Nr.82 - Fredensborg Læringsakademi - bemærkninger fra skolebestyrelserne

Sagsnr.: 15/31794

 
Hanne Berg (F)

Beslutningstema

Genoptagelse af drøftelsen om Fredensborg Læringsakademi efter endt høring. Det skal besluttes, hvorvidt det planlagte intensive læringsforløb for elever og medarbejdere i 7. klasse skal afvikles i skoleåret 2017/2018.

Sagsfremstilling og økonomi

Børne-og Skoleudvalget behandlede på sit møde den 9. januar sag nr. 10 ”Erfaringsopsamling fra turboforløb med True North”. Opsamlingen bestod dels af en rapport over elevernes resultater og evalueringer udarbejdet af True North dels af tilbagemeldinger fra lærere og afdelingsledere, som deltog i et erfaringsudvekslingsmøde i november 2016.


Udvalget ønskede at få suppleret sagen med bemærkninger fra skolebestyrelserne og lærerkredsen, samt at få fremlagt sagen igen, når den havde været i høring.


Baggrunden for turboforløbet

På sit møde den 1. marts 2016 drøftede Børne- og Skoleudvalget ’Kvalitetsrapport 2015 for skoleområdet i Fredensborg Kommune’. I den forbindelse gav udvalget udtryk for, at man ønskede et oplæg om intensive læringsforløb for elever, der har brug for et fagligt løft.


Læringsforløbet skulle være med til at understøtte, at flest mulig elever i Fredensborg Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse.


Administrationen undersøgte mulige samarbejdspartnere, som kunne tilbyde et velegnet forløb, og kontaktede firmaet True North. Fem ledelsesrepræsentanter fra skolerne samt en AKT-leder deltog efterfølgende i et fire-dages lærertræningsforløb i Københavns Kommune for at vurdere, hvorvidt den model, som True North arbejder efter, var anvendelig i Fredensborg Kommune.


Tilbagemeldingerne fra de skoleledere, som deltog i denne lærertræning, var meget positive, og deltagerne ønskede at sigte efter et treårigt forløb, som ville give godt 100 elever mulighed for at gennemføre et læringsakademi og samtidig sikre uddannelse af alle udskolingslærere i Fredensborg Kommune.


På den baggrund udviklede administrationen i samarbejde med firmaet True North Fredensborg Læringsakademi. Forløbet er et aktionslæringsforløb for alle lærere på 7. årgang og for udvalgte 7. klasses elever, der har behov for et løft for på sigt at gennemføre en ungdomsuddannelse.


Børne- og Skoleudvalget blev orienteret om indholdet i forløbet på sit møde den 31. maj 2016.


Forløbet gennemføres

Læringsforløbet blev gennemført i perioden august – oktober 2016. 42 lærere deltog i lærertræningen, og 10 lærere og tre UU-vejledere deltog i læringsakademiet sammen med 36 elever.


Forløbet blev finansieret via midler fra puljen ”Statsligt tilskud til kompetenceudvikling i folkeskolen”. Udgiften til vikardækning blev afholdt af skolerne selv, idet puljen ikke gav mulighed for at finansiere denne del.


Samme finansieringsmodel gør sig gældende ved andre puljefinansierede videreuddannelsesforløb, herunder linjefagskurser, hvor udgifter til vikardækning heller ikke finansieres af puljemidlerne.


Høringsproces

Efter beslutningen i Børne-og Skoleudvalget den 9. januar i år (sag nr. 10) om at igangsætte en høring blandt skolebestyrelser og Fredensborg Lærerkreds har administrationen udarbejdet høringsmateriale, som blev sendt til alle skoler samt til Danmarks Lærerforenings Kreds 36. Administrationens høringsmateriale er vedlagt i bilag.


Skolebestyrelsen på Endrup Skole har ikke afgivet høringssvar, idet den ønsker inddragelse af det pædagogiske personale. Bestyrelsen har derfor ønsket en udsættelse af høringsfristen, således at der er mulighed for, at skolens pædagogiske råd kan inddrages og komme med bemærkninger som grundlag for bestyrelsens svar.


