HØRING | LANDOMRÅDET

Opdateret: 15. juni 2017;

Fredensborg Byråd har 29. maj 2017 vedtaget at frem­lægge forslag til lokalplan L102 i offentlig høring.

Lokalplanens formål er:

  • At fastlægge områdets anvendelse til boligformål, jordbrugsformål samt sådanne erhverv som naturligt kan indgå i landsbymiljøet.
  • At landsbyens kompakte struktur og klare afgrænsning mod det omkringliggende åbne land.
  • At fastlægge bestemmelser om bevaring af enkeltbygninger med høj SAVE-registrering og/eller stor fortællemæssig værdi for landsbyen.
  • At landsbyens eneste firlængede gårdstruktur, Siebjerggaard, herunder særligt at bevare gårdens sammenbyggede længer, rytmiske facadeudtryk og fagdelte geometri samt at fastlægge bestemmelser om ejendommens fremtidige anvendelse.
  • At bebyggelsens landsbykarakter og mangfoldighed, ved at ny bebyggelse gives en placering, udformning og materialevalg som er i overensstemmelse med den stedlige byggetradition.
  • At fastsætte bestemmelser om bevaring af kulturhistoriske enkeltelementer som stengærder, interne grusveje, gadekær og skolestien til Nybo.
  • At fastsætte bestemmelser om bevaring af karakteristisk beplantning i form af træer, levende hegn og skelbeplantning som er karakteristiske for landsbymiljøet.

Fremlæggelse og indsigelsesfrist
Lokalplanforslaget er fremlagt til gennemsyn fra den 15. juni 2017 til den 31. august 2017.

Forslaget kan ses på kommunens hjemmeside www.fredensborg.dk. Eksemplarer af planforslaget kan rekvireres ved henvendelse til Center for Byudvikling, Miljø og Erhverv, Rådhuset, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal, tlf. 72 56 50 00.

Indsigelser imod eller ændringsforslag til lokalplanforslaget skal sendes til Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal eller til plan@fredensborg.dk senest den 31. august 2016 kl. 12, og vil herefter indgå i byrådets endelige behandling af forslaget.

Efter udløbet af indsigelsesfristen den 31. august 2017 kan byrådet efter fornyet behandling af lokalplanforslaget vedtage planen endeligt.

Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser eller ændringsforslag til lokalplanforslaget, kan byrådets vedtagelse tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen.

Borgermøde
Der afholdes borgermøde om lokalplanforslaget torsdag den 24. august 2017 kl. 18-20 i Toelt landsby.

Lokalplanens midlertidige retsvirkninger
Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde der kan foregribe den endelige plans indhold. Efter § 17 i planloven gælder et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. De eksisterende lovlige forhold på en ejendom, samt den lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Når fristen for at fremkomme med bemærkninger er udløbet, kan byrådet give tilladelse til udnyttelse i overensstemmelse med planforslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for offentliggørelsen af lokalplanforslaget og indtil planen er endeligt vedtaget, dog højst indtil 1 år efter offentliggørelsen.

Miljøvurdering
Fredensborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens § 3, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget, idet planforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Klagevejledning til miljøvurdering
Afgørelsen om, at lokalplanforslaget ikke skal miljøvurderes kan påklage til Planklagenævnet. Planklagenævnet bliver sekretariatsbetjent af Nævnenes Hus. Du klager via Klageportalen. Indgang til Klageportalen kan du finde på www.borger.dk og www.virk.dk, ved at søge efter ´Klageportal’. Du logger på ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Der er også et link til Klageportalen på forsiden af www.nmkn.dk. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. Gebyrets størrelse reguleres hvert år. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen (Fredensborg Kommune). Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Afgørelsen kan påklages af ministeren og i øvrigt af enhver med retlig interesse i sagens udfald, jf. planlovens § 58 stk. 1.

Når en klage er indgivet behandler Fredensborg Kommune i første omgang klagen, og sender sagen til Planklagenævnet vedlagt kommunens udtalelse, samt de dokumenter der er indgået i sagens bedømmelse. Afgørelsen kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

Klagefristen er 4 uger fra afgørelsen er meddelt, jf. planlovens § 60. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Hvis sagen ønskes indbragt til afgørelse for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder, fra afgørelsen er meddelt jf. planlovens § 62.

Du kan læse mere om forholdene ved at klage her: http://naevneneshus.dk/planklagenaevnet.