Nr.7 - Konsekvenser ved havvandsstigninger i Øresund

Sagsnr.: 17/7704

 

Beslutningstema

Der orienteres om konklusionen af analyser vedrørende havvandsstigninger i Øresund som opfølgning på Klimatilpasningsplan 2014-18. Endvidere skal der tages stilling til 1) om der skal arbejdes videre med tilbageholdelse større vandmængder til Nivåens opland, 2) om der skal arbejdes videre med en løsninger for at sikre de kystnære områder omkring Nivåen mod tilbagestuvning ved stormflod, 3) om det niveau som Strandvejen ved Nivå Bugt ligger i skal være udgangspunkt for faste anlæg til nedsættelse af skader ved stormflod, 4) om ejere af ejendomme, som er udsat for oversvømmelser fra havet, skal informeres om den konkrete risiko for oversvømmelse og om generelle løsningsmuligheder.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Klimaforandringerne medfører at verdenshavene stiger som en konsekvens af, at temperaturen stiger. Ifølge prognosen for de generelle havvandsstigninger i Øresund vil vandstanden være steget med op til 50 cm i 2050.  Der findes flere vandstandsprognoser som ifølge sagens natur er behæftet med betydelig usikkerhed, men der er i administrationens arbejde med klimatilpasning taget udgangspunkt i statens anbefaling.

 

Udover den generelle vandstandsstigning vil vi opleve hyppigere og kraftigere stormfloder. Ved stormfloden Bodil i 2013 var vandstanden ca. 1,6 m + bølger. Det var på daværende tidspunkt en 100 års hændelse. I 2050 vil en 100 års hændelse være en vandstand på 2 m.

 

Ansvarsfordeling ved stormflod

Grundejere har selv ansvaret for at sikre deres ejendomme ved generelle vandstandsstigninger og stormflod. Kommunen har ansvaret for de kommunale arealer og ejendomme og for at opretholde vital kommunal service.

 

Indsatser mod oversvømmelser fra stormflod og generelle vandstandsstigninger overfor private er altså en service, som kommunen kan vælge at give borgerne.

 

Undersøgelser og resultater ifm. implementering af Klimatilpasningsplan 2014-17

For at belyse konsekvenserne for Fredensborg Kommune ved de generelle havvandsstigninger og stormflod, har administrationen fået gennemført en række undersøgelser som opfølgning på Klimatilpasningsplan 2014 – 2017:

 

  1. Gennemgang af kysten ift. dens robusthed
  2. Kortlægning af underføringer under Strandvejen
  3. Analyse af tilbageholdelse af vand i Nivåens opland
  4. Strandvejen som dige
  5. Analyse af skadesomfanget ved høj vandstand i Øresund
  6. Kommunale retningslinjer for kystnært byggeri

 

Disse gennemgås nedenfor.

 

1 Gennemgang af kysten ift. dens robusthed

Kyststrækningen langs Øresund er blevet gennemgået for at udpege de sårbare strækninger i forhold til erosion. På baggrund af kystgennemgangen, er der gennemført og igangsat kystbeskyttelsesprojekter på de kommunale arealer. Dette har været forelagt udvalget den 29. maj 2018 og behandlet i byrådet den 18. juni 2018 https://www.fredensborg.dk/politik/dagsordener-og-referater/byraadet-(18-21)/2018/juni/18--juni-2018--referat/113

 

2 Kortlægning af underføringer under Strandvejen

Da Strandvejen langs Nivå bugt blev etableret i 1940’erne, blev der lagt en række rørunderføringer under vejen for at sikre fortsat afledning fra arealerne vest for vejen til Øresund.

 

Når vandstanden er høj i Øresund, løber vandet den modsatte vej, idet havvandet stuver op og løber tilbage i rørene. Dermed er der risiko for skadevoldende oversvømmelser på vestsiden af Strandvejen.

 

Fredensborg Forsyning og Fredensborg Kommune har kortlagt disse rørunderføringer og vandets vej fra lergravssøerne i Nivå til Øresund.

 

Administrationen vurderer nu, hvilke udløb, det kan være nødvendigt at proppe midlertidigt til med en ”ballon” eller lign. for at undgå oversvømmelser vest for Strandvejen, når der er stormflod.

 

3 Analyse af tilbageholdelse af vand i Nivåens opland

Høj vandstand pga. nedbør

Ved skybrud eller efter længere tids regn er vandføringen i Nivåen høj og de lavereliggende områder af Nivåens ådal oversvømmes og truer lavtliggende ejendomme.

 

Et af tiltagene i Fredensborg Kommunes Klimatilpasningsplan 2014-2017 var derfor at iværksætte en analyse af mulighederne for at anvende lavbundsområder til at tilbageholde vandet og dermed virke som buffer i disse situationer. Analysen konkluderer, at vandet i Nivåen kan tilbageholdes midlertidigt på de lavereliggende områder langs åen fx. ved Langstrup Mose, hvis man etablerer dæmninger ved motorvejen eller Vejenbrødvej. Men da godt halvdelen af åens vand stammer fra Usserød å, som løber til Nivåen længere nede ad åen, vil effekten på vandstanden i åen ikke være tilstrækkelig stor til, at det kan betale sig at realisere det omkostningskrævende tiltag. I stedet peges på at grundejerne kan sikre sig lokalt i form af lave volde på få ejendomme, der kan være udsat for oversvømmelser fra åen.

 

Administrationen anbefaler derfor, at der på nuværende tidspunkt ikke arbejdes videre med en større tilbageholdelse af vand i Nivåens opland, men at der i stedet fokuseres på orientering af ejerne og lokal sikring af de ejendomme, der kan være udsat for oversvømmelse fra åen ved skybrud eller efter længerevarende regn.

 

Høj vandstand pga. havvand

Andre ejendomme i Nivå - og i et vist omfang Nivå Renseanlæg - er udsat for oversvømmelser fra åen i forbindelse med stormflod. Her er det den høje vandstand i Øresund, der gør, at vandet i Nivåen stuver op.

 

Administrationen og Forsyningen undersøger i øjeblikket muligheder for at nedsætte oversvømmelsesrisikoen ved stormflod gennem permanente tiltag og/eller midlertidige tiltag kombineret med pumper i beredskabssituationer. Det vil senere blive forelagt udvalget i en separat sag.

 

Det skal bemærkes, at der er meget lille sandsynlighed for, at skybrud og stormflod opstår samtidigt. Der er dog sandsynlighed for, at der er sammenfald mellem høj vandføring i åen pga. længerevarende regn og stormflod.

 

4 Strandvejen som to meter dige

Strandvejen langs Nivå Bugt fungerer som et dige, der modvirker oversvømmelser af de områder i Nivå, der ligger vest for vejen.

 

Som en del af indsatserne Klimatilpasningsplan 2014 - 2017 har administrationen gennemført en analyse af Strandvejens funktion som dige, for at vurdere i hvilket omfang vejen beskytter mod oversvømmelser.

 

Analysen viser, at diget, som vejen ligger på, er så højt, at kystområderne vest for Strandvejen kan sikres til en stormflodshændelse med en vandstand på op til to meter. Det kræver dog, at man i stormflodssituationer lukker Nivåens udløb midlertidigt, så der ikke sker opstuvning af havvand via åen. Tilsvarende vil underføringerne under Strandvejen skulle lukkes midlertidigt.

 

Da vi i fremtiden vil opleve hyppigere og kraftigere storme, vil en vandstand på to meter statistisk set i 2050 forekomme hvert 100. år. Der kan således gennemføres et forholdsvist højt sikringsniveau for få midler ved at tage udgangspunkt i de eksisterende forhold.

 

Der kun en lille risiko (1 % risiko) for at vandstanden stiger til mere end to meter frem mod 2050 iflg. de nuværende statistikker. Der er som nævnt desuden store usikkerheder forbundet med vandstandsprognoserne mere end 50 år ud i fremtiden.   

 

Det nye dige nord for Nivå havn er endvidere dimensioneret til en vandstand på to meter.

 

Administrationen anbefaler derfor, at det niveau som Strandvejen ligger i nu, dvs. to meter, er udgangspunktet for kommunens videre arbejde med faste anlæg til nedsættelse af skader ved stormflod.

 

5 Analyse af skadesomfanget ved høj vandstand i Øresund

Der er på baggrund af Klimatilpasningsplan 2014-18 udarbejdet en dybdegående analyse af hvilke bygninger, der er i risiko ved vandstande op til tre meter, og de økonomiske konsekvenser heraf.