Ønsket om udsættelse er fremsendt ved høringsfristens udløb, og en imødekommelse af ønsket vil derfor betyde en udsættelse af den samlede sag. Administrationen har på den baggrund vurderet, at de øvrige høringssvar repræsenterer så bredt et holdningsspektrum, at turboforløbet kan vurderes på det foreliggende grundlag, og at der er behov for en snarlig afgørelse og udmelding til skolerne af hensyn til planlægningen af næste skoleår.


De punkter, som skolebestyrelser og Kreds 36 blev inviteret til at forholde sig til, var følgende:


  1. Vurdering af selve læringsakademiet ved True North, herunder udbyttet for deltagende lærere og elever.
  2. Konsekvenser for de øvrige elever og lærere på 7. årgang i den periode, forløbet blev afviklet, herunder vikardækning.
  3. Resultaterne efterfølgende, herunder de foreløbige erfaringer med implementering.
  4. Den fremadrettede indsats, herunder hvorvidt det kan anbefales at gennemføre tilsvarende forløb for 7. årgang i skoleårene 2017/2018 og 2018/2019.

Efterfølgende har administrationen samlet og bearbejdet de indkomne svar. Høringssvarene er vedlagt i bilag.


Høringssvar

Helt overordnet fremgår det af skolebestyrelsernes svar, at holdningerne til og erfaringerne med Fredensborg Læringsakademi er meget forskellige fra skole til skole. De går fra stor begejstring og glæde over Fredensborg Læringsakademi og en positiv anbefaling til at finde forløbet problematisk og fraråde en fortsættelse af forløbet i kommende skoleår.


Alle skoler er enige om at de økonomiske og ressourcemæssige omkostninger har været store, herunder særligt udgifterne til vikardækning.


Hovedkonklusionerne i høringssvarene er gengivet under hvert af de fire høringspunkter, og de øvrige bemærkninger, bestyrelserne har fremsendt, er samlet derunder. 


Ad 1) Vurdering af selve læringsakademiet ved True North, herunder udbyttet for deltagende lærere og elever.


Generelt vurderer bestyrelserne, at læringsakademiets indhold har været godt, og at der er sket en både faglig og personlig udvikling for de deltagende elever og et pædagogisk løft for de deltagende medarbejdere.

Flere skoler lægger vægt på elevernes resultater, som blev fremlagt for udvalget på mødet 9. januar. Heraf fremgik det, at testresultaterne ved begyndelse og afslutning af forløbet viste en fremgang i matematik for alle elever, mens 2/3 af eleverne, som blev testet i retstavning, opnåede en fremgang fra starttest til sluttest.


Nogle bestyrelser påpeger, at eleverne formodentlig også ville have opnået en faglig fremgang, såfremt skolen havde haft mulighed for at anvende samme ressourcer på et forløb internt på skolen.


Samtidig understreger nogle bestyrelser, at de deltagende elever er vokset på det personlige plan og har fået udviklet deres selvværd under forløbet.


Fredensborg Lærerkreds skriver i sit høringssvar ydermere, at ingen pædagogisk teori (…) kan stå alene, anvendes til alt eller løse alle problemer. Kredsen kan således på ingen måder anbefale at hælde så mange ressourcer i et enkelt koncept som løsning på en udfordring, der har mange ansigter, årsager og løsningsmuligheder.


Ad 2) Konsekvenser for de øvrige elever og lærere på 7. årgang i den periode, forløbet blev afviklet, herunder vikardækning.


Mens der var relativ enighed om indholdsdelen, er der divergerende opfattelser af og holdninger til, hvilke konsekvenser forløbet har haft for de øvrige elever og lærere på årgangen.


En enkelt skole oplever, at disse konsekvenser kun i beskedent omfang har været negative og samlet set langt mindre end den samlede positive effekt ved forløbet. 


