HØRING | FREDENSBORG

Opdateret: 18. juli 2017;

Byrådet har den 19. juni 2017 besluttet at sende forslag til tillæg nr. 8 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 i offentlig høring.

Forslag til tillæg nr. 8 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 omfatter Kongevejen 29 i Fredensborg.

Tillægget giver mulighed for separatkloakering af boligetableringen i området, således at spildevand og regnvand (herunder også vejvand) afledes i særskilte kloakledninger. I 1. etape kloakeres der for 38 ejendomme. I 2. etape kloakeres der for et endnu ukendt antal ejendomme, som på nuværende tidspunkt er estimeret til omkring 46 ejendomme.

Høringsperiode
Forslag til tillæg nr. 8 er i offentlig høring i 8 uger i overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1189 af 27. september 2016) og spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 726 af 1. juni 2016).
I høringsperioden har berørte parter mulighed for at kommentere forslaget over for byrådet: Indkomne kommentarer vil indgå i byrådets endelige behandling af tillægget.

Miljøvurdering
Kommunen afgør samtidig og i henhold til lov om planer og programmer, at nærværende tillæg til spildevandsplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.

Begrundelsen er, at tillægget alene indeholder mindre ændringer til kommunens spildevandsplan 2011-2020, og at ændringerne ikke vurderes at kunne få negativ indvirkning på miljøet. Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Fødevareklagenævnet inden for 4 uger fra offentliggørelsen, dvs. senest den 21. juli 2017. En eventuel klage skal sendes til Natur- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen på hjemmesiden www.nmkn.dk inden klagefristens udløb. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelse.

Se spildevandsplanen