TILLADELSE | LANDOMRÅDET

Opdateret: 11. september 2019;

Udtørret sø
Der er den 31. maj 2016 ansøgt om lov til at lede vand til sø på egen grund.
Vandet kommer fra et udehus med et tagareal på ca. 60 m². Taget er lavet af fibercement mens tagrender og nedløbsrør er lavet af plastik. Vandet skal undervejs løbe igennem et regnbed på minimum 25 cm dybde og drosler derefter igennem en grøft med sten ned til søen.
Vandhullet bliver i dag besøgt af grøn frø og lille vandsalamander, men vandhullet tørrer ud, inden en ynglecyklus kan gennemføres, og paddelarver går til grund. En mere permanent vandstand vil øge chancen for ynglens overlevelse.
Kommunen mener, at regnbed og stengrøft er passende foranstaltninger til at modvirke ophvirvling af søbunden.

 

Klagevejledning
Fredensborg Kommunes afgørelse kan i henhold til naturbeskyttelseslovens § 78 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. En eventuel klage skal sendes til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen på hjemmesiden www.nmkn.dk inden klagefristens udløb. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelse, se yderligere i dispensationen.
Ansøger vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager.
Søgsmål ved domstolene skal være anlagt inden 6 måneder fra afgørelsens annoncering.