18-04-2017 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Lars Søndergaard (V)

Afbud

Ingen

Nr.92 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Dagsordenen blev godkendt.


Tinne Borch Jacobsen (V) var fraværende under punkt 92. Hans Nissen (A) var fraværende under punkt 92-95.

Nr.93 - Planlægning for nyt skydebaneanlæg

Sagsnr.: 15/32760

 

Beslutningstema

Stillingtagen til placeringsmuligheder for nyt skydebaneanlæg.

Sagsfremstilling og økonomi

I forbindelse med verserende sag om miljøbelastning fra flugtskydebanerne i Langstrup Mose har der fra flere sider været udtrykt ønske om at flytte de to skydebaner og etablere ét nyt, fælles, moderne flugtskydebaneanlæg. Fordelen vil være at der på en ny placering vil være mulighed for støjdæmpning ved etablering af støjvolde og opsamling af affald (lerduer og plasthaglskåle).

 

Banernes nuværende placeringer og anvendte arealer fremgår af bilag.

 

Jagtforeningerne, som skal drive et nyt flugtskydeanlæg, har oplyst at arealbehovet til et nyt anlæg som udgangspunkt er 5 ha eksklusiv klubhus, parkeringsareal og hundetræningsbane. Dette svarer til størrelsen på flugtskydeanlægget (eksklusiv parkering, klubhus mm) ved Herfølge, som medlemmer af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget besøgte i 2016.

 

Omkring et flugtskydeanlæg er der brug for arealer til parkering, hundetræning og klubhus. Jagtforeningerne har senest nævnt et samlet arealbehov på 7 ha. Til sammenligning udgør skydebanerne inkl. sikkerhedszoner i dag henholdsvin 8,1 ha. (Langstrup) og 4,6 ha. (Karlebo). Sidstnævnte inkl. arealer omkring klubhus er dog 5,6 ha.

 

Flugtskydeanlæg ved Herfølge. Eksempel på mulig indretning af nyt flugtskydeanlæg.

 

Kommunale arealer

Administrationen har afsøgt mulige placering på kommunalt ejede arealer. To områder er tidligere fremkommet i dialogen med jagtforeningerne. Det drejer sig om:

  • Område 1: Kejserdal syd for Humlebækvej

·         Område 2: Den nuværende hundetræningsbane ved den sydøstlige kant af Langstrup Mose.

Udfordringerne ved disse placeringer er, at begge arealer ligger indenfor den statslige arealreservation til transportkorridorformål. Hertil kommer, at:

  • Område 1 ligger med kortere afstand til beboelse end 300 meter.
  • I Område 2 er det relevante kommunal areal kun ca. 3,5 ha, hvilket i givet fald vil nødvendiggøre tilkøb af privatejet jord. Endvidere ligger området i råstofområde, hvorfor Region Hovedstaden, der er ansvarlig for råstofområdet, skal involveres.

Screening efter egnede arealer

Administrationen har gennemført en screening af hele Fredensborg Kommune med henblik på at udsøge potentielt egnede arealer til placering af et flugtskydeanlæg på 5 ha. I screeningen er følgende typer af arealer frasorteret:

 

  • Byområder og landsbyer
  • Skovområder
  • Vejarealer
  • Fredede områder
  • Naturbeskyttede områder
  • Råstofområder og lavbundsarealer
  • Statslig arealreservation til transportkorridor
  • Statslig udpegning af kystkiler
  • Arealer udpeget i kommuneplanen som værdifulde og sammenhængende landskaber, værdifulde naturområder og/eller skovrejsningsområder  
  • Arealer beliggende tættere på beboelse end 300 meter

 

Resultaterne efter ovennævnte sortering er efterfølgende vurderet med hensyn til arealernes form og beliggenhed og dermed hensigtsmæssighed til flugtskydeanlæg.

 

Den samlede screening har resulteret i udpegning af to potentielt egnede placeringer:

  • Område 3: Nord for Vejenbrød
  • Område 4: Ved Fredtoften.

De to potentielt egnede områder, som kom positivt ud af screeningen, er privatejede. Der er taget en første uformel kontakt til ejere af område 3 og 4, der ikke umiddelbart har tilkendegivet interesse for at sælge jord til et skydeanlæg.

 

De to kommunale arealer kom ikke positivt ud af ovennævnte screening.  

Se bilag med kort over de fire områder.

 

Planlægning for støjende friluftsanlæg i Kommuneplan 2017

Områder 3 og 4 er indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2017s udpegning af arealer til placering af støjende friluftsanlæg. I kommuneplanforslagets udpegning af arealer til støjende friluftsanlæg indgår desuden område 1, selvom det ikke kom positivt ud af screeningen. Det skyldes, at der på dette areal allerede er to støjende friluftsanlæg (motocrossbane og indendørs skydebane), som ikke umiddelbart planlægges nedlagt. Dertil kommer, at Kejserdalområdet er lokalplanlagt til offentlige fritidsformål (dog ikke til støjende fritidsformål bortset fra motocrossbanen og skydebanen).

Forslag til Kommuneplan 2017 behandles i Økonomiudvalget på samme møde som denne sag (18.april). Hvis Økonomiudvalget beslutter, at der skal arbejdes videre med at undersøge placeringsmulighederne på område 2, skal kommuneplanforslaget tilrettes i overensstemmelse hermed.

 

Den videre proces

På baggrund af beslutning i sagen igangsættes en proces for nærmere afklaring af de besluttede mulige områder. Dette omfatter bl.a. afklaring af ejerforhold, økonomi og udarbejdelse af konkret skitseforslag på en eller flere mulige placeringer. Dernæst fremlægges sagen til beslutning om ny placering af fælles flugtskydeanlæg. Efter beslutning kan nødvendig sagsbehandling igangsættes og dernæst kan skydebanen anlægges.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende stade.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Økonomiudvalget.

 

Den konkrete planlægning hører under Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, mens det forenings- og fritidspolitiske hører under Fritids- og Idrætsudvalget.

Indstilling

  1. At der igangsættes en proces for udpegning af én ny fælles placering til de to skydebaner der i dag ligger i Langstrup mose.
  2. At planlægning for etablering af et nyt skydeanlæg retter sig mod at undersøge mulighederne nærmere på følgende arealer:

Område 1 Ved Kejserdal

Område 2 Hundetræningsbane ved siden af Langstrup Mose

Område 3 Nord for Vejenbrød landsby

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Godkender administrationens indstillinger. Der arbejdes desuden fortsat videre med en opmærksomhed om en mulig placering uden for kommunen.

Nr.94 - Udbud af rengøring og vinduespolering

Sagsnr.: 17/5776

 

Beslutningstema

Godkendelse af udbudsmateriale inklusive optioner.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede på mødet den 27. februar 2017 at genudbyde rengøring og vinduespolering.


Administrationen har i samarbejde med ekstern juridisk rådgiver udarbejdet et opdateret udbudsgrundlag, hvor rengøring og vinduespolering ved alle kommunens lokaliteter udbydes. Undtaget herfra er boliger på ældrecentrene, hvor det kun er vinduespolering, der udbydes.


Grundlæggende er det nuværende kvalitetsniveau for rengøring og vinduespolering fastholdt, men der er indarbejdet en række præciseringer og kontraktstramninger i forhold til kvalitetssikring og bodsbestemmelser. Stramningerne er indarbejdet for at sikre leverandørens incitament til at levere de aftalte ydelser. Stramningerne skal ligeledes sikre, at kommunen har alternativer til at bringe kontrakten til ophør i tilfælde af leverandørens eventuelle mislighold af kontrakten.


I udbudsgrundlaget er der som tidligere indarbejdet en række forskellige optioner, som ved til- eller fravalg øger eller sænker det samlede serviceniveau, som der i forbindelse med kontraktstart eller senere kan vælges blandt.


Ud over den i forbindelse med ydelserne direkte omhandlede indsats, er der i lighed med tidligere blandt andet medtaget en række sociale og etiske hensyn inklusive jobklausuler, som den valgte leverandør skal overholde.

Heri indgår blandt andet som krav, at nuværende medarbejdere hos nuværende leverandør virksomhedsoverdrages til ny leverandør.


Kontrakten udbydes som 3 en årig aftale med mulighed for 1 års forlængelse, lig de tidligere kontrakter.


Det er i udbudsmateriale forudsat, at nuværende antal institutioner med egen rengøring som udgangspunkt ikke udvides i den nye kontrakt. Institutioner, der pt. er omfattet af aftalen på rengøring, vil således ikke i denne omgang få mulighed for at vælge egen rengøring. Institutioner med egen rengøring har som tidligere mulighed for at tilmelde sig den fælles kontrakt med privat leverandør.


For de selvejende institutioner vil det fortsat være muligt, at de kan få udført opgaverne af den ved udbuddet valgte leverandør eller om de ud fra det i henhold til udbudsresultatet fastsatte budget vil ansætte egne medarbejdere eller lade opgaverne udføre af en anden privat leverandør


For at imødekomme mindre og lokale tilbudsgivere, er kontrakten opdelt i 4 delaftaler – én for hvert bysamfund, hvor Karlebo indgår sammen med Fredensborg. Én tilbudsgiver kan dog fortsat blive tildelt alle 4 delaftaler.


I forhold til seneste kontrakt, hvor opgaven alene blev udbudt på laveste pris, så udbydes kontrakten denne gang med både kvalitet og pris som parametre.


Budget:

Det kan ikke på forhånd angives hvad udbudsresultatet vil blive, men med valg af uændret serviceniveau vil udgiften ud over den almindelige fremskrivning forventeligt blive højere end hidtil.

 

Hertil kommer at der skal findes finansiering til omkostninger i forbindelse med ophør af den gamle kontrakt og indgåelse af den nye.

 

De økonomiske konsekvenser i forbindelse med ophør og nyudbuddet, inklusive det faste serviceniveau, de forskellige optioner og de eventuelle merudgifter i forbindelse med virksomhedsoverdragelse, vil blive fremlagt i forbindelse med fremlæggelse af udbudsresultatet for byrådet.

 

Det bemærkes, at tidsplanen for udbuddet er presset. Det kan også betyde at administrationen får behov for at kunne foretage mindre ændringer i udbudsmaterialet efter økonomiudvalgets godkendelse.

 

Anbefaling:

Administrationen anbefaler, at rengøring og vinduespolering udbydes i overensstemmelse med det fremlagte udbudsmateriale med tilhørende tilbudslister og med kontraktstart den 1. september 2017

Bevilling

Sagen har ikke for nuværende nogen bevillingsmæssige konsekvenser. De forventede bevillingsmæssige konsekvenser behandles, når resultatet af udbuddet foreligger.

Retsgrundlag

-Styrelsesloven

-Udbudsloven

-Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At udbudsmateriale og tilbudslister godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Godkender administrationens indstilling, idet der erindres om, byrådet i januar 2017 besluttede at undersøge muligheden for at opgaven hjemtages i forbindelse med det næste udbud.

Nr.95 - Økonomisk Orientering - Marts 2017

Sagsnr.: 16/12923

 

Beslutningstema

Økonomisk Orientering pr. 31. marts 2017

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomisk Orientering giver en status for kommunens drifts- og anlægsbudget, likviditet, bevillingsreserver samt folketallet


Status for drift og anlæg

Fra nærværende udgave af Økonomisk Orientering erstattes forbrugsprocenten med budget og forbrug i mio. kr. i tabel 1. Ændringen er foretaget for at give et mere præcist billede af status på budget og forbrug -særligt på anlægsområdet.

Drift
Ved udgangen af marts 2017 har kommunen afholdt nettodriftsudgifter for 554,4 mio., kr. dette er 2,7 mio. kr. mere end i marts 2016. Det højere forbrug skyldes muligvis, at påsken i 2016 faldt i marts, mens den i år først falder i april. De 2,7 mio. kr. svarer til 0,1 pct. af årets budget.

Anlæg

Ved udgangen af marts er der afholdt netto anlægsudgifter for 9,4 mio. kr., dette er 0,5 mio. kr. højere end i marts 2016. Der er afholdt bruttoanlægsudgifter for 10,0 mio. kr. og realiseret indtægter for 0,6 mio. kr.


Tabel 1. Status for drift og anlæg (forbrug i mio. kr.)

 

Marts 2016

Korr. Budget 2016

Marts 2017

Korr. Budget 2017

Drift

551,7

2.441,5

554,4

2.466,7

Anlæg

8,9

31,1

9,4

126,0


Kommunens gennemsnitlige likviditet
Kommunens gennemsnitlige likviditet var ved udgangen af marts 2017 161,9 mio. kr.
Ved starten af året (ultimo december 2016) var likviditeten 129 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet er dermed øget med godt 11 mio. kr. månedligt i de første tre måneder af 2017.


Tabel 2. Kommunens likviditet (365 dages gns. i mio. kr.)

 

marts 2016

december 2016

marts 2017

Likviditet

52,8

129,0

161,9



Figur 1. Udvikling i kommunens økonomi frem til 31. marts 2017


Bevillingsreserver
Kommunens bevillingsreserver fremgår af tabel 3. Sammenlignet med økonomisk orientering for februar er driftsreserven reduceret med 0,3 mio. kr. De 0,3 mio. kr. er prioriteret til ”Fredensborg Læringsakademi” som er et aktionslæringsforløb for udvalgte 7. klasses elever, der har behov for et løft for på sigt at gennemføre en ungdomsuddannelse.


Tabel 3. Status for kommunens bevillingsreserver (i mio. kr.)

 

2017

2018

2019

2020

Driftsreserven

12,6

16,5

16,8

16,8

Anlægsreserven

5,6

8,7

10

10


Folketal
Kommunens folketal var pr. 3. april 40.483 borgere. Folketallet er dermed uændret i forhold til 1. marts. Det uændrede folketal dækker over et fødselsunderskud på 8 borgere som udlignes af en nettotilflytning af samme størrelse.

Tabel 4. Folketal i Fredensborg kommune (primo)

 

januar 2016

januar 2017

marts 2017

april 2017

Folketal

40.080

40.445

40.483

40.483

Tabel 5. Ændringer i folketallet fra 1. marts til 3. april

 

Ændring

Tilflytning

297

Fraflytning

-289

Fødsel

26

Dødsfald

-34

Befolkningstilvækst

0

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.96 - Finansiering af energiinvesteringer

Sagsnr.: 17/6879

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal beslutte finansieringen af energiprojekter i 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

I sag 81 Udmøntning af lånefinansierede energiinvesteringer på Økonomiudvalgets møde den 20. marts 2017, blev det besluttet, at der på næstkommende økonomiudvalgsmøde drøftes, hvorvidt finansieringen af de 14 mio. kr. til energiprojekter i 2017 skulle foregå via lånoptag eller ved træk fra kommunekassen – henset til kommunekassens størrelse.


I budgetforliget fra 2013 blev det besluttet, at styringsmodellen i forhold til de lånefinansierede energitiltag baseres på, at renter og afdrag fra låneoptaget finansieres af de tilknyttede energibesparelser og i Byrådets vedtagne økonomiske politik er det aftalt, ”Da gælden skal nedbringes optager kommunen som hovedregel ikke nye lån. Investeringer i eksisterende og nye anlæg finansieres af et overskud på driftsbudgettet. Undtaget herfor er dog investeringer i klima- og energibesparelser, hvor kommunen benytter den automatiske låneadgang til rentable projekter, der på samme tid kan nedbringe driftsudgifterne og forbedre miljø og klima.”


I den økonomiske politik er der endvidere vedtaget et mål for den gennemsnitlige  kassebeholdning på minimum 60 mio. kr.


Fredensborg Kommunes gennemsnitlige likviditet er godt 160 mio. kr. ultimo marts 2017, se figur 1.


Figur 1. Gennemsnitlig likviditet ultimo marts 2017


Det skal bemærkes, at en del af den gennemsnitlige kassebeholdning udover de 60 mio. kr. er disponeret. Af større beløb kan nævnes, at der allerede i 2016 foretaget et lånoptag på 13 mio. kr. til tilbagekøb af belysning fra Dong i 2018, og på det budgetgaranterede område på beskæftigelse forventes den endelige afregning for 2016 at udgøre 20 mio. kr. Endvidere har Byrådet med sine vedtagne korrektioner til budget 2017 disponeret 41 mio. kr. - hovedsageligt til overførsler fra 2016 på drift og anlæg. Således er der i alt disponeret 134 mio. kr., hvorfor der resterer 26 mio. kr. i u-disponerede midler i kassen.


Således er der i alt disponeret 33 mio. kr. til beskæftigelse og belysning og forbrug af overførslerne kan give et træk på yderligere 41 mio. kr. Herefter resterer 86 mio. kr. i kassen, eller 26 mio. kr. mere end det vedtagne minimumsmål.

 

Ændringer i afdragsprofilen har dog hidtil været fastlagt ved budgetforligene. I budgetforliget for 2017-2020 blev det besluttet, at kommunens ordinære gæld skal være afviklet i 2027. Det bemærkes, at lån til klimainvesteringer ligesom lån til indefrosne ejendomsskatter ikke indgår i opgørelsen af den ordinære gæld. En ændret afdragsprofil vil have betydning for byrådets økonomiske handlemuligheder i budgetforliget for 2018-2021. Administrativt kan bemærkes, at lån til klimainvesteringer først optages ultimo året og det vil derfor være en politisk handlemulighed at lade spørgsmålet om mindre låntagning indgå i budgetdrøftelserne til august/september 2017.

 

Der er fire lån i låneporteføljen, som vedrører klimainvesteringer. Lånene har en forskellig løbetid og en samlet restgæld på 47,5 mio. kr. Lånene udløber i hhv. 2029, 2030, 2036 og 2038. Løbetiden afspejler tilbagebetalingsperioden for den underliggende klimainvestering.

Administrationen bemærker endvidere, at der i særskilt sag på Økonomiudvalgets dagsorden er forslag om at en del af kassebeholdningen anvendes til at indfri gæld til DONG før udløb.

Bevilling

Ingen.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At beslutningen om at lånefinansiere energiinvesteringer fastholdes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Aftales i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2018-21.

Nr.97 - Indfrielse af Lån vedr. kabellægning i Fredensborg-Humlebæk Kommune

Sagsnr.: 17/8374

 

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til om tilbagebetalingen af restgælden vedr. Kabellægning skal fremrykkes med et år. Fra medio 2018 til medio 2017

Sagsfremstilling og økonomi

Den daværende Fredensborg-Humlebæk Kommune indgik i 2006 en aftale med NESA A/S (nu Dong Energy A/S) om udskiftning af lysmaster i kommunen. Den samlede pris for udskiftningen var 11.243.810 kr. som man aftalte at afdrage over 20 år til en rente svarende til diskontoen plus 3 pct. 
Kommunens restgæld vedr. kabellægningen udgør per 31. marts 2017 6,7 mio. kr.

Byrådet afsatte i forbindelse med budgetforliget for 2017-20 et budget på 28,6 mio. kr. i 2018 til tilbagekøb af kommunens gadebelysning fra Dong Energy. Tilbagekøbet er delvist lånefinansieret med to lån på hver 13 mio. kr. hvoraf det første er optaget i 2016 og det andet forventes optaget i 2018.


Ud af dette budget er de 5,9 mio. kr. øremærket til at indfri den forventede restgæld ved overdragelsesdatoen 1. juli 2018.


