18-09-2017 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Henriette Brandt Pedersen (F)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Lars Søndergaard (V)

Afbud

Ingen

Nr.211 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

Dagsordenen blev godkendt.


Hans Nissen (A) var fraværende under punktet.


Økonomiudvalget besluttede, at punkt 222 og 223 blev behandlet som de første punkter på dagsordenen.

Nr.212 - 2. behandling af budget 2018-2021

Sagsnr.: 17/19929

 

Beslutningstema

Vedtagelse af kommunens samlede budget for 2018-2021. Herunder valg mellem statsgaranti og selvbudgettering og fastlæggelse af personskat, grundskyld, dækningsafgift og kirkeskatteprocent for 2018.

Sagsfremstilling og økonomi

Udgangspunktet for budgettets 1. behandling var anbefalingerne i administrationens budgetvurdering.


Der foreligger til 2. behandling to budgetforslag for budget 2018-2021. Dels ændringsforslag fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative, Socialistisk Folkeparti, Borgernes Stemme, Dansk Folkeparti og Venstre. Dels ændringsforslag fremsendt af Liberal Alliance. Begge forslag tager udgangspunkt i budgetvurderingen, som lå til grund for budgettets 1. behandling af budget 2018-2021.


Som en del af basisbudgettet i administrationens budgetvurdering vedtages også indarbejdelse af lov- og cirkulæreprogrammet, demografireguleringen af børn, skole og ældre, indtægtsprognosen samt tillægsbevilling til rengøring som følge af rengøringsudbuddet og de foreslåede driftsudgifter til kystbeskyttelse.


Budgetforliget mellem de 7 partier er vedlagt sagen som bilag 1a. Af bilag 1b og 1c fremgår de obligatoriske oversigter til budgetforslaget fremsendt af budgetforligspartierne: bevillingsoversigten og en flerårsoversigt. Oversigt over ændringer fra 1. behandling til 2. behandling for budgetforliget fremgår af bilag 1d.

 

Ændringsforslaget fra Liberal Alliance er vedlagt i bilag 2.


Som en del af budgetvedtagelsen skal byrådet tage stilling til, om kommunen skal selvbudgettere eller vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Budgettet som er fremlagt til 2. behandlingen tager udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. KL har netop udmeldt nye vækstskøn for udskrivningsgrundlaget og på baggrund heraf anbefaler administrationen, at byrådet vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, jf. bilag 5.


Byrådet skal med budgettet formelt godkende kirkeskatteprocenten. Provstiudvalget har indstillet en fastholdelse af kirkeskatteprocenten på 0,60 pct. Notat om budgetlægning af kirkens økonomi er vedlagt som bilag 3.

 

Af bilag 4 fremgår de foreløbige takster. Senest i november 2017 forlægges Økonomiudvalget og Byrådet de endelige takster baseret på det vedtagne budget.

 

Til budgettets 2. behandling er vedlagt høringssvar fra DH-medlemmer fra Handicaprådet samt særskilt fra Enhedslistens medlem af Handicaprådet. Endvidere er vedlagt høringssvar fra Seniorrådet. 


Det skal bemærkes, at der i de forelagte ændringsforslag ikke er indregnet korrektioner som følge af den seneste budgetrevision 30. juni 2017, som Byrådet vedtog den 4. september 2017.

Bevilling

Den bevillingsmæssige konsekvens afhænger af hvilket af de to ændringsforslag der vedtages. Der henvises til bilag 1a og bilag 2, hvoraf de to ændringsforslag fremgår.

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse kap. V, samt Budget- og regnskabssystem for kommunerne

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Borgmesteren anbefaler budgetforliget indgået af 7 partier ”Visioner for Fredensborg Kommune”, jf. bilag 1a, vedtaget af byrådet og herunder:

  1. At der vælges det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
  2. At kirkeskatten tages til efterretning og fastholdes på 0,60 pct. i 2018.
  3. At skatterne fastsættes til hhv. 25,3 pct. på personskatten, 24,65 promille på grundskyld og 7,0 promille på dækningsafgiften på forretningsejendomme.
  4. At administrationen bemyndiges til at indarbejde tekniske korrektioner, herunder PL-justeringer mv.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

Økonomiudvalget stemte om ændringsforslaget fremsendt af Liberal Alliance.

 

For stemte:

 

1: Liste I

 

Imod stemte:

 

10: Liste A, Liste B, Liste C, Liste F, Liste V og Liste O.

 

Forslaget faldt dermed.

 

Efterfølgende stemte Økonomiudvalget om budgetforliget fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative, Socialistisk Folkeparti, Borgernes Stemme, Dansk Folkeparti og Venstre (Budgetforliget).

 

For stemte:

 

10: Liste A, Liste B, Liste C, Liste F, Liste V, og Liste O.

 

Imod stemte:

 

1: Liste I

 

Forslaget blev dermed vedtaget og anbefales af Økonomiudvalget til godkendelse.

 

Økonomiudvalget anbefaler i enighed indstillingens punkt A – D.

Nr.213 - Økonomisk Orientering - August 2017

Sagsnr.: 16/12923

 

Beslutningstema

Økonomisk Orientering pr. 31. august 2017

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomisk Orientering giver en status for kommunens drifts- og anlægsbudget, likviditet, bevillingsreserver samt folketallet.

Status for drift og anlæg

Drift
Ved udgangen af august 2017 har kommunen afholdt nettodriftsudgifter for 1.553 mio. kr. svarende til en forbrugsprocent på 62,5 pct. Sammenlignet med samme tidspunkt sidste år er nettodriftsudgifterne 24 mio. kr. højere i år. Forskellen på 24 mio. kr. svarer til en stigning på 1,6 pct. hvilket ligger inden for de almindelige løn- og prisstigninger. I faste priser er nettodriftsudgifterne derfor på niveau med sidste år.  

Anlæg

Ved udgangen af august 2017 har kommunen realiseret anlægsudgifter for
47,4 mio. kr. og anlægsindtægter for 1,5 mio. kr. svarende til et nettoanlægsforbrug på 46 mio. kr. Ved udgangen af juli var der realiseret nettoanlægsudgifter for 34 mio. kr. der er dermed afholdt nettoanlægsudgifter for 12 mio. kr. over den seneste måned.
I forbindelse med budgetrevisionen per 30. juni 2017 er det meldt ind at der forventes nettoanlægsudgifter for i alt 125 mio. kr. for hele 2017. Dette svarer til et gennemsnitligt månedligt nettoanlægsforbrug på ca. 20 mio. kr. i årets sidste 4 måneder.  


Tabel 1. Status for drift og anlæg (forbrug i mio. kr.)

2016

2017

 

Korr. Budget

Forbrug august

Forbrugs-pct. august

Korr. Budget

Forbrug august

Forbrugs-pct. august

Drift

2.441

1.529

62,6

2.484

1.553

62,5

Anlæg

31

-1

-2,5

129

46

35,5


Kommunens gennemsnitlige likviditet
Kommunens gennemsnitlige likviditet er ved udgangen af august 207 mio. kr. Primo året var den 129 mio. kr. Likviditeten er dermed vokset med 9,8 mio. kr. pr. måned i gennemsnit i årets første otte måneder.  

Tabel 2. Kommunens likviditet (365 dages gns. i mio. kr.)

 

august 2016

december 2016

august 2017

Likviditet

88,4

129,0

207,0

 


Figur 1. Udvikling i kommunens likviditet frem til 31. august 2017

 

Bevillingsreserver
Kommunens bevillingsreserver fremgår af tabel 3. Såvel drifts- som anlægsreserven blev i forbindelse med budgetrevisionen pr. 30. april 2017 brugt som finansiering af budgetrevisionens tillægsbevillinger, hvorfor der ikke er yderligere reserver i indeværende år.


Tabel 3. Status for kommunens bevillingsreserver (i mio. kr.)

 

2017

2018

2019

2020

Driftsreserven

0,0

16,5

16,8

16,8

Anlægsreserven

0,0

8,7

12

10

 

Folketal

Kommunens folketal var pr. 1. september 40.578 borgere. Folketallet er dermed steget med 32 borgere siden 1. august. Stigningen dækker over et fødselsunderskud på 3 borgere og en nettotilflytning på 35 borgere. 


Tabel 4. Folketal i Fredensborg kommune (primo)

 

januar 2016

januar 2017

august 2017

september 2017

Folketal

40.080

40.445

40.546

40.578


Tabel 5. Ændringer i folketallet fra 1. august til 1. september

 

Ændring

Tilflytning

406

Fraflytning

-371

Fødsel

19

Dødsfald

-22

Befolkningstilvækst

32

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.214 - Ligestillingsredegørelse 2017

Sagsnr.: 17/19052

 

Beslutningstema

Godkendelse af indberetning om lovpligtig ligestillingsredegørelse 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune arbejder målrettet med vores personalepolitik, da den er fundamentet og byggestenen for den attraktive arbejdsplads.


Personalepolitikken synliggør kommunens holdninger i forhold til samarbejde, løn, rekruttering, ansættelse, arbejdsglæde, sundhed, trivsel og personaleledelse. Vi medtænker ligestilling ind i personalepolitiske tiltag og er opmærksom på, at der ikke er medarbejdergrupper der udsættes for diskrimination i vores organisation. Det gælder ikke kun køn, men inden for alle områder (køn, race, religion, politisk anskuelse, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering).


Vi giver samme vilkår og muligheder til kvinder og mænd i ligestillede job, hvor der er samme uddannelse og erfaringsgrundlag og stiller samme vilkår og muligheder til rådighed med hensyn til løn, kompetenceudvikling, efteruddannelse, arbejdstid, fleksibilitet, orlov, ledelse og karrieremuligheder. Herudover har vi øje for den enkelte medarbejders individuelle behov – uanset køn.


Kommunen gennemfører trivselsundersøgelser hver 2. år, og resultaterne heraf kan bl.a. bruges til at tilrettelægge de rigtige rekrutterings- og fastholdelsestiltag for både kvinder og mænd.


Efter ligebehandlingslovens § 5a skal alle kommuner hvert andet år udarbejde en ligestillingsredegørelse, som efter politisk godkendelse, skal sendes til ministeren for ligestilling senest den 1. november 2017. I ligestillingsredegørelsen skal der udelukkende redegøres for ligestilling af kvinder og mænd.


Ligestillingsredegørelsen 2017 beskriver perioden 1. november 2015 til 31. oktober 2017.


I Ligestillingsredegørelsen 2017 (bilag 1) fremgår fordelingen af kvinder og mænd ansat i Fredensborg Kommune med følgende opgørelse:


Ledere

 

K (årsværk)

M (årsværk)

Total

K (pct.)

M (pct.)

K (pct.) alle

M (pct.) alle

Topchefer

1

3

4

25

75

28

72

Chefer

8,85

2

10,85

82

18

48

52

Ledere

102,9

33

135,9

76

24

69

31

I alt

112,75

38

150,75

75

25

66

34

Note: Data er trukket (i 1. kvartal 2017) fra Kommunernes og regionernes løndatakontor.

