24-10-2016 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Lars Søndergaard (V)

Tinne Borch Jacobsen

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ingen

Nr.222 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Dagsordenen blev godkendt.

Nr.223 - Opløsning af Nordsjællands Brandvæsen

Sagsnr.: 15/38338

 

Beslutningstema

Byrådet skal endeligt godkende vilkårene for opløsningen af Nordsjællands Brandvæsen.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede på sit møde i maj måned, at godkende opløsningen af Nordsjællands Brandvæsen (NSBV).


Byrådets godkendelse var betinget af, at opløsningen kunne gennemføres i overensstemmelse med samordningsaftalens § 18 således, at der mellem alle 5 kommuner var enighed om grundlaget for opløsningen og det økonomiske mellemværende for opløsningen.


På det grundlag forlægges med nærværende sag vilkårene for opløsningen af NSBV til Byrådets endelige godkendelse.


BDO har i samarbejde med de 5 deltagerkommuner og NSBV udarbejdet perioderegnskab for 1. januar – 31. maj 2016 og refusionsopgørelse pr. 31. maj 2016, der tilsammen udgør vilkårene for opløsningen af NSBV således, at opløsningen kan ske i overensstemmelse med samordningsaftalens § 18.


Perioderegnskabet og refusionsopgørelse m.m. er bilagt sagen.


Følgende hovedpunkter kan fremhæves:


Perioderegnskab:


-      Resultatet af den ordinære driftsvirksomhed viser et merforbrug på kr. 437.000,

-      Perioderegnskabet viser en ultimo egenkapital pr. 31.5.2016 på kr. 20.000, der overføres til refusionsopgørelsen,

-      Serviceområdet udviser et merforbrug på kr. 1.198.000. Området er indtægtsstyret virksomhed, hvorfor resultatet ikke periodiseres og ikke indgår i opløsningen og refusionsopgørelsen

-      Det gælder dog ikke Brandskolen, som udskilles til fremtidig varetagelse af Helsingør Kommune, hvor resultatet dermed indgår i refusionsopgørelsen med kr. 497.000 – se note 7 i perioderegnskabet.


Refusionsopgørelse:


-      Refusionsopgørelsen omfatter 9 poster, som beløbsmæssigt samlet udgør kr. 4.942.331. Heraf skal Helsingør Kommune betale kr. 2.111.003 til det nye NSBV, bestående af de 4 øvrige deltagerkommuner

-      Hertil kommer overførsel fra perioderegnskab(egenkapital) og periodiseringer som samlet medfører en betaling fra Helsingør Kommune på kr. 134.461.


Samlet set skal Helsingør Kommune således i forbindelse med opløsningen af NSBV pr. 31. maj 2016 betale kr. 2.245.464.


Hertil kommer, at Helsingør Kommune til Fredensborg Kommune skal betale kr. 284.335 for opløsningen af det ”gamle” NSBV, jf. sag om opløsning af NSBV behandlet på Byrådets møde den 30. maj 2016. Denne betaling er uden bevillingsmæssig konsekvens, idet der er tale om beredskabsmidler, som forbliver i beredskabet.


Betalingen udgør den fulde og endelige afregning for opløsningen af NSBV.


Perioderegnskab og refusionsopgørelse forelægges til godkendelse i alle 5 deltagerkommuner og vil efter godkendelse – som vilkår for opløsningen – blive sendt til Statsforvaltningen til endelig godkendelse.


Den fælles beredskabskommission for NSBV har på sit møde den 13. september 2016 besluttet at anbefale, at ejerkommunerne godkender perioderegnskab og refusionsopgørelse.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Styrelseslovens § 60.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At perioderegnskab og refusionsopgørelse – som vilkår for opløsning af NSBV – godkendes til fuld og endelig afregning af opløsningen.
  2. At vilkårene fremsendes til Statsforvaltningens godkendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.224 - Reetablering af Nordsjællands Brandvæsen

Sagsnr.: 15/38338

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til en opdatering af samordningsaftalen for det nye Nordsjællands Brandvæsen bestående af 4 kommuner.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet godkendte på sit møde 30. maj 2016 samordningsaftale for et nyt Nordsjællands Brandvæsen bestående af Rudersdal, Hørsholm, Allerød og Fredensborg Kommuner.


Processen med opløsningen af det tidligere Nordsjællands Brandvæsen – Helsingør Kommunes udtræden – har trukket ud og medført, at det ikke indtil nu har været muligt at få Statsforvaltningens godkendelse af hverken opløsning eller retablering af Nordsjællands Brandvæsen.


I den forløbne tid er der tillige vedtaget ændringer af beredskabsloven, som har betydning for samordningsaftalen.


Der er derfor anledning til at få opdateret den nye samordningsaftale således, at den er bedre i overensstemmelse med beredskabslovgivningen.


Opdateret samordningsaftale er bilagt sagen. Ændringer og tilføjelser til aftalen er anført med kursiv.


