TILLADELSE | LANDOMRÅDET

Opdateret: 9. marts 2018;

Oprydning i pilemose
Fredensborg Kommune har den 15. februar 2017 modtaget ansøgning fra Jakob Evart. Der søges om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til oprensning af sø.
En matrikelgrænse går igennem søen, og oprensningen omhandler udelukkende den del af søen, som er ejet af Jakob Evart.

Dispensationen begrundes med, at pilekrattet omkring vandspejlet er blevet større med årene, og har fortrængt mange af plantearterne der normalt vokser langs bredden. Dette har medført, at artsrigdommen er blevet reduceret, og søen dermed også er blevet levested for færre insekter og padder. Ved at rydde ud i pilekrattet øges søens biodiversitet, da der både bliver plads til flere arter og mere sol til disse arter.

Klagevejledning
Fredensborg Kommunes afgørelse kan i henhold til naturbeskyttelseslovens § 78 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En eventuel klage skal sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen på hjemmesiden www.nmkn.dk inden klagefristens udløb (24-03-2017). Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelse, se yderligere i dispensationen.

Ansøger vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager.

Søgsmål ved domstolene skal være anlagt inden 6 måneder fra afgørelsens annoncering.

Se dispensationen