Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
23-02-2021 17:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Folkeoplysningsudvalget (18-21) |
Sted: |
Videomøde |
PDF: |
Beslutning i Folkeoplysningsudvalget (18-21) den 23-02-2021
Ingen træffetid.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalget (18-21) den 23-02-2021
Dagsordenen godkendt.
Sagsnr.: 19/46215
Beslutningstema
Afstemning samt restfordeling for tilskudsåret 2020 forelægges udvalget til orientering.
Sagsfremstilling og økonomi
Afstemning
Administrationen har nu udarbejdet en endelig opgørelse over udbetalt tilskud for 2020 vedr. det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde for så vidt angår tilskud til kurser, lejr, lokaler, grund- og medlemstilskud samt træner/instruktørtilskud. Nedenfor ses en opgørelse over budget kontra forbrug 2020 (tabel 1)
Tabel 1: opgørelse over budget kontra forbrug 2020
Budget 2020 | Forbrug pr. 31.12.2020 i kr. | Rest pr. 31.12.2020 i kr. | |
Medlemstilskud | 1.856.000 | 1.798.455 | 57.545 |
Grundtilskud | 677.000 | 672.610 | 4.390 |
Træner/instruktørtilskud | 2.360.000 | 2.364.733 | (4.733) |
Kursustilskud | 254.000 | 79.343 | 174.657 |
Lejrtilskud | 233.000 | 48.100 | 184.900 |
Tilskud til nye foreninger | 15.000 | 7.400 | 7.600 |
Tilskud - medlemsfremgang | 47.000 | 15.275 | 31.725 |
Driftstilskud - paraplyorganisationer | 15.000 | 5.000 | 10.000 |
I alt | 5.457.000 | 4.990.916 | 466.083 |
Budget 2020 | Forbrug pr. 31.12.2020 i kr. | Rest pr. 31.12.2020 i kr. | |
Lokaletilskud ex moms | 1.337.000 | 1.068.126 | 268.873 |
Lokaletilskud inkl. moms | 1.536.781 | 1.277.731 | 309.050 |
Af ovenstående afstemning set et samlet mindreforbrug på 734.957 kr. for alle tilskudstyper. Dette mindreforbrug skyldes, at flere foreninger i 2020 ikke har anvendt deres tilskudstilsagn til kurser, lejr og lokaler, men også enkelte foreninger, hvor reserveret tilskud ikke er kommet til udbetaling grundet manglende indsendelse af ansøgning.
Restfordeling
Til restfordeling er der tilført yderligere 534.000 kr. fra aftenskoleområdet jf. anden sag på denne dagsorden, således at der i alt er 1.268.957 kr. til restfordeling (se bilag 1)
Restmidlerne er fordelt jf. Fredensborg Reglerne for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde efter følgende prioriteringsrækkefølge:
- Tilskud til lederuddannelse
- Tilskud til lejr
- Tilskud til lokaler
- Grundtilskud
- Medlemstilskud
- Træner/instruktørtilskud
Til restfordeling 2020 modtog administrationen ansøgninger på i alt 162.598 kr. jr. tabel 2. Alle ansøgninger vedr. tilskud til lederuddannelse, lejr og lokaler er godkendt og tilskud er udbetalt jf. bilag 2. Restbeløbet på 1.106.359 kr. er anvendt til grund-, medlems- og trænertilskud jf. prioriteringsrækkefølgen og tilskud er udbetalt.
Tabel 2: ansøgninger ved restfordeling 2020
Ansøgning i kr. | Bevilget og udbetalt i kr. | |
Lederuddannelse | 19.437 | 19.437 |
Lejrtilskud | 55.400 | 55.400 |
Lokaletilskud | 87.761 | 87.761 |
Grundtilskud | 36.900 | |
Medlemstilskud | 172.400 | |
Trænertilskud | 871.927 | |
I alt | 162.598 | 1.256.805 |
Bevilling
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Retsgrundlag
Fredensborg Reglerne og Folkeoplysningsloven.
FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag
5. Et aktivt fritids- og kulturliv er også velfærd
Kompetence
Fritids- og Idrætsudvalget.
