TILLADELSE | FREDENSBORG

Opdateret: 4. december 2018;

Fredensborg Kommune meddeler hermed dispensation fra kirkebyggelinien omkring Asminderød Kirke, til opførelse af nyt byggeri på ejendommen Benediktevej 32 jf. den vedtagne lokalplan F102 fra 29. september 2008.
Lokalplan F102 kan ses her

Byggeriet opføres i overensstemmelse med planbilagene i lokalplan F102, og Fredensborg Kommune vurderer, at byggeriet ikke i væsentlig grad påvirker oplevelsen af Asminderød Kirke, og meddele derfor dispensation fra kirkebyggelinien

Offentliggørelse og klagevejledning
Dispensationen bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside www.fredensborg.dk den 4. december 2018.
Der kan klages over denne afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Klagen skal ifølge lov om naturbeskyttelse § 87 afgives via Miljø- og Fødevareklagenævnets digitale selvbetjening, jf. vejledning på klagenævnets hjemmeside www.naevneneshus.dk.

Klagefristen udløber ved midnat på dagen for klagefristens udløb. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at den, der klager indbetaler et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer (2016-niveau). Klagegebyret reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks som løbende offentliggjort i forslag til finanslov med virkning for klager, der modtages i nævnet fra og med den 1. februar 2017.

Gebyret opkræves i forbindelse med klagens oprettelse i Miljø- og Fødevareklagenævnets digitale selvbetjening. Klagen behandles først, når gebyret er betalt. Vejledning om gebyrbetalingen kan ligeledes findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside www.naevneneshus.dk.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, jf. naturbeskyttelseslovens § 66. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter offentliggørelsen af klagenævnets afgørelse jf. § 88.