Nr.54 - Resultat af benchmarkundersøgelse på ældreområdet med Lyngby-Taarbæk kommune

Sagsnr.: 18/9763

 

Beslutningstema

Orientering om benchmarkundersøgelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Implement har for Lyngby-Taarbæk kommune gennemført en analyse af deres ældre- og sundhedsområde. I den forbindelse er Fredensborg blevet inviteret til at deltage. Furesø og Helsingør har ligeledes stillet sig til rådighed med data for benchmark mellem kommunerne.

Benchmark har omfattet både hjemmeplejen, genoptræning og plejecentre.

 

På følgende områder ligger Fredensborg Kommune med de laveste udgifter:

 

 

  • Udgifter pr. 65+ borger til pleje og omsorg
  • Pris pr. borger i hjemmeplejen
  • Pladspris på pleje- og rehabiliteringspladser
  • Ledelsesspænd (antal medarbejdere pr. leder)
  • Antal pladser på rehabiliteringscenter pr. 80+årig
  • Antal dage, som borgere ligger færdigbehandlet på hospital
  • Forbrug af eksterne vikarer på plejecentre
  • Forbrug af eksterne vikarer i hjemmeplejen
  • Forbrug af eksterne vikarer på de midlertidige pladser
  • Sygefravær på genoptræning og midlertidige pladser
  • Sygefravær på plejecentrene

 

 

Udgifter per borger +65, KLs nøgletal 2017

Lyngby-Taarbæk53.730 kr.

Fredensborg34.109 kr.

Furesø35.151 kr.

Helsingør37.650 kr.

Gladsaxe46.559 kr.

Rudersdal44.557 kr.

Gentofte42.805 kr.

 

 

I forhold til sygefravær i hjemmeplejen ligger Fredensborg Kommune i midten af de tre

kommuner (der mangler tal fra Helsingør).

Pladsprisen for plejecentre ligger højest i Fredensborg. Til gengæld ligger Fredensborg med den næstlaveste dækningsgrad af plejeboliger pr. 1000 80+årige. De lave dækningsgrad kan betyde, at beboerne alt andet lige kommer senere på plejehjem i Fredensborg og dermed har et større plejebehov, der medfører øgede omkostninger. Beboernes plejebehov har dog ikke været en del af benchmarkundersøgelsen.

 

Forklaringen på Fredensborg Kommunes lavere udgifter kan søges i fire forhold:

  1. Organisering og tilrettelæggelse af arbejdet. I Fredensborg Kommune arbejder hjemmeplejen med ”Start hjemmefra”, dvs. at medarbejderne ikke starter dagen med mødevirksomhed, med starter direkte ude hos borgerne. Mødevirksomheden er lagt til midt på dagen, hvor der er færre borgeropgaver. Den organisering ses ikke i de øvrige kommuner.
  2. Stram vikarstyring, hvor der først må bestilles vikarer, når bemandingen er under weekendbemanding (svarende til nødberedskabsniveau)
  3. Kompetenceniveauet kunne også være en forklaring. Jo højere kompetenceniveau, jo dyrere er det. Kompetenceniveauet målt som fordelingen mellem social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejesker. På Fredensborg kommunes plejecentre er andelen af social-og sundhedsassistenter og sygeplejersker 32%. Helsingør ligger højest med 35% og Lyngby lavest med 28 %.

I hjemmeplejen ligger Fredensborg klart med det højeste kompetenceniveau med 37% og Lyngby laves med 28%.

På de midlertidige pladser (Pilebo) ligger Fredensborg med 47% igen med det højeste niveau og igen Lyngby med det laveste med 27%.

Der kan altså ikke peges på kompetenceniveauet som forklaring på de lavere udgifter i Fredensborg.

  1. Normeringen har naturligvis en stor betydning. (kun tal fra Fredensborg og Lyngby). På plejecentrene ligger Lyngby og Fredensborg på samme niveau i dagtimerne på hverdage, mens Fredensborg har en lavere normering i aftentimerne og i weekends.

 

I denne benchmark har der således ikke vist sig større besparelsesmuligheder i ældreplejen i Fredensborg. Tværtimod ligger Fredensborg Kommune generelt med det laveste udgiftsniveau på næsten alle parametre. Isoleret set er det primært sygefravær, som fortsat skal være et fokusområde. I den forbindelse søges der puljemidler til et projekt i et samarbejde mellem hjemmeplejen og kommunens sygedagpengeafsnit.

 

 

 

Kompetence

Social- og Seniorudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 14-05-2018

Orientering taget til efterretning.