En anden skole skriver, at de positive konsekvenser fx har været glæden ved, at deres klassekammerater er kommet tilbage til klassen og efterfølgende i højere grad bidrager til fællesskabet og undervisningen.


Flere bestyrelser peger dog på, at lærernes fravær i de fire uger, læringsakademiet varede, har betydet et stort ressourcetræk med høje vikarudgifter og konsekvenser for skolens budget til følge, samt at disse udgifter kommer en meget lille gruppe elever til gode. Samtidig har de øvrige medarbejdere i kursusperioden skullet yde en stor ekstraindsats.

Herudover nævner en skole fraværet af den faste lærer i klasse(r)n(e) i begyndelsen af skoleåret som en væsentlig ulempe for de elever, som ikke deltog i forløbet.


En enkelt bestyrelse vurderer, at der har været tale om en så massiv brug af ressourcer på ganske få elever, at den ikke kan forsvare det i forhold til restens af skolens virke. Tillige har denne bestyrelse den holdning, at opgaven hører til blandt opgaver, der kan løses af skolen selv, hvilket den allerede gør gennem en række indsatser under skolens ressourcecenter.

Den meget høje vikarudgift i forbindelse med projektet har i øvrigt vidtrækkende konsekvenser for skolens budget.


Fredensborg Lærerkreds vurderer, at forløbet har medvirket til voldsom vækst i vikarudgifterne på skolerne i Fredensborg, idet de deltagende medarbejdere og elever er taget ud af skolens kontekst. Kredsen vurderer, at det har betydet uhensigtsmæssige løsninger for de øvrige elever og lærere.


Ad 3) Resultaterne efterfølgende, herunder de foreløbige erfaringer med implementering.


Skolerne understreger, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere de langsigtede resultater, men alene give et billede af de foreløbige erfaringer.


En skole vurderer, at implementeringen hidtil er forløbet godt, og at der er potentiale for en god afsmitning på de elever, som ikke deltog i forløbet.


En anden skole skriver, at det ikke i tilstrækkelig grad har været muligt at skabe den nødvendige ramme tilbage på skolen for de pågældende elever.


En tredje bestyrelse vurderer, at der ikke er basis for at tale om vedvarende forandringer i undervisning, pædagogisk metode mm. Her er skønnet, at det ikke er tilfældet. Skolebestyrelsen skriver i sit svar, at der er sket forandringer, men at det ikke er vedvarende forandringer. I en kort periode efter TN forløbet blev der anvendt en del af metoderne, og både medarbejdere og elever var inspireret af tilgangen fra akademiet. Det viste sig efter en periode, at initiativerne dalede, og at metoderne ikke blev implementeret. Bestyrelsen påpeger dog, at der er forskel fra klasse til klasse i forhold til anvendelsen.


Flere bestyrelser efterlyser en fælles implementeringsplan for erfaringerne fra Fredensborg Læringsakademi samt yderligere midler til at understøtte implementeringen.


Ad 4) Den fremadrettede indsats, herunder hvorvidt det kan anbefales at gennemføre tilsvarende forløb for 7. årgang i skoleårene 2017/2018 og 2018/2019.


På dette punkt har bestyrelserne modsatrettede anbefalinger.


En skole understreger således behovet for kontinuitet i de indsatser, man gør på skoleområdet og på den baggrund anbefaler bestyrelsen, at forløbet får lov til at køre nogle år, før der sker en endelig evaluering.


En anden bestyrelse anbefaler også at fortsætte forløbet for 7. årgang i skoleårene 2017/2018 og 2018/2019 og understreger, at det tre-årige perspektiv vil sikre den oprindelige plan om, at samtlige af lærerne fra skolens udskoling på denne måde vil have deltaget i forløbet, hvilket vil sikre en langt større udbredelse af et fælles sprog og retning i forhold til eleverne og deres læring. Skolen forudser, at investeringen i projektet vil blive rigeligt indløst ved en forventet større skoleparathed hos de involverede elever. Herudover vurderer bestyrelsen, at forløbet har været særdeles værdifuldt for de deltagende elever og lærere, og at det desuden er fint i tråd med det fokus på inklusion skolen allerede er optaget af og som projektet i høj grad understøtter.


