20-02-2017 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Lars Søndergaard (V)

Afbud

Ingen

Nr.31 - Godkendelse af dagsordenen

Tinne Borch Jacobsen (V), Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017


Dagsordenen blev godkendt.


Sag 32 blev udsat til Økonomiudvalgets møde i marts. Sag 54 og sag 58 overføres til åben dagsorden.

Nr.32 - Gode kvadratmeter i Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 16/7600

 

Beslutningstema

Orientering om benchmarking analyse baseret på areal og udnyttelse på skoler og institutioner.

 

Centerchef Anette Arendt Barnkob deltager under punktet.

Sagsfremstilling og økonomi

Indledning

Arbejdet med bygnings- og lokaleoptimering blev iværksat i forlængelse af budgetseminaret forår 2013. Ekstern rådgiver Signal arkitekter gennemgik efter godkendt kommissorium en bygningsanalyse på skole- og dagtilbud samt kultur og fritidsområdet. Økonomiudvalget godkendte efterfølgende en proces, hvor man i fase 1 fokuserede på løsningsmodeller for bygningsoptimering på kultur- og fritidsområdet. Af de i projektet fremlagte optioner blev nedrivning af Nørredamsvej 20 og udlejning af ledig kapacitet ved Laden til Per Gyrums skole godkendt.

 

Økonomiudvalget besluttede i sag af 16/11-15 om bygningsoptimering fase 2 - skole og daginstitutionsområdet, at der skulle arbejdes videre med en optimering af arealudnyttelse på skole og daginstitutionsområdet. Ikke umiddelbart ved afhændelse af bygninger, men med at åbne skole og daginstitutionsbygningerne, så de i højere grad er til rådighed for foreninger og aftenskoler.

Anvendelsesgraden øges ved at flere brugere anvender samme areal.

 

På denne baggrund har Center for Ejendomme og Intern Service (CEIS) i samarbejde med ekstern konsulent udført en benchmark-analyse med basis i data for arealer og udnyttelsesgrad på skoler og daginstitutioner. Data er sammenholdt med demografiudviklingen. Data er fra 2015.

 

Som ved alle analyser tager det tid at indsamle og verificere 100 pct. korrekte data, og der kan være data, som skal tilrettes. Men analysen giver et overblik og giver anledning til eftertanke og nogle essentielle spørgsmål som: Har vi de korrekte bygninger? Det rigtige antal m2? Anvender vi bygningerne korrekt?  Hvilke ejendomme bør udvides? Hvor skal der evt. bygges nyt? Bør vi have færre men bedre m2?

 

 

Benchmarkinganalysens resultater

Fredensborg kommune råder over ca. 88.000 m2 på skole området og knap 18.000 m2 på daginstitutionsområdet. De to områder udgør dermed en meget væsentlig andel af kommunens samlede bygningsmasse.

 

For skoler er der i henhold til Bygningsreglementet (BR) et krav om, at der skal være et tilstrækkeligt stort rumindhold i forhold til antallet af børn og ansatte. I normalklasser skal der være et rumindhold på mindst 6 m3 pr. person.

 

For daginstitutioner er der i henhold til bygningsreglementet et krav på frit gulv areal på mindst 3 m2 pr barn i vuggestuer og 2 m2 pr barn i børnehaver.

Jf. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) anvisning 230 kan børneinstitutioner inddeles i 3 kvalitetsniveauer:

Kvalitetsniveau C (minimum jf. BR10 kapitel 3.4.2)

      Vuggestue: min. 3 m² pr. barn

      Børnehave: min. 2 m² pr. barn

-Kvalitetsniveau B

      Vuggestue: min. 4,5 m² pr. barn

       Børnehave: min. 3,5 m² pr. barn

-Kvalitetsniveau A

Som B suppleret med aktivitetsrum.

 

Benchmarkanalysen viser, at der er meget stor forskel på antal m2 pr elev/barn inden for både skoler og daginstitutioner.

 

Skoler:

På skole området i Fredensborg Kommune er der et gennemsnitligt Brutto Drift Areal (BDA) på 22,3 m2 pr elev og et gennemsnitligt primært areal på 10,4 m2 pr elev. Ved det primære areal medregnes alene de arealer, der indgår i elevers ophold (klasselokaler, grupperum, legerum mm).

På landsgennemsnit er der et BDA på 19,4 m2 pr elev.

 

Nivå Skole Nord har det højeste BDA på 38,4 m2 pr elev, mens Fredensborg skole, Benediktevej, har det laveste på 11,1 m2 pr elev.

Humlebæk skole Ud (Baunebjergvej) har det højeste primære areal på 17,7 m2 pr elev, mens Langebjergskole har det laveste på 5,7 m2 pr elev.

 

Overordnet viser benchmarkanalysen, at der samlet på skole området, hvis man ønsker at fastholde et gennemsnitligt BDA på 22,3 m2 pr elev, fra 2018 er overskud af m2 på grund af nedgang i elevtallet.

Hvis man vedtager et mål om, at Fredensborg kommune skal ligge på et BDA som landsgennemsnittet på 19,4, vil der være yderligere arealer til rådighed.

 

Analysen viser, at der er stor forskel på demografiudviklingen og elevkapaciteten i de enkelte bysamfund. I Nivå og Kokkedal er der allerede i dag større kapacitet til rådighed end der er elever, hvilket betyder et overskud af m2.

 

I Humlebæk og Fredensborg har man generelt et lavere BDA og primær areal end gennemsnittet i kommunen. Men igen ses variationer, hvor Humlebæk Skole UD eksempelvis har et BDA på 35,3 m2 pr elev, mens Langebjergskole ligger på 13,3 m2 pr elev.

 

Daginstitutioner:

På daginstitutionsområdet er der et gennemsnitligt Brutto Drift Areal (BDA) på 9,9 m2 pr barn og et gennemsnitligt primært areal på 5,4 m2 pr barn. Dvs. et højere kvalitetsniveau end A jf. SBI´s anvisning. (Det primære areal er direkte sammenligneligt med bygningsreglementets krav og SBI´s anvisning.). På daginstitutionsområdet ligger Fredensborg imidlertid under landsgennemsnittet, der er et BDA på 11 m2 pr barn.

 

Polarstjernen har det højeste BDA på 32,4 m2 pr barn, mens Østervejens Børnehus har det laveste på 7,1 m2 pr barn.

Bøgegården har det højeste primære areal på 10,7 m2 pr barn, mens Solstrålen har det laveste på 2,5 m2 pr barn.

  

Demografiudviklingen på daginstitutionsområdet viser et fald i perioden 2016 til 2020, hvorefter antallet af børn igen stiger. Benchmarkinganalysen viser overordnet, at der i dag er overskud af areal i alle bysamfund på nær i Fredensborg - ved det nuværende ”kvalitetsniveau”.

 

Ved fastholdelse af det nuværende gennemsnitlige primære areal på 5,4 m2 vil man i 2023 mangle areal på institutionsområdet. Hvis man arbejder med en målsætning om et kvalitetsniveau på A, B eller C vil man stå i modsatte situation og der vil være arealer til rådighed for anden anvendelse – eller frasalg.

 

Benchmark-analysen vil blive gennemgået på Økonomiudvalgets møde.

 

 

Driftsudgifter

CEIS har sideløbende opgjort driftsudgifter på skole og daginstitutionsområdet. Dette er opgjort på baggrund af forbrug i 2015.

 

Emne

Skoler kr. i alt

Skoler kr. pr m2

Daginstitutioner kr. i alt

Daginstitutioner kr. pr m2

Forsikring

1.114.562

13

174.079

10

El, vand, varme

9.670.666

110

4.013.497

227

Ejendomsskat

3.036.657

35

1.094.121

62

Renovation

566.297

6

369.464

21

Drift, vedlige

6.449.237

73

2.868.621

162

Rengøring

10.330.195

118

2.451.513

138

Udearealer

1.773.000

20

724.110

41

Legepladser

754.817

9

633.313

36

Sum

33.695.431

383

12.328.717

696

 

Oversigten viser, at der i gennemsnit anvendes 383 kr. pr m2 til drift af en skole, mens der i gennemsnit anvendes 696 kr. pr m2 til drift af en daginstitution.

 

I ovenstående oversigt indgår vintertjenesten ikke. Det kan endvidere oplyses, at forsikringspræmie falder fra år 2016 med ca. 50 pct. pga. besparelser opnået gennem nyt udbud.

 

Samlet udgør driftsomkostningerne til bygningsdriften af skoler og daginstitutioner godt 46 mio. kr. årligt. Det er op til en politisk afvejning at afgøre om det er det rette, for meget eller for lidt. Men der er tale om løbende driftsomkostninger, der ved en optimering kunne frigøres til anden prioritering, f.eks. flere pædagoger, social- og sundhedsassistenter eller lærere. Pointen med benchmark-analysen er at synliggøre, at vi har en meget varieret og historisk bestemt arealudnyttelse i dag og at der er et betydeligt politisk råderum, hvis man ønsker at sætte nogle målsætninger op for området.

 

  

Porteføljestyring

CEIS overordnede kerneopgave er, at sikre optimale fysiske rammer og understøtte kerneopgaverne hos brugerne af de kommunale ejendomme.

 

Vores brugere opfatter ofte bygningerne og kvadratmeterne som et frit og ”gratis” gode og har ikke umiddelbart fokus på optimering af arealer.

 

Vi er normalt gode til at stille nye krav, når behovet øges, mens der ikke er samme incitament til at reducere i omfang, når det går den anden vej. Oftest anvendes de arealer, der er til rådighed, også når antallet af brugere og aktiviteter falder.

 

Men de fortsat øgede krav til budgetter og ressourcer kræver, at der sikres en optimal anvendelse af vores arealer og der løbende tilpasses og konverteres arealer til anden anvendelse eller disse overskydende arealer afhændes. Hver kvadratmeter mindre betyder besparelser på drift, rengøring og vedligeholdelse.

 

I forbindelse med det videre arbejde omkring afklaring af bygningernes fremtidige anvendelse og udnyttelse, er det vigtigt, at benchmark-analysen også sammenholdes med bygningernes geografiske placering, deres tilstand og forbrug samt med bygningernes egnethed til de givne formål.

 

Det kan oplyses, at der pt pågår bygningssyn med ekstern rådgiver på alle kommunens skoler. Resultater herfor forventes at foreligge primo 2017.

 

Men at komme i mål med at optimere arealerne og reducere i omkostningerne kræver en struktureret, konsekvent og løbende gennemgang af porteføljen.

 

Udover ovenstående ”hårde” data, kan der vedtages mål for arealnormer til de forskellige aktiviteter. Skal en daginstitution eksempelvis have et primært areal på et A, B eller C kvalitets niveau. Ligeledes bør det afdækkes om nogle sekundære m2/områder, som eksempelvis depoter, gange mv., med fordel kan reduceres eller omdannes til primære formål. Og om flere brugere kan anvende samme arealer.

 

At sikre at Fredensborg Kommune har de fornødne og passende bygninger i forhold til vores behov kræver, at vi betragter og udvikler kommunens ejendomsportefølje ud fra et helhedsperspektiv med klare til- og fravalg - både i det enkelte bysamfund, men også samlet for hele kommunen.

 

Case Humlebæk

Et eksempel på, at en helhedsbetragtning i et bysamfund kunne være relevant, er Skoler i Humlebæk. Ud fra primære arealer og elevtal kan flg. beregnes:

·               Humlebæk Skole Ind (Gl Strandvej) anvender 6,5 m2/elev

·               Humlebæk Skole Ud (Baunebjergvej) anvender 17,7 m2/elev

·               Langebjergskolen anvender 5,7 m2/elev

 

Ved analyse af evt. optimeringsmuligheder mv. er der flere faktorer udover udnyttelsesgrader og demografi der bør tages i betragtning, f.eks.:

- tilstand af bygninger

- vedligeholdelsesomkostninger

- efterslæb/oprettende vedligehold

- driftsomkostninger

- forventet restlevetid

- beliggenhed i forhold til brugere

- lokalplaner

 

Det kan tilføjes, at Humlebæk Skole Ud er opført efter samme koncept og periode som den nu nedrevne Asminderød Skole, dvs. at der må påregnes betydelige omkostninger forbundet med den fremtidige brug. Eksempelvis vil facaderenoveringer inkl. fjernelse af PCB være meget omkostningskrævende, herudover er størsteparten af de tekniske installationer skjulte i nedstøbninger og har tillige passeret forventet levetid.

 

Det er selvsagt ikke på kort sigt hverken muligt eller ønskværdigt at rive alle kommunens eksisterende bygninger ned og bygge nyt. Men en bevidst politisk prioritering af og målsætning for, hvor meget man ønsker at bruge på bygningsdrift og hvor meget man ønsker at bruge på f.eks. løn, materialer mv. kan med afsæt i Fremtidens Fredensborg danne afsæt for en langsigtet strategi for ny- og ombygning.

 

 

Anbefaling

Det anbefales, at økonomiudvalget tager benchmark-analysen til efterretning og at benchmark-resultaterne inddrages i drøftelserne i det fremadrettede arbejde med Fremtidens Fredensborg.

 

Det er administrationens vurdering, at der ved en øget fokus på og optimering af arealer i både skoler og daginstitutioner vil kunne opnås varig nedgang i driftsudgifterne og samtidig mere kvalitet pr m2.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen om benchmark-analysen tages til efterretning.
  2. At administrationen anmodes om at kvalificere analysen yderligere som afsæt for en konkret, langsigtet strategi for en optimeret arealudnyttelse til politisk drøftelse først i den nye byrådsperiode.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Sagen blev udsat til Økonomiudvalgets møde i marts.

Nr.33 - Økonomisk Orientering - Januar 2017

Sagsnr.: 16/12923

 

Beslutningstema

Økonomisk Orientering pr. 31. januar 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomisk Orientering giver en status for kommunens drifts- og anlægsbudget, likviditet, bevillingsreserver samt folketallet.

Status for drift og anlæg
Denne udgave af økonomisk orientering giver status for drifts- og anlægsbudgettet ved udgangen af januar 2017.

Drift

Ved udgangen af januar 2017 har kommunen afholdt driftsudgifter for 177,6 mio. kr., hvilket er 751.000 kr. mere end på samme tidspunkt i 2016. De 751.000 kr. svarer til en stigning på 0,4 pct., hvilket er på niveau med inflationen i 2016. Hvis man tager højde for inflationen er forbruget dermed stort set uændret sammenlignet med sidste år.  


Anlæg

Ved udgangen af januar 2017 er der et nettoforbrug på anlægsområdet på 2,4 mio. kr. hvilket er 2,3 mio. kr. lavere end på samme tidspunkt sidste år.
Det samlede nettoanlægsbudget for 2017 er på 121,4 mio. kr., heraf er de 40,5 mio. kr. overført i forbindelse med budgetrevisionen per 30. november 2016.

Tabel 1. Forbrugsprocent på drift og anlæg

 

januar 2016

januar 2017

Drift

7,2

7,3

Anlæg

14,9

1,9


Kommunens likviditet
Kommunens likviditet var ved udgangen af januar 2017 140,9 mio. kr. hvilket er er 11,9 mio. kr. mere end ved starten af året.

 

Tabel 2. Kommunens likviditet (365 dages gns. i mio. kr.)

 

januar 2016

december 2016

januar 2017

Likviditet

39,9

129,0

140,9

 

Figur 1. Udvikling i kommunens likviditet frem til 31. januar 2017

 

Bevillingsreserver

Kommunens bevillingsreserver fremgår af tabel 3. Sammenlignet med Økonomisk orientering for december er driftsreserven reduceret med sammenlagt 16,6 mio. kr. mens anlægsreserven er reduceret med 4,3 mio. kr. De 20,8 mio. kr. indgår i finansieringen af udfordringerne i budgetrevisionen per 30. november 2016.  

Tabel 3. Status for kommunens bevillingsreserver (i mio. kr.)

2017

2018

2019

2020

Driftsreserven

12,9

16,5

16,8

16,8

Anlægsreserven

7,0

8,7

10,0

10,0

Folketal
Kommunens folketal var per 2. februar 2017 40.442 borgere. Folketallet er dermed reduceret med 3 borgere siden 1. januar. Reduktionen i folketallet dækker over et fødselsoverskud på 4 borgere og en nettofraflytning på 7 borgere.  

Tabel 4. Folketal i Fredensborg kommune (primo)

 

januar 2015

januar 2016

januar 2017

februar 2017

Folketal

39.739

40.080

40.445

40.442


Tabel 5. Ændringer i folketallet fra 1. januar til 2. februar 2017

 

Ændring

Tilflytning

291

Fraflytning

-298

Fødsel

33

Dødsfald

-29

Befolkningstilvækst

-3

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Orienteringen blev taget til efterretning med de faldne bemærkninger til en yderligere kvalificering af den månedlige orientering.

