Nr.81 - Udmøntning af lånefinansierede energiinvisteringer i 2017

Sagsnr.: 16/35341

 
Hanne Berg (F)

Beslutningstema

Godkende udmøntning af lånefinansierede energiinvesteringer i 2017 i kommunens bygninger.

Sagsfremstilling og økonomi

De politiske målsætninger, grundlaget for de i budgetforlig 2013-17 afsatte energimidler, samt styringsmodel for energiinvesteringer og rentabilitetskrav til energiprojekter fremgår af foregående sag om ”Status på lånefinansierede energiinvesteringer 2016”.

 

Principper for energiindsatsen i 2017

Baseret på screening af bygningerne og en faglig prioritering, foreslås det at låne for op til 14 mio. kr. til investering i energibesparelser i 2017.
Heraf er de 8,4 mio. kr. allerede budgetlagt.

 

Nedenstående tabel viser de seneste års lånoptag, samt den bevilgede såkaldte ”kickstart”, som løbende understøtter investeringerne, frem til energi­besparelser fra hver enkelt investering får fuld effekt. Styrings­modellen er baseret på og beregnet således, at kickstarten løbende understøtter modellen hvert enkelt budgetår.

 

Tabel 1: energiinvesteringer 2013-2017 

 

Mio. kr.

2013

2014

2015

2016

2017

I alt

Lånefinansierede energiinvesteringer – frigivet pr. år

15

22,9

7,6

5,0

14,0

64,5

Bevilget ”kickstart”

1,3

2,8

3,4

4,3

4,2

16,0

 

Den faglige prioritering vil fortsat tage udgangspunkt i et solidt analysegrundlag og de principper, som Plan- og klimaudvalget vedtog den 11. maj 2011:

 

  • Fremme totaløkonomisk værdi gennem rentable projekter
  • Understøtte og ligge udover alm. drift og vedligehold
  • Fremme helhedsorienteret drift og innovative løsninger
  • Demonstrere gode eksempler til efterfølgelse. 

 Investeringerne baseres på et solidt analysegrundlag:

 

  • EMO-mærkning som lovpligtigt af bygninger over 60 m2
  • Energinøgletalsanalyse og egen gennemgang af bygninger
  • Opskalering af pilotprojekter ud fra evaluering af disse. 

 For at fremme totaløkonomisk værdi, helhedsorienteret drift og innovative løsninger, er det afgørende med et bredt blik på, hvad der gør en energi investering rentabel og fordelagtig for kommunen.

 

Ud over rentabiliteten (se bilag 2) er en lang række faktorer afgørende for, hvordan en energiinvestering er økonomisk fordelagtig. Totaløkonomien i en bygning viser, at energiinvesteringer også oftest giver driftsbesparelser, bedre indeklima, bedre indlæring og mindre sygefravær, større bygningsværdi, værdi for brugerne og færre omkostninger til bygnings vedligehold. De samfundsmæssige fordele ved at konvertere til grøn energi er heller ikke afspejlet i rentabilitetsfaktoren R.

 

Som det fremgår af status i forrige sag, er energirenoveringen af kom­mu­nens bygninger kommet langt. Men der kan stadig findes rentable energiprojekter i kommunens bygninger. Dog er de lavt hængende frugter ved at være høstet ude i kommunens bygninger. Og kommunens skoler er tæt på at være energirenoveret, så langt man kan komme indenfor rentabilitets kravet på 1,33.

 

Fremover forventes energiprojekterne at være mindre og ofte mere komplekse, og derfor forventeligt med samme tidsforbrug som større projekter. Investerings- og besparelseskadencen i de kommende år forventes derfor at være lavere – med den samme mand­skabsmæssige ressourceindsats.

 

Samtidig er indsatsen ved at være velkonsolideret. For fortsat at skabe rentable energiprojekter, er der behov for endnu større synergi mellem energiprojekter og andre anlægsprojekter i bygningerne. Investerings kadencen bliver nu mere afhængig af omfanget og karakten af vedligehold og anlæg, og tættere synergi vil gøre det lettere at finde rentable projekter.

 

Synergien skal opnås i balance med at energiindsatsen fortsat prioriteres ift. øvrig drift, for at de politiske mål nås og således at energi investeringerne skaber de nødvendige besparelser.

 

Energi investeringerne er på den måde med til at sikre, at kommunens bygningsmasse i højere grad kan holde en vis standard. Det kræver dog, at de rigtige pro­jek­ter gennemføres. Det kan ske ved at se bygningen i en helhed og nå hele vejen rundt i bygningen, fremfor at lave flere små projekter eller skifte lys eller lave ventilation på kun halvdelen af skolen.

 

Energiprojekterne i 2017 er fordelt på et bredt udvalg af fagområder. Der er bygninger som konverteres til varmepumper og træpillefyr. Der er klimaskærmsprojekter med udskiftning af vinduer og efterisolering af lofter og facader. Der er belysningsanlæg der udskiftes til LED og der er ventilations- og automatikprojekter.

 

Projekterne igangsættes herefter i overensstemmelse med de beskrevne rammer og rentabilitetskrav.

Det skal bemærkes, at projektet ”Nivå Havn – Fælles varmeforsyning” afventer helhedsplanen jf. sagsnr 16/22053 dagsorden punkt Nr 21 – ”Anvendelse af Dykkerhuset, Nivå Havn” behandlet d. 7. februar 2017.

 

EU´s ELENA-ordning

EU projektet CEICAD (Common Energy Investment in the Capital of Denmark) hvor Fredensborg kommune siden 2013 har deltaget sammen med 9 andre kommuner blev afsluttet pr. 30. november 2016.

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget vil blive orienteret omkring de opnåede resultater mv. af CEICAD samarbejdet på PMK mødet i april 2017.

Bevilling

Da de bevillingsmæssige konsekvenser håndteres ved budgetrevisionen pr. 30. april 2017, har nærværende punkt ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lånebekendtgørelsen.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Indstilling

  1. At der lånes og investeres op til 14 millioner kr. i 2017 i energiprojekter ud fra en faglig prioritering indenfor de beskrevne modeller, principper og rammer.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-03-2017

Den administrative indstilling godkendt. Der udsendes et notat om projekternes tilbagebetalingstid. 

Udvalget anmoder Økonomiudvalget om at vurdere behovet for låneoptag, henset til kommunekassens størrelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Økonomiudvalgets behandling vedrører alene spørgsmålet om finansieringsmodel. Sagen udsættes til Økonomiudvalgets mødet i april.