HØRING | KOKKEDALNIVÅHUMLEBÆKFREDENSBORGLANDOMRÅDET

Opdateret: 22. juni 2016;

Går du op i hvordan din by ser ud eller hvad byens rum kan bruges til? Så har du nu muligheden for at deltage i en fokusgruppe og derved kunne påvirke Byrådets Arkitekturpolitik eller du kan give din mening til plan-afdelingen.

Vi stiler mod at samle en gruppe borgere med god spredning i alder, køn, uddannelse, bopæl, viden om emnet.
• Første workshop er torsdag d. 26. maj kl. 19-21 og vil handle om hvilke værdier der skal ligge til grund for udviklingen af vores fælles fysiske omgivelser, herunder præsentation af byrådets udkast til arkitekturpolitik.
• Anden workshop er tirsdag d. 14. juni kl. 19-21 og vil handle om hvordan de politiske standpunkter kan omsættes til handlinger, herunder fokusgruppens anbefalinger til politikerne.
Sted for de to workshops er endnu ikke fastlagt.


Sådan tilmelder du dig
Skriv et par linjer om dig selv, din baggrund og hvorfor du gerne vil være med i fokusgruppen, og send det på mail til plan@fredensborg.dk senest 15. maj 2016.

Gruppens deltagere vil få direkte besked umiddelbart herefter.


Deltagelse i de to workshops kræver intet andet end lyst til at bidrage til en dialog om udvikling og fastholdelse af arkitektonisk kvalitet. Din mening er afgørende for, hvordan arkitekturpolitikken forankres lokalt i dit nærområde

Arkitekturpolitikken sætter spørgsmålet om arkitektonisk kvalitet på dagsordenen og sætter retning for udviklingen af vores fælles fysiske omgivelser, herunder udmøntning af midler til området.

Plan- Miljø og Klimaudvalget behandlede på møde d. 2. februar 2016 en sag om udkast til Arkitekturpolitik for Fredensborg Kommune.
Udvalget besluttede at sende politikken i offentlig høring, herunder til drøftelse i en fokusgruppe.

 

 

Ukast til Arkitekturpolitik