Kommunikation
Foreningerne er orienteret om restfordeling 2020
Indstilling
- At afstemning af 2020 tilskud samt restfordeling for tilskudsåret 2020 tages til efterretning.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalget (18-21) den 23-02-2021
Orienteringen taget til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 20/11642
Beslutningstema
Afstemning samt restfordeling, herunder coronatiltag for tilskudsåret 2020 forelægges til orientering.
Sagsfremstilling og økonomi
Afstemning
Administrationen har nu udarbejdet en endelig opgørelse over udbetalt tilskud for 2020 vedrørende den folkeoplysende voksenundervisning for så vidt angår undervisningstilskud, tilskud til lærerkurser og lokaletilskud.
Nedenfor ses opgørelse over budget contra forbrug 2020 (tabel 1).
Tabel 1: opgørelse over budget contra forbrug
Budget 2020 | Forbrug pr. 31.12.2020 i kr. | Rest pr. 31.12.2020 i kr. | |
Undervisningstilskud | 2.409.000 | 1.905.000 | 504.000 |
Tilbagebetaling fra aftenskolerne | 365.460 | 365.460 | |
Tilskud til lærerkurser | 12.000 | 0 | 12.000 |
Driftstilskud til paraplyorganisationer | 5.000 | 0 | 5.000 |
I alt | 2.426.000 | 1.539.540 | 886.460 |
Budget 2020 | Forbrug pr. 31.12.2020 i kr. | Rest pr. 31.12.2020 i kr. | |
Lokaletilskud ex moms | 394.000 | 213.967 | 180.033 |
Lokaletilskud Inkl. moms | 452.873 | 245.939 | 206.934 |
I alt | 180.033 |
Af ovenstående afstemning ses et mindreforbrug på i alt 1.066.493 kr.
Mindreforbruget på aftenskoleområdet skal ses i lyset af, at tilskud til såvel undervisning som leje af lokaler beregnes, udbetales og afregnes ud fra fastsatte tilskudsbrøker og takstbeløb. Endvidere har Covid-19 haft betydning ift. aftenskolernes aktivitetsniveau i 2020.
Restfordeling og coronatiltag
Ved restfordeling 2020 har administrationen anvendt den gældende prioriteringsrækkefølge jf. Fredensborg Reglerne for den folkeoplysende voksenundervisning, herunder
- Pulje til den folkeoplysende voksenundervisning (undervisningstilskud)
- Tilskud til lærernes videreuddannelse
- Lokaletilskud
- Uforbrugte midler overføres til foreningsområdet
Endvidere indgår corona-tiltag som administrationen har indarbejdet ift. Fritids- og Idrætsudvalgets beslutning fra 9. november 2020 om at finde en ordning gældende frem til 31.12.2020, så aftenskolerne kunne anvende de allerede udmeldte tilskud fleksibelt.
Corona-tiltagne er drøftet i samarbejde med aftenskolerne og indeholder følgende:
- At tilskudsbrøken for almenundervisning ændres fra 1/3 til 4/7 i 2020
- At tilskudsbrøken for handicapundervisning ændres fra 7/9 til 8/9 i 2020
- At lokaletilskud ydes med 100 pct. for dokumenterede afholdte udgifter for 2020
- At der ydes et tilskud på 7.000 kr. til værnemidler mv.
Nedenfor ses en opgørelse over tilskud bevilget ved restfordeling 2020 (tabel 2)
Tabel 2: opgørelse over tilskud bevilget ved restfordeling:
Tilskud ved restfordeling 2020 i kr. | Rest pr. 31.12.2020 i kr. | |
Undervisningstilskud / værnemidler | 408.040 | 463.000 |
Debatskabende aktiviteter | 15.214 | |
Lokaletilskud ex. moms | 108.039 | 71.993 |
I alt | 531.293 | 534.993 |
Der er således i alt tildelt 531.293 kr. i restfordeling for 2020. Tilskud bevilget ved restfordeling 2020 er udbetalt (bilag 1).
Efter restfordeling 2020 tilbagestår 534.000 kr. som jf. ovenstående prioriteringsrækkefølge punkt 4 er overført til foreningsområdet jf. anden sag på denne dagsorden.
Bevilling
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Retsgrundlag
Fredensborg Reglerne samt Folkeoplysningsloven.
FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag
3. Sundhed og trivsel
Byrådets arbejdsgrundlag
5. Et aktivt fritids- og kulturliv er også velfærd.
Kompetence
Fritids- og Idrætsudvalget
Kommunikation
Aftenskolerne er orienteret om restfordeling 2020.
Indstilling
- At afstemning samt restfordeling for tilskudsåret 2020 tages til efterretning.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalget (18-21) den 23-02-2021
Orienteringen taget til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 21/812
Beslutningstema
Udvalget skal drøfte coronaepidemiens fortsatte konsekvenser for foreninger og aftenskoler i kommunen og mulige tiltag.
Sagsfremstilling og økonomi
Coronaepidemien medfører fortsat en række markante konsekvenser for kultur, fritids- og idrætslivet nationalt og lokalt. Ligesom andre aktiviteter i landet er kultur-, fritids- og idrætslivet i Fredensborg Kommune også helt eller delvist været lukket ned i 2021. Lukningen har mange konsekvenser, herunder sociale og økonomiske.
Alle kommuner har modtaget brev fra kulturministeren om forlængelse af bekendtgørelse for den frie folkeoplysende virksomhed ifm. Covid-19. Se hele brevet i bilag 1.
Bekendtgørelsen havde oprindeligt kun virkning for året 2020, men er nu forlænget til udgangen af 2021 med mulighed for eventuel yderligere forlængelse.
Fritids- og Idrætsudvalget skal på møde den 10. marts 2021 tage stilling til bekendtgørelsens muligheder for fortsat at hjælpe foreninger og aftenskoler.
I 2020 besluttede Fritids- og Idrætsudvalget en række tiltag med hjemmel i bekendtgørelsen, der understøttede, at foreninger og aftenskoler kom så godt som muligt igennem krisen i 2020.
Bekendtgørelsen giver for kommunerne hjemmel til at fortsætte de kommunale tilskud til aktiviteter, lokaler, mv for såvel den folkeoplysende voksenundervisning som de frivillige folkeoplysende foreninger. Endvidere giver den mulighed for at fravige fastsatte regler om tilskudsforudsætninger, herunder i forbindelse med fx fjernundervisning og debatskabende aktiviteter.
Bevilling
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Retsgrundlag
Folkeoplysningsloven og bekendtgørelse for den frie folkeoplysende virksomhed ifm. Covid-19.
FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag
FNs verdensmål
3. Sundhed og trivsel
11. Bæredygtige byer og lokalsamfund
16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner
17. Partnerskaber for handling
Byrådets arbejdsgrundlag
5. Et aktivt fritids- og kulturliv er også velfærd
Kompetence
Folkeoplysningsudvalget
Indstilling
1. At coronaepidemiens konsekvenser for foreninger og aftenskoler samt mulige tiltag drøftes.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalget (18-21) den 23-02-2021
Udvalget drøftede coronaepidemiens fortsatte konsekvenser for foreninger og aftenskoler i kommunen og mulige tiltag.
Der er enighed i udvalget om at tiltagene, der blev besluttet for 2020, er vigtige for at understøtte foreninger og aftenskolers fortsatte virke efter coronakrisens ophør. Særligt påpeges vigtigheden af, at foreningers generelle tilskud for 2021 ikke skal tilbagebetales og at tilskudsprocenterne for aftenskolerne forøges i 2021.
Udvalget ønsker dermed i 2021 at fastholde modellen for 2020, og at der kommer en hurtig afklaring, så foreninger og aftenskoler er bekendt med gældende tiltag.
Bilag
Sagsnr.: 20/46612
Beslutningstema
Der skal tages stilling til temamøde om Fredensborg Reglerne for fritidslivet i 2021.
Sagsfremstilling og økonomi
Folkeoplysningsudvalget besluttede på møde den 2. november 2020, at der skal afholdes ét arrangement i efteråret 2021. Udvalget drøftede mulige temaer.
Det fremgår af kommissorium for Folkeoplysningsudvalget, at der kan afholdes debatmøder, konference eller temadag for Folkeoplysningsudvalget, foreninger, aftenskoler, selvorganiserede og det politiske udvalg, som det folkeoplysende område hører under. Det kan fx være med henblik på en gensidig drøftelse og belysning af en given problemstilling relateret til fritidslivet i kommunen.