Nr.34 - Statsskove og ejendomsskat

Sagsnr.: 16/35681

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om korrektion af ejendomsskat på statsskove i Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Med afsæt i ekstern henvendelse fra advokatvirksomhed har kommunen iværksat et arbejde med at korrigere ejendomsskatteopkrævningen på statsskovene.


Vurderingen er, at statsskovene ikke længere drives erhvervsmæssigt.

Ved revideringen af naturbeskyttelsesloven i 2004 fik statsskovene et ændret fokus – skovene tilbyder nu naturoplevelser med aktiviteter for befolkningen med mountainbikestier, diversitet i plante- og dyreriget mv. Grundlaget for vurderingen er de lovgivningsmæssige og faktuelle ændringer af den statslige skovdrift i Danmark, hvor overskud på skovdriften har en sekundær prioritering og hvor der ikke budgetteres med et overskud.


Hvis statsskovene drives erhvervsmæssigt skal de beskattes som produktionsjord og dermed betale grundskyld. Når statsskoven ikke drives erhvervsmæssigt, skal der ikke betales grundskyld, men i stedet skal der opkræves offentlig dækningsafgift. Det er forskellen i de to former for ejendomsskat, som giver en korrektion i opkrævningen af Naturstyrelsen.


Fredensborg Kommune har flere områder med statsskove. Den eksterne vurdering er, at korrektionen af ejendomsskatten på statsskovene til ikke-erhvervsdrift vil kunne bidrage med en årlig merindtægt på ca. 1,8 mio. kr. For 2017 forventes det at kunne opkræve den korrigerede ejendomsskat fra andet kvartal i 2017, hvormed den forventede merindtægt i 2017 bliver forholdsmæssigt mindre.


Umiddelbart vil dette give kommunen en merindtægt fremadrettet, idet dækningsafgiften ikke indgår som en parameter i udligningen kommunerne imellem. Naturstyrelsens udgifter er derimod øget og det må forventes, at der i fremtiden vil kunne komme en ændring på dette område, således at kommunerne ikke længere vil have denne merindtægt.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet den endelige budgetkorrektion for 2017 tages med ved budgetrevisionen 30. april 2017.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.35 - Budgetseminar april 2017

Sagsnr.: 17/1992

 

Beslutningstema

Tema og materialer til budgetseminariet i april 2017 forelægges med henblik på godkendelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådets første budgetseminar afholdes den 28. april. Med aprilseminariet tages der hul på de indledende drøftelser for det kommende budget for 2018-21. Ligeledes er det intentionen med seminariet, at Byrådet med aprilseminariet drøfter eventuelle rammer samt giver retning for bestillinger til budgetseminariet i august.

 

Tema for aprilseminariet

Økonomiudvalgets besluttede på sit møde i januar, at der ikke arbejdes med en fremrykket budgetproces og afsættet for aprilseminariet er derfor den normale budgetproces. Administrationens lægger op til et arbejdsseminar, hvor der drøftes de overordnede rammer for budgetforhandlingerne for budget 2018-2021, og hvor byrådet giver en retning for augustseminariet.

 

Tidligere år har der på aprilseminariet været eksterne oplægsholder, der lægger op til politiske drøftelser om et tema, som optager Byrådet. Således var der f.eks. i april 2016 eksterne oplæg om kernevelfærd og ”De nationaløkonomiske rammer set i et kommunalt perspektiv”. På aprilseminariet 2015 var der ikke oplæg ved eksterne oplægsholdere, men oplæg fra nogle af byrådets gruppeformænd om, hvordan de så Fredensborg Kommunes økonomiske udfordringer skulle håndteres.

 

Det foreslås, at der på aprilseminariet som afsæt for byrådets drøftelser programsættes et oplæg fra udvalgsformændene om udvalgets bud på de tre vigtigste perspektiver, der foreslås medtaget i den kommende budgetperiode 2018-2021. Oplæggene tænkes forud for budgetseminariet drøftet i det enkelte fagudvalg.  

 

Materialer til aprilseminariet

Materialerne til aprilseminariet foreslås igen i år at indeholde generelle nøgletal samt særlige nøgletal på udvalgte områder. Der foreslås således følgende materialer:

  1. Administrationens 1. budgetvurdering
  2. Fremtidens Fredensborg (anlægsoversigt)
  3. Nøgletal
  4. Særlige nøgletal på udvalgte områder

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At rammerne for afviklingen af budgetseminariet i april godkendes
  2. At de foreslåede materialer til budgetseminariet godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Godkender administrationens indstillinger.

Nr.36 - Beslutning om inddrivelse af restancer vedrørende ejendomsskat

Sagsnr.: 17/3251

 

Beslutningstema

Byrådet beslutter den fremtidige procedure for inddrivelse af kommunens tilgodehavender af ejendomsskatter

Sagsfremstilling og økonomi

Der har gennem en hel del år været udfordringer i SKAT med inddrivelse af de restancer, som særligt kommunerne har fremsendt til inddrivelse. 

 

Derfor har folketinget besluttet, at kommunerne fra den 2. februar 2017 overtager  tvangsinddrivelsen af ejendomsskat, rottebekæmpelse, skorstensfejerafgift og øvrige fortrinsberettiget krav.

 

Fortrinsberettigede krav er en række krav, som knytter sig til en ejendom, og fortrinsretten består i 2 år og 3 måneder. Det betyder at gælden vil blive dækket, før alle andre gældsposter i ejendommen, når ejendommen sælges.

 

Opgaven lå tidligere i kommunerne, men overgik til SKAT i 2005. I den mellemliggende periode har kommunerne kunne rykke for kravene, men ikke kunnet tilsige skyldnere til en udlægsforretning og efterfølgende sende en ejendom på tvangsauktion.

 

I en kort overgangsperiode vil SKAT og kommunen varetage inddrivelsen af restancer på ejendomme samtidig, da de krav der i dag er i til inddrivelse i SKAT, skal færdigbehandles dér.

 

Fredensborg kommune har ikke oversendt 2. rate ejendomsskat 2016 til skat og vil selv skulle foretage denne inddrivelse.

 

Kommunes opgave bliver efter endt rykkerprocedure følgende:

 

1.    Sende borgeren en tilsigelse til udlægsforretning. I den forbindelse vil der blive pålagt en retsafgift.

2.    Foretage udlæg i ejendommen - herunder oprette udlægsblad samt orientere skyldner m.v.

3.    Oversende sagen  til advokat, hvis der ikke betales efter ny kort frist.

4.    Løbende følge op på udlægget, såfremt der sker nye hændelser i sagen.

 

 

Advokaten sender kravet til fogedretten samt forestår evt. tvangsauktion. Advokaten møder for kommunen i Fogedretten, og omkostninger til advokaten pålægges skyldner ved tvangsauktion samt ved afværgelse af tvangsauktion.

 

Efter endt tvangsauktion oversender advokaten betalingen for ejendomsskatten til kommunen, der herefter udsteder samtykkeerklæring til køber af ejendommen.

 

Selve bemyndigelsen

For at det praktiske arbejde kan ske, er det nødvendigt med en bemyndigelse fra Økonomiudvalget til administrationen, som skal foretage udlæg i ejendommen (konkret sker det ved etablering af pantefogedfunktion i opkrævningsteamet i Borgerservice og Digitalisering), jf. bestemmelserne i Lovforslaget F 102 2016/2017. 

 

Økonomi

Fredensborg Kommune vil modtage ca. 120.000 kr. fra staten til dækning af opgaven via udligningsordningen.

 

Derudover vil kommunen have indtægter i form at de påløbne gebyrer og retsafgifter, som pålignes ved udlæg.

 

Øvrige forhold

 

Samtidig med fremsættelse af lovforslaget har regeringen lanceret boligudspillet ”Tryghed for boligejere”.

 

KL har meddelt, at regeringen forventes at fremsætte boligudspillet i Folketinget i foråret 2017. Såfremt boligudspillet vedtages i sin nuværende form, vil opgaven med opkrævningen af ejendomsskatterne overgå til SKAT (formentlig i 2019). Dermed vil overtagelsen af inddrivelsesopgaven af de kommunale ejendomsskatter være midlertidig.

 

KL har den 30. november 2016 afgivet høringssvar til lovforslaget om kommunal overtagelse af inddrivelse af kommunale fortrinsberettigede krav. KL bakker op om, at kommunerne overtager inddrivelse af ejendomsskatter og øvrige fortrinsberettigede krav, men finder det vigtigt at understrege, at en kommunal overtagelse af opgaven ikke bør være midlertidig.

 

Administrationen er enig i KLs betragtninger.

 

I forhold til inddrivelsesmuligheder og regler for forældelse mv. for øvrige krav vil der blive forelagt sag for Økonomiudvalgsmødet i marts.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Økonomiudvalget beslutter at give bemyndigelse til kommunens administration, så inddrivelse af ejendomsskatter foretages med henblik på tvangsauktion af de ejendomme, hvor skyldneren ikke kan betale restancer af ejendomsskatter.


I praksis vil det være kommunaldirektøren der giver bemyndigelse til at udøve hvervet som pantefoged for Fredensborg Kommune.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler administrationens indstilling, idet Økonomiudvalget i marts vil få en samlet orientering om de kommunale restancer.

Nr.37 - Orientering om ventilationssagen - Egedalsvænge

Sagsnr.: 16/25168

 

Beslutningstema

Orientering om status i ventilationssagen (indeklimasagen)  i Egedalsvænge.

Sagsfremstilling og økonomi

I fortsættelse af orienteringen til Økonomiudvalget senest på mødet den 24. januar 2017 følger hermed en status pr. 7. februar.


Økonomiudvalget blev på sidste møde orienteret om, at Teknologisk Instituts 5 undersøgelsesrapporter var på trapperne. Teknologisk Institut er i imidlertid i mellemtiden blevet bedt om sideløbende at udarbejde en sammenfattende rapport. Alle disse rapporter er under færdiggørelse.


På administrationens sidste møde med 3B forelagde 3B udkast til plan for den kommende tid.


Der er herefter planen, at Teknologisk Institut ca. den 28. februar skal forelægge sine foreløbige rapporter for 3B, Styrelsen for Patientsikkerhed, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik og Kommunen. Til samme møde bør også en sammenfattende rapport fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik foreligge.


De involverede parter skal herefter give en tilbagemelding til 3B den 6. marts, hvorefter 3B den 9. marts vil fremlægge sin plan for organisationsbestyrelsen. Administrationen forventer derfor at kunne give Økonomiudvalget en orientering om sagens status og den plan, 3B vil følge, på Økonomiudvalgsmødet den 20. marts. Administrationen vil så vidt muligt til samme møde have indhentet embedslægens vurdering af sagen, således at denne vurdering ligeledes kan forelægges Økonomiudvalget.


Det er det 3B’s hensigt at forelægge de indhentede rapporter og en plan for de tiltag, man vil iværksætte, på et beboermøde den 21. marts.


Det kan oplyses, at der har været yderligere 2 henvendelser fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik om patienter, hvis sygdomssymptomer, kan have relation til indeklimaet. Der foreligger herefter i alt 23 sådanne henvendelser.


Bortset herfra har der ikke været henvendelser fra beboerne eller andre, og der er heller ikke på statusmøderne med 3B fremkommet yderligere oplysninger, som Økonomiudvalget bør orienteres om.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssig betydning.

Retsgrundlag

Byfornyelsesloven og almenboliglovgivningen.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.38 - Lejerbo ansøger om godkendelse af lån med garanti til tagrenovering af Benediktehjemmet

Sagsnr.: 17/2669

 

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning fra Bendiktehjemmet om godkendelse af låneoptagelse med kommunal garanti til finansiering af tagrenovering.

Sagsfremstilling og økonomi

Lejerbo, Fredensborg har den 23. januar 2017 på vegne af Bendiktehjemmet (som formelt er almene ældreboliger) fremsendt ansøgning om tilladelse til at optage et 30 årigt kreditforeningslån på 3.951.000 kr. til finansiering af en tagrenovering med solpaneler. Der ansøges samtidigt om 100 % garantistillelse for lånet.


Benediktehjemmet består af 48 plejeboliger ejet af den almene ældreboligafdeling og et serviceareal ejet af kommunen. Det bemærkes, at kommunen for sit vedkommende har afsat et budget på 1 mio. kr. til renovering af taget på den del af bebyggelsen, som kommunen ejer. Tagrenoveringen af Lejerbos del og kommunens del bør ses i sammenhæng.


Lejerbo har ved de sidste par års styringsdialogmøder gjort opmærksom på, at en renovering af taget på Plejecenter Benediktehjemmet var nært forestående. Lejerbo har nu indhentet tilbud herpå. Tilbuddet omfatter også solpaneler.


Det samlede renoveringsprojekt har en anlægsudgift på 3.951.000 kr., der ønskes finansieret med det omtalte kreditforeningslån.


Betaling af ydelserne på lånet indarbejdes i afdelingens budget med en forventet lejeforhøjelse på 56,53 kr. pr. m2 pr. år, eller 4,59 % til følge, hvilket således også giver en merudgift for de arealer, som kommunen betaler for.


Installationen af solpaneler og produktionen herfra forventes at have en værdi på ca. 70.000 kr. pr. år, hvilket vil kunne reducere den omtalte lejeforhøjelse med 1,65 % til 2,94 %.


Budgettet er godkendt af afdelingens bestyrelse samt af Lejerbos organisationsbestyrelse.


Lejerbo har sammen med ansøgningen fremsendt lånetilbud fra Nykredit. Det fremgår af lånetilbuddet, at lånet er betinget af en 100 % kommunal garanti.


Det er administrationens vurdering, at en renovering af taget på Bendiktehjemmet er nødvendig, at installation af solpaneler er en god idé, og at den ansøgte finansiering er fornuftig. Administrationen kan derfor anbefale ansøgningen, og herunder at kommunen godkender at stille den ansøgte garanti.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet garantistillelse for almene boligafdelinger ikke påvirker kommunens låneramme.

Retsgrundlag

Almenboligloven § 29, stk. 1 m.fl.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det godkendes, at den almene ældreboligafdeling, Bendiktehjemmet optager kreditforeningslån på 3.951.000 kr. til finansiering af tagrenovering med solpaneler.

  1. At kommunen påtager sig at stille 100 % garanti for lånet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.39 - Ansøgning om tilladelse til jagt på kommunale arealer

Sagsnr.: 08/26858

 

Beslutningstema

Danmarks Jægerforund, Fredensborg foretager indberetning om jagt på kommunale arealer for 2016 og søger om nye jagttilladelser på de samme arealer også for 2017/2018

Sagsfremstilling og økonomi

Danmarks Jægerforbund, Fredensborg har med brev af 24. januar 2017 foretaget indberetning for sæsonen 2016 og ansøgt om jagttilladelser for sæsonen 2017 – 2018.

 

Danmarks Jægerforbund, Fredensborg omfatter Asminderød-Grønholt Jagtforening og Karlebo Sogns Jagtforening.

 

Byrådet gav sidste år Danmarks Jægerforbund, Fredensborg tilladelse til at afholde jagt i perioden fra 1. oktober 2016 til 31. januar 2017 på følgende arealer:

1.    Arealer ved Endrupvej 64, Fredensborg (12,86 ha) til due- og rådyrjagter samt jagt/regulering af ræve.

2.    Arealer i Langstrup Mose (18,17 ha) til rådyr- og drivjagter

3.    Arealer nord for Fredtoften, Sømosen (8,75 ha) til rådyr- og drivjager

4.    Arealer ved Kejserdal (17,65 ha) til jagt på rådyr og drivjagt samt jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer

5.    Arealer ved Fredtofte (19,75 ha) til jagt på rådyr og jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer samt til hundetræning for medlemmer af jagtforeningerne

Der blev endvidere givet tilladelse til at afholde 2 råbukkejagter i perioden fra 16. maj – 15. juli 2016 på følgende arealer:

  1. Arealer ved Endrupvej 64
  2. Arealer i Sømosen
  3. Arealer ved Kejserdalen

Foreningerne skriver i deres indberetning, at der den 16. oktober 2016 har været afholdt fælles drivjagt med haglgevær på arealerne i Langstrup Mose og Kejserdal med deltagelse af 20 jægere, som nedlagde 1 fasan. Den 26. oktober og 20. november 2016 var der anstandsjagt med riffel på rådyr på arealerne ved Endrup uden udbytte. Den 20. november var der endvidere anstandsjagt med riffel på rådyr på arealerne ved Kejserdal samt anstandsjagt med riffel på rådyr på arealerne ved Sømosen ligeledes uden udbytte. Endelig var der anstandsjagt den 17. og 24. maj 2016 med riffel på sommerbuk på arealerne ved Endrup/Sømosen/Kejserdal med i alt 12 jægere og uden udbytte.

