Nr.67 - Overførsler fra 2016 til 2017

Sagsnr.: 17/145

 
Hanne Berg (F)

Beslutningstema

Godkendelse af:

 

Drift

  • De automatiske overførsler fra 2016 til 2017
  • Indstillingerne vedr. dispensationsansøgninger om ekstraordinær overførsel ud over de automatiske overførsler

 Anlæg

  • De automatiske overførsler fra 2016 til 2017

Sagsfremstilling og økonomi

Samlet set søges der om overførsler for 49,1 mio. kr. fordelt med 45,7 mio. kr. på driftsområdet og 3,4 mio. kr. på anlægsområdet.

 

Driftsområdet

I Kommunens Håndbog om Økonomistyring skelnes mellem tre typer af overførselsadgang på driftsområdet (se tabel 1).

 

På driftsområdet er der ved regnskab 2016 et samlet mindreforbrug på 71,9 mio. kr. Det betydelige mindreforbrug skal ses i lyset af den økonomiske situation i starten af 2016, hvor kassebeholdningen var på under 35 mio. kr. En generel organisatorisk tilbageholdenhed i 2016 har været en væsentlig årsag til den hurtige genopretning af kommunens økonomi.

 

Ses der isoleret på de områder, hvor der er hhv. +/- 5 pct. og 100 pct. overførselsadgang er der i 2016 et samlet mindreforbrug på driften på 59,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvoraf det samlet anbefales, at der overføres 45,7 mio. kr. til 2017.

 

På de indsatsstyrede områder med ingen overførselsadgang er der opgjort et mindreforbrug på 12,1 mio. kr., som primært vedrører beskæftigelsesområdet. I forbindelse med økonomiaftalen for 2017 varslede staten en forventet regulering på det budgetgaranterede område som konsekvens af en positiv konjunkturudvikling. Fredensborg Kommune har som staten forventede haft et fald i antallet af ydelsesmodtagere. Mindreforbruget på beskæftigelsesområdet vil formodentlig indgå som en del af midtvejsreguleringen juli 2017, hvor de på dette tidspunkt vil skulle tages op af kassen.

 

Tabel 1. Oversigt over overførslerne på driftsområdet

 1.000 kr.

Korr. budget
2016

Forbrug 2016

Mindre-forbrug

Overførsel

+/- 5 pct.

1.551.129

1.508.132

42.997

28.716

100 pct.(*)

40.988

24.151

16.836

16.841

Ingen overførsel

849.349

837.252

12.097

0

Anbefalinger

 

 

 

166

 I alt

2.441.466

2.369.535

71.930

45.723

* Forskel mellem restkorrigeret budget og beregnet overførsel skyldes op- og nedrundinger til hele 1.000 kr.

 

Se bilag 1 for opdeling på politikområdeniveau.

 

Overførsler ift. overholdelse af servicerammen

 

Udgifter der hører under servicerammen dækker over kommunens udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion. Servicerammen er det vedtagne budget og kommunens udgifter under servicerammen påvirkes derfor af overførslerne mellem årene, da disse tidsmæssigt overføres efter vedtagelsen.

 

I 2016 budgetterne blev der indarbejdet driftsoverførsler fra 2015 på 38 mio. kr. samt frigivet indefrosne driftsmidler fra 2014 for 24 mio. kr. I alt er driftsområdet således i 2016 blevet tilført midler for samlet ca. 62 mio. kr. i form af overførsler. Der søges om overførsel af 45,7 mio. kr. til 2017, hvilket betyder, at korrigerede budget øges med de 45,7 mio. kr. i forhold til servicerammen.

 

De seneste år har der været driftsoverførsler på mellem 30-40 mio. kr., hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke forventes at servicerammen overskrides. Der vil løbende blive fulgt op på dette.

 

Redegørelser og ansøgninger om dispensation

De institutioner/områder, hvor der er afvigelser udover de automatiske overførselsregler skal fremsende en redegørelse. Disse redegørelser fremgår af bilag 3.

 

Der er anlagt en bagatelgrænse på budgetafvigelser på 25.000 kr. i forhold til fremsendelse af redegørelser.

 

Såfremt der ønskes dispensation fra de gældende overførselsregler, skal der fremsendes en begrundet dispensationsansøgning. Der er modtaget 6 dispensationsansøgninger på i alt 1,8 mio. kr. (se bilag 4).