Tema
Administrationen foreslår, at Folkeoplysningsudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget sammen afholder et temamøde om Fredensborg Kommunes tilskudsregler for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde ”Fredensborg Reglerne”.
Temamødets formål er at igangsætte en inddragende proces med foreningerne om reglerne og en eventuel revidering.
Det eksisterende regelsæt er godkendt i 2014 og siden opdateret og tilpasset to gange med mindre ændringer og tilføjelser.
De bærende principper for regelsættet ved godkendelsen har været:
• Tilgodese foreningernes forskellighed
• Mangfoldighed af foreninger
• Retfærdige og lette at administrere
• Bredt tilskudsregelsæt (mange tilskudstyper)
• Kontingentbaseret
• Mulige at planlægge og budgettere efter for foreningerne
• Gennemsigtige og enkle at forstå for alle
Spørgsmålet er om alle principperne har virket efter hensigten i praksis. Det er administrationens oplevelse, at det er et bredt tilskudsregelsæt, der i høj grad tilgodeser foreningernes forskellighed, men at de ikke er gennemsigtige og enkle at forstå.
Det er administrationens vurdering, at en forenkling af reglerne vil gøre det lettere for foreningerne at forstå og budgettere efter samt gøre det lettere at administrere efter.
En afholdelse af temamødet er under forudsætning af, at det kan lade sig gøre i forhold til eventuelle coronarestriktioner.
Administrationen foreslår, at arrangementet afholdes i efteråret 2021 med start kl. 17. Der vil være oplægsholdere, som kan give ny viden og inspiration til fx, hvordan andre kommuners regelsæt ser ud, og hvad foreninger vægter i en tilskudsmodel.
Fritids- og Idrætsudvalget forlægges sag på kommende møde om afholdelse af fælles temamøde.
Økonomi
Der er midler til afholdelse af arrangementet til fx kommunikation, forplejning, oplægsholder(e) og/eller ordstyrer.
Administrationen foreslår, at der reserveres 20.000 kr. fra den fælles pulje til foreningsarrangementer til afholdelse af arrangementet.
Bevilling
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Retsgrundlag
Kommissorium for Folkeoplysningsudvalget
FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag
Byrådets arbejdsgrundlag
5. Et aktivt fritids- og kulturliv er også velfærd
FNs verdensmål
11. Bæredygtige byer og lokalsamfund
16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Kompetence
Folkeoplysningsudvalget
Indstilling
1. At oplæg til tema om Fredensborg Reglerne i 2021 godkendes.
2. At der reserveres 20.000 kr. fra den fælles pulje til foreningsarrangementer til afholdelse af arrangementet
Beslutning i Folkeoplysningsudvalget (18-21) den 23-02-2021
Administrationens indstillinger 1-2 godkendt.
Sagsnr.: 20/50842
Beslutningstema
Der orienteres om status på implementering og undervisning i nyt lokalebookingsystem.
Sagsfremstilling og økonomi
Implementering af nyt bookingsystem
Fra årsskiftet har kommunen fået et nyt og mere brugervenligt lokalebookingsystem, Winkas bookingportal.
Der er tale om et bookingsystem som på flere måder er anderledes end det, der har været kendt de sidste år og rummer mange gode muligheder, som har været efterspurgt af foreninger og aftenskoler. Winkas bookingportal anvendes i over 20 andre kommuner i Danmark.
Der er afviklet online undervisning for brugerne i det nye system to gange i januar med deltagelse af 10-15 personer pr. gang.
Det er administrationens vurdering, at undervisningen har været brugbar for deltagerne og givet administrationen god information om, hvordan systemet bedst muligt tilpasses lokale behov og ønsker.
Grundet nedlukningen som følge af corona har der været mindre aktivitet på systemet end normalt. Det er dog administrationens vurdering, at implementeringen er gået tilfredsstillende for både administrationen og brugerne af systemet.
Sæsonfordeling 2021/2022
Der er nu åbent for, at foreninger og aftenskoler kan søge kommunale lokaler til den kommende sæson. Der er åbent for ansøgninger fra den 15. februar til 15. marts 2021. Der er ikke tale om ”først-til-mølle” Det forventes, at alle har modtaget svar på ansøgninger inden den 1. maj i henhold til kommunens lokaleregler.