Note: I tabellen over ledere skal kolonne 6 og 7 (angivet ”alle”), forstås som fordelingen af hhv. kvinder og mænd for alle kommuner.

 

Ansatte

 

K (årsværk)

M (årsværk)

Total

K (pct.)

M (pct.)

Akademikere

103,14

48,86

152

68

32

Lærere m.fl.

275,68

92,87

368,56

75

25

Kontor/EDB

187,32

56,32

243,64

77

23

Pædagoger

510,81

145,76

656,57

78

22

Sundhedspersonale

16,97

1,61

18,58

91

9

SOSU/plejepersonale

747,23

90,82

838,05

89

11

Øvrige

86,81

86,2

173,01

50

50

I alt

1927,96

522,44

2450,4

79

21

Note: Data er trukket (i 1. kvartal 2017) fra Kommunernes og regionernes løndatakontor.

 

Formålet med redegørelsen er at gøre status for ligestillingsindsatsen og indsamle god praksis som inspiration til det videre arbejde med ligestilling, både inden for personaleområdet og kerneopgaverne.


Resultaterne fra årets ligestillingsredegørelser vil blive offentliggjort på hjemmesiden www.ligestillingidanmark.dk i foråret 2018. Kommunerne vil herudover få tilsendt en statusoversigt, der sammenligner kommunens egen indsats med samtlige andre kommuners indsats gennem et ligestillingsindeks. 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Ligestillingslovens § 4 og § 5a.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At byrådet godkender vedlagte ligestillingsredegørelse 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.215 - Orientering om evaluering af KKR

Sagsnr.: 17/18896

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om resultaterne af en gennemført evaluering af KKR. Evalueringen er gennemført af Implement Consulting Group på vegne af KL som afslutning på denne valgperiode.

Sagsfremstilling og økonomi

Implement Consulting Group har på vegne af KL gennemført en evaluering af KKR som afslutning på denne valgperiode. Formålet med evalueringen er at få et grundlag for at drøfte det fremadrettede samspil mellem KKR og kommunalbestyrelser og KKR og KL samt give et billede af KKR, som kommunernes møde- og koordinationsforum.


Evalueringens metode og datagrundlag

Evalueringen er gennemført i perioden fra maj til juli 2017. Evalueringen er gennemført som en kvalitativ undersøgelse, hvor der er foretaget en række interview med kommunalpolitikere. Herunder formandskaberne i de enkelte KKR, borgmestre (som er fødte medlemmer af KKR), øvrige KKR medlemmer, KKR udpegede repræsentanter i regionale fora samt kommunalbestyrelsesmedlemmer, der ikke er direkte involveret i KKR. I alt ca. 60 personer er interviewet. I tillæg til interviewene har personerne besvaret et kort spørgeskema. 


Hovedpointer fra evalueringen

Samlet set viser evalueringen på tværs af interviewpersoner, at der er stor enighed om, at KKR er et relevant og nødvendigt mellemkommunalt forum, hvor fælles retningslinjer formes.


På grund af oplevede forskelle i kommunernes rammevilkår giver det anledning til overvejelser om, hvorvidt mere lokale kommunale samarbejder synes mere naturlige end en regional konstruktion, fx business regions eller turismeindsatser.


Opfattelsen af KKR varierer efter, hvor tæt på kernen i KKR, man befinder sig. Formandskab og medlemmer af KKR oplever at have større viden om mulighederne for indflydelse, mens de almindelige kommunalbestyrelsesmedlemmer er mere søgende herpå.


Evalueringstemaer

Evalueringen har taget udgangspunkt i tre temaer.


1. KKR som politisk koordinations- og mødeforum

Det er undersøgt, hvordan KKR som forum formår at varetage kommunernes fælles interesser.


Evalueringen viste:

Særligt vedrørende KKR som politisk koordinations- og mødeforum opleves det, at man generelt lykkedes med at nå til enighed om de emner, der er på dagsordenen, og på den vis fungerer KKR som koordinationsforum for kommunernes fælles interesser.


For så vidt angår de forskellige fagområder, er det mere varierende, hvorvidt det er lykkedes KKR at samarbejde om opgaverne og skabe fælles løsninger. Særlige på det sociale område og sundhedsområdet vurderes samarbejdet modent. Det synes vanskeligere på områder som infrastruktur og vækst, hvilket blandt andet vurderes handler om, at snitfladerne til øvrige regionale fora er uklare, hvilket mindsker KKR’s rolle på netop disse områder.


2. Relationen mellem KKR og kommunalbestyrelserne

Det er undersøgt, hvad der kendetegner relationen mellem KKR og den enkelte kommunalbestyrelse.


Evalueringen viste:

Kommunalbestyrelserne oplever KKR som et fjernt forum og kendskabet til arbejdet i KKR er generelt lavt. Der er dog bred enighed om, at KKR har en værdi, som dog kan være uklar i det daglige og nære.


På trods af den lave interesse for, og viden om KKR, observeres fortsat en generel opbakning til KKR som koordinationsforum. Og der udtrykkes generel tillid til de udvalgte KKR-politikere.


3. Relationen mellem KKR og KL

Det er undersøgt, hvordan og hvorvidt KKR bidrager til at styrke samarbejdet mellem KL og kommunerne.


Evalueringen viste:

Relationen mellem KKR og KL er ikke tydelig i kommunalbestyrelserne. I forlængelse heraf er der en relativ høj andel af interviewpersonerne, som har svaret ved ikke, for så vidt angår spørgsmålet om der er et godt samspil mellem KKR og KL. Kontakten til og fra KL opfattes som varetaget via andre fora end KKR. KKR formandskaberne adskiller sig fra de øvrige grupper ved at opleve en tættere relation til KL. 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

Administrationen indstiller, at økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

Godkender administrationens indstilling.

Nr.216 - Indløsning af underskudsgaranti - arrangement på Fredtoften

Sagsnr.: 16/32376

 

Beslutningstema

Orientering om opgørelse og indløsning af underskudsgaranti vedrørende arrangement på Fredtoften.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog på sit møde den 19. december 2016 at overføre en bevilling på 0,1 mio. kr., afsat på kulturområdet, til HUK Håndbold til brug for afholdelse af koncertarrangementer på Fredtoften i sommeren 2017. Samtidig gav Byrådet tilsagn om en underskudsgaranti på 0,2 mio. kr. til samme arrangementer.


HUK håndbold etablerede herefter foreningen, ”Fredtoftens Venner” til at stå for arrangementet, der var planlagt til afholdelse i weekenden den 26. – 27. august.


Det var planlagt, at DUNÉ, Anne-Dorte Michelsen og Maria Bramsen fra Tøsedrengene samt Peter Belli skulle optræde ved koncerterne.


Af den sag, der blev behandlet af Byrådet den 19. december 2016, fremgik det, at der skulle sælges ca. 800 billetter for at få arrangementet til at løbe rundt. Det fremgik endvidere, at HUK Håndbold (Fredtoftens Venner) skulle stå for hele arrangementet og herunder kontraktindgåelsen med kunstnerne, leverandører af scene, lyd- og lysudstyr, toiletvognene mm.


Fredtoftens Venner har i foråret arbejdet intenst på at planlægge og markedsføre arrangementet samt med at indgå nødvendige kontrakter med kunstnerne, leverandører og frivillige hjælpere.


Billetsalget gik imidlertid trægt, og ugen før arrangementet skulle løbe af stablen, var der kun solgt godt 100 billetter, hvilket er langt under, hvad der skulle til for at gennemføre arrangementet med et forsvarligt økonomisk resultat.


Fredtoftens Venner besluttede derfor at aflyse arrangementet samtidigt med, at foreningen gik i gang med at begrænse de udgifter, der skulle betales på trods af aflysningen.


En række udgifter kunne man helt undgå at afholde. Det gælder fx udgifter til vagter/security, toiletvogne, forplejning af orkestre, Koda afgifter mv.


Andre udgifter var allerede afholdt fx til beklædning og markedsføring.


Endelig var der indgået bindende kontrakter med kunstnerne og forskellige leverandører. Det lykkedes her foreningen at opnå afslag i de honorarer, der var aftalt med kunstnerne samt i de beløb, der var aftalt for sceneleje mv.


Fredtoftens Venner har aflagt fuldt regnskab med bilagsdokumentation over for administrationen. Det fremgår af regnskabet, at der af den overførte driftsbevilling på 0,1 mio. kr. er brugt 96.170 kr. primært til markedsføring og scene-lys-lyd, men også til beklædning (T-shits og caps), billetarmbånd, forsikring mv. Restbeløbet på 3.830 kr. føres tilbage til kommunen.


Der var oprindeligt aftalt samlede honorarer til de optrædende kunstnere på 261.000 kr. Efter forhandling med kunstnerne lykkedes det at reducere dette beløb til 162.000 kr. inklusiv moms.

 

Administrationen har gennemgået regnskabs- og bilagsmaterialet, som er fundet i orden. I henhold til den afgivne underskudsgaranti har Administrationen betalt regningen til kunstnerne på de 162.000 kr.

Som følge af, at der løftes delvis moms af tilskuddet til Fredtoftens Venner samt fuld moms af regningen fra kunstnerne, kan kommunens tab på underskudsgarantien opgøres til 112.000 kr.

 

Den bevillingsmæssige håndtering af underskudsgarantien medtages i budgetrevisionen 30/11-2017.

Bevilling

Den bevillingsmæssige håndtering af underskudsgarantien medtages i budgetrevisionen 30/11-2017, jf. ovenfor.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

Godkender administrationens indstilling.

Nr.217 - Jellerød Parken - nye boliger og omdannelse af butiksbygning

Sagsnr.: 16/16919

 

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning fra Den Almene Boligforening Jellerød Parken om tilladelse til nedrivning af det hidtidige erhvervslejemål, der erstattes af 2 nye almene familieboliger med kommunal medfinansiering.

Sagsfremstilling og økonomi

Den Almene Boligforening Jellerød Parken har fremsendt ansøgning med forslag til nedrivning af den gamle butiksbygning på 143 m2 og nyopførelse af 2 almene familieboliger, hver på 92 m2.



Jellerød Park består i dag af 41 almene familieboliger, 1 erhvervslejemål (der ønskes nedrevet og erstatet af 2 nye boliger) og 5 garager. Lejen udgjorde pr. 1. oktober 2016 948 kr. pr. m2.


Projektet udspringer først og fremmest af et ønske om at omdanne det eksisterende erhvervslejemål til boliger. Det har i flere år vist sig vanskeligt at udleje erhvervslejemålet, der nu har stået tomt i et par år. Boligforeningen har på de årlige styringsdialogmøder flere gange ytret ønske netop om at nedlægge erhvervslejemålet og erstatte dette med boliger.



Den manglende indtægt fra erhvervslejemålet har haft negativ indflydelse på afdelingens regnskab og dermed på den leje afdelingens bebeboere må betale. Det tomme erhvervslejemål giver endvidere bebyggelsen et lidt trist udseende.