Yderligere en skole skriver i sit svar, at de som udgangspunkt er positivt indstillet i forhold til en fortsættelse af True North forløbet som en del af kompetenceudviklingen af personalet på skolen. Bestyrelsen mener dog, at der er brug for, at der tages stilling til målsætning, konsekvenser og resultater, inden et nyt forløb sættes i gang.


En skole anbefaler ikke at fortsætte med True North som ekstern samarbejdspartner i år 2 og 3. I stedet anbefales det, at skolens egne lærere og pædagoger udvikler og tilrettelægger lignende forløb, hvilket skolebestyrelsen mener, vil give langt mere ejerskab i personalegruppen.


En skole understreger, at det bør være op til den enkelte skole at vælge den bedste løsning for netop deres elever og undervisere til at imødegå udfordringen med at sikre, at alle elever bliver vurderet uddannelsesparate. Bestyrelsen anbefaler derfor, at det bliver op til den enkelte skole selv at vælge tiltag, der er med til at løfte kommunens erklærede mål om flere, der skal tage en ungdomsuddannelse.


Fredensborg Lærerkreds anbefaler ikke at fortsætte med True North forløbet. Kredsen anbefaler i stedet, at skoleledere, lærere og skolebestyrelser på de enkelte skoler tager de pædagogiske drøftelser og lokale beslutninger som baggrund for brugen af vikarer, uddannelsesmidler og -tid


Øvrige bemærkninger

Udover at besvare de konkrete spørgsmål, som fremgik af høringsmaterialet, har flere skoler fremsendt en række øvrige bemærkninger til forløbet. Bemærkningerne er opsummeret herunder.


Økonomi

Projektets økonomi er et væsentligt opmærksomhedspunkt for flere af bestyrelserne. Flere understreger således, at en forudsætning for at fortsætte med læringsakademierne i de kommende år, er at forløbene finansieres uden for skolernes egen ramme. Enkelte skoler vurderer ydermere, at det også vil være nødvendigt med finansiering af vikardækningen, så forløbet ikke belaster skolens økonomi.


En bestyrelse skriver, at den ikke kan se bort fra, at skolens budget er meget stramt, og at det uagtet de mange fordele ved True North ikke er muligt at tage pengene til forløbet ud af det eksisterende budget. Skal True North have en plads i de kommende år, vurderer bestyrelsen, at midlerne skal komme udefra. De kan ikke undværes i den daglige drift.


En anden bestyrelse påpeger, at det pågældende projekt har haft meget store økonomiske konsekvenser.


En tredje skole anbefaler, at projektet finansieres af en særbevilling, som også rummer midler til vikardækning.  


Rammer

En skole vurderer, at det er en udfordring, at forløbet er gennemført med mere lærertilstedeværelse end den normale folkeskole har mulighed for, hvilket vurderes at være problematisk, når skolerne herefter selv skal arbejde videre med det. Skolen har samtidig den holdning, at denne opgave er blandt opgaver, der kan løses af skolen selv, og bestyrelsen vurderer, at den allerede gør dette gennem en række indsatser under skolens ressourcecenter. Bestyrelsen er enig i, at det kan give mening at få eksterne til at varetage et kompetenceløft af medarbejderne, så de selv kan være udførende på skolen, men synes, det er forkert at pålægge skolen så stor en udgift til en privat aktør for at løse opgaver som hører til i folkeskolen. Den påpeger, at det i hvert fald bør undersøges mere nøje – i samarbejde med skolen - i hvor høj grad kommunen eller skolen selv er i stand til at sætte ind med egne lærere og pædagoger.


Administrationens bemærkninger

På baggrund af de indkomne høringssvar vurderer administrationen, at det ikke er realistisk at anbefale en fortsættelse af den model, som blev gennemført i 2016. Endvidere vurderer administrationen på baggrund af høringssvarene, at det ikke vil være muligt at tilrettelægge en ny model, som imødekommer alle skolernes bemærkninger.


