Nr.103 - Endelig vedtagelse af lokalplan F117

Sagsnr.: 17/9686

 
Flemming Rømer (O), Hanne Berg (F)

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan F117 for Fredensborg bymidte samt tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog den 26. februar 2018 at fremlægge forslag til Lokalplan F117 for Fredensborg Bymidte samt forslag til kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017 i offentlig høring.

Lokalplanens afgrænsning og delområder fremgår af nedenstående kort.

 

 

 

 

Lokalplanens og Kommuneplantillæggets indhold

Det overordnede formål med lokalplanen er at skabe et opdateret plangrundlag der muliggør og understøtter helhedsplanen for Den Grønne Slotsby. I helhedsplanen er der fokus på bymidtens grønne områder samt vejarealer, men der har i arbejdsgrupperne tilknyttet helhedsplanen eksempelvis også været et fokus på, hvordan stueetagerne i bymidten kan sættes bedre i spil, ved at åbne op for andre funktioner end detailhandel i stueetagerne langs Jernbanegade.

 

Ved indstillingen af forslaget til lokalplanen og kommuneplantillægget i februar, blev der givet en omfattende gennemgang af planernes indhold. Denne indstilling er vedlagt dagsordenen som bilag 1. Forslaget til Lokalplan F117 med kommuneplantillæg 1, som blev sendt i offentlig høring er vedlagt som bilag 2.

 

Borgermøde

Den 9. april 2018 blev der afholdt borgermøde, i forbindelse med den offentlige høring af forslaget til lokalplan F117.

Da lokalplanforslaget bl.a. har til formål at muligøre helhedsplanen for Den Grønne Slotsby, blev det seneste arbejde med helhedsplanen også præsenteret - herunder det foreløbige resultat af arbejdsgruppernes indsats i form af et værdiprogram for den indledende projektering (beslutningsnotat 1 som blev vedtaget af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget samtidig med forslag til lokalplan F117).

Derudover blev de væsentligste elementer af lokalplanforslaget gennemgået. Her var der særligt fokus på delområdernes anvendelsesmuligheder.

De kommentarer og spørgsmål der blev rejst på borgermødet er i hovedtræk de samme der er kommet frem i de indkomne høringssvar (se neden for).

 

Offentlig høring af forslag til lokalplan F117 og kommuneplantillæg 1

Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget var i offentlig høring i 8 uger som A-lokalplan, fra den 2. marts til den 4. maj 2018. I høringsperioden indkom 21 høringssvar.

13 høringssvar blev indsendt af borgere (enkelte høringssvar repræsenterer flere borgere)

8 høringssvar blev indsendt af følgende organisationer:

-         Museum Nordsjælland

-         Vejdirektoratet

-         Slots- og Kulturstyrelsen

-         Agenda 21, Fredensborg

-         Ejerforeningen Slotsparken

-         Cyklistforbundet, Fredensborg

-         Teaterforeningen Madam Mangor

-         Bevaringsforeningen Fredensborg

Høringssvarene omfatter spørgsmål, synspunkter samt en række forslag til ændringer. De fleste af høringssvarene bevæger sig over flere forskellige, temaer der spænder meget bredt.

 

De toneangivende temaer som er nævnt i flere af høringssvarene er listet op neden for, efterfulgt af antallet af høringssvar der har berørt temaet.

 

Toneangivende temaer i høringssvarene:

  • Spørgsmål vedr. lokalplanens indhold for parkering af turistbusser og personbiler.

(9 høringssvar omhandler dette emne)

 

  • Ændringsforslag og bemærkninger vedr. Dr. Ingrids Anlæg.

(6 høringssvar omhandler dette emne)

 

  • Positive tilkendegivelser over for hele planforslaget eller enkeltelementer

(4 høringssvar omhandler dette emne)

 

  • Tilkendegivelser og ændringsforslag vedrørende flytning af iskiosken Vaffelhuset

(4 høringssvar omhandler dette emne)

 

  • Bemærkninger vedr. udfordringer ved trafiksikkerhed

(3 høringssvar omhandler dette emne)

 

  • Bemærkninger vedr. borgerinddragelse

(2 høringssvar omhandler dette emne)

 

Behandling af høringssvar og indstilling til ændringer

For de fleste af høringssvarene gælder, at de både omhandler forslaget til lokalplan F117 og helhedsplanen for Den Grønne Slotsby. De to planer er på flere punkter forbundne, hvilket også kom til udtryk i præsentationen på borgermødet den 9. april 2018. Men i nogle tilfælde spørges eller kommenteres på elementer der kun vedrører helhedsplanen for Den Grønne Slotsby, som ikke reguleres af lokalplanen.

Derudover indeholder flere høringssvar bemærkninger til arealer der ligger uden for lokalplanens afgrænsning og dermed ikke kan reguleres af Lokalplan F117. Denne skelnen er der flere gange gjort opmærksom på, i administrationens besvarelse af høringssvarene.

 

Resumeer af høringssvar med administrationens kommentarer og administrationens indstillinger til ændringer, fremgår af et skema i bilag 3

De rent administrative ændringsforslag fremgår af bilag 4.

Høringssvarene i deres fulde længde fremgår af bilag 5.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

 

Retsgrundlag

Planloven

 

Kompetence

Byrådet.

 

Elektroniske bilag

Indstilling

  1. At de indstillede ændringsforslag til lokalplan F117 og kommuneplantillæg nr. 1 vedtages.
  2. At lokalplan F117 og kommuneplantillæg nr. 1 vedtages endeligt med ovenstående ændringer.
  3.  

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 29-05-2018

Sagen udsættes, idet udvalget skønner ar der er behov for et tematiseret borgermøde, hvor særlige emner udvælges til debat.