Afdelingen har i sin ansøgning og i skema A opgjort anskaffelsessummen - inklusiv udgiften til nedrivning af den eksisterende erhvervsbygning - til 4.396.000 kr. Der søges derfor om kommunal medfinansiering i form af et grundkapitallån på 439.600 kr. samt garantistillelse for den del af realkreditbelåningen, der ligger ud over 60 % af ejendommens handelsværdi. Såfremt projektet kan betragtes som ”forsættelsesbyggeri” (i modsætning til opførelsen af en hel ny afdeling, der senere sammenlægges med den eksisterende) vil der ikke være behov for garantistillelse.


Såfremt Byrådet godkender skema A ansøgningen, vil administrationen anbefale boligselskabet primært at arbejde på en løsning, hvor kommunal garantistillelse ikke er nødvendig. Kan en sådan løsning ikke gennemføres, anbefaler administrationen, at Byrådet stiller den omtalte garanti for lån, der ligger over 60 % af ejendommens handelsværdi.


Anskaffelsessummen er beregnet i overensstemmelse med det såkaldte rammebeløb (maksimal anskaffelsessum pr. m2), der i 2017 udgør 22.890 kr. pr. m2 med tillæg af 1.000 kr. pr. m2 i energitillæg.


Anskaffelsessummen finansieres således:



Kr.

Kommunal grundkapitallån (10 %)

439.600

Beboerindskud (2 %)

88.000

Realkreditlån (88 %)

3.868.160

I alt (100 %)

4.395.760


Boligselskabet oplyser, at lejen for de nye boliger vil være 1064 kr. pr. m2 pr. år, hvilket for en lejlighed på 92 m2 vil svare til 8.157 kr. pr. måned.


Projektet er godkendt af afdelingsmødet den 26. juni 2017 med 60 stemmer for og 2 imod.


Administrationen anbefaler projektet, der fjerner det tomme erhvervslejemål og erstatter det med tidsvarende familieboliger, der kan udlejes. Såfremt Byrådet vælger ikke at deltage i den ansøgte finansiering, vil projektet ikke kunne gennemføres.

Bevilling

Bevillingstabel

Forventet merforbrug/finansiering (1.000 kr.)

Profit-center

Omkost-ningssted/
PSP-element

2017

2018

2019

2020

Grundkapitallån

 

0

440

 

 

I alt, drift

0

0

0

0

I alt, anlæg

0

440

0

0

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)

 

Der er ikke afsat budget til finansiering af grundkapitallånet, hvorfor udbetaling af dette forudsætter, at der gives en tillægsbevilling finansiering af kassebeholdningen.


Eventuel garantistillelse for boligselskabets realkreditlån vil ikke påvirke kommunens låneramme.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Den Almene Boligforening Jellerødparkens skema A ansøgning vedrørende nedrivning af eksisterende erhvervslejemål og erstatning af dette med 2 almene familieboliger godkendes med en samlet anskaffelsessum på 4.396.000 kr.
  2. At kommunen erklærer sig sindet at yde et grundkapitallån på 439.600 kr. finansieret af kassebeholdningen.
  3. At kommunen erklærer sig sindet at ville stille garanti for den del af realkreditforeningslånet på 3.868.160 kr., der har pant efter 60 % af ejendommens handelsværdi, såfremt der fremsættes krav herom.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

Anbefaler administrationens indstillinger. Helle Abild Hansen (I) stemte for nedrivningen, men imod den øvrige del af sagen.

Nr.218 - Ny lovgivning om håndtering af mobning og ny klageinstans

Sagsnr.: 17/15687

 

Beslutningstema

Der skal orienteres om ændret lovgivning, som skærper kravene til skolernes strategier og håndtering af mobning samt ændret klageadgang samt træffes beslutning.

Sagsfremstilling og økonomi

Folketinget har vedtaget ændringer i Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og Folkeskoleloven. Ændringerne trådte i kraft 1. august 2017.


Lovændringerne medfører:

  1. Skærpede krav til skolernes antimobbestrategi
  2. Skærpede krav til skolernes håndtering af konkrete mobbesituationer
  3. Klageadgang til Byrådet
  4. Etablering af en statslig klageindsats under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

Ad 1)

Der er allerede i dag krav til skolerne om, at de skal have en antimobbestrategi, som en del af værdiregelsættet. Med den nye lovgivning udvides dette krav, således at skolerne nu specifikt skal inkludere digital modning i denne strategi. Såfremt skolerne ikke har fastsat en antimobbestrategi ved skoleårets begyndelse, skal Byrådet fastsætte en, som gælder, indtil den enkelte skolebestyrelse fastsætter en. Strategien revideres efter behov.


Ad 2)

Hvis en elev oplever mobning og henvender sig til skolen eller administrationen herom, har skolen med den nye lovgivning pligt til at udarbejde en handlingsplan for, hvordan mobningen skal håndteres. Handlingsplanen skal være udarbejdet inden for 10 arbejdsdage efter henvendelsen.


Ad 3)

Den nye lovgivning giver berørte elever og disses forældremyndighedsindehavere adgang til at klage over skolens handlingsplan. Der kan klages, såfremt der ikke er udarbejdet en handlingsplan, og der kan også klages over utilstrækkeligt indhold og kvalitet af planen og de indsatser, som iværksættes.


Klager skal principielt behandles af Byrådet, som derved skal tage stilling til enhver sag, hvor en elev eller dennes forældremyndighedsindehavere er utilfredse med skolens håndtering af en konkret mobbesag.


I sagsbehandlingen af klagen er der mulighed for at indgå i dialog med skolen og eleven / forældremyndighedsindehaveren med det formål at finde brugbare løsninger. Såfremt der gennem dialog og rådgivning kan findes en løsning, som tilfredsstiller eleven / forældrene, bortfalder klagen.


Ad 4)

Hvis ikke Byrådet giver klager fuldt medhold, skal sagen sendes videre til den nationale klageinstans under Dansk Center for Undervisningsmiljø, som skal vurdere klagen.  Afgørelser truffet her, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.


Dansk Center for Undervisningsmiljø kan udstede påbud om opfyldelse af en handlepligt inden for en rimelig frist.


Administrationens bemærkninger

For at sikre korrekt håndtering af de nye opgaver, foreslår administrationen, at der iværksættes faste procedurer til formålet.


Fastsættelse af strategi mod digital mobning

Alle skoler i Fredensborg Kommune har i dag antimobbestrategier, som er tilgængelige på skolernes hjemmesider. Flere skoler har særskilt fokus på digital mobning, mens nogle skal udvide deres antimobbestrategi, så den specifikt indeholder dette element.


Lovændringen gør det nødvendigt centralt at fastsætte en strategi mod digital mobning, som kan gælde for skoler, der ikke har en sådan i forvejen. Den fælles strategi mod digital mobning gælder, indtil de pågældende skolebestyrelser får vedtaget en ny antimobbestrategi, som også indeholder dette punkt.


Administrationen foreslår nedenstående afsnit om digital mobning. Afsnittet er inspireret af beskrivelsen af arbejdet mod digital mobning på Nivå Skole, som i perioden 2014 – 2016 samarbejdede med Red Barnet i projektet Drop Mob om at udvikle og afprøve materialer, der understøtter udviklingen af velfungerende antimobbestrategier i skoler og fritidsinstitutioner.


Forebyggelse af digital mobning

Tidligt fokus på god digital kommunikation er vigtig, og konkrete øvelser i at håndtere digitale medier kan hjælpe børn til at færdes trygt i det digitale rum. Derudover er tidligt fokus og tydelige forventninger til digital adfærd med til at forebygge, at konflikter eskalerer og mobbesituationer opstår. De sociale medier er en integreret del af børnenes liv, og overgangen mellem det digitale liv og det ”almindelige” liv er flydende.

 

Derfor arbejder vi med:

·         Trivselsarbejde på alle årgange fordi vi ved, at gode relationer er forebyggende for digital mobning.

·         Hele klassen, fordi vi er opmærksomme på, at kompleksiteten i digital mobning kan række ud over de klassiske definitioner på mobning

·         Undervisning af børnene i digital dannelse.

·         Træning i at håndtere konflikter på digitale medier.

·         Information og støtte til forældre, så de kan støtte deres børns digitale adfærd.


Administrationen anbefaler, at skolerne reviderer deres antimobbestrategi hvert andet år.


Delegation af kompetence

De almindelige regler om intern delegation i kommunestyret giver Byrådet ret til at overlade vurderingen af klagen til forvaltningen, herunder skolens leder. Byrådet skal derfor forholde sig principielt til, hvor klager skal behandles. I sidste ende er det dog Byrådets ansvar, at klager bliver behandlet.


Administrationen kan pege på en af to modeller for delegation af kompetence til at vurdere klager over skolernes håndtering af sager vedr. mobning. Administrationen bemærker samtidig, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at vurdere opgavens omfang.


A)   At Børne- og Skoleudvalget får forelagt eventuelle klager til afgørelse

Behandling af klager i Børne- og Skoleudvalget vil sikre et tæt politisk kendskab til eventuelle sager og deres afgørelser. Dog kan denne model betyde en mulig forlængelse af sagsbehandlingen på grund af de ordinære sagsgange.


B)   At kompetencen delegeres til administrationen.

En delegation af opgaven til administrationen kan understøtte en smidig sagsbehandling ved klager, idet sager kan tages løbende.


For at sikre habilitet i klagebehandlingen, nedsættes et tværgående råd på centerchef og direktørniveau, som træffer endelig afgørelse.


Administrationen anbefaler, at der ved valg af denne model bliver lagt en sag frem til Børne- og Skoleudvalget en gang om året. Heraf vil fremgå antallet af klager og hvordan de er blevet vurderet, samt hvorvidt der er sager, som er oversendt til afgørelse i den nationale klageinstans.


I begge modeller vil der forud for en afgørelse finde en sagsbehandling sted med fokus på den nødvendige dialog med parterne med det formål at finde en fælles løsning.


Lov- og cirkulæremidler

De 22.000 kr., som Lov og Cirkulære Programmet udløser til lovændringen i 2017, medtages i budgetrevision 30. juni 2017, og de 52.000 kr., som udløses pr. år fra 2018, medtages i budgetprocessen for 2018.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

Lov om folkeskolen.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Alle skoler informeres om lovændringerne og de nye krav til skolens arbejde med at forebygge og arbejde mod mobning.

Beskrivelse af regelsæt, procedurer og klageadgang vil blive tilgængeligt på kommunens hjemmeside umiddelbart efter Byrådets behandling af sagen.

Elektroniske bilag

Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen

Indstilling

1)    At administrationens forslag til formulering af afsnit om forebyggelse af digital mobning indarbejdes i skolernes antimobbestrategi, såfremt skolebestyrelserne ikke allerede har indarbejdet afsnit om digital mobning i deres antimobbestrategi. Formuleringen gælder indtil skolebestyrelserne får vedtaget egen strategi for digital mobning.


