22-05-2017 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Lars Søndergaard (V)

Afbud

Ingen

Nr.121 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Dagsordnen blev godkendt.


Hans Nissen (A) var fraværende under dagsordenen punkt 121.

Nr.122 - Deltagelse af medarbejderrepræsentanter fra kommunens Hovedudvalg

Sagsnr.: 17/10742

 

Beslutningstema

Som led i budgetprocessen i Fredensborg Kommune inddrages medarbejderne.


Kommunens Hovedudvalg deltager i de 2 årlige budgetseminarer, ligesom medarbejderrepræsentanter for Hovedudvalget mødes med Økonomiudvalget i forbindelse med budgetprocessen.


Medarbejderrepræsentanterne fra Hovedudvalget er næstformand Claes Kastberg FTR for DLF, Henrik Reimer Jensen TR for FOA samt Elin Bjartmarz TR for HK


Emnerne som medarbejderrepræsentanterne ønsker at drøfte er:

  • Rekruttering og kompetenceudvikling inden for ældreområdet
  • Skoler og specialtilbud
  • Beskæftigelsesområdet

Der afsættes et kvarter til drøftelsen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse og Fredensborg Kommunes MED-aftale.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget har en drøftelse med medarbejderrepræsentanter fra Hovedudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Økonomiudvalget drøftede kommunens økonomiske situation med repræsentanterne for hovedudvalget.

Nr.123 - Økonomisk Orientering - April 2017

Sagsnr.: 16/12923

 

Beslutningstema

Økonomisk Orientering pr. 30. april 2017

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomisk Orientering giver en status for kommunens drifts- og anlægsbudget, likviditet, bevillingsreserver samt folketallet


Status for drift og anlæg

Tabel 1 er udvidet så den indeholder tal for såvel forbruget i mio. kr. samt forbrugsprocenten på såvel drift som anlæg.

Drift

Ved udgangen af april 2017 har kommunen afholdt nettodriftsudgifter for 758 mio. kr. svarende til en forbrugsprocent på 30,8 pct. På samme tidspunkt i 2016 var der afholdt nettodriftsudgifter for 738 mio. kr., svarende til en forbrugsprocent på 30,2 pct.
Der vil blive givet en uddybende status for driftsbudgettet i forbindelse med budgetrevisionen per 30. april 2017.

Anlæg

Ved udgangen af april er der realiseret anlægsudgifter for 19,1 mio. kr. og anlægsindtægter for 1,1 mio. kr. svarende til et nettoforbrug på 18 mio. kr.
Nettoanlægsforbruget er således dobbelt så højt som på samme tidspunkt sidste år, hvor det var 9 mio. kr. Anlægsforbruget var dog særligt lavt i 2016 og ikke repræsentativt, da det samlede nettoforbrug for året var 27,7 mio. kr.
For årene 2012-16 var det gennemsnitlige nettoanlægsforbrug med udgangen af april 18 mio. kr. ud af et gennemsnitligt oprindeligt budget på 80,5 mio. kr. Det oprindelige budget for indeværende år var 77,4 mio. kr.


Tabel 1. Status for drift og anlæg (forbrug i mio. kr.)

2016

2017

 

Forbrug april

Korr. Budget

Forbrugs-pct. april

Forbrug april

Korr. Budget

Forbrugs-pct. april

Drift

738

2.441

30,2

758

2.464

30,8

Anlæg

9

31

29,9

18

135

13,2


Kommunens gennemsnitlige likviditet
Kommunens gennemsnitlige likviditet var ved udgangen af april 172,3 mio. kr.
Primo året var likviditeten 129 mio. kr. Likviditeten er hermed øget med 10,8 mio. i gennemsnit over årets første fire måneder


Tabel 2. Kommunens likviditet (365 dages gns. i mio. kr.)

 

April 2016

December 2016

April 2017

Likviditet

61,3

129,0

172,3


Figur 1. Udvikling i kommunens likviditet frem til 30. april 2017

 

Bevillingsreserver
Kommunens bevillingsreserver fremgår af tabel 3. Sammenlignet med økonomisk orientering for marts er anlægsreserven reduceret med 2,5 mio. kr. De 2,5 mio. kr. er ved Byrådets møde 24. april 2017 prioriteret til Kystbeskyttelse. Finansieringen til resten af kystbeskyttelsesprojektet indgår i budgetforhandlingerne vedr. budget 2018-2021

Tabel 3. Status for kommunens bevillingsreserver (i mio. kr.)

 

2017

2018

2019

2020

Driftsreserven

12,6

16,5

16,8

16,8

Anlægsreserven

3,1

8,7

12

10

 

Folketal
Kommunens folketal var pr. 1. maj 40.432 borgere. Folketallet er dermed faldet med 51 borgere siden 3. april. Faldet på 51 borger dækker over et fødselsunderskud på 5 borgere og en nettofraflytning på 46 borgere.

 

Tabel 4. Folketal i Fredensborg kommune (primo)

 

januar 2016

januar 2017

april 2017

maj 2017

Folketal

40.080

40.445

40.483

40.432

Tabel 5. Ændringer i folketallet fra 3. april til 1. maj

 

Ændring

Tilflytning

176

Fraflytning

-222

Fødsel

23

Dødsfald

-28

Befolkningstilvækst

-51

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.124 - Opfølgning på byrådets budgetseminariet i april

Sagsnr.: 17/10928

 

Beslutningstema

Beslutninger fra første budgetseminar for budget 2018-2021.

Sagsfremstilling og økonomi

På budgetseminariet den 28. april 2017 startede Byrådet dette års budgetdrøftelser. Afsættet var oplæg fra udvalgsformænd om perspektiver og udfordringer på politikområderne samt administrationens første budgetvurdering med en række anbefalinger for den videre proces frem mod 2. budgetseminar til august:


1.  Byrådets strategiske overvejelser for udviklingen af de kommunale velfærdsydelser

2.  En strategisk drøftelse af det fremadrettede spor for Fremtidens Fredensborg, hvor fokus rettes mod de fysiske rammer for den borgernære velfærd

3.  At der arbejdes indenfor rammerne af et uændret niveau for driftsbudgettet

4.  At såfremt Byrådet ønsker råderum til nye politiske initiativer på driftsbudgettet, så skal der findes modsvarende besparelser på driftsbudgettet

5.  At administrationen arbejder videre med budgetkataloget - der allerede er igangsat i organisationen, så det indeholder forslag til budgetforbedringer på minimum 40 mio. kr. årligt inden for servicerammen

6.  At drifts- og anlægsreserverne reduceres til samlet 20 mio. kr.

7.  At demografireguleringen indarbejdes i budgettet


Budgetmaterialet er efter budgetseminariet sendt i høring i Handicapråd, Seniorråd samt Fritidsforum, ligesom materialet er offentliggjort på kommunens hjemmeside. Høringssvarene vil indgå som en del af materialet til augustseminariet.


Økonomiudvalget besluttede på deres møde i januar 2017 at programlægge et borgermøde i forbindelse med opfølgningen på budgetseminariet i april. Formålet med borgermødet er at invitere borgerne til en dialog om perspektiverne for næste års budget, herunder de kommende investeringer i kommunens fysiske udvikling, jf. Fremtidens Fredensborg Kommune. Inputtet fra borgermødet vil kunne indgå i det videre budgetarbejde. Den endelige økonomiske ramme for budget 2018-2021 vil ikke være kendt før efter sommerferien. Borgermødet kunne være tirsdag den 20. juni 2017 eller torsdag den 17. august, hvor budgetkataloget er offentliggjort og rammerne er kendte.

 

Partierne vil i lighed med budgetprocessen for 2016 have mulighed for at stille spørgsmål til materialet samt at arrangere et møde med økonomi.

 

På budgetseminaret i april blev endvidere aftalt, at partierne som sædvanligt kan fremsende spørgsmål til budget 2018-2021 frem til 20. maj kl. 12. Spørgsmål vil løbende blive offentliggjort på Byrådets portal. Spørgsmål og svar vil indgå i en samlet udgave som en del af budgetmaterialet til augustseminaret.


Ud fra Byrådets drøftelser foreslås budgetseminariet i august som i 2016 at blive et arbejdsseminar, hvor der tages hul på de egentlige politiske drøftelser.


Materialet til budgetseminariet i august vil udover det sædvanlige materiale indeholde et udvidet nøgletalskatalog og et budgetkatalog med forslag til politisk prioritering.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At de administrative anbefalinger i budgetvurderingen fra april er afsæt for administrationens 2. budgetvurdering.
  2. Om der afholdes borgermøde 20. juni 2017 eller den 17. august kl. 19.
  3. At budgetmaterialet - herunder budgetkatalog, offentliggøres for både politikere og borgere en uge inden budgetseminariet i august.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Godkender administrationens indstillinger. I forhold til indstillingens punkt 2 besluttede Økonomiudvalget at holde borgermøde den 20. juni 2017 kl.17-19 på rådhuset.


Henriette Brandt Pedersen (Ø) tog forbehold.

Nr.125 - Godkendelse af regnskab 2016 for Nordsjællands Brandvæsen

Sagsnr.: 17/9226

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende regnskab 2016 for Nordsjællands Brandvæsen.

Sagsfremstilling og økonomi

Beredskabskommissionen i Nordsjællands Brandvæsen har på sit møde den 28. marts 2017 behandlet regnskabet for 2016.


Beredskabskommissionen godkendte regnskabet og fremsender det til deltagerkommunernes endelige godkendelse.


Efter deltagerkommunernes godkendelse fremsendes regnskabet til Ankestyrelsen, det kommunale Tilsyn.


I sagsfremstillingen til Beredskabskommissionen er anført dette:


Det samlede resultat for Nordsjællands Brandvæsens årsregnskab i 2016 ender med et merforbrug på ca. 1,6 mio. kr.

Driftsregnskabets resultat udviser et merforbrug på ca. 933.000 kr. vedrørende brandopgaver. Den væsentligste årsag til, at regnskabet viser et merforbrug, er afholdelse af harmoniseringsudgifter i forbindelse med implementeringen i nyt Nordsjællands Brandvæsen.

Resultat vedrørende serviceopgaver udviser et merforbrug på ca. 678.000 kr. Den væsentligste årsag er medarbejderomsætning i Hjælpemiddelcentralen i Fredensborg og merforbrug i Kørselstjenesten.

 

Brand

Det samlede driftsresultat på brand viser et merforbrug på ca. 933.000 kr., hvilket sammenholdt med forventningerne til et år med ændring af ejerforhold, organisationstilpasning samt fortsat sammenlægning og harmonisering er meget tilfredsstillende.

 

Ejerkommunernes ambition om at opnå en besparelse ved at indgå i et fælles beredskab er uændret trods Helsingør kommunes udtræden af fællesskabet i 2016.

 

Der blev i 2015 taget initiativer til at opnå den forventede besparelse ved bl.a. personalereduktion og indgåelse af nye huslejekontrakter på markedsvilkår.

Besparelserne ved personalereduktion indtræder med en del forskydninger som følge af de pågældende medarbejderes ansættelsesmæssige vilkår. En væsentlig del af besparelsen er indhentet i 2016, men den fulde effekt af besparelserne ved personalereduktionen forventes først opnået med udgangen af 2018.

 

Andre større initiativer der blev igangsat i 2015 var sammenlægning af vagtcentralerne og ny risikobaseret dimensionering.

Begge initiativer blev på grund af processen med ændrede ejerforhold væsentlig forsinkede i 2016.

 

Arbejdet med harmonisering af de tidligere tre beredskaber til ét samlet beredskab er dog fortsat, hvilket investeringer i primært sammenlægning af vagtcentraler og digitaliseringen på det operative område for samlet 2,3 mio. kr. er et udtryk for.

 

Forventningen til det samlede resultat på brand i 2016 var således et merforbrug, hvilket dels skyldes den forskudte effekt ved den gennemførte personalereduktion og dels at der i implementeringsårene 2015 og 2016 skulle foretages investeringer i forbindelse med sammenlægning af vagtcentralerne og harmonisering af det operative område ved implementering af den nye risikobaserede dimensionering.

Ved harmonisering af lejekontrakterne forventes besparelsen tilsvarende indfriet i 2016 og frem. Der er indgået nye huslejekontrakter med to af ejerkommunerne, men der udestår stadig en endelig aftale med de to øvrige. Principperne for alle huslejekontrakterne er givet i form af en uvildig ejendomsmæglers markedsvurdering af huslejepriserne på de respektive lokationer. Prisniveauet fra ejendomsmæglerens basisvurderingsrapporter har været retningsgivende for huslejen på lokationerne i 2016.

 

På grund af Helsingør kommunes udtræden blev implementering af den risikobaserede dimensionering forsinket, hvorfor der fortsat udestår investeringer som forventes afholdt i 2017, herunder investeringer i materiel og køretøjer samt kompetenceudvikling af deltidsbrandmændene.

Det samlede merforbrug fremstår relativt lavt i forhold til det forventede, idet Helsingør kommune på baggrund af en boopgørelse med en fordeling af aktiverne mellem beredskaberne har afregnet med Nordsjællands Brandvæsen.

 

Dertil har Helsingør kommune på baggrund af en refusionsopgørelse betalt for de forpligtelser, der blev indgået i forbindelse etableringen af det fælles beredskab. Forpligtelser, der forløber over flere år, men som Helsingør betalte samlet i forbindelse med udtræden pr. 1. juni 2016.

 

Service

På serviceområdet er der et samlet merforbrug på ca. 678.000 kr.

Tilsvarende det første år i det nye fælles beredskab, har også det andet år på serviceområdet været præget af en omfattende organisationstilpasning.

 

Der har i 2016 været fokus på revidering af de eksisterende serviceaftaler samt udarbejdelse af nye aftaler på de områder hvor der ikke tidligere er udarbejdet en egentlig skriftlig aftale.

Serviceområdet udgør over halvdelen af Nordsjællands Brandvæsens budget, hvilket afspejles i at ca. 73 årsværk ud af de samlede ca. 105 årsværk er tilknyttet serviceområdet.

