Nr.258 - Udviklingsbidrag til VisitNordsjælland

Sagsnr.: 17/23544

 
Lars Søndergaard (V)

Beslutningstema

Behandling af spørgsmålet om tillægsbevilling til fortsættelse af udviklingsbevillingsbidrag til VisitNordsjælland på årligt 400.000 kr fra 2018 og frem.

Sagsfremstilling og økonomi

Formanden for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget har anmodet om nærværende sag omhandlende tillægsbevilling på Politikområde 2 - erhverv og turisme.


Udviklingsbidraget til VisitNordsjælland bortfalder fra 31. december 2017 og frem, da byrådet i forbindelse med budget 2017 traf beslutning herom.


Fredensborg Erhvervsråd sendte i november 2016 et brev til Byrådet, hvori rådet henstiller, at Byrådet genoverveje beslutningen om at spare udviklingsbidraget. Økonomiudvalget behandlede Erhvervsrådets henvendelse den 12. december 2016 og beslutter, at sagen overgår til budgetforhandlingerne for 2018 hvor udviklingsbidraget dog ikke blev besluttet genindført. Der er dog politisk blevet tilkendegivet en vilje til dette.


Konsekvenserne for turismeindsatsen i Fredensborg Kommune efter bortfald af udviklingsbidrag fra Fredensborg Kommune er ikke konkretiseret. I udgangspunktet skal besparelsen isoleres til indsatsen i Fredensborg Kommune.


Udviklingsbidraget var oprindeligt et tilskud til fortsat udvikling af turisme i Nordsjælland, da den EU-støttede udviklingsindsats ophørte. De på daværende tidspunkt fire kommuner besluttede at fastholde momentum i udviklingsindsatsen, som supplerer basisdriften. Basisdriften blev på daværende tidspunkt dækket af kontingentet fra kommunerne. Fra 2015 og frem er VisitNordsjælland én organisation, således at projektorganisationen og driftsorganisationen er én enhed.  Udviklingsbidraget indgår i VisitNordsjællands samlede økonomi og anvendes til udvikling, oplevelsesudvikling og bemandingen af udviklingsprojekter, afholdelse af workshops med aktørerne mm.

Bevilling

Politikområde 2: Erhverv og Turisme



Såfremt der ønskes givet tillægsbevilling vil dette skulle behandles af Økonomiudvalg og Byråd i forbindelse med næste budgetrevision pr. 30.11.17.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

VisitNordsjælland orienteres om beslutningen.

VisitNordsjælland blev den 18. oktober 2016 orienteret om byrådets beslutning om at udviklingsbidraget på 400.000 kr. bortfalder fra den 31. december 2017 og frem.

Indstilling

  1. At Arbejdsmarked og Erhvervsudvalget beslutter at anbefale tillægsbevilling til fortsættelse af udviklingsbidraget.  

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 06-11-2017


Et flertal på 4: Thomas Elgaard (V), Pia Bødtker og Per frost Henriksen (A) og Christian de Jonquieres (C) vedtager at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med anbefaling af der laves en tillægsbevilling til fortsat finansiering af udviklingsbidraget.

 

Helle Abild (I) stemmer imod.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-11-2017


Anbefaler Arbejdsmarkeds – og Erhvervsudvalgets indstilling efter afstemning.


Hanne Berg (F) og Helle Abild Hansen (I) stemte imod.