Tabel 1. Udgifter til lån vedr. kabellægning uden fremrykning

Beløb i 1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2017-20

Betaling af restgæld

0

5.917

0

0

5.917

Renteudgift

147

92

0

0

239

Afdrag

462

314

0

0

776

I alt

609

6.323

0

0

6.932

Det fremgår af tabel 1 at den samlede udgift vedr. rente, afdrag og betaling af restgæld udgør 6,9 mio. kr. hvis restgælden indfries 1. juli 2018 som planlagt.

Tabel. 2 Udgifter til lån vedr. kabellægning med fremrykning

Beløb i 1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2017-20

Betaling af restgæld

6.540

0

0

0

6.540

Renteudgift

50

0

0

0

50

Afdrag

153

0

0

0

153

I alt

6.743

0

0

0

6.743


Som det fremgår af tabel 2 udgør den samlede udgift til renter, afrag og betaling af restgæld 6,7 mio. kr. hvis tilbagebetalingen af restgælden fremrykkes. Fremrykningen medfører derfor en besparelse på 0,2 mio. kr. over årene 2017 og 2018. Hvis fremrykningen gennemføres øges kassetrækket for 2017 med 6,1 mio. kr. mens kassetrækket for 2018 reduceres med 6,3 mio. kr.

Administrationen har pr. ultimo marts indfriet lånet i DONG og vil med mindre andet besluttes hjemtage et nyt – og billigere lån – hos Kommunekredit – altså en omlægning af lånet.


I lyset af, at et nyt lån alene vil skulle løbe til 2018 og da en del af kassebeholdningen er reserveret til indfrielsen af lånet (jf. det besluttede låneoptag i 2013 til tilbagekøb af belysningen fra DONG), anbefaler administrationen at der ikke optages nyt lån, således at der reelt sker en før-indfrielse af gælden til DONG.


Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning var primo april 2017 over 160 mio. kr.

Bevilling

Beløb i 1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2017-20

Anlægsbudget til "Tilbagekøb af belysning"

6.540

-5.917

0

0

623

Driftsbudget til renter

-97

-92

0

0

-189

Driftsbudget til afdrag

-309

-314

0

0

-623

I alt

6.134

-6.323

0

0

-189

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At administrationen bemyndiges til at før-indfri restgælden vedr. kabellægning fra medio 2018 til medio 2017
  2. At budgettet tilpasses som beskrevet i bevillingstabellen

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.98 - Fleksibel arbejdstid

Sagsnr.: 17/6894

 

Beslutningstema

SF stiller forslag om mere fleksibel arbejdstid i Fredensborg Kommune. Sagen er begæret i byrådet d. 27. marts, som på mødet har besluttet at oversende sagen til økonomiudvalget.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

SF har stillet forslag om mere fleksibel arbejdstid i Fredensborg Kommune bl.a. under henvisning til, at SF ønsker at give kommunens medarbejdere bedre muligheder for at forhandle deres arbejdstid, så den passer til deres ønsker og behov, jf. bilag.

 

SF’s forslag er, at kommunen i første omgang igangsætter et forsøg på udvalgte arbejdspladser på to forskellige områder. SF refererer til et lignende forsøg i Københavns Kommune.


Fleksibel arbejdstid i Fredensborg Kommune

Alle medarbejdere ansættes til et fast ugentligt timetal, der ligger til grund for udbetaling af løn, løn under ferie og sygdom mv. Pr. 1. marts 2017 er der i kommunen 1287 fuldtidsansatte medarbejdere og 1365 deltidsansatte. Hvor der således er en nogenlunde ligelig fordeling i kommunen generelt er der en klar overvægt af deltidsansatte på ældre- og handicapområdet, hvor 678 medarbejdere ud af 904 er deltidsansatte, jf. bilag.


Kommunens personalepolitik – godkendt af økonomiudvalget i 2016 - italesætter allerede i dag, at der skal tages højde for den enkelte medarbejders livssituation og behov. Ifølge personalepolitikken skal alle medarbejdere ”anerkendes som værdifulde gennem hele arbejdslivet. Behov for indretning, vilkår mv. kan variere og imødekommes så vidt muligt”. Kommunens personalepolitik gælder alle ledere og medarbejdere i kommunen.


Den konkrete personaleadministration, herunder arbejdstilrettelæggelse, tilkommer ifølge delegationsplanen administrationen, hvilket i denne sag i praksis vil være den enkelte personaleleder.


Arbejdstiden vil allerede i dag i praksis kunne placeres fleksibelt som korterevarige forskydninger inden for den faste arbejdstid eller som en egentlig ændring af den ugentlige arbejdstid.


Under forudsætning af, at driften tillader det vil mange medarbejdere således allerede i dag kunne aftale med deres leder, at de fx går tidligere/møder senere en dag eller at de bytter en vagt.

På rådhuset er den daglige fleksibilitet formaliseret i en aftale, hvorefter den enkelte medarbejder har mulighed for at tilrettelæge sin arbejdstid fleksibelt og have uger, hvor der arbejdes mere eller mindre end den ugentlige arbejdstid og udligne det tilsvarende i de øvrige uger. Denne fleksibilitet skal tilgodese begge parter og ligge inden for rimelige rammer.

 

Ønsker en medarbejder på en af kommunens arbejdspladser at gå op eller ned i tid kan medarbejderen på et hvilket som helst tidspunkt søge at indgå en aftale med sin leder herom. Og der indgås sådanne aftaler, hvilket de løbende indrapporteringer til lønadministrationen bevidner.  


Det vil imidlertid altid være specifikt for det enkelte arbejdssted, hvor ofte lederen vil kunne imødekomme et ønske om at gå op eller ned i tid. Der vil altid være en sammenhæng mellem opgavernes karakter og graden af fleksibilitet. Lederen er således ansvarlig for, at budgetter og vagtplaner hænger sammen og at opgaverne løses til gavn for borgeren.

 

Regler og rammer

Udover personalepolitikken er fleksibel arbejdstid også reguleret i overenskomster og aftaler indgået mellem KL og de faglige organisationer. I denne sammenhæng er det særlig relevant, at nævne, at en medarbejder i medfør af Rammeaftale om deltidsarbejde på et hvilket som helst tidspunkt kan anmode sin leder om at gå op eller ned i tid. Lederen har herefter i medfør af rammeaftalens § 5 en forpligtelse til at overveje en sådan anmodning. Og lederen skal som fastsat i personalepolitikken så vidt muligt imødekomme en sådan anmodning.

 

Herudover har deltidsansatte, som ønsker det, mulighed for at arbejde flere timer eller på fuld tid, når der opstår permanente ledige timer til besættelse. Her følger det af Aftale om deltidsansatte, at kommunen har pligt til at tilbyde de ledige timer til allerede ansatte, som er på deltid, før timerne opslås eksternt eller udbydes til andre. Kommunens tilbudspligt gælder for deltidsansatte på tjenestestedet.


Københavns Kommunes pilotforsøg

Københavns Kommune har i Sundheds- og omsorgsforvaltningen iværksat et forsøg med fleksibel arbejdstid. På baggrund af oplysninger fra Kl OG Københavns Kommune kan følgende oplyses:

  • Forsøget er startet op i en hjemmeplejeenhed, hvor i alt 76 medarbejdere, primært social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker deltager i forsøget.
  • Forsøget sætter fokus på dialog om arbejdstiden med tydeliggørelse af, at medarbejderne løbende kan kontakte deres leder, hvis medarbejderne ønsker at gå op eller ned i tid. Emnet vil også blive taget op ved MUS.
  • Ledelsen vil så vidt det er muligt søge at imødekomme ønskerne til at gå op eller ned i tid, dog under respekt for de driftsmæssige vilkår lokalt, herunder økonomien og borgernes behov.
  • Forsøget er blevet godt modtaget af medarbejderne. Københavns Kommunes første måling af forsøget viser, at det har stor betydning for medarbejdernes jobtilfredshed at have mulighed for at aftale ændringer af den ugentlige arbejdstid.
  • Første måling viser, at 25 pct. af sygeplejerskerne og 34 pct. af sosu-personalet ønsker at gå op eller ned i tid, og at omkring 10 pct. af medarbejderne har ændret beskæftigelsesgrad indenfor det sidste halve år.
  • Forsøget foregår inden for gældende regler og normeringer
  • Forsøget udvides nu til et plejecenter.

 

Administrationen hæfter sig ved, at forsøget i Københavns Kommune sker inden for eksisterende regler og rammer. Arbejdstiden skal fortsat fastsættes under hensyn til driften og en egentlig ret gives dermed ikke. På den baggrund er det administrationens opfattelse, at den praksis, som Københavns Kommune italesætter svarer til gældende regler og praksis i Fredensborg Kommune.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

- Fredensborg Kommunes personalepolitik

-Aftale om fleksibel arbejdstid på rådhuset

- Rammeaftale om deltidsarbejde

- Aftale om deltidsansattes adgang til højere timetal

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. Administrationen indstiller at den nuværende personalepolitik fastholdes, idet den tilgodeser mulighederne i forslaget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Godkender administrationens indstilling, idet Økonomiudvalget opfordrer til en drøftelse af personalepolitikkens ordlyd og praksis i de respektive MED lokaludvalg. Økonomiudvalget opfordrede endvidere til en større tydelighed om muligheder for fleksibel arbejdstid i personalepolitikken.

Nr.99 - Overordnet tids- og procesplan for etablering af nyt bibliotek/kulturhus på Posthusgrunden

Sagsnr.: 16/15068

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til den videre proces- og tidsplan for etablering af nyt bibliotek/kulturhus på Posthusgrunden i Humlebæk.


Herunder orienteres Økonomiudvalget om sagens væsentlige afhængigheder og kompleksiteter, hvorfor tids- og procesplanen bør ses i sammenhæng med det igangværende udbud af grunden med det nuværende bibliotek.


Vedlagt er:

·       Bilag 1: Overordnet procesplan for salg af nuværende biblioteksområde (A) samt etablering af nyt bibliotek/kulturhus (B)

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund og afsæt for sagen

På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning i januar 2017, har administrationen arbejdet videre med at udarbejde en proces for etablering af det fremtidige bibliotek/kulturhus på Posthusgrunden, hvor en privat investor som en del af ejendommen sikrer plads til bibliotek/kulturhus og sælger eller udlejer arealet til Fredensborg Kommune. Foruden at skabe rammerne for et nyt bibliotek/kulturhus, vil en privat investor få mulighed for at etablere boliger eller liberalt erhverv i kombination med biblioteket/kulturhuset.


Samtidig fremgår det af budgetforliget 2017-2020 at: ”finansieringen af et nyt bibliotek på den tidligere posthusgrund finansieres af det samlede provenu fra et evt. salg af det nuværende biblioteksområde.” Da der for nuværende pågår en udbudsproces for salget af det nuværende biblioteksområde, er det økonomiske råderum til udvikling af nyt bibliotek/kulturhus endnu ukendt, hvilket kan have betydning for muligheder for udvikling og tilrettelæggelse af procesplan. Det udbudte areal er dog mindre end tidligere forudsat, hvorfor provenuet til et nyt bibliotek vil være i en kombination med provenuet for salg i den nuværende sag. 


Derfor følger her en gennemgang af opmærksomhedspunkter der vil have indflydelse på både det procesmæssige indhold samt forventet tidsplan. Se bilag 1 for det overordnede procesflow i relation til salg af eksisterende bibliotek samt etablering af nyt bibliotek. En mere detaljeret procesplan med tilknyttet økonomi vil først kunne udarbejdes når der er truffet beslutning om eksempelvis salg af bibliotek og rammer for midlertidigt bibliotekstilbud.


Salg af eksisterende bibliotek og næste skridt

Salg af grunden omkring det nuværende bibliotek pågår og udbudsperioden løber frem til 15. maj 2017. Indkomne købstilbud behandles i Økonomiudvalget i juni. Herefter vil de økonomiske rammer for udviklingen af et nyt bibliotek/kulturhus delvist kendes og mulige scenarier for midlertidig biblioteksløsning kan behandles politisk. Endvidere kan der udarbejdes et foreløbigt budget for flytning af bibliotek, midlertidig biblioteksløsning og i forlængelse heraf nyetablering af bibliotek/kulturhus. På baggrund af tidligere positive tilkendegivelser fra interesserede investorer forudsættes det, at der etableres et nyt bibliotek/kulturhus på op til 1000 m2 incl. kælder, teknik og depot på posthusgrunden. Det nuværende bibliotek er 1043 m2. 


Økonomiske forhold og behov for rådgivning

Administrationen vurderer, at hvis alt går planmæssigt ved salg af det eksisterende bibliotek, vil Fredensborg Kommune kunne forvente at modtage provenuet for salget i august 2018 efter vedtagelse af ny lokalplan. I forhold til udarbejdelse af budget, bemærkes det i øvrigt, at et evt. provenu fra salget af posthusgrunden til en privat investor ikke kendes, da det beror på den nedenstående skitserede proces for udarbejdelse af behovspecifikation og herunder borgerinddragelse, byggeprogram og udbudsvilkår mv. Det betyder, at den endelige budgetramme for etablering af nyt bibliotek/kulturhus på posthusgrunden vil være behæftet med en vis usikkerhed i hele det forberedende anlægsarbejde.  


Rådgivningsydelser

Som nævnt i den senest behandlede sag fra januar 2017 er det nødvendigt at gøre brug af rådgivere til udvikling af behovsspecifikation og byggeprogram. Finansieringen af denne udgift forventes afholdt indenfor salgsindtægten.

Under hensyntagen til at kunne etablere nyt bibliotek/kulturhus i Humlebæk så hurtigt som muligt, anbefaler administrationen, at der ydes en ekstraordinær bevilling på 0,6 mio. kr. som mellemfinansiering til de indledende rådgivningsbehov i forbindelse med at kunne udarbejde grundlaget for et egentligt udbud til en developer. De 600.000 kr. skønnes at kunne dække omkostninger til udarbejdelse af behovsspecifikation og herunder borgerinddragelse samt byggeprogram med inddragelse af rådgiverteam der både har biblioteksfaglig og byggeteknisk viden.    


Yderligere omkostninger

Da udbuddet af posthusgrunden forudsættes at ske med krav til køber om at tilbyde Fredensborg Kommune at enten eje eller leje arealet til nyt bibliotek, vil der som en del af salget ske en vurdering af hvilke vilkår er de mest favorable for Fredensborg Kommune. Til denne vurdering er det muligt at der vil være behov for ekstern juridisk rådgivning.


Foruden omkostninger til rådgivere vil der blive behov for midler til flytteomkostninger (x2) og evt. ekstraudgifter i forbindelse med den midlertidige drift af biblioteket, samt dækning af de forbrugte midler til det igangværende udbud. Det bemærkes, at også disse omkostninger vil skulle dækkes af indkomsten fra salg af det nuværende bibliotek, og at der grundet at udbetaling af købesummen først falder i sommeren 2018, vil være et behov for en mellemfinansiering på et tidligere tidspunkt. Dette vil blive specificeret og fremlagt til politisk beslutning senere i år som tidligere beskrevet. 


Midler til rådgiverydelser

Administrationen kan som alternativ til kassen pege på to mulige alternativer:


Mulighed 1: Byrum i Humlebæk (budgetpost i 2018, 2019, 2020), hvor der er afsat 6,6 mio. kr.


Mulighed 2: Vedligeholdelse af Humlebæk Hallen (budgetpost i 2016), hvor der er afsat 5 mio. kr.


Mulighed 1:

Udgifterne til rådgivningsbehov kan dækkes af midlerne der er afsat til ”Byrum i Humlebæk” jf. strategien for Fremtidens Fredensborg, der er tiltænkt til etablering af attraktive udearealer, herunder eksempelvis en bynær legeplads. Der er afsat 2,3 mio. kr. i 2018, 3,7 mio. kr. i 2019 og 0,6 mio. kr. i 2020. I budgettet for 2017-2020 medgår finansiering af ”Byrum i Humlebæk” til finansiering af flytning af bibliotek, men yderligere præcisering udestår.


Tabel 1. Budgetmæssige konsekvenser hvis mulighed 1 vælges

Beløb i 1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2017-20

Eksisterende budget

Byrum i Humlebæk

0

2.300

3.700

600

6.600

Posthusgrund, Tids- og procesplan

0

0

0

0

0

I alt

0

2.300

3.700

600

6.600

Nyt budget

Byrum i Humlebæk

0

1.300

3.700

600

5.600

Posthusgrund, Tids- og procesplan

0.600

0

0

0

0.600

I alt

0.600

1.300

3.700

600

6.200

Foreslået ændring

Byrum i Humlebæk

0

-0.600

0

0

-0.600

Posthusgrund, Tids- og procesplan

0.600

0

0

0

0.600

I alt

0.600

-0.600

0

0

0


Mulighed 1 kan indebære at der fremrykkes anlægsudgifter fra 2018 til 2017 for 1 mio. kr. 


Opmærksomhedspunkt: Midlerne er jf. tidligere beslutninger om at styrke bymidten med attraktive udearealer primært afsat hertil. Hvis der anvendes midler til rådgivningsydelser i forhold til etablering af nyt bibliotek, før at salget af det eksisterende bibliotek er endeligt, kan det ikke garanteres at midlerne kan tilbageføres til udearealer.


Mulighed 2:

Udgifterne til rådgivningsbehov kan dækkes af midlerne der er afsat til vedligeholdelse af Humlebækhallen. Ved budgetforliget 2016-19 blev der skønsmæssigt bevilliget 5 mio. kr. til istandsættelse af Humlebæk Hallen. Efterfølgende eksterne vurderinger af hallens bygningsmæssige konstruktion og vedligeholdelsesmæssige efterslæb peger dog på at 5 mio. kr. ikke er tilstrækkeligt. På denne baggrund er der senest i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i februar 2017 truffet beslutning om Humlebæk Hallen bevares i sin nuværende stand og at administrationen over de næste par år udarbejder et oplæg til hvordan der også på længere sigt sikres den nødvendige halkapacitet i Humlebæk.


Ovenstående beslutning betyder, at midlerne der er afsat i budgetår 2016 først vil skulle anvendes på et noget senere tidspunkt og derfor vil kunne dække omkostninger til eksempelvis rådgivningsydelser i forbindelse med etablering af nyt bibliotek.        


Tabel 2. Budgetmæssige konsekvenser hvis mulighed 2 vælges

Beløb i 1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2017-20

Eksisterende budget

Vedligeholdelse af Humlebækhallen

5.000

 

 

 

5.000

Posthusgrund, Tids- og procesplan

0

0

0

0

0

I alt

5.000

0

0

0

5.000

Nyt budget

Vedligeholdelse af Humlebækhallen

4.400

 

 

 

4.400

Posthusgrund, Tids- og procesplan

0.600

0

0

0

0.600

I alt

5.000

0

0

0

5.000

Foreslået ændring

Vedligeholdelse af Humlebækhallen

-0.600

0

0

0

-0.600

Posthusgrund, Tids- og procesplan

0.600

0

0

0

0.600

I alt

0

0

0

0

0


Opmærksomhedspunkt: Der gøres opmærksom på at da et salg af grunden med det eksisterende posthus ikke vil være endeligt før lokalplansprocessen er afsluttet og der foreligger en godkendt lokalplan, kan det ikke garanteres at midlerne der bevilliges til rådgivningsydelser vil kunne tilbageføres til Humlebæk Hallen. 


Tids- og procesplan

Da de økonomiske rammer har væsentlig betydning for ambitionsniveau og udviklingsmuligheder generelt, anbefaler administrationen at afvente udløbet af udbudsperioden og Økonomiudvalgets vurdering af købstilbud, før den videre proces igangsættes og administrationen indhenter tilbud på rådgivningsydelser til etablering af nyt bibliotek. Derfor er den vedlagte procesplan udarbejdet med dette som udgangspunkt.