 

Jagtforeningerne ansøger samtidigt om tilladelse til jagt på de samme arealer også i sæsonen 2017/2018.

 

I forbindelse med Byrådets behandling af ansøgningerne tidligere i år har administrationen indhentet analyser og vurderinger af jagterne på disse arealer, foretaget af Dansk Jagtakademi v/biolog Niels Kanstrup. Analyserne viste, at det er fuldt forsvarligt i forhold til vildtbestand mv. at afholde jagter på disse arealer.

 

Jagtforeningerne oplyser, at alle jagter i givet fald vil blive gennemført efter nærmere aftale med forpagteren af de pågældende arealer.

 

Da foreningerne ved gennemførelsen af jagterne på kommunens arealer de sidste par år har vist, at de kan håndtere jagtretten under hensyntagen til de forskellige krav, der stilles, kan administrationen anbefale, at de også for sæsonen 2017/2018 opnår kommunens tilladelse til at foretage jagt på de ansøgte arealer.

 

Det kan særligt bemærkes, at kommunen ikke i de år, der har været afholdt de ansøgte jagter på kommunens arealer, har modtaget klager over støj eller andre miljøbelastende forhold, som specifikt kan tilskrives de afholdte jagter. 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssig betydning.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Danmarks Jægerforbund, Fredensborgs indberetning om foretagne jagter i 2016 tages til efterretning.
  2. At der i lighed med tidligere år meddeles Danmarks Jægerforbund, Fredensborg tilladelse til at afholde jagt i perioden fra 1. oktober 2017 til 31. januar 2018 på følgende arealer:

·         Arealer ved Endrupvej 64, Fredensborg (12,86 ha) til due- og rådyrjagter samt jagt/regulering af ræve.

·         Arealer i Langstrup Mose (18,17 ha) til rådyr- og drivjagter

·         Arealer nord for Fredtoften, Sømosen (8,75 ha) til rådyr- og drivjager

·         Arealer ved Kejserdal (17,65 ha) til jagt på rådyr og drivjagt samt jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer

·         Arealer ved Fredtofte (19,75 ha) til jagt på rådyr og jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer samt til hundetræning for medlemmer af jagtforeningerne

 

  1. At der endvidere gives tilladelse til at afholde 2 råbukkejagter i perioden fra 16. maj – 15. juli 2017 på arealerne ved Endrupvej 64, arealerne i Sømosen og arealerne ved Kejserdal.

 

4.   At jagterne skal foregå på det grundlag, der beskrives i de indhentede jagtanalyser og vurderinger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Godkender administrationens indstillinger.


Hans Nissen (A), Hanne Berg (F), Tinne Borch Jacobsen (V) Henriette Brandt Pedersen (Ø) stemte imod, idet der ikke vurderes at være et reguleringsbehov.

Nr.40 - Orientering om det fælleskommunale monopolbrud

Sagsnr.: 16/12438

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om status på det fælleskommunale monopolbrud.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Byrådet i Fredensborg Kommune underskrev i 2013, på linje med landets øvrige kommuner, tilslutning til det fælleskommunale monopolbrud, hvor KOMBIT på kommunernes vegne faciliterer bruddet på det monopol som KMD i dag har på hhv. Kontanthjælps- og sygedagpengeområdet. Forudsætningen for at kunne bryde monopolet er, at KMD Sag – som er et tværgående person- og sagsoverblik – udfases i kommunerne, og en ny IT-infrastruktur implementeres. KMD Sag er særlig interessant, idet de fleste KMD-løsninger i dag er bundet op på dette IT-system.


I den oprindelige plan fra KOMBIT’s side skulle de nye IT-løsninger, til erstatning for de nuværende KMD monopolløsninger, have været i drift ultimo 2015. Det vil sige en forsinkelse på ca. halvanden år. De nye løsninger er: Kommunernes Ydelsessystem (KY) som udvikles af EG Kommuneinformation, Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) som udvikles af KMD samt det nye Sags- og Partoverblik (SAPA) som udvikles af Netcompany.


Den manglende idriftsættelse af de nye løsninger skyldes primært KMD’ forsinkelser med udviklingen af komponenter til den ny IT-infrastruktur. KMD har altså i forbindelse med det fælleskommunale monopolbrud en dobbeltrolle, hvor de både mister monopolet på to store områder, og samtidig er en vigtig leverandør i udviklingen og driften af centrale dele i den ny IT-infrastruktur.


KOMBIT har løbende holdt kommunerne orienterede om forsinkelserne. Senest var i januar 2017, hvor man meddelte at der er en tæt og kritisk dialog med KMD om fremdriften, og samtidig har fokus på den dobbeltrolle som KMD indtager i det fælleskommunale monopolbrud. Således lægger KOMBIT og KL, på vegne af kommunerne, maksimalt pres på KMD.


Status på Monopolbruddet i Fredensborg Kommune

KOMBIT og KL estimerede i 2012 og 2013 store besparelser for kommunerne på det fælleskommunale monopolbrud. På systemsiden blev der fra KOMBIT’ side udmeldt en besparelse på gennemsnitlig 25 pct. for alle kommuner. Denne besparelse blev dog nedjusteret i 2014 til at være 14 pct. for Fredensborg Kommune. Sidenhen har KOMBIT valgt en anden betalingsmodel som gør, at Fredensborg Kommune, på lige fod med de øvrige kommuner, betaler for en pris pr. borger model. Denne prismodel betyder fortsat er der på systemsiden er en besparelse for Fredensborg Kommune. Den er dog ikke så stor, som først antaget.


Ser man på besparelserne på forretningssiden, det vil sige de besparelser kommunerne kan opnå ved at ændre i interne arbejdsgange samt automatisering ved hjælp af forbedret teknologi, har KL i 2013 beregnet besparelser på hhv. 20 pct. på Kontanthjælpsområdet og 40 pct. på Sygedagpengeområdet. Der arbejdes pt. i monopolbrudsprogrammet på, at estimere de forventerede besparelser på de to nævnte områder i kommunen. Der er dog ikke en forventning til at kommunen kan realisere de af KL regnede besparelser, idet kommunen løbende har justerede i forhold til forbedringer.


Udover de besparelser der forventes på interne arbejdsgange er der i kommunens monopolbrudsprogram identificerede gevinster på datasiden, det vil sige en reduktion i udgifter til eksempelvis CPR og CVR-data, og der er identificerede gevinster i relation til den ny IT-infrastruktur – gennem en større systemåbenhed.


KMD’ forsinkelser på udviklingen af den ny IT-infrastruktur betyder at kommunerne ikke kan gå i gang med at indhøste de identificerede gevinstpotentialer.


Derudover skal forsinkelsen endvidere ses i lyset af, at kommunerne også er fastlåste i forhold til at gevinstrealisere på Udbetaling Danmarks områder, idet ATP’ løsninger også er afhængige af KMD’ leverancer. ATP har, som KOMBIT, meddelt kommunerne at man ligeledes er i kritisk dialog med KMD om bl.a. udviklingen af IT-løsningen Socialpension, som i fremtiden skal udbetale folke- og førtidspensioner.


Økonomi

Eksekveringen af monopolbruddet i Fredensborg Kommune tages som en del af driften, mens der i forhold til investeringer i nye snitflader, tidligere fra Byrådets side, er bevilliget 1.3 mio.kr. Beløbet blev bevilliget i 2015, men på grund af forsinkelserne er der ikke pt. foretaget investeringer i snitflader.


Med forsinkelsen vil bevillingen, i forbindelse med budgetrevisioner, blive foreslået overført til de år hvor de forventede mer-udgifter til investeringer vil falde. Det sker i takt med KOMBIT’ reviderede tidsplaner.


Konklusionen på ovenstående status er, at forsinkelsen pt. betyder at kommunen ikke kan opsige de pristunge KMD-løsninger til fordel for de nye og billigere IT-løsninger. Samtidig forhindrer det kommunen i, at realisere de besparelser der er forbundet med de driftsmæssige optimeringer på de berørte områder, som de nye systemer vil give mulighed for.


Videre proces

Trods KMD’ forsinkelse arbejdes der fortsat på kommunens monopolbrudsprogram. Det er i forhold til den fremtidige brugerstyring, ligesom der pågår et arbejde med at udarbejde en ambitiøs gevinstrealiseringsplan.


Derudover bruges forsinkelsen på at skabe forbedringer på andre områder i organisationen, affødt af den læring monopolbruddet har afstedkommet.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.41 - Godkendelse af anlægsregnskab - Idrætsfacilitet i Humlebæk(Hovedprojekt)

Sagsnr.: 10/6964

 

Beslutningstema

Fremlæggelse af anlægsregnskab – Idrætsfacilitet i Humlebæk(Hovedprojekt)

Sagsfremstilling og økonomi

Regnskabet for anlægsprojektet XA-0060102004 – Idrætsfacilitet i Humlebæk(Hovedprojekt) fremgår af tabellen herunder.

 

Brutto

Netto

Udgift

Indtægt

 

Budget i alt

45.750.000

0

45.750.000

Afholdte udgifter i alt

45.375.345

0

45.375.345

Regnskab (+ mindreforbrug - Merforbrug)

374.655

0

374.655


Som det fremgår af tabellen udviser anlægsprojektet et mindreforbrug på 374.655 kr.

Projektet har omfattet opførslen af et idrætscenter i Humlebæk.
Idrætscenteret indeholder
en tennishal, et bevægelses- og gymnastikrum, en springhal og et motionsrum. Idrætscenteret er rammen om en række forskellige idræts- og fritidsaktiviteter herunder, yoga, fitness og skoleidræt.

Centeret åbnede i september 2015. I 2016 har der været afholdt udgifter til optimering af belysningen på tennisbanerne, supplerende skiltning og fast inventar, ændringer af dørfunktioner m.m.

Idrætscenteret har endvidere omfattet et forprojekt som er udskilt som et selvstændigt anlægsprojekt. Forprojektet blev regnskabsafsluttet i 2014 med et mindreforbrug på 97 kr.  

Bevilling

Mindreforbruget på 374.655 kr. søges overført til anlægsprojektet ”Egedal byens hus” til finansiering af parkeringspladser og cykelsti. Opførsel af Egedal byens hus medfører i henhold til lokalplansforslag K105 behov for at etablere 24 parkeringspladser hvoraf 2 er handicapparkeringspladser, samt etablering af cykelsti i tilknytning til Egedal byens hus. Udgiften kan ikke finansieres indenfor det nuværende budget.

Beløb er i 1.000 kr.

2016

2017

2016-17 i alt

Idrætsfacilitet i Humlebæk

0

-374

-374

Opførsel af Egedal byens hus

0

374

374

I alt

0

0

0

Retsgrundlag

Kommunens håndbog for økonomistyring

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At regnskabet godkendes
  2. At mindreforbruget prioriteres til anlægsprojektet ”Opførsel af Byens Hus” i 2017

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-02-2017


Anbefaler administrationens indstillinger punkt 1 og 2.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.42 - Endelig vedtagelse af lokalplan K105 - Egedal byens hus og Bygrønning

Sagsnr.: 16/11275

 

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af Lokalplan K105 – Egedal byens hus og Bygrønning.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede i 2015, at Egedal byens hus i Kokkedal skal etableres ved Medborgerhuset Egedal på Egedalsvej 2. Forslag til lokalplan K105 for Egedal byens hus og Bygrønning har været i offentlig høring og står nu foran endelig vedtagelse.

 

Vedtagelsen af lokalplan K105 skaber mulighed for nyt byggeri i tilknytning til det eksisterende Medborgerhus Egedal, som samlet set skal rumme byens hus. Lokalplanen sikrer, at det nye byggeri sker i respekt for de bevaringsværdier og det kulturmiljø, det er omfattet af og desuden sikres der mulighed for lokal afledning af regnvand.


Lokalplanområdet og områdets anvendelse

Lokalplanområdet, der ligger i den centrale del af Kokkedal mellem Egedalsvænge og Egedal Kirke, udgør ca. 7,2 ha. Området er veldefineret og rumligt afgrænset dels af byggeri og dels af beplantning af skovlignende karakter. Lokalplanen sikrer områdets anvendelse til offentlige formål.

 

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplanen fastlægger en række bestemmelser, der har til formål at sikre

  • mulighed for et samlet bebygget areal til offentlige formål ved Egedal på 500 m2 i op til to etager.
  • bevaringsbestemmelser for den eksisterende bebyggelse Egedal
  • bevaringsbestemmelser for landskab og beplantning
  • bil- og cykelparkering samt sti adgang til Egedal Byens Hus

 

Borgerinddragelse

I forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslag K105 blev der den 22. november 2016 afholdt et borgermøde. Resume fra borgermødet er vedlagt sagen (se bilag 1).

 

Offentlig høring af lokalplanforslag K105

Lokalplanforslaget var i offentlig høring i perioden fra 7. november 2016 til den 9. januar 2017. Der er kommet8 indsigelser og bemærkninger fra myndigheder, foreninger og privatpersoner. ”Hvidbog Egedal byens hus og Bygrønning, høringssvar” er et resumé af de enkelte indsigelser samt administrationens bemærkninger. Hvidbog og samtlige høringssvar i deres helhed er vedlagt sagen (se bilag 2 og 3).

 

Bemærkninger fra borgermødet og den offentlige høring

Herunder følger en kort opsummering af indholdet i de bemærkninger/indsigelser der er indkommet:

 

Placering, arkitektur mm

  • Byens hus i Kokkedal ønskes placeret ved Kokkedal Skole.
  • Arkitekturen i den nye tilbygning ønskes ændret. Nogle ønsker en tilbygning der er udført i samme arkitektur som det eksisterende Egedal. Andre ønsker at tilbygningen stilmæssigt ligner de tidligere (for længst nedrevede) ladebygninger.
  • Glas ønskes ikke i større partier, fordi det kan blive smadret.
  • Lokalplanen bør give mulighed for evt. senere udvidelse af byens hus.

 

Administrationens bemærkninger til placering og arkitektur

Placeringen af byens hus ved Egedal blev besluttet af byrådet ved budgetforliget 2016-19.

 

Der har været nedsat et bedømmelsesudvalg, bestående af politikere, direktør, centerchef, formand for Medborgerhuset Egedal samt ekstern fagdommer, som i juni 2016 anbefalede, at de nye bygninger placeres med respekt for det historiske Egedal og arkitektonisk udformet som sekundære bygninger i moderne formsprog, så Egedals udtryk ikke sløres.  Bygningen mellem det eksisterende Egedal og den nye multisal er med til at skaber god tilgængelighed i nyt såvel som gammelt byggeri. Glaspartier i de nye bygninger er med til at skabe en lethed og åbenhed i byggeriet. En åbenhed der kan være med til at skabe interesse for byens hus og som kan skabe tryghed i området, fordi det er muligt at se, hvad der sker ind i og uden for bygningen.

 

Lokalplanen giver mulighed for et bebygget areal på 500 m2. Med den kapacitet der bliver skabt i projektforslaget for byens hus er der et behov for 24 parkeringspladser. Med større kapacitet i huset må det antages, at der er behov for flere parkeringspladser og med den nuværende disponering er det ikke umiddelbart muligt.

 

Administrationen anbefaler at bemærkningerne om placering og arkitektur ikke medfører ændringer til lokalplanforslaget.

 

Bevaring

·         Bevaringsbestemmelserne skal også omfatte murpillerne ved indkørslen til Egedal

 

Administrationens bemærkninger til bevaring

Sammen med den bevaringsværdige trærække markerer de murpillerne indkørslen til Egedal, og administrationen anbefaler, at bemærkningerne medfører følgende tilføjelse til lokalplanen:


·         § 5 stk. 9
De to murpiller ved indkørslen til Egedal byens hus må ikke rives ned eller ændres uden kommunens særlige tilladelse.

 

Vej, parkering og belysning

·         Tilkørslen til Egedal er dårlig

·         Der er foreslået for lidt parkering ved det nye byens hus

·         I forbindelse med den videre projektering af byens hus er parkeringen langs den østlige del af Egedalsvej foreslået ændret til skråparkering på 60 grader og en vendeplads foran murpillerne ved indkørslen til Egedal. Det betyder at vejen kun behøver at udvides til 3,9 meter.

·         Der bør anvendes skærmede armaturer, så lysforurening undgås. Det er vigtigere end højdeplaceringen af lyskilden.

·         Kirkens spidsbelastningsparkering indenfor lokalplanområdet skal sikres bevaret.

 

Administrationens bemærkninger til vej og parkering

Tilkørslen til Egedal ændres ikke. Dog bliver parkeringen flyttet ud til Egedalsvej, så der ikke længere skal parkeres oppe ved Egedal.

 

Beregning af parkeringsbehovet for Byens Hus er vurderet ud fra det antal personer der forventes at benytte lokalerne, både i den nye multisal og de eksisterende faciliteter i Egedal Medborgerhus. Multisalen er godkendt til 150 personer og arrangementer kan forventes at blive i den størrelse eller større, hvis udearealerne bruges til f.eks. koncerter. 


Der er anvendt en parkeringsnorm på 1 p-plads pr. 8 personer lokalerne kan rumme. Det giver for Egedal Byens Hus et samlet behov på 19 pladser for Multisalen + de ca. 5 pladser der dækker det eksisterende behov. Heraf skal 2 pladser reserveres til handicapparkeringspladser. Ved større, specielle arrangementer kan der parkeres andre steder f.eks. på den offentlige parkeringsplads ved Egedal Kirke.

 

Hvad angår belysning er der fokus på tilgængelighed og tryghed i området og højere siddende lyskilde kan i højere grad være med til at sikre dette.

 

Administrationen anbefaler, at bemærkningerne om vej, parkering og belysning medfører følgende ændring hhv. tilføjelse til lokalplanen:

 

·         Ændring i § 4 stk. 4 Det præciseres, at der er tale om parkering ved byens hus.

Ny tekst § 4 stk. 4 Der skal ved byens hus etableres minimum 24 p-pladser hvoraf minimum 2 skal etableres som handicapparkeringspladser.

·         § 4 stk. 7 udgår, fordi den foreslåede p-løsning med skråparkering kan etableres uden en vejudvidelse til 7 meter.

·         Ændring § 4 stk. 10 Indkørslen til Egedal skal etableres med lyskilder med afskærmende armatur der imødegår lysforurening, i en højde der sikre god tilgængelighed.

·         Ny § 4 stk. 11
Ved Egedal Kirke skal der sikres min. 20 spidsbelastnings p-pladser indenfor lokalplanområdet.

·         Ændring i § 7 stk. 1 Ankomstarealet ved byens hus skal etableres med lyskilder med afskærmende armatur der imødegår lysforurening, i en højde der sikre god tilgængelighed.

 

Bygrønning

·         De to træer, som på kirkens foranledning er plantet vest for kirken til ære for Dronning Margrethe og Kronprins Frederik, bør sikres bevaret.

·         Skoven nord for Egedal er utryg pga. manglende pleje.

 

Administrationens bemærkninger til bygrønning

Træerne er indarbejdet i projektet Klimatilpasning Kokkedal og med en bevaringsbestemmelse sikres træernes bevarelse.

Plejen af skoven nord for Egedal er omfattet af driftsaftalen med NSPV  og evt. ændringer af driften indarbejdes i driftsaftalen.

 

Administrationen anbefaler, at bemærkningerne medfører følgende tilføjelse til lokalplanen:

·         De to egetræer ved kirken indtegnes på kortbilag 3

 

Andet

·         Den del af lokalplanområdet, der omfatter del af matr. nr. 4 gd bør udgå af lokalplanen, da den er privat ejet.

·         Bemærkninger fra Museum Nordsjælland

 

Administrationens bemærkninger til andet:

Arealet er ca. 850 m2 i det sydøstlige hjørne og skal ifølge den eksisterende lokalplan henligge som ubebygget bygrønning, derfor anbefaler administrationen, at bemærkningerne medfører følgende ændring af lokalplanen:

 

·         Kortbilag rettes så matr. nr. 4 gd Brønsholm By, Karlebo udgår.

·         Ændringer i tekst side 13, Museumsloven

Ny tekst: Det er Museum Nordsjællands vurdering at der på matrikel 4q Brønsholm By, Karlebo, kan være hidtil ukendte fortidsminder. Det anbefales, at Museum Nordsjælland kontaktes og inddrages i planlægningsfasen af jordarbejder på matriklen, så eventuelle forundersøgelser kan foretages i god tid inden anlægsarbejdet. I de resterende dele af lokalplanområdet har der tidligere ligget flere bygninger og vejanlæg. Hvis der i forbindelse med jord-og anlægsarbejder findes jordfaste fortidsminder, er disse omfattet af Museumsloven, og arbejdet skal stoppes og Museum Nordsjælland – Hørsholm skal tilkaldes.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanens vedtagelse vil blive annonceret på kommunens hjemmeside. De som har afgivet høringssvar vil modtage brev om Fredensborg Kommunes afgørelse.

Indstilling

  1. At lokalplan K105 vedtages endeligt med følgende rettelser til bestemmelserne og kortbilag på baggrund af høringssvar:

 

·         Generelt:

Lokalplanafgrænsningen ændres så matr. nr. 4gd Brønsholm By, Karlebo udgår.

·         § 4 stk. 7 bestemmelsen udgår idet parkeringen langs Egedalsvej ikke kræver en vejudvidelse til 7 meter.

·         § 4 stk. 11 Ny bestemmelse:
Ved Egedal Kirke skal der sikres min. 20 spidsbelastnings p-pladser indenfor lokalplanområdet.

·         § 5 stk. 9 ny bestemmelse:
De to murpiller ved indkørslen til Egedal byens hus må ikke rives ned eller ændres uden kommunens særlige tilladelse.

·         Kortbilag 3
To egetræer ved Egedal Kirke markeres som bevaringsværdige.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-02-2017


Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.43 - Belysning på private arealer og private fællesveje

Sagsnr.: 16/32526

 

Beslutningstema

Principiel stillingtagen til belysning samt betaling heraf på private arealer og private fællesveje som overtages fra Dong Energy A/S fra 1. juli 2018. Beslutning herom skal dog træffes senest med udgangen af marts 2017 af hensyn til en hensigtsmæssig udbudsproces for drift og vedligeholdelse af belysningsanlægget (jf. sag herom).

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Fredensborg Kommune har i januar 2016 indgået aftale med Dong Energy A/S om overtagelse af belysningsanlægget på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning på mødet den 15. juni 2015.


Overtagelsen omfatter 10.740 lamper som kommunen i dag betaler abonnement for. Af Dongs anlægskartotek viser det sig imidlertid, at en del af lamperne, som kommunen har betalt abonnement for, står på private arealer hhv. private fællesveje.


Den aktuelle fordeling af lamperne er som vist i tabellen nedenfor.


Antal lamper

Offentlig vej

Privat fællesvej

Privat areal

Kommunen betaler

9.040

500

1.200

Grundejer betaler

0

400

2.400


Der er, som det fremgår i alt 1.700 lamper på private fællesveje og private arealer, som kommunen betaler for i dag uden, at dette er hjemlet i form af en afgørelse truffet efter privatvejsloven.


Kommunen kan ikke vedblive at dække en sådan udgift uden hjemmel. Administrationen anbefaler at forholdet bringes til ophør ved igangsætning af den fornødne sagsbehandling.


Der skal i 2017 gennemføres et udbud af drift og vedligeholdelsen af de overtagne lamper. Overtagelsen gør det yderligere påkrævet at tage stilling til betalingsforholdet mv. af lamper på private arealer og private fællesveje.


Stillingtagen hertil sker efter privatvejslovens procedurer, som gennemgås i det følgende.



Belysningsanlæg på private fællesveje

 

Lovgrundlag

Belysningsanlæg på private fællesveje behandles efter privatvejslovens § 59.

Som nævnt betaler kommunen i dag for belysningen på en række private fællesveje. På en del andre private fællesveje betaler grundejerne selv for belysningen enten til Dong eller til en anden leverandør.


Grundlaget for privatvejsloven er, at grundejerne skal betale for vejbelysningen på private fællesveje.


Det følger af § 59, stk. 1, at kommunen kan bestemme, at private fællesveje skal holdes belyst, hvis det vurderes, at dette er nødvendigt af hensyn til færdslen på vejen eller for at tilgodese andre almene offentlige hensyn. Det kunne f. eks. være at man vurderer, at man ved at kræve belysningen opretholdt, kan skabe mere tryghed og/eller forhindre tyveri eller hærværk på en konkret vej.


§ 59, stk. 2 og 3 angår alene bestemmelser om beregningen af de enkelte grundejeres udgift til vejbelysningen.


I § 59, stk. 4 er der indsat en bestemmelse om, at kommunen skal betale en forholdsmæssig del af udgifterne til vejbelysningen, hvis vejen kræves belyst yderligere af hensyn til den almene færdsel på vejen.

I bemærkningerne til loven hedder det:

Ved almen færdsel forstås færdsel, som ikke har ærinde til eller i øvrigt betjener de tilgrænsende ejendomme, og som heller ikke er lokaltrafik i området. Det sidste kan være relevant, hvis den private fællesvej indgår i et afgrænset net af private fællesveje”.


Det er administrationens vurdering, at der ikke er nogen private fællesveje i kommunen, der bærer almen færdsel som ovenfor defineret og dermed er der ikke begrundelse for belysning ud over det som kræves til færdslen på vejen. Hvis grundejerne på vejen er af en anden opfattelse forventes det at komme frem ved den kommende partshøring og vil efterfølgende indgå i den videre sagsbehandling.


I § 59, stk. 5 er indsat en bestemmelse, der hjemler muligheden for, at vejbestyrelsen kan bestemme, at man på en konkret privat fællesvej kan afholde udgifter til vejbelysning, såfremt almene offentlige hensyn taler for det.


I bemærkningerne til lovforslaget er anført:

Med forslaget vil kommunerne også kunne afholde udgifter til vejbelysning, der udelukkende er krævet af færdselsmæssige hensyn, hvis almene, offentlige hensyn taler derfor”.


Man skal dog være opmærksom på, at tilstedeværelsen af sådanne hensyn bør føre til en vurdering af om vejen skal optages som offentlig vej i medfør af vejlovens § 23.


Administrationens vurdering vedrørende private fællesveje

Sammenfattende er det administrationens vurdering, at:

1)    Den nuværende vejbelysning på de private fællesveje opretholdes af hensyn til færdslen på vejen.

2)    Der som udgangspunkt ikke på de private fællesveje er forhold, der begrunder at kommunen skal betale for vejbelysningen.

3)    Grundejerne på private fællesveje skal betale for vejbelysningen


Forslag til proces i forhold til private fællesveje

På baggrund heraf foreslås det at igangsætte procedure med henblik på opkrævning af udgifterne til vejbelysning. Forløbet vil være som følger:

  1. Der udsendes breve til grundejerne på de private fællesveje, hvor de partshøres om udvalgets beslutning på dette møde i henhold til ovenstående. Partshøringen vedlægges beregning af hvad den enkelte grundejers fremtidige betaling til vejbelysningen bliver.
  2. På baggrund af de indkomne partsindlæg udarbejder administrationen den endelige beslutning i overensstemmelse med bestemmelserne i § 59.
  3. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget forelægges den endelige beslutning.
  4. Beslutningen meddeles grundejerne med detaljeret begrundelse, herunder hvorfor en parts indsigelser enten er blevet eller ikke blevet fulgt. Endvidere medsendes klagevejledning.

Belysningsanlæg på private arealer


Lovgrundlag

Belysningsanlæg på private arealer behandles i privatvejslovens § 7.


Kommunen betaler i dag abonnement til Dong for ca. 1.200 lamper på private arealer, der primært ejes af boligselskaber. En række andre boligselskaber betaler selv for belysningen fra ca. 2.400 lamper direkte til Dong.


Privatvejsloven indeholder i § 7, stk. 1-3 bestemmelser, hvorefter kommunalbestyrelsen i byområder kan bestemme, at private arealer, der benyttes som offentligt tilgængelige færdselsarealer, herunder parkerings- og gårdarealer, skal holdes belyst og kan bestemme, at kommunen sørger for belysningen på ejernes vegne og for ejernes regning.


§ 7, stk. 4 bestemmer at hvis kommunalbestyrelsen kræver et privat areal belyst af hensyn til offentlighedens færdsel, skal kommunen dog afholde udgifterne hertil.


I lighed med § 59, stk. 5 er der i § 7, stk. 5 indsat en bestemmelse, der hjemler muligheden for at kommunen kan bestemme, at man på et konkret areal afholder udgifterne til anlæg, forbedring og drift af vejbelysningen, hvis almene offentlige hensyn taler herfor, men det er ikke en pligt, kommunen har.


Administrationens vurdering i forhold til belysning på private arealer

Det er administrationens vurdering, at der på boligselskabernes arealer ikke er grundlag for at kræve arealerne belyst af hensyn til offentlighedens færdsel, jf. stk. 4, eller at der i øvrigt er almene offentlige hensyn, som kommunen lovligt kunne varetage, jf. stk. 5.


Forslag til proces for lamper på private arealer

På baggrund heraf foreslås det at igangsætte drøftelser mellem administrationen og private grundejere om fremtidig model for grundejernes betaling for belysningen.


I de tilfælde hvor belysningen fremover vil skulle betales af ejeren af det private areal er der umiddelbart følgende muligheder:

1)    Grundejer overtager anlægget pr. 1. juli 2018 og sørger selv for fremtidig drift og vedligeholdelse. Det forudsætter at grundejer afholder udgiften dels til at anlægget separeres og dels til den købesum som kommunen har erlagt for anlægget ved overtagelsen fra Dong.

2)    Anlægget indgår i kommunens generelle udbud af vejbelysningen. Drift og vedligeholdelse indgår i en delaftale med afregning mellem entreprenør og grundejer. Kommunen kompenseres for den afholdte købesum for anlægget.

3)    Abonnementet overgår fra kommunen til grundejeren på samme vilkår, som kommunen har med Dong. Anlægget forbliver hos Dong og anlægget udgår af overdragelsesaftalen mellem Dong og kommunen.


Den videre proces i sagsbehandlingen vil afhænge af udfaldet af drøftelserne med de private grundejere.


Plan-, Miljø- og Klimaudvalget vil blive orienteret om status i sagen i det videre forløb.


Økonomi

I sagen om køb af belysningsanlægget fra Dong Energy er nævnt at der skulle ske en afklaring af betalingsforholdet på private fællesvej og private arealer som typisk vedrørte boligselskaber.


Udover hensynet til ligebehandlingen, er der de lovgivningsmæssige forhold som er gennemgået ovenfor.


Med de aktuelle el- og abonnementspriser hos Dong Energy så er kommunes uretmæssige udgift til betaling af belysning på private fællesveje og private arealer ca. 1 mio. kr. årligt ekskl. moms. Hvis sagsbehandlingen måtte resultere i at denne udgift fremover afholdes af grundejerne, vil kommunen enten kunne nedsætte driftsbudgettet til belysningen eller anvende provenuet til at fremme udskiftningen af de mest energiforbrugende armaturer i gadebelysningen til LED-armaturer.


I en situation, hvor grundejerne selv afholder udgiften for de 1.700 lamper vil der være en merudgift på skønsmæssigt 400 kr./grundejer/år inkl. moms.


Beløbet gælder lamper på såvel private fællesveje som private arealer, men er baseret på konkrete lokaliteter, så variationer kan give et større eller mindre beløb.


I beløbet indgår el, drift og vedligeholdelse, afskrivning samt administration.

Bevilling

Sagen har på sit nuværende stade ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Belysningsanlæg på private fællesveje behandles efter privatvejslovens § 59.


Belysningsanlæg på private arealer behandles i privatvejslovens § 7.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At administrationen igangsætter sagsbehandling for private fællesveje som beskrevet i sagsfremstillingen.
  2. At administrationen indleder drøftelser med private grundejere med hensyn til fremtidig model for grundejerens betaling for belysning.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-02-2017


Anbefaler administrationens indstillinger 1 og 2.

Udvalget noterer sig, at der i henhold til tidligere beslutning i 2018 skal rejses en sag om ligebehandling af boligveje, hvorunder også betaling for belysning vil indgå.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.44 - Dansk Byggeris måling: Kommunernes erhvervsvenlighed 2016

Sagsnr.: 16/11001

 

Beslutningstema

På baggrund af Dansk Byggeris årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed 2016 drøftes målsætningen for Fredensborg Kommunes placering på benchmarkingen. Med afsæt i en evt. målsætning besluttes det, på hvilke punkter der følges op på målingen.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune går 7 pladser op på Dansk Byggeris (DB) måling af den lokale erhvervs- og byggevenlighed fra nr. 93 i 2015 til nr. 86 i 2016.

