TILLADELSE | LANDOMRÅDET

Opdateret: 16. juni 2016;

Fredensborg Kommune giver hermed dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 3 stk. 1, til delvis oprensning af det sydlige vandhul på matrikel 3k Langstrup By, Asminderød. I dispensationen er der givet tilladelse til at fjerne vedplanter langs brinkerne og ude i søen.

Dette gøres for at forhindre tilgroningen og for at skabe bedre levevilkår for bl.a. padder.

Klagevejledning
Fredensborg Kommunes afgørelse kan i henhold til naturbeskyttelseslovens § 78 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. En eventuel klage skal sendes til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen på hjemmesiden www.nmkn.dk inden klagefristens udløb. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelse, se yderligere i dispensationen.

Ansøger vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager.

Søgsmål ved domstolene skal være anlagt inden 6 måneder fra afgørelsens annoncering.

Dispensation - Syd Sø