Procesplanen kan tilrettes og specificeres når der findes en indikation på den økonomiske ramme for udvikling og etablering af nyt bibliotek/kulturhus. Tids- og procesplanen er udarbejdet så processen for kommuneplantillæg og lokalplan tænkes parallelt med de øvrige processer.


Estimeret tids- og procesplan:

Hvornår?

Hvad?

Medio 2017

Beslutning om salg af eksisterende bibliotek

Medio 2017

Tilrette procesforløb og udarbejde foreløbigt budget

Medio 2017

Indhente tilbud på rådgivere

Ultimo 2017

Politisk behandling – midlertidig biblioteksløsning

Ultimo 2017

Udarbejde plan for omplacering af Søstjernen

Ultimo 2017

Politisk behandling – proces for borgerinddragelse

Primo 2018

Borger/brugerinddragelse, udarbejdelse af behovsspecifikation og byggeprogram

Medio 2018

Lokalplansproces afsluttes og ny ejer overtager eksisterende bibliotek

Medio 2018

Søstjernen omplaceres imens nedrivning pågår

Medio 2018

Politisk behandling – Udbudsmateriale udarbejdes for salg af Posthusgrunden

Medio 2018

Posthusgrunden udbydes til salg

Bevilling

De bevillingsmæssige konsekvenser gennemføres med budgetrevisionen per 30. april 2017, nærværende sag har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget godkender den skitserede procesplan og herunder godkender at afvente igangsættelse af den videre proces til salgssummen af det eksisterende bibliotek er kendt.
  2. At Økonomiudvalget godkender at administrationen kan indgå rådgiveraftaler og igangsætte forundersøgelserne før købesummen for det nuværende bibliotek er tilgængelig.
  3. At Økonomiudvalget peger på hvordan mellemfinansieringen til rådgiverydelser skal ske

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefaler administrationens indstillinger dog således at borgerinddragelsen fremrykkes til medio 2017 også som en anerkendelse af det engagement, som borgergrupperne har udvist indtil nu. Finansieringen til rådgivningsydelserne tages af den skitserede model 2.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod.

Nr.100 - Orientering om digitaliseringsindsatsen i Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 16/21313

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om strategisk retning på digitaliseringsområdet i Fredensborg kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund – Nye krav til kommunerne på digitaliseringsområdet

Fredensborg Kommune arbejder intenst og ambitiøst med digitalisering. Det er både internt i organisationen, og det er i forhold til de borgere, vi betjener.

Det strategiske afsæt for arbejdet tager højde for en række forhold. De omfatter bl.a. følgende:  


Tidligere fælleskommunale digitaliseringsstrategier har haft sit primære sigte på digital borgerkommunikation, herunder digital post og obligatorisk digitalselvbetjening. I 2016 udsendte KL en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi. Indhold og sigte i strategien adskiller sig fra tidligere, idet der i strategien er et markant fokus på etablering af sammenhængende og omkostningseffektiv digitalisering og IT i kommunerne.

For at indfri de nye initiativer og mål stilles kommunerne overfor nye og mere vidtgående krav. Det gælder krav som:


-      Øget automatisering og standardisering af arbejdsgange

-      Etablering af at flerleverandørmarked, hvor bl.a. KMD’ monopol brydes

-      Fokus og udvikling af digitale kompetencer, som led i den øgede digitalisering og ændring i arbejdsopgaver afledt af ny teknologi

-      Gevinstrealisering af de digitale indsatser

-      Bedre sammenhæng på tværs af fagområder


Ud over de nye fælleskommunale krav udfordres kommunerne i dag i forhold til det fælleskommunale monopolbrud, hvor der bl.a. skal ske en omlægning af den enkelte kommunes IT-infrastruktur. Det kræver både investeringer (afsat som en del af monopolbrudsprogrammet), men også ressourcer i forhold til organisatorisk udnyttelse af de forbedringsmuligheder den ny IT-infrastruktur giver.


Sidst men ikke mindst skal det nævnes, at der pågår en massiv udvikling indenfor robotteknologi, som inden for få år kan være en del af eksempelvis sagsbehandlingen i administrationen. Eksempler findes allerede fra Københavns Kommune. De nye teknologier skaber behov for andre typer opgaver, eksempelvis kontrolopgaver i administrationen.


Digitalisering i Fredensborg Kommune   

Med baggrund i særligt offentliggørelsen af den ny fælleskommunale digitaliseringsstrategi har administrationen, foretaget en analyse af den digitale parathed internt i kommunen.

Analysen er foretaget på baggrund af såvel erfaringer samt drøftelser med centercheferne på de borgernære områder. Analysen viser helt overordnet:


Der er behov for at øge standardiseringsgraden i og på tværs af centrene

Der gælder særligt i forhold til en række hovedprocesser i arbejdsgangene i administrationen. Med IT-systemernes udvikling, over tid, er der opstået nye muligheder for at standardisere.


Et uudnyttet potentiale i forhold til automatisering af arbejdsgange

I forbindelse med eksempelvis den lovbundne indførelse af obligatorisk digital selvbetjening blev der hverken fællesoffentligt eller fælleskommunalt stillet krav til selvbetjeningsløsningernes sammenhæng med de bagvedliggende IT-systemer eller ESDH (elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem). I dag eksisterer der en række muligheder for at sikre en sammenhæng mellem ESDH og konkrete selvbetjeningsløsninger. Dette potentiale skal udnyttes. Resultatet er bl.a. kortere svartider til borgerne.

 

Implementering af digitale løsninger skal i fokus

Der er et udbredt behov for at skærpe fokus på implementeringsprocesser ved anskaffelse og udvikling af IT- og teknologiske løsninger i kommunen. Implementering er helt central for en optimal anvendelse og udnyttelse af digitalisering.

Fokus på implementeringsprocesser vil være særligt relevant når kommunen i de kommende år skal ibrugtage 13 nye IT-løsninger, som KOMBIT udvikler fælleskommunalt. I den forbindelse vil der være et stort fokus på uddannelsesdelen.

I forhold til kommunens nuværende IT-systemer bør der ses særligt på anvendelsen af ESDH (elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem) og OPUS (kommunens økonomisystem).


Strategi for kommunens digitaliseringsstrategi affødt af de nye krav

Med udgangspunkt i de beskrevne omverdens krav vil der i de kommende år arbejdes på at få skabt en struktur for kommunens digitaliseringsindsats med fokus på følgende digitale fundamenter:


  1. Standardisering af sagsprocesser
  2. Automatisering bl.a. gennem omlægning af IT-infrastrukturen
  3. Optimering og fornyet fokus på implementeringsprocesser.

Som en del af arbejdet med at strukturere digitaliseringsindsatserne vil administrationen udarbejde et ”Virkemiddelkatalog”, som vil blive et konkret værktøj som kan anvendes inden for hhv. standardisering, automatisering og implementering.

Kataloget forventes forelagt Direktionen i 2. kvartal 2017. Derudover vil der pågå et arbejde i administrationen i forhold til at kortlægge nuværende arbejdsgange, systemlandskaber samt afdækning af digitale kompetencer og behov.


Endelig vil der blive udarbejdet forslag til ny digitaliseringsstrategi for kommunen, som tager udgangspunkt i centrenes digitale parathed og aktuelle situation, men med sigte på at indfri de fælleskommunale krav. Et udkast vil ligge klar ultimo 2017. 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.101 - Orientering om kontrol med sociale ydelser mv. i 2016

Sagsnr.: 17/7319

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om kontrol med sociale ydelser mv. i 2016

Sagsfremstilling og økonomi

Kontrol med sociale ydelser har været prioriteret i mange år i både Fredensborg Kommune, Udbetaling Danmark og andre kommuner.

 

Status

Som i tidligere år er de største udfordringer på kontanthjælpsområdet. Det er således også hér, at den største del af det sociale snyd foregår.

 

Det er primært fiktive adresser, uoplyste udlandsophold, uregistrerede indkomster og samlivsforhold der snydes med.

 

Administrationen har på det seneste oplevet en del uregelmæssigheder omkring fleksjob- og løntilskudsordningen, hvorfor kontrollen på disse områder udvides sammen med virksomhedskontroller.

 

 

Resultater

Kontrolgruppen i administrationen, som består af 3 medarbejdere har i løbet af 2016 truffet afgørelser i 65 sager.

 

Der er hentet besparelser på 3.418.574 kr. De fordeler sig på 2.417.059 kr. i kommunale besparelser for Fredensborg Kommune og 1.001.515 kr. i statslige besparelser.

 

Udover dette resultat har Udbetaling Danmark (UDK), blandt andet i samarbejde med Kontrolgruppen, frembragt en kommunal besparelse på 87.500 kr. og en statslig besparelse på 681.500 kr. vedrørende borgere i Fredensborg Kommune.

 

Det er bedst, hvis kontrolindsatsen sker på så tidligt et stadie i sagsbehandling, at en ydelse helt kan stoppes inden udbetalingen, såfremt den ikke er berettiget. Dette må betegnes som en realitet, idet næsten 75 % af de hentede besparelser er fremadrettede.

 

Som det også har været nævnt i tidligere afrapporteringer, er det væsentligt, at der i hele administrationen er et godt samarbejde faggrupperne imellem.

 

Samarbejdspartnere

Kontrolgruppen indgår i forskellige samarbejdsfora om udveksling af viden med Udbetaling Danmark, Den Fælles Dataenhed under Udbetaling Danmark, andre kommuner, SKAT, Politiet og KL.

 

 

Udbetaling Danmark

Udbetaling Danmark er som udbetaler af blandt andet pensioner, børneydelser og boligstøtte den vigtigste samarbejdspartner for Kontrolgruppen. Her er det væsentligt, at begge myndigheder byder ind med udvekslingen af oplysninger, hvilket fungerer bedre og bedre.

 

Den Fælles Dataenhed

Dataenheden er startet op 1. maj 2015 som en uafhængig stab under UDK. I slutningen af 2015 startede registersamkøring op. Det var dog først i løbet af vinteren/foråret 2016, at et nyt udsøgningssystem blev ibrugtaget for alvor.

 

Det er endvidere igennem Den Fælles Dataenhed at der er etableret fælles nationale informations- og kontrolkampagner. Der har været frivillighed omkring deltagelsen, men Kontrolgruppen har deltaget i mange tiltag.

 

 

SKAT

Der er halvårlige møder hos SKAT i forbindelse med projekt Fælles Myndighedsindsats. Det er SKAT’s dagsorden, der styrer de fælles indsatser. Kontrolgruppen vurderer løbende, hvilke indsatser der giver mest værdi at deltage i.

 

Samarbejdet om ”kommunernes sager” er fra SKAT’s side neddroslet gennem de seneste år. Dette betyder dog ikke, at kontrolarbejdet i kommunen ligger stille, men at det er færre koordinerede indsatser.

 

 

Øvrige kommuner

Kontrolgruppen har et godt samarbejde med de tilsvarende kontrolgrupper i andre kommuner. Specielt samarbejdet med de øvrige nordsjællandske grupper er fortrinligt.

 

I dagligdagen sker der udveksling af oplysninger – naturligvis i overensstemmelse med retssikkerhedsloven, forvaltningsloven mv.

 

Endvidere er der en erfaringsudvekslingsgruppe, hvor der drøftes og behandles problemer og emner af fælles interesse.

 

 

Klager

Der har i kalenderåret 2016 været 3 klager over afgørelser truffet af Kontrolgruppen. Afgørelserne kan påklages til Ankestyrelsen.

 

At der kun har været 3 klager ud af 69 afgørelser om tilbagebetaling/stop af ydelser, anses som et tegn på, at kun sager, hvor der er en rimelig formodning om, at afgørelsen vil kunne holde ved en klage til Ankestyrelsen, bliver til egentlige sager i Kontrolgruppen.

 

Af de 3 sager blev én afgjort således, at selve afgørelsen om tilbagebetaling blev fastholdt, men beløbet nedsat. I en anden fik Fredensborg Kommune fuldt medhold. Den sidste afventer stadig Ankestyrelsens afgørelse.

 

 

Politianmeldelser

Kontrolgruppen har fortsat et ønske om et større samarbejde med Politiet omkring indsatsen mod socialt bedrageri.

 

Der er blandt andet afholdt et møde med Nordsjællands Politi i efteråret 2016 omkring Politiets nye organisation for behandlingen af blandt andet sager om socialt bedrageri.

 

Der har efterfølgende været brevudveksling mellem borgmesteren og politidirektøren for Nordsjællands Politi. Dette for at sikre, at politiet prioriterer sager om socialt bedrageri oversendt af Kontrolgruppen.

 

I 2016 er der afgjort 11 politisager om socialt bedrageri i Fredensborg Kommune, hvoraf 6 har ført til domme om betinget fængsel på mellem 1 – 7 mdr. og 5 sager er henlagt grundet formodning om, at sagen ikke kan føre til domsfældelse, primært med baggrund i den lange liggetid hos Politiet.

 

Der ligger pt. 4 sager til behandling hos Politiet og de er alle 4 igangværende og aktive.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Orienteringen blev taget til efterretning med en anerkendelse af administrationens indsats.

Nr.102 - Fremtidens Fredensborg - avisindstik

Sagsnr.: 17/8032

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til om der i lighed med tidligere skal laves et indstik om ”Det nåede vi - 2014 – 2017”.

Sagsfremstilling og økonomi

I slutningen af sidste byrådsperiode udgav Fredensborg Kommune et avisindstik med titlen ”Det nåede vi – 2010 – 2013”. (vedlagt som bilag)


I lighed med den kan der også for den nuværende byrådsperiode udarbejdes et tilsvarende indstik. Indstikket skal vise byrådets arbejde gennem 4 år og illustrere kommunens fokus fremadrettet.


Om publikationen

Publikationen husstandsomdeles som indstik i Uge-Nyt.

Opsætningen vil derfor være i A3-format med en forside med Byrådet, samt en side per udvalg. Det vil sige 8 sider i alt. (se vedagte eksempel)

Hver af de 7 udvalgsformand præsenterer udvalgets mest betydningsfulde tiltag i deres siddende valgperiode.

Siden består af en udvalgsformandens tekst (A),informationstekst (B) og en oplysningstekst (C).

 

(A) Udvalgsformandens tekst behandler overordnet udvalgets fokus gennem de fire år og fremadrettet. Teksten hertil må fylde 260 ord.

(B) Informationsteksten omhandler mindre historier fra udvalgsområdet. Disse historier vil blive opstillet med tilhørende billeder og har til formål kort at beskrive kernefokus i et givent emne. Teksterne kan fylde op til 250 ord.

(C) Oplysningsteksten angives i punktform og udgør ’Det nåede vi’ og ’Medlemmer af udvalget’.

 

Derudover foreslås det, at der gives en kortere præsentation af Nordsjællands Park og Vej, Fredensborg Forsyning og Nordsjællands Brandvæsen.

 

Proces

Center for Politik og Organisation vil være ansvarlig for produktionen af publikationen.


Udvalgsformanden godkender egne tekster. Den endelige publikation godkendes af borgmester og kommunaldirektør


Publikationen er klar til udsendelse medio august / ultimo september.


Udgifterne på anslået ca. 100.000 kr. afholdes inden for kommunikationsbudgettet i Center for Politik og Organisation.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Kommunikation

Publikationen hustandsomdeles i Uge-Nyt slut august / primo september og publiceres på fredensborg.dk

Elektroniske bilag

Det nåede vi 2010 – 2013

Eksempel – Det nåede vi 2014 – 2017 

Indstilling

  1.  at Økonomiudvalget tager stilling til udgivelse af indstikket ”Det nåede vi - 2014 – 2017” til udgivelse slut august / primo september.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Godkender administrationens indstillinger.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod. Sagen blev begæret i byrådet af Helle Abild Hansen (I).

Nr.103 - Ændringer i lov om kommunernes styrelse, herunder befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer, der foretager vielser

Sagsnr.: 17/5953

 

Beslutningstema

Formålet med denne sag er at orientere Byrådet om ændringer i den kommunale styrelseslov og at Byrådet beslutter at yde befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer, der foretager borgerlige vielser.

Sagsfremstilling og økonomi

Folketinget har vedtaget en lov om ændring af lov om kommunernes styrelse. Lovændringerne gennemgås i det følgende:

 

1.            Overførsel af det kommunale tilsyn til Ankestyrelsen.

Efter de hidtil gældende regler i styrelsesloven udøves tilsynet med kommunerne af Statsforvaltningen med Økonomi- og Indenrigsministeriet som øverste myndighed. Efter de nye bestemmelser flyttes det kommunale tilsyn organisatorisk fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen, således at det kommunale tilsyn skal varetages inden for Ankestyrelsens organisatoriske ramme. Det kommunale tilsyn vil således fremover blive varetaget af Ankestyrelsens i en nyoprettet afdeling for Tilsyn og Undersøgelser.  Ændringen er en opfølgning på omlægning af ministeriernes ressortområder efter regeringsdannelsen i november 2016, og vil ske med virkning fra 1. april 2017. Sager, som Statsforvaltningen ikke har færdigbehandlet pr. denne dato, overføres til Ankestyrelsen.


Økonomi- og Indenrigsministeriet vil fortsat være den øverste tilsynsmyndighed for det kommunale tilsyn. Ændringen indebærer ingen ændringer i Økonomi-og Indenrigsministeriets kompetence i forhold til tilsynets afgørelser og udtalelser.


Ankestyrelsen har oplyst, at der i den kommende tid vil blive udsendt nærmere oplysninger om, hvad ændringen indebærer for kommunerne.


2.            Ændret formulering af Styrelseslovens § 48 a.

Efter den hidtil gældende formulering beslutter Statsforvaltningen selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. Dette ændres nu til: ”Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag”.


Efter de hidtidige regler havde Statsforvaltningen pligt til at undersøge en sag nærmere, såfremt Statsforvaltningen blev bekendt med oplysninger, der gav grund til at antage, at der var en vis sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke var bagatelagtig, og som havde betydning for den nuværende retstilstand. Hvorvidt en ulovlighed måtte anses for bagatelagtig, skulle Statsforvaltningen afgøre ved en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

 

Begrundelsen for ændringen, som i øvrigt er uafhængig af beslutningen om at flytte det kommunale tilsyn fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen, er at stille tilsynet friere i forhold til beslutningen om hvilke sager, tilsynet tager op til behandling. Det er ministeriets opfattelse, at tilsynet skal målrette sine ressourcer mod de sager, som har størst betydning i forhold til formålet med tilsynet, og fremover fokusere sin indsats på de områder og sager, som har størst betydning for borgerne, eller har interesse for en bredere kreds af kommuner.


Det er ministeriets vurdering, at man ved at give tilsynet mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen, vil tilsynet få mulighed for at operere mere effektivt i forhold til sager af navnlig tværgående og generel karakter. Tilsynet vil kunne agere mere proaktivt i forhold til sager og spørgsmål af denne karakter, og dermed kunne påtage sig en større og mere aktuel rolle i forhold til afklaring af lovligheden af kommunernes aktiviteter.


Lovændringen indebærer ingen ændringer i tilsynets godkendelsesbeføjelser, f.eks. beføjelsen til at godkende deltagelse i selskaber efter styrelseslovens § 60, eller beføjelsen til at tillade salg af fast ejendom uden offentligt udbud.


