HØRING | HUMLEBÆK

Opdateret: 30. juni 2016;

Fredensborg Byråd har 20. juni 2016 vedtaget at frem¬lægge forslag til lokalplan H110  i offentlig høring.
Lokalplanens formål er:

• At muliggøre ny bebyggelse til administrationsformål i området,

• At sikre den arkitektoniske kvalitet og det særlige bygningsmiljø som findes i området,

• At sikre, at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed,

• At sikre området i forhold til klimaforandringer i form af havstigninger og øget nedbør,

• At sikre offentlighedens adgang til kysten,


Fremlæggelse og indsigelsesfrist
Lokalplanforslaget er fremlagt til gennemsyn fra den 29. juni 2016 til den 24. august 2016.

Forslaget kan ses på kommunens hjemmeside www.fredensborg.dk. Eksemplarer af planforslaget kan rekvireres ved henvendelse til Center for Plan og Miljø, Rådhuset, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal, tlf. 72 56 50 00

Efter udløbet af indsigelsesfristen den 24. august 2016 kan byrådet efter fornyet behandling af lokalplanforslaget vedtage planen endeligt.

Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser eller ændringsforslag til lokalplanforslaget, kan byrådets vedtagelse tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen


 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger
Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde der kan foregribe den endelige plans indhold. Efter § 17 i planloven gælder et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. De eksisterende lovlige forhold på en ejendom, samt den lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Når fristen for at fremkomme med bemærkninger er udløbet, kan byrådet give tilladelse til udnyttelse i overensstemmelse med planforslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for offentliggørelsen af lokalplanforslaget og indtil planen er endeligt vedtaget, dog højst indtil 1 år efter offentliggørelsen.


Miljøvurdering
Fredensborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens § 3, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget, idet planforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

 

 

 

Klagevejledning til miljøvurdering
Afgørelsen om, at lokalplanforslaget ikke skal miljøvurderes, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet gennem Klageportalen, som du finder på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk samt på www.borger.dk og www.virk.dk.

Afgørelsen kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsen er meddelt.

Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende en opkrævning på gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvis ret i klagen.

Ønskes afgørelsen om miljøvurdering indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen.