06-11-2018 kl. 16:00
Lilletrommen

Medlemmer

Lars Simonsen (B)

Ergin Øzer (A)

Carsten Nielsen (A)

Bo Hilsted (A)

Thomas von Jessen (C)

Hanne Berg (F)

Mie Stattau (V)

Carsten Bo Nielsen (V)

Afbud

Flemming Rømer (O)

Nr.162 - Godkendelse af dagsordenen

Flemming Rømer (O)

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 06-11-2018

Dagsordenen godkendt, idet sag 167 blev dog udsat, således at administrationen kan behandle tilsendt materiale fra grundejer.

 

Nr.163 - Træffetid

Sagsnr.: 18/6222

 
Flemming Rømer (O)

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 06-11-2018

Kjeld Thørup og Alex Thørup havde foretræde i sag nr. 168. ”Ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af landbrugsejendom, Fredtoftevej 3”. Bilag Situationsplan 1:2500 og afgørelser nr. 137 – Store stuehuse i landzone og nr. 163 – Bygningers omfang i m2 – i landzone og i lokalplanlagte områder fra Nævnenes Hus omdelt.

 

Nr.164 - Landzonesag, Toelt Losseplads

Sagsnr.: 18/19946

 
Flemming Rømer (O)

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning om landzonetilladelse til en ny halbygning, etablering af jordvolde samt andre forhold.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget blev orienteret om sagen på mødet den 14. august 2018. Administrationen har gennemført høring af berørte naboer og omboende, herunder offentliggjort høringen på kommunens hjemmeside. Ansøger har haft mulighed for at forholde sig til de indsendte bemærkninger. Kommunen har modtaget 13 høringssvar. Se nedenunder.

 

Bygningen

Der søges om tilladelse til en ’genbrugsgård’ på knap 2.000 m2. Omlasteaktiviteterne andrager knap 1.500 m2, velfærdsfaciliteter ca. 260 m2, og ny garage/lager og kemioplag ca. 190 m2. Bygningen placeres indenfor lokalplanens byggefelt i det nordøstlige hjørne, og har en højde på ca. 10,5 m. Der ønskes solceller på en del af den vestlige tagflade, som vender ind mod lossepladsen.

 

Bygningen forudsætter en landzonetilladelse og en helhedsvurdering efter bygningsreglementets bebyggelsesregulerende bestemmelser.

 

Omlasteaktiviteter

Sorteringsaktiviteterne er ændret lidt i forhold til dem, som indgik i landzonesagen til sorteringspladsen i 2013. Det bør indgå i en ny landzonetilladelse, at der er mulighed for sortering og omlastning af tørre affaldsfraktioner fra husholdningsaffald mv.

 

Jordvolde

Der søges om tilladelse til 2 jordvolde, begge placeret mod øst ved indgangen til lossepladsen. Nord for vejen etableres en stor jordvold med en maksimumshøjde på ca. 10 m langs med den nye bygning. Syd for vejen en meget mindre jordvold langs med vejen på vejmatriklen, med en højde på 1-2 m.

 

Jorden som skal bruges til at etablere jordvoldene med, kommer blandt andet fra udgravning af en erstatningssø. Herudover har ansøger oplyst, at der muligvis kan blive suppleret med ren jord fra eksterne kilder. Der vil ikke blive anvendt forurenet jord. Voldene vil fungere støjdæmpende og beplantes så de fremstår grønne.

 

Jordvoldene forudsætter en landzonetilladelse, og den højeste vold forudsætter også en dispensation fra lokalplanen på grund af sit omfang.

 

Jordvoldene forudsætter også en miljøgodkendelse.

 

Miljøforhold

Kommunen har mulighed for at betinge udnyttelse af landzonetilladelsen af, at de fornødne miljømæssige tilladelser foreligger. I forbindelse med byggetilladelsen skal kommunen påse, at det ansøgte ikke er i strid med anden lovgivning, herunder miljøforhold.

 

Andre forhold

Kommunen har tidligere meddelt landzonetilladelse til at etablere en sø nordøst på området. Der er tale om en erstatningsbiotop, eftersom der er ønske om at opfylde en sø inde på området. Det ansøgte rummer en mindre justering i forhold til tilladelsen, og skal derfor indgå i en ny afgørelse. Det er en forudsætning at justeringen er i overensstemmelse med naturbeskyttelsesloven.

 

Der etableres supplerende spildevands- og regnvandsopsamling. Disse forhold indgår indirekte i sagen. Kommunen skal træffe selvstændige (tekniske) afgørelser om disse forhold.

 

Ansøger har oplyst, at der ikke sker væsentlige ændringer i trafikken til lossepladsen der forventes at ligge indenfor de udsving der har været ift. tidligere trafikniveauer. Forholdet indgår som forudsætning for afgørelsen om landzonetilladelse.

 

Den eksisterende containerplads på sorteringspladsen tages til efterretning som et lovliggørende forhold, og indgår således i sagen, eftersom containerpladsen ikke specifikt indgik i sagen i 2013-14. Forholdet indgår i landzonesagen og dispensation fra lokalplanen.

 

Om lokalplanpligt

Det ansøgte forudsætter ikke i sig selv en ny lokalplan. Administrationen lægger vægt på, at aktiviteterne i det væsentlige er omfattet af landzonetilladelsen fra 2013-14, samt at bygningen ikke medfører ændringer for omgivelserne som udløser krav om en ny lokalplan. Administrationen bemærker, at der foreligger en lokalplan for området, at der foreligger en lovliggørende landzonetilladelse, og at lossepladsen er medtaget i kommuneplanen og Fingerplanen.

 

Der sker en løbende udvikling af aktiviteterne med at håndtere affald, og på et tidspunkt kan ændringerne være blevet så væsentlige at anvendelsen muligvis er blevet lokalplanpligtig. Der er ikke en entydig grænse for en sådan gradvis udvikling.

 

Høringssvar

Høringssvar og indkomne spørgsmål er samlet i et bilag til sagen, hvor administrationen også kort besvarer de stillede spørgsmål.

 

Administrationen kan sammenfatte de væsentligste høringssvar således:

-         Kritik af mangelfuldt materiale.

-         Synspunkter om, at der er tale om en industriel aktivitet som hører hjemme i et erhvervsområde, og ikke i landzonen.

-         Synspunkter om, at det ansøgte forudsætter en ny lokalplan.

-         Indsigelser imod støj, lugt, lys, mv.

 

Ansøger har indsendt sine bemærkninger til høringssvarene, og har i det væsentlige henvist til sin ansøgning. Om alternative løsninger har Norfors oplyst, at de har forholdt sig til hvilke muligheder de havde, og Toelt Losseplads er den eneste placering som opfyldte kriterierne for sorteringsfunktionerne.

 

Administrationen har følgende bemærkninger til høringssvarene:

-         Ansøgningsmaterialet er fuldt tilstrækkeligt i forhold til en almindelig landzonesag. Materialet er også tilstrækkeligt til at vurdere om det ansøgte er lokalplanpligtigt. Kommunen skal ikke inddrage forhold som er dækket af anden lovgivning, fx miljøgodkendelser, men kan betinge udnyttelsen af en tilladelse af at der foreligger de fornødne tilladelser (herunder byggetilladelse, miljøgodkendelser, mv.)

-         Natur- og Miljøklagenævnet har i 2014 taget stilling til, at affaldssortering hører hjemme på Toelt Losseplads.

-         Kommunen har mulighed for at udarbejde en ny lokalplan, eller et tillæg til den eksisterende lokalplan, hvis kommunen finder den løsning rigtigst i forhold til den aktuelle sag. Kommunen kan også meddele en landzonetilladelse, som ansøgt, hvis kommunen ønsker det.

-         Miljøforhold varetages i denne sag først og fremmest af speciallovgivning via miljøgodkendelsen. Kommunen kan inddrage sådanne forhold i vurderingen af landzonesagen, men de kan ikke i sig selv være afgørende for sagens resultat.

 

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer samlet, at kommunen som planmyndighed har mulighed for at meddele landzonetilladelse og dispensation fra lokalplanen som ansøgt.

 

Administrationen vurderer, at det ansøgte er i overensstemmelse med de hensyn som landzonebestemmelserne søger at varetage. Administrationen lægger vægt på, at der er tale om eksisterende lovlige aktiviteter, og at en ny hal og jordvolde ikke medfører en væsentlig ændring for omgivelserne. Administrationen vurderer, at der er taget fornødent hensyn til landskab, omgivelser og naboer ved at placere bygningen indenfor lokalplanens byggefelt, og ved at etablere jordvolde med beplantning. I forhold til de landskabelige forhold er inddragelse af erstatningssøen er en positiv kvalitet ved projektet.

 

Administrationen vurderer, at det ansøgte også er i overensstemmelse med de hensyn som lokalplanen søger at varetage. Det bemærkes, at det kun er jordvoldens omfang som vurderes at være dispensationskrævende, eftersom lokalplanen muliggør jordvolde på stedet.

 

Administrationen vurderer, at det ansøgte er i overensstemmelse med de hensyn som skal inddrages i vurderingen af de bebyggelsesregulerende bestemmelser i bygningsreglementet. Administrationen lægger vægt på de generelle kriterier, som altid skal anvendes ved sådanne helhedsvurderinger, herunder bebyggelsens samlede omfang, lysforhold og indblik, mv.

 

På denne baggrund anbefaler administrationen at der meddeles en landzonetilladelse med følgende indhold:

  • At der kan opføres en hal på op til 2.000 m2, herunder bygningens placering og udformning som beskrevet ovenfor.
  • At der kan placeres solcelleanlæg på den vestlige del af hallens tag.
  • At der kan etableres 2 jordvolde som beskrevet i dagsordenen, den nordlige jordvold kan have en højde på op til kote 54,5.
  • At der stilles vilkår om, at den store jordvold skal justeres, så erstatningssøen etableres med fornøden afstand til naboskel.
  • At der stilles vilkår om, at udnyttelsen af landzonetilladelse forudsætter at der foreligger øvrige fornødne tilladelser (herunder byggetilladelse, miljøgodkendelser, mv.).
  • At der stilles vilkår om, at der ikke må etableres yderligere belysning på området, dog må der etableres belysning omkring hallen med en maksimal lyspunkthøjde på 8 m.
  • At der kan foregå sorteringsaktiviteter som ansøgt, i det omfang aktiviteterne ikke er omfattet af landzonetilladelsen fra 2013.
  • At brugen af containere på området tages til efterretning, som et lovliggørende forhold i relation til landzonetilladelsen fra 2013.

Herudover anbefaler administrationen at kommunen meddeler dispensation fra lokalplanen til at der kan etableres en stor jordvold på et areal som er forbeholdt perkolatbassin og containerplads, samt at brugen af containere på området tages til efterretning, som et lovliggørende forhold i relation til lokalplanen.

 

Yderligere sagsbehandling

I forlængelse af udvalgets beslutning på mødet 03-10-2018, har administrationen været i dialog med Norfors.

 

Med hensyn til alternative placeringer har Norfors oplyst, at der ikke er andre egnede placeringer i Hørsholm, Rudersdal og Allerød kommuner. I Fredensborg Kommune har administrationen vurderet, at det er muligt at finde alternative placeringsmuligheder, men det er uklart om alle kommuner har anvendt de samme kriterier for vurderingen. I Fredensborg Kommune er der fx erhvervsområdet ved Møllevej 7 og 9. Der har været foreslået en alternativ placering ved Vandtårnet i Kokkedal, men denne placering er ikke mulig grundet Fingerplanens grønne kile og kystnærhedszonen.

 

Med hensyn til visualiseringer, lysforhold, mv. har Norfors indsendt en redegørelse. Se bilag.

 

Med hensyn til de matrikulære forhold bemærkes, at dele af arealet ved indgangen samt den ansøgte lille jordvold syd for indgangsvejen ligger på vejmatriklen. Hvis kommunen meddeler en landzonetilladelse bør den betinges af, at der sker en regulering af de matrikulære forhold.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Planloven, lokalplan L2 for Toelt Losseplads

Naturbeskyttelsesloven

Byggeloven, bygningsreglementet BR18

 

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

FN’s verdensmål 11 og delmål 11.6’s ambition handler om at reducere den negative miljøbelastning pr. indbygger inden 2030, blandt andet ved at tage fat på affaldshåndtering.

 

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

 

Kommunikation

Afgørelse om landzonetilladelse skal offentliggøres. Kopi af afgørelsen om landzonetilladelse og dispensation fra lokalplanen sendes til dem, der indsendte bemærkninger til sagen.

 

Indstilling

  1. At kommunen træffer afgørelse om, at det ansøgte ikke forudsætter en ny lokalplan.
  2. At kommunen meddeler landzonetilladelse som beskrevet i dagsordenen.
  3. At kommunen meddeler dispensation fra lokalplanen som beskrevet i dagsordenen.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 03-10-2018

 

 

Sagen udsættes med henblik Norforsbelysning af, om sorteringsanlægget kan ligge et andet sted/mere centralt i Norfors-området.

 

Når sagen genoptages ønskes yderligere visualiseringer (360 grader) samt redegørelse for belysning, matrikulære forhold vedr. jordvold og lovliggørende forhold vedr. container og støj.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 06-11-2018

Administrationens indstilling godkendt efter afstemning.

For stemmer 5: B, F, Carsten Bo Nielsen (V), Ergin Özer og Bo Hilsted (A)  

Imod stemmer 2: Carsten Nielsen (A), der ønsker at processen vedr. analyse af optisk sortering skal færdiggøres inden beslutning og (C) der finder placeringen uhensigtsmæssig.

Undlader at stemme 1: Mie Stattau (V) der finder at omlastningshallen, af transportmæssige hensyn, kan placeres mere hensigtsmæssigt.

 

Nr.165 - Ny fredning af Esrum Søs omgivelser - budgethøring

Sagsnr.: 18/27157

 
Flemming Rømer (O)

Beslutningstema

Godkendelse af høringssvar vedr. budgetoverslag for ny fredning af Esrum Søs omgivelser.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Fredningsforslag

I henhold til naturbeskyttelseslovens § 33, stk. 3 kan Miljø- og Fødevareministeren, kommunalbestyrelser og Danmarks Naturfredningsforening rejse en fredningssag for fredningsnævnet. Fredningen rejses ved at indsende et fredningsforslag til fredningsnævnet med beskrivelse af fredningsbestemmelser for det angivne område, matrikelbetegnelse for de berørte ejendomme og redegørelse for sagens baggrund.

 

Danmarks Naturfredningsforening rejser om kort tid nyt fredningsforslag for Esrum Sø’s omgivelser. Hillerød Kommune er medrejser for arealer i Hillerød Kommune.

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget har den 3. oktober 2017 besluttet at Fredensborg Kommune ikke vil være medrejser på fredningsforslaget.

 

Fredningen omfatter 718 ha i Fredensborg, Hillerød, Gribskov og Helsingør kommuner. Heraf er 560,7 ha i forvejen fredet, mens 157,1 ha nye arealer foreslås fredet.

 

De tre primære formål med fredningsforslaget er:

  • Øge offentlighedens adgang til det fredede område
  • Sikre de bevaringsværdige landskabs-, natur- og kulturværdier.
  • Samle eksisterende fredninger til en tidssvarende fredning.

 

Fredningen vil hvis gennemført især have fokus på etablering af en rekreativ sti rundt om Esrum Sø, som er udlagt i de 4 kommunale kommuneplaner og fingerplan 2017 samt udarbejdelse af plejeplan for naturpleje. Fredningsforslaget omfatter etablering af ca. 8,8 km ny vandresti samt forbud mod nedlæggelse af ca. 11, 7 km eksisterende veje og stier.

 

Kommunen skal - hvis fredningsforslaget vedtages - anlægge stien og stå for den fremtidige vedligeholdelse samt den fremtidige naturpleje for at sikre udsigt over Esrum Sø og gode forhold for områdets natur indenfor kommunegrænsen. Stien skal anlægges som gangsti i 2 meters bredde med mulighed for udvidelse til cykelsti, hvis det ønskes af kommunen. 

 

Budgetoverslag

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 36, stk. 5 skal fredningsforslaget ledsages af et budgetoverslag for realisering af fredningen. Danmark Naturfredningsforening har den 7. september 2018 sendt budgetoverslaget til kommentering hos Miljøstyrelsen og de 4 kommuner med 4 ugers svarfrist, senest den 8. oktober 2018.