 

Målingens metode

Målingen har afsæt i 28 parametre på følgende 7 områder: Byggesagsbehandling, skatter og afgifter, konkurrenceudsættelse af driftsopgaver, erhvervsaffald, udbudspolitik, arbejdsmarked og uddannelse og kommunale kendetegn. Analysen er baseret på objektive data fra Danmarks Statistik, kommunale regnskaber og andre offentlige kilder, kommunernes egne hjemmesider samt et kort faktuelt spørgeskema til kommunaldirektørerne. Vægtningen af parametrene og dermed den indbyrdes vigtighed af de enkelte parametre er sket ud fra, hvor væsentlige Dansk Byggeris medlemmer vurderer, at de forskellige parametre er. På nogle af de parametre som indgår i målingen, har kommunerne ikke direkte mulighed for at påvirke resultatet, fx i forhold til den erhvervsmæssige og demografiske kontekst, som bl.a. påvirker, hvor mange der har en erhvervsuddannelse og antallet af langtidsledige i kommunen. Disse parametre tæller halvt.

 

Mulighed for at påvirke Fredensborg Kommunes placering på listen

Som det fremgår i det følgende er de fremadrettede muligheder for at forbedre Fredensborg Kommunes placering i målingen af erhvervs- og byggevenlighed primært rettet imod følgende af målingens parametre: Dækningsafgift, udlicitering på tekniske områder, udbudspolitikken i forhold til arbejdsgarantier, kædeansvar, uddannelsesklausuler/partnerskabsaftaler og kommunale investeringer. Lavere servicemål i byggesagsbehandlingstiden, som offentliggjort på kommunens hjemmeside vil give en højere score. Desuden vil en positiv udvikling i forhold til antallet af borgere med en erhvervsuddannelse og færre langtidsledige forbedre kommunens placering.

 

I det følgende fremlægges administrationens bemærkninger til målingen, og Dansk Byggeris anbefalinger. Følges deres anbefalinger kan kommunen komme højere op på listen.

 

Byggesagsbehandling

Administrationens fokuserede indsats på nedbringelse af byggesagsbehandlingstiden er slået igennem. Det har resulteret i, at Fredensborg Kommune er gået fra en placering som nr. 54 i 2015 til en flot placering som nr. 14 i 2016 med en gennemsnitlig nettosagsbehandlingstid på 11 dage. Byggesagsbehandlingstid er den parameter, som virksomhederne anser for at være vigtigst.

 

Byggesagsbehandlingstiden er i 2015-målingen opgjort på baggrund af nettotider. Nettotiden angiver tidsrummet fra kommunen har modtaget fyldestgørende oplysninger, til sagen er afgjort. Tidligere blev bruttotiden anvendt, som er tiden fra sagen modtages til afgørelse. Det har netop været et ønske fra mange kommuner, at byggesagsbehandlingstiden blev opgjort via nettotider, da bruttotiden medtager dele af sagsbehandlingen, som kommunen ikke har direkte mulighed for at forbedre (fx fejlbehæftede ansøgninger og høringer).

 

Kommunens egen beregning viser, at nettobyggesagsbehandlingstiden er helt nede på et gennemsnit på 13 dage for alle typer sager i perioden marts 2015 til marts 2016. Dette er en reduktion i sagsbehandlingstiden på mere end en halvering i den sidste 3-årige periode. I samme periode er der er sket en stor stigning i antallet af sager. Der er kommet gang i byggeriet og det kan mærkes på antallet af nye sager. 

 

I forhold til gebyrer får kommunen en topplacering, da der ikke opkræves byggesagsgebyr.

 

Samlet set konstateres, at kommunens indsats har resulteret i en topplacering på punktet vedr. byggesagsbehandling. Samtidigt viste den tidligere fremlagte undersøgelse af tilfredsheden i erhvervssager, at virksomhederne er meget tilfredse med sagsbehandlingen.

 

Skatter og afgifter

Fredensborg Kommune opkræver som i 2014 en dækningsafgift på 9 promille. Dækningsafgiften kan kommunerne vælge at opkræve af de ejendomme, som anvendes til afgiftspligtige formål. Den opkræves ved siden af den egentlige ejendomsbeskatning. Fredensborg kommunen ligger på linje med kommunerne i Hovedstadsregionen, som generelt opkræver mellem 7-10 promille. Dækningsafgift trækker ned ift. den samlede placering. Grundskyld og indkomstskat i kommunen er uændret siden 2015.

  • Dansk Byggeri er kritisk overfor dækningsafgiften, som de mener hæmmer vækst.

 

Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver

I forhold til parameteren Kommunale entreprenør- og materielgårde trækker det ned, at Fredensborg Kommune er angivet til at have 2,64 ansatte pr. 1000 indbygger på park- og vej området. Dette er dog ikke retvisende og Dansk Byggeri er gjort opmærksom herpå. Fredensborg og Helsingør kommuner har i fællesskab etableret Nordsjællands Park og Vej (NSPV), og alle medarbejdere aflønnes af NSPV men via Fredensborg Kommunes lønsystem. Helsingør kommune angives at have 0 ansatte pr. 100 indbyggere. Der arbejdes i administrationen på at sikre, at kontoplanen bliver retvisende ift. medarbejdernes kommunale tilknytning for de to kommuner.

En anden parameter er udlicitering på det tekniske område, som tager udgangspunkt i den Private Leverandør Indikator (PLI’en). Denne viser, hvor stor en del af opgaverne som kan udliciteres, bliver det. Det trækker ned, at Fredensborg Kommune har en udliciteringsgrad på 31,4 %, mens landsgennemsnittet er 42,5 %.

  • Dansk Byggeri tillægger udlicitering positiv værdi for erhvervslivet.

 

Erhvervsaffald

Fredensborg er én af 5 interessentkommuner i Norfors, der varetager forhold vedr. erhvervsaffald. Det tæller her positivt, at åbningstid på genbrugspladserne er udvidet. Norfors’ politik vedr. genbrugspladsgebyr er med til at trække ned i målingen. Prisen på et års abonnement til adgang til genbrugsstationerne varierer fra 818 kr. til 12.850 kr. afhængig af branche og antal medarbejdere i virksomheden. En månedsbillet til genbrugsstationerne koster 1000 kr. pr. bil. Genbrugsaffaldsgebyret er frivilligt. Erhvervsaffaldsgrundgebyr er lovpligtigt og skal dække kommunens omkostninger vedr. administration og håndtering af erhvervsaffald.

  • Dansk Byggeri anbefaler, at kommunerne løbende arbejder med tilgængeligheden til deres genbrugspladser.
  • Dansk Byggeri anbefaler, at kommunerne opkræver affaldsgebyr efter vægt. Hvis der betales for adgangen, bør der kunne betales pr. besøg.
  • Dansk Byggeri anbefaler, at administrationsgebyret afskaffes.

 

Udbudspolitik

Fredensborg Kommunen anvender kædeansvar med økonomisk hæftelse og uddannelsesklausuler og en politik om, at sociale klausuler altid indarbejdes i kravspecifikation ved udbud, og især i bygge- og anlægskontrakter, når det er økonomisk rimeligt, forsvarligt og relevant. Fredensborg Kommune har uddannelsesklausuler i kontrakter på bygge- og anlægsområdet. Eksempelvis er der i forbindelse med Klimaprojektet i Kokkedal lavet aftale med entreprenøren om, at de skal tage et antal lærlinge ind. Jf. Fredensborg Kommunes økonomihåndbog har kommunen mulighed (det er ikke et krav) for at stille krav om sikkerhedsstillelse (arbejdsgaranti) i kontrakter på bygge- og anlægsområdet over 75.000 kr. I rammeaftalerne for håndværkerydelser, er beløbsgrænsen for krav om sikkerhedsstillelse 200.000 kr.

Kommunens politik på dette område er ikke i tråd med Dansk Byggeris anbefalinger og trækker ned.

  • Dansk Byggeri anbefaler, at kommunen nøje vurderer behovet for arbejdsgaranti, og alene anvender dem ved større bygge- og anlægsprojekter med entreprisesummer over 500.000 kr.
  • Generelt anbefaler Dansk Byggeri, at der ikke anvendes kædeansvar i aftaler.
  • Dansk Byggeri anbefaler, at der ikke indgår uddannelsesklausuler i aftaler.
  • Dansk Byggeri foretrækker, at kommunerne i stedet for uddannelsesklausuler indgår partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri.

 

Arbejdsmarked og uddannelse

Antallet af borgere i kommunen med en erhvervsuddannelse indenfor bygge-anlæg er lavt, og det trækker ned i målingen. Antallet er på niveau med det øvrige Nordsjælland. Til orientering har fx NSPV 5-6 lærlinge dog ikke på bygge- og anlægsområdet, men som gartner, skovarbejder og brolægger. Kommunen ligger lavt i forhold til langtidsledige med en relativ høj andel langtidsledige. Kommunen har en god placering i forhold til at få nyledige i arbejde.               

  • Dansk Byggeri anbefaler, at kommunerne gør en indsats for at gøre det attraktivt for flere unge at vælge en erhvervsuddannelse.
  • Dansk Byggeri anbefaler, at folkeskoleelever kommer ud i praktik i bygge- og anlægsbranchen, og får inspiration til en håndværksuddannelse.
  • Dansk Byggeri anbefaler, at kommunen og de selskaber kommunen indgår i giver mulighed for at afprøve flygtningenes kompetencer i forhold til bygge- og anlægsbranchen.
  • Dansk Byggeri anbefaler, at kommunen og de selskaber kommunen indgår i tager del i etableringen af lærlingepladser.

 

Kommunale kendetegn

De kommunale kendetegn er delvist forhold, som kommunen ikke har direkte indflydelse på, og som vægtes lavt i den samlede score. Fredensborg Kommune ligger i den bedste kategori ift. udvikling i antal virksomheder med 5,5 nye virksomheder pr. 1000 indbyggere. Landsgennemsnittet er 3,1. Kommunernes indflydelse på antallet af virksomheder er på kort sigt begrænset. På den lange bane spiller kommunen en nøglerolle i at skabe et miljø, som kan tiltrække, fremme og fastholde nye virksomheder.

”Kommunale investeringer” har kommunen dog indflydelse på, og denne parameter vægtes højt. Kommunen scorer lavt på området med investeringer på 1956 kr. pr. indbygger over de sidste 3 år (2013-2015), der er langt under landsgennemsnittet på 2973 kr.

  • Dansk Byggeri anbefaler at, kommunerne bevarer, udbygger og fornyer i tilstrækkeligt omfang, så samfundets kapital i bygninger og infrastruktur bevares.

Administrationens anbefaling

Det er i høj grad et politisk spørgsmål om kommunens placering skal tages til efterretning eller man ønsker at arbejde målrettet efter en højere placering. I Fredensborg Kommunes Erhvervsstrategi er der fx ved indsatsen: Måling af Erhvervsklima anført, at Fredensborg Kommune placerer sig i top 40 i DI’s måling af lokalt erhvervsklima i senest 2017.

Der er fra administrationen arbejdet med byggesagsbehandlingstiden hvor sagsbehandlingstiden er nedbragt væsentligt. Der vil fortsat være fokus på byggesagsbehandlingen, men ønskes en højere placering er det på andre af de ovennævnte områder der skal arbejdes med. Nogle af disse områder er komplekse og kræver en tværgående indsats. Afhængig af udvalgets beslutninger og anbefalinger kan administrationen arbejde videre med beslutningsoplæg på udvalgte områder.

 

Sagsbehandling siden den 24. august 2016

 

DIs måling Lokalt Erhvervsklima ønskes inddraget i sagen, som sammenholdes med Erhvervsstrategiens mål.

 

DIs måling Lokalt Erhvervsklima 2016

Fredensborg Kommune er i DI’s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2016 placeret som nr. 69 ud af i alt 96 kommuner. Der en fremgang på 22 pladser i forhold til 2015, hvor Fredensborg var nr. 91. Det fremgår af Erhvervsstrategien at kommunen skal placere sig i top 40 på DIs måling. Målingen samt dataark for Fredensborg Kommune er vedhæftet.

 

Om målingen

I DIs måling af virksomhedernes tilfredshed med det lokale erhvervsklima indgår der 96 kommuner. I Fredensborg Kommune er der indhentet svar fra 49 ud af 147 virksomheder.

Målingen omfatter 11 kategorier og 22 parametre. Kategorierne 1. Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden og 11. Kommunale rammevilkår (statistiske indikatorer) tæller hver 1/3. Kategorierne 2-10 tæller tilsammen 1/3.

Der tale om virksomhedernes tilkendegivelse af deres oplevede tilfredshed, bortset fra 11. Kommunale rammevilkår som er kvantitative statistiske data. 

 

Kategorierne og DIs holdning til områderne

DI fremsætter i forbindelse med Lokalt Erhvervsklima ikke konkrete anbefalinger til kommunerne i relation til kategorierne. DIs generelle holdning til de forskellige områder er anført nedenfor under hver kategori.

 

  1. Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden
  • En højere placering på Lokalt Erhvervsklima indikerer en højere erhvervsvenlighed vurderet ud fra DIs kategorier.
  1. Infrastruktur og transport
  • DI mener, at det er afgørende, at virksomhederne kan få varer, kunder og medarbejdere til og fra virksomheden.
  1. Arbejdskraft
  • DI mener, at det er afgørende, at der er adgang til kvalificeret arbejdskraft.
  1. Kommunal sagsbehandling
  • DI mener, at hurtig og kompetent sagsbehandling betyder en konkurrencemæssig forskel eller store ekstraudgifter.
  1. Skatter, afgifter og gebyrer
  • DI mener, at størrelsen på skat, afgift og gebyrer slår igennem på virksomhedens konkurrenceevne.
  1. Fysisk planlægning
  • DI mener, at mulighed for at udvide produktionen er en forudsætning for, at virksomheder kan vokse og skabe arbejdspladser.
  1. Brug af private leverandører
  • DI mener, at brug af private leverandører kan spare kommunen penge på driftsbudgettet og styrke den lokale serviceindustri.
  1. Kommunens image
  • DI mener, at et godt image er vigtigt for at tiltrække virksomheder og kvalificerede medarbejdere.
  1. Kommunale velfærdsservice
  • DI mener, at gode basisydelser er med til at tiltrække kvalificerede medarbejdere.
  1. Information og dialog med kommunen
  • DI mener, at et overblik over kommunens planer og lydhørhed overfor virksomhederne er vigtigt for, at virksomhederne kan planlægge investeringer.

11.   Kommunale rammevilkår (Statistiske indikatorer)

  • Fx kortere sagsbehandling, øget konkurrenceudsættelse, udlicitering og lavere skatter resulterer i en højere score.

 

 

Resultater for Fredensborg Kommune i DIs måling

  • Fredensborg Kommune er gået 22 pladser frem i årets måling til en placering som nr. 69.
  • Fredensborg Kommune er gået frem i 9 af de 11 kategorier.

 

Kategori

Placering

Kategoriernes placering i kommunen

Samlet placering

Fra 91 til 69

22 pladser frem

 

1. Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden

Fra 96 til 71

25 pladser frem

5

2. Infrastruktur og transport

Fra 75 til 36

39 pladser frem

3

3. Arbejdskraft

Fra 93 til 92

1 plads frem

9

4. Kommunal sagsbehandling

Fra 84 til 74

10 pladser frem

6

5. Skatter, afgifter og gebyrer

96

Status quo

10

6. Fysisk planlægning

Fra 90 til 81

9 pladser frem

7

7. Brug af private leverandører

Fra 84 til 49

35 pladser frem

4

8. Kommunens image

Fra 73 til 81

8 pladser tilbage

Bemærk: Kommunen er gået frem i forhold til tilfredshedsværdierne.

7

9. Kommunale velfærdsservice

Fra 30 til 17

13 pladser frem

1

10. Information og dialog med kommunen

Fra 92 til 78

14 pladser frem

8

11. Kommunale rammevilkår (Statistiske indikatorer)

Fra 49 til 28

21 pladser frem

2

 

 

DI har desuden spurgt virksomhederne ”Hvad bør kommunen prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet?”

Virksomhederne i Fredensborg Kommune ønsker primært i prioriteret rækkefølge følgende fire områder, som kommunen bør have særligt fokus:

  1. Infrastruktur og transport
  2. Skatter og afgifter
  3. Information og dialog
  4. Arbejdskraft.

 

Målingerne sammenholdt med Erhvervsstrategien

Erhvervsstrategien for Fredensborg Kommune blev vedtaget i Byrådet den 23. februar 2015.

 

Strategiens vision lyder:

Fredensborg Kommune skal være erhvervslivets foretrukne valg ved etablering og drift af virksomhed.

I strategien er anført værdier, der handler om, at dialogen med erhvervslivet skal foregå i øjenhøjde, at sagsbehandlingen handler om at finde løsninger og at erhvervslivet skal opfattes som en medspiller. En forudsætning herfor er et forstærket fokus på koordinering, imødekommenhed og servicering over for erhvervslivet. Et arbejde der er i fuld gang i form af koordineringsmøder, Én indgang i Erhvervsservice, og som har resulteret i en høj tilfredshed med sagsbehandlingen på teknik- og miljøområdet.

Strategien har desuden tre overordnede strategiske målsætninger som omfatter en række konkrete tiltag. Målsætningerne er

  1. Et attraktivt erhvervsklima
  2. Fastholde og tiltrække nye virksomheder
  3. Et højt kommunalt serviceniveau i forbindelse med sagsbehandling

 

I forhold til målsætningerne fremlægges målingerne sammenholdt med Erhvervsstrategien

 

Dansk Byggeri

Områder:

Erhvervsstrategien

Administrationens bemærkning

Byggesagsbehandling

Indsatsen ”Vejledende sagsbehandlingstider” - det anføres ”At der fastsættes vejledende sagsbehandlingstider, så sagsbehandlings-tiden i gennemsnit nedsættes med 1/3 i forhold til de nuvær-ende tider (2014, da strategien blev udarbejdet, red)

 

Én indgang for erhvervslivet… sikre, at de interne processer og arbejdsgange er så smidige og hensigts-mæssige som muligt.

 

Vedvarende dialog med virksomhederne mens sagsbehandlingen pågår.

 

Der er fastsat vejledende sagsbe-handlingstider som fremgår af kommunen hjemmeside. Sagsbehandlingstiden er desuden nedbragt markant og målet indfriet. Som fremlagt tidligere er sagsbe-handlingstiden på nogle byggesagstyper halve-ret.

 

Byggesagsgebyret er afskaffet.

Skatter og afgifter

Indgår ikke i Erhvervsstrategien

Dækningsafgiften er i budgetaftalen i 2016 nedsat fra 9 ‰ til 7 ‰

Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver

Indgår ikke i Erhvervsstrategien

 

Adresseres i Indkøbs- og Udbudspolitikken og –strategien.

Erhvervsaffald

Indgår ikke i Erhvervsstrategien

 

Varetages af Norfors.

Udbudspolitik

Indgår ikke i Erhvervsstrategien

 

Adresseres i Indkøbs- og Udbudspolitikken og –strategien.

Arbejdsmarked og uddannelse

Indgår ikke i Erhvervsstrategien

 

Adresseres i Beskæftigelsesplanen.

Kommunale kendetegn

 

Indgår ikke i Erhvervsstrategien.

 

Kommunen har ikke indflydelse på disse.

 

 

DI

Kategorier:

 

Erhvervsstrategien

Administrationens bemærkning

Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden

Indsatsen ”Måling af erhvervsklima” anfører at, det er ”et succeskriterium, at Fredensborg Kommune placerer sig i top 40 i DI’s måling af lokalt erhvervsklima i senest 2017.”

 

 

Infrastruktur og transport

 

Konkrete indgår parametrene ”Det kommunale vejnet” og ”Kommunal kollektiv trafik” ikke i Erhvervsstrategien

 

Indsatsen ”Samarbejde med andre kommuner om vækst og infrastruktur” anfører at,

”kommunerne i fællesskab bliver enige om infrastrukturprojekter i Nordsjælland, der bør anbefales til regeringen, og at en del af disse gennemføres over de næste år.”

”At Fredensborg Kommuner aktivt påvirker og understøtter den fælles regionale vækstdagsorden.”

 

Greater Copenhagen har en indsats, som fokuserer på infrastrukturen i regionen.

Arbejdskraft

Indgår ikke i Erhvervsstrategien.

 

Adresseres i Beskæftigelsesplanen.

Sagsbehandling

Indsatsen ”Vejledende sagsbehandlingstider” - anfører ”At der fastsættes vejledende sagsbehandlingstider, så sagsbehandlings-tiden i gennemsnit nedsættes med 1/3 i forhold til de nuvær-ende tider (2014, da strategien blev udarbejdet, red)

 

Konkrete indsatser i relation til parametrene: Kompetent og hurtigt sagsbehandling på:

Miljøområdet, byggesager og sygedagpengesager indgår ikke i Erhvervsstrategien.

 

Der er fastsat vejledende sagsbe-handlingstider, som fremgår af kommunen hjemmeside. Sagsbehandlingstiden er desuden nedbragt markant og målet indfriet. Som fremlagt tidligere er sagsbe-handlingstiden på nogle byggesagstyper halve-ret.

 

Skatter, afgifter og gebyrer

Indgår ikke Erhvervsstrategien

 

Dækningsafgiften er i budgetaftalen i 2016 nedsat fra 9 ‰ til 7 ‰

 

Byggesagsgebyret er afskaffet.

 

Lokal Planlægning

Indsatsen ”Prioritering af bedre rammer for erhvervslivet – f.eks. justeringer af lokalplaner” anfører at ”kommunen faciliterer en proces, så der etableres et vejlaug med medlemmer fra Bakkegårdsvej i Humlebæk, så kommunikationen mellem de erhvervsdrivende og kommunen smidiggøres og effektiviseres.”

”At der frem mod 2017 sker et generelt kvarterløft i området og at min. 40 pct. af de tomme bygninger i dag sælges eller udlejes til anden aktivitet.”

 

Parameteren Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling indgår ikke i Erhvervsstrategien

Parameteren erhvervsgrunde med plads til udvikling indgår ikke i Erhvervsstrategien.

 

Der har været afholdt dialogmøde på Bakkegårdvej.

 

Der er givet to byzonetilladelser til konkrete projekter på Bakkegårdsvej. Behovet for ny lokalplan er derfor ikke presserende. Det er ambitionen at ny lokalplan udarbejdes i 2017. Revideret lokalplan for erhvervsområdet er et anliggende for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Brug af private leverandører

Indgår ikke i Erhvervsstrategien

 

Adresseres i Indkøbs- og Udbudspolitikken og –strategien.

Kommunens image

Kommunens image adresseres i Erhvervsstrategiens vision ”Fredensborg kommune skal være erhvervslivets foretrukne valg ved etablering og drift af virksomhed”.

 

Parameteren kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen adresseres i målsætningen 1. Et attraktivt erhvervsklima, hvor indsatserne bl.a. er temaarrangementer og erhvervskonference samt i målsætning 2. At fastholde og tiltrække virksomheder, hvor indsatserne bl.a. er velkomstmøde for nye virksomheder og overblik over ledige erhvervslejemål.

 

Parameteren Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere indgår ikke i Erhvervsstrategien.

 

Kommunen markedsfører sig ikke som en erhvervskommune. Kommunen arbejder for at tiltrække flere borgere bl.a. ved at sikre plangrundlaget for nye boliger.

Kommunen velfærdsservice

Indgår ikke i Erhvervsstrategien.

 

Velfærdsservice er defineret ved børnepasning og folkeskolen.

Information og dialog med kommunen

Information og dialog adresseres i høj grad i Erhvervsstrategien med fx indsatserne temaarrangementer for erhvervslivet, erhvervskonference, virksomhedsbesøg og én indgang.

Administrationen har jf. Erhvervsstrategien et stort fokus på denne indsats.

 

 

Flere indsatser i Erhvervsstrategien skal desuden understøtte en øget tilfredshed med kommunens sagsbehandling, fokuserer på dialog og service overfor erhvervslivet. Kommunens har i 2016 gennemført en undersøgelse af tilfredsheden i erhvervssager. I den konstateredes en høj tilfredshed med kommunens sagsbehandling på teknik og miljøområdet baseret på vidnesbyrd fra virksomheder, der har haft konkrete sagsforløb. Undersøgelsens resultater har tidligere været fremlagt for Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget vedr. erhvervs- og beskæftigelsesforhold, samt anbefaling vedr. behandling i øvrige udvalg.

Plan, Miljø og Klimaudvalget vedr. byggesagsbehandling og offentliggjorte byggesagsbehandlingstider, samt erhvervsaffald.

Økonomiudvalget vedr. dækningsafgift, udbudspolitik og udlicitering samt kommunale investeringer.

Norfors vedr. erhvervsaffald.

Indstilling

1. At der tages stilling til målsætningen for Fredensborg Kommunes fremadrettede placering på Dansk Byggeris benchmarking over erhvervs- og byggevenlighed.

2. At det besluttes, på hvilke områder udvalget ønsker at sætte hvor der skal sættes ind, under forudsætning af beslutning vedr. indstillingens pkt. 1.

3. At sagen sendes videre til Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 24-08-2016

Sagen udsættes til resultat af Dansk Industris måling foreligger. Derefter tages en samlet drøftelse i udvalget af Dansk Byggeris måling, Dansk Industris måling sammenholdt med Erhvervsstrategiens mål.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 31-01-2017

Sagen drøftet.


Fredensborg Kommune vil løbende fokusere på at være en god og erhvervsvenlig kommune, og vil arbejde for dette på relevante parametre og i en løbende dialog med erhvervslivet.


Erhvervsstrategien skal medtage en indsats herfor.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-02-2017


Taget til efterretning, idet udvalget med tilfredshed bemærker den gode udvikling vedrørende byggesagsbehandling og offentliggjorte byggesagsbehandlingstider samt erhvervsaffald.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Godkender Plan-, Miljø og Klimaudvalgets og Arbejdsmarkeds – og Erhvervsudvalgets indstilling.


Henriette Brandt Pedersen (Ø) stemte imod indstillingens punkt 2.

Nr.45 - Vedtagelse af tillæg nr. 7 til spildevandsplan 2011-2020

Sagsnr.: 16/25194

 

Beslutningstema

Vedtagelse af tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog den 31. oktober 2016 at sende et forslag til tillæg nr. 7 til kommunens spildevandsplan i offentlig høring. Tillægget har været i 8 ugers høring og skal nu vedtages.


Tillægget omfatter kloakering af 94 ejendomme i Asminderødhave i Fredensborg. Området er byggemodnet af byggefirmaet Lind og Risør A/S på arealet hvor den tidligere Asminderød skole lå. Området er udlagt som spildevandskloakeret med nedsivning af regnvand. Kloakeringsformen indebærer nedsivning af tagvand og vejvand, hvilket medvirker til at sikre Fredensborg mod oversvømmelser i fremtiden, når nedbørsmønstret på sigt forventes at udvikle sig i kraftigere retning.


Der er i høringsperioden indkommet et høringsvar fra Danmarks Naturfredningsforening Fredensborg afdeling (DN). Høringssvaret er vedlagt (bilag 2). Høringssvaret omhandler de miljømæssige forhold ved nedsivning af tagvand i området, hvor der anvendes tagrens. DN oplyser, at de har konstateret et stigende brug af tagrens til at fjerne laver o.l. fra hustage i parcelhuskvarterer. For at imødegå forurening af vådområder og vandløb, som i sidste ende modtager tagvandet, anbefaler DN, at der ikke benyttes tagrens i området, som er omfattet af spildevandsplanen. 


Administrationen har vurderet, at høringssvaret er relevant. Administrationen har samtidig vurderet, at høringssvaret er omfattet af tillæggets redegørelse af miljømæssige forhold, hvor der står at ”tilladelser til nedsivning af tagvand vil rumme nødvendige vilkår, som sikrer mod nedsivende forurening”. Administrationen vil indarbejde høringssvaret i komne tilladelser til nedsivning af tagvand i området. Nedsivningstilladelser vil stille vilkår om, at der ikke benyttes tagrens på de omfattende tage, som kan give anledning til forurening af vandmiljøet. Lind og Risørs rådgiver (Dines Jørgens og CO) har efterfølgende oplyst, at de vil indarbejde et lignende vilkår i grundejerforenings vedtægter.  

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven – jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016 om miljøbeskyttelse.

Spildevandsbekendtgørelsen – jf. nr. 726 af 1. juni. 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Høringen har været annonceret på kommunens hjemmeside. Forslaget til tillæg nr. 7 har desuden været sendt til grundejer (Lind og Risør), Fredensborg Forsyning, relevante interesseorganisationer og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (Svana).


Endelig vedtagelse af tillæg nr. 7 til kommunens spildevandsplan 2011-2020 annonceres på kommunens hjemmeside. Samtidig vil grundejer, Fredensborg Forsyning og Svana blive orienteret.

Indstilling

  1. At tillæg nr. 7 til kommunens spildevandsplan 2011-2020 vedtages.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-02-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.46 - Endelig vedtagelse af Tillæg til Lokalplan H31 samt kommuneplantillæg

Sagsnr.: 16/27870

 

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af tillæg 1 til Lokalplan H31 for et område ved Teglgårdsvej i Humlebæk samt tillæg 15 til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog den 21. november 2016 at fremlægge forslag til tillæg 1 til Lokalplan H31 for et område ved Teglgårdsvej i Humlebæk samt tillæg 15 til Kommuneplan 2013 i offentlig høring.

 

Lokalplan- og kommuneplantillæggets indhold

Lokalplantillæg 1 er et supplement til Lokalplan H31 og erstatter enkelte bestemmelser i lokalplanen med henblik på at muliggøre boligbebyggelse i 2 etager, samt sikre, at der kan opføres ny bebyggelse som erstatning for den nedbrændte gård. Desuden sikrer lokalplantillægget, at ny bebyggelse opføres i harmoni med den eksisterende boligbebyggelse i området.


Kommuneplantillæg 15 til Kommuneplan 2013 ændrer anvendelsen i rammeområde HB 27 fra tæt lav boligområde til blandet boligområde.

 

Offentlig høring af planforslagene

Lokalplan- og kommuneplantillægget var i offentlig høring fra den 24. november 2016 til den 19. januar 2017. I høringsperioden indkom 4 høringssvar.

 

Bemærkninger fra den offentlige høring

Kommunen har i høringsperioden modtaget 4 høringssvar:

  • Naboer på Teglgårdsvej, 600-vejen
  • Naboer på Teglgårdsvej, 700-vejen
  • Nabo på Daugløkke Ege
  • DN Fredensborg ved Peter Milan Petersen

Høringssvarene omhandler følgende forhold:

 

  1. Bevaring af områdets grønne naturpræg, herunder særligt det kommunale areal nord for den fremtidige bebyggelse

 

  1. Bekymring for om lokalplan- og kommuneplantillægget vil medføre mere trafik i området pga. mulighed for flere boliger i området.

 

I høringsperioden er der afholdt møde med repræsentanter fra blok 15, Teglgårdsvej 633-639 i Humlebæk, hvor der i lighed med høringssvaret blev ytret ønske om, at det kommunale areals naturpræg bevares. På mødet blev det aftalt at ejerforeningen vil blive hørt, såfremt der i fremtiden planlægges væsentlige ændringer af områdets drift.

 

Høringssvar samt indsigelsesbehandling er vedhæftet som bilag. 

 

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer ikke, at de indkomne høringssvar medfører behov for ændringer i lokalplan- eller kommuneplantillægget. Det skyldes følgende forhold:

 

  1. Hverken lokalplantillægget eller kommuneplantillægget medfører ændringer i beskyttelsen af områdets grønne arealer, og det vurderes ikke hensigtsmæssigt at fastlægge konkrete bestemmelser om de grønne arealers udseende eller drift. Det kan oplyses, at der ikke i en lokalplan kan reguleres for bibeholdelse af biodiversitet.

  2. Hverken lokalplantillægget eller kommuneplantillægget medfører ændringer i bebyggelsesprocenten for området, hvorfor der vil være tale om relativt få flere boliger i området foranlediget af, muligheden for at opføre tæt lav - eller etageboligbebyggelse som erstatning for den nedbrændte gård. Desuden er den interne boligvej udformet og dimensioneret sådan, at den dels kan håndtere trafikken til boligområdet men også sådan, at det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Beslutning om endelig vedtagelse af tillæg 1 til Lokalplan H31 for et område ved Teglgårdsvej samt tillæg 15 til Kommuneplan 2013 vil blive annonceret på kommunens hjemmeside.

Indstilling


  1. At tillæg 1 til Lokalplan H31 for et område ved Teglgårdsvej samt Tillæg 15 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-02-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.47 - Deltagelse i fælles erklæring om beskyttelse af Øresund gennem Øresundsvandsamarbejdet

Sagsnr.: 16/28506

 

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om Fredensborg kommune, som en del af Øresundssamarbejdet, kan tilslutte sig en fælles erklæring om beskyttelse af Øresund.

Sagsfremstilling og økonomi

Øresundsvandsamarbejdet er blevet bedt om, at tage stilling til en fælles erklæring fra en række NGO’er med en opfordring til, at beskytte naturen i Øresund bedre.


Erklæringen opfordrer de to miljøministre i Danmark og Sverige til at se nærmere på mulighederne for en bedre beskyttelse af naturen i Øresund. Erklæringen er vedlagt dagsordenen.