2)    At skolerne opdaterer deres antimobbestrategier hvert andet år.


3)    At kompetencen til at behandle og afgøre klager over skolernes håndtering af sager vedr. mobning delegeres til administrationen.


4)    At Børne- og Skoleudvalget får forelagt en sag en gang årligt, hvoraf det vil fremgå, hvor mange klager, der er modtaget, og hvordan de er blevet vurderet, samt hvorvidt der er sager, som er oversendt til afgørelse i den nationale klageinstans.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 05-09-2017

Anbefaler administrationens indstilling punkt 1-4.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

Anbefaler Børne –og Skoleudvalgets indstilling, idet der i forhold til indstillingens punkt 4 gives en orientering efter det første kvartal.

Nr.219 - Forberedende Grunduddannelse (FGU)

Sagsnr.: 17/18577

 

Beslutningstema

Orientering om samarbejdet vedrørende den nye uddannelse FGU (Forberedende grunduddannelse). Sagen forlægges til orientering på Børne- og Skoleudvalgets møde den 5. september 2017 og på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgsmødet ligeledes den 5. september 2017. Efterfølgende får Økonomiudvalget den 18. september 2017 forelagt orienteringen.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Ekspertgruppen ”Bedre veje til en ungdomsuddannelse” afleverede sin rapport til regeringen i slutningen af februar 2017. I rapporten anbefaler ekspertgruppen, at der etableres en ny forberedende uddannelse. I maj 2017 fremlagde regeringen så et udspil til den nye forberedende grunduddannelse, forkortet FGU. FGU-uddannelsen skal samle de tilbud under ét, der i dag bruges til unge, som har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse på almindelige vilkår.


I udspillet lægger regeringen således op til at samle følgende forberedende tilbud under FGU:


°          Almen voksenuddannelse (AVU)

°          Forberedende voksenuddannelse (FVU)

°          Ordblindeundervisning for voksne (OBU)

°          Erhvervsgrunduddannelse (EGU)

°          Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU)

°          Produktionsskolerne.


Arbejdsgruppe

Der er nedsat en arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra 11 nordsjællandske kommuner (Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal,).


Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland har bedt den administrative arbejdsgruppe arbejde med følgende spørgsmål med henblik på at forberede et beslutningsgrundlag for byrådene:


  1. Hvilke muligheder kan kommunerne overveje i forbindelse med FGU?
  2. Hvordan kan kommunerne i Nordsjælland samarbejde om FGU?
  3. Hvilke overvejelser er der i forhold til at imødekomme lokale behov i forhold til FGU uddannelsen i Nordsjælland?
  4. Hvilke udbud vil gavne målgrupperne bedst, og hvordan kan kommunerne samarbejde med henblik på at sikre det?

Derudover drøfter arbejdsgruppen regeringens udspil.


Oprindeligt var forventningen, at der lå en aftale klar før sommerferien, men de politiske forhandlinger er blevet udskudt, og det forventes, at der ligger en aftale i september 2017.


Foreløbig status for arbejdsgruppen

Arbejdsgruppen holdt sit første møde den 22. juni 2017, men da Folketinget ikke har afsluttet forhandlingerne, er mange elementer endnu uafklarede herunder placering af institutioner, finansiering og økonomi, specifikke krav til kommunerne, krav til organisering m.m. Arbejdsgruppen drøftede derfor, hvad man bør være opmærksom på i denne proces i forhold til at etablere et tværkommunalt samarbejde om en helt ny uddannelsesinstitution.


Næste skridt

Arbejdsgruppen har besluttet at indhente følgende data for at have et datagrundlag for den videre planlægning:


°          Antallet af unge i målgruppen pr. kommune

°          Transporttider for unge til uddannelsessteder

°          Antallet af unge i de enkelte forberedende tilbud

°          Oversigt med de uddannelsessteder kommunerne i dag benytter


Data skal bruges til at kvalificere den videre drøftelse af FGU-uddannelsen og samarbejdet mellem kommunerne.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 05-09-2017

Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 05-09-2017

Anbefaler at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

Godkender Arbejdsmarkeds –og Erhvervsudvalgets og Børne –og Skoleudvalgets indstilling.

Nr.220 - Erhvervsstrategi 2018-2021

Sagsnr.: 17/14496

 

Beslutningstema

Fredensborg Kommunes Erhvervsstrategi 2018-2021 skal vedtages, og der skal tages stilling til de indstillede ændringsforslag, som er formuleret i forlængelse af de indkomne høringssvar.

Sagsfremstilling og økonomi

Den 7. juni godkendte Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget forslaget til en ny erhvervsstrategi 2018-2021, og sendte den i høring fra 27. juni til 14. august 2017. Forslaget blev sendt til erhvervs- og detailhandelsforeningerne i Fredensborg Kommune, Dansk Byggeri og DI Hovedstaden og blev lagt på kommunens hjemmeside under høringer. Forslaget er vedhæftet. Efter høringsperioden er der indkommet 3 høringssvar. Høringssvarene er fremlagt og behandlet i vedhæftede bilag.

 

Erhvervsstrategien 2018-2021

Kommunens erhvervsindsats lever op til anbefalinger fra bl.a. KL og til Vækstaftalen mellem Regeringen og KL. Indsatsen er desuden inspireret af andre kommuners erhvervsindsats.


I overensstemmelse med ”best pratice” og anbefalinger har Fredensborg Kommune fx:

  • Én indgang som giver virksomheder hurtige svar, vejledning og opfølgning på erhvervssager.
  • Virksomhedsservice i Jobcentret samarbejder med virksomhederne om rekruttering, fastholdelse og opkvalificering af medarbejdere.
  • En tværkommunal organisering af turismeindsatsen i regi af VisitNordsjælland – som giver sammenhæng, kritisk masse og et stærkt udgangspunkt for øget turismeomsætning.
  • Et sammenhængende og enstrenget erhvervsfremmesystem i samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen og Iværksætterhuset – som understøtter iværksættere og sikrer at de får den rette vejledning til vækst.
  • Synergia som det lokale iværksættermiljø der giver synlighed om kommunens iværksætterindsats.

Erhvervsstrategiens målsætninger

Strategiens målsætninger er følgende:

  1. Fredensborg Kommune vil sikre, at virksomhederne bliver mødt af medarbejdere, som er kompetente, dialogorienterede og koordineret i sagsbehandlingen, og som er tydelige i forventningsafstemningen med virksomhederne.

  1. Fredensborg Kommune vil være en erhvervsvenlig kommune, og vil arbejde for dette på relevante parametre og i en løbende dialog med erhvervsliv og erhvervsforeninger

  1. Fredensborg Kommune vil understøtte etablering og vækst blandt iværksættere og mindre og mellemstore virksomheder og give iværksættere og virksomheder vejledning og viden som grundlag for vækst.

Succeskriterier

I relation målsætningen om at virksomhederne møder en administration, der er kompetent, dialogorienteret, koordineret i sagsbehandlingen og tydelige i forventningsafstemningen med virksomhederne er succeskriterierne:

  • Vi vil måle tilfredsheden med sagsbehandlingen og gennemfører en tilfredshedsmåling på byggesags-, miljø-, vej- og planområdet i 2019.
  • Vi vil arbejde for at mere end 70 % er tilfredse med sagsbehandlingen. Mere end 70 % skal opleve kommunen som en proaktiv, dialogorienteret og tydelig i forhold i forventningsafstemningen i 2018.
  • Vi vil implementere Vækstaftalen i forhold til hurtigere og tværgående sagsbehandling.
  • Vi arrangerer mindst 10 virksomhedsbesøg om året med deltagelse af borgmester, udvalgsformand, pågældende erhvervsforening/-er og administrationen.

Kommunen vil ligge på niveau med sammenlignelige kommuner på målinger af det lokale erhvervsklima i Dansk Byggeri og DIs erhvervsklimamålinger.


I relation til målsætningen om at understøtte etablering og vækst blandt iværksættere og mindre og mellemstore virksomheder og give iværksættere og virksomheder vejledning og viden til vækst er succeskriterierne:

  • I forbindelse med erhvervsfremme tiltag og arrangementer udarbejder vi tilfredshedsmålinger, hvor tilfredsheden skal være mere end 70 %, og mere end 70 % skal opleve, at de får et udbytte af deltagelsen.
  • Det er et succeskriterium for samarbejdet med Væksthuset og Iværksætterhuset, at der gennemføres aktiviteter. Således skal mere end 10 virksomheder igennem vækstforløb i Væksthuset. Mere end 20 virksomheder skal have individuel sparing i Iværksætterhuset.

Erhvervsstrategiens temaer

Strategien indeholder en række temaer med tilhørende indsatser, som underbygger realiseringen af strategiens målsætninger. Erhvervsstrategien bygger videre på de eksisterende indsatser i Erhvervsstrategi 2015-2018, men har indarbejdet nye indsatser.

Under hvert tema findes en beskrivelse af de indsatser, som udføres i strategien løbetid.


Strategien har følgende temaer:

  1. Erhvervsklimaet
  2. Erhvervsservice
  3. Arbejdskraft og Rekruttering
  4. Udbud og indkøb
  5. De fysiske rammer for erhvervsudvikling
  6. Iværksætterindsats
  7. Turismeindsats

Erhvervsstrategien omfatter også organiseringen af erhvervsindsatsen.

Erhvervsindsatsen i Fredensborg Kommune løftes på tværs af organisationen for de centre, som har berøring med erhvervslivet fx Center for Byudvikling, Miljø og Erhverv og Center for Job og Uddannelse, som har bred og tæt kontakt med virksomhederne på de forskellige myndighedsområder.


Erhvervsservice og Én indgang er virksomhedernes direkte indgang til et hurtigt svar, forhåndsdialog og vejledning rundt i det kommunale system.


Synergia – Fredensborg Kommunes iværksættermiljø er omdrejningspunktet for den lokale erhvervsfremmeindsats.


Desuden indgår Fredensborg Kommune i tværkommunale samarbejder i regionen og i Nordsjælland, hvor kommunen puljer midlerne med andre kommuner til en fælles indsats i fx VisitNordsjælland, Væksthuset og Iværksætterhuset. Det betyder, at Fredensborg Kommune for de anvendte midler, får del i synergieffekter som sikrer, at der indenfor de forskellige indsatser er kapacitet og kompetencer til at varetage disse professionelt og ambitiøst.

 

Økonomi

Erhvervsstrategien implementeres inden for det eksisterende budget på Politikområde 2 – Erhverv og Turisme. Der er indsatser, der omhandler undersøgelser med henblik på at afsøge muligheder for konkrete indsatser fx Town Center Management. Finansiering af nye indsatser som følger op på undersøgelserne, er ikke finansieret. Der kan evt. senere blive fremlagt sager til finansiering af disse tiltag.


Høringssvar

Høringssvarene er i hovedtræk konkrete bemærkninger vedr. indsatserne turisme, udbud og håndværkerydelser samt generelle bemærkninger til bl.a. succeskriterierne.