 

Der har i 2016 været særlig fokus på de to store områder på serviceområdet, nemlig kørselstjenesten og hjælpemiddeldepoterne.

 

Kørselstjenesten

Kørselstjenesten varetager kørsel af primært borgere, men også mad og biblioteksbøger.

Kørselstjenesten har hidtil været organiseret i mindre enheder med udgangspunkt i en kommunalgeografisk struktur. Med henblik på at skabe en mere robust og fleksibel enhed, samt styrke professionalismen i opgavehåndteringen er hele kørselstjenesten med udgangen af 2016 blevet samlet på en fælles lokation.

 

Der er i 2016 oprettet et fælles kørselskontor og implementeret et nyt

kørselsadministrationssystem til styring af den samlede kørselstjeneste.

Det betyder at der i 2016 har været særlige udgifter forbundet med implementering af den nye og mere professionelle måde at administrere kørsel på, hvilket også afspejler sig i et merforbrug på det samlede regnskab for kørselstjenesten på ca. 853.000 kr. Det er forventningen, at der med ændringerne og investeringen vil kunne opnås en gevinst, idet der er nedlagt stationslederstillinger, der er indgået en ny aftale om vilkår for medarbejdere i kørselstjenesten og endelig forventes en bedre ressourceudnyttelse med

en mere effektiv planlægning og udførelse af kørsler fremover.

Ved at samle kørselstjenesten vil området være mere robust overfor eventuelle ændringer i ejerkommunernes bestilling af kørsler hos Nordsjællands Brandvæsen.

 

Ændringer vil dog fortsat påvirke den indtægtsstyrede virksomhed, i særdeleshed ved et fald i antallet af kørsler. Der er behov for en vis stabilitet, da udgiftssiden primært er bundet af lønomkostninger med overenskomstmæssige forpligtelser, som er omkostningstungt at ændre med kort varsel.

 

Hjælpemiddeldepoterne

Hjælpemiddeldepoterne i Nordsjællands Brandvæsen varetager driften af depoterne, herunder lagerhåndtering, vask samt udbringning og hjemtagning af hjælpemidler mv.

 

For hjælpemiddelcentralen i Fredensborg, som dækker Fredensborg og Helsingør kommuner, gælder dog det særlige forhold at indkøb af hjælpemidler også varetages af hjælpemiddelcentralens medarbejdere. Her forudsættes det, at et merforbrug på indkøb af hjælpemidler dækkes af kommunerne ved årets udgang.

 

Der pågår aktuelt en genforhandling af aftalen mellem parterne med henblik på indgåelse af en ny aftale i 2017.

 

I 2016 ender resultatet for hjælpemiddelcentralen i Fredensborg med et merforbrug på ca. 378.000 kr. Merforbruget skyldes primært omkostninger forbundet med medarbejderomsætning, samt forskydning i indhentning af sygerefusion, hvorfor det forventes tilvejebragt i 2017. Dertil kommer øgede administrative udgifter på hjælpemiddelcentralen.

 

Regnskab, revisionsprotokollat og ledelseserklæring er bilagt sagen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Samordningsaftalen for Nordsjællands Brandvæsen og styrelsesloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender regnskab 2016 for Nordsjællands Brandvæsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.126 - Fredensborg Golf Club - ansøgning om fritagelse for ejendomsskatter

Sagsnr.: 17/9783

 

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning om fritagelse for betaling af ejendomsskatter fra Fredensborg Golf Club.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Golf Club, der er en forening organiseret efter folkeoplysningslovens regler, købte i 2013 golfbanen i Fredensborg af et konkursbo for en pris på 33,25 mio. kr., som blev finansieret dels ved medlemsindskud på 6 mio. kr. og dels ved lån i Nykredit på 18 mio. kr. og Finansiel Stabilitet for resten.


I 2016 tabte klubben en retssag, som var anlagt af nogle tidligere medlemmer, der krævede deres indskud i klubben tilbage. Flere tidligere medlemmer har i januar 2017 anlagt en yderligere retssag om dette mod klubben. Bestyrelsen måtte forudse, at den økonomiske situation ville forværres, såfremt disse medlemsindskud, der er indbetalt af tidligere medlemmer, skulle tilbagebetales.


Repræsentanter for Golfklubben havde foretræde på Økonomiudvalgsmødet den 20. februar 2017, hvor de redegjorde for klubbens økonomiske situation. Det blev aftalt, at administrationen skulle holde et møde med golfklubben. Mødet fandt sted den 20. april 2017. På mødet redegjorde golfklubben for den plan for en gældsordning, som blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 19. april. I sagens bilag 1 er der redegjort for denne.


Fredensborg Golf Club har ansøgt Fredensborg kommune om hel eller delvis fritagelse for betaling af ejendomsskatter. Foreningen begrunder sin ansøgning med, at dette vil hjælpe på foreningens økonomiske situation. Golfklubbens ejendomsskat i 2017 udgør 407.208 kr.


Fredensborg Golf Club søgte også i 2013 om fritagelse for betaling af ejendomsskatter. Ansøgningen blev afslået, idet Fritids- og Erhvervsudvalget ikke inden for udvalgets rammer kunne finansiere fritagelsen.


Kommunen kan med hjemmel i ejendomsskatteloven § 8, stk. 1, yde helt eller delvis fritagelse for grundskyld til sportsanlæg, der ejes af idrætsforeninger og andre organisationer med samme formål. Det er byrådet, der træffer afgørelse herom. Fredensborg Kommune har ikke praksis for at imødekomme ansøgninger om fritagelse for ejendomsskatter efter ejendomsskattelovens § 8, stk. 1.


Såfremt byrådet ønsker at imødekomme ansøgningen fra Fredensborg Golf Club, bør konsekvenserne heraf ses i et videre perspektiv. Det må således vurderes, om en imødekommelse af ansøgningen vil skabe en praksis, som medfører, at andre golfklubber eller sportsklubber også vil have ret til at få fritagelse.


Der er tre golfklubber i Fredensborg Kommune. Udover Fredensborg Golf Club er det Nivå Golf og Simons Golf. Det er alene Fredensborg Golf Club, hvor den folkeoplysende forening også ejer baneanlægget. De andre klubber lejer baneanlægget af hhv. Nivå Golf A/S og Simons Golf A/S. Der kan som udgangspunkt ikke gives fritagelse for ejendomsskatter for sportsanlæg, der ejes af selskaber, og udlejes. Dog vil der kunne gives fritagelse, hvis anlægget udelukkende kan anvendes som sportsanlæg, hvis selskabet ikke har til formål at udbetale udbytte, og hvis der er fri medlemsoptagelse. Fritagelsen kan kun angå selve baneanlægget og ikke klubhus, herunder restaurant, mødelokaler og butiksareal. Det er administrationens vurdering at Nivå Golf formentlig vil opfylde disse kriterier, men at det ikke vil være tilfældet for Simons Golf A/S. Nivå Golf A/S betaler i 2017 246.904 kr. i ejendomsskat.


Fredensborg Golf Club og Nivå Golf er godkendt som folkeoplysende foreninger. Simon Golf er ikke godkendt som folkeoplysende forening og har ikke søgt om at blive det. I 2017 modtager golfklubberne følgende tilskud efter folkeoplysningsloven:


Fredensborg Golfklub

124.597 kr.

Nivå Golfklub

79.630 kr.

Simons Golf

Intet tilskud


Hvis man ser på omfanget af folkeoplysende foreninger i kommunen, der ejer sportsanlæg, findes der udover Fredensborg Golf Club, alene Fredensborg Roklub og Det Danske Spejderkorps, Humlebæk. Disse foreninger modtager lokaletilskud efter Fredensborg-reglerne, som bl.a. dækker udgifter til ejendomsskatter.


Til sammenligning følger her en oversigt over kontingenter for seniormedlemsskab i nordsjællandske golfklubber i 2017:


Fredensborg Golf Club

8.100 kr.

Intet indskud

Nivå Golfklub

7.995 kr.

Intet indskud

Furesø Golfklub (Birkerød)

8.450 kr.

Intet indskud

Hillerød Golfklub

7.700 kr.

Intet indskud

Helsingør Golfklub

7.380 kr.

Intet indskud

Rungsted Golfklub

10.750 kr.

Indskud 40.000

Bevilling

Hel eller delvis fritagelse for betaling af ejendomsskatter vil indebære, at kommunens indtægter reduceres tilsvarende.


Fredensborg Golf Club betaler i 2017 ekskl. rottebekæmpelse 407.208,14 kr. i ejendomsskat.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om kommunal ejendomsskat § 8, stk. 1, litra b.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Administrationen vurderer, at sagen vil kunne åbnes efter byrådets behandling, dog således at oplysninger om Fredensborg Golf Clubs økonomiske forhold ikke offentliggøres. Klubben har udtrykkeligt i drøftelserne med kommunen oplyst, at man anser disse for fortrolige.

Indstilling

  1. At det indstilles, at Byrådet tager stilling til hvorvidt Fredensborg Golf Clubs ansøgning om fritagelse for ejendomsskat skal imødekommes helt eller delvist.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Økonomiudvalget anbefaler, at der ikke gives fritagelse for ejendomsskat.

Bilag

Nr.127 - Reviderede retningslinjer for besøg af politikere på institutioner, skoler m.v. i Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 15/14050

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til eventuelt reviderede retningslinjer for besøg, som kommunale politikere eller eksterne politikere ønsker at foretage på kommunens institutioner, skoler m.v.

Sagsfremstilling og økonomi

På foranledning af en konkret henvendelse fra en folketingskandidat vedtog Byrådet den 26. maj 2015 et sæt retningslinjer for besøg, som kandidater til kommune-, regionsråds-, folketings- og EP-valg ønsker at aflægge på kommunens institutioner m.v.


Da det gældende regelsæt kun omfatter besøg fra kandidater ønsker Borgmesteren, at Byrådet får lejlighed til at tage stilling til, om regelsættet skal udvides, så det også omfatter eksterne politikere (medlemmer af Folketinget, Regionsrådet, EU-Parlamentet og andre byråd), og byrådsmedlemmer.


Administrationen har udarbejdet et udkast til et revideret regelsæt, som er vedhæftet sagen.


Udkastet til retningslinjer er delt op i besøg af kommunale politikere og besøg af eksterne politikere.


I begge situationer skal henvendelse om besøg rettes til borgmesteren eller en direktør, og henvendelsen skal oplyse om formål, arrangør og deltagerliste.


Besøg kan ikke finde sted i den sidste måned før et valg.


Henvendelse skal ske mindst 4 uger før det tidspunkt, hvor et besøg ønskes gennemført.


Ved vurderingen af om besøget kan afvikles indgår bl.a. formålet med besøget, deltagere, hensynet til den daglige drift på institutionen og hensynet til både brugere og medarbejdere, herunder hensynet til brugen af personaleressourcer. 


Der må ikke ske foto-, video- eller lydoptagelser under besøget uden forudgående aftale, optagelser må ikke ske med det formål, at de skal indgå i den pågældendes valgkampagne eller – materiale. Hvis stedets brugere, borgere eller personale ikke ønsker at blive fotograferet med vedkommende, skal dette respekteres. Den pågældende må ikke udføre valgagitation under besøget. Der må heller ikke i forbindelse med besøget ophænges plakater eller uddeles/efterlades valgmateriale.


Det bemærkes, at regelsættet også omfatter byrådsmedlemmers besøg på kommunens institutioner. Der gælder dog det særlige for byrådsmedlemmer, at de i medfør af deres hverv har ret til at aflægge besøg på kommunens institutioner, men da disse besøg også skal planlægges med hensyn til den daglige drift på institutionerne, skal byrådsmedlemmer også rette henvendelse om besøg til borgmester eller direktør, så besøget kan tilrettelægges. Ifølge udkastet orienteres vedkommende udvalgsformand om besøget.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Styrelsesloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

De vedtagne regningslinjer offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender udkast til retningslinjer for besøg af politikere på institutioner og skoler m.v. i Fredensborg Kommune

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Anbefaler administrationens indstilling, idet formålet med retningslinjerne tydeliggøres.

Nr.128 - Orientering om svar fra ministeriet vedr. ansøgning til partnerskab om regelforenkling

Sagsnr.: 17/5040

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på Fredensborg Kommunes ansøgning om deltagelse i partnerskab om regelforenkling.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Den 24. januar 2017 modtog alle landets borgmestre en invitation til at søge om at indgå i et partnerskab om regelforenkling med Økonomi- og Indenrigsministeriet samt en anden kommune. Som en del af partnerskabet kobles analyse og forskningsinstituttet KORA på partnerskabskommunerne til at yde bistand til at gennemgå kommunernes administration og procesregler for unødig bureaukrati.


Økonomiudvalget har på udvalgsmøde den 20. marts 2017 taget stilling til, at Fredensborg sender en ansøgning til ministeriet og at blive del af partnerskabet om regelforenkling. Byrådet har fulgt Økonomiudvalgets anbefalinger på byrådsmødet den 27. marts 2017.


Den 8. maj modtog Fredensborg Kommune brev fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvoraf det fremgår at Fredensborg Kommune ikke er valgt til at indgå i partnerskabet (se bilag 1).


I brevet fremgår det endvidere, at 19 kommuner har søgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om at blive partnerskabskommune. Ministeriet har udpeget Greve Kommune og Horsens Kommune til at indgå i partnerskabet.


Kommunerne har ifølge ministeriets pressemeddelelse valgt at fokusere på følgende:

 

Greve Kommune vil gøre op med interne arbejdsgange og silotænkning. Kommunen vil også skabe bedre adgang til it-systemer og sikre, at de ansatte kan betjene dem.

 

Horsens søger hjælp til rehabiliteringsplaner, som kommunen ifølge lovgivningen skal lave for at tilkende en borger førtidspension, fleksjob, ressource- eller jobafklaringsforløb

 

Fremadrettede tiltag

Fredensborg kommune vil følge de to kommuners arbejde i partnerskabsperioden og afvente de erfaringer, som kommunerne gør sig.

 

Set i lyset af Fredensborg Kommunes fortsatte fokus på afbureaukratisering og regelforenkling er det administrationens indstilling, at Fredensborg Kommune tager kontakt til KORA med henblik på, at få en vurdering af udgifter til, at gennemføre et projekt svarende til det, Fredensborg Kommune har ansøgt om. Dette fremlægges herefter til drøftelse i Økonomiudvalget.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

At Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning, herunder:


  1. At Økonomiudvalget godkender, at Fredensborg kommune vil følge de to kommuners arbejde i partnerskabsperioden og afvente de erfaringer, som kommunerne gør sig.
  2. At Økonomiudvalget godkender, at Fredensborg Kommune tager kontakt til KORA med henblik på, at få en vurdering af udgifterne til, , at gennemføre et projekt svarende til det, Fredensborg Kommune har ansøgt om. Dette fremlægges herefter til drøftelse i Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Godkender administrationens indstillinger.

Nr.129 - Gunderødvej 46 - rammer for udbud

Sagsnr.: 17/11642

 

Beslutningstema

Stillingtagen til forslag om ændrede rammer for salgsudbud af det gamle idrætsanlæg, Gunderødvej 46 i Karlebo. Borgmesteren har bedt om at sagen forelægges Økonomiudvalget på ny med forslag om, at tennisbanerne flyttes til det nuværende idrætsanlæg, Karlebovej 10.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget har den 23. maj 2016 godkendt bl.a. disse

planmæssige rammer for salg af Gunderødvej 46:

  1. At området disponeres således, at der sikres plads til Karlebo Tennisklub på den sydlige del af arealet samt at Karlebo Udeskole placeres hensigtsmæssigt ift. de nye boliger, evt. som en del af boligernes fællesareal.

  2. At der opføres de nødvendige støjdæmpende foranstaltninger i forhold til tennisanlægget. Såfremt der opsættes en støjskærm mod tennisanlægget, skal den dækkes af beplantning. 

På sit møde den 12. december 2016 har Økonomiudvalget godkendt

At dér i forbindelse med udarbejdelse af en ny lokalplan for Gunderødvej 46 i Karlebo udarbejdes et kommuneplantillæg som indeholder følgende:

  1. Arealet matr. nr. 10aq Asminderød By, Asminderød overføres fra byzone til landzone, og arealet Gunderødvej 46 eksklusiv tennisareal medtages i rækkefølgeangivelsen for udbygning fastlagt i Kommuneplan 2013 med tilsvarende udbygningstakt som Lindelyvej, Kongevejen 29, Fredensborg Syd 1. etape samt Gammel Asminderød Skole.  

Endelig har Økonomiudvalget på sit møde den 18. april 2017 godkendt,

  1. At der i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for området bliver udarbejdet et kommuneplantillæg, som giver mulighed for at fremrykke tidspunktet for udbygning af arealet fra 2021 til 2017.
  2. At de planmæssige rammer for udbud og salg fastlagt i sag af den 23.
    maj 2016 fastholdes.

Det bemærkes, at der bl.a. i forbindelse med forhøringen om kommuneplantillægget fremkom forslag om at samle fritidsaktiviteterne i Karlebo på det nuværende idrætsanlæg Karlebovej 10. Forslaget indebærer at de to tennisbaner på Gunderødvej46 nedlægges og flyttes til grusbanen på Karlebovej 10. Borgmesteren har bedt om, at dette forslag forelægges Økonomiudvalget.

Forslaget, der forudsætter en nærmere dialog med tennisklubben og brugerne af det nuværende idrætsanlæg, vil som udgangspunkt betyde:

Det areal på Gunderødvej 46, der kan udbydes til salg bliver ca. 4.000 m2 større, hvilket indebærer, at der kan etableres flere huse eller alternativt, at grundene til de enkelte huse bliver større.

De forudsatte støjproblemer vil kunne minimeres, og der vil formentligt ikke være behov for at opføre en støjvold eller lignende.

Administrationen bemærker, at en gennemførelse af forslaget vil nødvendiggøre, at de planmæssige rammer pkt. 1 og 2 og rækkefølgebestemmelsen i pkt. 3 jf. ovenfor, tilrettes.

Inden dette sker, er der behov for at forslaget bliver gennemanalyseret, og at der bliver indhentet tilbud eller kvalificeret overslag på, hvad det vil koste at flytte tennisbanerne.

Administrationen anbefaler derfor, at der arbejdes videre hermed, og at et mere detaljeret forslag med pristilbud forelægges Økonomiudvalget på ny sammen med de nødvendige korrektioner i rammebestemmelserne for salgsudbuddet.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssig betydning på nuværende tidspunkt.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At administrationen udarbejder konkret forslag til, hvordan og til hvilken pris tennisbanerne fra Gunderødvej 46 kan flyttes til Karlebovej 10.

  1. At forslaget forelægges Økonomiudvalget sammen med forslag til nødvendige korrektioner af de tidligere besluttede rammevilkår for salgsudbud.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Godkender administrationens indstillinger. Økonomiudvalget forventer, at tennisanlægget færdiggøres.

Nr.130 - Domea Fredensborg søger om tilladelse til frasalg af areal

Sagsnr.: 17/7734

 

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning fra Domea Fredensborg om frasalg af areal fra Brønsholmdal afdelingen til Autohuset Hørholm A/S.

Sagsfremstilling og økonomi



Domea Fredensborg har ansøgt om kommunens godkendelse af deres planer om at frasælge en del af Brønsholmdalafdelingens areal til Autohuset Hørsholm A/S. Arealet, der kan ses på kortskitsen nedenfor, er på 697 m2.



Salget er foranlediget af Autohusets Hørsholms ønske om at købe arealet og skal ses i sammenhæng med selskabets planer om at modernisere og udbygge forretningen med salg af VW-biler, nu hvor Audi-forretningen er solgt fra.

 

Administrationen henviser til særskilt sag på den lukkede dagsorden, hvor Autohuset ansøger om køb af kommunens ejendom, matr. nr. 4gb, hvis beliggenhed ligeledes kan ses på kortskitsen ovenfor. Det bemærkes, at Autohuset selv i forvejen ejer matr.nr. 4gc og matr. nr. 46.

 

En almenboligafdelings salg af en del af afdelingens ejendom (her et ubebygget areal) skal ifølge almenboliglovens § 27 godkendes af Byrådet.

 

Ifølge almenboligloven skal overdragelsessummen fastsættes i overensstemmelse med den offentlige vurdering.

 

Domea oplyser, at købesummen er aftalt med Autohuset til 280.000 kr., hvilket svarer til arealets forholdsmæssige andel af Brønsholmdalafdelingens offentlige grundværdi, dog fratrukket et mindre beløb, idet Autohuset allerede i dag har en (oprindelig 30-årig) tinglyst brugsret til arealet.

 

Domea anfører i sin ansøgning, at arealet allerede i dag anvendes af Autohuset, og at arealet endvidere ikke naturligt hører til Brønsholmdal-afdelingens areal, da det ligger på den anden side af den lille å, der løber i området. Brønsholmdalafdelingens beboere gør således ikke selv brug af arealet.

 

Administrationen bemærker, at der på arealet, der ønskes solgt er placeret en olieudskiller mv., og at kommunens rettigheder hertil er tinglyst på ejendommen. Dette vil fortsat være tilfældet efter et salg.

 

Administrationen anbefaler, at Byrådet godkender Domeas ansøgning om frasalg af det omtalte areal.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Almenboliglovens § 27 m.fl.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Domea Fredensborgs ansøgning, på vegne af den almene boligafdeling Brønsholmdal om at frasælge 697 m2 ubebygget areal til Autohuset Hørsholm A/S, godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.131 - Hegels Minde - godkendelse af skema C

Sagsnr.: 14/26218

 

Beslutningstema

Lejerbo har fremsendt ansøgning om godkendelse af skema C vedrørende ombygning af Hegels Minde til 10 almene familieboliger.


Byrådet skal tage stilling til ansøgningen.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog den 24. juni 2013 at sælge Hegels Minde til det almene boligselskab Lejerbo. Købesummen blev fastsat til 2 mio. kr. i forventning om, at dette beløb ville svare til kommunens grundkapitallån på 10 % af den samlede anskaffelsessum for den eksisterende bygning og ombygningen af denne til almene familieboliger.


Byrådet godkendte skema A den 1. september 2014 og skema B den 27. april 2015, jf. vedlagte protokoludskrifter.


Kommunen har den 31. marts 2017 modtaget ansøgning om godkendelse af skema C. Skemaet nedenfor viser en sammenligning af anskaffelsessummen ved skema B og C.



Skema B

1.000 kr.

Skema C

1.000 kr.

Forskel

1.000 kr.

Grundudgifter

2.034

2.219

185

Håndværkerudgifter

14.898

15.096

198

Omkostninger og gebyrer

3.439

3.056

-383

Anskaffelsessum i alt

20.371

20.371

0


Som det fremgår, svarer den samlede anskaffelsessum ifølge skema B til den endelige anskaffelsessum ifølge skema C.


Den samlede anskaffelsessum ifølge skema C finansieres således:



 1.000 kr.

Kommunalt grundkapitallån (10 %)

2.037

Realkreditlån (88 %)

17.926

Beboerindskud (2 %)

407

I alt (100 %)

20.370


Finansieringen svarer til det, Byrådet godkendte med skema B. Såvel kommunens grundkapitallån som kommunens garantistillelse er afgivet i henhold til tidligere bevillinger.


Byrådet godkendte i forbindelse med skema B en garantistillelse på netto 5.525.000 kr. (efter fradrag af Landsbyggefondens regaranti på 50 % af 11.050.000 kr.) Det kan oplyses, at størrelsen på den endelige nettogaranti blev 5.490.731 kr.


Lejerbo oplyser, at lejen pr. kvm. ifølge skema C udgør 1.135 kr., hvilket er 14 kr. pr. kvm. mere end ifølge skema B. Endvidere oplyses det, at byggeriet er gennemført i overensstemmelse med det godkendte projekt.


Indflytning i boligerne påbegyndtes 15. august 2016, hvor alle boliger var udlejet.


Revisors påtegning på det endelige byggeregnskab lyder således: ”Det er vores opfattelse, at byggeregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. af 14. december 2011.”


Da oplysningerne ifølge skema C og det endelige byggeregnskab i det hele er i overensstemmelse med det skema B, som Byrådet har godkendt, anbefaler  administrationen at skema C godkendes.

Bevilling

Kommunens medfinansiering i form af grundkapitallån og garanti for realkreditlån er tidligere bevilget. Derfor intet at tilføje.  

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender skema C vedrørende ombygning af Hegels Minde til 10 almene familieboliger med en samlet anskaffelsessum på 20.371.000 kr.

Med skema C godkendelsen stadfæstes den kommunale medfinansiering, som Byrådet tidligere har godkendt, og hvorefter kommunen har ydet et grundkapitallån på 2.037.100 kr. og en nettogarantistillelse for det optagne realkreditlån på 5.490.731 kr.


  1. At den beregnede endelige husleje pr. 15. august 2016 godkendes med 1.135 kr. pr. kvm. pr. år.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Anbefaler administrationens indstillinger.


Helle Abild Hansen (I) undlod at stemme.

Nr.132 - Nyudpegning til "Gårdejer Holger Sode og hustru Anna Sodes mindelegat"

Sagsnr.: 17/10826

 

Beslutningstema

Byrådet skal udpege nyt medlem til bestyrelsen for ”Gårdejer Holger Sode og hustru Anna Sodes mindelegat”.

Sagsfremstilling og økonomi

På Byrådets møde den 5. september 2016 tog Byrådet til efterretning, at Venstres byrådsgruppe udpegede Carsten Bo Nielsen til bestyrelsen for legatet ”Fredensborg Spare- og Lånekasse af 18. april 1902”.


Denne nyudpegning beroede på, at det hidtidige medlem var afgået ved døden.


Ved samme lejlighed burde have været fremlagt en tilsvarende sag om nyudpegning til bestyrelsen for ”Gårdejer Holger Sode og hustru Anna Sodes mindelegat”, idet afdøde tillige var udpeget som medlem af denne bestyrelse.


Anmodningen om nyudpegning fra advokat Linde, Fredensborg – som administrerer de to legater – angik alene ”Spare- og Lånekasselegatet” og administrationen overså i den forbindelse, at afdøde også var medlem af bestyrelsen i ”Holger Sode-legatet”.


For at få en formel korrekt udpegning således, at der kan foretages legatuddeling og påtagnes regnskab af en fuldtallig gyldig bestyrelse fremlægges denne sag om nyudpegning for Byrådet.


Nyudpegningen har virkning for resten af indeværende byrådsperiode.


Det følger af den kommunale styrelseslov § 28, stk. 1, at ”Udtræder et medlem i valgperiodens løb af et udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende, hvori han er indvalgt af en bestemt gruppe inden for kommunalbestyrelsen, besættes den ledigblevne plads af den samme gruppe.”

 

Det tilkommer således Venstres byrådsgruppe, at udpege nyt bestyrelsesmedlem til ”Gårdejer Holger Sode og hustru Anna Sodes mindelegat”.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Fundatsens § 3.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet tager det af Venstre nyudpegede medlem af bestyrelsen for ”Holger Sode og hustru Anna Sodes mindelegat” til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Anbefaler administrationens indstilling. Venstre udpeger Carsten Bo Nielsen som nyt medlem af bestyrelsen for ”Gårdejer Holger Sode og hustru Anna Sodes mindelegat”.

Nr.133 - Klassedannelser i skoleåret 2017/2018

Sagsnr.: 17/10381

 

Beslutningstema

Orientering om klassedannelser i kommunen herunder Humlebæk Skoles to store 2. klasser med 30 elever i hver klasse.


Derudover skal der tages stilling til oprettelsen af en 7. klasse på Fredensborg Skole med 29 elever i klassen. Byrådet træffer jf. delegationsplanen beslutning om rammer for klassedannelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Klassekvotienter i Fredensborg Kommune

 

Den gennemsnitlige klassekvotient i kommunen i skoleåret 2015/2016 er 23,5 pct. jf. datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune.


Muligheden for at optimere klassedannelserne var et af formålene med skolesammenlægningerne i 2011. Desuden understøttes dette af tildelingsmodellen, hvor skolerne tildeles midler til de variable udgifter på baggrund af elevtal.


Optimering af klassedannelsen medfører, at der bliver flere ressourcer til f.eks. holddeling, hvor skolerne kan dele klasserne i mindre hold, alt efter indholdet i undervisningen og de aktiviteter, der skal foregå i klassen.


Humlebæk Skoles har to 2. klasser, som i øjeblikket begge er på 30 elever.

Disse klasser vil i det kommende skoleår blive delt i tre klasser, da elevtallet i grundskolen ifølge folkeskolelovens § 17 normalt ikke må overstige 28 elever ved skoleårets begyndelse.


Byrådet kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.

 

Dispensation til 29 elever i en 7. klasse på Fredensborg Skole

På Fredensborg Skole deles eleverne efter 6. klasse i såkaldte ”linjeklasser”. Eleverne skal for de kommende tre skoleår vælge sig ind på en linje.


Der vil i det kommende skoleår blive oprettet fire 7. klasser med hver deres linje.


Det drejer sig om:

  • Medie og Håndværk
  • International
  • Idræt og Konkurrence
  • Science og Bevægelse

Formålet med linjeklasserne er først og fremmest at fastholde elevernes glæde og motivation for at gå i skole.


Det er et stort puslespil for skolen, at få elevernes ønsker til at gå op, og samtidig danne homogene klasser. I det kommende skoleår er det lykkes for skolen at få elevønsker, klassestørrelser og elevernes faglige profil til at passe, så der kan dannes fire nogenlunde lige store klasser på nær den ene klasse, hvor skolen gerne vil have 29 elever i klassen for at få puslespillet til at gå op.


Fredensborg Skole søger derfor Byrådet om dispensation til at oprette en 7. klasse på 29 elever.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven § 17.


Delegationsplanen for Fredensborg Kommune 2014 – 2017.

Kompetence

Indstilling nr. 1 Børne – og Skoleudvalget


Indstilling nr. 2 Byrådet.

Indstilling

1 At orienteringen tages til efterretning.


2 At Fredensborg Skole får tilladelse til at oprette en 7. klasse på 29 elever.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 08-05-2017

  1. Orienteringen taget til efterretning.

  1. Anbefaler administrationens indstilling. Børne – og Skoleudvalget bemærker, at de støtter anbefalingen rent undtagelsesvist.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Anbefaler Børne – og Skoleudvalgets indstilling.

Nr.134 - Affaldssituationen på Karlebo Flugtskydebane – status og beslutning om næste skridt

Sagsnr.: 15/7535

 

Beslutningstema

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget skal tage stilling til, hvorvidt Fredensborg Kommune skal nedlægge forbud mod fortsat drift af Karlebo Flugtskydebane, indtil vilkår i miljøgodkendelse om renholdelse og fjernelse af affald på skydebaner er overholdt. Udvalget skal endvidere tage stilling til, om der også skal indgives politianmeldelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund


Driften af Karlebo Flugtskydebane er reguleret af vilkår i miljøgodkendelse af 2. marts 1998. I forhold til renholdelse og fjernelse af affald gælder følgende: 


”Vilkår 12: Karlebo Sogns Jagtforening påtager sig det fulde ansvar for områdets renholdelse og fjernelse af affald m.v. Dvs. at afskudte patronhylstre, nedskudte lerduer samt andet affald skal opsamles og bortskaffes via de kommunale ordninger efter særskilt aftale.”


Fredensborg Kommune har ved tilsyn konstateret, at Karlebo Flugtskydebanes ikke overholder dette vilkår.


Sagsforløb

Ved besigtigelse på skydebanen i marts 2015 har administrationen konstateret, at jagtforeningen gennem en årrække ikke har ryddet op på nedfaldsområdet i mosen. Lerduestumper og hele lerduer ligger spredt på nedfaldsområdet. Indenfor de områder, hvor de ikke-ramte lerduer falder ned, er der dannet store tuer af lerduer. Der ligger endvidere store mængder af plasthaglskåle fra de afskudte patroner. Det kan konstateres, at jorden visse steder indeholder store mængder lerduer og plasthaglskåle, som gennem årene er blevet overvokset af vegetation og dermed indlejret i det øverste jordlag. De lerduer og plasthaglskåle, der har været anvendt på skydebanen, nedbrydes ikke i naturen. Administrationen har på den ældste del af nedfaldsområdet fundet hele lerduer, som er produceret før 1990. (Billeder af områder med lerduer og plasthaglskåle før oprensning er vedlagt som bilag 1).


Fredensborg Kommune er som tilsynsmyndighed forpligtet til at føre tilsyn med, at vilkår fastsat i miljøgodkendelser overholdes. Administrationen indskærpede derfor den 26. maj 2015 overholdelse af nævnte vilkår 12.

Det fremgår af indskærpelsen, at store tuer af lerduer skal oprenses senest 1. juli 2015 og at hele nedfaldsområdet skal fremstå som oprenset på jordoverfladen senest den 1. april 2016.


Karlebo Sogns Jagtforening har herefter foretaget oprydning af to omgange – dels i forsommeren 2015 og dels i marts 2016. Begge gange har administrationen efterfølgende været på tilsyn.

 

Med tilsynsbrev af 21. juli 2015, blev oprensning af lerduetuer godkendt, dog med bemærkning om, at tørsugning ikke er tilstrækkelig til fuldstændig oprensning, og at der skal suppleres med mere manuel oprensning til vinter når hele området skal oprenses. På dette tidspunkt (juli 2015) er mosen dækket af vegetation og det resterende affald ikke synligt, men der er en hørbar knasen ved færden i mosen.


Ved tilsyn i marts 2016 kan det konstateres at der er områder med lerduer, der slet ikke er inddraget i oprydningen, og i og under den visne vegetation ligger der stadig mange lerduer og plasthaglskåle. Indskærpelsen tog sigte imod, at ”hele nedfaldsområdet skal fremstå som oprenset på jordoverfladen”. Administrationens samlede vurdering er derfor, at indskærpelsen af 26. maj 2015 ikke er efterkommet på tilfredsstillende vis.


Karlebo Sogns Jagtforening skal derfor senest 26. april 2016 dels redegøre for den udførte oprydning i mosen og dels fremsende en plan for, hvordan foreningen vil følge op med yderligere oprensning på jordoverfladen.


Fra april 2016 frem til marts 2017, har der således pågået sagsbehandling med henblik på at bringe jagtforeningen til at efterkomme indskærpelsen fuldstændigt senest den 1. april 2017 (Sagshistorik er vedlagt som bilag 2).


Administrationen har senest været på besigtigelse på skydebanen den 28., 29., 31. marts 2017 samt den 3. april 2017 (Udvalgte billeder fra tilsyn den 3. april 2017 er vedlagt som bilag 3).


Efter tilsyn den 3. april er det administrationens vurdering, at indskærpelsen af 26. maj 2015 fortsat ikke er efterkommet på tilfredsstillende vis.


Retsgrundlaget for håndhævelse

Da vilkår 12 om renholdelse og fjernelse af affald således ikke er overholdt, er der tale om et ulovligt forhold. Ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 68, skal tilsynsmyndigheden foranledige et ulovlig forhold lovliggjort, med mindre forholdet har underordnet betydning.

 

Administrativ håndhævelse

Kommunen kan håndhæve overtrædelsen af vilkåret administrativt efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 69, hvorefter tilsynsmyndigheden skal kræve, at det ulovlige forhold bringes til ophør. Efter § 69, stk. 1, nr.1 kan kommunen således forbyde fortsat drift på skydebanen indtil vilkåret om oprydning er opfyldt.

 

Dette håndhævelsesskridt standser driften af skydebanen midlertidigt, indtil vilkåret er overholdt. Det vil sige indtil hele nedfaldsområdet efter tilsynsmyndighedens vurdering fremstår som oprenset på jordoverfladen.

 

Det er efter praksis en forudsætning for at forbyde fortsat drift, at den, der er ansvarlig for driften ikke har vilje eller evne til at drive aktiviteten miljømæssigt forsvarligt. Der kan således kun nedlægges forbud mod fortsat drift, hvis det vurderes, at jagtforeningen ikke har vilje eller evne til at renholde området og fjerne affaldet, som beskrevet i miljøgodkendelsen.

 

Et mildere alternativ til et midlertidigt driftsstop, som i nogen situationer kan anvendes, er at fastsætte en længere tidsfrist for at bringe forholdene i orden. I dette tilfælde ville løsningen således være, at holde liv i indskærpelsen fra 2015 og give jagtforeningen en længere frist til at lovliggøre forholdene. Denne løsning vil indebære at skydningen kan fortsætte, og at der fortsat tilføres affald til området. For at sikre, at der sker en netto nedbringelse af affald fra området, vil denne løsning derfor indebære krav om løbende opsamling af affald, hvilket i mosen er vanskeligt.

 

Strafferetlig håndhævelse

Har en virksomhed ikke efterkommet eller forsøgt at efterkomme en indskærpelse inden for den givne frist, bør kommunen som tilsynsmyndighed i alle tilfælde vurdere, om der er grundlag for en politianmeldelse. I almindelighed bør der indgives politianmeldelse ved fristoverskridelse, med mindre særlige forhold taler imod dette.

 

Når der indgives politianmeldelse, kan politiet indlede en straffesag efter miljøbeskyttelseslovens § 110 med henblik på, at den ansvarlige for forholdet kan blive idømt en straf. Det er muligt at idømme juridiske personer, selskaber, foreninger mv. Straffen for overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven er som udgangspunkt en bøde. Der er også muligt at idømme den ansvarlige tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge den påbudte handling udført.

 

Hvis der indgives en politianmeldelse, er sagen i princippet ude af kommunens hænder, da det er politiet, som herefter afgør om anmeldelsen skal føre til efterforskning og tiltalerejsning. Dette håndhævelsesskridt har således ingen umiddelbar betydning for driften af skydebanen, som kan fortsætte uforandret.

 

Kommunen vil dog i en situation, hvor der er indgivet politianmeldelse, være forpligtet til også at iværksætte en administrativ håndhævelse over for det ulovlige forhold. Det vil således ikke være tilstrækkeligt for kommunen i den konkrete sag kun at indgive politianmeldelse og derudover ikke forholde sig til, at der fremdeles er et ulovligt forhold og en aktuel drift på banen.

 

Administrationens bemærkninger og vurderinger

 

Administrativ håndhævelse

Som det fremgår af den vedlagte sagshistorik, har der siden 2015 pågået løbende sagsbehandling.

 

På trods af mange besigtigelser på skydebanen og flere møder vedr. fældning, slåning, alternative opsamlingsløsninger, niveau af oprensning, fremsendelse af opsummerende skrivelser mm, har jagtforeningen den 1. april 2017 endnu ikke på tilfredsstillende vis iværksat den resterende oprydning i forhold til indskærpelsen, ligesom jagtforeningen ikke med rettidig omhu, på trods at påmindelser herom, har fremsendt arbejds- og tidsplan for oprydningen i 2017.

 

Jagtforeningen har i 2017 fældet krat og slået vegetation på nedfaldsområdet, som har været nødvendig for at få adgang til de områder af banen med mange lerduer, som jagtforeningen ikke inddrog i oprydningen i 2016.

 

På trods af, at områder med svært tilgængeligt affald herved er blevet forberedt til oprydning, er der kun udført oprensning på mindre dele af disse områder. Skydebanen har således ved oprydning både i marts 2016 og marts 2017 kun inddraget dele af nedfaldsområdet i oprydningen og har dermed undladt at renholde store dele af nedfaldsområdet.

 

I ugen op til 1. april 2017, har administrationen været på skydebanen 3 gange uden at se nævneværdige fremskridt i oprydningen, samtidig med at skydningen er fortsat som vanligt.

 

Det er administrationens opfattelse, at jagtforeningen ikke har accepteret niveauet for renholdelse, samt hvor stort et område der skal renholdes.

 

Ved oprydningen i 2017 har jagtforeningen valgt en dyr oprensningsløsning. Metoden er at ”støvsuge” affald op fra jorden. I de forsøgsområder, hvor støvsugning er afprøvet, efterlades områderne med store mængder affald i og ovenpå jorden. At metoden er dyr, sætter en naturlig begrænsning for, hvor stort et område, der er økonomi til at rengøre. Det er administrationens vurdering, at denne metode ikke kan stå alene, men at den skal suppleres med manuel oprydning for at opnå et tilfredsstillende resultat.

 

Manuel opsamling blev anvendt ved oprydningen i 2016. Her deltog jagtforeningens egne medlemmer i oprydningen. Jagtforeningen har ikke i denne omgang inddraget foreningen medlemmer.

 

Kommunen har den 15. marts 2017 formidlet kontakt mellem jagtforeningen og kommunens jobcenter, med henblik på at stille gratis arbejdskraft til rådighed for skydebanen til den manuelle opsamling. Jagtforeningen har ikke benyttet sig at dette tilbud. 

 

Administrationens vurdering ift. administrativ håndhævelse

På baggrund af ovenstående er det administrationens vurdering, at jagtforeningen ikke har vist tilstrækkelig vilje og evne til at renholde området og fjerne affaldet, som beskrevet i miljøgodkendelsen.

 

Kommunen reagerede i 2015 med en indskærpelse, som er det normale første håndhævelsesskridt. Nu to år efter må det konstateres, at indskærpelsen ikke har medført, at affaldsvilkåret i godkendelsen er efterlevet, og at der ikke er noget der tyder på, at det vil ske inden for en kort periode. 

 

Kommunens strategi de seneste to år med krav om affaldsfjernelse og udarbejdelse af handleplaner mm. har ført til, at en del affald er fjernet fra skydebanen, men ikke i tilstrækkelig grad.

 

Hvis kommunen fortsætter med at presse på for at få fjernet affald ved at forlænge tidsfristen og bede jagtforeningen om at udarbejde en ny handlingsplan for at lovliggøre forholdene, som alternativ til et driftsstop, vil det som tidligere nævnt indebære, at jagtforeningen løbende skal fjerne affald.

 

Det har ikke tidligere været praksis for jagtforeningen at opsamle affald løbende og det faktum at skydebanen er placeret i en mose gør, at det er meget vanskeligt at fjerne affald løbende på grund af det våde område og plantevækst i mosen.


Erfaringerne fra de seneste to år viser, at slåning af vegetation umiddelbart før oprensning giver de bedste muligheder for affaldsfjernelse. Det betyder i den nuværende situation, at forårstilvæksten i mosen, som er ved at skjule affaldet igen, skal slås endnu en gang inden oprydning kan blive effektiv. Slåning er dog kun mulig i perioden fra 15. juli – 15. marts af hensyn til fuglenes yngletid. Desuden vil slåning i gentagne år betyde en tilstandsændring ift. områdets § 3 beskyttelse efter naturbeskyttelsesloven hvor området vil skifte karakter fra mose til eng. Administrationen vurderer, at der vil kunne gives dispensation til slåning maksimalt 1-2 gange årligt. Slåning i perioden 15. juli -15. august vil være mest hensigtsmæssig.

 

Administrationen kan ikke anbefale dette alternativ til et driftsstop, da det i realiteten vil betyde, at jagtforeningen vil fortsætte skydningen uden at rydde affaldet op i mens. Næste skridt i sagen bør være et driftsforbud.

 

Det er således administrationens vurdering at kommunen skal håndhæve overtrædelsen af vilkåret administrativt efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, nr.1 og således forbyde fortsat drift på skydebanen indtil indskærpelsen om oprydning er opfyldt.

 

Kommunen har søgt ekstern juridisk rådgivning til dette spørgsmål, der støtter vurderingen.

 

Strafferetlig håndhævelse

Hvis der indgives en politianmeldelse er sagen i princippet ude af kommunens hænder, da det er politiet, som herefter afgør om en anmeldelse skal give anledning til efterforskning og tiltalerejsning. Dette håndhævelsesskridt har således ingen umiddelbar betydning for driften af skydebanen, som kan fortsætte uforandret.

 

Administrationens vurdering ift. strafferetlig håndhævelse

Det er administrationens vurdering, at der ikke skal anvendes

strafferetslig håndhævelse i denne sag, altså at kommunen ikke skal indgive politianmeldelse på nuværende tidspunkt. Administrationen anbefaler, at politianmeldelse først indgives, hvis driftsforbuddet ikke fører til, at der bliver ryddet op på området.

 

Karlebo Sogns Jagtforening er med brev af 25. april 2017 varslet i forhold til ovenstående og foreningen har fået en frist til den 5. maj 2017 til at udtale sig i sagen. Foreningens eventuelle bemærkninger er således ikke modtaget inden offentliggørelse af denne sag. Udvalget vil blive orienteret om eventuelle bemærkninger, før der træffes beslutning i sagen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Indstilling

  1. At kommunen nedlægger forbud mod fortsat drift på Karlebo Flugtskydebane indtil miljøgodkendelsens vilkår 12 om renholdelse og fjernelse af affald på skydebanen er overholdt.

  1. At kommunen ikke indgiver politianmeldelse på nuværende tidspunkt, men først, hvis driftsforbuddet ikke fører til, at der bliver ryddet op på området.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-05-2017

Den administrative indstilling punkt 1 sat til afstemning.

 

For stemte 6: B, F, C, O, Ergin Özer og Carsten Nielsen (A)

Imod stemte 1: Thomas Bak (V), idet han ikke ønsker, at der skal være et driftsstop da aktiviteten ophører 2. september 2017

 

Undlod at stemme 2: Lars Søndergaard (V) og Rasmus Østrup Møller (A)

 

Den administrative indstilling blev vedtaget.

 

Thomas Bak (V), F og O begærede sagen i Byrådet.

 

Den administrative indstillings punkt 2 blev vedtaget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Sagen blev drøftet.

Nr.135 - Buslæskærme - Aftale om reklamestandere

Sagsnr.: 17/9582

 

Beslutningstema

Der skal tages stilling til kontrakter vedr. reklamefinansieret byudstyr indgået mellem Clear Channel og de tidligere Karlebo og Fredensborg-Humlebæk Kommuner, herunder forlængelse til samme udløbsdato og den videre proces.

Sagsfremstilling og økonomi

Virksomheden Clear Channel ejer og driver et antal buslæskærme og vitriner i Fredensborg Kommune. Clear Channel råder over reklamepladsen på disse.

 

Clear Channel står for alt arbejdet i forbindelse med levering, opsættelse, renholdelse samt vedligeholdelse af læskærmene og afholder alle udgifter hermed. Clear Channel modtager reklameindtægter fra annoncører. Udstyret samt dets drift og vedligeholdelse er derved reklamefinansieret. For den ene af de to kontrakter kommunen har med Clear Channel betaler kommunen dog for elforbruget.


Kommunen har forpligtet sig til vederlagsfrist at stille areal til rådighed for opstilling af udstyret.



Aftalernes varighed

I den tidligere Karlebo Kommune er der givet tilladelse til opsætning af 21 buslæskærme og 5 vitriner. Tilladelsen blev givet af Byrådet i Karlebo Kommune den 20. marts 2002. (Jf. allonge af 15. juli 2002 mellem Karlebo Kommune og Clear Channel er aftalen gældende for udstyr i den tidligere Karlebo Kommune forlænget fra 1. januar 2003.) Den nuværende kontrakt udløber 1. januar 2018.

 

I den tidligere Fredensborg Humlebæk Kommune blev der givet tilladelse til 16 buslæskærme og 7 vitriner jf. aftale pr 29. maj 1997. (Kontrakten med det tidligere Fredensborg-Humlebæk Kommune er oprindeligt indgået med firmaet Trans-Media A/S den 9. juni 1997, men er overtaget af Clear Channel Danmark A/S den 1. april 2005.) Denne kontrakt løber frem til 1. april 2020.


Vedr. reklameretten

Reklameretten fremgår af aftalernes punkt 8. Clear Channel disponerer frit over reklamepladsen på udstyret i aftaleperioden. Retningslinjerne for reklamens form og indhold følger markedsføringslovens bestemmelser og det internationale reklamekodeks.  Reklame af polemisk art vendt mod kommunen, partipolitisk reklame, religiøs propaganda samt pornografisk reklame må ikke forekomme. Kommunen har ikke mulighed for at forholde sig specifikt til, hvad der reklameres for.


Indgåelse af nye kontrakter

Clear Channel har kontaktet Fredensborg Kommune om, at det ville være hensigtsmæssigt at koordinere udløbsdatoen på begge aftaler, og forslår at Karleboaftalen forlænges, så den udløber samtidig med kontrakten for Fredensborg, dvs. 1. april 2020.

 

Dette vil give mulighed for at lave et samlet udbud og dermed en samlet kontrakt for det reklamefinansierede udstyr. Frem mod dette udbud re der desuden fornøden tid til at indlede en dialog omkring det forventede samlede behov for byudstyr i kommunen fremover.


Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at de nuværende kontrakter i Fredensborg Kommune med fordel kan forlænges til samme udløbsdato.

Det vil give mulighed for at lave et samlet udbud af det reklamefinansierede byudstyr. 


Som en del af udbudsprocessen vil administrationen endvidere undersøge muligheden for at nye kontrakter om reklamefinansieret byudstyr, eventuelt  kan overgå til NSPV. NSPV drifter og vedligeholder busstoppesteder både i Fredensborg og Helsingør Kommune. Til orientering har Helsingør Kommune ligeledes kontrakt med Clear Channel. Denne udløber i 2021.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1.  At forlænge kontrakter til samme udløbsdato den 1. april 2020 vedr. reklamefinansieret byudstyr indgået mellem Clear Channel og det tidligere Karlebo Kommune og Fredensborg-Humlebæk Kommune.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-05-2017

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Anbefaler Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling. Det blev præciseret, at der i kontrakten skal gives mulighed for, at Fredensborg Kommune sikres ret til at købe reklameplads en uge om året.


Økonomiudvalget besluttede, at sagen sendes til orientering i Erhvervsrådet.

Nr.136 - Ensartet design af gadenavnskilte i kommunen

Sagsnr.: 17/9510

 

Beslutningstema

Beslutning om ensartet design af gadenavnskilte i kommunen, samt finansiering heraf.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Borgmesteren har foreslået at der skabes ensartethed i design af gadenavnskilte i kommunen.


Gadenavnskilte er typisk opstillet ved start og slut af en vej, samt ved vejkryds.


Nuværende skilte

I Fredensborg kommune er gadenavnsskiltene enten hvide med rød skrift eller blå med hvid skrift. De to forskellige design skyldes at der blev benyttet forskelligt design i de to kommuner som blev sammenlagt i forbindelse med strukturreformen i 2007.


Siden sammenlægningen er nye gadenavnsskilte i Fredensborg kommune udformet som blå skilte med hvid skrift.  Det er dette design som fremgår af kommunens designmanual.


Nordsjællands Park og Vej (NSPV) der har ansvaret for drift og vedligehold af skilte, har ikke en optælling af hvor mange skilte der findes med henholdsvis blå baggrund med hvid skrift og hvide baggrundmed rød tekst. Da man siden kommunesammenlægningen har anvendt blå skilte med hvid skrift, når et skilt er blevet udskiftet, er der sandsynligvis flest af denne type.


Udskiftning af eksisterende skilte

NSPV oplyser at der er 437 veje/vejnavne i Fredensborg Kommune. Nogle veje har kun et skilt, andre veje har en del skilte som følge af deres udstrækning og/eller mange kryds.


NSPV har som overslag vurderet at der skal skiftes ca. 1000 skilte for at skabe et ensartet design. Nogle steder skal galgen (standeren) som skiltet hænger i, også skiftes. Det vil overslagsmæssigt koste ca. 1000 kr. pr. skilt at udskifte til et andet design. Hertil kommer udgifter til eventuel udskiftning af galger.


NSPV vurderer på baggrund af ovenstående at der kan skabes ensartet design af gadenavnsskiltene for en udgift på ca. 1,5 mio. kr. Udskiftningen kan planlægges at foregå over 1-3 år. Der er ikke afsat midler til en sådan samlet udskiftning i hverken kommunens eller NSPVs budget. En samlet udskiftning forudsætter derfor en særskilt bevilling til dette.


Skiltene kan alternativt udskiftes til nyt design efterhånden som de bliver udtjent og alligevel skal udskiftes som en del af del løbende drift. Da gadenavnsskilte normalt har en meget lang levetid, vil denne model indebære at der først opnås ensartethed om mange år.


Administrationen foreslår at såfremt der ønskes et ensartet design i gadenavnsskilte og at dette ønskes indført inden for en overskuelig årrække, skal der afsættes særskilte midler hertil.

Bevilling

Der er ikke afsat bevilling til realisering af et ensartet design af gadenavnsskilte i kommunen. En realisering forudsætter bevilling på 1,5 mio.

Kompetence

Såfremt Plan-, Miljø- og Klimaudvalget anbefaler løsningen videresendes sagen til budgetforhandlingerne vedr. bevilling.

Indstilling

  1. At udvalget tager stilling til muligheden for at implementere et ensartet design af gadenavnskilte i kommunen, herunder finansiering af implementeringen. 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-05-2017

Udvalget anbefaler en løbende udskiftning af skilte styret af udskiftningsbehovet.

Sagen oversendes til økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Sagen blev taget af, da der er truffet beslutning i Plan-, Miljø – og Klimaudvalget.


Godkender Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.137 - Forslag til lokalplan L102 for Toelt Landsby

Sagsnr.: 15/28645

 

Beslutningstema

Vedtagelse af Forslag til Lokalplan L102 for Toelt Landsby.

Sagsfremstilling og økonomi

Principper for lokalplan

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget godkendte i januar 2016 principper for udarbejdelse af lokalplan L102 for Toelt Landsby som grundlag for den videre dialog med landsbyen

 

De godkendte principper for en lokalplan er følgende:

  1. At fastholde landsbyens grønne karakter og kompakte struktur
  2. At fastholde kulturhistoriske enkeltelementer som stengærder, grusveje, gadekær og skolestien til Nybo
  3. At fastsætte bestemmelser om bevaring af enkeltbygninger med høj SAVE-værdi og/eller stor fortællemæssig værdi for landsbyen
  4. At fastsætte bestemmelser om omdannelsesmuligheder for ejendomme hvor der ikke er bevaringsværdige bygninger, fx maksimale bebyggelsesprocenter, bygningshøjder og materialer
  5. At fastsætte bestemmelser der giver mulighed for omdannelse af landbrugsejendommen Toeltvej 43 til boligformål.

Processen

Fredensborg Kommune besluttede i marts 2010 at udarbejdelsen af et forslag til en lokalplan for landsbyen Toelt skulle prioriteres fremadrettet. Beslutningen blev taget i forlængelse af Kommuneplan 2009, hvor der blev udarbejdet landsbybeskrivelser for samtlige landsbyer uden lokalplan samt et ønske hos beboerne i Toelt, repræsenteret ved Toelt Landsbylaug, om en bevarende lokalplan for landsbyen.

 

Arbejdet med lokalplanforslaget blev igangsat i januar 2015 som et samarbejde mellem Toelt Landsbylaug og Fredensborg Kommune. Landsbylaugets bestyrelse fremlagde på et møde d. 23. august 2015 med landsbyens beboere et forslag til lokalplan som blev diskuteret. Landsbyens lokalplanforslag danner basis for nærværende lokalplanforslag, som er udarbejdet af Fredensborg Kommune på baggrund af en tæt dialog med hhv. landsbylaugets bestyrelse og alle landsbyens beboere, bl.a. ved to landsbyvandringer i april og maj 2016.


Lokalplanens indhold

Lokalplanens formål er overordnet at sikre bevarelsen af landsbyen med alle dens bevaringsværdige kvaliteter bygningsmæssigt, kulturhistorisk og landskabsmæssigt. Grundet Toelt landsbys beskedne størrelse og komplekse bygningsmasse har det været muligt og hensigtsmæssigt at arbejde detaljeret med bestemmelser for de enkelte ejendomme i landsbyen.