 

Den samlede fredningserstatning for hele den nye fredning er opgjort til kr. 2.270.815. Heraf skal staten afholde ¾ af erstatningen. Den samlede udgift til de 4 kommuner beløber sig til kr. 567.704.

 

Der fremgår ikke af budgetoverslaget, hvor stor en andel af den kommunale erstatning Fredensborg kommune skal afholde.

 

Budgetoverslag skal iht. delegationsplanen behandles af Byrådet.

 

Administrationens svar til det fremsendte budgetforslag

Da fristen for afgivelse af høringssvar var 4 uger, har administrationen svaret Danmarks Naturfredningsforening at budgetoverslaget forelægges til politisk behandling i forhold til kommunens delegationsplan. Kommunen anmoder Danmarks Naturfredningsforening om, at svarfristen forlænges, så Byrådet får mulighed for politisk stillingtagen. Kommunen forbeholder sig mulighed for at afgive en senere udtalelse om budgetoverslaget. Der er ikke tale om en fredning, hvor fredningsinteresserne er akut truet.

 

Kommunens administration har endvidere den 8. oktober 2018 fremsendt følgende kommentarer til fredningsforslag og budgetoverslag:

 

Fredningsforslag

Generelt pålægger fredningsforslaget, såfremt fredningen gennemføres, kommunen betydelige udgifter og forpligtelser i forhold til anlæg af sti, udarbejdelse af plejeplan samt fremtidig vedligeholdelse af sti og naturpleje.

 

Kommunen vil senere i fredningsforløbet, når fredningsforslaget er rejst og efter afholdelse af offentligt møde, fremsende uddybende bemærkninger til fredningsforslagets indhold og bestemmelser.

 

Budgetoverslag

Kommunen vurderer, at budgetoverslagets beregninger for erstatningsgodtgørelse er i overensstemmelse med gældende praksis for erstatningsudbetalinger i fredningssager. Miljøstyrelsen har efterfølgende fremsendt høringsudtalelse, hvoraf det fremgår at der er nogle fejl i de anvendte erstatningstakster.

 

Kommunen finder, at budgetoverslaget ikke gør det muligt at vurdere kommunens samlede omkostninger til realisering af fredningen og de fremtidige afledte økonomiske byrder til anlæg af sti, udarbejdelse af plejeplan og fremtidig vedligeholdelse af sti og naturpleje.

 

Budgetoverslaget indeholder ikke en opgørelse af den faktiske erstatningsgodtgørelse for de enkelte kommuner, men kun en samlet erstatning for den samlede fredning. Da der er væsentlig forskel i inddragelse af nye arealer, anlæg, naturpleje mm. mellem de fire kommuner, bør erstatningsgodtgørelsen specificeres for de fire kommuner.

 

Budgetoverslaget indeholder ikke overslag for udgifter til anlæg af ny sti, boardwalks, bortkørsel jord, opsætning af skilte, bomme, hegn mm, udarbejdelse af plejeplaner og overslag for fremtidig vedligeholdelse af sti og naturpleje.

 

Det fremgår af Vejledning om de nye fredningsbestemmelser i naturbeskyttelsesloven af 5. juni 2004, at det anbefales at anvende skemaet i vejledningens bilag 2 ved udarbejdelse af et budgetoverslag ved rejsning af en fredningssag.

 

Det fremsendte budgetoverslag følger kun delvis vejledningens bilag 2. Kommunen finder, at budgetoverslaget bør udarbejdes efter bilag 2, således at anlægsomkostninger, driftsomkostninger, plejeomkostninger fremstår overskueligt og skematisk, så den enkelte kommune kan se hvilke udgifter fredningens realisering indebærer.

 

Det fremgår af ”Vejledning om de nye fredningsbestemmelser i naturbeskyttelsesloven af 5. juni 2004”, side 4, at indførelsen af krav om udarbejdelse af budgetoverslag for alle fredninger skal bidrage til at skabe et bedre overblik over omkostningerne knyttet til fredningsindsatsen i de enkelte år.

 

Det er ikke muligt for kommunen ud fra det fremsendte budgetoverslag, at vurdere omkostninger til realisering af fredningsforslaget. Kommunen betragter derfor budgetoverslaget som mangelfuldt, da det ikke indeholder oplysninger om de forventede afledte omkostninger, jf. naturbeskyttelseslovens § 36, stk. 5. 

 

Kommunen imødeser de manglende oplysninger – gerne inden den politiske behandling.

 

Andet

Kommunen vil efter rejsning af fredningsforslaget have mulighed for at afgive flere udtalelser om fredningsforslagets indhold og økonomi i forbindelse med Fredningsnævnets for Nordsjællands behandling af sagen. 

 

 

Den videre proces

Danmarks Naturfredningsforening og Hillerød Kommune har sendt fredningsforslag og budgetforslag med evt. rettelser på baggrund af budgethøring til Fredningsnævnet for Nordsjælland.

 

Danmarks Naturfredning har oplyst, at fredningen skal miljøvurderes, hvorfor den sendes til kommentering hos kommunen snarest mulig. Fredningsnævnet for Nordsjælland har netop sendt udkast til miljøvurdering til kommentering hos kommunen med høringsfrist den 19. november 2018.

 

Fredningsnævnet annoncerer fredningen i Statstidende og indkalder til offentligt møde og besigtigelse. Fredningsnævnet vil herefter indhente høringssvar fra lodsejere og myndigheder inden Fredningsnævnet træffer afgørelse om fredning og erstatningsgodtgørelse til ejere.

 

Fredningsnævnet skal træffe afgørelse indenfor 2 år efter fredningen rejses med mulighed for fristforlængelse i yderligere 2 år, hvis nødvendigt. Fredningsnævnet afgørelse vil efterfølgende forelægges til behandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet, da erstatningen beløber sig til mere end kr. 500.000.

 

Bevilling

Hvis fredningen gennemføres vil kommunen skulle afholde ¼ af erstatningsgodtgørelse til lodsejere indenfor kommunegrænsen. Beløbet er ikke udspecificeret for kommunen, men er kun opgjort for den samlede fredning. Administrationen beder om at udgiften specificeres for den enkelte kommune. 

 

Såfremt fredningsforslaget realiseres vil det desuden kræve bevilling til anlæg af sti, bortskaffelse af jord, etablering af boardwalks, stenter, færister, hegn, opsætning af skilte, bomme mm, udarbejdelse af plejeplan samt efterfølgende vedligeholdelse af sti og naturpleje. Administrationen har bedt om at disse udgifter specificeres.

 

De nødvendige bevillinger til anlæg af sti, plejeplan mm og fremtidig vedligeholdelse behandles senere, når de er konkretiseret efter fredningsnævnets behandling af sagen og administrationens forhandling med lodsejerne om den nøjagtige placering af sti.

 

Retsgrundlag

Naturbeskyttelseslovens § 36, stk. 5

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag

5. Et aktivt fritids- og kulturliv er også velfærd

FN’s verdensmål

15. Livet på land

 

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At administrationens høringssvar godkendes.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 06-11-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

Udvalget forudsætter, at forslagsstillerne inddrager grundejerne så hurtigt som muligt i den videre proces.

Nr.166 - Kommissorium for boligpolitik

Sagsnr.: 18/26000

 
Flemming Rømer (O)

Beslutningstema

Beslutning af kommissorium for udarbejdelse af boligpolitik med fire overordnede temaer og tidsplan, sammentænkt med proces for planstrategi.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Med budgetforliget for 2019-2022 blev det besluttet at ”arbejde for en målrettet boligpolitik, der kan tage højde for fremtidens bæredygtige boligformer og bosætning i kommunens bysamfund, når efterspørgslen på yderligere boliger stiger, samtidig med at det sikres, at kommunens grønne og naturlige præg fastholdes”.

 

Byrådets arbejdsgrundlag 2018-2021 siger: ”Vi vil formulere en boligpolitik, som sikrer, at alle kommunens boligområder er velfungerende også i mange år frem.”

 

Igangsættelse af arbejdet med en boligpolitik bygger på oplæg fra budgetseminar i april og august 2018. Oplæggene omhandlede den historiske og fremadrettede boligudbygning, analyser af bolig­massen, forholdet mellem boligtyper i de respektive bysamfund, demografiske forhold, samt en prognose over de fremtidige indkomstskatter.

 

Analyser

Analyserne viste, at boligsammensætningen i kommunes bysamfund kun har mindre forskelle. I Fredensborg, Kokkedal og Nivå er der et flertal af rækkehuse og enfamiliehuse, mens flertallet af boliger i Humlebæk udgøres af etage­ejendomme. Antallet af enfamiliehuse er stort set ens i Kokkedal, Fredensborg og Humlebæk, mens Nivå har flere rækkehuse. I såvel byzonen som i kommunens landsbyer er lidt over halvdelen af alle boliger privatejet.

Der forventes fortsat vækst i kommunens befolkningstal, og de gældende lokalplaner giver mulighed for knap tusind nye boliger.

 

Sammenfatningen på analyserne er, at:

 

  • Kommunen har gode muligheder for at opleve befolkningstilvækst, tiltrække og fastholde borgere
  • Kommunen har begrænset mulighed for direkte at styre, at særlige borgere flytter til bestemte boliger
  • Væsentlige ”hårde” virkemiddel er den fysiske planlægning under planloven, trafik og mobilitetsindsats, samt at sikre at de kommunale faciliteter er velfungerende og tilpasset behovet
  • For at styrke og ændre byernes identitet samt ændre fx Nivå og Kokkedals renommé kan der også anvendes ”bløde” virkemidler som information og markedsføring, samt sociale indsatser og arbejde med hvordan byerne anvendes af borgerne
  • Strategisk byudvikling i bymidterne er et helt centralt for tiltrækning af borgere og for at understøtte en positiv udvikling.

 

Kommissorium

 

Hvad kan en boligpolitik?

  • En boligpolitik kan bidrage til at skabe attraktive byer og en bæredygtig kommune
  • En boligpolitik kan sætte retning for en boligtilvækst i social balance
  • En boligpolitik kan bidrage til at sikre en boligudbygning, der værner om og forbedrer bysamfundenes kvaliteter, samt håndterer udfordringer.

 

4 temaer sætter rammen

Som næste skridt foreslås en politisk drøftelse på et temamøde i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget primo 2019. Temadrøftelsen vil sætte rammerne for det videre arbejde med boligpolitikkens overordnede målsætninger og indsatsområder. Det kan overvejes, at hele byrådet inviteres til temadrøftelsen.

 

Temamødet vil tage afsæt i følgende 4 overordnede temaer og spørgsmål:

 

1. Demografi - Hvem er vi? Hvordan sikrer vi mangfoldighed?

Med boligpolitikken skal der sættes målsætninger for en mangfoldig udvikling i kommunens 4 byområder samt for landområdet – både set under et men navnlig også set som afgrænsede lokalområder. Hvilke borgergrupper bor hvor, og hvem har svært ved at finde bolig i de enkelte lokalområder. En mangfoldig beboersammensætning understøtter tryghed, tillid og social balance i lokalområderne.

 

2. Geografi - Hvor bor vi? Hvor kan vi bygge flere boliger?

Med boligpolitikken skal der sættes målsætninger for kommunens boligudbygning med afsæt i de konkrete geografiske rammer. Boligudbygning omfatter både omdannelse af eksisterende byområder samt udbygning i nye områder. Omdannelse udgør et væsentligt tema, idet Fingerplanens rammer for inddragelse af det åbne land til byudvikling er begrænsede.

 

3. Typologi og kvalitet - Hvordan bor vi? Hvordan vil vi bo i fremtiden?

Med boligpolitikken skal der sættes målsætninger for sammensætningen af kommunens boligudbud, så det også i fremtiden opleves som attraktivt at flytte til kommunen og så kommunens egne borgere nemt kan finde en egnet bolig afhængig af livssituation og økonomi.

Temaet sætter fokus på boligen som en konkret ramme om levet liv i fremtiden. Hvilke typer boliger efterspørges af de nye generationer og fremtidens ældre og hvordan kan vi ved udvikling af nye boligområder imødekomme efterspørgslen?  

 

4. Beliggenhed - Hvorfor bor vi her? Er boligens omgivelser attraktive?

Med boligpolitikken skal der sættes målsætninger, som understøtter de enkelte lokalområders kvaliteter. Det skal sikre, at alle nye boligområder udvikles med fokus på at fastholde og udvikle kommunens grønne kvaliteter og byområdernes sociale fællesskaber i hverdagen.

 

Eksempler fra andre kommuner

 

Mange andre kommuner har også en boligpolitik. Som eksempel kan henvises til Gladsaxe kommunes By- og boligpolitik klik her

 

 

Proces og tidsplan

Der er udarbejdet følgende tidsplan for boligpolitikken. Inddragelse af interessenter som boligforeninger, grundejerforeninger og borgere foregår i høringsperioden.

 

 

Overordnet tidsplan for boligpolitik

April og august 2018

Oplæg på budgetseminar og analyser

6. november

Kommissorium i PMK

November-februar

Tværgående udvikling og koordinering

Marts 2019

Temadrøftelse i PMK, evt. invitation af Byrådet om bl.a. overordnede målsætninger og indsatsområder

April

1. udkast i PMK (og evt. Byråd)

Juni

Udkast godkendes i PMK til høring

August - September

Høring med debat med interessenter og borgere

Oktober - November 2019

Endelig vedtagelse i PMK og Byråd

 

Samspil med planstrategi og analyse af almene boliger

Boligpolitikken skal implementeres i den kommende planstrategi. Planstrategien skal vedtages senest i december 2019, da offentliggørelse af plan­strategien ifølge Planloven skal ske inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode. Planstrategien skal bl.a. indeholde byrådets vurdering af og strategi for udviklingen i kommunen, hvorfor de politiske standpunkter og målsætninger i boligpolitikken skal udmøntes med planstrategien.

 

Udarbejdelse af en boligpolitik skal ligeledes koordineres med det igangværende arbejde med at analysere boligområder med særligt fokus på den almene boligsektor. Denne analyse forventes behandlet i Social og Seniorudvalget i starten af 2019. Analysens resultater vil indgå i arbejdet med boligpolitikken, så behovet for og kapaciteten af boliger til løsning af kommunens boligsociale opgave indgår.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

En boligpolitik forventes at kunne understøtte MÅL 11: BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND.

 

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget igangsætter arbejdet med boligpolitikken.

 

Indstilling

  1. At kommissorium for udarbejdelse af boligpolitik med de 4 overordnede temaer og tidsplan vedtages.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 06-11-2018

Godkender administrationens indstilling.

Udvalget ønsker at bopælspligt, seniorboliger, kommunens grønne kvaliteter, klima, bæredygtighed, udsatte boligområder, infrastruktur og tilgængelighed indgår i kommissoriet og i det videre arbejde.

Seniorrådets kommentarer indgik i sagens behandling.

Nr.167 - Landzonesag, Kirkeltevej 142

Sagsnr.: 18/4540

 
Flemming Rømer (O)

Beslutningstema

Stillingtagen til, om der skal meddeles en lovliggørende landzonetilladelse til nybyggeri samt en landzonetilladelse til ændret anvendelse til helårsbeboelse.

 

Udvalget skal behandle sagen igen som følge af høringssvar.

 

Administrationen indstiller at kommunen meddeler en landzonetilladelse til at det påbegyndte byggeri kan færdiggøres, som en genopførelse af et fritidshus, som beskrevet i dagsordenen, samt at kommunen meddeler afslag på det ansøgte om en status som helårsbolig.

 

Sagsfremstilling og økonomi

På ejendommen Kirkeltevej 142 har der tidligere været et fritidshus. Huset er nedrevet, og et nyt hus er under opførelse på stedet uden de fornødne tilladelser. Administrationen har meddelt et standsningspåbud til de igangværende byggearbejder.

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget behandlede sagen den 09.01.2018 og 10.04.2018. I første omgang besluttede et flertal at meddele afslag på en ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse til et nyt og større hus på ejendommen. I anden omgang besluttede udvalget at kommunen er principielt positiv til en lovliggørende landzonetilladelse til et ændret projekt for en ny bygning, og en landzonetilladelse til at der kan etableres helårsbeboelse på ejendommen, samt at kommunen anbefaler en dispensation fra Kirkeltefredningen.

 

Fredningsnævnet har meddelt dispensation fra Kirkeltefredningen i juni 2018.

 

Sagen har været i høring i august måned, og kommunen har blandt andet modtaget en udtalelse fra Erhvervsstyrelsen om sagen. Ejeren har herefter haft mulighed for at udtale sig om sagen. Høringssvarene er vedlagt som bilag.

 

Baggrund

Der henvises til referater fra møderne den 09.01.2018 og 10.04.2018. Det skal bemærkes, at kommunen i 2009 og 2015 meddelte landzonetilladelse til at det nu nedrevne fritidshus kunne anvendes som helårsbolig, forudsat huset ikke blev ændret.

 

Ved afgørelse i sagen skal kommunen forholde sig til, om kommunen ville have meddelt en landzonetilladelse, hvis ejeren rettidigt havde søgt herom. Som beskrevet i referat fra mødet 09.01.2018 må det lægges til grund, at kommunen ikke ville have meddelt landzonetilladelse til nedrivning og nybyggeri – men at kommunen på samme måde som tidligere ville have meddelt tilladelse til en ændret anvendelse til helårsbeboelse forudsat bygningen var egnet til formålet, og forudsat at der ikke skete væsentlige bygningsmæssige ændringer.

 

Hvis kommunen beslutter at meddele lovliggørende tilladelser skal der være væsentlige forhold som taler herfor. Der skal også være væsentlige forhold som taler for fysisk lovliggørelse (nedrivning). Sagen indeholder ikke et enkelt eller åbenlyst svar på disse forhold. Sagen kompliceres yderligere af, at ejendommen er beliggende i transportkorridoren.

 

Hensyn til ejerens forhold

Der er ikke umiddelbart forhold omkring ejeren, som i sig selv taler for at meddele den ansøgte tilladelse. Ejeren har ikke handlet i god tro, og har erkendt dette. Ejeren havde forinden modtaget vejledning om reglerne, og det er en alvorlig overtrædelse af lovens formål at undlade at søge om tilladelse for at opnå fordele ved en efterfølgende lovliggørelse.

 

Ifølge vejledningen til transportkorridoren kan det i sjældne tilfælde forekomme, at forbuddet mod byggeri er så indgribende i forhold til ejerens udnyttelse af sin ejendom, at kommunen alligevel kan meddele en landzonetilladelse. Kommunen skal konkret forholde sig til, om der i denne sag er sådanne individuelle og sjældne forhold.

 

Hensyn til naboer og omgivelser

De naboer som har indsendt høringssvar er positive til det ansøgte, og det ansøgte vurderes at have en acceptabel påvirkning på omgivelserne (fx visuelt og aktivitetsmæssigt).

 

Hensyn til landskab, natur, mv.

Fredningsnævnets dispensation kan tillægges stor betydning med hensyn til de landskabelige forhold. De naturmæssige påvirkninger er små. Samlet set har det ansøgte derfor en acceptabel påvirkning på landskabet mv.

 

Hensyn til planlægningsmæssige forhold

Det kan tillægges betydning, at der generelt er gode grunde til at tillade helårsbeboelse. Ejeren kunne lovligt have vedligeholdt og renoveret det gamle hus uden væsentlige ydre bygningsmæssige ændringer. I så tilfælde kunne bygningen fremstå nogenlunde i samme omfang og tilstand som et nyt hus, og forudsætningerne ville være til stede for kommunens tidligere afgørelser om tilladelse til ændret anvendelse til helårshus.

 

Hensynet til transportkorridoren betyder dog, at kommunen ikke har mulighed for at meddele den ansøgte landzonetilladelse til nybyggeri, med mindre der er tale om et sjældent tilfælde hvor forbuddet mod byggeri er alt for indgribende i forhold til ejerens udnyttelse af sin ejendom.

 

Kommunen har i 2014 meddelt afslag til nyt helårshus i en sammenlignelig sag.

 

Administrationens vurdering af en tilladelse til færdiggørelse af et nyt hus + helårsbeboelse. Løsningen vil være for vidtgående i forhold til de hensyn som Transportkorridoren søger at varetage, eftersom en sådan tilladelse indebærer at der etableres ’ny permanent bebyggelse’. Etablering af en ny bygning til helårsbeboelse skal anses som en sådan ny permanent bebyggelse. Administrationen kan ikke se, at der er tale om et individuelt og sjældent tilfælde, hvor forbuddet mod byggeri er indgribende i forhold til ejerens udnyttelse af sin ejendom, allerede fordi kommunen har behandlet lignende sager, og fordi problemstillingen om ændret anvendelse af en fritidsbolig til helårsbolig i Transportkorridoren må anses som et generelt principielt spørgsmål. De individuelle forhold taler heller ikke for at meddele tilladelsen.

 

Administrationens vurdering af en tilladelse til færdiggørelse af bygningen til fritidshus.

Der er tale om en løsning som er acceptabel i forhold til de mange hensyn som kommunen skal inddrage i vurderingen. En sådan tilladelse vil ikke ændre væsentligt på forholdene i relation til de hensyn som Transportkorridoren søger at varetage, og vil ikke ændre væsentligt på forholdene for omgivelser, naboer, landskab, mv. En sådan tilladelse vil heller ikke være indgribende i forhold til ejerens udnyttelse af sin ejendom, eftersom den giver ejeren mulighed for at udnytte den på samme måde som tidligere.

 

En tilladelse til genopførelse af fritidshuset vil ikke være indgribende i forhold til ejerens udnyttelse af sin ejendom. Bygningen er beliggende i landzonen og det er derfor det muligt at benytte det som fritidsbolig med overnatning hele året. Planlovens forbud mod overnatning i perioden fra 1. november til udgangen af februar gælder kun boliger i sommerhusområder.

 

Kommunen har tidligere meddelt landzonetilladelse (på vilkår) til en ændret anvendelse af et uændret fritidshus, så det kunne anvendes til helårsbeboelse jf. kommunens tidligere afgørelser i 2009 og 2015. Det kan synes inkonsekvent at administrationen nu vurderer, at kommunen ikke længere har mulighed for at tillade helårsbeboelse. Administrationen pointerer derfor, at det fortsat vurderes at være i kommunens generelle interesse at der etableres helårsbeboelse. Administrationen vurderer dog, at ejeren, ved at handle som han har gjort, har bragt sig selv og kommunen i en situation som forhindrer denne løsning.

 

Kommunen vil i fremtiden have mulighed for at træffe en ny afgørelse om ændret anvendelse af bygningen fra fritidsbolig til helårsbeboelse, hvis forholdene omkring transportkorridoren ændres væsentligt (fx afgrænsning af transportkorridorens geografiske omfang eller ændringer i mulighederne for at anvende ejendomme i arealet).

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Planlovens landzonebestemmelser.

Fingerplanens bestemmelser om Transportkorridoren.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

-

 

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

 

Kommunikation

Afgørelse om landzonetilladelse skal offentliggøres. Kopi af afgørelsen om landzonetilladelse og dispensation fra lokalplanen sendes til dem, der indsendte bemærkninger til sagen (herunder Erhvervsministeriet).

 

Indstilling

  1. At kommunen meddeler en landzonetilladelse til genopførelse af et fritidshus, som beskrevet i dagsordenen.
  2. At kommunen meddeler afslag på det ansøgte om en status som helårsbolig.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 06-11-2018

Sagen udsat.

 

Bilag

Høringssvar

Nr.168 - Ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af landbrugsejendom, Fredtoftevej 3

Sagsnr.: 18/2994

 
Flemming Rømer (O)

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning om landzonetilladelse og ansøgning efter husdyrbrugloven til nyt stuehus og landbrugsbygninger i forhold til en tidligere gård, der er nedbrændt.

 

Sagsfremstilling og økonomi

På vegne af ejerne til Fredtoftevej 3 I/S, der ledes af Kjeld Thørup, har Bozel Totalenterprise v/Frank Petersen søgt om landzonetilladelse og om miljøtilladelse til at opføre en ny landbrugsejendom med en placering ca. 250 m væk fra den oprindelige gårdbebyggelse, der er nedbrændt omkring 2008.