Det bemærkes, at lovændringen ligeledes har virkning for Statsforvaltningens tilsyn med regionerne.


3.            Befordringsgodtgørelse i forbindelse med vielser.

Som § 16 f i den kommunale styrelseslov indsættes en hjemmel til, at byrådet kan beslutte at betale befordringsgodtgørelser til byrådsmedlemmer, der foretager vielser.


En borgerlig vielse foretages i dag af borgmesteren og af ansatte i

kommunen og byrådsmedlemmer, som borgmesteren har bemyndiget hertil. 


KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet blev i 2014 opmærksom på, at den kommunale styrelseslov ikke indeholdt hjemmel til at udbetale befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer, der blev bemyndiget af borgmesteren til at foretage vielser. Dette skyldtes, at hvervet som giftefoged ikke er et kommunalt hverv, men en opgave, der varetages på statens vegne.  Derimod har kommunalt ansatte, som foretager vielse, mulighed for at få befordringsgodtgørelse som led i deres ansættelsesforhold i kommunens administration.


Det har imidlertid i mange kommuner været fast praksis for at udbetale befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer i forbindelse med vielser. I Fredensborg Kommune har man ligeledes udbetalt befordringsgodtgørelse, hvilket revisionen heller ikke har haft bemærkninger til.


Efter lovbestemmelsen er det overladt til det enkelte byråd selv at bestemme, om byrådet ønsker at udnytte denne hjemmel.


En beslutning skal træffes generelt og er så gældende for alle medlemmer af byrådet, som bliver bemyndiget til at foretage borgerlige vielser.


Det indstilles, at Byrådet beslutter, at der ydes befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer, således at den eksisterende praksis kan fortsætte på baggrund af Byrådets beslutning.


4.            Øvrige ændringer.

Herudover foretages nogle redaktionelle ændringer i styrelseslovens § 65 d, som opdaterer henvisninger til vejlovene til de nugældende versioner af lovene.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, lov nr. 176 af 21. februar 2017.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Administrationen indstiller, at det besluttes at yde befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer, der foretager borgerlige vielser.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.104 - Nordsjælland Brandvæsen - opløsning og retablering

Sagsnr.: 15/38338

 

Beslutningstema

Opløsning og retablering af Nordsjællands Brandvæsen.

Sagsfremstilling og økonomi

Statsforvaltningen har nu truffet afgørelse i forhold til opløsning og retablering af Nordsjællands Brandvæsen.


Opløsning

Statsforvaltningen har godkendt vilkårene for opløsningen af ”det nye” Nordsjællands Brandvæsen stiftet pr. 1. januar 2015 og vilkårene for opløsningen af ”det gamle” Nordsjællands Brandvæsen bestående af Helsingør og Fredensborg Kommuner.


Statsforvaltningen har lagt vægt på indholdet af de aftalte vilkår samt på, at vilkårene er godkendt i de deltagende kommuners kommunalbestyrelser.


Retablering

Statsforvaltningen har godkendt den nye samordningsaftale for det nye Nordsjællands Brandvæsen (NSBV) - bestående af 4 kommuner - bort set fra formuleringen af samordningsaftalens § 3, stk. 3, 3. og 4 punktum.


§ 3, stk. 3 lyder i sin nuværende formulering sådan:


Nordsjællands Brandvæsen kan udføre serviceopgaver som drift af hjælpemiddeldepot, kørselstjeneste, tunge løft for hjemmeplejen, vagt og sikring samt lignende opgaver for de deltagende kommuner, i det omfang gældende lovgivning tillader det. Nordsjællands Brandvæsen kan tilsvarende i begrænset omfang bistå andre kommuner og regioner med lignende opgaver. I det omfang Nordsjællands Brandvæsen i videre omfangbistår andre kommuner og regioner med lignende opgaver, forudsættes det, at disse kommuner/regioner indgår i et nærmere beskrevet forpligtende samarbejde med en eller flere af de deltagende kommuner om løsning af opgaven. Sådanne aftaler tilføjes særskilt denne samordningsaftale via en allonge.

 

Det er den kursiverede del af bestemmelsen, som Statsforvaltningen ikke kan godkende.

 

Statsforvaltningen begrunder dette med, at bestemmelsen ikke tilstrækkeligt præcist fastlægger, hvilke opgaver Nordsjællands Brandvæsen kan løse efter bestemmelsen, ligesom begrebet ”forpligtende samarbejde” kan give anledning til fortolkningstvivl.

 

Statsforvaltningen har dog anført at kunne godkende § 3, stk. 3, 3. punktum, hvis ordlyden ændres til følgende:

 

”I det omfang Nordsjællands Brandvæsen varetager de pågældende opgaver for andre kommuner og regioner på grundlag af en aftale med en af de deltagende kommuner, skal aftalen optages som allonge til denne samordningsaftale.”


§ 3, stk. 3, 4. punktum skal dermed udgå.


Administrationen har drøftet Statsforvaltningens afgørelse med de øvrige deltagerkommuner og beredskabsdirektøren og finder, at den formulering Statsforvaltningen foreslår – og kan/vil godkende – er acceptabel og i sit indhold fortsat er understøttende for opgavevaretagelsen i NSBV.


Det indstilles derfor, at samordningsaftalens § 3, stk. 3 skal lyde sådan:


Nordsjællands Brandvæsen kan udføre serviceopgaver som drift af hjælpemiddeldepot, kørselstjeneste, tunge løft for hjemmeplejen, vagt og sikring samt lignende opgaver for de deltagende kommuner, i det omfang gældende lovgivning tillader det. Nordsjællands Brandvæsen kan tilsvarende i begrænset omfang bistå andre kommuner og regioner med lignende opgaver. I det omfang Nordsjællands Brandvæsen varetager de pågældende opgaver for andre kommuner og regioner på grundlag af en aftale med en af de deltagende kommuner, skal aftalen optages som allonge til denne samordningsaftale.


Opdateret samordningsaftale bilægges sagen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Styrelsesloven og samordningsaftalen for NSBV.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Statsforvaltningens godkendelse af vilkårene for opløsning tages til efterretning.
  2. At opdateret samordningsaftale for NSBV godkendes og fremsendes til Ankestyrelsen (som pr. 1.4.2017 varetager det kommunale tilsyn) til endelig godkendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.105 - Orientering om ventilationssagen - Egedalsvænge

Sagsnr.: 16/25168

 

Beslutningstema

Orientering om status i ventilationssagen (indeklimasagen) i Egedalsvænge, herunder om de nu foreliggende undersøgelsesrapporter og Boligforeningen 3B’s plan for udbedring giver kommunen anledning til at afgive en udtalelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Siden Økonomiudvalgets møde den 20. marts 2017 har kommunen modtaget de endelige undersøgelsesrapporter, som Boligforeningen 3B har indhentet fra Teknologisk Institut. Der har endvidere været afholdt beboermøde i Egedalsvænge, hvor rapporternes konklusioner og 3B’s plan for udbedring blev forelagt. Teknologisk Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed og kommunen var repræsenteret på beboermødet.


Nedenfor følger i kort form rapporternes konklusioner og de tiltag, som 3B agter at gennemføre. Den sammenfattende rapport fra Teknologisk Institut er vedlagt dagsordenen.


Den overordnede Konklusion er:

Der er ikke fundet farlige stoffer i lejlighederne fra hverken bygningerne eller ventilationsanlægget. Eksperterne er dog også enige om, at der er nogle problemer, som skal løses. Det gælder fx renheden af anlægget, indregulering og temperaturen i boligerne.


Delkonklusioner

1.    Ventilationsanlægget er ikke rent.

Der kan være blæst snavs ind i boligerne, da anlægget blev startet, men der er ikke noget, der sidder løst og kan blæse rundt nu.


          Løsning:

·         Rensning og foring/coating af ventilationsskakte


2.    Ventilationsanlægget fungerer ikke korrekt.

Ventilationen vil ikke blive sat i drift igen, før problemerne er udbedret. Det vil sige, at beboerne stadig kan opleve tørhed og undertryk i deres boliger. Det er derfor vigtigt, at man lufter ud i hele boligen flere gange om dagen.


          Løsning:

·         3B sørger for, at indblæsningen og udsugningen i boligerne bliver tjekket og reguleret.

·         3B sørger for, at ventilerne i vinduerne bliver tjekket, så friske luft kan komme ind. Beboerne skal selv sikre sig, at ventilerne er åbne.


3.    Der er for varmt og for lav luftfugtighed i flere boliger.

          Det kan give gener som fx tørhed, hovedpine og næseblod.


          Løsning:

·         3B har sænket temperaturen på vandet fra varmecentralen, så rør og radiatorer ikke er så varme. 3B sænker temperaturen yderligere. Den lavere temperatur giver højere luftfugtighed - og bedre indeklima.

·         På lidt længere sigt skal afdelingsmødet beslutte, om varmeanlægget skal bygges om, så beboerne selv i højere grad kan styre temperaturen i sin egen bolig.


4.    Boligen har nu et helt andet indeklima end før renoveringen.

          Og 3B har ikke informeret godt nok om, hvad det betyder.

          Desuden er der fundet skimmel i enkelte badeværelser.


Løsning:

·         Grundig information til beboerne om, hvad de selv kan gøre for at opnå et godt indeklima.

·         Servicebesøg, hvor en fra et eksternt firma kommer og kigger blandt andet på badeværelserne.

·         Badeværelser med løst glasvæv i brusenichen skal renoveres, og der stilles forslag til afdelingsmødet om generel renovering af badeværelser.

·         Afdelingsmødet skal beslutte, om rummet mellem køkkenskabene og loftet skal lukkes, så snavs ikke samler sig der, og blæses rundt, når man lufter ud.

·         3B sørger for bedre beboerinfo om ændret indeklima i fremtidige renoveringssager.


5.    Endvidere fremgår det af undersøgelsesrapporterne, at der ikke er fundet asbest, PCB eller Legionella, ligesom der er ikke fundet tegn på skimmelvækst i MgO pladerne.


3B’s foreløbige tidsplan

Her-og-nu sænkes fremløbstemperaturen yderligere, og badeværelser med løst glasvæv i brusenichen bliver renoveret. Beboerne opfordres til at give ejendomskontoret besked, hvis de mener, der er løst glasvæv i brusenichen.


Ventilationssystemet ændres. Her vil 3B gå i gang med en enkelt prøveblok først, hvilket vil ske inden sommerferien. I løbet af sommerferien evalueres resultatet sammen med beboerne i blokken, så erfaringerne herfra kan bruges i arbejdet med resten af anlæggene, som forventes at være klar i foråret 2019.


På næste afdelingsmøde skal beboerne tage stilling til forslag om, at varmeanlægget bygges om, at badeværelserne renoveres, og at rummet mellem køkkenskabene og loftet skal lukkes.


3B har også en række anbefalinger til, hvad beboerne selv skal gøre for at sikre et godt indeklima. 3B har udarbejdet et info-ark med gode råd. Arket er oversat til engelsk, tyrkisk og arabisk, og husstandsomdeles sammen med info om konklusioner og plan.


3B vil sammen med Teknologisk Institut arrangere ”åbent hus” hvor beboerne enkeltvis kan stille spørgsmål og få rådgivning om egen lejlighed.

De enkelte beboere vil endvidere få mulighed for via en kode at få adgang til de undersøgelsesresultater, der specifikt vedrører deres lejlighed.


Beboermødet

Der deltog 35 – 40 beboere i beboermødet, og de havde en hel del kritiske spørgsmål og kommentarer til 3B, Teknologisk Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed og kommunen.


Det bemærkes, at der ikke deltog repræsentanter for Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i mødet. Klinikken havde dog forud for mødet haft lejlighed til at kommentere resultatet af de tekniske undersøgelser og de tiltag, 3B planlægger at gennemføre. Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik havde i den forbindelse forud for mødet erklæret, at man bakker op om 3B’s plan.


Styrelsen for Patientsikkerhed, der er kommunens rådgiver i sundhedsmæssige spørgsmål, har afgivet udtalelse til sagen den 3. april 2017, jf. vedlagte bilag. Udtalelsens konklusion er følgende:


Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer således:

  • Lejlighedernes nuværende tilstand, hvor indblæsningen er standset, udgør ikke en generel sundhedsfare for beboerne.

  • De ændrede indeklimaforhold efter renoveringen kan give beboerne en række gener, som bør afhjælpes.

  • De i redegørelsen foreslåede tiltag vil forbedre indeklimaet i lejlighederne.

  • Styrelsen for Patientsikkerhed tilslutter sig, at de nævnte tiltag til forbedring af indeklima udføres.

Administrationens bemærkninger.

Det er administrationens opfattelse, at 3B siden man i juli 2016 modtog rapport om, at der var noget galt med ventilationsanlægget, har handlet ansvarligt og konstruktivt. 3B har således:


  • Taget kontakt til kommunen og holdt kommunen løbende orienteret om sagens udvikling.
  • Entreret med Teknologiske Institut, der har gennemført alle relevante undersøgelser, herunder undersøgelser som beboerne har ønsket
  • Taget kontakt til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, der via henvisninger fra beboernes egne læger har undersøgt beboere med sygdomstegn, der kan relateres til indeklimaet.
  • Har tilbudt en anden bolig til de beboere, som Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik vurderede havde sygdomstegn, der kan henføres til indeklimaet.
  • Har etableret hotline for beboerne og afholdt beboermøder efterhånden som undersøgelserne skred frem.
  • Har entreret med egen (ny) rådgiver i forhold til vurdering af sagen, herunder fortolkningen af de tekniske rapporter.
  • Har fremlagt en plan for udbedring af de forhold, som undersøgelsesresultaterne viser.

Administrationen har fulgt sagen nøje i hele forløbet og har selv i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning etbleret intern taks force, dialogmøder med 3B, møder med Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik og Styrelsen for Patientsikkerhed. Desuden hotline, åben mødetid for beboerne i Egedalsvænge.


På det foreliggende grundlag anbefaler administrationen, at Økonomiudvalget tager indholdet af Teknologisk Instituts undersøgelser til efterretning, og at udvalget udtrykker sin opbakning til 3B’s plan for udbedring.


Administrationen anbefaler samtidigt at den aftalte faste orientering på Økonomiudvalgets møder erstattes af en orientering, når der skønnes at være et særligt behov herfor.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Byfornyelsesloven og almenboliglovgivningen.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget tager resultatet af Teknologisk Instituts undersøgelser til efterretning, og
  2. At udvalget udtrykker sin opbakning til de tiltag 3B har planlagt for udbedring af forholdene.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Godkender administrationens indstillinger.

Nr.106 - Orientering om retssag vedrørende afdelingsbestyrelse i Egedalsvænge

Sagsnr.: 14/9568

 

Beslutningstema

Orientering om dommen i retssagen mellem lejer i Egedalsvænge, Birte Vestergaard og Boligforeningen 3B.

Sagsfremstilling og økonomi

Boligretten i Helsingør har den 24. marts 2017 afsagt dom i retssagen mellem lejer i Egedalsvænge, Birte Vestergaard og Boligforeningen 3B. Byrådets medlemmer har med mail af 27. marts 2017 fået tilsendt kopi af domsudskriften samt af den pressemeddelelse, 3B udsendte efter domsafsigelsen. I nævnte mail blev Økonomiudvalget stillet en nærmere orientering om sagen i udsigt.


Dommens konklusion er,


  • at beboerne i Egedalsvænge er berettiget til at vælge en afdelingsbestyrelse i overensstemmelse med § 34 i Lov om Almene Boliger (almenboligloven) og
  • at den beslutning som Boligforeningen 3B traf om, at boligafdelingen Egedalsvænge ikke er berettiget til at vælge en afdelingsbestyrelse, er ugyldig.

Det afgørende spørgsmål i sagen var, om denne skulle afgøres efter bestemmelsen i almenboliglovens § 34, hvorefter afdelingsbestyrelsen på et afdelingsmøde kan vælge en afdelingsbestyrelse eller om sagen skulle afgøres efter bestemmelsen i driftsbekendtgørelsens § 12 (der principielt er underordnet i forhold til lovens bestemmelser).


Driftsbekendtgørelsens § 12 har følgende indhold:


”Boligorganisationens bestyrelse (= organisationsbestyrelsen) har den overordnede ledelse af boligorganisationen og dens afdelinger. Bestyrelsen er ansvarlig for driften, herunder for at udlejning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og den daglige administration sker i overensstemmelse med de regler, der gælder herfor.”


Lejeren, der var sagsøger i sagen, argumenterede for, at driftsbekendtgørelsens bestemmelse må vige for lovens bestemmelse, der efter hendes opfattelse giver afdelingsmødet en ufravigelige ret til at vælge en afdelingsbestyrelse uanset de faktiske forhold, som 3B beskriver, juletræssagen, opsigelsen af de to beboerklubber mv. 3B argumenterer selvsagt for det modsatte synspunkt.


Boligretten valgte at lægge almenboliglovens § 34 og forarbejderne til denne bestemmelse til grund og accepterede dermed argumentet om, at afdelingsmødet har en egentlig ret til at vælge en afdelingsbestyrelse. Retten angiver som begrundelse herfor lovbestemmelsens forarbejder, der beskriver vigtigheden af de funktioner en afdelingsbestyrelse skal varetage.


Da såvel kommunen som beboerklagenævnet tidligere har forholdt sig til problemstillingen, gives her et overblik over sagens kronologi.


17. marts 2014

3B’s organisationsbestyrelse træffer beslutning om at overtage afdelingsbestyrelsens i Egedalsvænge.

31. marts 2014

Byrådet træffer beslutning om at 3B’s ageren ved under de foreliggende omstændigheder at overtage afdelingsbestyrelsen i Egedalsvænges funktioner, ikke giver tilsynet anledning til at udtale kritik eller bemærkninger i øvrigt

11. juni 2014

Beboerklagenævnet træffer beslutning, hvorefter nævnet ikke finder grundlag for at tilsidesætte organisationsbestyrelsens beslutning af 17. marts 2014 som ugyldig.

3. september 2015

3B beslutter, at der fortsat ikke må vælges en afdelingsbestyrelse.

29. januar 2016

Beboerklagenævnet træffer beslutning om nævnet ikke finder grundlag for at tilsidesætte 3B’s beslutning af 3. september.


Uddybende kan det oplyses, at 3B’s beslutning den 17. marts 2014 bl.a. blev truffet på grund af juletræssagen, og afdelingsbestyrelsens opsigelse af 2 foreningers klublokaler.

 

Efterfølgende forsøgte 3B at etablere et samarbejde med den tidligere afdelingsbestyrelse, hvilket dog mislykkedes, hvorfor 3B’s organisationsbestyrelse den 3. september 2015 besluttede, at der ikke som foreslået af flere lejere, måtte vælges en afdelingsbestyrelse.

 

Organisationsbestyrelsens beslutning blev indbragt for beboerklagenævnet, som i sin afgørelse af 29. januar 2016 ikke fandt grundlag for at tilsidesætte organisationsbestyrelsens beslutning som ugyldig.

 

Beboerklagenævnet har afsagt sin kendelse med henvisning til bestemmelsen i driftsbekendtgørelsens § 12 og har således ikke fortolket almenboliglovens § 34 som indeholdende en ufravigelig ret for afdelingsmødet til at kræve, at der vælges en afdelingsbestyrelse. Beboerklagenævnet kendelse er afsagt efter en nøje gennemgang af de faktiske og juridiske forhold.


