HØRING | Arkiv HUMLEBÆK

Opdateret: 11. september 2019

Fredensborg Kommune har den 24. maj 2019 vedtaget lokalplan H112 for ’Institution ved Teglgårdsvej- Tillæg til lokalplan H103 ’ endeligt.

Offentlig høring
Lokalplanforslaget var i offentlig høring fra den 20. december 2018 til den 16. januar 2019.
Der indkom i alt 3 høringssvar. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lokalplanen.

 

Lokalplanens retsvirkninger
Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, i følge Lov om planlægning, § 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. De eksisterende lovlige forhold på en ejendom, samt den lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af anlæg m.v., der er indeholdt i planen.

Mindre betydende lempelser af bestemmelserne i lokalplan kan tillades af Byrådet, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Ændringer i lokalplanen kan ske efter Byrådets vedtagelse efter reglerne om vedtagelse og godkendelse af nye lokalplaner.

Klagevejledning til miljøvurdering
Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan jf. planlovens § 58 stk. 1. klage over formelle mangler i afgørelsen om endelig vedtagelse af lokalplanen – de såkaldte retlige spørgsmål. Det kan bl.a. være dig, som adressat for afgørelsen, samt klageberettigede myndigheder, organisationer og naboer.  

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Planklagenævnet bliver sekretariatsbetjent af Nævnenes Hus. Du klager via Klageportalen. Indgang til Klageportalen kan du finde på www.borger.dk og www.virk.dk. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr.

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen (Fredensborg Kommune). Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Afgørelsen kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsen er meddelt, jf. planlovens § 60. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Hvis sagen ønskes indbragt til afgørelse for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder, fra afgørelsen er meddelt jf. planlovens § 62.

Du kan læse mere om forholdene ved at klage her: http://naevneneshus.dk/planklagenaevnet.

 

Clipart Se lokalplan H112

Se lokalplan H112