 

For at afspejle landsbyens udviklingshistorie er lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser fastlagt særskilt for 5 karakteristiske delområder med forskellige bevaringsværdier og udviklingspotentialer:

 

  • Delområde 1 - Siebjerggaard
  • Delområde 2 - Landsbyen
  • Delområde 3 - Planteskolen
  • Delområde 4 - Landsbygaden
  • Delområde 5 – Havehusene

 

Områdernes karakteristika beskrives som indledning til bestemmelserne for delområdet som helhed og for de enkelte ejendomme.

 

Lokalplanen fastlægger bestemmelser med det formål at sikre bevaring af landsbyens eneste firelængede gård, landsbyens bebyggelses struktur, dens afgrænsning mod det åbne land, de bevaringsværdige bygninger og enkeltelementer.


Der er i 2014 foretaget en SAVE registrering af bygninger i kommunen, som er opført før 1940. I Toelt landsby er der registreret 5 bygninger med bevaringsværdig 1-4 og 5 bygninger med bevaringsværdig 5-6. Lokalplanforslaget tager afsæt i denne registrering og på baggrund af landsbyens og administrationens konkrete vurdering af de enkelte bygninger er der fastlagt bevarings bestemmelser for bevaringsværdige bygninger i landsbyen med værdier fra 1-5 samt for en enkelt nyere bygning.


Lokalplanen fastlægger endvidere bestemmelser med det særlige formål at sikre udviklingsmuligheder for ejendomme uden ovennævnte bevaringsværdier eller bygninger der har mistet deres oprindelige funktion.


Lokalplanforslaget har desuden særligt fokus på at formidle stedets unikke identitet gennem en forståelse for landsbyens kulturhistorie og hvordan man kan aflæse historien i landsbyen som den fremstår i dag.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Forslag til Lokalplan L102 sendes i offentlig høring.


Bestyrelsen i Toelt Landsbylaug, samtlige grundejere og beboere i landsbyen orienteres direkte om udvalgets beslutning.

Indstilling

  1. At Forslag til lokalplan L102 for Toelt Landsby fremlægges i offentlig høring.
  2. At lokalplanforslaget ikke medfører behov for miljøvurdering, idet lokalplanforslaget kun medfører en mindre virkning på lokalt plan.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-05-2017

Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Anbefaler Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.138 - Stillingtagen til udvikling af Karlebovej 23

Sagsnr.: 16/1537

 

Beslutningstema

Stillingtagen til rammer for udvikling og salg af Karlebovej 23 i Karlebo

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Den 19. oktober 2015 besluttede Økonomiudvalget, at udvalgte kommunale ejendomme skulle undersøges med henblik på salg, herunder ejendommen matr. nr. 26b Karlebo By, Karlebo.


Ejendommen er omfattet af Lokalplan 37 for Karlebo landsby. Ifølge lokalplanens § 3.3 må området kun anvendes til offentlige formål i form af kommunal materielplads. Det betyder, at salg af ejendommen til eksempelvis boligformål vil forudsætte en ny lokalplan.


Administrationen foreslår at den nødvendige lokalplanlægning for Karlebovej 23 indgår i en kommende lokalplanproces for Karlebo landsby, som forventes igangsat i 2018. jf. særskilt dagsordenspunkt herom. Dette vil nemlig sikre en samlet helhedsplanlægning.



Karlebo landsby

Karlebo landsby ligger i et landskab der er udpeget som regionalt geologisk interesseområde pga. de istidsaflejringer, som er lokaliseret omkring Karlebo og Gunderød. Karlebo Bys ejerlav er udpeget som kulturmiljø, hvor konsekvenserne af udskiftning og udflytning for landskab, landsby og bebyggelsesstruktur står tydeligt frem. I selve Karlebo landsby er vejforløbet og bebyggelsens skala væsentlige bærende træk sammen med den åbne strækning med kig til markerne midt i landsbyen. Herudover bidrager de bevarede gårde, præstegården samt kirkegården med kirkegårdsmur til et idyllisk landsbymiljø.


I 2014 er der foretaget en SAVE registrering af bygninger opført før 1940 i kommunen. I Karlebo er der flere bygninger, som er udpeget som bevaringsværdige.  Boligerne er fortrinsvis opført som længehuse i 1½ plan. Placering af bebyggelse varierer i orientering mod vejen, hvilket bidrager til et interessant vejbillede.


Ejendommen Karlebovej 23

Karlebovej 23 er beliggende foran en karakteristisk firelænget gårdbebyggelse og ved siden af et stråtækt længehus. Fra ejendommen er der udsyn ud over marker.


Nær Karlebovej 23 ligger Karlebo Kirke, og fra ejendommen kan kirketårnet anes. Ejendommen ligger indenfor kirkebyggelinjen, hvilket betyder at der ikke må opføres bebyggelse højere end 8,5 meter


Der er deklareret en vandledning på ejendommen beliggende i den nordlige del af grunden.


Ejendommen har været anvendt som kommunal materielplads. I 1996 viste undersøgelser forurening, som førte til afgravning af mindre jordmængder to steder på grunden. I forbindelse med nærværende sag er det vurderet, at de tidligere undersøgelser ikke var tidsvarende, og at der manglede dokumentation for, at der ikke var efterladt restforurening på grunden. Der er derfor i 2016 gennemført supplerende undersøgelser på grunden.


Ved de supplerende undersøgelser blev der påvist mindre overskridelser af gældende kvalitetskriterier for oliekomponenter samt et mindre område med forurening med tjærekomponenter. Administrationen har været i dialog med Region Hovedstaden, som har tilkendegivet, at ejendommen kan undgå kortlægning som forurenet, hvis den konstaterede jordforurening afgraves, og det dokumenteres, at der ikke er efterladt forurening.


Ejendommen Karlebovej 23 i Karlebo er beliggende foran gårdbebyggelsen Karlebovej 25, hvor ejeren har 9 heste, svarende til 3,1 dyreenheder. For husdyrbrug med over 3 dyreenheder gælder, at det indenfor en afstand på 50 m fra en nabobeboelse ikke er tilladt at etablere anlæg, udvide eller ændre eksisterende husdyrbrug. Det betyder, at beboelse på ejendommen Karlebovej 23 vil kunne begrænse mulighederne for at udvide hesteholdet på Karlebovej 25.


Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, atejendommen kan anvendes til én helårsbolig under forudsætning af, at boligen etableres under særlig hensyn til landsbymiljøet, da ejendommen er beliggende indenfor et kulturmiljø. Inden at arealet udbydes til salg, bør jordforureningen oprenses.


Administrationen foreslår følgende rammer for udbud og salg:


Anvendelse

Anvendelsen fastlægges til boligformål i form af én helårsbolig. I henhold til planloven vil dette give mulighed for, at der på ejendommen kan drives liberalt erhverv i tilknytning til boligen under forudsætning af, at ejendommens karakter af bolig ikke ændrer sig.


Placering og omfang af bebyggelse

  • Bebyggelsesprocenten fastlægges i overensstemmelse med Lokalplan 37 for Karlebo landsby til 25 %.
  • Overkanten af soklen må maksimalt ligge 0,5 m højere end vejkoten, hvilket sikrer udkig til bagvedliggende ejendomme.
  • Garager/carporte og udhuse må ikke placeres foran boligbebyggelsen set fra vejareal, dvs. at de sekundære bygninger enten skal ligge på linje med boligbebyggelsen eller trukket tilbage fra facadelinjen mod vej. 
  • For at sikre et grønt vejbillede fastlægges en vejbyggelinje på 5 m fra Karlebovej.

Udformning af ny bebyggelse

  • Ny bebyggelse skal opføres i respekt for landsbymiljøet
  • Ny bebyggelse opføres som et længehus med en maksimal husdybde på 8 m. Facaderne skal fremstå med traditionel fagdeling.  
  • Taget udføres som saddeltag med ikke-reflekterende røde vinge teglsten (45 til 50 graders hældning). Max glans 20.
  • Bygningens højde til tagryggen må ikke overstige 7 m.
  • Facaderne udføres i pudset murværk.
  • Sekundære bygninger som garager og udhuse skal opføres i tilsvarende materialer som boligen eller opføres i træværk.

Veje og stier

Der må maksimalt etableres én overkørsel pr. ejendom og denne må maksimalt være 4 m bred.


Ubebyggede arealer og øvrige forhold

  • Hegn mod vej skal være levende evt. med et trådhegn på maksimalt 120 cm placeret bag det levende hegn.
  • Regnvand kan håndteres lokalt på ejendommen.
  • Eventuelle solfangere/solceller skal fremstå integreret i tagfladen. Eventuelle varmepumper skal placeres således, at de ikke opleves synlige fra Karlebovej
  • Campingvogne, både og øvrigt oplag skal afskærmes mod Karlebovej af levende hegn.
  • Der må maksimalt terrænreguleres +/- 0,5 m.

Økonomi

Med henblik på at undgå at Karlebovej 23 kortlægges af regionen som forurenet , har administrationen indhentet tilbud på oprensning af forureningen. Af tilbuddene vurderes det, at afgravning og bortskaffelse af forurenet jord samt efterfølgende dokumentation vil koste i størrelsesordenen kr. 100.000. Administrationen foreslår, at udgiften til oprensning og dokumentation vedr. forurening financieres af den forventede salgsindtægt.

Bevilling

Udgift til oprensning og dokumentation vedr. forurening anslås til kr. 100.000.

Administrationen foreslår, at udgiften finansieres af den forventede salgsindtægt.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At oprensning af jordforurening på Karlebovej 23 i Karlebo igangsættes.
  2. At udgift til oprensning finansieres af salgsindtægten.
  3. At arealet efter oprensning af jordforurening udbydes til salg i overensstemmelse med de ovenstående rammer for udbud og salg.
  4. At den nødvendige lokalplanændring for ejendommen indgår i en kommende lokalplanproces for Karlebo landsby.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-05-2017

Den administrative indstilling anbefales. De nærmere rammer for udformning af byggeri afventer den kommende lokalplanproces.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Godkender Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.139 - Revision af Fingerplanen, spor 1

Sagsnr.: 16/13231

 

Beslutningstema

Orientering om forslag til revision af Fingerplanen, spor 1 samt stillingtagen til høringssvar.

Sagsfremstilling og økonomi

Erhvervsstyrelsen har udsendt forslag til revision af Fingerplanen, spor 1 i offentlig høring. Høringssvar skal indsendes senest den 29. maj 2017.


Fingerplanen revideres i to spor:

·     Det igangværende spor 1 som har fokus på afgrænsede ændringer af Fingerplanen

·     Et efterfølgende spor 2, hvor det skal afdækkes, om der er behov for mere grundlæggende ændringer af Fingerplanens bestemmelser.

 

Revisionens spor 1 er gennemført med afsæt i forslag fra kommuner. I april 2016 blev de 34 kommuner i hovedstadsområdet inviteret til at indsende forslag til afgrænsede ændringer, der aktuelt trænger sig på og kan bidrage til vækst og udvikling i hovedstadsområdet under hensyntagen til natur og miljø, derunder grønne kiler.


Fredensborg Kommune indsendte fire konkrete ændringsønsker, som I de forløbne år har været fremsat og/eller politisk besluttede:

1.Ændring af kystkilen mellem Kokkedal og Nivå

2.Mulighed for naturbørnehave i kystkilen ved Nivå (ved Lergravene)

3.Mulighed for udvikling af Karlebo landsby (to konkrete ønsker)

4.Mulighed for byafrunding ved Fredensborg (ved Endrupvej)


Grundet en kort tidsfrist i foråret 2016 var der ikke mulighed for fagudvalgsbehandling af Fredensborg Kommunes ønsker. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget blev orienteret om revisionen den 3. maj 2016, og brevet til Erhvervsstyrelsen blev afsendt af borgmesteren.


Hvad Fredensborg Kommune fik med

I forslaget til revision af Fingerplanen, spor 1 er mulighed for udvikling af Karlebo landsby og byafrunding ved Endrupvej i Fredensborg (jf. punkt 3 og 4 ovenfor) medtaget betinget. De ønskede muligheder er beskrevet i bilag 1.


At ændringsforslagene er medtaget betinget betyder, at de konkrete udbygningsønsker skal forhandles og aftales med Erhvervsstyrelsen. Det er afgørende for en aftale, at Fredensborg Kommune kan godtgøre, at den ønskede udbygning er af lokal karakter og/eller en afrunding af et bysamfund. Hvad der forstås ved afrunding afhænger bl.a. af bysamfundets fremtidige rolle, dets størrelse, om det er en stationsby eller landsby osv. Afrunding indebærer, at der sigtes mod en endelig byafgrænsning, og at byvækst er beskeden i forhold til den eksisterende bebyggelse og tager hensyn til landskabet.


Det skal desuden bemærkes, at en eventuel videre planlægning for de nævnte muligheder også skal inddrage spørgsmålet om rækkefølgen af byudvikling i Fredensborg og landområdet.


Hvad Fredensborg Kommune ikke fik med

Fredensborg Kommunes ønsker til ændret afgrænsning af kystkilen mellem Kokkedal og Nivå, og til ændrede bestemmelser for kystkilerne (jf. punkt 1 og 2 ovenfor) er ikke med i revisionens spor 1. Det skyldes at kystkilernes afgrænsning og indhold er et principielt spørgsmål, som tages op i revisionens spor 2.


Andre forhold af betydning for Fredensborg Kommune

Forslaget til Fingerplanens revision, spor 1 indeholder arealmæssige justeringer for en lang række af kommunerne i hovedstadsområdet. Der er efter administrationens vurdering ingen af disse justeringer, der berører Fredensborg Kommunes interesser.


Fingerplanens arealudlæg og bestemmelser om større, regionale trafikanlæg er ikke ændret i revisionens spor 1. Disse spørgsmål kan tages op i revisionens spor 2.


Fingerplanens afgrænsning og bestemmelser for kystkilerne er ligeledes ikke ændret i revisionens spor 1. Spørgsmål og ønsker hertil er som nævnt henvist til spor 2.


