Nr.109 - Masterplan 2017-20

Sagsnr.: 17/1545

 

Beslutningstema

Børne- og Skoleudvalget skal tage stilling til den økonomiske masterplan for Politikområdet Udsatte Børn og Unge.

Sagsfremstilling og økonomi

Masterplan for politikområdet Udsatte børn og unge

Der er udarbejdet en ny økonomisk masterplan for politikområdet Udsatte Børn og Unge. Den økonomiske masterplan skal medvirke til, at politikområdet Udsatte Børn og Unge overholder de økonomiske rammer på den indsatsstyrede del af politikområdet. Det indsatsstyrede område består af udsatte børn og unge og specialundervisning.

 

Politikområdet Udsatte Børn og Unge har i 2017 et budget på 156,2 mio. kr., heraf udgør 37,6 mio. kr. den rammestyrede del af budgettet. Den indsatsstyret del af budgettet udgør 118,5 mio. kr. heraf anvendes 56,9 mio. kr. til Specialundervisningen og 61,6 mio. kr. til udsatte børn og unge.

 

Samlet for Politikområde Udsatte Børn og Unge

Samlet set forventes det indsatsstyrede område af politikområdet Udsatte Børn og Unge i 2016-2020 et samlet merforbrug på 1,6 mio. kr.

 

Tabel 1.1 Forventet regnskab 2017-20 (mio. kr.)(2017-priser)

Hele tusinde kroner

2017

2018

2019

2020

Forventet regnskab Udsatte Børn og Unge

58.0

58.0

58.0

58.0

Forventet regnskab Specialundervisning

67.3

67.3

67.3

67.3

Forventet regnskab samlet

125.3

125.3

125.3

125.3

Budget

118.6

120.1

119.1

118.6

Afsat pulje ved budgetforlig 2017-20

5.9

4.9

2.9

2.9

Økonomisk effekt af indsatser

0,5

0,5

3,0

3,0

Difference, forventet mer/mindreforbrug

 

+0,3

 

-0,2

+0,3

+0,8

 

Indsatser

Der arbejdes løbende med tiltag, der kan sikre en tidlig og forebyggende indsats på området. Der er iværksat nye indsatser indenfor f.eks.:

  • Etablering af gruppetilbud som alternativ til kontaktpersonsordning for unge
  • Revisitation af individuelle kontaktpersonsaftaler
  • Ny fælles visitation til eksterne tilbud

Herudover arbejdes der med følgende indsatser:

  • Ny økonomistyringsmodel, der vil betyde omlægning af specialundervisningsmidler og styrkelse af inklusionsarbejdet i skolerne forventeligt med start august 2018
  • Nye skole- og dagbehandlingstilbud 

Fælles for indsatserne er, at de skal medvirke til at skabe balance mellem budget og forbrug. Det er for tidligt at vurdere de konkrete effekter af ny økonomistyringsmodel og dagbehandlingstilbud, da de først forventes at være implementeret over de kommende år.

 

Udsatte Børn og Unge

Politikområdet Udsatte Børn og Unge arbejder efter Servicelovens bestemmelser i forhold til udsatte børn, unge og deres familier. Opgaverne omfatter administration og drift af kommunens tilbud og institutioner for familier med udsatte børn og unge. Aktiviteterne omfatter råd og vejledning, forebyggende foranstaltninger og anbringelser af børn og unge.

  

Den økonomiske vurdering tager udgangspunkt i en analyse af udgifterne inden for hver enkelt aktivitet på politikområdet og en vurdering af det endelige regnskabsresultat for 2016.

 

Samlet for budgetperioden 2017-2020 ventes jf. tabel 1.2 et mindreforbrug på området for udsatte børn og unge. Erfaringen viser, at budgettet er sårbart i de tilfælde, hvor der akut kan opstå en situation, der kræver handling. Det kan f.eks. være i sager, hvor familier tilflytter kommunen eller, hvor der er tale om overgreb på børn og unge, der kræver øjeblikkelig handling.

 

Tabel 1.2 Regnskab/budget 2016-2020 (mio. kr.)(2017-priser)

Hele tusinde kroner

2016

2017

2018

2019

2020

Regnskab/forventet regnskab

62.3

58.0

58.0

58.0

58.0

Budget

64.2[1]

61.6

63.2

62.3

61.2

Difference, forventet Mer/ mindreforbrug

-1.9

-3.6

-5.2

-4.3

-3.2

 

Specialundervisning

Specialundervisningsdelen vedrører alle elever indenfor kommunen og uden for kommune, der går i specialskole samt skolebetalingen for børn og unge, der er anbragt i døgntilbud, dagbehandlingselever samt udgifter til de enkeltintegrerede elever.

 

Samlet for budgetperioden 2017-2020 ventes jf. tabel 1.3 et merforbrug på specialundervisningsbudgettet. Merforbruget skyldes primært tilgang af børn i skole- og dagbehandlingstilbud i 2015 og 2016, der har helårseffekt i 2017, samt en tilgang af børn til specialskoler tilbage i 2015, hvor der er ikke er sket en tilsvarende afgang. Samlet har der været en nettotilgang på 6,6 helårsbørn. Tilgangen af børn kommer primært fra henholdsvis Center for Ældre og Handicap og Center for Børn og Familie.

 

Administrationen er i dialog med Helsingør Kommune omkring takster for specialskoletilbuddet på Grydemoseskolen, hvilket kan have positiv betydning for forventningen til forbruget. 

 

Tabel 1.3 Regnskab/budget 2016-2020 (mio. kr.)(2017-priser)

Hele tusinde kroner

2016

2017

2018

2019

2020

Regnskab/forventet regnskab

63.1

67.3

67.3

67.3

67.3

Korrigeret budget

64.3[2]

56.9

56.9

56.9

56.9

Difference, forventet Mer/ mindreforbrug

-1.2

10.4

10.4

10.4

10.4

 

 

[1]Der er i 2016 givet en samlet tillægsbevilling på 9 mio. kr. til Politikområde Udsatte Børn og Unge i forbindelse med Budgetrevisionen pr. 30.11.2016

[2]Der er i 2016 givet en samlet tillægsbevilling på 9 mio. kr. til Politikområde Udsatte Børn og Unge i forbindelse med Budgetrevisionen pr. 30.11.2016

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

  1. At Børne- og Skoleudvalget godkender den økonomiske masterplan for Politikområde Udsatte Børn og Unge.
  2. At Børne- og Skoleudvalget indstiller til Økonomiudvalget at den afsatte pulje fra Budgetforlig 2017-20 for budgetperioden 2017-20 frigives.
  3. At Børne- og Skoleudvalget kvartalsvis orienteres om den økonomiske udvikling på den indsatsstyrede del af Politikområde Udsatte Børn og Unge.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 03-04-2017

Administrationens indstilling punkt 1 og 3 vedtaget.


Administrationens indstilling punkt 2 anbefales overfor Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefaler Børne – og Skoleudvalgets indstilling.