Kommunens beslutning om ikke at udtale kritik ligger, som nævnt forud for beboerklagenævnets første behandling af sagen. Da 3B anmodede kommunen om en udtalelse, fremsendte advokatfirmaet HORTEN en lang og sagligt begrundet redegørelse for de faktiske forhold, der begrundede 3B’s ønske om at afsætte den siddende bestyrelse. Endvidere henvistes netop til driftsbekendtgørelsens § 12, som hjemmel herfor. Administrationen har i sin anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd om ikke at udtale kritik af 3B’s handlemåde tilsluttet sig argumenterne i redegørelsen fra HORTEN.


Administrationen kan herefter konstatere, at såfremt sagen ikke ankes og her falder ud til det modsatte resultat, er retstilstanden således, at der under omstændigheder som dem, der forelå i den konkrete sag, ikke er tilstrækkelig hjemmel til at tilsidesætte afdelingsmødets ret til at vælge en afdelingsbestyrelse.


Formanden for Boligforeningen 3B har efter dommen i en udtalelse sagt, at ”beboerne nu skal i gang med at vælge en ny afdelingsbestyrelse, der kan skabe god ro, orden og trivsel for alle beboere i Egedalsvænge”. Han udtaler videre, ”at lovgiver må se på, om lovgivningen er tidsvarende, når den ikke tager højde for et lokalt beboerdemokrati, der løber af sporet”. Udtalelsen er bilagt sagen.


Administrationen vil fortsat nøje følge med i situationen i Egedalsvænge.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.107 - Forpagtningsaftale Lagunen

Sagsnr.: 17/1553

 

Beslutningstema

Forpagter Andreas Ørndrup Jensen har ved ansøgning modtaget den 4. januar 2017 anmodet om en forlængelse af den eksisterende forpagtningskontrakt vedrørende Restaurant Lagunen til 1. januar 2022.

Sagsfremstilling og økonomi

Den nuværende forpagtningskontrakt mellem Fredensborg Kommune og Fødekæden ApS v/ Andreas Ørndrup Jensen blev indgået med virkning fra den 1. maj 2015 og er gældende indtil 1. januar 2019.

 

Andreas Ørndrup Jensen skriver i sin ansøgning om en forlængelse af kontrakten til 1. januar 2022, at et mere langsigtet kontraktforhold vil skabe arbejdsro til søsætning af gode initiativer og give et større råderum i forhold til langsigtede investeringer.

 

Andreas Ørndrup skriver bl.a., at Lagunen har set en positiv udvikling siden 2010, og han ønsker fortsat at investere i Lagunen og i det lokale kultur- og foreningsliv. Men med fortsat investering følger også behovet for et mere langsigtet perspektiv i kontrakten i forhold til udvikling af:

 

”Lokale arbejdspladser. Det er målet at Lagunen bliver en helårsforretning, der kan tilbyde flere, kontinuerlige stillinger og sikkerhed for ansatte.

Foreningslivet på Nivå Havn. Lagunen yder fortsat store sponsorater til Nivå Bådelaug. I samarbejde med NB’s bestyrelse og medlemmerne udvikles foreningslivet gennem sociale arrangementer i klubregi samt biståelse ved stævner – et samarbejde, som vi gerne vil udvikle i fremtiden.

Det lokale kulturliv. Lagunen har i de senere år dannet ramme om en række populære koncertarrangementer, og undertegnede ønsker at investere yderligere i kulturlivet på havnen.

Restauranten. Restauranten har set en positiv udvikling i undertegnedes tid som forpagter. Restauranten har genereret et økonomisk overskud, som kommer det lokale foreningsliv til gode i form af sponsorater. Det er nødvendigt at kunne investere langsigtet for at sikre den fortsatte positive udvikling.

Det lokale erhvervsliv. Fødekæden ApS er i 2016 blevet udnævnt til Gazelle-virksomhed og bidrager til den økonomiske udvikling i kommunen ved at understøtte turismen gennem servicering af turister og gæstesejlere, samt gæster fra Nivå Camping, som Lagunen har et fremragende samarbejde med.”

 

Administrationen har i forlængelse af den modtagne ansøgning anmodet Nivå Bådelaugs bestyrelse om en udtalelse vedrørende ønsket om en forlængelse af forpagtningskontrakten frem til 1. januar 2022. Nivå Bådelaugs bestyrelse skriver i en udtalelse af 8. februar 2017:

”Bestyrelsen i Nivå Bådelaug bakker op om Andreas Ørndrups ønske om at forlænge sin forpagtningsaftale.

  

På flere punkter har Andreas ydet mere til bådelauget, end han er forpligtet til i kontrakten. Andreas har gennem et sponsorat i 2016 støttet vores frivillighed og fællesskab. Således har Lagunen været madsponsor på flere fællesarrangementer i løbet af året: Standerhejsning, spisning før generalforsamlingen, grillaften for de frivillige, klubmesterskabsfest, debatmiddag og standerstrygning. Andreas stiller desuden service m.m. til rådighed og klarer opvasken for os, hvilket er en stor praktisk hjælp for vores frivillige.

 

Andreas er desuden fleksibel ift. arrangementer, hvor vi ønsker at benytte Lagunen. Han har således på intet tidspunkt håndhævet kontraktens tidsfrist ift. at booke Lagunen. 

 

Alt i alt vurderer vi, at det vil være en fordel for bådelauget, hvis Andreas får forlænget sin forpagtningsaftale. Når han har afklarede forretningsmæssige rammer med en længere tidshorisont, vil han kunne bruge mere tid og energi på samarbejdet med bådelauget.” 

 

Det kan oplyses, at administrationen har et fint samarbejde med Andreas Ørndrup Jensen, som betaler sin forpagtningsafgift til tiden.

 

Ved en forlængelse forudsættes forpagtningsaftalens øvrige bestemmelser at fortsætte uændret.

 

Sagen forelægges til udtalelse i Driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark forud for forelæggelse for Fritids- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget.

Retsgrundlag

Forpagtningskontrakten.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

At forpagtningsaftalen forlænges frem til 1. januar 2022 på i øvrigt uændrede vilkår.

Beslutning i Driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark den 14-03-2017

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 29-03-2017

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Godkender Fritids –og Idrætsudvalgets indstilling.

Nr.108 - Forlængelse af frikommuneforsøg I på beskæftigelsesområdet

Sagsnr.: 16/15655

 

Beslutningstema

Orientering om forlængelse af frikommuneforsøg I.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune har den 6. marts 2017 modtaget brev fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Ministeren skriver, at han vil fremsætte forslag om at forlænge frikommuneforsøg I på beskæftigelsesområdet.


Ministeren har lyttet til de erfaringer, der er blevet høstet i forhold til, at forsøgene har lettet kommunernes arbejde med beskæftigelsespolitikken. Flere kommuner, herunder Fredensborg Kommune, har givet udtryk for, at kommunen gerne vil videreføre forsøgene. Han ønsker derfor i sammenhæng med regeringens ønske om at afbureaukratisere og forenkle beskæftigelsesområdet, at kommunerne kan arbejde videre med allerede implementerede forsøg frem til 1. juli 2019.


I øjeblikket og frem til sommeren 2019 arbejder beskæftigelsesministeriet og KL på en større gennemskrivning og forenkling af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Formålet med gennemskrivningen er blandt andet at gøre loven enklere at administrere for kommunerne.


Kommunen har ansøgt om at forlænge følgende forsøg:


  1. Én samlet indgang til Borgerservice (fælles modtagelse)
  2. Samtaler for sygemeldte når det giver mening
  3. Fleksibilitet i samtaleformer
  4. Rimelighedskrav ved etablering af virksomhedspraktik
  5. Udvidelse af virksomhedspraktikperiode fra 4-26 uger
  6. Seniorjob i private virksomheder
  7. Udvidet praktik er vejen til uddannelse

Lovforslaget om forlængelse af frikommuneforsøg I bliver fremsat inden sommerferien 2017.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Retsgrundlag

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet.  

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 03-04-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefaler Arbejdsmarkeds –og Erhvervsudvalgets indstilling.

Nr.109 - Masterplan 2017-20

Sagsnr.: 17/1545

 

Beslutningstema

Børne- og Skoleudvalget skal tage stilling til den økonomiske masterplan for Politikområdet Udsatte Børn og Unge.

Sagsfremstilling og økonomi

Masterplan for politikområdet Udsatte børn og unge

Der er udarbejdet en ny økonomisk masterplan for politikområdet Udsatte Børn og Unge. Den økonomiske masterplan skal medvirke til, at politikområdet Udsatte Børn og Unge overholder de økonomiske rammer på den indsatsstyrede del af politikområdet. Det indsatsstyrede område består af udsatte børn og unge og specialundervisning.

 

Politikområdet Udsatte Børn og Unge har i 2017 et budget på 156,2 mio. kr., heraf udgør 37,6 mio. kr. den rammestyrede del af budgettet. Den indsatsstyret del af budgettet udgør 118,5 mio. kr. heraf anvendes 56,9 mio. kr. til Specialundervisningen og 61,6 mio. kr. til udsatte børn og unge.

 

Samlet for Politikområde Udsatte Børn og Unge

Samlet set forventes det indsatsstyrede område af politikområdet Udsatte Børn og Unge i 2016-2020 et samlet merforbrug på 1,6 mio. kr.

 

Tabel 1.1 Forventet regnskab 2017-20 (mio. kr.)(2017-priser)

Hele tusinde kroner

2017

2018

2019

2020

Forventet regnskab Udsatte Børn og Unge

58.0

58.0

58.0

58.0

Forventet regnskab Specialundervisning

67.3

67.3

67.3

67.3

Forventet regnskab samlet

125.3

125.3

125.3

125.3

Budget

118.6

120.1

119.1

118.6

Afsat pulje ved budgetforlig 2017-20

5.9

4.9

2.9

2.9

Økonomisk effekt af indsatser

0,5

0,5

3,0

3,0

Difference, forventet mer/mindreforbrug

 

+0,3

 

-0,2

+0,3

+0,8

 

Indsatser

Der arbejdes løbende med tiltag, der kan sikre en tidlig og forebyggende indsats på området. Der er iværksat nye indsatser indenfor f.eks.:

  • Etablering af gruppetilbud som alternativ til kontaktpersonsordning for unge
  • Revisitation af individuelle kontaktpersonsaftaler
  • Ny fælles visitation til eksterne tilbud

Herudover arbejdes der med følgende indsatser:

  • Ny økonomistyringsmodel, der vil betyde omlægning af specialundervisningsmidler og styrkelse af inklusionsarbejdet i skolerne forventeligt med start august 2018
  • Nye skole- og dagbehandlingstilbud 

Fælles for indsatserne er, at de skal medvirke til at skabe balance mellem budget og forbrug. Det er for tidligt at vurdere de konkrete effekter af ny økonomistyringsmodel og dagbehandlingstilbud, da de først forventes at være implementeret over de kommende år.

 

Udsatte Børn og Unge

Politikområdet Udsatte Børn og Unge arbejder efter Servicelovens bestemmelser i forhold til udsatte børn, unge og deres familier. Opgaverne omfatter administration og drift af kommunens tilbud og institutioner for familier med udsatte børn og unge. Aktiviteterne omfatter råd og vejledning, forebyggende foranstaltninger og anbringelser af børn og unge.

  

Den økonomiske vurdering tager udgangspunkt i en analyse af udgifterne inden for hver enkelt aktivitet på politikområdet og en vurdering af det endelige regnskabsresultat for 2016.

 

Samlet for budgetperioden 2017-2020 ventes jf. tabel 1.2 et mindreforbrug på området for udsatte børn og unge. Erfaringen viser, at budgettet er sårbart i de tilfælde, hvor der akut kan opstå en situation, der kræver handling. Det kan f.eks. være i sager, hvor familier tilflytter kommunen eller, hvor der er tale om overgreb på børn og unge, der kræver øjeblikkelig handling.

 

Tabel 1.2 Regnskab/budget 2016-2020 (mio. kr.)(2017-priser)

Hele tusinde kroner

2016

2017

2018

2019

2020

Regnskab/forventet regnskab

62.3

58.0

58.0

58.0

58.0

Budget

64.2[1]

61.6

63.2

62.3

61.2

Difference, forventet Mer/ mindreforbrug

-1.9

-3.6

-5.2

-4.3

-3.2

 

Specialundervisning

Specialundervisningsdelen vedrører alle elever indenfor kommunen og uden for kommune, der går i specialskole samt skolebetalingen for børn og unge, der er anbragt i døgntilbud, dagbehandlingselever samt udgifter til de enkeltintegrerede elever.

 

Samlet for budgetperioden 2017-2020 ventes jf. tabel 1.3 et merforbrug på specialundervisningsbudgettet. Merforbruget skyldes primært tilgang af børn i skole- og dagbehandlingstilbud i 2015 og 2016, der har helårseffekt i 2017, samt en tilgang af børn til specialskoler tilbage i 2015, hvor der er ikke er sket en tilsvarende afgang. Samlet har der været en nettotilgang på 6,6 helårsbørn. Tilgangen af børn kommer primært fra henholdsvis Center for Ældre og Handicap og Center for Børn og Familie.

 

Administrationen er i dialog med Helsingør Kommune omkring takster for specialskoletilbuddet på Grydemoseskolen, hvilket kan have positiv betydning for forventningen til forbruget. 

 

Tabel 1.3 Regnskab/budget 2016-2020 (mio. kr.)(2017-priser)

Hele tusinde kroner

2016

2017

2018

2019

2020

Regnskab/forventet regnskab

63.1

67.3

67.3

67.3

67.3

Korrigeret budget

64.3[2]

56.9

56.9

56.9

56.9

Difference, forventet Mer/ mindreforbrug

-1.2

10.4

10.4

10.4

10.4

 

 

[1]Der er i 2016 givet en samlet tillægsbevilling på 9 mio. kr. til Politikområde Udsatte Børn og Unge i forbindelse med Budgetrevisionen pr. 30.11.2016

[2]Der er i 2016 givet en samlet tillægsbevilling på 9 mio. kr. til Politikområde Udsatte Børn og Unge i forbindelse med Budgetrevisionen pr. 30.11.2016

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

  1. At Børne- og Skoleudvalget godkender den økonomiske masterplan for Politikområde Udsatte Børn og Unge.
  2. At Børne- og Skoleudvalget indstiller til Økonomiudvalget at den afsatte pulje fra Budgetforlig 2017-20 for budgetperioden 2017-20 frigives.
  3. At Børne- og Skoleudvalget kvartalsvis orienteres om den økonomiske udvikling på den indsatsstyrede del af Politikområde Udsatte Børn og Unge.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 03-04-2017

Administrationens indstilling punkt 1 og 3 vedtaget.


Administrationens indstilling punkt 2 anbefales overfor Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefaler Børne – og Skoleudvalgets indstilling.

Nr.110 - Forslag til Fredensborg Kommuneplan 2017

Sagsnr.: 16/20235

 

Beslutningstema

Stillingtagen til Forslag til Fredensborg Kommuneplan 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

En kommuneplan dækker en 12-årsperiode, men skal revideres hvert fjerde år. Processen følger byrådsperioden og der skal derfor vedtages en ny kommuneplan inden udgangen af 2017. Revisionsmetode og hovedlinjerne for indholdet af kommuneplanrevisionen fastlægges i planstrategien, som udarbejdes i første halvdel af en byrådsperiode, og selve kommuneplanen er således udtryk for den konkrete udmøntning af de planlægningsmæssige mål fra planstrategien.

 

I forbindelse med kommunens Plan- og Agenda 21-strategi 2015-2020, ”Fremtidens Fredensborg Kommune”, har Byrådet besluttet, at Kommuneplan 2017 skal være en delvis revision (temarevision) ud fra de visioner og indsatser, som planstrategien beskriver for hvert af bysamfundene og landområdet.

 

Kommuneplanen skal derudover opfylde en række statslige krav som fremgår af ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægning 2017”. Kravene er altovervejende allerede opfyldt i den nuværende Kommuneplan 2013.

 

Derudover har administrationen konstateret behov for en række ændringer og præciseringer i kommuneplanen, som skal medvirke til at forenkle kommuneplanen som administrationsgrundlag og skabe et tidssvarende grundlag for den fremadrettede planlægning.


Kommuneplanrevisionens enkelte delelementer er gennemgået nærmere i bilag 1: Oversigt over reviderede temaer i Fredensborg Kommuneplan 2017. De dele af kommuneplanen som ikke er blevet revideret er gennemgået, og faktuelle forhold er opdateret.

 

Kommuneplanens enkelte dele

Kommuneplanen består af 3 dele:

  1. kommunens hovedstruktur,
  2. retningslinjer for arealanvendelsen, og
  3. rammer for lokalplanlægningen.

 

Kommuneplanen skal desuden indeholde kort, der knytter sig til retningslinjer og rammer. Endelig skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder for forholdet til kommuneplanstrategien (Fremtidens Fredensborg Kommune), nabokommunernes planlægning og den overordnede statslige planlægning.

 

Kommuneplanens struktur

For at sikre sammenhæng mellem kommuneplanstrategien og Kommuneplan 2017 er strategiens 5 indsatsområder (med vision, mål og indsatser for udvikling af hvert af de 4 bysamfund og landområdet) overført som strukturgivende for hovedstrukturdelen.

 

Strukturen og kapitlerne for retningslinje– og redegørelsesdelen i Fredensborg Kommuneplan 2013 er bevaret i Kommuneplan 2017. Relevante mål og handlinger fra kommuneplanstrategien er indarbejdet i eksisterende kapitler, enten som nye afsnit eller som ændringer til eksisterende afsnit. Det samme gør sig gældende for temaer afledt af ny lovgivning.


SAVE-registrering af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen

I 2014 blev der foretaget en ny SAVE-registreringen af bevaringsværdige bygninger i Fredensborg Kommune. SAVE-registreringen skal indarbejdes i Fredensborg Kommuneplan 2017. Da udpegningen af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen kan have væsentlige direkte konsekvenser for de enkelte bygningsejere - eksempelvis i forhold til muligheden for nedrivning – er det væsentligt, at sikre særlig opmærksomhed og synlighed omkring udpegningen. Derfor sker udpegningen af bevaringsværdige bygninger i en særskilt kommuneplanproces i form af et kommuneplantillæg. Derved bliver der en særskilt høring med mulighed for kommunikation og dialog direkte med ejerne af bevaringsværdige ejendomme. Sag om kommuneplantillæg for bevaringsværdige bygninger behandles parallelt med nærværende sag og fremlægges samtidig med Forslag til Kommuneplan 2017. Af tekniske årsager er kommuneplantillægget udarbejdet som tillæg til den eksisterende Kommuneplan 2013. Tillægget indarbejdes i Fredensborg Kommuneplan 2017 i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen i september 2017.

 

Tidligere politisk behandling i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget har på møde den 7. marts 2017 behandlet sag om henholdsvis kommuneplanens rækkefølgebestemmelser for arealer til boligudvikling/byomdannelse og sag om indarbejdelse af nye byudviklingsområder ved Nivå og Kokkedal i kommuneplanens rammer. Udvalgets beslutning i de to sager er indarbejdet i kommuneplanforslaget.


Proces for behandling af forslag til Fredensborg Kommuneplan 2017

Forslag til Kommuneplan 2017 behandles i Plan- og Miljø- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget forud for den endelige behandling i Byrådet den 24. april. Kommuneplanforslaget forventes herefter fremlagt i offentlig høring i perioden primo maj til ultimo juli. Borgermøde om kommuneplanforslaget afholdes den 23. maj, kl. 17-19.30 i Rådhuskælderen.