 

Der er modtaget dispensationsansøgninger fra:

  • Veje og Trafik
  • Ungecenter
  • Møllevejens Skole
  • Børnehusene Kokkedal
  • Børnehusene Humlebæk
  • Børnehusene Smedebakken og Dyssegården

Af de modtagne dispensationsansøgninger anbefales det at imødekomme dispensationsansøgninger for i alt 166.000 kr., idet det anbefales ikke at imødekomme dispensationsansøgningerne fra Børnehusene Kokkedal samt Børnehusene Humlebæk.

Begrundelse for at afvise de to dispensationsansøgninger skyldes, at de to Børnehuse i forvejen får overført ganske betydelige beløb indenfor den automatiske overførselsadgang (hhv. ca. 2,0 og 2,7 mio. kr.), hvorfor det vurderes at dispensationsbeløbene må kunne afholdes indenfor de automatiske overførselsbeløb.

 

De nuværende overførselsregler giver ganske vide rammer for kommunens institutioner. En fastholdelse af reglerne på området er en klar tilkendegivelse af, at afsættet for det tildelte budget er det det politisk vedtagne serviceniveau. Administrationens klare anbefaling vedr. afslag på dispensationsansøgningerne skal ses i lyset heraf.

 

 

Anlægsområdet

På anlægsområdet er der et mindreforbrug i 2016 på 3,4 mio. kr. forhold til det korrigerede budget. På anlægsområdet anbefales det, at der overføres 3,4 mio. kr. til 2017. Overførslerne skal ses i lyset af, at der ved budgetrevisionen 30.11.2016 blev overført anlægsmidler for 40,5 mio. kr. fra 2016 til 2017.

 

Der er et mindre beløb på 17.000 kr., vedr. regnskabsafsluttede anlægsprojekter, som ikke søges overført til 2017. Da anlægsprojektet ikke indgik i budgetrevisionen pr. 30.11.2016, hvor mindreforbruget på de 17.000 kr. skulle lægges i kassen, håndteres den bevillingsmæssige del af sagen i denne overførselssag. 

 

Automatiske overførsler
Jf. kommunens Håndbog om Økonomistyring gælder det på anlægsområdet
at allerede frigivne uforbrugte anlægsmidler automatisk kan overføres til næste år og derpå kan anvendes i det nye år uden forudgående anmodning.



Af bilag 6 ”Anlægsprojekter til overførsel” fremgår alle de anlægsprojekter for 2016 der søges overført til 2017 samt en liste over afsluttede anlægsprojekter der ikke søges overført. Anlægsprojekterne er opdelt på:


Anlægsudgifter der søges overført
Kategorien omfatter fortsættende anlægsprojekter, der videreføres i 2017. Inden for denne kategori søges om overførsel af anlægsudgifter for 3,9 mio. kr.

Anlægsindtægter der søges overført
Kategorien dækker indtægter vedr. fortsættende anlægsprojekter der videreføres i 2017 og dækker over såvel indtægter fra salg af kommunale ejendomme samt anlægsprojekter med ekstern medfinansiering. Inden for denne kategori søges om overførsel af anlægsindtægter for 436.000 kr.

Anlægsudgifter der ikke søges overført

Denne kategori vedrører udgiftsbudget fra anlægsprojekter der er afsluttet i 2016. Inden denne kategori er der et restbudget på 17.000 kr. der ikke søges overført, men lægges i kassen.

 

Tabel 2. Oversigt over overførsler på anlægsområdet

 1.000 kr.

Korr. budget 2016

Forbrug 2016

Rest korr. budget 2016

Overførsel

Anlægsudgifter der søges overført

40.978

37.118

3.860

3.860

Anlægsindtægter der søges overført

-22.280

-21.843

-436

-436

Anlægsudgifter der ikke søges overført

17

0

17

0

I alt

18.715

15.274

3.441

3.424

Bevilling

1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

Drift 

 

 

 

 

+/- 5 pct.

28.716

 

 

 

100 pct.

16.841

 

 

 

Anbefalede ansøgninger

166

 

 

 

Drift i alt (netto)

45.723

0

0

0

 

 

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

Anlægsudgifter der søges overført

3.860

 

 

 

Anlægsindtægter der søges overført

-436

 

 

 

Anlæg i alt (netto)

3.424

0

0

0

I alt

49.147

0

0

0

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Drift

  1. Godkender de automatiske overførsler (bilag 2 og 5)
  2. Tager de modtagne redegørelser for områder og institutioner til efterretning (bilag 3)
  3. Godkender indstillingerne vedr. dispensationsansøgningerne om overførsel ud over de automatiske overførsler (bilag 4)

Anlæg

  1. Godkender overførsel af anlægsprojekter fra 2016 til 2017 (jf. bilag 6)

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Anbefaler administrationens indstillinger.