HØRING | Arkiv HUMLEBÆK

Opdateret: 18. november 2016

Fredensborg Byråd har den 31. oktober 2016 endeligt vedtaget lokalplan H110 – For Havnevej 5-9, Humlebæk Havn endeligt.
Lokalplanens formål er:
• at muliggøre ny bebyggelse til administrationsformål i området,
• at sikre den arkitektoniske kvalitet og det særlige bygningsmiljø som findes i området,
• at sikre, at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed,
• at sikre området i forhold til klimaforandringer i form af havstigninger og øget nedbør,
• at sikre offentlighedens adgang til kysten.
 

Offentlig høring
Lokalplanforslaget var i offentlig høring fra den 29. juni 2016 til den 24. august 2016. Der indkom i alt 5 høringssvar fra foreninger og privatpersoner. Et resumé af høringssvar var vedlagt som bilag til politisk behandling af sagen på møderne i oktober 2016 og det kan findes under politik og dagsorden/referat

Ændringer ved den endelige vedtagelse
På baggrund af de indkomne høringssvar samt administrationens anbefalinger blev der vedtaget følgende ændringer ved den endelige vedtagelse af lokalplan H110:

a) § 7 stk. 8 om bebyggelses omfang og placering ændres til ” Områdets bebyggelse skal opføres som længehuse, der placeres vinkelret på kysten. Mindre tilbygninger, udhuse, skure og overdækninger er undtaget denne bestemmelse.”

Offentliggørelse
Byrådets endelige vedtagelse af lokalplanen bliver annonceret d. 18. november 2016. Endvidere udleveres lokalplanen ved henvendelse til Fredensborg Rådhus, Center for Byudvikling, miljø og erhver

Lokalplanens retsvirkninger
Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, i følge Lov om planlægning, § 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
De eksisterende lovlige forhold på en ejendom, samt den lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af anlæg m.v., der er indeholdt i planen.
Mindre betydende lempelser af bestemmelserne i lokalplan kan tillades af Byrådet, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Ændringer i lokalplanen kan ske efter Byrådets vedtagelse efter reglerne om vedtagelse og godkendelse af nye lokalplaner.


Klagevejledning
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen (Fredensborg Kommune). Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Afgørelsen kan påklages af miljøministeren og i øvrigt af enhver med retlig interesse i sagens udfald, jf. planlovens § 58 stk. 1.

Når en klage er indgivet behandler Fredensborg Kommune i første omgang klagen, og sender sagen til Natur- og Miljøklagenævnet vedlagt kommunens udtalelse, samt de dokumenter der er indgået i sagens bedømmelse. Afgørelsen kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

Klagefristen er 4 uger fra afgørelsen er meddelt, jf. planlovens § 60. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Hvis sagen ønskes indbragt til afgørelse for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder, fra afgørelsen er meddelt/offentliggjort jf. planlovens § 62.

Clipart Se lokalplan H 110

Se lokalplan H 110