Der er tilbud brugerne hjælp til at ansøge på den nye portal. Der er udarbejdet vejledning, som ligger på bookingportalen og der tilbydes hjælp via telefonen.
Der ud over tilbydes online undervisning to gange i ansøgningsperioden, da fysiske workshops ikke er muligt. Her kan brugerne få hjælp til at ansøge lokaler til den kommende sæson. Undervisningen afholdes den 22. februar og 8. marts kl. 17-18.
??????
Bevilling
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence
Folkeoplysningsudvalget
Indstilling
1. At orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalget (18-21) den 23-02-2021
Orienteringen taget til efterretning.
Sagsnr.: 21/4470
Beslutningstema
Der orienteres om nye og ophørte frivillige folkeoplysende foreninger og aftenskoler i 2020.
Sagsfremstilling og økonomi
Administrationen godkender, jævnfør delegationsplanen, frivillige folkeoplysende foreninger og folkeoplysende aftenskoler i henhold til Folkeoplysningsloven.
Folkeoplysningsudvalget orienteres en gang årligt om nye og ophørte foreninger og aftenskoler.
I 2020 har administrationen godkendt to frivillige folkeoplysende foreninger og ingen aftenskoler. Begge foreninger lever op til Folkeoplysningslovens krav til den frie folkeoplysende virksomhed.
Tabel 1 viser en oversigt over de godkendte foreninger i 2020 samt deres overordnede formål, jævnfør vedtægter.
Tabel 1. Godkendte foreninger 2020 samt overordnet formål
Forening | Formål jf. vedtægt |
Foreningen Lergravene i Nivå | Foreningens formål er at dyrke og arrangere aktiviteter i naturen, friluftsliv, motion og aktiv leg, og med udgangspunkt i fælleskabet og det sociale liv i foreningen at udbrede kendskabet til disse aktiviteter. Det er endvidere foreningens formål at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage medansvar i foreningen. |
Dansk Tyrkisk Kulturforening | Foreningens formål er at fremme og styrke børn, unge og voksnes muligheder for at styrke det frivillige foreningsarbejde i Fredensborg Kommune. Derigennem støtte dem i deres faglige, restslige, sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle interesser og rettigheder i Danmark. At fremme samarbejdet med danske myndigheder, kommune og andre organisationer til en bedre forståelse og solidaritet af samfundet. At fremme det kulturelle samarbede og styrke venskaber og fælleskaber mellem danskere og tyrkere i Fredensborg Kommune. At skabe gode muligheder for at dyrke aktiviteter med udgangspunkt i medlemmernes interesse og engagement. At skabe muligheder for at dyrke motion for medlemmer, herunder hækle, kreativt arbejde, fodbold, svømning, fitness, kampsport for interesserede medlemmer. Samvær og aktiviteter med kulturelt og samfundsmæssigt aktiviteter såsom oplæg, udflugt eller anden kulturel karakter. Det sociale liv og medlemmernes fælles virke og ansvar er udgangspunkt for foreningen. |
Tabel 2 viser foreningernes medlemstal enten på godkendelsestidspunktet eller ved ansøgning om tilskud gennem Fredensborg Reglerne. Desuden er angivet, om foreningerne har søgt tilskud gennem Fredensborg Reglerne. Det er ikke alle foreninger, der har søgt om tilskud. Det kan fx skyldes, at de ikke er startet på aktiviteter, eller kun ønsker at låne lokaler.
Tabel 2: Antal medlemmer over og under 25 år samt aktiviteter.
Forening | U 25 | O 25 | Aktivitet | Har søgt tilskud |
Foreningen Lergravene i Nivå | 10 | 16 | Aktivitetsdage; fx affaldsindsamling, Naturens dag, Sct. Hans, aktivitetsdagen Liv i Lergravene, Halloween løb | Nej |
Dansk Tyrkisk Kulturforening | Motion, kreative aktiviteter, samvær og kulturelle aktiviteter | Nej |
Ophørte foreninger 2020
I 2020 er der ikke registreret ophørte foreninger. Der er dog to foreninger, der ikke har søgt tilskud som normalt modtager tilskud.