Administrationens vurdering

Administrationen vurderer at muligheden for byafrunding ved Fredensborg, som er medtaget betinget, burde medtages uden betingelser. Det konkret ønskede areal ved Endrupvej er på tre sider omgivet af bymæssig bebyggelse og på den fjerde side afgrænset af en dobbeltsporet hovedsti. Arealet er desuden af meget beskeden størrelse set i forhold til Fredensborg by.


Administrationen anbefaler på grundkag af ovenstående, at Fredensborg Kommune afgiver høringssvar til Erhvervsstyrelsen, der kvitterer for mulighederne for udvikling af Karlebo landsby og foreslår, at arealet ved Endrupvej kan inddrages ubetinget i byområdet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Fredensborg Kommune afgiver høringssvar til Erhvervsstyrelsen, der kvitterer for mulighederne for udvikling af Karlebo landsby og foreslår, at arealet ved Endrupvej kan inddrages ubetinget i byområdet.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-05-2017

Anbefaler administrationens indstilling. C tog forbehold.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Anbefaler Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.140 - Revision af Fingerplanen, spor 2

Sagsnr.: 17/4724

 

Beslutningstema

Byrådet skal træffe beslutning om, hvilke ønsker til ændringer der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, i forbindelse med spor 2 af revisionen af Fingerplanen – Landsplandirektiv for hovedstadsområdet.

Sagsfremstilling og økonomi

Revision af Fingerplanen

I april 2016 blev en revision af den gældende Fingerplan igangsat (Fingerplan 2013 – Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning).


Fingerplanen revideres i to spor:

·     Et igangværende spor 1 som har fokus på afgrænsede ændringer af Fingerplanen

·     Et efterfølgende spor 2, hvor det skal afdækkes, om der er behov for mere grundlæggende ændringer af Fingerplanens bestemmelser.


Høringssvar til spor 1 behandles i særskilt dagsordenspunkt.

Dette dagsordenspunkt omhandler spor 2 som giver de 34 hovedstadskommuner mulighed for, at komme med ønsker til større ændringer i Fingerplanen. Administrationen har foretaget en generel vurdering af Fingerplanens hovedprincipper. Herudover har Administrationen modtaget forskellige private ønsker til ændringer af Fingerplanen. Begge dele vil blive beskrevet og vurderet i dagsordenspunktet. Indledningsvist bliver der i nedenstående givet en gennemgang af Fingerplanens hovedprincipper.


Fingerplanens hovedprincipper

Fingerplanen fastsætter overordnede retningslinjer for den kommunale planlægning i hovedstadsområdet. Formålet er at der skabes en helhedsorienteret udvikling af hovedstadsområdet, således at der sikres velfungerende trafikforhold, attraktive bymiljøer og fritidsområder samt landskabelige kvaliteter.


For Fredensborg Kommune er det særligt følgende principper i Fingerplanen der har betydning for den kommunale planlægning:


1- Byfingrene
Fingerplanen har fået sit navn, fordi områderne udlagt til byudvikling antager formen af en hånd. Håndfladen repræsenterer i denne analogi det indre storbyområde, som omfatter centralkommunerne og det omkringliggende, sammenhængende byområde ud til Motorringvej 3. Byfingrene repræsenterer kommunerne omkring det overordnede banenet ud til de fem købstæder: Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge, samt til Farum og Amager. Byerne Kokkedal, Nivå og Humlebæk er en del af den byfinger der slutter i Helsingør. Resten af Fredensborg Kommune ligger i et område som i Fingerplanen betegnes som ’Det øvrige hovedstadsområde’.


Fordelene ved at byudvikle hovedstadsområdet i en fingerstruktur er mange, men helt overordnet er formålet, at få samlet byudviklingen omkring den overordnede infrastruktur, så prisen for udlæg til elementer som internet, vand, varme og kloakering minimeres, og så borgerne sikres nem adgang til det overordnede vejnet og til offentlig transport. Fingerplanen fastsætter derfor bestemmelser om, at byudvikling i byfingrene som udgangspunkt skal foregå i de store stationsnære byer. Som tidligere nævnt ligger Kokkedal, Nivå og Humlebæk i ’Helsingør-byfingeren’, og kommunen skal derfor sørge for, at byudviklingen primært sker omkring disse byer, og ikke i de tilstødende landområder. Der kan dog stadig ske byudvikling i Fredensborg by da den ikke ligger inden for nogle af byfingrene. Der kan ligeledes ske mindre byudvikling i kommunens landsbyer. Dette kræver dog at der redegøres for, at udviklingen sker på et bæredygtigt grundlag, dvs. at der planlægges så den overordnede infrastruktur, i form af vand, varme, kloakering og vejnet kan følge med udviklingen, og så det sikres, at der tages hensyn til de omkringliggende natur- og kulturlandskaber.

 

2 - Grønne kiler og kystkiler

Fingerplanen udlægger grønne kiler imellem byfingrene samt grønne ringe, der binder kilerne sammen på tværs af byfingrene. Hovedformålet med kilerne er at sikre store bynære landskaber – fri for byudvikling – til bybefolkningens rekreation og friluftsliv. Sikring af grønne områder til det almene friluftsliv har været et vigtigt princip i Fingerplanen siden den første version blev trykt i 1947. I revisionerne af Fingerplanen i hhv. 2007 og 2013 har man valgt at fastholde rekreation og friluftsliv som et vigtigt princip for planen. Med et til stadighed stigende indbyggertal og med en stigende tilflytning til landets større byer, er de grønne områder omkring byerne i hovedstadsområdet under pres. Man har derfor fundet det nødvendigt, at sikre at disse områder ikke udlægges til boligformål eller erhverv, men bevares som grønne åndehuller, hvor byboerne kan få en pause fra storbyernes larm og trængsel.


I Fredensborg Kommune er udlagt tre grønne kiler som skal friholdes for byudvikling. Disse benævnes ’kystkiler’ i Fingerplanen. Kilerne strækker sig fra Nivå bugt og ind imellem byerne Kokkedal / Nivå, Nivå / Humlebæk og Humlebæk / Espergærde.

 

3 - Stationsnærhed

For at understøtte ovenstående princip omkring byudvikling langs byfingrene, arbejder Fingerplanen med et stationsnærhedsprincip. Med dette princip sikrer Fingerplanen, at stationsnære områder forbeholdes boligformål med høj bebyggelsesprocent samt at større kontorvirksomheder placeres i nær tilknytning til stationerne. På denne måde sikres, at den offentlige transport fremstår som et godt alternativ til biltransport for pendlerne. For Fredensborg Kommune berør dette stationsnærhedsprincip stationerne i Kokkedal, Nivå og Humlebæk. Fredensborg station ligger udenfor byfingerstrukturen. For denne station gælder stadig krav om en høj boligtæthed nær stationen, men der er ikke mulighed for udlægning af større kontorvirksomheder her, da denne funktion forbeholdes byerne i byfingeren.


4 - Regional infrastruktur

Som tidligere nævnt, er en af Fingerplanens hovedopgaver at koordinere byudviklingen med trafiksystemet, så der opnås en by med kvalitet og et effektivt miljømæssigt bæredygtigt transportmønster.


Hovedstadsområdet er i dag udgjort af radialer der strækker sig fra København og ud til de fem købstæder – Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød, Helsingør og Farum. Radialerne er betjent med skinnebåren kollektiv transport i form af S-tog, regional-tog og Metro samt af motorveje eller andre overordnede vejforbindelser. På tværs af radialerne løber ringveje som forbinder de omkringliggende kommuner. Fingerbyens trafiksystem var oprindeligt primært orienteret mod de centrale dele af storbyen. I dag går trafikstrømmene i højere grad end tidligere på tværs af byfingrene. For at sikre, at der kan tilvejebringes yderligere vejanlæg til aflastning af det fremtidige pres på både radialer og ringveje, er der i Fingerplanen udlagt arealer som skal friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg.


I Fingerplan 2013 er i Fredensborg Kommune udlagt areal til udbygning af to nye veje. Den første løber fra Køge, øst om Lillerød, igennem Kirkelte og Fredtofte hvorefter den tiltænkes at blive tilkoblet Helsingørmotorvejen ved Kokkedal. Arealet der reserveres til nyt vejudlæg (transportkorridoren) har en bredde på ca. 1 km, og har en klar afgrænsning som er målfast og digitaliseret. Den anden reservation er til en forlængelse af overdrevsvejen som tiltænkes et forløb fra krydset mellem Overdrevsvejen og Isterødvejen i Hillerød og til en tilkobling af Helsingørmotorvejen et sted nord for Humlebæk. Reservationen fremgår af et kortbilag til Fingerplan 2013, men er kun skitsesat og er ikke digitaliseret med en præcis placering og bredde.



Administrationens vurdering og anbefaling af Fingerplanens hovedprincipper

 

Ad 1, 2 - Byfingrene og kystkiler

Fredensborg Kommune er en del af et stort karakteristisk dødislandskab. Dette landskab er blevet skabt over mange 100.000 års istider, hvor kilometerhøje gletchere har formet og presset landskabet til den bølgede form vi ser i dag. Dette landskab med høje bølgeformede grønne marker og relativt dybe lavninge med mindre og større søer, er en af de vigtigste attraktioner for borgere og tilflyttere til kommunen. Allerede i starten af 1900 tallet så man en klar tendens til, at befolkningen specifikt valgte at bosætte sig nord for København, da dette område indeholder et af de flotteste naturlandskaber på Sjælland.


Administrationen anbefaler, at Fingerplanen fastholder princippet om at koncentrere byudvikling i ’byfingeren’, i umiddelbar tilknytning til Kokkedal, Nivå og Humlebæk, og at de grønne kiler imellem kystbyerne opretholdes, så det sikres at borgerne har nem adgang til smukke naturlandskaber friholdt for byggeri og erhverv.


Administrationen anbefaler dog, at man indstiller følgende to generelle ændringer til de grønne kiler i Fingerplanen:


a)       I Fingerplanen kan der hverken etableres overjordiske eller underjordiske tekniske anlæg indenfor områder som er udlagt til grønne kiler. Administrationen anbefaler, at det indstilles for erhvervsstyrelsen, at dette ændres, således at der kan etableres underjordiske tekniske anlæg, som kun i ubetydeligt omfang er synlige over jorden. I fremtiden kan dette nemlig være med til at sikre, at hovedstadens kommuner, og herunder Fredensborg, vil kunne lave bæredygtige løsninger i form af jordvarmeanlæg, spildevandsanlæg o. lign. på placeringer der hverken vil komme borgere eller natur til last.


b)       Da de grønne kiler skal forbeholdes natur og friluftsliv, giver Fingerplanen ikke mulighed for udlæg af nogen form for butikker i områderne. Administrationen mener dog at det ville være fornuftigt, at anføre nogle undtagelser til denne regel. Helt konkret har administrationen modtaget et ønske fra Fredensborg Forsyning, om at etablere genbrugsbutik i Karlebo Vandtårn nord for Kokkedal. Vandtårnet ligger lige ved siden af en genbrugsplads og der vil derfor være en åbenlys synergi mellem forretning og butik. Administrationen mener, at sådanne bæredygtige løsningsforslag burde modtages med kyshånd, i en tid hvor befolkningstal og specielt forbrug og affald stiger drastisk. Administrationen anbefaler derfor, at det indstilles for erhvervsstyrelsen, at der indarbejdes undtagelser i Fingerplanen, som sikrer at der fremadrettet kan skabes bæredygtige løsninger som den ovennævnte.




Ad 3 - Stationsnærhed

Princippet om stationsnærhed er indarbejdet i gældende Kommuneplan 2013 og er videreført i forslag til kommuneplan 2017. Administrationens vurdering er, at princippet om stationsnærhed er gavnlig, både for den regionale og kommunale udvikling. På et regionalt plan er der en klar gevinst i, at få sikret at så mange pendlere som muligt benytter sig af de eksisterende større offentlige transportlinjer, hvorved omkringliggende veje samtidig aflastes. På et kommunalt niveau sikrer princippet om stationsnærhed, at kommunen kan tilbyde et stort antal af borgere og kontorvirksomheder en placering med let adgang til tog og bus, og med kort transporttid til det indre København.


Ad 4 -Transportkorridor / Overdrevsvejens forlængelse

Administrationen vurderer, at de to udlagte vejarealer skaber nogle uhensigtsmæssige begrænsninger for udviklingen af kommunen.


Administrationen anbefaler, at det indstilles for erhvervsstyrelsen, at indskrænke og præcisere arealreservationen til transportkorridor. Arealreservationen har på nuværende tidspunkt en bredde på ca. 1 km og løber hen over landsbyerne Kirkelte og Fredtofte samt en del af landsbyerne Gunderød, Vejenbrød og Toelt. Et øget detaljeringsniveau for arealreservationen, baseret på en konkret linjeføring for eventuel vej og bane vil give kommunen og de berørte grundejere større sikkerhed med hensyn til fremtidige risici og dermed også et større råderum i forhold til ønsker om permanent bebyggelse langs strækningen.


Administrationen anbefaler, at det indstilles for erhvervsstyrelsen, at man fra statslig side tager stilling til en linjeføring for forlængelsen af Overdrevsvejen. Kommunen kan ikke administrere efter et vejudlæg som kun findes i en upræcis skitseform. Hvis staten ønsker at reservere areal til en fremtidig forlængelse af Overdrevsvejen, anbefales det at det sker med en konkret arealreservation som digitaliseres.


Administrationen anbefaler herudover, at det indstilles overfor erhvervsstyrelsen, at der kun vælges en af de to ovenstående arealreservationer til fremtidigt vejudlæg. Fredensborg Kommune bliver på nuværende tidspunkt ’gennemskåret’ af to markante arealreservationer, hvilket er hæmmende for kommunens mulighed for at skabe vækst i de berørte områder.

 

Ønsker fra grundejere til ændringer og administrations vurdering og anbefaling

I forbindelse med revisionen af Fingerplanen, er der blevet indsendt flere forskellige private ønsker til ændringer. Administrationen har samlet disse ønsker i et vedlagt notat. Fra notatet fremgår også administrationens vurdering og anbefaling af ønskerne.


Nedenstående liste viser en opridsning af de forskellige private ønsker til ændringer.