Øresundsvandsamarbejdet

Øresundsvandsamarbejdet er et samarbejde mellem en række svenske og danske kommuner rundt om Øresund. De danske kommuner er Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og København. Samarbejdet blev stiftet i 1995 og har til formål at arbejde for et godt vandmiljø i Øresund. Mere information kan findes på samarbejdets hjemmeside: www.oresundsvand.dk.


Øresundssamarbejdets styregruppe, som består af embedsmænd fra de deltagende kommuner, har den 25. oktober 2016 vurderet, at NGO’ernes opfordring er i tråd med Øresundsvandsamarbejdet formål om bl.a. at forbedre livsbetingelser for dyr og planter i Øresund, og om at udnytte Øresund på en bæredygtig måde. Før Øresundsvandsamarbejdet kan tilslutte sig erklæringen, beder styregruppen om politisk opbakning fra samtlige deltagende kommuner. Derfor forelægges erklæringen parallelt i kommunernes politiske udvalg.

Indholdet af erklæringen

I erklæringen opfordres den danske og svenske stat til, at indgå en ny fælles aftale om beskyttelse af Øresund herunder udvidelse af det nuværende trawlforbud til hele Øresund (inklusiv Kilen i Øresundstragten), bæredygtigt lokalt fiskeri fra kyst og småbåde, ophør af sandsugning i første omgang nord for Øresundsbroen.


Det er ikke formålet at lægge begrænsninger for erhvervs- og fritidsaktiviteter på sundet, men det er ønsket, at de skal foregå på en bæredygtig måde. Det er heller ikke formålet, at lægge begrænsninger for udvidelse af havne eller kystsikring.


I erklæringen opfordres staterne desuden til, at formidle Øresunds store naturværdier.


Erklæringen fokuserer på naturen og omhandler således ikke øvrige trusler mod miljøet i Øresund, fx. udledning af kvælstof og fosfor, olie og spildevand fra skibstrafik, forurening med tungmetaller, affald og plast.


Administrationens vurdering

En samlet beskyttelse af naturen i Øresund vil give Øresundsregionen en bedre miljøprofil, og give bedre muligheder for rekreativt brug af havområdet og tiltrække turister.


Ideen om en beskyttelse af Øresund er også i tråd med de drøftelser, der i mange kommuner har været i forbindelse med at få begrænset sandsugningen ved Lappegrund og Disken, som er vigtige opvækstområder for fladfisk.


En beskyttelse af naturen i Øresund passer også fint sammen med udvikling af Nationalpark Kongernes Nord­sjælland og Naturpark Amager, da et beskyttet Øresund vil støde direkte op til disse områder.


Der er i dag både et lokalt erhvervsmæssigt kystfiskeri og et betydeligt rekreativt fiskeri fra kysten og småbåde. Et sådant fiskeri vil stadig kunne finde sted, da det er skånsomt og bæredygtigt.


En udvidelse af trawlforbuddet vil imidlertid reducere erhvervsfiskernes muligheder i Kilen, men generelt har de store trawlere ingen interesser i Øresund pga. det nuværende trawlforbud fra 1932.


Endvidere vil en reduceret sandsugning i det nordlige Øresund på dansk side give bygherrer en merudgift på anslået 12 mio. kr. til råstoffer. Dette skal ses i forhold til de samlede byggeudgifter på 37 mia. kr. i Region Hovedstaden (2013).


Administrationen vurderer, at det vigtigste argument for at tilslutte sig den fælles erklæring er at styrke den rige natur, som findes i Øresund, til glæde for regionens indbyggere og turister.


Den vedlagte opfordring er således ”kun” en opfordring til de to stater om, at se nærmere på mulighederne for at passe bedre på den fine lokale natur, samt at bevare den for kommende generationer.


Det videre forløb

Såfremt samtlige kommuner tilslutter sig erklæringen vil Øresundsvandssamarbejdets sekretariat meddele NGO´erne, at Øresundsvandsamarbejdet kan tilslutte sig erklæringen. Erklæringen vil herefter blive sendt til den danske og svenske miljøminister af NGO´erne.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At det meddeles Øresundsvandsamarbejdet, at Fredensborg Kommune er positivt indstillet til at støtte en fælles opfordring til miljøministrene i Sverige og Danmark om at se nærmere på mulighederne for at beskytte Øresunds natur.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-02-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.48 - Godkendelse af projektforslag for Egedal byens hus

Sagsnr.: 16/12797

 

Beslutningstema

Godkendelse af projektforslag for Egedal byens hus samt anbefaling vedrørende finansiering af cykelsti, vejudvidelse og 24 parkeringspladser.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Byrådet godkendte på møde den 31. oktober 2016 byggeprogram/dispositionsforslag for Egedal byens hus, som forinden blev kommenteret af det nedsatte bedømmelsesudvalg. Projektforslaget er en videreførelse af dette og fremlægges hermed til godkendelse jf. den godkendte proces- og tidsplan.

 

Sideløbende hermed fremlægges en særskilt sag om endelig vedtagelse af lokalplan K105 samt en særskilt sag om finansiering af cykelsti, vejudvidelse og 24 parkeringspladser.

 

Projektforslag og byggeprogram

Projektforslaget er opbygget med illustrationer af den arkitektoniske ide, materialevalg og indretning samt fiktive, men realistiske scenarie-fortællinger om brugen af Egedal byens hus. Herudover er de tekniske forhold yderligere specificeret. Projektforslaget er vedlagt i bilag 1. I bilag 2 er vedlagt en oversigt over den budgetmæssige fordeling.

 

Projektforslaget indeholder en bred vifte af ønsker og krav til projektet, som i den videre proces fortsat prioritetsstyres af administrationen inden for budgettet med fokus på mest værdi for pengene, som i andre byggeprojekter.

 

Bedømmelsesudvalgets betænkning og bemærkninger har været udslagsgivende og styrende for fastholdelse af den arkitektoniske idé. Det er intentionen med etablering af tilbygningen til Egedal, at fastholde det gamle historiske Egedal (oprindeligt hovedhus til klædefabrik, en del af ”De Brønsholmsdalske fabrikker” i Kokkedal), som et markant og unikt bygningsværk. Tilbygningen opføres således som en nedtonet længebygning med træbeklædning, der i sin fremtoning associerer til Egedals oprindelige tilbygninger, bl.a. til farveri og væveri. Med tilbygningen forbedres adgangsforholdene til stueetagen og kælderen i det eksisterende Egedal mens 1 salen forbliver uændret.

 

Det eksisterende Egedal og tilbygningen ”Egedal byens hus”, skal ses og opfattes som en helhed med forskellige anvendelsesmuligheder og funktioner, hvor lokalernes indretning er bestemmende for aktiviteten.

 

Tilbygningen udgør 140 m2 i bebygget areal med et nettoareal på i alt 183 m2 fordelt på en ”mellembygning”, som huser ankomstområdet, og en ”tilbygning”, som rummer multisalen og faciliteterne knyttet hertil.

 

Ankomstområdet bliver den nye fælles hovedindgang, som skaber fysisk forbindelse mellem det eksisterende Egedal og de nye faciliteter. Multisalen etableres med en lille scene, som kan ses fra balkonen og gulv. I multisalen etableres et lille the-køkken og i tilknytning hertil et lille depot, en elevator samt handicap toilet. Garderoben etableres i forlængelse af ankomstområdet i kælderen i det eksisterende Egedal, hvor der også er depotrum og toiletter. De eksisterende møderum og køkkenfaciliteter i Egedal kan ligeledes anvendes i forbindelse med aktiviteter i Egedal byens hus.

 

Scenen er tænkt til flere forskellige aktiviteter, såsom teater, drama, optræden, mindre koncerter, foredrag, oplæg og debatter, og opbygges med dobbelt anvendelsesmulighed, så den både kan anvendes inde og ude. Om vinteren vil multisalen og scenen fra den indvendige side være i brug. Om sommeren når vejret og omstændighederne taler for det, åbnes scenen i gavlen mod en terrænbehandlet natur amfi, som tilskuerområde. Scenen er indrettet som et fast ”møbel” med integreret trappe med dybe trin, der også appellere til at sidde på. Det vil være muligt at udvide scene med mobile scene-elementer, som dog ikke er indeholdt i budgettet.

 

I materialevalg er der lagt vægt på den mangefacettede og multiple brug af huset samt den arkitektoniske ide. Det stiller store krav til materialernes holdbarhed og alsidighed. Der er således valgt materialer, der er alsidige i deres anvendelse og som kan understøtte brugen af huset til mange forskellige aktiviteter.

 

I projektet er der ikke medtaget flytning eller etablering af et eventuelt fremtidigt cafebibliotek i Egedal byens hus. 

 

Lokalplanforslag

Forslag til endelig godkendelse af lokalplan K105 behandles sideløbende med denne sag i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Lokalplanen har til formål at sikre mulighed for et samlet bebygget areal til offentlige formål ved Egedal på 500 m2 i op til to etager samt adgang og parkering. Endvidere sikrer lokalplanen bevaringen af den eksisterende bebyggelse Egedal samt det karakteristiske landskab og beplantning.

 

Økonomi og finansiering

Der er afsat 5.386.000 mio. kr. ex. moms til etablering af Egedal byens hus. Herudover er der afsat 650.000 kr. til LAR og terrænbehandling, som del af klimatilpasningsprojektet i Kokkedal. 

 

Etableringen af Egedal byens hus medfører behov for at forbedre adgangen for cyklister og parkeringsmulighederne for biler. På grundlag er husets publikumskapacitet og normer for p-dækning er beregnet et behov for 24 p-pladser (heraf 2 handicappladser), hvilket indgår i lokalplanforslag K105. 

Behovet for cykelsti drejer sig om cirka 20 meter der forbinder den øst-vestgående hovedsti med adgangsvejen til Egedal byens hus.

 

Parkeringspladserne anlægges som en udvidelse af Egedalsvej. Etablering af cykelsti, vejudvidelse og 24 parkeringspladser er ikke indeholdt i det oprindelige projekt. Administrationen anbefaler, at finansiering på 374.000 kr. fra afslutning af regnskab for ”Humlebæk Idrætscenter” anvises til etablering af parkeringspladser ved Egedal byens hus. Midlerne søges overført ved aflæggelse af anlægsregnskab for ”Humlebæk Idrætscenter”.

 

Den videre proces

På baggrund af Byrådets godkendelse af vedlagte projektforslag udbydes projektet i et rådgiverudbud. Den valgte rådgiver skal ud over at analysere og granske projektforslaget udarbejde et myndighedsprojekt og et hovedprojekt med udbud i hoved-/fagentreprise. Rådgiver foretager endvidere fagtilsyn af statikken og de tekniske fag.

Byggeriet forventes i gangsat i juni 2017. Ibrugtagning forventes i august 2018.

Bevilling

Bevillingen af de 374.000 kr. til parkeringspladser og cykelsti, sker i punktet ”Godkendelse af anlægsregnskab – Idrætsfacilitet i Humlebæk (Hovedprojekt) som også behandles på dagens økonomiudvalgsmøde. Nærværende punkt har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kompetence

Byrådet.

Kulturudvalget afgiver udtalelse.

Indstilling

  1. Godkendelse af projektforslag for Egedal byens hus.
  2. Anbefaler overfor Byrådet at overskydende midler fra Humlebæk Idrætscenter kr. 374.000 ekskl. moms overføres til Egedal byens hus til finansiering af cykelsti, vejudvidelse og 24 parkeringspladser.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-02-2017


Der var afstemning om administrationens indstilling punkt 1.

For stemte 5: B, O, V, Carsten Nielsen (A).

 

Imod stemte 3: F, C, Ergin Özer (A), idet de er imod den arkitektoniske udformning.

 

Projektforslaget anbefales herefter.

 

Et enigt udvalg anbefaler administrationens indstilling punkt 2.

Beslutning i Kulturudvalget den 08-02-2017

Kulturudvalgets medlemmer afgav en positiv udtalelse om projektforslaget.

Ulla Hardy-Hansen (C), Helle Abild Hansen (I) og Kim E. Jensen (O) tog forbehold for projektet.  

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets og Kulturudvalgets indstilling.


Der gives en merbevilling på 1 mio. kr. af anlægsreserven til projektet Egedal byens hus, til udvidelse af multisalen med op til yderligere 50 m2.

 

Helle Abild Hansen (I) stemte imod.

Nr.49 - Fremrykning af budget til etablering af rundkørsel i Humlebæk

Sagsnr.: 16/11849

 

Beslutningstema

Beslutning om revideret tidsplan og budget for rundkørslen i Humlebæk. 

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Borgmesteren har på baggrund af aftale i budgetforligskredsen bedt om behandling af forslag om fremrykning af budget til etablering af rundkørsel i Humlebæk således at anlægget af rundkørslen kan udføres i 2018.

 

 

Tidligere behandling

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede den 2. december 2014 at igangsætte skitseprojekteringen af rundkørslen i krydset Hørsholmvej/Fredensborgvej/Humlebækvej for 0,2 mio. kr. Skitseprojektet blev opstart for anlægsmidlerne til trafiksikkerhed og udvalget besluttede at de forbrugte midler tilbageføres til trafiksikkerhedsområdet når anlægsbevillingen til rundkørslen frigives. 

 

Den 1. juni 2016 behandlede det udførte skitseprojekt. Af sagen fremgik blandt andet at ”for at opnå tilstrækkelig kapacitet til at afvikle trafikken i rundkørslen inklusive den forventede eventelle fremtidige trafik fra Humlebæk Syd, skal midterøen have en radius på 20 meter. Der etableres to spor ind og to spor ud i øst-vest retningen og to spor ind og et spor ud i nord-syd retningen. Udvidelsen af kørebaner på det vestlige ben, vil medføre, at der skal indbygges betydelige jord-mængder i begge sider af den nuværende vejdæmning.”

 

Sagen var forinden behandlet i Udvalget for Infrastruktur og Trafik, som anbefalede at der arbejdes videre med det forelagte skitseprojekt, samt at der i etableres en cykelkrydsning på Humlebækvej dér hvor den dobbeltrettede cykelsti ophører.

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog indstillingen fra Udvalget for Infrastruktur og Trafik og besluttede at spørgsmålet om anlæggelse af rundkørsel i 2018 i stedet for 2019 overførtes til budgetforhandlingerne. Dette førte ikke til ændringer ved budgetforhandlingerne.

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog desuden at der skal undersøges muligheden for at lave to spor i alle retninger.

 

Vedrørende to spor i rundkørslen blev udvalget orienteret om nedenstående på mødet den 16. august 2016: Administrationen kan oplyse at spørgsmålet om to spor er undersøgt af rådgiveren i forbindelse med udarbejdelse af skitseprojektet, hvor nødvendig kapacitet, kø, ventetider samt anlægsøkonomi er afvejet. Rådgiveren kan ikke anbefale at lave en fuldt 2 sporet rundkørsel, da den vil forringe trafiksikkerheden og da der med relevante fremskrivninger af trafikken, er tilstrækkelig kapacitet i den forelagte udformning.

 

Vedrørende forslaget om at etablere en cykelkrydsning på Humlebækvej dér hvor den dobbeltrettede cykelsti ophører, så er dette blevet undersøgt af rådgiver i forbindelse med skitseprojektet. Det foreslås at der blandt andet anlægges en støttehelle for de lette trafikanter og at laves justeringer ved krydsning af motorvejsramperne. Dette er i skitseprojektet beregnet at koste 0,5 mio. kr.

 

Økonomi

Der er i anlægsbudgettet afsat i alt 8,0 mio. kr. til anlæg af rundkørsel i Humlebæk fordelt med 3,4 mio i 2018 og 4,6 mio i 2019.

 

Skitseprojektets anlægsoverslag for rundkørslen er på 8,3 incl. midler til projektledelse, bygherrerådgivning mm. Desuden er der som det fremgår af sagen fra den 1. december 2014 anvendt 0,2 mio. kr. til udarbejdelse af skitseprojektet. Dette giver et samlet budget på i alt 8,5 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. mere end det afsatte budget. Anlægsoverslaget er udført på basis af skitseprojektet med den usikkerhed der kan være i forhold til eksempelvis erstatninger, ledningsomlægninger, forurenet jord og lignende. Der er kalkuleret med at eventuelle ekspropriationer udføres i 2016 og finansieres inden for politikområde 3, Veje og Trafik.

 

Hvis rundkørslen skal anlægges i 2018 forudsættes at der flyttes anlægsmidler (4,6 mio. kr.) fra budget 2019 til budget 2018, samt at der peges på finansiering af yderligere 0,5 mio. kr.