Administrationen fremlægger derfor to modeller, som hver især imødegår en del af bemærkningerne i høringssvarene:


Model 1

Fredensborg Læringsakademi fortsætter i skoleåret 2017/2018, og deltagelse gøres frivillig for skolerne. Kursusafgiften finansieres gennem puljemidler, og skolerne afholder selv udgiften til vikardækning.


Fordele:

  • Den planlagte kompetenceudvikling af udskolingslærerne fortsætter på de skoler, som ønsker at deltage.
  • Skoler, som ikke ønsker at deltage, kan frit vælge tilbuddet fra.

Ulemper:

  • Skoler, som vælger ikke at deltage, vil ikke få del i de kompetencemidler, som anvendes til forløbet.
  • Elever vil kun kunne deltage i læringsakademi, såfremt deres skole har valgt at være med i forløbet.
  • De lærere, som allerede har deltaget i forløbet, vil ikke få de planlagte sparringsmuligheder med kollegerne i udskolingen, idet disse ikke vil få samme kompetenceudvikling.

Model 2

Fredensborg Læringsakademi ophører, og skolerne får i stedet mulighed for at søge om kompetencemidler gennem det statslige tilskud til kompetenceudvikling i folkeskolen. Puljens rammer betyder, at midlerne alene kan anvendes til kompetenceudvikling for medarbejdere og kun til direkte kursusudgifter.


Kompetenceudviklingen vil fortsat skulle være til gavn for den pågældende elevgruppe. Skolerne afholder udgifterne til vikardækning, idet den udgift ikke kan afholdes inden for puljens rammer.


Fordele:

  • Skolerne får mulighed for at vælge den kompetenceudvikling, de ønsker.

Ulemper:

  • Skolerne vil skulle deles om det beløb, der er afsat til Fredensborg Læringsakademi. Der vil derfor være tale om en beskedent beløb til den enkelte skole, og det vil være vanskeligt for skolerne at få et lignende intensivt forløb for deres andel.
  • At afbryde det planlagte tre-årige forløb med Fredensborg Læringsakademi vil gøre det vanskeligere at få et godt udbytte af den kompetenceudvikling, medarbejderne allerede har gennemgået i dette skoleårs lærertræning og læringsakademi.
  • Kompetencemidlerne kan alene anvendes til kursusafgift for deltagende medarbejdere og vil derfor fortsat efterlade skolerne med udgifter til vikardækning.
  • Skolerne vil selv have ansvaret for at tilrettelægge tilbud for den gruppe elever, som således ikke kommer på et læringsakademi.

Ved tilmeldingen af elever til det første forløb, havde alle skoler et overskud af elever, som ønskede at deltage, og administrationen vurderer således, at det vil være muligt at afsætte alle pladser, også i det tilfælde, at ikke alle skoler deltager.


På den baggrund anbefales Model 1, hvor det bliver frivilligt for skolerne at deltage i et forløb med True North i det kommende skoleår.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

1.    At samarbejdet med True North fortsætter i skoleåret 2017/2018, og at deltagelse gøres frivillig for skolerne. Kursusafgiften finansieres gennem puljemidler til kompetenceudvikling, og skolerne afholder selv udgiften til vikardækning jf. model 1.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 06-03-2017

Administrationens indstilling vedtaget (model 1).  


Endvidere anbefaler udvalget overfor Økonomiudvalget, at puljemidlerne til kompetenceudvikling på skolerne i 2017 fra driftsreserven udvides med 100.000 kr. til skoler, der selv ønsker at igangsætte kompetenceudviklingsforløb for målgruppen af ikke-uddannelsesparate elever og 200.000 kr. til vikardækning til alle skoler.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Anbefaler Børne – og Skoleudvalgets indstilling.


Økonomiudvalget besluttede at merbevillingen finansieres af driftsreserven, idet princippet om forslag til modgående finansiering jf. Økonomihåndbogen fremadrettet skal være afdækket i fagudvalget.