Vandtårnsvej 2, 2980 Kokkedal

Ønske om arealbytte og ny anvendelse af bygninger

Matr. 1ø Niverød By, Karlebo

Ønske om nyt boligudlæg

Matr. 12e Avderød By, Karlebo

Ønske om nyt boligudlæg

Matr. 11e Vejenbrød By, Karlebo m.fl.

Ønske om arealbytte

Matr. 7d Vejenbrød By, Karlebo

Ønske om nyt erhvervs- eller boligudlæg

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Fredensborg Kommune indsender ønsker til revision af Fingerplanen, spor 2 i overensstemmelse med anbefalingerne i sagsfremstilling og notat.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-05-2017

Anbefaler administrationens indstilling med tilføjelse om:

  • at Fredensborg by ønskes omfattet af samme udviklingsmuligheder som byerne i fingerstrukturen.
  • at der skal laves en tydeliggørelse af indstillingen til brug for den videre politiske behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Anbefaler Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling med udgangspunkt i den bilagte præcisering.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod, idet Liberal Alliance

1) Ønsker ejerforholdene omkring areal A belyst, idet dette er foreslået udlagt til kystkileareal.

2) Ikke mener, at det er en opgave for en genbrugsstation at drive genbrugsbutik, der fint kan drives af frivillige

3) Ønsker at imødekomme ønskerne indsendt af grundejerne af matrikel 1ø, matrikel 12e og matrikel 7d.

Nr.141 - Forslag til lokalplan F116 og kommuneplantillæg nr. 17 for detail- og erhvervsområde ved Præstemosevej i Fredensborg

Sagsnr.: 16/35136

 

Beslutningstema

Stillingtagen til forslag til lokalplan F116 for særligt pladskrævende ved Præstemosevej, Fredensborg.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan–, Miljø- og Klimaudvalget godkendte den 10. januar 2017 principperne for et lokalplanforslag for særligt pladskrævende varer, kontor og serviceerhverv ved Præstemosevej i Fredensborg.


Lokalplanområdet og eksisterende forhold

Planområdet omfatter et areal på omkring 7.700 m2 ved Kongevejen i Fredensborg. Området ligger i byzone. Mod øst afgrænses området af Kongevejen med bagvedliggende bolig- og erhvervsområde. Mod syd, nord og vest afgrænses området af et eksisterende udbygget erhvervsområde. Området har tidligere været anvendt af Sika Danmark A/S, men er i dag ubenyttet, da den nuværende ejer ikke selv har behov for at udnytte pladsen


Lokalplanforslaget

Lokalplanforslaget giver mulighed for at etablere butik til særligt pladskrævende varer samt kontor- og serviceerhverv, gør-det-selv vaskeanlæg og selvbetjenings-tankanlæg på Præstemosevej 4A, 4B, matr. nr. 7gy, 7gz, Asminderød By, Asminderød i Fredensborg.


Der fastlægges i lokalplanforslaget bestemmelser for bebyggelsesprocent, maksimal antal etager, maksimal højde, materialeudtryk, skiltning samt konkret placering af anvendelserne på ejendommene, heriblandt placering af parkeringspladser.


Ændringer

Siden Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets godkendelse af principperne for planlægningen den 10. januar 2017, har udvikler fremsendt ønske om ændringer til lokalplanforslaget. Udvikleren ønsker mulighed for også at etablere et selvbetjenings-tankanlæg på ejendommen. Administrationen anbefaler at ønsket imødekommes, dog med de forbehold som nævnes i afsnittet "Miljøvurdering".


Kommuneplan 2013 og tillæg nr. 16

Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2013 omfattet af rammeområde FE02


De eksisterende rammebestemmelser er følgende

•        Anvendelse: Erhvervsområde

•        Maks. bebyggelsesprocent: 45 % for den enkelte ejendom

•        Maks. Højde: 8,5 meter

•        Miljøklasse: 3

•        Andet:

a) Områdets anvendelse fastsættes til erhvervsformål, industri- og større værkstedsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed, engroshandel samt forretningsvirksomhed, der har tilknytning til de pågældende erhverv.

b) Det bebyggede areal for hver enkelt ejendom må ikke overstige 38 %.

c) I områdets nordlige del må opføres en bygning med en  samlet højde på 10 m og i den sydlige del en bygning med en højde på 9 m

d) I området må der ikke placeres virksomheder, som kan virke generende i forhold til omgivelserne


Lokalplan F116 er ikke i overensstemmelse med Kommuneplanens rammebestemmelse og rækkefølgebestemmelse. Det er derfor nødvendigt med et tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013. Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013 fremlægges samtidig med denne lokalplan.



Ved vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 17 fastsættes følgende nye rammebestemmelser for området:


•        Anvendelse: Særligt pladskrævende varer, kontor og serviceerhverv

•        Max bebyggelsesprocent: 45 % for den enkelte ejendom

•        Maks. Højde: 8,5 m

•        Miljøklasse: 1 – 3

•        Andet: Områdets anvendelse fastsættes til detailhandel i form af særligt pladskrævende varer samt erhvervsformål i form af kontor og serviceerhverv, herunder vaskehal og tankanlæg


 

Miljøvurdering

Fredensborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens § 3, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget. I forbindelse med screeningen har kommunen særligt haft fokus på støj og jordforurening i planområdet:


  • De nye aktiviteter i planområdet vil generere noget støj, og tæt ved området findes boliger. Der er derfor udarbejdet en støjredegørelse som sikrer, at aktiviteterne i området kan overholde de gældende støjgrænser.

  • I planområdet er registreret jordforurening. Der vil derfor blive fastsat krav til jordhåndtering og afledning af spildevand på grunden, således at forureningen ikke kommer til at udgøre en fare for miljøet. Kravene bliver først fastsat i forbindelse med selve etableringen af de nye aktiviteter.

Borgerinddragelse

Vedtages de indstillede punkter, vil lokalplanforslaget blive sendt i otte ugers offentlig høring, hvor det vil være muligt at komme med bemærkninger til planlægningen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Forslag til lokalplan F116 for særligt pladskrævende ved Præstemosevej samt tilhørende forslag til kommuneplantillæg fremlægges i offentlig høring.
  2. At planforslagene ikke medfører behov for miljøvurdering, idet lokalplantillægget kun medfører en mindre virkning på lokalt plan.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-05-2017

Anbefaler administrationens indstillinger.

 

For stemmer 7: A, V, B og C

 

Imod stemmer 1: O idet man er bekymret for de trafikale konsekvenser.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Anbefaler Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling efter afstemning:


For stemte:7 Thomas Lykke Pedersen (A), Per Frost Henriksen (A), Hans Nissen (A), Lars Simonsen (B), Lars Søndergaard (V), Ulla Hardy Hansen (C), Helle Abild Hansen (I)


Imod stemte: 4 Tinne Borch Jacobsen (V), Flemming Rømer (O), Hanne Berg og Henriette Brandt (Ø)



Økonomiudvalget stemte efterfølgende om Plan-, Miljø og Klimaudvalget indstilling uden tankanlæg og vaskehal:


For 8: Thomas Lykke Pedersen (A), Per Frost Henriksen (A), Hans Nissen (A), Lars Simonsen (B), Lars Søndergaard (V), Ulla Hardy Hansen (C), Helle Abild Hansen (I), Flemming Rømer (O).


Imod 2: Hanne Berg (F) og Henriette Brandt Pedersen (Ø)


Tinne Borch Jacobsen (V) tog forbehold.

Nr.142 - Anvendelse af restbevilling fra fejlkoblingsprojektet

Sagsnr.: 11/25622

 

Beslutningstema

Beslutning om anvendelse af restbevillingen for fejlkoblingsprojektet.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget behandlede sidst sagen om opsporing af fejlkoblinger på mødet den 7. februar 2017. Udvalget fik herunder forelagt resultaterne af fejlkoblingsprojektet, projektets økonomi samt administrationens vurdering af, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt for nuværende at videreføre det kommunale projekt med yderligere opsporinger af 1000 ejendomme. Baggrunden er, at det vurderes, at projektet har dækket de områder, hvor der har været størst sandsynlighed for fejlkoblinger, som vedrører udledning af urenset spildevand til vandløb og søer. Der foreligger nu et stort arbejde i at følge op med myndighedsbehandling af de 250 fundne fejlkoblinger.

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede den 7. februar 2017, at anbefale Fredensborg Forsyning A/S bestyrelse, at drøfte projektets resultater og videreførelse af projektet inden udvalget træffer endelig beslutning om brug af resten af anlægsbevillingen. Derudover ønskede udvalget en uddybende orientering om den fremadrettede indsats med henblik på at forebygge nye fejlkoblinger.

 

Forsyningens bestyrelse har efterfølgende behandlet sagen på deres møde den 21. februar 2017. Bestyrelsen besluttede, at undersøgelse af uvedkommende vand i kloaksystemet fremover sker i forbindelse med Fredensborg Forsynings realisering af kommunens klimatilpasningsplan samt den løbende TV-inspektion af Forsyningens kloaksystem. Fredensborg Forsyning har oplyst, at de i den forbindelse vil stå for projektledelse og opsporingsarbejdet, mens kommunen udfører myndighedsarbejdet med at følge op på de fejlkoblinger Forsyningen finder ved opsporingen.

 

Administrationens vurdering 

Administrationen vurderer, at Forsyningens beslutning om at opspore fejlkoblinger i klimatilpasningsplanens risikoområder giver god mening, idet det hindrer uvedkommende vand optager kapaciteten i Forsyningens ledningssystem. Endvidere vurderes det hensigtsmæssigt, at Forsyningen selv opsporer fejlkoblinger i forbindelse med den løbende TV-inspektion, og at der således ikke længere udføres en systematisk opsporing i større stil, idet områder med størst sandsynlighed for fejlkoblinger er undersøgt i projektet.

 

Administrationens indsats vil være fokuseret på myndighedsarbejde og løbende tilsynsarbejde med henblik på at forebygge nye fejlkoblinger (se særskilt orienteringssag om dette).

  

Projektets økonomi og det videre forløb

Såfremt Plan-, Miljø- og Klimaudvalget anbefaler at følge Forsyningens og administrationens anbefalinger vil der være et overskud på det afsatte anlægsbudget, når opfølgningen på det igangværende opsporingsarbejde er færdigt. Der er pt. ca. 2,7 mio. kr. tilbage af anlægsbevillingen.

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget anbefalede den 7. februar 2017, at der afsættes 0,3 mio. kr. af restbevillingen til skønnede merudgifter ved etablering af rundkørsel i Humlebæk. Byrådet har i sag om fremrykning af budget til etablering af rundkørsel i Humlebæk behandlet 27. februar 2017 godkendt denne ændrede disponering.

 

Administrationen forventer at anvende ca. 1,3 mio. kr. over 3 år til udbedring af fejlkoblinger. Beløbet til udbedring af fejlkoblinger dækker supplerende analyser, projektledelse og evt. sagsomkostninger til retssager, jf. Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets møde den 7. februar 2017.

 

Såfremt dette besluttes kan et restbeløb på 1,16 mio. kr., dermed overføres til kommunekassen.

 

Økonomiudvalget træffer beslutning om bevillingsændringer.

 

Anvendelse af restbevilling (1.000 kr.)

 

Poster/år

2017

2018

2019

Ialt

Udbedring af fejlkoblinger

433

433

434

 

Merudgift rundkørsel i Humlebæk

300

 

 

 

Til kommunekassen

1.160

 

 

 

I alt

1.893

433

434

2.760

Bevilling

Beslutning i sagen har følgende bevillingsmæssige konsekvenser:

At restbevillingen ved BR 30-4 periodiseres mellem årene 2017-2019.

At 0,3 mio. kr. af anlægsmidlerne til fejlkobling afsættes til etablering af rundkørsel i Humlebæk.

At 1,16 mio. kr. overføres til kommunekassen.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven § 30 – jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016 om miljøbeskyttelse.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget for så vidt angår fejlkoblingsprojektets videre forløb.

Økonomiudvalget for så vidt angår ændringer i bevillingsforhold.

Indstilling

  1. At der af de bevilligede anlægsmidler afsættes 1,3 mio. kr. til opfølgning og udbedring af fejlkoblinger i årene 2017-2019,
  2. At der af de bevilligede anlægsmidler afsættes 0,3 mio. kr. til projektet vedr. etablering af rundkørsel i Humlebæk,
  3. At restbeløbet på 1,16 mio. kr. overføres til kommunekassen.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-05-2017

 

Den administrative indstilling pkt 1 anbefales at indgå i budgetrevisionen med den i tabel 1 beskrevne fordeling.

 

Indstillingens pkt. 2 er besluttet af Byrådet under behandling af sag om Fremrykning af budget til etablering af rundkørsel i Humlebæk den 27. februar 2017.

 

Indstillingens pkt. 3 anbefales med den bemærkning, at de uforbrugte midler ønskes overført til politikområde 3 til udvalgets disponering på vej og trafikområdet.

 

Punktet overføres til Økonomiudvalgets beslutning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Godkender Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling. For så vidt angår indstillingens punkt 3 anbefaler Økonomiudvalget, at restbeløbet overføres til kommunekassen.

Nr.143 - Orientering

Beslutningstema

Orientering om status på udbud af Humlebæk Bibliotek

Henvendelse fra byrådsmedlem

Orientering om de kommende kandidatmøder

Orientering om Lorrys arrangement om kommunalvalget

Generalforsamlingen i forsyningen i forbindelse med det kommende byrådsmøde

Status på salg af Lindelyvej

Nr.144 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsfremstilling og økonomi

145. Godkendelse af dagsorden - Lukket

146. Evt. salg af matr. nr. 4gb Brønsholm - Lukket

147. Fredensborg Skole, Vilhelmsro, status på byggeriet – Lukket

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

145. Godkendelse af dagsorden – Lukket

Dagsordenen blev godkendt.


146. Evt. salg af matr. nr. 4gb Brønsholm – Lukket

Anbefaler administrationens indstillinger.


147. Fredensborg Skole, Vilhelmsro, status på byggeriet – Lukket

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling.