HØRING | KOKKEDALNIVÅHUMLEBÆKFREDENSBORGLANDOMRÅDET

Opdateret: 25. februar 2019;

Fredensborg Byråd har den 28. januar 2019 vedtaget Klimatilpasningsplan 2018 samt Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2017 om klimatilpasning. 
Klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget  beskriver, hvordan kommunen vil prioritere indsatsen med at tilpasse byer, landområder, beredskab mv. til øgede regnmængder og voldsommere vejr. 

Planforslagene har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 12. juni 2018 til den 7. august 2018. Efter offentlighøringsfasen er der indarbejdet en række mindre ændringer i den endelige udformning af klimatilpasningsplanen. De konkrete ændringer fremgår af Byrådets protokol af 28. januar 2019 - se under Byrådet – dagsorden og referat.

Klagevejledning – Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 om klimatilpasning
Efter planlovens § 58, stk. 1, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed eller rimelighed.

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Planklagenævnet bliver sekretariatsbetjent af Nævnenes Hus. Du klager via Klageportalen. Indgang til Klageportalen kan du finde på https://naevneneshus.dk/. Du logger på ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra planens offentliggørelse, jf. Lov om Planlægning § 60, stk.1. 

Du kan læse mere om forholdene ved at klage her https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/

Se klimatilpasningsplanen

Se tillæg nr. 4 Klimatilpasning