 

Administrationen foreslår at den forventede øgede udgift på 0,5 mio. kr. dækkes ved dels at undlade tilbagebetaling af 0,2 mio. kr. til anlægsbudgettet for trafiksikkerhed og dels ved at 0,3 mio. kr. dækkes via ubrugte midler fra projekt om fejlkoblinger (se særskilt dagsordenspunkt herom). Alternativt kan udvalget pege på anden finansiering.

 

Hvis rundkørslen besluttes udført i 2018 skal projekteringen igangsættes i 2017. Det foreslås derfor fremrykke 0,5 mio. kr. fra 2018 til 2017 til projektering af rundkørslen i 2017.

 

Den samlede fordeling af udgifterne fremgår af nedenstående tabel.

Udgiften til stikrydsningen er ikke indeholdt i budgettet. Administrationen foreslår at 0,5 mio. kr. til stikrydsningen finansieres via anlægsmidler til Trafiksikkerhed i 2018. (I budgettet af sat 1,5 mio. kr. til Trafiksikkerhed i 2018).

Bevilling

 

Administrationen foreslår at den forventede øgede udgift på 0,5 mio. kr. dækkes ved dels at undlade tilbagebetaling af 0,2 mio. kr. til anlægsbudgettet for trafiksikkerhed og dels ved at 0,3 mio. kr. dækkes via ubrugte midler fra projekt om fejlkoblinger (se særskilt dagsordenspunkt herom).

 

Den samlede fordeling af udgifterne fremgår af tabellen.

 

Beløb i 1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

2017-19 i alt

Nyt budget til rundkørsel

8

500

7.792

0

8.300

Budget tilbageføres til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger

0

0

200

0

200

Finansieringsbehov i alt

8

500

7.992

0

8.500

Eksisterende budget

-8

0

-3.392

-4.600

-8.000

Tilbageførsel til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger annulleres

0

0

-200

0

-200

Fejlkoblingsprojekt

0

-300

0

0

-300

Finansiering i alt

-8

-300

-3.592

-4.600

-8.500

Tillægsbevilling

0

200

4.400

-4.600

0

 

 

Udgiften til stikrydsningen er ikke indeholdt i budgettet. Administrationen foreslår at 0,5 mio. kr. til stikrydsningen finansieres via anlægsmidler til Trafiksikkerhed i 2018. (I budgettet af sat 1,5 mio. kr. til Trafiksikkerhed i 2018).

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At revideret tidsplan og budget for rundkørslen i Humlebæk godkendes.
  2. At der træffes beslutning om finansiering af forventet merudgift til rundkørslen på 0,5 mio. kr.
  3. At der træffes beslutning om finansiering af en cykelkrydsning på Humlebækvej dér hvor den dobbeltrettede cykelsti ophører til 0,5 mio. kr.  

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-02-2017


Anbefaler administrationens indstillinger punkt 1, 2 og 3, herunder 1) at periodisering af bevilling ændres som det fremgår af sagen, 2) at den forventede øgede udgift på 0,5 mio. kr. dækkes ved dels at undlade tilbagebetaling af 0,2 mio. kr. til anlægsbudgettet for trafiksikkerhed og dels ved at 0,3 mio. kr. dækkes via ubrugte midler fra projekt om fejlkoblinger og 3) at 0,5 mio. kr. til stikrydsningen finansieres via anlægsmidler til Trafiksikkerhed i 2018. Notat om stikrydsning vedlægges sagen ifm. behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.50 - Godkendelse af fjernvarmeforsyning af området Niverød Bakke, etape 2

Sagsnr.: 13/41035

 

Beslutningstema

Godkendelse af projekt for fjernvarmeforsyning af et nyt boligområde Niverød Bakke, etape 2 i Nivå efter endt høring.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog på sit møde den 5. december 2016, at sende et projektforslag for fjernvarmeforsyning af den sydlige del af Lokalplan 69, boligområdet Niverød Bakke i Nivå i høring i overensstemmelse med reglerne i energiministeriets bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.


Projektforslaget er udarbejdet af Sweco på vegne af I/S Norfors. Forslaget omfatter fjernvarmeforsyning af boligområdet, som kommer til at bestå af ca. 105 boliger. Projektforslaget er vedlagt som bilag 1.

 

Lovgivning og valg af scenarier

Kommunalbestyrelsen skal jf. varmeforsyningslovens § 4, godkende projekter for nye kollektive varmeforsyningsanlæg.

 

I henhold til projektbekendtgørelsens § 23, skal der forud for en sådan godkendelse, udarbejdes et projektforslag med en samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. Mulige scenarier er:

 

1. Individuel forsyning. Træpillefyr er urealistisk i en bebyggelse af denne karakter. Luft/vand varmepumpeløsning, grundet de relativt store boliger i tæt lav byggestil, vurderes ligeledes ikke til at være en farbar løsning, idet der eksisterer en potentiel risiko for mulige støjgener. Endelig er det ikke tilladt at installere hverken olie- eller naturgasfyr i nyt byggeri, når der er andre tilgængelige løsninger. Tilbage står individuel jordvarme som en reel mulighed.

 

2. Kollektiv forsyning med fjernvarme fra fjernvarmenettet i Nivå.

 

3. Kollektiv forsyning med en naturgasbaseret blokvarmecentral.

 

I projektforslaget sammenlignes fjernvarmeforsyning derfor med en varmeforsyning med varmepumper (jordvarme). Ud fra en helhedsbetragtning er fjernvarmeforsyning i projektet ligeledes sammenlignet med naturgasbaseret blokvarmecentral.


Varmebehov og driftsforhold

Arealet udstykkes og udvikles af Home-Deluxe, der påregner at opføre ca. 105 boliger med en gennemsnitlig størrelse på ca. 140 m2, med følgende størrelser:

  • 44 fritliggende parcelhuse i to plan på ca.160 m2
  • 38 dobbelthuse i to plan på ca. 120 m2
  • 23 fritliggende parcelhuse i ét plan på ca. 180 m2

Der bygges efter BR 15 og de nye boliger forsynes ikke med andet supplerende rum- eller brugsvandsopvarmning. Dog forventes det i en vis udstrækning, at genvinde varmen fra ventilationsluften. Fjernvarmen skal således levere hele det samlede varmebehov, bortset fra denne supplerende genvundne varme fra ventilationsluft.

 

Boligernes forventede årlige energiforbrug afhænger af husstandens størrelse og forbrug.

 

Ud fra nuværende energiramme og med komforttillæg forudsættes varmebehovet at være i gennemsnit på ca. 7 MWh/år for de mindre boligers vedkommende, ca. 8 MWh/år for de mellemstore boligers vedkommende og ca. 9 MWh/år for de store boligers vedkommende, svarende til ca. 825 MWh/år for bebyggelsens 105 boliger, ekskl. net-tab.

 

De nye boliger vil modtage fjernvarme fra de eksisterende fjernvarmeledninger, der forsyner bebyggelsen Mariehøj samt Nivå Nord skole på den modsatte side af Niverød Kongevej.

 

Projektets økonomi

Projektforslaget indebærer, at der opnås samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske gevinster i det nævnte område. Med hensyn til brugerøkonomien er fjernvarme ligeværdig ift. individuel jordvarme, idet fjernvarme er marginalt billigere for de små huse og marginalt dyrere for de lidt større parcelhuse ud fra de opstillede beregningsforudsætninger.

 

Den samlede investering i varmeforsyningen udgør ca. 9,7 mio. kr., hvoraf Norfors andel udgør ca. 4,5 mio. kr. (forsynings- og distributionsnet) og bygherrens andel ca. 5,2 mio. kr. (stikledninger og fjernvarmeunits). Alle beløb er eks. moms.

 

Samfundsøkonomi

Den samfundsøkonomiske beregning for et kollektivt fjernvarmesystem er sat i forhold til individuelle varmepumper i form af jordvarmeanlæg. I beregningerne er vist, at fjernvarme samfundsøkonomisk set er et bedre alternativ end en individuel varmepumpeløsning. Projektets samlede samfundsøkonomiske gevinst viser en positiv nutidsværdi på 3,9 mio. kr. opgjort over en 20 årig periode, og med en kalkulationsrente på 4 % p.a. Detaljerede beregninger kan ses på projektforslagets bilag 4.

 

Der er ligeledes udarbejdet en beregning for fjernvarme fra eksisterende net i Nivå sat i forhold til en naturgasbaseret blokvarme. Beregningerne viser, at fjernvarme samfundsøkonomisk er også et bedre alternativ end kollektiv naturgasbaseret blokvarmeløsning. Projektets samlede samfundsøkonomiske gevinst i dette tilfælde viser en positiv nutidsværdi på 1,9 mio. kr.

 

Projektet viser en samfundsøkonomi, der er positiv og robust over for ændringer i investeringsomkostninger, energibesparelser og brændselspriser.

 

Selskabsøkonomi

Den selskabsøkonomiske beregning inkluderer alle udgifter og indtægter over en 20 års periode. Projektet har en positiv selskabsøkonomisk nutidsværdi for Norfors på ca. 3,8 mio. kr. over en 20 års tidshorisont. Detaljerede beregninger kan ses på projektforslagets bilag 5.

 

Brugerøkonomi

Brugerøkonomisk giver fjernvarmeprojektet en marginalt lavere varmepris (ca. 9 %) for dobbelthusene set over en 20 årig investeringsperiode i forhold til individuel varmeforsyning med jordvarmepumper. Fjernvarmeprojektet vil give en marginal højere varmepris (ca. 4 – 10 %) for de fritliggende huse i både ét og to planer set over en 20 årig investeringsperiode.

 

Da der kun er beregnet en marginal forskel baseret på det estimerede varmebehov for husene og diskonteringsrente set over en 20 årig periode, vurderes en varmeforsyning med fjernvarme og en varmeforsyning med individuelle jordvarmepumper som værende brugerøkonomisk ligeværdige for alle husene. En sammenligning kan ses på projektforslagets bilag 6.

 

Baseret på erfaringer fra andre steder bemærkes det, at fjernvarme for forbrugeren betragtes som en nem opvarmningsform, der ikke kræver nogen stor indsats hverken mht. justeringer eller vedligehold sammenlignet med varmepumpeanlæg, ligesom det vurderes nemmere at sælge huse med fjernvarme end huse med varmepumper, der alt andet lige må forventes, at kræve mere vedligehold og indregulering end et fjernvarmesystem.

 

Miljøvurdering

Miljømæssigt øges CO-emissionerne i fjernvarmeprojektet set i forhold til en individuel jordvarmepumpeløsning. Dette skyldes, at fjernvarmen produceres på affaldsforbrænding i Hørsholm (Norfors) og på naturgas- og biomassebaseret kraftvarme i Helsingør (HØK). Yderligere bliver varmen i fjernvarmescenariet produceret som kraftvarme, således at der også er elproduktion. Ledningstabet i nettet er også med til at øge varmeproduktionen ift. en individuel jordvarmepumpeløsning, hvilket giver øget brændselsforbrug og dermed større udledninger af CO2.

 

CO-emissionerne øges til gennemsnitlig ca. 87 ton/år over 20 år, set i forhold til individuel varmeforsyning med jordvarmepumper. Set i forhold til naturgasbaseret blokvarme er CO-udledningen gennemsnitlig ca. 56 ton/år over 20 år.

 

Den øgede CO-emission i forhold til individuelle jordvarmepumper skyldes især indregning af mere miljøvenlig strøm (Energistyrelsen beregningsforudsætninger), som følge af øget indpasning af VE-energi i elsektoren (vindmøller og biomasse). Derfor er der et relativt lavt CO-emissionsniveau for varmepumpeløsningen.

 

Det naturgasbaserede kraftvarmeværk i Helsingør er i øjeblikket i gang med at blive delvist konverteret til biomassefyring hermed vil specielt CO-emissionerne nedsættes væsentligt inden for de kommende 2-3 år. Dette er medregnet i projektforslaget. 

 

Emissionerne er værdisat og indgår i den samfundsøkonomiske beregning i henhold til Energistyrelsens vejledninger. Derfor indgår CO-emissionen ikke direkte i byrådets beslutningsgrundlag, jf. Varmeforsyningslovens formålsparagraf.

 

Høring

Projektforslaget har været i 4 ugers høring blandt de høringsberettigede parter (HMN og Forsyning Helsingør) og er også offentliggjort på kommunens hjemmeside. Der er i høringsperioden indkommet 2 skriftlige høringssvar fra hhv. Forsyning Helsingør (FH) samt Danmarks Naturfredningsforening (DN), Fredensborg Afd. Høringssvar er vedlagt som bilag 2. Indholdet af disse sammenfattes således:


  • FH har meddelt, at de ingen bemærkninger har til projektforslaget.

  • DN har meddelt, at de støtter projektet på basis af de eksisterende planlægningspræmisser om samfundsøkonomi. DN understreger, at de principielt går ind for varmeforsyning med varmepumper drevet af el fra vindmøller og solceller (vedvarende energi), kombineret med varmelagre i form af akkumuleringstanke.

Det er administrationens vurdering, at høringsbemærkningerne ikke giver anledning til ændringer af projektforslaget. Projektets konklusioner er uændrede og taler fortsat for en endelig godkendelse af projektforslaget.

 

Samlet vurdering af projektforslaget

Projektforslaget er udarbejdet for at fremme en samfundsøkonomisk fordelagtig udvikling af varmeforsyningen i kommunen og er helt i tråd med de politiske ønsker om at prioritere den videre udbygning af fjernvarme i kommunen.

 

Desuden tænkes den nyeste fjernvarmeteknologi med hensyn til ultra-lavtemperatur fjernvarme (ULTFV) anvendt. Sweco har af Energistyrelsen fået et tilsagn om et demoprojekt for ca. 65 enheder i Fredensborg Kommune. Eventuel anvendelse af ULTFV for hele eller dele af bebyggelsen medfører ingen ændringer i projektøkonomien – tilskuddet taget i betragtning.

 

Det er administrationens vurdering, at betingelserne i projektbekendtgørelsens § 6 er opfyldt. Godkendelse af projektforslaget medfører at den sydlige del af området udlægges til kollektiv forsyning med fjernvarme, hvilket vurderes, at være i overensstemmelse varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Alle udgifter afholdes af I/S Norfors og bygherren, jfr. Projektforslaget.

Retsgrundlag

Lov om varmeforsyning.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Vedtagelsen oplyses på kommunens hjemmeside, og meddeles Norfors og bygherren skriftligt.

Indstilling

  1. At projektforslag for kollektiv fjernvarmeforsyning af den sydlige del af Lokalplan 69, boligområdet Niverød Bakke, etape 2, i Nivå godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-02-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.51 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

  • Orientering om status på plejecentersagen
  • Kommende temamøde om KV17 samt møde i konstitueringspartierne
  • Orientering om kommende ministerbesøg ved Simon Emil Ammitzbøll

Nr.52 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsfremstilling og økonomi

53. .. Godkendelse af dagsorden - Lukket

54. .. Fortrolighed om byrådets arbejde - Lukket

55. .. Kommunens rengøring og vinduespolering  - Lukket

56. .. HMN Naturgas - Lukket

57. .. Salg af ejendommene Toftegårdsvænget 125 - 147 og 101 - 123 - Lukket

58. .. Loppemarked på parkeringspladsen ved rådhuset i Kokkedal - Lukket

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

53. .. Godkendelse af dagsorden – Lukket

Dagsordenen blev godkendt.

 

Sag 54 og sag 58 overføres til åben dagsorden.


54. .. Fortrolighed om byrådets arbejde – Sagen overført til åben dagsorden. 

Sagen overføres til åben dagsorden.

 

Udtalelse fra Datatilsynet suppleret med administrationens bemærkninger indgik i sagen.

 

Økonomiudvalget besluttede ikke at undersøge spørgsmålet om et eventuelt brud på fortrolighed i plejecentersagen, idet Økonomiudvalget finder at opmærksomheden på fortrolighed om lukkede sager med denne sag og med Datatilsynets udtalelse er blevet skærpet. Økonomiudvalget vil fremadrettet overveje politianmeldelse, hvis der sker brud på fortroligheden ifm. lukkede dagsordensager.

 

55. .. Kommunens rengøring og vinduespolering  - Lukket

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling. 

 

56. .. HMN Naturgas – Lukket

Borgmesteren gav en orientering, som Økonomiudvalget tog til efterretning.

 

57. .. Salg af ejendommene Toftegårdsvænget 125 - 147 og 101 - 123 – Lukket

Anbefaler administrationens indstillinger.

 

58. .. Loppemarked på parkeringspladsen ved rådhuset i Kokkedal - Sagen overført til åben dagsorden.

Overflyttes til åben dagsorden, idet sagen ikke indeholder ændringer i de tidligere fastsatte lejebetingelser.

 

Godkender administrationens indstillinger.