I vedhæftede bilag ses de tre høringssvar, resume af høringssvar, administrationens bemærkninger og tilhørende ændringsforslag. De tre høringssvar vurderes at have relevans, og administrationen har formuleret ændringer..


  • Ændring 1. VisitNordsjælland har indsendt en række relevante tilføjelser, som præciserer turismeindsatsen. De er indarbejdet i afsnittet Organisering af erhvervsindsatsen vedr. turismeindsatsen. De konkrete tilføjelser fremgår af bilaget.

  • Ændring 2. Fredensborg VVS har indsendt en opfordring til dialog mellem håndværkere og kommunen, som er indarbejdet i temaet Udbud og indkøb i indsatsen Styrket fokus på leverandørsamarbejdet side 15. Sætningen ændres til - Årligt informationsmøde om udbudsplan og et årligt leverandørmøde hvor (lokale) virksomheder og håndværkere kan møde kommunen.

  • DI har indsendt en række konkrete og generelle bemærkninger, som er omsat i følgende 

  • Ændring 3.1 en præcisering vedr. succeskriteriet for målsætning 2. side 6 så sætningen ændres til: Kommunen vil ligge på niveau med sammenlignelige kommuner set i forhold til bl.a. demografi, erhvervsstruktur og afgift/skatteniveau på målinger af det lokale erhvervsklima.

  • Ændring 3.2. en tilføjelse i det afsluttende afsnit Opfølgning side 19 med følgende: Eksekveringen vil tage udgangspunkt i årlige handlingsplaner, som konkretiserer indsatserne.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At ændringerne 1, 2, 3.1 og 3.2 godkendes
  2. At Erhvervsstrategien 2018-2021 godkendes med ændringer.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 05-09-2017

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

Anbefaler Arbejdsmarkeds – og Erhvervsudvalgets indstilling med de faldne bemærkninger.

Nr.221 - Status på Frikommuneforsøg II og godkendelse af frikommunevedtægt

Sagsnr.: 16/31575

 

Beslutningstema

Byrådet skal orienteres om status på Frikommuneforsøg II samt godkende Fredensborg Kommunes frikommunevedtægt.


Orienteringen og indstillingen til frikommunevedtægten behandles forud for byrådsmødet den 25. september 2017 i de relevante fagudvalg.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Som del af frikommunenetværket ”Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren” fik Fredensborg Kommune, af det daværende Social- og Indenrigsministerium, d. 10. oktober 2016, mulighed for at få fritagelse for lovgivning på et afgrænset forsøgsområde. Forsøgsperioden løber frem til sommeren 2020.

 

Hensigten med frikommuneforsøget ”Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren” er, at der udvikles bedre tværgående indsatser, som sikrer mere kvalitet for udsatte borgere, bedre effekt af indsatserne og højere effektivitet i kommunerne.

 

Organisering og samarbejde i frikommunenetværket

For at nå målet arbejder frikommunenetværket sammen om at skabe en ny tværgående sagsbehandling for de borgere i kommunerne, som har komplekse problemstillinger og er udfordret på flere forskellige livsområder. Det kan være borgere, som udover at have stået udenfor arbejdsmarkedet igennem længere tid, også kæmper med psykiske problemer, misbrug og helbredsmæssige udfordringer. Det betyder, at denne gruppe borgere har behov for en ekstra intensiv og helhedsorienteret indsats. 

 

Frikommunerne har delt sig op i tre klynger, som beskæftiger sig med målgrupperne voksne, unge eller familier med særlige komplekse problemer. Fredensborg Kommune samarbejder med Allerød, Furesø og Helsingør i voksenklyngen.

 

Paragraffritagelse og godkendelsen af frikommunevedtægten

Ministeriet har godkendt størstedelen af frikommunenetværkets ansøgninger om paragraffritagelser. Det betyder, at kommunerne kan samle alle borgerens handleplaner i én samlet handleplan, som er udgangspunktet for en tværgående, helhedsorienteret indsats. Endvidere får kommunerne lov til at tilrettelægge borgerens individuelle jobrettede forløb, så det tilrettes borgerens aktuelle behov og kompetencer. Paragraffritagelserne er godkendt af Folketinget og trådte officielt i kraft 1. juli 2017.

 

Byrådet i Fredensborg Kommune skal godkende en frikommunevedtægt, der beskriver frikommuneprojektet specifikt for Fredensborg Kommune, dets målgruppe og lovhjemmel. Vedtægten gøres offentligt tilgængeligt på kommunens hjemmeside i forbindelse med projektets administrative ikrafttræden 1. oktober 2017. Administrationens udkast til denne frikommunevedtægt ses i bilag 2.


Forsøg med borgere i ressourceforløb i Fredensborg Kommune

Målgruppen for frikommuneforsøget i Fredensborg Kommune er udvalgt på baggrund af en KL’s rapport fra 2016 om kommunernes erfaringer med ressourceforløb. Rapporten peger på, at kun tre procent af borgerne, som har gennemgået et ressourceforløb fra 2013-2016 er kommet i ordinær beskæftigelse. Rapporten beskriver de gennemgående problematikker, som kommunerne oplever med borgere i ressourceforløb. Der peges på, at manglende tværgående samarbejde, manglende tilbud og motivation hos borgerne er de største barrierer for, at borgere i ressourceforløb når deres mål og kommer tættere på arbejdsmarkedet. Center for Job og Uddannelse har bidraget med data til KLs undersøgelse og kan genkende rapportens konklusioner.

 

Med frikommuneforsøget vil Center for Ældre og Handicap og Center for Job og Uddannelse gå sammen om at styrke indsatsen for borgere i ressourceforløb. Målet er, at borgerene skal opleve:

 

·       Et bedre koordineret sagsforløb

·       En mere sammenhængende indsats

·       Øget indflydelse på eget forløb

 

Det er målet, at den styrkede indsats vil betyde, at borgere, som er i ressourceforløb i Fredensborg Kommune, bliver hurtigere afklaret og dermed kommer hurtigere i gang med de støtteforanstaltninger, som på sigt skal hjælpe borgeren i beskæftigelse. Dermed er der potentiale for på kort sigt at løfte kvaliteten og intensivere indsatsen overfor forsøgets målgruppe. På længere sigt er det forventningen at udgifterne til denne målgruppe sænkes, hvis det lykkes at forkorte den tid, hvor borgeren modtager understøttelsesydelser og indsatser fra kommunen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kompetence

Sagen forelægges Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget og Social- og Seniorudvalget til orientering og anbefaling af Byrådets beslutning om frikommunevedtægten.


Byrådet har endelig kompetence for så vidt angår sagens indstillingspunkt 2.

Indstilling

  1. At fagudvalg og Byråd tager orienteringen til efterretning.
  2. At Byrådet godkender frikommunevedtægten.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 05-09-2017

Orienteringen tages til efterretning med anbefaling om at Byrådet godkender frikommunevedtægten.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 11-09-2017

Orienteringen tages til efterretning med anbefaling om at Byrådet godkender frikommunevedtægten.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

Anbefaler Arbejdsmarkeds –og Erhvervsudvalgets og Social –og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.222 - Endelig vedtagelse af Kommuneplan 2017

Sagsnr.: 16/20235

 

Beslutningstema

 

Fredensborg Kommuneplan 2017 skal vedtages endeligt, herunder skal der træffes beslutning om administrationens indstilling til ændringer i kommuneplanen som følge af indkomne bemærkninger og forslag fra høringsperioden.

 

Fredensborg Kommuneplan 2017 behandles i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget. Den endelige kompetence ligger i Byrådet.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog på møde den 24. april 2017 at fremlægge forslag til Fredensborg Kommuneplan 2017 i offentlig høring i perioden fra den 15. maj 2017 til den 31. juli 2017.


Forslag til Fredensborg Kommuneplan 2017 har været tilgængelig på kommunens hjemmeside som PDF. Derudover har foreninger og interesseorganisationer ved henvendelse til administrationen haft mulighed for at få udleveret trykte eksemplarer af kommuneplanen.


Som led i den offentlige høring blev der den 23. maj 2017 afholdt et offentligt møde om forslag til Fredensborg Kommuneplan 2017.


Ved udløb af den ordinære høringsfrist var der indkommet 56 høringssvar fra myndigheder, privatpersoner, virksomheder, foreninger og interesseorganisationer, som bredt dækker kommuneplanens hovedstruktur, retningslinje- og redegørelsesdel samt rammer.


Baggrund for Fredensborg Kommuneplan 2017

En kommuneplan dækker en 12-årsperiode, men skal revideres hvert fjerde år. Processen følger byrådsperioden og der skal derfor vedtages en ny kommuneplan inden udgangen af 2017. Revisionsmetode og hovedlinjerne for indholdet af kommuneplanrevisionen fastlægges i planstrategien, som udarbejdes i første halvdel af en byrådsperiode, og selve kommuneplanen er således udtryk for den konkrete udmøntning af de planlægningsmæssige mål fra planstrategien.

 

I forbindelse med kommunens Plan- og Agenda 21-strategi 2015-2020, ”Fremtidens Fredensborg Kommune”, har Byrådet besluttet, at Kommuneplan 2017 skal være en delvis revision (temarevision) ud fra de visioner og indsatser, som planstrategien beskriver for hvert af bysamfundene og landområdet.

 

Kommuneplanen skal derudover opfylde en række statslige krav som fremgår af ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægning 2017”.


Fredensborg Kommuneplan 2017 er udarbejdet med hjemmel i den gamle planlov, der var gældende indtil ikrafttrædelse af den nye planlov den 15. juni 2017.


Bemærkninger fra høringsperioden

Generelt omhandler høringssvarene forslag til mindre justeringer, præciseringer og supplementer til kommuneplanens retningslinjer (og tilhørende kort), redegørelsesdel samt rammer for lokalplanlægning. En gruppe af høringssvar er af mere vidtrækkende karakter. 


I det følgende gennemgås hovedtrækkene i høringssvar af mere vidtrækkende karakter. En fyldestgørende gennemgang af samtlige høringssvar fremgår af bilag 2 ”Kommenteret resume af høringssvar”.


Kommuneplanrammer for nye byområder i det nordøstlige Nivå og Kokkedal


Nivå

Der er indkommet indsigelse fra Grundejerforeningen Damgården i Nivå (112 medunderskrivere) samt fra enkelte øvrige borgere. Ligeledes er genfremsendt et høringssvar til Plan- og Agenda-21 strategi 2015-2020 ”Fremtidens Fredensborg Kommune” (36 medunderskrivere). Høringssvarene udtrykker alle modstand mod at inddrage rammeområde NR10 i byzone. Det fremgår bl.a., at ”udlægning af ny byzone vil ødelægge områdets naturlige helhed som grønt område og begrænse mulighederne for at udnytte den grønne kile mellem Nivå og Humlebæk”.


