TILLADELSE | LANDOMRÅDET

Opdateret: 15. november 2016;

Fredensborg Kommune har meddelt fornyet vandindvindings- og anlægstilladelse jf. vandforsyningsloven §§ 20 og 21 til indvinding af 80.000 m³/år til Gunderød Vandværk beliggende Gunderødvej 28, 2970 Hørsholm til brug for almen vandforsyning. Tilladelsen gives for 30 år.

Klagevejledning vedr. kommunens afgørelse om indvindingstilladelse
Kommunens afgørelse om tilladelse til vandindvinding kan, jf. vandforsyningslovens § 75, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. De, der kan klage, er afgørelsens adressat, Sundhedsstyrelsen, klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer, samt enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald, jf. vandforsyningslovens § 80.

Du klager gennem Klageportalen, som du finder link til på www.nmkn.dk eller via www.Borger.dk. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvis ret i klagen.
Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen.

Afgørelse om ikke-VVM-vurdering i forbindelse med fornyet vandindvindingstilladelse til Gunderød Vandværk
Efter planlovens bestemmelser om VVM i VVM-bekendtgørelsen er det afgjort, at udnyttelse af ovenstående tilladelse ikke anses at få væsentlig indvirkning på miljøet. Der skal derfor ikke udarbejdes en VVM-redegørelse.

Klagevejledning vedr. afgørelse om ikke-VVM-vurdering
Afgørelsen om at der ikke skal laves en VVM-redegørelse i ovenstående sag om vandindvinding kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Der kan udelukkende klages over retlige forhold.

Du klager gennem Klageportalen, som du finder link til på www.nmkn.dk. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvis ret i klagen.
Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen.

Gunderød Vandværk - Vandindvindings- og anlægstilladelse

Gunderød Vandværk - afgørelse om ikke VVM-vurdering