 

Det samlede forslag til Fredensborg Kommuneplan 2017 er omdelt separat til alle Byrådets medlemmer.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planlovens §11

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Forslag til Fredensborg Kommuneplan fremlægges i offentlig høring i perioden primo maj til ultimo juli. I perioden afholdes ét borgermøde.

Indstilling

  1. At Forslag til Fredensborg Kommuneplan 2017 (med eventuelle anbefalinger om ændringer) vedtages til offentlig fremlæggelse.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-04-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Udvalget bemærker, at der kan blive behov for kommuneplantillæg i forbindelse med vedtagelse af en ny planlov.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Med baggrund i drøftelserne i sag nr. 93 og udsigten til en ny planlovgivning undersøger administrationen muligheden for en udsættelse af sagen forud for byrådsmødet.

Nr.111 - Forslag til kommuneplantillæg om bevaringsværdige bygninger

Sagsnr.: 17/3139

 

Beslutningstema

Stillingtagen til Forslag til tillæg nr. 16, til Kommuneplan 2013, for bevaringsværdige bygninger, i forlængelse af SAVE-registreringen af bygninger opført før 1940, i Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund og historik

Fredensborg Kommune gennemførte i 2014 en registrering af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). Bygningsregistreringen havde fokus på bygninger opført før år 1940. Det har resulteret i SAVE-registrering af 2600 bygninger i Fredensborg Kommune, med varierende bevaringsværdi fra 1-9.


I forlængelse af registreringen besluttede Byrådet den 23. november 2015, at bygninger med SAVE-værdi 1 til og med 4 bør optages i Kommuneplanen som bevaringsværdige.


Bygninger med SAVE-værdi 1-4 er alle bygninger der i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.


På grundlag af Byrådets beslutning optages 1397 bygninger som bevaringsværdige i Kommuneplanen med tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2013 (Bilag A). Alle de udpegede bygninger fremgår af en liste samt et kort i bilag 1 til kommuneplantillægget (Bilag B).


Der udpeges i alt 1397 bevaringsværdige bygninger, som fordeler sig således:

  • 41 bygninger har bevaringsværdi 1
  • 129 bygninger har bevaringsværdi 2
  • 376 bygninger har bevaringsværdi 3
  • 851 bygninger har bevaringsværdi 4

Godt at vide om bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger, er bygninger som enten har væsentlige arkitektoniske kvaliteter eller en kombination af gode arkitektoniske kvaliteter, kulturhistorisk værdi og betydning for kulturmiljøet.


At en bygning er bevaringsværdig er ikke det samme som en fredning. En fredning er langt mere restriktiv. Ved fredning opsættes både rammer og retningslinjer for bygningens indvendige og udvendige forhold.

Når en bygning har status som bevaringsværdig er det kun bygningens ydre som f.eks. facade, vinduer, døre, tag, kviste og skorstene, der er omfattet af retningslinjerne for bevaring.


Formålet med forslag til tillæg 16 til kommuneplan 2013

Forslaget til tillæg til kommuneplanen udpeger bevaringsværdige bygninger og fastlægger målsætninger og retningslinjer for bygninger med høj bevaringsværdi i Fredensborg Kommune. Formålet er at sikre vores fælles bevaringsværdige bygningsarv, som ikke kun er til glæde for de enkelte ejere af bygningerne, men er en del af en større fortælling om vores samfunds udvikling og lokale historier. Det er i høj grad identitetsskabende for Fredensborg Kommunes fem unikke steder – de fire bysamfund og landområdet, som er omdrejningspunktet i planstrategien for Fremtidens Fredensborg Kommune. Bygningsarvens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier og formidlingen heraf er endvidere et af de seks temaer i kommunens arkitekturpolitik.


Udpegningen af de bevaringsværdige bygninger i Kommuneplanen sikrer blandt andet, at der er retningslinjer for de bevaringsværdige bygninger, som ikke er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. For ifølge Bygningsfredningslovens § 17 er en bygning først bevaringsværdig når den er optaget i en kommuneplan eller i en bevarende lokalplan. Det er netop formålet med dette forslag til tillæg til for bevaringsværdige bygninger, til Kommuneplan 2013.


Med kommuneplantillægget opstilles retningslinjer til brug for både borgere og kommunens administration. Retningslinjerne skal anvendes som udgangspunkt for dialog, hvis en ejer ønsker at foretage forandringer på en bevaringsværdig bygning. Hvis en ejer ønsker at nedrive en bevaringsværdig bygning, skal Fredensborg Kommune tage stilling til om der skal nedlægges forbud mod nedrivningen eller om der kan gives nedrivningstilladelse.


Inddragelse af husejere og borgere

Det anbefales, at forslaget til kommuneplantillæg for bevaringsværdige bygninger, udsendes i høring i samme periode som Kommuneplan 2017, det vil sige primo maj til ultimo juli, 2017.


Alle ejere af bygninger, der foreslås optaget i kommuneplanen som bevaringsværdige, vil blive orienteret direkte om forslaget til kommuneplantillæg.


I forbindelse med høringen afholdes et borgermøde 15. juni 2017, hvor alle ejere af bevaringsværdige bygninger inviteres. Mødet er også åbent for andre interesserede.


Når Kommuneplan 2017 samt forslag til tillæg 16, til Kommuneplan 2013, vedtages, vil ovenstående retningslinjer samt de udpegede bevaringsværdige bygninger blive optaget i Kommuneplan 2017.


Praksis i andre kommuner vedr. bevaringsværdige bygninger

Til sammenligningsgrundlag for Byrådets beslutning om bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen har administrationen set på tre nærliggende kommuners tilsvarende beslutninger.


I Gentofte Kommune er det besluttet at optage bygninger registreret med SAVE-værdi 1-4 som bevaringsværdige i Kommuneplanen. Her er alle bygninger opført før 1970 blevet SAVE-registreret.


I Rudersdal Kommune er det besluttet at optage bygninger registreret med SAVE-værdi 1-3 som bevaringsværdige i Kommuneplanen. Her er alle bygninger opført før 1970 blevet SAVE-registreret.


I Halsnæs Kommune er det besluttet at optage alle bygninger registreret med SAVE-værdi 1-4. Her er alle bygninger opført før 1959 blevet vurderet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Forslag til kommuneplantillæg om bevaringsværdige bygninger fremlægges i offentlig høring i perioden primo maj til ultimo juli. I perioden afholdes et borgermøde.


Der udsendes brev til alle ejere af bevaringsværdige bygninger i Fredensborg Kommune med orientering om kommuneplantillægget og borgermødet.

Indstilling

  1. At forslag til tillæg 16, til Kommuneplan 2013 for bevaringsværdige bygninger vedtages til offentlig fremlæggelse parallelt med Kommuneplan 2017.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-04-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefaler Plan-, Miljø,- og Klimaudvalgets indstilling.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod.

Nr.112 - Kommuneplantillæg vedr. Gunderødvej 46 i Karlebo

Sagsnr.: 16/2659

 

Beslutningstema

Stillingtagen til indsigelser og bemærkninger til forhøring vedr. fremrykning af boligudbygning på Gunderødvej 46 i Karlebo.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget vedtog den 12. december 2016 at igangsætte en forhøring til et Tillæg til Kommuneplan 2013, som har til hensigt at indkalde forslag og idéer omkring fremrykning af boligudbygning på Gunderødvej 46 i Karlebo. Forhøringen er sket med afsæt i Økonomiudvalgets beslutning den 23. maj 2016 om planmæssige rammer for udbud og salg af arealet.



Arealet Gunderødvej 46 i Karlebo


Udvikling af Karlebo Landsby
I de seneste år har der været ytret ønske om, at udvikle Karlebo Landsby. Ønskerne er fortrinsvis gået på udstykninger udenfor landsbyafgrænsningen, samt gennemgang af den gældende lokalplan 37 for Karlebo Landsby.

Det er med den gældende Fingerplan 2013 ikke muligt, at udstykke udenfor landsbyafgrænsningen.
Der pågår i øjeblikket et arbejde med at revidere Fingerplanen, ligesom en ændring af Planloven er på vej. Dette vil få betydning for fremtidig muligheder for udviklingen i blandt andet Karlebo. På den baggrund besluttede Økonomiudvalget den 23. maj 2017 at fremtidig planlægning for Karlebo landsby (bortset fra Karlebovej 23 og Gunderødvej 46) afventer de forventede ændringer af Planlov og Fingerplan.

 

Udvikling af Gunderødvej 46 i Karlebo kan ske indenfor de gældende rammer af Fingerplan 2013, da arealet er beliggende indenfor landsbyafgrænsningen. Udvikling af Gunderødvej 46 kan derfor iværksættes uafhængigt af Planlovs- og Fingerplanændring.


Bemærkninger fra den offentlige forhøring af kommuneplantillæg
Forhøringen af kommuneplantillæg forløb fra den 15. februar 2017 til den 2. marts. 2017. I høringsperioden indkom 11 høringssvar.

Overordnet er der blandt høringssvarene ikke tilslutning til en fremrykning af tidspunktet fra boligudbygning af arealet fra 2021 til 2017. Høringssvarene omfatter herudover fortrinsvis følgende forhold:

  1. At borgerinddragelsen i forbindelse med fastlæggelsen af de planmæssige rammer for udbud og salg har været for ringe.

  1. At Gunderødvej 46 er et værdifuldt grønt friareal, som ikke bør bebygges.

  1. At 10-12 boliger på arealet er alt for meget, da den gældende Lokalplan for Karlebo Landsby kræver en mindste grundstørrelse på min. 1.500 m2.

  1. At udvikling af arealet med henblik på salg af boliger vil forværre situationen for dem, som har boliger til salg i området.

  1. At der bør tages hånd om de eksisterende udfordringer i Karlebo, såsom transportmuligheder, trafiksikkerhed, energiforsyning, mobildækning og indkøbsmuligheder, inden at arealet udvikles.

  1. At øvrige private arealer bør udstykkes, inden arealet på Gunderødvej 46 udvikles, da de er mere egnet.

  1. At tennisanlægget på arealet med fordel kan flyttes til de eksisterende grusbaner, da de ikke længere er i brug. 

Høringssvar samt indsigelsesbehandling er vedhæftet som bilag. 


Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at der som udgangspunkt ikke bør ændres ved de planmæssige rammer for udbud og salg af arealet Gunderødvej 46 i Karlebo.

Administrationens bemærkninger til de indkomne høringssvar:

  1. Borgerne i Karlebo er blevet hørt omkring planerne for boligudbygning på arealet i forbindelse med udarbejdelsen af planstrategien Fremtidens Fredensborg. Herudover har der i forbindelse med fastlæggelsen af planmæssige rammer for udbud og salg været dialog med Forældreforeningen i Karlebo samt tennisklubben, som i dag anvender dele af arealet. I forbindelse med lokalplanlægning for arealet vil borgerne i området igen blive hørt.

 

  1. Det anerkendes, at Gunderødvej 46 har rekreativ værdi for nærmiljøet, da det åbne landskab omkring landsbyer ofte er utilgængeligt. I Karlebo er der til sammenligning med mange øvrige landsbyer i kommunen dog allerede relativt mange friarealer, herunder arealer omkring skolen, ved fritidsklubben, ved boldbanerne og ved kirken. Det er foreløbig planen, at Karlebo Udeskole samt Karlebo Tennisklub skal forblive på arealet, således at dele af arealet fortsat vil kunne benyttes som friareal.

 

  1. Det er korrekt, at den gældende Lokalplan for Karlebo landsby fastlægger en mindste grundstørrelse på 1.500 m2 eksklusiv andel i privat fællesvej. Arealet Gunderødvej 46 er ikke omfattet af lokalplanen for Karlebo landsby. I de planmæssige rammer for udbud og salg af arealet fastlægges en mindste grundstørrelse på 900 m2. Grundstørrelsen er fastlagt på baggrund af en vurdering af nærmiljøet, hvor boligerne ved Mørkelmosevej har en grundstørrelse mellem 750-1.400 m2. Grundstørrelserne nord for arealet har dog en grundstørrelse på op til 2.500 m2. Såfremt der ønskes fastlagt en mindste grundstørrelse på 1.500 m2 for fritliggende boliger, bør det overvejes, om de planmæssige rammer for udbud og salg skal ændres således, at der max kan opføres 10 klyngehuse på arealet.

 

  1. Det er ikke dokumenteret, at udvikling af arealet kan forværre muligheden for salg af eksisterende boliger i området, 

 

  1. Udvikling af arealet Gunderødvej 46 forsøger med de planmæssige rammer at imødekomme en bæredygtig udvikling af området samt sikre mulighed for bedre mobildækning.

 

  1. Fingerplan 2013 giver ikke mulighed for at udstykke til nye boligområder udenfor landsbyafgrænsningen. Desuden er den foreslåede placering af boliger øst for de eksisterende boldbaner ikke hensigtsmæssig, da dette areal er registreret som et kulturmiljø i 2014 samt udpeget som regionalt geologisk interesseområde i Kommuneplan 2013.

 

  1. Det kan være en god idé, at samle fritidsaktiviteterne i Karlebo. Herved kan støjafskærmning mod det nuværende tennisanlæg ligeledes undgås. Da det areal, der herefter kan sælges vil blive større, vil der kunne udstykkes til flere boliger eller til det samme antal boliger, men med større grundstørrelser, fx med en min. grundstørrelse på 1.500 m2 inklusiv andel i privat fællesvej. Dette vil i givet fald skulle undersøges nærmere, og ske i dialog med Karlebo Idrætsforening og Karlebo Tennisklub.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende stade.

Retsgrundlag

Planloven og Fingerplan 2013

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

1.    At der i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for området bliver udarbejdet et kommuneplantillæg, som giver mulighed for at fremrykke tidspunktet for udbygning af arealet fra 2021 til 2017.

2.    At de planmæssige rammer for udbud og salg fastlagt i sag af den 23. maj 2016 fastholdes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-04-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Godkender Plan-, Miljø,- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.113 - Udpegning af nye medlemmer til Fredensborg Kommunes Kunstfond

Sagsnr.: 17/2929

 

Beslutningstema

Der skal vælges nye medlemmer til Fredensborg Kommunes Kunstfond.

Sagsfremstilling og økonomi

Det fremgår af fundatsen for Fredensborg Kommunes Kunstfond, at bestyrelsen består af syv medlemmer, hvoraf:


  • To medlemmer udpeges blandt medlemmerne af Kulturudvalget.
  • Et medlem udpeges som repræsentant for erhvervslivet.
  • Fire medlemmer udpeges som særligt kunstsagkyndige med relevant faglig baggrund eller som professionelt arbejdende billedkunstnere.

De fire medlemmer, som er særligt kunstsagkyndige eller professionelt arbejdende billedkunstenere, skal være bosat i Fredensborg Kommune eller have sit professionelle virke i Fredensborg Kommune.


Fundats for Fredensborg Kommunes Kunstfond er vedhæftet sagen som bilag (bilag 1).


Jævnfør fundatsens stk. 3 skal Byrådet udpege et nyt medlem, som erstatning for den fratrådte, hvis et medlem fratræder i funktionsperioden.


Nyt kunstsagkyndigt medlem til Kunstfondens bestyrelse 

Michael Nellemann har som en af de fire repræsentanter med kunstsagkyndig baggrund været medlem af Fredensborg Kommunes Kunstfond. Med sin fratrædelse som direktør for Nivaagaards Malerisamling har Michael Nellemann ikke fortsat sit professionelle virke i kommunen og har i den forbindelse også fratrådt Kunstfondens bestyrelse.


Michael Nellemann har selv udpeget Maren Bramsen, museumsinspektør på Nivaagaards Malerisamling til at overtage sin plads som kunstsagkyndig repræsentant i Kunstfondens bestyrelse. Maren Bramsen ønsker selv at tiltræde Kunstfonden, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer er indforstået med, at Maren Bramsen indstilles som nyt medlem i stedet for Michael Nellemann.


Ny repræsentant for erhvervslivet til Kunstfondens bestyrelse

Der skal også udpeges en ny repræsentant for erhvervslivet til Kunstfonden i stedet for Jes Petersen, der afgik ved døden den 13. oktober 2015. Kunstfonden besluttede at udsætte udpegning af en ny repræsentant for erhvervslivet på møde den 10. december 2015, indtil Fredensborg Kommunes Kunstfonds fremtid blev afklaret på baggrund af Kunstfondens reducerede økonomi.


Administrationen indstiller, at erhvervslivsrepræsentant Anders Helner, tidligere formand for Fredensborg By Handel tiltræder som bestyrelsesmedlem i Kunstfonden. Anders Helner er indforstået med at tiltræde Kunstfonden og er foreslået af Kunstfondens formand Ulla Hardy-Hansen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kompetence

Indstilling 1: Kulturudvalget.

Indstilling 2: Økonomiudvalget.

Indstilling 3: Byrådet.

Indstilling

  1. At Kulturudvalget anbefaler overfor Byrådet, at Maren Bramsen og Anders Helner godkendes som nye bestyrelsesmedlemmer til Fredensborg Kommunes Kunstfond.
  2. At Økonomiudvalget anbefaler overfor Byrådet, at Maren Bramsen og Anders Helner godkendes som nye bestyrelsesmedlemmer til Fredensborg Kommunes Kunstfond.
  3. At Byrådet godkender Maren Bramsen og Anders Helner som nye bestyrelsesmedlemmer til Fredensborg Kommunes Kunstfond.

Nr.113 - Udpegning af nye medlemmer til Fredensborg Kommunes Kunstfond

Sagsnr.: 17/2929

 

Beslutningstema

Der skal vælges nye medlemmer til Fredensborg Kommunes Kunstfond.

Sagsfremstilling og økonomi

Det fremgår af fundatsen for Fredensborg Kommunes Kunstfond, at bestyrelsen består af syv medlemmer, hvoraf:


  • To medlemmer udpeges blandt medlemmerne af Kulturudvalget.
  • Et medlem udpeges som repræsentant for erhvervslivet.
  • Fire medlemmer udpeges som særligt kunstsagkyndige med relevant faglig baggrund eller som professionelt arbejdende billedkunstnere.

De fire medlemmer, som er særligt kunstsagkyndige eller professionelt arbejdende billedkunstenere, skal være bosat i Fredensborg Kommune eller have sit professionelle virke i Fredensborg Kommune.


Fundats for Fredensborg Kommunes Kunstfond er vedhæftet sagen som bilag (bilag 1).


Jævnfør fundatsens stk. 3 skal Byrådet udpege et nyt medlem, som erstatning for den fratrådte, hvis et medlem fratræder i funktionsperioden.


Nyt kunstsagkyndigt medlem til Kunstfondens bestyrelse 

Michael Nellemann har som en af de fire repræsentanter med kunstsagkyndig baggrund været medlem af Fredensborg Kommunes Kunstfond. Med sin fratrædelse som direktør for Nivaagaards Malerisamling har Michael Nellemann ikke fortsat sit professionelle virke i kommunen og har i den forbindelse også fratrådt Kunstfondens bestyrelse.


Michael Nellemann har selv udpeget Maren Bramsen, museumsinspektør på Nivaagaards Malerisamling til at overtage sin plads som kunstsagkyndig repræsentant i Kunstfondens bestyrelse. Maren Bramsen ønsker selv at tiltræde Kunstfonden, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer er indforstået med, at Maren Bramsen indstilles som nyt medlem i stedet for Michael Nellemann.