Kokkedal

Der er ligeledes indkommet indsigelse fra Grundejerforeningen Brønsholmgård i Kokkedal samt fra en gruppe borgere i Kokkedal (352 medunderskrivere).  Høringssvarene udtrykker modstand mod at inddrage rammeområde KR05 i byzone. Det fremgår bl.a., at ”overføre området til byzone harmonerer dårligt med Plan-, Miljø og Klimaudvalgets beslutning om, at udlægge området til rekreations- og fritidsformål. Området er et vigtigt nær-rekreativt område for beboerne i området”.


Der er indkommet indsigelse fra ejer af ejendommen omfattet af rammeområde KT02 udlagt til tekniske anlæg (såsom pladskrævende vedvarende energiproducerende anlæg, forsyningstekniske anlæg og lignende). Det fremgår af indsigelsen, at ejer alene kan acceptere en overgang til byzone såfremt ejendommens anvendelse fastlægges bredere til f.eks. boligbyggeri/erhverv.


Humlebæk Syd

Der er indkommet høringssvar mod byudvikling af Humlebæk Syd, herunder er genfremsendt høringssvar til Plan- og Agenda-21 strategi 2015-2020 ”Fremtidens Fredensborg Kommune” (ca. 600 medunderskrivere). Det fremgår bl.a., at ”området skal bevares som grønt område. Der er ingen bydende grund til at sælge arealet, eftersom der allerede er flere end 1.000 boliger, som allerede er lokalplanlagt”.


Udlæg af nyt område til kolonihaver

Der er indkommet høringssvar omhandlende ønske til udlægning af del af ejendommen Kulsviervej 7 til nyt kolonihaveområde. Området som ønskes udlagt til kolonihaver er beliggende nordøst for Isterødvejen på grænsen til Hillerød Kommune. Området støder op til eksisterende haveforening i Hillerød Kommune.


Udpegning af Grønt Danmarkskort mv.

Staten (Erhvervsstyrelsen) har i høringsperioden gjort opmærksom på et antal punkter hvor indsigelse kan blive aktuel, herunder bl.a. udpegning af Grønt Danmarkskort. Administrationens indstilling om ændringer i relation til disse et udtryk for et forhandlingsresultat, hvor staten har undladt at gøre indsigelse under forudsætning af, at Byrådet vedtager det indstillede.


Behandling af høringssvar og indstilling til ændringer

På baggrund af de indkomne høringssvar til forslag til Fredensborg Kommuneplan 2017 har administrationen udarbejdet vedlagte bilag 1, 2 og 3 til brug ved behandling af høringssvarene. Indholdet i bilag 1, 2 og 3 er skitseret nedenfor:


Bilag 1: ”Samlede høringssvar” (bilaget indeholder en oversigt over samtlige høringssvar samt høringssvarene i deres fulde længde)


Bilag 2: ”Kommenteret resumé af høringssvar” (bilaget er et sammentræk af høringssvarenes synspunkter med administrationens kommentarer, herunder eventuelle forslag til konkrete ændringer)


Bilag 3: ”Samlet indstilling til ændringer” (bilaget er et sammentræk af alle administrationens forslag til ændringer i kommuneplanen, som fremgår i bilag 2)


I det følgende er et kort oprids af administrationens indstilling, der fremgår af bilag 3, i forhold til de væsentligste bemærkninger fra høringsperioden gennemgået ovenfor:


Kommuneplanrammer for nye byområder i det nordlige Nivå og Kokkedal


Område NR10 og KR05

Der indstilles, at der tages stilling til følgende to valgmuligheder:


Valgmulighed 1: Rammeområderne NR10 og KR05 fastholdes i Kommuneplan 2017, og de konkrete rammebestemmelser præciseres, så intentionerne med områdernes fremtidige status og anvendelse fremstår tydeligere.


eller,


Valgmulighed 2: Rammeområderne NR10 og KR05 udgår som rammeområder og tilbageføres som perspektivområder, som det var gældende i Kommuneplan 2013.


Område KT02

Der indstilles, at Rammeområde KT02 fastholdes til tekniske formål i Kommuneplan 2017, men at den geografiske afgrænsning ændres i forhold til tilstødende rammeområde KB20.


Humlebæk Syd

Der indstilles, at bemærkningerne ikke bør medføre ændringer i Kommuneplan 2017 med henvisning til Byrådets beslutning den 25/4-2016 hvor det fremgår, at Humlebæk Syd for nuværende ikke udbygges.


Udlæg af nyt område til kolonihaver

Der indstilles, at bemærkningerne ikke bør medføre ændringer i Kommuneplan 2017. Anlæg af kolonihaver vil forudsætte lokalplanlægning og der kan i den forbindelse udarbejdes kommuneplantillæg, der samtidig tilgodeser, at naboer mv. får mulighed for at komme med bemærkninger.


Udpegning af Grønt Danmarkskort mv.

Der indstilles, at navngivningen ”Naturnetværk” i Kommuneplan 2017 erstattes konsekvent af ”Grønt Danmarkskort”, så navngivningen lever op til statslige krav til kommuneplanlægningen 2017. Bemærkninger i forhold til Grønt Danmarkskort er specielle, da de er indgivet af Miljøstyrelsen, og kan medføre statslig indsigelse fra Staten, hvis ikke bemærkningerne bliver fulgt.


Den videre proces for Fredensborg Kommuneplan 2017

På baggrund af Byrådets endelige behandling vil administrationen færdiggøre Kommuneplan 2017. Udover redaktionelle ændringer som konsekvens af Byrådets beslutning vil administrationen foretage en sidste korrekturgennemlæsning af kommuneplanen. Derefter vil kommuneplanen blive offentliggjort.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Beslutning om endelig vedtagelse af Fredensborg Kommuneplan 2017 vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside. 

 

Afsendere af høringssvar vil modtage orientering om den endelige vedtagelse.

Indstilling

  1. At Fredensborg Kommuneplan 2017 vedtages endeligt med ændringer som beskrevet i bilag 3 "Administrationens samlede indstilling til ændringer". Herunder stillingtagen til de to valgmuligheder med hensyn til perspektivarealer ved Nivå og Kokkedal.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 06-09-2017

Anbefaler at Kommuneplan 2017 vedtages endeligt med ændringer beskrevet i bilag 3, og at de foreslåede rammeområder NR10 og KR05 udgår som rammeområder og tilbageføres som perspektivområder, som det var gældende i Kommuneplan 2013.

Udvalget konstaterer at Byrådet har besluttet at der for nuværende ikke er planer for udbygning i Humlebæk Syd.

Ulla Hardy-Hansen (C) tager forbehold ift. Humlebæk Syd. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling. Økonomiudvalget noterer sig, at udbygningstakten kan være variabel.


Ulla Hardy Hansen (c) tog forbehold i forhold til Humlebæk Syd.

Nr.223 - Revision af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet

Sagsnr.: 17/15315

 

Beslutningstema

Stillingtagen til indgivelse af ønsker til revision af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet. Herunder stillingtagen til 2 konkrete ønsker om etablering af aflastningsområder i Kokkedal.

Sagsfremstilling og økonomi

Planloven er med virkning fra den 15. juni 2017 ændret, bl.a. med hensyn til detailhandelsbestemmelser. Der gives bl.a. mulighed for etablering af aflastningsområder i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag.


For hovedstadskommunerne gælder særlige regler om centerstrukturen, som er fastlagt i et landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet. Med henblik på at give kommunerne i hovedstadsområdet samme muligheder som i resten af landet, har staten igangsat en revision af detailhandelsdirektivet.


Administrationen har med afsæt i de nye regler i planloven modtaget to ønsker til udlægning af aflastningsområde i Kokkedal.


Baggrund

Et aflastningsområde er et område, hvor der kan planlægges for butikker. Aflastningsområder er ikke et nyt begreb, og har tidligere optrådt i planloven. Der findes derfor allerede aflastningsområder i flere kommuner, herunder i Gentofte og Høje-Taastrup. Idéen med aflastningsområder er at aflaste bymidten ved at skabe plads til butikker, som er umiddelbart vanskelige at placere i bymidten, f.eks. store udvalgsvarebutikker. Aflastningsområder er del af et større centerhierarki, hvori bymidter, bydelscentre, lokalcentre og områder til særligt pladskrævende butikker indgår.


Det er landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet, der fastlægger centerstrukturen, herunder afgrænsningen af bymidter. Landsplandirektivet og vil fremadrettet også fastlægge afgrænsningen af nye aflastningsområder.


Landsplandirektivet er i teknisk forhøring i hovedstadskommunerne frem til den 15. oktober 2017. Kommunerne skal inden denne dato fremsende eventuelle ønsker til nye aflastningsområder til Erhvervsstyrelsen.


To ansøgninger om aflastningscenter i Kokkedal

Fredensborg Kommune har som nævnt modtaget to konkrete ønsker til udlægning af nye aflastningsområder i Kokkedal. Det drejer sig om området hvor Cirkelhuset og NGG (Nordsjællands Grundskole og Gymnasium) er beliggende samt om området ved Kokkedal Industripark (den tidligere Arriva-ejendom). I nedenstående gives en kort beskrivelse af forslagene. Den fulde beskrivelse kan findes i bilag 1 for Cirkelhuset og bilag 2 for Kokkedal Industripark.


Cirkelhuset

Området som ønskes udlagt som aflastningsområde er beliggende i det vestlige Kokkedal og benyttes i dag af skolen Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG) samt forskellige restauranter og udvalgsvarebutikker. Disse er alle placeret i det samme byggeri der kaldes ’Cirkelhuset’. Området omfatter matr. 42b, 5i, 5x Brønsholm By, Karlebo. Herudover omfatter området ejendommen ’Christianshus’ i Hørsholm Kommune. Denne del er ikke omfattet af nærværende planlægning.

 

Ejer af Cirkelhusgrunden ønsker, i samarbejde med Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG), at nedrive det eksisterende Cirkelhus, hvor skolen og gymnasiet i dag ligger, og i stedet ombygge og tilbygge Christianshus til ny lokalitet for placering af NGG. NGG vil således komme til at ligger henover kommunegrænsen, og dermed være placeret i både Fredensborg og Hørsholm Kommune.


Ejer ønsker på Cirkelhus-området at udvikle et aflastningscenter med større pladskrævende varebutikker, flere udvalgsvarebutikker, kulturelle funktioner som legeland, biograf, fitnesscenter mv. samt med hotel, boliger, herunder ungdomsboliger.


Funktionerne i området ønskes fordelt som følger:


  • NGG: 10.000 - 15.000 m² (delvist placeret på henholdsvis Cirkelhusgrunden og Christianshus grunden i Hørsholm Kommune).
  • Særligt pladskrævende varer: 10.000 – 15.000 m²
  • Udvalgsvarebutikker: 30.000-35.000 m²
  • Restauranter/caféer: 400-1.500 m²
  • Hotel (100-125 værelser): 3.500 – 10.000 m²
  • Legeland: 1.000 – 8.000 m²
  • Fitnesscenter: 1.500 - 4.000 m²
  • Biograf: 1.500 – 3.000 m²
  • Ungdomsboliger (30-90 m²): 2.000 – 4.000 m²

Kokkedal Industripark

Området som ønskes udlagt som aflastningsområde er beliggende centralt i et allerede eksisterende og udbygget erhvervsområde kaldet Kokkedal Industripark. Området blev tidligere brugt af Arriva, men står i dag ubrugt hen. Området omfatter matr. 4cf Brønsholm by, Karlebo.


