Nr.67 - Økonomiske udfordringer - hjælpemiddelområdet

Sagsnr.: 18/12076

 

Beslutningstema

Orientering om udfordringer med det nuværende hjælpemiddelbudget samt forslag om demografiregulering af hjælpemiddelbudgettet

Sagsfremstilling og økonomi

Udgiftsudviklingen på hjælpemiddelområdet har gennem de senere år været stigende, til trods for at Center for Ældre og Omsorg har forsøgt at holde igen.

Udgiftsudviklingen fremgår af følgende figur:

 

 

Forskellen mellem det korrigerede budget for år 2018 og det forventede regnskab er et merforbrug på 5,8 mio. kr. Dette dækker over et forventet merforbrug på

 

  1. Genbrugshjælpemidler (Hjælpemiddelcentralen) på 1,1 mio. kr.:
    1. Øget antal ældre medfører øget behov for hjælpemidler
    2. Hurtigere udskrivning fra hospital/sygehus
  2. Merudgifter til handicapbiler 2,7 mio. kr samt
    1. det skyldes dels flere tilkendelser af biler samt øgede omkostninger pr. bil
  3. Personlige/kropsbårne hjælpemidler på 2 mio. kr.
    1. årsagen er dels flere borgere med behov for hjælpemidler, dels udgiftningsstigning til særligt benproteser med elektronik

 

 

Udviklingen i udgifterne til hjælpemidler pr. borger for aldersgruppen 65+ årige eller alternativt 80+årige ser således ud:

 

 Hele kr.

    2014

2015

2016

2017

2018

Gennem-snit

2014-2018

Udgift pr. borger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

65+ år

   3.186

2.985

    3.133

    3.210

    3.436

      3.190

 

 

 

 

 

 

 

80+ år

  16.817

15.512

   16.338

   16.654

   17.788

    16.622

 

 

 

 

 

 

 

Note: Udgiften er beregnet som den samlede udgift til hjælpemidler fordelt på hhv. antallet af 65+ årige og 80+ årige.

 

Hvis gennemsnittet for perioden 2014 - 2018 benyttes til beregning af fremtidige udgiftsstigninger som følge af øget ældrebefolkning opstilles 2 modeller. Model 1, som beregner på befolkningsstigningen for de 65+ årige og Model 2, som beregner for de 80+ årige. Der regnes fra 2019 og frem, idet udgiftstilvæksten er lagt til det forventede regnskab for 2018. Det vil sige, at 2019 er lig med forventet regnskab for 2018 tillagt stigning, som er lig med gennemsnitsprisen ganget med stigning i befolkningen fra 2018 til 2019. Der er regnet på andelen, som skyldes den kommende befolkningstilvækst samt den andel som skyldes stigende udgiftsniveau.

Der fås følgende udvikling, i det forventede regnskab ved de 2 modeller:

 

Model 1

 

Model 1 udvikling 65+ årige

 

 

 

 

 

 

Manglende budget fra 2018 -22

 

Hele 1.000 kr.

2018

2019

2020

2021

2022

 

 

 

 

 

 

Forventet regnskab

   31,183

31,888

   32,618

   33,196

   33,732

Korrigeret budget

   25,418

25,259

   25,151

   24,934

   24,934

Manglende budget

    5,765

  6,629

    7,467

    8,262

    8,798

Heraf kan forklares via:

Befolkningsudviklingen

    3,533

  2,937

    3,667

    4,245

    4,781

Udgiftsudviklingen

    2,232

  3,692

    3,780

    4,017

    4,017

 

 Dette kan illustreres i følgende graf:

 

 

Model 2

 

Model 2 udvikling 80+ årige

 

 

 

 

 

 

Manglende budget fra 2018 -22

 

Hele 1.000 kr.

2018

2019

2020

2021

2022

 

 

 

 

 

 

Forventet regnskab

   31,183

33,228

   35,189

   37,217

   39,145

Korrigeret budget

   25,418

25,259

   25,151

   24,934

   24,934

Manglende budget

    5,765

  7,969

  10,038

  12,283

  14,211

Heraf kan forklares via:

Befolkningsudviklingen

    3,720

  4,090

    6,051

    8,079

   10,007

Udgiftsudviklingen

    2,045

  3,879

    3,987

    4,204

    4,204

 

Da ca. 20 % af hjælpemidlerne ydes til borgere under 65, bør demografimodellen afspejle dette således, at der reguleres med 80% af ovenstående beløb i model 1.

2018    2019      2020         2021       2022

Demografiregulering 80%

    4.612

  5,303

    5,973

    6,609

    7,038

 

 

Dette kan illustreres i følgende graf:

 

 

 

Hvis model 1 benyttes er der tale om et samlet budgetunderskud i perioden 2019 – 2022 på i alt 31,2 mio. kr. Hvis model 2 benyttes er der tale om 44,5 mio. kr. Dertil skal lægges det forventede underskud i 2018 på 5,8 mio. kr.