 

Der søges om tilladelse til at opføre et 3-længet gårdanlæg bestående af et stuehus, 2 sidelænger á 180 m² samt en maskinhal/lade på 1200 m² ved siden af. Endvidere ønskes der opført to lystdriftsstalde på henholdsvis 183 m² og 170 m² placeret på marken mellem Stasevang og de øvrige bygninger. En eksisterende bygning opført til maskinhus på 388 m² skal bibeholdes og anvendes til lade. Den landbrugsmæssige produktion på ejendommen vil være ammekvæg.

 

Stuehuset skal anvendes til bolig for familien. Stuehuset ønskes opført i 1½ etage med kælder. Ansøger angiver at etagearealet (stueplan + del af tagetagen med etagedæk) er på 500 m².  

Bygningens grundareal (stueplan) er på 355 m², kælderen er på 355 m², og den del af tagetagen, der ønskes udnyttet er på 145 m². Hvis der bleve etableret etagedæk i hele tagetagen vil dette areal udgøre ca. 280 m². Det udnytbare etageareal (kælder, stueplan og hele tagetagen) er i alt på ca. 1000 m².

 

Bebyggelsen ønskes opført i røde teglsten med valmet tag belagt med sorte teglsten.

Stuehuset fremtræder som et længehus med to tagkviste og 1 stor frontkvist på hver side af facaden. Flere af kvistene er placeret i den del af huset, hvor der ikke ønskes etagedæk mellem stueetagen og 1. sal.  Ved indgangen etableres et stort hævet plateau med ramper til biler, og mod havesiden en stor hævet terrasse.  Stuehusets kiphøjde er på 9,50 m, hvilket er en overskridelse på 1,00 m i forhold til byggeretten i BR18 på 8,50 m.

 

Den ene sidelænge skal anvendes til garage og værksted. Den anden sidelænge oplyses at skulle rumme mulighed for bokse til kvæget i forbindelse med afhentning til slagteri eller til opstilling af sygebokse hvis dette måtte blive nødvendigt, dyrlægerum, kemikalierum mv. Der er afsat areal på 10 m² pr. dyr. De 2 sidelænger har boliglignende karakter med ”stuehusvinduer”.

 

Figur: Ansøgers illustration af stuehus med to sidelænger. Dertil ansøges om maskinhal/lade ved siden af samt to stalde på marken. Desuden ønskes yderligere en eksisterende bygning bevaret og anvendt til lade

 

I forbindelse med ansøgningen om miljøtilladelsen har ansøger oplyst, at den store maskinhal/lade på 1200 m² skal anvendes som maskinhus i samdrift med denne ejendom og ejers 2 øvrige ejendomme med et samlet areal på 70,5 ha.

 

Ejendommen og området

Ejendommen er en landbrugsejendom med landbrugspligt med et samlet grundareal på ca. 18,8 ha. Ejer har 2 andre landbrugsejendomme beliggende Dageløkkevej 35D i Humlebæk og Attemosevej 5 i Hillerød, således at det samlede landbrugsareal vil blive på ca. 70,5 ha.

 

Den brændte gård lå på matr. nr. 11a, nord-øst for maskinhuset, som er den eneste bygning på ejendommen, der ikke nedbrændte. Det nye byggeri ønskes opført på matr. nr. 11d. Fredensborg Kommune har i 2017 givet tilladelse til etablering af en ny adgangsvej. Vejen er endnu ikke etableret.

 

Ejendommen ligger i det åbne land udenfor lokalplanlagt område. Ejendommen er mod syd og øst omgivet af landbrug, mod nord ligger ”Fredtoften” og mod vest skovområdet Stasevang.

 

Landskabet på ejendommen er et småbakket dyrkningslandskab. Henover ejendommen løber en højspændingsledning på master.

 

Lovgrundlag

Et stuehus på mere end 500 m² og garager over 50 m² kræver landzonetilladelse, jf. planlovens § 35, stk. 1. Stuehus og garage/værksted kræver endvidere landzonetilladelse for så vidt angår beliggenheden og udformningen af bygningerne, idet disse ikke opføres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, jf. planlovens § 35, stk. 1.

 

Såfremt Plan-, Miljø- og Klimaudvalget er positiv overfor stuehus og garage, skal ansøgningen udsendes i naboorientering/partshøring inden der kan træffes endelig afgørelse om placeringen af byggeriet, stuehusets omfang samt den tilhørende garage/værksted.

 

Driftsbygninger på ejendommen skal behandles efter de nye regler i husdyrbruglovens § 16 b, hvilket vil sige at miljøtilladelsen skal indeholde en vurdering af de landskabelige værdier ved etablering af driftsbygninger til landbruget. Miljøtilladelsen skal inden endelig godkendelse udsendes i nabohøring.

 

En del af den nye bebyggelse vil komme til at ligge indenfor 300 m skovbyggelinjen til Stasevang, jf. naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1.

 

I kommuneplan 2017 ligger hele ejendommen i et potentielt naturområde. Indenfor naturområderne og potentielle naturområder må der ikke gennemføres byudvikling, rekreative eller tekniske anlæg, der forringer områderne.

 

Redegørelse for praksis vedrørende store stuehuse

I en af Natur- og Miljøklagenævnets principielle afgørelser, NoMo 137, fremgår følgende:

 

Ifølge planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, kræver byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet ikke landzonetilladelse, jf. dog stk. 2, og 3. Stuehuse på landbrugsejendomme anses som erhvervsmæssigt nødvendige for landbrugsejendomme uanset ejendommens størrelse. Ifølge praksis kræver opførelse af et nyt stuehus på en landbrugsejendom landzonetilladelse, hvis dets bruttoetageareal overstiger 500 m² mere end uvæsentligt. Ved ansøgninger om boliger på mere end 500 m² i det åbne land afhænger vurderingen af en række momenter - navnlig landskabets karakter og områdets planlægningsmæssige temaer - men også byggeriets placering, volumen og eventuelt udformning, ejendommens størrelse og øvrige bygninger på ejendommen, risiko for præcedens samt eventuelt særlige konkrete omstændigheder.

 

Den konkrete vurdering af størrelsen på nye stuehuse i landzonen hænger snævert sammen med de øvrige kriterier og hensyn, der efter praksis inddrages i vurderingen af disse sager. De planlægningsmæssige og landskabelige hensyn er i praksis tillagt betydelig vægt ved afgørelser af sager om stuehuse. Kommuneplanerne fungerer i den forbindelse som grundlag for administration af planlovens landzonebestemmelser både ved 1. instans afgørelser og ved afgørelse af klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet. For så vidt angår kulturhistoriske hensyn er disse tillige tillagt betydelig vægt i praksis. Kulturhistoriske hensyn indebærer bl.a. et hensyn til den byggeskik – herunder størrelsen på sammenlignelige boliger – der er fremherskende i et givent område. Blandt de hensyn og kriterier, der efter Natur- og Miljøklagenævnet praksis navnlig indgår i vurderingen af stuehuses størrelse, er endvidere områdets og landskabets karakter, byggeriets placering på ejendommen og ejendommens størrelse.

 

Om arealberegningen er Natur- og Miljøklagenævnets praksis at bygningsreglements arealberegningsregler kan være relevante, men ikke kan stå alene, men at sagsbehandlingen af en bygnings størrelse og volumen fortrinsvist skal tilgodese de hensyn som planloven skal varetage, herunder de landskabeligege og kulturhistoriske forhold, jf. NoMo 163

 

Den landskabelige vurdering af driftsbygninger i miljøtilladelsen

Af lovforslaget til husdyrbrugloven fremgår, at der kræves en vurdering af virkningerne på de landskabelige værdier i følgende tilfælde:

 

1) Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.

2) Bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift, herunder meget store landbrugsbygninger med industriel karakter eller fællesanlæg, der knytter sig til driften på flere ejendomme.

 

I dette tilfælde er maskinhuset både et fællesanlæg, som knytter sig til driften af flere ejendomme og alle landbrugsbygningerne opføres uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer.

 

Administrationens vurdering

Administrationen er som udgangspunkt positiv overfor den ansøgte placering af en ny bebyggelse, idet det vurderes at landskabet ikke er sårbart overfor bebyggelse det pågældende sted. Administrationen er også positiv overfor bebyggelsens traditionelle materialevalg samt længehusarkitekturen med den fagdelte facadeopdeling.