Der er i øjeblikket ved at blive tilvejebragt en lokalplan for området, som giver mulighed for at etablere butikker til særligt pladskrævende varer. Planen er i offentlig høring frem til d. 31. august 2017. Ejer af grunden ønsker dog i stedet for særligt pladskrævende varer, mulighed for at udlægge op til 14.000 m2 udvalgsvarebutikker i området. Sammensætningen af butiksstørrelser forventes som følger:


  • 1 butik på 5000 m2
  • 2 butikker på 2-3000 m2
  • 2 butikker på omkring 1500 m2
  • 2 butikker på 7-1000 m2

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede i marts 2017, i forbindelse med behandling af ansøgning om ovennævnte lokalplan at ”udvalget tilkendegiver, at man på det foreliggende grundlag er positivt indstillet ift. udvikling af aflastningsområde for store butikker i Kokkedal.”

 

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer at begge ønsker om aflastningsområde rummer gode potentialer for udvikling af Kokkedal-området.

Landsplandirektivet for detailhandel skal sikre, at alle borgere i hovedstadsområdet fortsat skal have gode muligheder for indkøb. Direktivet skal endvidere sikre en regional balance i detailhandelsudviklingen. Med disse afsæt vurderer administrationen imidlertid, at Erhvervsstyrelsen sandsynligvis vil have den opfattelse at der ikke kan planlægges for to aflastningsområder i Kokkedal. I så fald vil det fra Fredensborg Kommunes side være nødvendigt at foretage en afvejning af de de to ansøgninger.

 

Den videre proces

For begge ønsker til aflastningsområder gælder det, at der skal tilvejebringes plangrundlag i form af planstrategisk beslutning, kommuneplantillæg og lokalplan før projektet kan realiseres.


Nedenstående figur giver en oversigt over udarbejdelsen af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet og tilvejebringelse af plangrundlag for et nyt aflastningsområde i kommunen.


Erhvervsstyrelsen har som nævnt ovenfor fremsat en deadline den 15. oktober 2017, hvor kommunerne skal have indsendt eventuelle ønsker til nye aflastningsområder. Herefter tager Erhvervsministeriet stilling til, hvilke af aflastningsområderne, der skal indgå i detailhandelsdirektivet, hvorefter et forslag til direktivet forventes sendt i høring primo 2018.


Om Erhvervsministeriet har givet kommunen mulighed for udlægning af aflastningsområde, ved Fredensborg Kommune først, når forslaget til landsplandirektiv er sendt i høring primo 2018. Hvis forslag til landsplandirektiv giver mulighed for udlægning af aflastningsområde, kan administrationen påbegynde en forudgående strategi-debat og -høring om aflastningsområde.


Beslutninger om offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan kan først træffes, når landsplandirektivet er endelig vedtaget og trådt i kraft. Erhvervsstyrelsen forventer at det sker i 2. kvartal 2018.



Økonomi

Administrationen vurderer, at begge aflastningsområder vil skabe et øget trafikalt pres på det omkringliggende vejnet. Administrationen vil stille det som forudsætning for planlægningen, at udvikler foretager en trafikanalyse, som belyser hvordan trafikken kan afvikles på en sikker og smidig måde. Resultaterne af denne trafikanalyse kan betyde, at der skal foretages infrastrukturelle ændringer. Afholdelse af udgifter til disse ændringer skal afstemmes imellem udvikler og kommune.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Fredensborg Kommune overfor Erhvervsstyrelsen anmoder om mulighed for de to beskrevne aflastningsområder i Kokkedal.
  2. At det drøftes, hvorledes de to ansøgninger skal vægtes i fald Erhvervsstyrelsen ikke giver mulighed for to aflastningsområder i Kokkedal.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 06-09-2017

Anbefaler administrationens indstilling, idet udvalget, pga. områdets eksisterende karakter, aktiviteter og virksomheder, ses i en sammenhæng.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.224 - Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg om bevaringsværdige bygninger

Sagsnr.: 17/7267

 

Beslutningstema

Tillæg nr 16 til Kommuneplan 2013 skal vedtages endeligt, herunder skal der træffes beslutning om administrationens indstilling til ændringer som følge af indkomne bemærkninger og forslag fra høringsperioden.

 

Kommuneplantillægget behandles i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget. Den endelige kompetence ligger i Byrådet.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog på møde den 24. april 2017 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg nr 16 om bevaringsværdige bygninger i offentlig høring i perioden fra den 15. maj 2017 til den 31. juli 2017.

 

I tillægget udpeges 1397 bygninger som bevaringsværdige.

 

I forbindelse med høringen blev der sendt 1799 breve ud til ejerne af de bygninger, der udpeges i tillægget. Ved udløb af den ordinære høringsfrist var der indkommet 88 høringssvar, hovedsageligt fra ejere af udpegede bygninger.

 

Baggrund for kommuneplantillæg nr 16

Fredensborg Kommune gennemførte i 2014 en registrering af bevaringsværdige bygninger efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). I forlængelse af registreringen besluttede Byrådet i november 2015, at bygninger med SAVE-værdi 1-4 bør optages i Kommuneplanen som bevaringsværdige.


Borgermøde

Som led i den offentlige høring blev der den 15. juni 2017 afholdt et offentligt møde om bevaringsværdige bygninger. Der var ca. 80 fremmødte borgere – hovedsageligt ejere af udpegede bygninger.


På mødet var der bl.a. oplæg fra Bevaringsforeningen Fredensborg v. No Widding, Center for Bygningsbevaring Rådvad v. Vera Noldus, samt Danbolig v. Steen Læssøe.

På mødet blev der spurgt ind til en række temaer, som blev drøftet.


Overordnet set gik spørgsmålene på følgende temaer:

  • Energirenovering af bevaringsværdige bygninger
  • Økonomisk kompensation hvis kommunen stiller krav om særlige byggematerialer som kan fordyre renovering
  • Bevaringsværdiens indflydelse ved salg af bolig eller evt. indflydelse på ejendomsværdi og beskatning af bolig
  • Administrationens procedurer ved ansøgning om nedrivning af bevaringsværdig bygning.

 

Bemærkninger fra høringsperioden

Høringssvarene omfatter dels en lang række spørgsmål og dels forskellige synspunkter. Temaerne i høringssvarene er følgende:


1.    Sletning af SAVE-registrering

2.    Højere eller lavere SAVE-værdi

3.    Privat ejendomsret.

4.    Økonomisk kompensation

5.    Nedrivning

6.    Modernisering og renovering af boliger.

7.    Modernisering og renovering af landbrugs og erhvervs bygninger.

8.    Energirenovering

9.    Forkerte registreringer

10.Udpegelse af bevaringsværdige bygninger, betydning for den enkelte ejer

11.Bygninger der ikke er registreret

12.SAVE-metode

13.Andet

14.Generelle henvendelser

15.Retningslinjerne

 

En fyldestgørende gennemgang af samtlige høringssvar fremgår af bilag 1 og 2.


Behandling af høringssvar og indstilling til ændringer

På baggrund af de indkomne høringssvar til kommuneplantillæg nr 16 har administrationen udarbejdet vedlagte bilag 1, 2 og 3 til brug ved behandling af høringssvarene. Indholdet i bilag 1, 2 og 3 er skitseret nedenfor:

 

Bilag 1: ”Samlede høringssvar” (bilaget indeholder en oversigt over samtlige høringssvar samt høringssvarene i deres fulde længde)

 

Bilag 2: ”Kommenteret resumé af høringssvar” (bilaget er et sammentræk af høringssvarenes synspunkter med administrationens kommentarer, herunder eventuelle forslag til konkrete ændringer)

 

Bilag 3: ”Samlet indstilling til ændringer” (bilaget er et sammentræk af alle administrationens forslag til ændringer i kommuneplanen, som fremgår i bilag 2)


Bilag 4: Revideret version af kommuneplantillægget, med markering af de foreslåede teksttilføjelser og –ændringer.


Administrationens indstilling vedrørende ændringer af kommuneplantillægget kan opridses i følgende fem punkter (jf. bilag 3),


  1. Kommuneplantillæg 16 gennemskrives så der kommunikativt ligges større vægt på, at tillæggets formål er at skabe dialog med ejerne af de bevaringsværdige bygninger, og derigennem rådgive om gode løsninger tilpasset bevaringsværdierne. Nogle formuleringer i tillægget kan tolkes som værende mere kategoriske end dialogiske, her ønskes formålet om øget dialog at træde tydeligere frem.

  1. Retningslinje nr. 3. s. 13 vedrørende nedrivningsanmeldelse, flyttes til afsnit 4. Forhold til anden planlægning, da der ikke er tale om en retningslinje, men en praksis bundet op på anden lovgivning.

  1. For at undgå misforståelser, indskrives det i tillægget, at ejere med bevaringsværdige bygninger har de samme rettigheder for ombygning, tilbygning og renovering som ejere af bygninger der ikke er bevaringsværdige.

  1. Der gives ikke mulighed for at få slettet en SAVE-registrering, med mindre administrationen finder registreringen fejlbehæftet og der dermed er grundlag for en genregistrering. Eksempelvis kan en bygning godt rumme bevaringsværdier selvom den er renoveret eller ombygget.

  1. Enkelte bygninger har fejl i SAVE-registreringen disse genregistreres. En enkelt bygning der skulle have været SAVE-registreret er ikke blevet registreret. Denne skal registreres. Enkelte bygninger der er registreret er i dag nedrevet. Disse bygninger slettes fra SAVE-registreringen.

Den videre proces for kommuneplantillæg nr 16 for bevaringsværdige bygninger

Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget – og herunder ændringer – vil tillægget blive indkorporeret i kapitel 6.1 i Kommuneplan 2017, som forventes endelig vedtaget samtidig med kommuneplantillæg 16.

 

Kommuneplantillægget om bevaringsværdige bygninger vil således blive offentliggjort som en del af Kommuneplan 2017.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Kommuneplantillægget vil blive offentliggjort sammen med Kommuneplan 2017 på kommunens hjemmeside.


Afsendere af høringssvar vil modtage orientering om den endelige vedtagelse.

Indstilling

  1. At kommuneplantillæg nr 16 om bevaringsværdige bygninger vedtages endeligt med ændringer som beskrevet i bilag 3 "Administrationens samlede indstilling til ændringer", og udmøntet i bilag 4 ”Revideret version af kommuneplantillæg”.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 06-09-2017

Anbefaler administrationens indstilling.

Udvalget vil løbende følge udviklingen for bygninger med bevaringsværdi 4, idet man samtidig bemærker at eventuelle nedrivningsansøgninger skal udvalgsbehandles.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling. Ulla Hardy Hansen (c), tog forbehold.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod, idet hun ønsker, at ejendomme i kategori 4 skal udtages af SAVE-registeringen


Økonomiudvalget anmoder om, at Plan- Miljø og Klimaudvalget får en orientering om sagens punkt 4 og 5 løbende.

Nr.225 - Vedtagelse af tillæg nr. 8 til spildevandsplan 2011-2020 - Kirkevangen

Sagsnr.: 17/11210

 

Beslutningstema

Vedtagelse af tillæg nr. 8 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 efter offentlig høring.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog d. 19. juni 2017 at sende et forslag til tillæg nr. 8 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 i offentlig høring. Tillægget har været i 8 ugers høring og kan nu vedtages.

 

Tillæg nr. 8 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 drejer sig om Kongevejen 29 i Fredensborg. Tillægget omfatter kloakering ifm. boligetableringen i området, hvor der i 1. etape kloakeres for 38 ejendomme.

 

I 2. etape kloakeres der for et endnu ukendt antal ejendomme. Det er estimeret, at der kan være tale om ca. 45-50 ejendomme.

 

Området er byggemodnet af firmaet HusCompagniet A/S på et område, hvor der tidligere lå tidligere en landbrugsejendom med beboelsesbygning samt tilhørende landbrugsbygning og udhuse.

 

Området er udlagt som separatkloakeret med særskilt afledning af spildevand og regnvand.


Der er ikke modtaget høringssvar i høringsperioden, hvorfor tillægget kan vedtages endeligt.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven - jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017 om miljøbeskyttelse.

Spildevandsbekendtgørelsen - jf. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 8 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 annonceres på kommunens hjemmeside. Samtidig vil grundejer, Fredensborg Forsyning A/S og Miljøstyrelsen blive orienteret herom.

Indstilling

  1. At tillæg nr. 8 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 vedtages.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 06-09-2017

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.226 - Cafedrift Nivå Havn

Sagsnr.: 17/14108

 

Beslutningstema

Frank Lenander har ansøgt kommunen om tilladelse til etablering af cafe Strandhuset i Nivå Strandpark 21, Nivå.

 

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om kommunen kan godkende etablering af en cafe i henhold til den indgåede lejekontrakt mellem kommunen og Frank Lenander efter indhentede udtalelser fra henholdsvis Driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Fritids- og Idrætsudvalget.

Sagsfremstilling og økonomi

Frank Lenander lejer et areal på 362 m2 på Nivå Havn af Fredensborg Kommune. På arealet har lejer opført bygninger, der efter lejekontrakten skal anvendes til serviceformål ”provianthandel, kiosk og værksted”. Bygningernes anvendelse, varesortiment og serviceydelser skal til enhver tid godkendes af kommunen.

 

Frank Lenander har indgået aftale med Susanne Wedell Pedersen og Gitte Faurholt om leje af arealerne til en cafe, som allerede er indrettet.

 

I forbindelse med ansøgning om alkoholbevilling anmodede politiet om dokumentation for, at grundens ejer – kommunen – også har godkendt indretning af cafe på stedet.

 

Frank Lenander ansøgte herefter den 14. juni 2017 kommunen om tilladelse til etablering af cafe i henhold til lejekontrakten.

 

I ansøgningen anførte Frank Lenander bl.a., at han absolut har indtryk af,

at alle på havnen har glædet sig til åbning af cafeen, dels for at kunne købe et større udvalg af madvarer, og dels for at kunne komme på cafe på havnen til vinter. Ansøger anfører også, at de andre restauranter også er positive, da de ved, at jo bedre udbuddet er, jo flere kommer ned på havnen. Da en stor del af omsætningen ligger i sommermånederne vil det være et stort problem, hvis sagen først kan blive behandlet og godkendt af kommunen i efteråret.

 

I cafeen vil der blive serveret sandwich, salater, kager og lidt lune retter. Dertil kaffe, the, sodavand, øl og vin. Cafeen påtænkes at have åbent fra kl. 11-20. Fra maj til september alle dage. I vinterhalvåret weekendåbent eller efter behov.

 

Administrationen har rykket Frank Lenander for dokumentation for, at de to øvrige restauratører på havnen er positive over for cafeen. Administrationen har ved udsendelsen af denne dagsorden endnu ikke modtaget denne dokumentation.

 

Da sagen hastede, fik Økonomiudvalget forelagt sagen på møde den 19. juni 2017, jf. vedhæftede sagsfremstilling.

 

Økonomiudvalget besluttede at give en midlertidig tilladelse på 3 måneder under forudsætning af, at formalia bringes i orden.

 

Til brug for Økonomiudvalgets endelige stillingtagen til Frank Lenanders ansøgning om tilladelse til etablering af en cafe er der indhentet en udtalelse fra Driftsbestyrelsen for Nivå Havn. 

 

Driftsbestyrelsens beslutning på møde den 15. august 2017:

Driftsbestyrelsen anbefaler overfor Økonomiudvalget, at der gives tilladelse

til etablering af cafe i Nivå Strandpark 21, Nivå.

 

Driftsbestyrelsen opfordrer til, at der betales en afgift for at kompensere for øgede udgifter til rengøring af havnens offentlige toiletter, idet der ikke er etableret toilet i tilknytning til Nivå Strandpark 21, Nivå.

 

Driftsbestyrelsen udtrykker endvidere kritik af, at Frank Lenander ikke forud for etablering af Café Strandhuset søgte de nødvendige tilladelser og

forventer ikke, at det vil gentage sig.

 

Frank Leander deltog ikke i driftsbestyrelsens behandling af punktet, da han er inhabil i sagen.”

 

Sagsbehandling efter driftsbestyrelsens møde den 15. august 2017:

Oplysning om den forventede årlige udgift til ekstra rengøring af de offentlige toiletter forventes at foreligge til Fritids- og Idrætsudvalgets møde.


Sagsbehandling efter Fritids- og Idrætsudvalgets møde den 7. september 2017:

Administrationen har kontaktet Fødevarestyrelsen for at høre, om der er særlige krav til kundetoiletter.  

 

Fødevarestyrelsen oplyste, at levnedsmiddelmyndigheden ikke har hjemmel til at kræve, at der er kundetoiletter. Det har man ikke kunnet stille krav om siden 2010. Der er heller ikke noget i vejen for, at personalet kan give kunder lov til at benytte et personaletoilet, blot skal virksomheden have procedurer for personalets vask af hænder, så man ikke overfører bakterier til køkkenet.

 

Der er et personaletoilet i Cafe Strandhuset. Administrationen har fået oplyst, at personaletoilettet efter de to cafeejeres opfattelse dækker deres og deres kunders behov.    

 

De offentlige toiletter, der omhandler to almindelige toiletter og et handicaptoilet rengøres således

-      Der skal gøres rent mellem kl. 6 og 9

-      Alle tre toiletter rengøres alle ugens dage fra den 1/3 til den 31/10

-      Handicaptoilettet rengøres 2 gange ugentligt fra den 1/11 til den 28/2.

 

Det er således kun handicaptoilettet, der er åbent om vinteren.

 

Hvis der skal købes dobbelt op på forbrugsartiklerne (toiletpapir, håndklæder) i sommer- og vinterperioden til toiletterne på grund af et øget brug samt foretages en ekstra rengøring en gang om ugen af handicaptoilettet i vinterperioden, har kommunens rengøringscontroller skønnet, at det vil koste ca. 2.500 kr. pr. år for dobbelt så mange forbrugsartikler, og ca. 5.000 kr. ekstra om året for en ekstra ugentlig rengøring (en hverdag) af handicaptoilettet, altså tilsammen ca. 7.500 kr. ekstra om året.

 

Frank Lenander er endnu en gang rykket for dokumentation for, at de øvrige 2 restauratører er positive overfor den nye Cafe Strandhuset, men har endnu ikke fremlagt en sådan dokumentation.

Retsgrundlag

Lejekontrakten mellem kommunen og Frank Lenander.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Fritids- og Idrætsudvalget udtaler sig om etablering af en cafe til brug for Økonomiudvalgets endelige stillingstagen til sagen.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 07-09-2017

Anbefaler administrationens indstilling.


Udvalget tilslutter sig anbefalingen fra Driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark om, at der betales en afgift for at kompensere for øgede udgifter til rengøring af havnens offentlige toiletter.


Udvalget tilslutter sig endvidere Driftsbestyrelsens kritik af, at Frank Lenander ikke forud for etablering af Café Strandhuset søgte de nødvendige tilladelser og forventer på tilsvarende vis, at det ikke vil gentage sig.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

Godkender Fritids –og Idrætsudvalgets indstilling.

Nr.227 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

Byrådets juleafslutning

Tilskud fra Regionen til valg

Aftale om ordførerrunde

Nr.228 - Sager behandlet på lukket møde

Beslutningstema

229. Godkendelse af dagsorden - Lukket

230. Salg af areal til nyt Pleje- og rehabiliteringscenter m.m. - Lukket

231. Offentligt udbud af Toftegårdsvænget 101 - 123 og 125 - 147 - Lukket

232. Salg af Lindelyvej 14 A, Fredensborg - Lukket

233. Eventuel  opsigelse af rammeaftale om håndværkerydelser - Lukket

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

229. Godkendelse af dagsorden – Lukket

Dagsordenen blev godkendt.

 

230. Salg af areal til nyt Pleje- og rehabiliteringscenter m.m. – Lukket

Anbefaler administrationens indstillinger.


231. Offentligt udbud af Toftegårdsvænget 101 - 123 og 125 - 147 – Lukket

Godkender administrationens indstillinger.

 

232. Salg af Lindelyvej 14 A, Fredensborg – Lukket

Godkender administrationens indstilling.

 

233. Eventuel  opsigelse af rammeaftale om håndværkerydelser – Lukket

Økonomiudvalget drøftede sagen.

Nr.228 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsnr.: 18/4258

 

Beslutningstema

229. Godkendelse af dagsorden - Lukket

230. Salg af areal til nyt Pleje- og rehabiliteringscenter m.m. - Lukket

231. Offentligt udbud af Toftegårdsvænget 101 - 123 og 125 - 147 – Sagen er åbnet den 13/2-2018

232. Salg af Lindelyvej 14 A, Fredensborg - Lukket

233. Eventuel  opsigelse af rammeaftale om håndværkerydelser - Lukket

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

229. Godkendelse af dagsorden – Lukket

Dagsordenen blev godkendt.

 

230. Salg af areal til nyt Pleje- og rehabiliteringscenter m.m. – Lukket

Anbefaler administrationens indstillinger.

 

231. Offentligt udbud af Toftegårdsvænget 101 - 123 og 125 - 147 – Lukket

Godkender administrationens indstillinger.

 

232. Salg af Lindelyvej 14 A, Fredensborg – Lukket

Godkender administrationens indstilling.

 

233. Eventuel  opsigelse af rammeaftale om håndværkerydelser – Lukket

Økonomiudvalget drøftede sagen.