Bevilling
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser
Retsgrundlag
Folkeoplysningsloven
Kompetence
Folkeoplysningsudvalget
Indstilling
1. At orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalget (18-21) den 23-02-2021
Orienteringen taget til efterretning.
Sagsnr.: 20/46609
Beslutningstema
Der skal tages stilling til to yderligere mødedatoer for ordinære møder i Folkeoplysningsudvalget 2021.
Sagsfremstilling og økonomi
Ordinære mødedatoer i 2021
Jævnfør Kommissoriet for Folkeoplysningsudvalget afholder Folkeoplysningsudvalget årligt fire ordinære møder samt et budgetmøde med formændene for hhv. Fritids- og Idrætsudvalget og Kulturudvalget.
Folkeoplysningsudvalget godkendte på møde den 2. november dato for budgetmøde den 17. maj 2021 samt to ordinære møder den 23. februar og den 16. september 2021. Administrationen blev bedt om at finde alternative mødedatoer for de to resterende mødedatoer.
Administrationen foreslår følgende to mødedatoer, der er valgt under hensyntagen til de allerede planlagte møder i de politiske udvalg samt diverse råd og komiteer:
- Onsdag den 28. april kl. 17.00-18.30
- Tirsdag den 14. december kl. 17.00-18.30
Bevilling
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser
Retsgrundlag
Kommissorium for Folkeoplysningsudvalget
Kompetence
Folkeoplysningsudvalget
Indstilling
1. At forslag til yderligere to mødedatoer for ordinære møder for Folkeoplysningsudvalget i 2021 godkendes.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalget (18-21) den 23-02-2021
Administrationens indstilling godkendt.
Sagsnr.: 21/4279
Beslutningstema
Folkeoplysningsudvalget kan drøfte aktuelle emner.
Sagsfremstilling og økonomi
Folkeoplysningsudvalgets medlemmer kan berette om nyt fra eget foreningsarbejde samt drøfte og komme med holdninger og udtalelser til emner, der grundet deres pludselige aktualitet ikke fremgår af dagsordenen.
Folkeoplysningsudvalget kan desuden debattere dagsordenspunkter, der har været behandlet på udvalgsmøder i Fritids- og Idrætsudvalget, Kulturudvalget eller andre udvalg og råd.
Drøftelser og holdninger vil indgå i det videre arbejde med emnerne.
Kompetence
Folkeoplysningsudvalget
Elektroniske bilag
Dagsordener og referater kan ses på kommunens hjemmeside:
Indstilling
1. At aktuelle emner drøftes.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalget (18-21) den 23-02-2021
Udvalget drøftede coronarestriktioner og ønsket om at komme i gang med foreningsaktiviteter snarest muligt.
Sagsnr.: 21/4274
Beslutningstema
Der orienteres om sager, der er planlagt til behandling.
Sagsfremstilling og økonomi
Punkter til Folkeoplysningsudvalgets kommende møder:
- Fejring af frivillige idrætsledere 2021
Kompetence
Folkeoplysningsudvalget
Indstilling
1. At orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalget (18-21) den 23-02-2021
Der er lagt op til fejring af frivillige foreningsledere på folkeoplysningsområdet.
Orienteringen taget til efterretning.
Sagsnr.: 21/4272
Beslutning i Folkeoplysningsudvalget (18-21) den 23-02-2021
Hold Danmark Rent
Fredensborg kommune har via NSPV et samarbejde med Hold Danmark Rent, der hedder Ren Natur.
Ren Natur er et koncept, hvor foreninger frivilligt kan melde sig til, at samle affald i deres tilhørskommune og dermed tjene nogle sponsorpenge til foreningen.
Ruterne er fordelt i Fredensborg, Humlebæk, Kokkedal og Nivå og arrangeres i perioderne fra 1. maj – 30. juni samt fra 1. aug. – 15. okt.
Tilmeldingerne til årets indsamling starter den 1. marts.
Administrationen vil kommunikere ud om affaldsindsamlingen via nyhedsbrev til fritidslivet.
Røgfrit Fritidsliv
Sagen om røgfrit Fritidsliv skal også behandles i Kulturudvalget og Byråd.