 

Ældreområdet bliver aktuelt demografireguleret på plejeområdet dvs. hjemmepleje og plejeboligbehov, men heri indgår ikke hjælpemiddelområdet eller træningsområdet.

Andelen af 80 årige og derover er steget med 26 pct. fra 2010 til 2018. Stigningen har været på 16 pct. fra 2014 til 2018.

 

Hvis der ses på aldersgruppen på 65 år og derover, så har stigningen været på 41 pct. fra 2010 til 2018. Stigningen har været på 14 pct. fra 2014 til 2018.

 

 

Udviklingen i ældrebefolkningen er illustreret i følgende graf:

 

 

Eftersom ældre udgør en stigende andel af befolkningen og en del ældre får funktionsnedsættelser både på grund af de naturlige aldersforandringer men også på grund af kroniske sygdomme, som ofte forstærkes med alderen. Derved øges antallet af borgere, som har behov for hjælpemidler. Hos de ældste ældre borgere stiger behovet særligt for ganghjælpemidler, bade-/toilethjælpemidler og inkontinenshjælpemidler. De yngste ældre har generelt et højere forbrug af de personlige/kropsbårne hjælpemidler.

Mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, som eksempelvis demens, har brug for nye typer hjælpemidler som eksempelvis GPS og trædemåtter. Det er hjælpemidler, der kan bidrage til den dementes sikkerhed.

 

Fredensborg Kommune skal sikre, at borgerne hjemtages, når de er færdigbehandlet på hospitalet. Dette skal ske hurtigere end tidligere. Vi ser som følge heraf en stigning i behovet for blandt andet el-senge, lifte og nødkald.

 

 

Et andet fordyrende element er samtidigt, at der løbende udvikles nye og bedre hjælpemidler, så de ældre og handicappede kan få den mest hensigtsmæssige hjælp.

Mulighederne for generelt at kompensere for funktionsnedsættelser er også blevet større. Samtidig har bedre behandlingsmuligheder givet bedre mulighed for at overleve alvorlige ulykker samt alvorlige sygdomme, hvilket også gør, at behovet for hjælpemidler er stigende. Dette gælder også hjælpemidler til børn og unge.

Fredensborg Kommunes store opmærksomhed på rehabilitering og selvhjulpenhed, gør tildeling af det rigtige hjælpemiddel og tilbud om træning relevant.

Kommunens udgifter til eksempelvis dyre tekniske hjælpemidler, som eksempelvis digitale arm- og benproteser er meget varierende fra år til år, da der kan være store udgifter på enkeltpersoner. F.eks. var udgiften til en benprotese for 5 år siden i gennemsnit 50.000 kr., hvor der siden er udviklet elektronisk styrede proteser hvor udgiften er 150.000 kr.

 

Ligeledes er udgiften til handicapbiler blevet dyrere. Fredensborg Kommune benytter som udgangspunkt ekstern uvildig privat aktør i forhold til at vurdere og afprøve hvilken bil og særlig indretning, der er nødvendig med udgangspunkt i den enkelte borger. 

 

Derudover har udviklingen af komplicerede styresystemer til kørestole til handicappede og terrængående kørestole med affjedring gjort kørestolene dyrere. Ligeledes er behovet for formstøbte (skal-kørestole) til borgere med skæve rygge og skæve kropsholdninger steget.

 

Hjælpemidler benyttes i høj grad som forebyggelse både i forhold til, at borgeren kan blive i arbejde men også i forhold til, at borgeren kan forblive aktiv i eget liv og forblive i eget hjem i en længere periode inden indflytning på eksempelvis bosted eller plejecenter.

 

Det vurderes samlet set, at langt de fleste hjælpemidler har en positiv effekt på andre udgiftsområder samt, at Fredensborg Kommunes serviceniveau på hjælpemiddelområdet generelt ikke vurderes at overstige lovgivningens minimumskrav.

 

Retsgrundlag

Lov om social service §§ 112,113,114, 116, og Arbejdsmiljøloven

Kompetence

Social- og Seniorudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.
  2. At Social- og Sundhedsudvalget godkender et forslag til demografregulering med udgangspunkt i model 1 (65+) til at indgå i forhandlingerne for 2019 – 2022.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 29-05-2018

Ad 1: indstillingen godkendt.

Ad 2: Indstillingen godkendt fsv. angår demografiregulering af hjælpemiddelområdet.

Udvalget anmoder om, at der udarbejdes en ny demografimodel på ældreområdet gældende fra 2020, som inddrager øvrige  forhold på ældreområdet end selve plejeudgifter.

Seniorrådets bemærkninger indgik i behandlingen af sagen.