HØRING | NIVÅ

Opdateret: 8. maj 2019;

Visionen for Nivå Havn og Strandpark er en levende havn og strand med en stærk lokal identitet.

Den særlige sjæl i den lille og intime havn skal bevares og styrkes, så rammen for det stærke foreningsliv fastholdes. Samtidig skal Nivå Havn og Strandpark være inviterende og attraktiv for besøgende.

I Nivå Havn og Strandpark kan man mødes om fælles interesser, nyde et roligt øjeblik i naturskønne omgivelser eller være aktiv med vennerne.

Her er plads - året rundt.

Fristen for høringen er den 2. juni. Du kan komme med dine bemærkninger til visions- og udviklingsplanen. Bemærkningerne skal sendes til eva@fredensborg.dk.

Alle bemærkning vil blive fremlagt Byrådet i forbindelse med den endelige behandling af forslaget.

Kom og hør mere
Fredag den 17. maj - Store Bededag - kl. 10.30 til 14 står vi på Nivå Havn. Så kom forbi og hør lidt mere om planerne for udvikling af området. Vi byder på en kop kaffe.

Vi glæder os til at se dig.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Eva Hansen på telefon 72 56 59 25 eller skrive til eva@fredensborg.dk

Borgermøde
Tirsdag den 28. maj kl. 19.30 holder vi borgermøde.
Her kan du høre nærmere om tankerne bag visions- og udviklingsplanen.

Mødet holdes hos Fritidsfiskerne, Nivå Strandpark 7.

Fra kl. 19 har du mulighed for at få en pølse fra grill og lidt at drikke.

 

Se visions- og udviklingsplanen her