Ny repræsentant for erhvervslivet til Kunstfondens bestyrelse

Der skal også udpeges en ny repræsentant for erhvervslivet til Kunstfonden i stedet for Jes Petersen, der afgik ved døden den 13. oktober 2015. Kunstfonden besluttede at udsætte udpegning af en ny repræsentant for erhvervslivet på møde den 10. december 2015, indtil Fredensborg Kommunes Kunstfonds fremtid blev afklaret på baggrund af Kunstfondens reducerede økonomi.


Administrationen indstiller, at erhvervslivsrepræsentant Anders Helner, tidligere formand for Fredensborg By Handel tiltræder som bestyrelsesmedlem i Kunstfonden. Anders Helner er indforstået med at tiltræde Kunstfonden og er foreslået af Kunstfondens formand Ulla Hardy-Hansen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kompetence

Indstilling 1: Kulturudvalget.

Indstilling 2: Økonomiudvalget.

Indstilling 3: Byrådet.

Indstilling

  1. At Kulturudvalget anbefaler overfor Byrådet, at Maren Bramsen og Anders Helner godkendes som nye bestyrelsesmedlemmer til Fredensborg Kommunes Kunstfond.
  2. At Økonomiudvalget anbefaler overfor Byrådet, at Maren Bramsen og Anders Helner godkendes som nye bestyrelsesmedlemmer til Fredensborg Kommunes Kunstfond.
  3. At Byrådet godkender Maren Bramsen og Anders Helner som nye bestyrelsesmedlemmer til Fredensborg Kommunes Kunstfond.

Beslutning i Kulturudvalget den 05-04-2017

Administrationens indstilling vedtaget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefaler Kulturudvalgets indstilling.

Nr.114 - Henvendelse om opklassificering af veje i Nivåpark

Sagsnr.: 16/4406

 

Beslutningstema

Orientering om tidligere ulovlig beslutning og bekræftelse af nuværende vejstatus.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Grundejerforeningen Nivåpark har henvendt sig til Fredensborg Kommune med et ønske om, at kommunen overtager de private fællesveje i Nivåpark som offentlige veje.

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget har bedt om at få sagen forelagt.

 

Grundejerforeningen henviser til et tilsagn fra daværende Karlebo Kommune, der i et brev af 11. januar 1993 har oplyst, at grundejerforeningens ansøgning om kommunal overtagelse af foreningens fire boligveje var blevet forelagt Udvalget for teknik og miljø med det resultat at kommunen på visse nærmere angivne betingelser kunne overtage asfaltkørebanerne inkl. chaussestensbegrænsningen. Karlebo Kommunes betingede tilsagn om en eventuel overtagelse vedrørte kun en del af vejarealets bredde, idet det var forudsat, at kommunen ikke skulle overtage arealet mellem selve kørebanen inkl. chaussestenskanten og de enkelte ejendomme. Der blev gennemført mangelgennemgang 16. februar 1993 og udbedring indgik på daværende tidspunkt som en af flere betingelser.

 

Vurdering af sagen

Administrationen har været i dialog med grundejerforeningen om spørgsmålet i perioden september til november 2015. Vi har her oplyst grundejerforeningen, at overtagelse af en del af vejarealets bredde er (og var) i strid med vejlovgivningen, hvilket fremgår af et brev fra Trafikministeriet fra 29. juli 1993.

 

Trafikministeriet udtalte at ”vejlovgivningen bygger på det princip, at en vej i sin helhed er enten offentlig vej eller privat fællesvej” og at ”kommunen må vælge mellem at bibeholde vejen i fuld bredde som offentlig vej eller nedklassificere vejen i fuld bredde til privat fællesvej”.

 

Trafikministeriets udtalelse vedrørte en situation, hvor en kommune ville nedklassificere en del af en offentlig vejs bredde til privat fællesvej. Selvom der i den konkrete sag var tale om nedklassificering, vil det samme princip naturligvis gælde i det tilfælde, hvor der er tale om at optage en del af en privat fællesvejs bredde som offentlig vej.

 

På baggrund af denne udtalelse må kommunen derfor konstatere, at en delvis optagelse af vejen i overensstemmelse med Karlebo Kommunes betingede tilsagn vil være i strid med vejlovgivningen.

 

Alene derfor vil kommunen ikke kunne imødekomme et ønske om optagelse af en del af vejene svarende til det betingede tilsagn fra 1993.

 

Endvidere skal det bemærkes, at det betingede tilsagn fra Karlebo Kommune er 22 år gammelt. Mange forhold har ændret sig siden og selvom vejene dengang var blevet optaget som offentlige veje, ville Karlebo Kommune og sidenhen Fredensborg Kommune efterfølgende kunne have besluttet at nedklassificere vejene, så de igen var blevet private fællesveje.

 

Af den nugældende privatvejslovs § 58, stk. 1 har kommunen pligt til løbende at vurdere, om en privat fællesvej har en sådan betydning for den almene færdsel, at den bør optages som offentlig vej. Opklassificering bør ifølge lovbemærkningerne til § 58 ske, hvis vejen i overvejende grad anvendes til færdsel, der ikke har ærinde til eller betjener ejendomme ved den pågældende vej.

 

For de konkrete veje er det administrationens opfattelse, at der ikke er grundlag for at optage vejene som offentlige veje. Heri indgår en vurdering af, at de lukkede boligveje ikke har en sådan betydning for den almene færdsel, at de bør være offentlige. Der synes heller ikke at være andre saglige forhold som kunne begrunde, at vejene skulle optages som offentlige.

 

Sagsbehandling siden den 2. marts 2016

Udvalget har siden sagsbehandlingen den 2. marts 2016 modtaget et brev fra Grundejerforeningen i Nivåpark omkring Nivåparks vejstatus set i forhold til nabovejen i Nivådal (se bilag). På den baggrund har udvalget bedt om at sagen genbehandles.

 

Vejene i Nivådal er optaget som offentlige veje selvom de har samme udformning og funktion som vejene i Nivåpark og næsten den samme alder. Dette skyldes at man i tiden omkring udbygningen af Nivå Park og Nivådal hos kommunen ændrede praksis for, om nye udstykninger af denne type, skulle optages med status som offentlige eller private fællesveje. Den ændrede praksis er samme praksis som anvendes i dag.

 

Kommunens nuværende praksis er, at veje der alene betjener et nyt boligområde bliver udlagt som private fællesveje. Hvis Nivådal var blevet udstykket i dag, ville kommunen kræve at vejene i området var blevet udlagt som private fællesveje. Det samme ville gælde for vejene i Nivåpark. Begrundelsen for denne praksis er at vejene alene betjener de beboere der bor langs vejen og at vejene ikke har et bredere offentligt formål. 

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede på mødet den 2. februar 2016 at der skal fremlægges en sag i 2018 omkring ligebehandling af boligveje. I forbindelse med denne sag, vil udvalget skulle tage stilling til hvilke kriterier der skal ligge til grund for hvilke veje der skal være offentlige eller private.

 

En stillingtagen i den konkrete sag kan potentielt være imod de principper der bliver besluttet på et senere tidspunkt. Administrationen fastholder derfor den tidligere indstilling og anbefaler at området indgår i forbindelse med sagen i 2018.

 

Sagsbehandling siden den 1. juni 2016

Administrationen har noteret 3 forhold som udvalget ønsker undersøgt.

 

  1. Bør vejene efter lighedsprincippet opklassificeres til offentlige veje
  2. Kan kommunen lovligt opklassificere vejene til offentlige veje
  3. Kan opklassificeringen kun gælde frem til 2018 hvor sagen om ligebehandling af boligveje skal fremlægges 

Ad 1 Ligebehandling

De private fællesveje i Nivåpark adskiller sig ikke væsentligt fra mange andre private fællesveje i kommunen. En opklassificering alene på baggrund af et ønske om ligebehandling vil således få den konsekvens at mange andre private fællesveje i kommunen også bør opklassificeres, samt at alle nye udstykninger bør anlægges som offentlige veje. Det er administrationens vurdering at sådanne gennemgribende beslutninger om ligebehandling bør afvente en mere udførlig analyse af fordele og ulemper af, hvor man ønsker at lægge snittet mellem offentlige og private fællesveje. Det er administrationens vurdering at, hvis snittet lægges ved veje med den samme trafikale betydning som de fire sideveje i Nivåpark, vil det betyde at stort set alle private fællesveje i kommunen bør opklassificeres til offentlige, da de har samme perifere betydning for den offentlige trafik.

 

Ad 2 Lovlighed

Det er administrationens vurdering, at beslutningen fra 1993 om at opklassificere de fire sideveje til Nivåpark ikke overholder bestemmelserne i den daværende lov om offentlige veje. Dette betyder ikke at vejen ikke lovligt kan opklassificeres, men at en opklassificering ikke alene kan ske på baggrund af den tidligere beslutning. Endvidere var tilsagnet på daværende tidspunkt betinget af, at vejen af grundejerforeningen skulle bringes i en rimelig tilstand, hvilket ikke skete på daværende tidspunkt samt af principperne i Trafikministeriet brev af 29. juli 1993. Kommunen var derfor heller ikke på daværende tidspunkt forpligtet til at følge aftalen. En beslutning om at opklassificere kan begrundes i at man politisk mener, at man er bundet af hensigterne i den tidligere beslutning og derfor i denne særlige situation vil tillade en opklassificering. Spørgsmålet om ligebehandling vil dog fortsat være aktuelt og have de samme konsekvenser som beskrevet ovenfor.

 

Følgende kan citeres fra vejledningen til vejloven om nedlæggelse og nedklassificering af kommuneveje:

 

”Det er Byrådet der bestemmer, hvilke nye kommuneveje, der skal anlægges, og hvilke bestående kommuneveje, der skal flyttes, nedklassificeres eller nedlægges, samt hvilke private fællesveje der skal optages som kommuneveje. Det fremgår af vejlovens § 15.

 

Byrådet træffer sin beslutning på baggrund af en samlet trafikal vurdering. Derudover er der hverken i vejloven eller i forarbejderne mere om, hvilke hensyn Byrådet ellers skal varetage, når den planlægger og anlægger nye kommuneveje eller optager private fællesveje som kommuneveje.

Formålsbestemmelsen i vejlovens § 1 og de tilhørende bemærkninger vil være vejledende og kan give en ramme for Byrådets beslutninger.

 

Hvis der er tale om en nedklassificering af kommuneveje til private fællesveje, bør Byrådet være opmærksom på bestemmelsen i privatvejslovens § 58 og forarbejderne hertil. Af disse fremgår, at private fællesveje efter Folketingets vurdering først og fremmest skal anvendes til færdsel, der har ærinde til eller betjener ejendomme ved den pågældende vej eller er lokaltrafik til et afgrænset net af private fællesveje i området.

En beslutning om at nedlægge eller nedklassificere en kommunevej træffes på baggrund af en trafikal vurdering af vejen eller vejstrækningens betydning eller funktion i det samlede kommunale vejnet.

 

Afgørende for Byrådets praksis er, at den er gennemskuelig og hviler på prioritering mellem saglige hensyn, samt gør det muligt at tage konkret stilling i hver enkelt sag.”

 

Efter administrationens opfattelse vil en beslutning om at ændre Nivå Parks status fra privat fællesvej til offentlig-/kommunal vej ikke tjene til at gøre Byrådets praksis mere gennemskuelig, således at man alene ud fra en éntydig praksis ville kunne vurdere hvilken status en vej bør have. Administrationens anbefaling er dermed, at vejstatus for Nivåpark fastlægges i sammenhæng med den sag, der er planlagt til 2018 omkring ligebehandling af boligveje.

 

 

Ad 3 Midlertidig opklassificering

Lov om offentlige veje og Lov om private fællesveje beskriver ikke specifikt et scenarie med en midlertidig opklassificering. Det er dog efter lovens normale bestemmelser ingen bestemmelser, der siger, hvor længe en opklassificering skal gælde. En opklassificering vil således gælde til der besluttes noget andet. Alle afgørelse efter vejlovene skal dog have en tilhørende saglig begrundelse, som i tilfælde med op eller nedklassificering ofte vil være vejens benyttelse, karakter eller funktioner langs vejen. Det vil i tilfældet Nivå Park være svært at argumentere for, hvordan disse begrundelser skulle kunne ændre sig på to år, hvilket kan vanskeliggøre en senere nedklassificering. Spørgsmålet om ligebehandling vil fortsat være aktuelt i forhold til en midlertidig opklassificering og have de samme konsekvenser som beskrevet ovenfor.

 

Økonomi

Såfremt der besluttes en opklassificering kan det supplerende oplyses, at før vejene skal overgå til offentlig vej skal disse fra grundejernes side være vedligeholdt efter ”serviceklasse 3 - Sekundær lokalvej i by” til en standard der ikke kræver væsentlige reparationer i en 10-årig periode. Dette gælder for både belægninger og vejafvanding ved overleveringen. For at kunne bedømme vejbrøndenes tilstand skal hver enkelt efterses. En samlet udgift for grundejerne vil kræve nærmere undersøgelse.

 

Levetiden på en vej af denne karakter vil derefter typisk være 20 år og der vil derefter være udgifter til nye slidlag mv. Kommunens udgifter til vejvedligehold inkl. vintervedligehold og renhold for boligveje af denne type ligger typisk på ca. kr. 450,00 pr. m2 over en 20 årig periode.

De fire boligveje der er private fællesveje udgør 3.275 m2. til sammenligning udgør de offentlige veje i Nivå park 8.855 m2. Kommunen vil dermed påtage sig en udgift på ca. 1,5 mio. over en 20 årig periode. Denne udgift kan afholdes ved bevilling eller nedprioritering af vedligeholdelse på andre strækninger.

 

Sagsbehandling siden 16. august 2016

Bestemmelserne om (vinter-)vedligeholdelse fremgår af privatvejslovens kap. 12. §§ 79-81. Efter § 79 kan kommunalbestyrelsen bestemme at ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej og som har vejret, skal rydde vejen for sne, træffe foranstaltninger mod glat føre på vejen og renholde vejen på den del af vejen som ligger nærmest ejendommen.

 

I Fredensborg Kommune er dette bestemt for private fællesveje i byområder. Dette fremgår af kommunens regulativ for vintervedligeholdelse.

 

Af privatvejsloven fremgår endvidere om Kommunens udførelse af grundejernes pligter § 83 Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunen helt eller delvis sørger for at udføre de pligter, der er pålagt grundejerne efter § 79, for grundejernes regning. Kommunalbestyrelsen fastsætter fordelingen af udgifterne mellem grundejerne.

 

I en vejledende udtalelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om kommunernes mulighed for at afholde udgifterne til istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje (se bilag), fremgår:

”(vinter-) vedligeholdelse af private fællesveje er en grundejerforpligtelse, som kommunerne ikke kan overtage for den enkelte grundejer.

Det er imidlertid antaget i tilsynsmyndighedernes praksis, at kommunerne kan varetage trafiksikkerhedsmæssige hensyn, herunder trafiksikkerhedsmæssige formål. Det er endvidere i tilsynsmyndighedernes praksis antaget, at en kommune kan varetage miljømæssige hensyn.

 

En kommune kan dog ikke anvende sine økonomiske midler til – ved privatretlige dispositioner eller på anden måde – udelukkende at opnå formål, der er omfattet af reguleringslovgivningen. En kommune kan derfor ikke anvende kommunalfuldmagtsreglerne som et alternativ til reguleringslovgivningen.”

 

”Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering, at kommunalfuldmagtsreglerne ikke indeholder hjemmel til, at kommunerne afholder udgifterne til istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje på landet henholdsvis private fællesveje i byer og bymæssige områder. Baggrunden herfor er, at der efter ministeriets opfattelse ikke foreligger en kommunal interesse i at afholde udgifter til istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje udover de formål som allerede skal eller kan varetages i medfør af privatvejsloven.

 

Det er på den baggrund Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at en kommune alene kan afholde udgifter til vedligeholdelse og istandsættelse af private fællesveje i byer og bymæssige områder i det omfang, det er hjemlet i gældende privatvejslov, det vil sige, når hensyn til den almene færdsel på en privat fællesvej begrunder dette.”

 

Udtalelsen er bilagt i sin helhed.

 

I den aktuelle sag vedrørende Nivåpark foreligger der efter administrationens vurdering ikke nogen kommunal interesse i at afholde udgifter til den almindelige vintervedligeholdelse. Administrationen må derfor konkludere, at der ikke lovligt kan indgås aftale om at kommunen eller NSPV forestår vintervedligeholdelsen på privat fællesvej i Nivåpark på kommunens regning. Administrationens indstilling til beslutning er dermed fortsat, at vejenes nuværende status som private fællesveje bibeholdes og dermed at grundejerne betaler for vintervedligeholdelse.


Sagsbehandling siden 14. november 2016

Sagen blev behandlet på Økonomiudvalgets møde den 14. november 2016. Økonomiudvalget besluttede at anmode administrationen om at rette henvendelse til Tilsynet om de i sagen omtalte veje med baggrund i den tidligere Karlebo Kommunes betingede tilsagn vil være lovlig, og dermed ikke præcedensskabende.

 

Administrationen har på den baggrund anmodet Statsforvaltningen, Tilsynet om en forhåndsudtalelse.

 

Anmodningen var formuleret sådan:

 

”Tilsynet anmodes om en udtalelse om, hvorvidt det vil være lovligt for kommunen at opklassificere de omhandlede veje på grundlag af det betingede tilsagn fra 1993 og uden at en sådan opklassificering vil have en præcedensdannende virkning for øvrige veje i kommunen.”

 

Tilsynet afgav 19. januar 2017 udtalelse i sagen og konklusionen i denne er:

 

”Statsforvaltningen kan kun afgive en forhåndsudtalelse om lovligheden af en påtænkt kommunal disposition eller undladelse, hvis Statsforvaltningen har kompetence til at tage stilling til lovligheden af den eventuelle senere beslutning, som kommunalbestyrelsen måtte træffe. Eftersom Statsforvaltningen ikke har kompetence til at behandle en eventuel klage over en beslutning truffet af kommunalbestyrelsen vedrørende opklassificering af private veje til offentlige veje, da Vejdirektoratet er klageinstans på området, har Statsforvaltningen heller ikke kompetence til at afgive en forhåndsudtalelse.

 

Statsforvaltningen kan således ikke afgive en forhåndsudtalelse på baggrund af Fredensborg Kommunes henvendelse af 24. november 2016.”

 

Efter administrationens vurdering kan kommunen ikke forvente, at en tilsvarende anmodning rettet til Vejdirektoratet giver et klart og entydigt svar netop med baggrund i, at Vejdirektoratet i henhold til vejloven er administrativ klageinstans for en eventuel afgørelse om opklassificering.

 

Administrationens indstilling til beslutning fastholdes dermed.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser under forudsætning af at indstillingen følges.

Retsgrundlag

Vejlovene.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Indstilling

  1. At vejenes nuværende status som private fællesveje bibeholdes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-03-2016

Administrationens indstilling vedtaget efter afstemning.


For stemte 7: A, B, C, F og O.


I mod stemte 2: V, idet V ønsker at vejene opgraderes til kommuneveje på de vilkår, som trafikministeriet angiver.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-06-2016


Udvalget anmoder om, at administrationen forelægger sagen på næste møde på baggrund af de faldne argumenter for en opklassificering.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 16-08-2016

Med baggrund i de fremførte oplysninger om tidligere betingede tilsagn om kommunal overtagelse af vejene indgår spørgsmålet om opklassificering i den kommende generelle sag om ligebehandling af boligveje i 2018.