 

Administrationen vurderer, at stuehuset er af usædvanligt stort omfang i forhold til de almindelige stuehuse i Fredensborg Kommune. Det vurderes endvidere, at frontkviste/kviste over de dobbelthøje rum ikke er i overensstemmelse med traditionelt byggeri.  Endvidere vurderes det, at adgangsplateauet er fremmed for byggeri på landet i Nordsjælland, hvor der ikke findes herregårde. Samlet set vurderes det at den samlede bygningskompleks ikke er i overensstemmelse med den nordsjællandske byggetradition og kulturhistorie.

 

Uanset at etagearealet i henhold til beregningsreglerne i BR18 udgør 836 m², virker bygningen meget større, da den har et volumen svarende til 1000 m² og en højde på 9,2 m til kip.

Tilsvarende finder administrationen, at maskinhuset og den ene staldlænge er usædvanlig stor for en landbrugsejendom af denne størrelse.

 

I forbindelse med at udvalget drøfter sagen bør følgende forhold indgå i vurderingen i forhold til Natur- og Miljøklagenævnets praksis:

  1. Byggeriets nye placering
  2. Byggeriets visuelle fremtræden
  3. Byggeriet størrelse
  4. Bygningshøjden.

 

Såfremt udvalget er positivt indstillet overfor stuehus og garage, skal det ansøgte udsendes i naboorientering inden endelig afgørelse kan træffes, jfr. planloven.

 

Miljøtilladelsen skal først i nabohøring, når forslag til tilladelse foreligger jfr. husdyrbrugloven.

 

Sagens behandling siden den 03.10.2018

Udvalget udsatte sagen med henblik på administrationens kommentering på partindlæg fra ejer. Der er udarbejdet notat om dette (se bilag).

 

I dagsordenpunktet havde administrationen taget udgangspunkt i stuehusets volumen. På baggrund af ejers partsindlæg har administrationen nu foretaget en udregning af etagearealet, jf. BR18, og må konstatere, at stuehuset etageareal er på 836 m², og ikke på 500 m², som oplyst af ansøger i ansøgningen. Den nærmere redegørelse for arealerne kan læses i bilaget.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Planlovens § 35, stk. 1

Naturbeskyttelseslovens § 17

Kommuneplan 2017

Husdyrbruglovens § 16b

Bygningsreglement 2018

 

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Byrådets arbejdsgrundlag

4. Bygninger og byrum skaber liv

 

FNs verdensmål

11. Bæredygtige byer og lokalsamfund

 

Kompetence

Plan,- Miljø- og Klimaudvalget.

 

Indstilling

  1. At udvalget drøfter om byggeriet placering, den visuelle fremtræden, byggeriets størrelse og stuehusets højde giver anledning til ændringer i projektet.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 03-10-2018

Sagen udsat.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 06-11-2018

Udvalget forholder sig positivt til et større byggeri på ejendommen, men konstaterer samtidig, at det påtænkte byggeri er temmelig voluminøst. Inden sagen atter forelægges udvalget ønsker man at administrationen tager en dialog med ansøger om mulighederne for en modificering og inden for byggelovgivningens regler.

 

Nr.169 - Beslutning om scenarier for oprensning på den nedlagte Karlebo Flugtskydebane

Sagsnr.: 18/10859

 
Flemming Rømer (O)

Beslutningstema

Beslutning om niveau for oprensning af affald og jordforurening efter skydebaneaktivitet på den nedlagte Karlebo Flugtskydebane. Der orienteres endvidere om status vedrørende de udførte forureningsundersøgelser samt arkæologisk overvågning af gravearbejdet.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Den 30. maj 2017 besluttede Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, at der skal gennemføres et projekt for oprensning efter skydebaneaktiviteterne på det kommunalt ejede areal ved den nedlagte Karlebo Flugtskydebane på matr. 3aø og 3ae, Niverød By, Karlebo.

 

Det blev dengang besluttet, at projektet skulle omfatte både fjernelse af affald (lerduer og plasthaglskåle) og afgravning af forurenet jord med henblik på, at arealet efterfølgende kan udgå af kortlægningen som forurenet areal. Der blev ved budgetforlig 2018-2021 bevilget kr. 4.370.000 til projektet til gennemførelse i 2018 og 2019.

 

På møde i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 14. august 2018 blev der orienteret om, at der var udført undersøgelser med henblik på afgrænsning af forureningen på arealet, men at forureningen endnu ikke var endeligt afgrænset.

 

På mødet blev det desuden oplyst, at der er risiko for at træffe fortidsminder i Langstrup Mose, og at Museum Nordsjælland anbefaler, at der udføres en forundersøgelse, for at afklare om der er fortidsminder på de arealer, hvor der skal graves. Som alternativ til en forundersøgelse blev det nævnt, at Museum Nordsjælland kan følge gravearbejderne ved selve oprensningsprojektet. Det blev oplyst, at beslutning omkring udførelse af forundersøgelse kunne medføre en væsentlig påvirkning af projektet, såvel tidsmæssigt, som økonomisk, og at administrationen derfor på et kommende møde ville fremlægge en sag med prisoverslag for de to alternativer til politisk beslutning.

 

Med henblik på at tilvejebringe et realistisk budget for gravearbejde og jordhåndtering, blev der den 12. oktober 2018 afholdt en testdag i mosen. På testdagen, som omfattede 2 forskelligartede områder i mosen, blev metode for slåning af tagrør og anden høj vegetation afprøvet og vurderet i forhold til udfordringer med at beskadige lerduer og eller trykke dem længere ned i jorden. Derudover blev afgravning af lerduer/lerduefragmenter samt afgravning af jord i tynde lag på 0,1 m testet og vurderet. Formålet med testdagen var således at afprøve skånsomme og effektive oprydningsmetoder til fjernelse af lerduer, haglskåle og forurenet jord.

 

Udover graveentreprenør, administration og kommunens rådgiver deltog mulige jordmodtagere og Museum Nordsjælland på testdagen.

 

Det skal bemærkes, at testdagen blev afholdt efter en lang periode med meget tørt vejr, og at forholdene på testdagen derfor har været optimale. Der plejer at være meget vådt i mosen, og det er derfor sandsynligt, at forholdene vil være anderledes når gravearbejderne skal udføres i foråret 2019.

 

Arkæologiske undersøgelser

 

På baggrund af de udførte prøvegravninger, vurderede Museum Nordsjælland, at der ikke er arkæologiske interesser ved gravning til maksimalt 30 cm.

 

På flere områder skal der kun fjernes affald eller afgraves jord til mindre en 30 cm. Efter testdagen har Museum Nordsjælland derfor anbefalet, at forundersøgelsen udføres i form af en overvågning af entreprenørens gravearbejder i udvalgte områder.

 

Museum Nordsjælland har udarbejdet et budget for denne overvågning, som udgør 68.227,63 kr. Budgettet er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen den 17. oktober 2018.

 

Administrationen og kommunens rådgiver Niras er enige med Museum Nordsjælland i, at overvågning af gravearbejdet er den bedste fremgangsmåde.

 

Hvis der konstateres væsentlige fortidsminder, der ikke kan udgraves og registreres indenfor rammerne af forundersøgelsen, skal der udarbejdes et budget for en egentlig undersøgelse. Hvis bygherre (kommunen) ikke ønsker at udføre denne undersøgelse, kan det aftales med museet, at der ikke udføres gravearbejder på disse områder, som da bevares urørte for eftertiden.

 

På denne baggrund vurderer administrationen ikke, at der er behov for beslutning i forhold til metode for de arkæologiske forundersøgelser.

 

Supplerende undersøgelser og status vedr. afgrænsning af forureningen

Efter Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets møde den 14. august 2018 har Niras udført flere supplerende undersøgelser til afgrænsning af forureningen. Resultatet af undersøgelserne er illustreret på kortet nedenfor. På kortet fremgår det i hvilke felter, der er påvist forurening, der giver anledning til kortlægning, og det er med forskellige farvesignaturer angivet til hvilken dybde, der skal afgraves forurenet jord, for at udgå af kortlægningen.

