.virk.dk. Du logger på Klageportalen med NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Fredensborg Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Fredensborg Kommune. Hvis Fredensborg Kommune fastholder afgørelsen, sender Fredensborg Kommune klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videresendelsen.

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages. Se betingelserne for at blive fritaget på www.nmkn.dk

Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen.

Vandindvindingstilladelsen Rolandsvej 5

Afgørelse om ikke-VVM vurdering