 

I perioden frem til 2018 er kommunen – med baggrund i sagens særlige forhold – indstillet på at vintervedligeholdelsen varetages af NSPV under forudsætning af, at dette vurderes lovligt.

 

Udgifter til vintervedligeholdelsen indeholdes i vintervedligeholdelsesbudgettet jf. sag om dette.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-11-2016


Den administrative indstilling godkendt efter afstemning.
For stemte 5: B, O, C, F og Carsten Nielsen (A)

Imod stemte 2: V

Ergin Özer (A) undlod at stemme

Lars Søndergaard (V) begærede sagen i Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Økonomiudvalget anmoder administrationen om at rette henvendelse til tilsynet om de i sagen omtalte veje med baggrund i den tidligere Karlebo Kommunes betingede tilsagn  vil være lovlig, og dermed ikke danne præcedens.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Med baggrund i tilsynets udtalelse sendes sagen tilbage til behandling i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Nr.115 - Landzonesag, ridehal på Rolandsvej 3

Sagsnr.: 17/4151

 

Beslutningstema

Principiel stillingtagen til en ansøgning om landzonetilladelse til en ridehal og hestepension på Rolandsvej 3.

Sagsfremstilling og økonomi

Nye ejere af ejendommen har indsendt en ansøgning om en ridehal med en ridebane på 20x40 m. Ejerne ønsker også tilladelse til hestepension og udvidelse af staldkapaciteten på ejendommen til i alt ca. 14 heste. Ejerne ønsker at opføre et antal hestebokse i tilknytning til ridehallen. De tilhørende marker vil i det væsentlige blive brugt til folde.


Der vil ikke blive landbrugsdrift på ejendommen. Ridehallen, staldbygninger og folde vil blive anvendt til privat brug og fritidsformål for ejerne samt brugere i området som køber et såkaldt ’ridehuskort’.


10 pladser i staldene ønskes anvendt til hestepension. Denne del af sagen er således en opfølgning omkring udvalgets emne vedr. hestepensioner.


Lovgrundlag

Etablering af en ridehal og staldkapacitet til privat brug og til fritidsformål forudsætter en landzonetilladelse. Anvendelse af en landbrugsejendom til hestepension forudsætter også en landzonetilladelse, med mindre der er tale om et bagatelagtigt omfang. Begrundelsen for dette er, at en sådan ridehal og staldkapacitet samt hestepension ikke er nødvendigt for landbrugsdriften.


Ifølge Kommuneplan 2013 kan der kun i få tilfælde gives landzonetilladelse til en ridehal til disse formål.


Etablering af stalde og mødding er omfattet af afstandskrav og andre miljøbestemmelser.


Ejendommen og området

Ejendommen er en landbrugsejendom på 8,2 ha. Den er ifølge BBR bebygget med et stuehus på 252 m2, heraf et indbygget udhus på 47 m2 (en tidligere staldbygning). Der er også en staldbygning med 6 bokse samt to læskure.


Området er i kommuneplanen udpeget som et område med særligt værdifuldt landskab. Der er beskyttet natur på ejendommens arealer, som støder umiddelbart op til området som ønskes anvendt til ridehal. Der er derfor ret snævre placeringsmuligheder for nybyggeri. Ejendommen ligger i et kuperet landskab, og en ny bygning vil synes tydeligt i området. Der er dog andre ridehaller i området. Området er også omfattet af kommuneplanens udpegning af et landskabsstrøg fra Esrum Sø til Øresundskysten.


I områder med særlige landskabsværdier må der ifølge kommuneplanen som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri, der ikke er nødvendigt for driften af landbruget.


Adkomst til ejendommen sker via den private fællesvej Rolandsvej, der passerer Grønholt å på den gamle Skæremølle Bro. Broen er et fredet fortidsminde og har en vægtbegrænsning på 2 tons aksetryk.


Naboorientering

Hvis udvalget er principielt positiv overfor det ansøgte, skal kommunen gennemføre en naboorientering inden kommunen træffer afgørelse i sagen. Høringen vil omfatte de planlovsmæssige forhold samt de relevante miljøforhold.


Administrationens vurdering

Ridehal

Spørgsmålet om ridehal er det centrale for de nye ejere, og spørgsmålet er også det vanskeligste i forhold til de mange hensyn som skal inddrages i sagen. Administrationen vurderer, at en tilladelse til en ridehal ikke vil være i overensstemmelse med kommuneplanens intentioner eller hidtidig praksis. Helt konkret vurderer administrationen, at pladsforholdene omkring stuehuset er for snævre, og at der er udfordringer med at placere bygningen hensigtsmæssigt i forhold til naboer, landskab og beskyttet natur.


Stalde

Administrationen vurderer, at det er muligt at være positiv overfor ønsket om yderligere staldkapacitet. Ønsket om yderligere staldkapacitet har dog konsekvenser for placeringsmulighederne for en ridehal.


Hestepension

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget drøftede en sag om hestepension på mødet den 7. marts 2017, hvor udvalget var positiv overfor at eksisterende ledig kapacitet kan anvendes til hestepension. Administrationen vurderer, at kommunen kan være positiv overfor at i alt 10 bokse i eksisterende og ny staldkapacitet kan anvendes til hestepension.


Miljøforhold

Administrationen vurderer, at det er muligt at finde løsninger, som kan opfylde de miljømæssige krav til etablering af en ny staldbygning og mødding, selv om de lovmæssige afstandskrav kan blive vanskelige at overholde. Ansøger skal indsende et mere præcist ansøgningsmateriale.


Parkering og trafik

Administrationen vurderer, at den ønskede anvendelse med hestepension og ridehuskort vil medføre øget trafik på Rolandsvej og den fredede Skæremølle Bro. Trafikforholdene skal undersøges nærmere hvis udvalget er positivt indstillet overfor en ridehal.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planlovens landzonebestemmelser.

Kommuneplan 2013

Husdyrgødningsbekendtgørelsen

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Kommunikation

Hvis udvalget er principielt positiv til det ansøgte skal kommunen gennemføre en naboorientering inden kommunen træffer afgørelse i sagen.

Indstilling

  1. At kommunen meddeler afslag til en ny ridehal grundet en samlet vurdering af anvendelse, værdifuldt landskab, hensyn til naturforhold og trafikforhold samt hensyn til naboer.
  2. At kommunen er principielt positiv overfor en udvidelse af staldkapaciteten til i alt 14 bokse.
  3. At kommunen er principielt positiv overfor at 10 bokse kan anvendes til hestepension i de eksisterende bygninger og nybyggede stalde.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-04-2017


Et flertal vedtog at den administrative indstilling punkt 1 ændres, så der gives tilladelse en ny ridehal.


For stemmer 6: C, V, O, Rasmus Østrup Møller og Carsten Nielsen (A)


Imod stemmer 3: B, F og Ergin Özer (A), idet de finder at dette strider mod tidligere beslutninger og danner præcedens.   


Administrationens indstilling punkt 2 og 3 vedtaget.


B og F begærede sagen i Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Sagen drøftet.

Nr.116 - Kystbeskyttelse - efterslæbsanalyse

Sagsnr.: 15/18180

 

Beslutningstema

Status for udfordringer vedr. efterslæb på kystbeskyttelse på kommunale kyststrækninger.

Beslutning om at afsætte bevilling til vedligeholdelse af eksisterende kystbeskyttelse i kommunen.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I Fredensborg Kommune er der en 7,6 km lang kystlinje mod Øresund. Heraf ejer kommunen ca. 2,7 km, (ca. 500 meter vedligeholdes af Nivå Havn - driftsbestyrelse). Desuden er der ca. 510 meter privatejede arealer langs Gl. Strandvej, hvor kommunal vej er udsat for nedbrydning. (Kortbilag 1).

 

Der er generelt alvorligt og stigende efterslæb på vedligeholdelse af kystbeskyttelsen på de kommunale arealer og de seneste storme har tydeligt vist, at der er behov for vedligeholdelse af kystsikringen, hvis kommunen skal undgå større skader på veje og stier.

 

På møde i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 11. august 2015 var der forelagt en sag om efterslæb på kystbeskyttelsen, hvor det blev anbefalet, at der blev afsat 3,632 mio kr. på anlægsbudgettet over en 3 årig periode og at driftsbudgettet blev hævet til 100.000 kr. årligt. Udvalget indstillede at sagen overgik til budgetforhandlingerne, men sagen kom ikke med i budgetforliget. NSPV har indenfor egne rammer ændret prioritering og har løftet driftsbudgettet fra 66.000 kr. til 100.000 kr.

 

Af Budgetforlig 2016 – 2019 fremgår at ”Der er enighed om, at budgettet til vedligeholdelse løbende skal politisk vurderes, således at eventuelt efterslæb på eksisterende anlæg og bygninger samt nye områder som fx kystsikring også kan komme med i en løbende prioritering.”

 

Den samlede kystlinje i kommunen er i januar 2017 blevet genvurderet i forbindelse med implementeringen af Klimatilpasningsplanen. Konklusionen i analysen er, at den kommunale kystbeskyttelse mange steder er under kraftig nedbrydning, og der er private strækninger, hvor kommunale veje og stier er truet af underminering pga. manglende kystbeskyttelse. Som det fremgår af sagen er efterslæbet derfor nu blevet større end det var i 2015.

 

Ifølge klimaprognosen må det forventes at den fremadrettede udvikling går mod havstigning og at antallet af storme i fremtiden stiger, og at de bliver kraftigere.

 

Eksisterende beskyttelse

Den eksisterende kystsikring på de kommunale arealer består hovedsageligt af stenkastning langs med kysten og et antal høfder vinkelret eller parallelt med kysten. Langs de kommunale arealer ved Gl. Strandvej er beskyttelsen delvis foretaget som en opbygning af sten i rabatten. Ved Mikkelborg Strandpark er der pt. ingen beskyttelse.

 

I gennem mange år har kystsikringen været nødtørftig vedligeholdt, når der har vist sig et akut behov. Vedligeholdelse af kystsikringen på de kommunale strækninger er overdraget til NSPV, men med et stærkt begrænset budget. Der er ikke sket en løbende vedligeholdelse og der er derfor et betydeligt og stigende efterslæb på kystsikringen.

 

De seneste kraftige storme har bevirket, at der er flere steder er slået hul på stenkastningen og høfderne er delvis forsvundet, hvilket betyder, at der under særlige vind- og vejrforhold sker betydelig skade på kystsikringen og med skade i baglandet til følge.

 

Udsatte strækninger

De strækninger, hvor der er stort behov for beskyttelse lige nu:

  • Gl. strandvej nord for Humlebæk Havn. På en strækning på 130 meter skærer Øresund sig helt ind på vejen. Den eksisterende stenkastning bør vedligeholdes og sand fra sejlrenden i Humlebæk Havn bør bruges til sandfodring på denne strækning, så sandet indgår i den naturlige sandvandring mod nord.
  • Gl. Strandvej mellem nr. 13 og 15 umiddelbart syd for Louisiana, har kommunen en park med høje kystskrænter mod Øresund. Kystskrænten er 130 meter og beskyttet med en stenkastning og høfder vinkelret herpå. Hvis denne beskyttelse ikke vedligeholdes vil kystskrænten erodere og det vil have store konsekvenser for naboejendommene. Mange af høfderne er i meget dårlig stand, og det betyder at stenkastningen langs kysten er sårbar.
  • Gl. Strandvej 169 og ca. 60 meter syd herfor. Efter stormen Bodil er der kun en etableret en nødtørftig beskyttelse i rabatten langs den kommunale ejendom (40 meter). På de private matrikler er der ingen beskyttelse (60 meter). Når det stormer fra nord/øst, slår bølgerne direkte ind på vejkassen og underminerer vejen. På denne del af Gl. Strandvej er der iværksat et fælles kystprojekt, som er påklaget til i Natur og Miljøklagenævnet, hvorfra der afventes en afgørelse.
  • Nivå Havn skråningsbeskyttelse 145 meter mod øst er ikke tilstrækkelig og der sker en erosion og underminering af fortovet.
  • Gl. strandvej syd for Nivå Havn. På dele af strækningen er strandengen meget smal og Øresund slår derfor direkte ind på vejkassen. Også her er der på en kortere strækning etableret en nødtørftig beskyttelse i rabatten for at imødegå en underminering af stien og vejen. Det er en strækning på ca. 250 meter som bør forstærkes i rabatten på hele strækningen. Sand, der renses op fra sejlrenden i havnen, kan bruges til sandfodring på strækningen.

 

Lovhjemmel og procesrisiko ved at lade kystsikring forfalde

Det er tilladt at vedligeholde eksisterende kystbeskyttelse uden ydereligere tilladelse, men hvis skaden på beskyttelsen er betydelig eller beskyttelsen er forsvundet pga. manglende vedligeholdelse, så skal der indhentes ny tilladelse fra Kystdirektoratet.

 

En national kystbeskyttelsesstrategi sætter Danmarks kyster i fokus og stiler mod en koordineret, langsigtet og overordnet tilgang til forvaltning af kysterne og til kystbeskyttelse i Danmark. Strategiens formål er, at der arbejdes for en mere helhedsorienteret udvikling på kysterne. Dette betyder at der i mindre grad gives tilladelse til beskyttelse af enkelt ejendomme bl.a. ved stenkastning og praksis er, at der i langt højere grad anvendes såkaldt bløde løsninger med sandfodring over længere strækninger. Det er således ikke sikkert, at der kan opnås tilladelse til nye stenkastninger såfremt de eksisterende nedbrydes yderligere. Endvidere kan sagsbehandlingstiden være lang.

 

Kystbeskyttelsesprojekter med flere grundejere over længere strækninger har vist sig at være vanskelige at gennemføre. Det er den enkelte grundejere, der skal bekoste kystsikringen og ikke alle har interesse i at kystsikre.

 

Prioriteret behov for vedligeholdelse og økonomi

Den billigste løsning for kommunen er at vedligeholde den eksisterende kystsikring snarest muligt. Udskydes vedligeholdelsen yderligere er der risiko for at kystsikringen visse steder forsvinder helt og at der derfor skal søges om ny tilladelse. Genetablering eller gennemførelse af nye projekter må forventes at være væsentligt dyrere end vedligeholdelse af eksisterende kystsikring.

 

I 2015 blev der udført beskyttelse på ca. 50 meter til en omkostning af ca. kr. 130.000. Der er indhentet nye erfaringspriser på kystsikring dels fra privat entreprenør og dels fra NSPV og de giver en gennemsnitspris på kr. 3.000 pr. meter. Prisen afhænger af mængden af sten, der skal tilføres, og hvorvidt tilførslen af sten kan ske fra landsiden eller skal ske fra vandsiden.

 

Beskyttelsesbehovet på de mest udsatte kommunale strækninger er ca. 445 meter kystlinje og 300 meter høfder. Derudover er der på de kommunale arealer ca. 430 meter kystlinje og 280 meter høfde, hvor der er behov for beskyttelse indenfor få år. På private arealer er der ca. 510 meter, der har akut behov for beskyttelse for at sikre veje og stier.

På baggrund af den nye kystanalyse, der er udarbejdet i januar 2017 har administrationen udarbejdet et forslag til prioriteringer af indsatsen på kyster, høfder og kommunale sti/vejstrækninger langs private arealer. (se Bilag 1).

 

  • A = Kritisk dårlig stand med akut behov for beskyttelse.
  • B = Dårlig stand med behov for beskyttelse indenfor få år.
  • C = Resten af den kommunale kyst, som indgår som en del af NSPV’s alm. årlige vedligeholdelse

 

Tabel 1. Estimeret anlægsudgift og driftsudgift til kystsikring med prioritering af indsatsen.

Prioritet

Kategori

Meter

Pris overslag

Pris pr. prioritet

A

Kystsikring

445

1.335.000

 

A

Høfder

300

900.000

A

Kystsikring langs private arealer

510

1.530.000

A: i alt 3.765.000

B

Kystsikring

 

430

1.290.000

 

B

Høfde

 

280

840.000

B: i alt 2.130.000

Samlet anlægsbehov

prioritet A og B

5.895.000

 

 

 

 

 

 

C

Kystsikring

 

1305

 

 

C

Høfde

 

185

 

 

Samlet drift prioritet C

 

150.000

 

 

Opgaven med vedligeholdelse af kystsikring er overdraget til NSPV. I driftsbudgettet er der afsat kr. 100.000 årligt, hvilket ikke dækker behovet. Driftsbudgettet bør øges til kr. 150.000 svarende til 50 meter vedligeholdelse om året, så kyst- og høfdesikringen løbende vedligeholdes.

 

Administrationens vurdering

For at imødegå store skader efter kraftige storme og for at undgå en situation, hvor der ikke vil kunne opnås tilladelse til stenkastning anbefaler administrationen, at der afsættes anlægsmidler over en to-årig periode til at indhente alvorligt efterslæb på eksisterende kystsikring som vist i skemaet. Det anbefales desuden at hæve driftsbudgettet, som indgår i NSPVs samlede budget, med kr. 50.000 til samlet være kr. 150.000 årligtfra 2018.

 

Tabel 2 Finanseringsbehov der overgår til budgetforhandlingerne

Beløb i kr.

2018

2019

2020

2021

2018-22 i alt

Kystsikring

1.335.000

1.290.000

0

0

2.625.000

Høfder

900.000

840.000

0

0

1.740.000

Kystsikring langs private arealer

1.530.000

0

0

0

1.530.000

Anlæg i alt

3.765.000

2.130.000

0

0

5.895.000

Drift i alt

50.000

50.000

50.000

50.000

200.000

Drift og anlæg i alt

3.815.000

2.180.000

50.000

50.000

6.095.000

 

Bevilling

De budgetmæssige ændringer overgår til budgetforhandlingerne. Den nærværende sag har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kystbeskyttelsesloven.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Indstilling

  1. At følgende anlægsbevilling overgår til budgetforhandlingerne

År 2018         kr. 3.765.000

År 2019         kr. 2.130.000

  1. At driftsbevillingen til kystbeskyttelse øges og overgår til budgetforhandlingerne

Fra år 2018    kr. 50.000

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-04-2017


Den administrative indstilling godkendes.

Udvalget opfordrer således til, at spørgsmål om anlægsbevilling og drift medtages i budgetforhandlingerne.

Udvalget foreslår, at Økonomiudvalget tager stilling til en mulig fremskynding finansieret af anlægsreserven, således at arbejdet kan påbegyndes i 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Økonomiudvalget anbefaler at projektet fremrykkes, således at der i 2017 afsættes finansiering på 2.5 mio. kr. Beløbet på 2.5 mio. kr. tages af anlægsreserven i 2017. Det resterende beløb drøftes som en del af budgetforhandlingerne.

Nr.117 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Status på henvendelse vedr. Hillerød Sygehus

Henvendelse fra KL vedr. kampagne for KV17

Drøftelser med KFI

Orientering om mulige udviklingsinitiativer vedr. det gamle posthus i Fredensborg

Henvendelse vedr. skydebanen

Materialet til byrådets budgetseminar den 28. april 2017 udsendes fredag den 21. april 2017.

Nr.118 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsfremstilling og økonomi

119. Godkendelse af dagsorden - Lukket

120. Salg af ejendommene Toftegårdsvænget 125 – 147 og 101 - 123 - Lukket

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

120. Salg af ejendommene Toftegårdsvænget 125 – 147 og 101 - 123 - Lukket

Økonomiudvalget anbefaler, at der skal arbejdes videre med et salg til en privat investor.