 

Analysen vurderer, hvilken skadesreduktion brugen af Strandvejen som dige vil medføre, hvis den sikres til en vandstandsstigning på to meter svarende til en 100-årshændelse i år 2050. Der findes som sagt flere vandstandsprognoser, men der er taget udgangspunkt i statens anbefaling.

 

Tabellen viser totalen af sparede bygningsskader i de forskellige kystnære områder i år 2050 hvis bygningerne sikres mod vandstandsstigninger op til to meter.

 

Potentielle besparelser i skader på bygninger totalt i perioden 2018-2050 i mio. kr. (nutidskroner)

Nivå

12

Mikkelborg

7

Sletten

1

Nivå Havn

0,2

Humlebæk Havn

-          

 

Analysen viser, at der er størst økonomisk effekt ved sikring af Nivåens opland mod tilbagestuvning, og næststørst skadesreduktion ved at sikre Mikkelborg. For Humlebæk Havn kunne bygningsværdierne ikke fastsættes, da bygningerne ikke kunne kategoriseres.

 

På baggrund af analysen indstiller administrationen, at der arbejdes videre med en konkret løsning til at sikre Nivåens opland mod stormflodshændelse. Dette løsningsforslag vil senere blive fremlagt udvalget i separat sag med forslag til fordeling af ansvar og udgifter samt eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser.

 

En sikring af Nivåens opland mod vandstandsstigninger op til to meter vil sikre en række ejendomme vest for Strandvejen. Øst for Strandvejen ligger nogle ejendomme, der i dag er i risiko for oversvømmelser, som følge af højvande i Øresund.

 

Administrationen har ud fra analysen fået et oveblik over, hvilke ejendomme der er i risiko ved havvandsstigninger. Administrationen indstiller, at borgerne informeres om den konkrete risiko for oversvømmelse af deres ejendomme, samt orienteres om generelle løsningsmuligheder, som grundejerne kan bringe i anvendelse for at nedsætte oversvømmelsesrisikoen på deres ejendomme.

 

Oversvømmelsesrisiko og løsningsmuligheder for Mikkelborg, Sletten, Nivå Havn samt Humlebæk Havn vil blive gennemgået på et temamøde for Plan-, Miljø-, og Klimaudvalget. Der vil med udgangspunkt i diskussionerne på mødet blive fremstillet en sag med beslutningstema om sikringsniveauet langs Øresundskysten.

 

6 Kommunale retningslinjer for kystnært byggeri

For at sikre fremtidigt byggeri mod oversvømmelser, anbefales det at skrive specifikke retningslinjer for kystnært byggeri ind i kommuneplanen.

 

I forbindelse med den næste kommuneplanrevision i 2021 vil der derfor blive udarbejdet forslag til kommunale retningslinjer om, til hvilken kote fremtidigt kystnært byggeri skal sikres.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

Byrådets arbejdsgrundlag

8. Bæredygtighed og miljø – vejen frem

 

FNs verdensmål

11. Bæredygtige byer og lokalsamfund

13. Klimaindsats

 

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

 

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

 

  1. At der på nuværende tidspunkt ikke arbejdes videre med tilbageholdelse af vand i Nivåens opland, men at der fokuseres på orientering af ejere og lokal sikring af de ejendomme langs Nivåen, der kan være udsat for oversvømmelse fra åen ved skybrud eller efter længerevarende regn.

 

  1. At der arbejdes videre med forslag til en konkret løsning til sikring af de kystnære dele af Nivåens opland mod tilbagestuvning ved stormflod i Øresund. 

 

  1. At det niveau, som Strandvejen ligger i nu (to meter) er udgangspunktet for kommunens videre arbejde med faste anlæg til nedsættelse af skader ved stormflod.

 

  1. At ejere af ejendomme, som er udsat for oversvømmelser fra havet, informeres om den konkrete risiko for oversvømmelse samt orienteres om generelle løsningsmuligheder, som de selv kan bringe i anvendelse for at nedsætte oversvømmelsesrisikoen.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 08-01-2019

Godkender administrationens indstilling. Der inviteres til informationsmøder for borgerne i de berørte områder.

 

Udvalget ønsker at få forelagt en sag vedr. serviceniveauet for lukning af rørunderføringer i tilknytning til diget nord for Nivå Havn.