 

 

 

 

Med de samlede undersøgelser vurderes forureningen at være afgrænset både horisontalt og vertikalt mod nord, syd og øst. Mod vest er der udtaget og analyseret jordprøver helt op til skel mod 3 nabomatrikler, hvoraf matr. 12f er kommunens. I flere af disse prøver er jorden forurenet på et niveau, som vil give anledning til V2-kortlægning (konstateret forurening) hos regionen. Det vurderes derfor, at der sandsynligvis findes forurening i samme niveau på nabomatriklerne, og dermed at de udførte undersøgelser vil medføre, at Region Hovedstaden vil V1-kortlægge (mistanke om forurening) dele af disse grunde.

 

 

Revurdering af scenarier for oprensning

Projektet er planlagt ud fra en screeningsundersøgelse udført af Rambøll i 2017. Med udgangspunkt i denne undersøgelse, var det forventet, at forureningen var afgrænset indenfor den tidligere skydebanes areal. Med de af Niras udførte undersøgelser er der imidlertid tilvejebragt oplysninger om forureningens udbredelse, der gør, at vi forventer at dele af nabomatriklerne mod vest, herunder kommunens grund, matr. 12f er forurenet på et niveau, der vil give anledning til V1-kortlægning.

 

På grund af de nye oplysninger om forureningens omfang mener administrationen, at niveauet for oprensning skal vurderes på ny, og der er derfor opstillet to scenarier med henblik på politisk beslutning. Begge scenarier omfatter udgravning til tre mindre søer, som planlagt. Niras har på baggrund af påviste koncentrationer samt oplysninger fra testdagen beregnet økonomiske overslag for de to scenarier:

 

1)     Fjernelse af synligt affald og forurenet jord, så den tidligere skydebanes arealer, matr. 3ae og 3aø kan udgå af kortlægningen hos Regionen.

 

Ved dette scenarie vil både synligt affald og forurenet jord blive fjernet. Jordarbejderne vil udgøre bortskaffelse af i størrelsesordene 5.400 m3 forurenet jord.

 

Pris kr. 5,5 – 7,0 mio.

Ved valg af scenarie 1 fjernes forurening på den tidligere skydebanes areal og disse arealer udgår af kortlægningen. Men med de udførte undersøgelser forventes det, at der vil ske V1-kortlægning (mulig forurening) af nye arealer, herunder dele at kommunens grund, matr. 12f. Der er ikke udført undersøgelser på nabomatriklerne, da det ligger udenfor denne sag. Der er derfor ikke kendskab til en eventuel forurenings udbredelse og dermed omkostninger til at fjerne forureningen.

 

2)     Fjerne synligt affald.

 

I dette scenarie fjernes alt synligt affald i form af lerduer og plasthaglskåle på hele området. Der afgraves jord til der ikke findes synligt affald indlejret i jorden. Det forventes at der maksimalt skal afgraves 15 cm jord. Jordarbejderne vil udgøre bortskaffelse af i størrelsesordenen 2.000 m3 forurenet jord.

 

Pris kr. 2,8 – 3,5 mio.

 

Ved valg af scenarie 2 foretages en oprydning så arealet fremstår uden synlige tegn på fysisk forurening, mens der efterlades forurenet jord. Arealets kortlægningsmæssige status vil ændres fra at hele arealet nu er V1-kortlagt (mulig forurenet) til at de arealer, hvor der ved de udførte undersøgelser er påvist forurenet jord vil blive V2-kortlagt (konstateret forurenet).

Hvis det vurderes, at den påviste forurening udgør en sundhedsmæssig risiko ved den eksisterende anvendelse af arealet, kan kommunen iht. Jordforureningsloven meddele påbud til ejer om at udføre mindre omkostningskrævende tiltag, som eksempelvis indhegning. Da adgangen til forureningen i mosen er begrænset af den kraftige vegetation, vurderer administrationen umiddelbart, at det ikke vil være nødvendigt at udføre foranstaltninger ift. forureningen. Dette vil dog skulle undersøges nærmere, hvis dette scenarie vælges.

 

Tidsplanen for projektet er bl.a. afhængig af fuglenes yngleperioder. For at kunne gennemføre gravearbejderne i foråret 2019 har administrationen lagt en stram tidsplan, som gør, at det er nødvendigt, at udvalget på dette møde beslutter, hvilket scenarie administrationen skal arbejde videre med. Træffes der ikke en beslutning vil projektet tidligst kunne udføres i efteråret 2019

 

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler at scenarie 2 vælges.

Hvis scenarie 1 vælges vil det betyde, at der skal bevilges et beløb i størrelsesordenen kr. 1,5-3 mio.

 

Retsgrundlag

Jordforureningsloven.

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Delmål 12.4 - Håndtere affald på en miljømæssig fornuftig måde og nedbringe udslip til jorden for at minimere skader på menneskers helbred og miljøet.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

 

Indstilling

  1. At udvalget bemyndiger administrationen til at arbejde videre med scenarie 2.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 06-11-2018

Udvalget ønsker, at der skal ske oprensning efter scenarie 1 og anmoder Økonomiudvalget om at forholde sig til bevilling hertil.

 

Nr.170 - Tilladelse efter Husdyrloven til Digelsvej 5

Sagsnr.: 17/10588

 
Flemming Rømer (O)

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om der kan gives tilladelse til lovliggørelse og udvidelse af dyreholdet på ejendommen Digelsvej 5 samt dispensation fra afstandskrav til skel for ny stald- og ladebygning.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Ejerne af Digelsvej 5 har søgt om en såkaldt §10 tilladelse efter husdyrloven til lovliggørelse og udvidelse af dyreholdet på ejendommen samt om dispensation fra afstandskrav til skel for ny stald- og ladebygning.

 

Baggrund

De nuværende ejere overtog for år tilbage ejendommen og indsatte kødkvæg, fjerkræ og får. De tidligere ejere havde oprindeligt haft malkekvæg, men havde i de senere år før salget nedbragt dyreholdet til et mindre fjerkræhold og nogle få heste og fedekalve. Efter overtagelse af ejendommen indsatte de nuværende ejere flere dyr uden anmeldelse eller tilladelse fra kommunen.

 

Når lovgivning ændrer sig, kan man fortsætte med eksisterende lovlig anvendelse. Men i dette tilfælde havde dyreholdet været meget lille i en årrække, hvorfor den nye ejer skulle have anmeldt det nye dyrehold til kommunen, som så skulle behandle sagen efter gældende regler. Dette har administrationen indskærpet overfor ejerne, som derfor har søgt om lovliggørelse og udvidelse af dyreholdet.

 

Den eksisterende stald og mødding ligger meget tæt på naboer – mindre end 20 m. Da afstandskravet til nabobeboelse skal være over 50 m, hvis der skal kunne meddeles dispensation, kan den eksisterende stald og mødding ikke anvendes i forbindelse med udvidelse af dyreholdet. Dette har administrationen meddelt ejerne, og efter flere års dialog har ejerne sendt ansøgning om miljøtilladelse til udvidelse af dyreholdet og etablering af en ny stald.

 

Ansøgning om lovliggørende miljøtilladelse

Der er tale om et dyrehold med fedekvæg med opdræt, som er på græs på andre ejendomme i sommerhalvåret, nogle får og heste, samt et fjerkræhold bestående af høns, ænder og gæs. Ænder og gæs opfedes i sommerhalvåret og slagtes i slutningen af året.

 

Ansøger ønsker at sætte 7 heste i den eksisterende stald, ækvivalent med den tidligere ejers dyrehold i stalden. Fjerkræet går i eksisterende stalde og læskure.

 

Derudover ønskes der etableret en stald med en placering, så afstanden til nabobeboelse på 50 m kan overholdes.

 

Ved lovliggørelse skal husdyrbruget have tilladelse efter § 10 i den husdyrgodkendelseslov, der var gældende på ansøgningstidspunket. Tilladelsen skal, udover miljømæssige forhold påse, at de landskabelige værdier tages i betragtning. Tilladelsen vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

 

Der er søgt om en bygning på 50 x 22 m, som skal rumme et afsnit med stald til kvæg og får samt et afsnit med lade.

 

Der søges samtidig om dispensation fra afstand til naboskel, idet stalden ønskes placeret 4 m fra henholdsvis naboskel mod nord og mod vest. Afstandskravet er 30 m, med mulighed for dispensation.