Der er sket en opdatering i forhold til følgende punkter:


§ 3, stk. 3 – Formål – er følgende tilføjet:


-       I det omfang Nordsjællands Brandvæsen i videre omfangbistår andre kommuner og regioner med lignende opgaver, forudsættes det, at disse kommuner/regioner indgår i et nærmere beskrevet forpligtende samarbejde med en eller flere af de deltagende kommuner om løsning af opgaven. Sådanne aftaler tilføjes særskilt denne samordningsaftale via en allonge.


Den hidtidige formulering - ”kan tilsvarende i begrænset omfang bistå andre kommuner og regionen med lignende opgaver” – kan i visse situationer være et utilstrækkeligt hjemmelsgrundlag i aftalen til at NSBV kan løse opgaver for ikke-deltagende kommuner, der hvor opgaven ligger ud over ”i begrænset omfang”. Med forslag til tilføjelse søges skabt et hjemmelsgrundlag for opgaveløsning af større omfang, som indebærer, at en ikke-deltagerkommune overdrager opgaveoverførslen til NSBV i forhold til den pågældende opgave, uden i øvrigt at være en del af NSBV.


§ 4, stk. 1 – Beredskabskommissionens sammensætning:

 

Der er nu i beredskabsloven skabt egentlig hjemmel til, at der kan vælges medarbejderrepræsentanter til beredskabskommissionen. Lovteksten er imidlertid formuleret sådan, at det er kommunalbestyrelserne, der skal udpege medarbejderrepræsentanterne.


Der foreslås på den baggrund denne formulering af bestemmelsen:


-       1 medarbejderrepræsentant, som vælges af de deltagende kommunalbestyrelser efter indstilling fra medarbejderne


§ 4, stk. 7 – begrænsning i Politidirektørens stemmeret:

 

Det følger nu af beredskabslovens § 10, stk. 2, at Politidirektøren ikke har stemmeret i kommunale bevillingsspørgsmål.


Der foreslås denne tilføjelse til § 4, stk. 7:


-       Politidirektøren har ikke stemmeret i kommunale bevillingsspørgsmål.

 

 

§ 6, stk. 1:

 

Beredskabslovens § 23a omhandler beslutning om gebyr for tilslutning til og overvågning af brandtekniske installationer med automatisk alarmoverførsel til redningsberedskabet, gebyr for blinde alarmer og fastlæggelse af gebyrernes størrelse.


Med tilføjelse af § 23a til bestemmelsen overføres beslutningskompetencen herom til den fælles beredskabskommission.


§ 6, stk. 2:

 

Der laves en konsekvensrettelse i forhold til tilføjelsen til § 3, stk. 3, hvortil der henvises.


Den opdaterede samordningsaftale, som behandles sideløbende i alle 4 kommunalbestyrelser, fremsendes efterfølgende til godkendelse i Statsforvaltningen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Beredskabsloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender den opdaterede samordningsaftale.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.225 - Deltagelse i et nyt fælles forsyningsselskab

Sagsnr.: 14/26238

 

Beslutningstema

Deltagelse i et nyt fælles forsyningsselskab.

Sagsfremstilling og økonomi

Resume

Fredensborg Kommune har sammen med en række andre nordsjællandske kommuner (10 kommuner i alt) truffet beslutning om at indgå i et videre samarbejde om etablering af et fælles forsyningsselskab. I den forbindelse godkendte Byrådet den 20 juni 2016 et fælles oplæg til en ejerstrategi og hovedprincipperne for det nye selskab, som grundlag for det videre arbejde.


Der foreligger nu et udkast til ejeraftale, vedtægter og koncept for investeringsaftaler, som sammen med ejerstrategien, skal udgøre det fælles grundlag for det nye selskab. Samtidig forelægges forslag til mål for den synergigevinst, som kan opnås ved sammenlægningen af de syv forsyningsvirksomheder. 


Økonomiudvalget og Byrådet skal i denne sag træffe endelig beslutning om, hvorvidt kommunen indtræder i det nye fælles forsyningsselskab.


Baggrund

Byrådet har på mødet den 23. november 2015, truffet beslutning om at indgå i et videre samarbejde om etablering af et fælles forsyningsselskab.

I forlængelse heraf har Byrådet på mødet den 29. marts 2016 vedtaget et kommissorium for tilvejebringelse af grundlaget for etableringen af et fælles forsyningsselskab med deltagelse af Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuners forsyningsselskaber. Efterfølgende er Frederikssund Kommune med forsyningsselskaber den 11. april 2016 indtrådt i samarbejdet, og Lyngby Taarbæk Kommune har den 20. september 2016 meddelt, at de udtræder. (Der vil efter denne sags behandling i kommunerne ske den nødvendige tilretning af sagens dokumenter).


På Byrådets møde den 20. juni 2016, godkendte Byrådet udkast til ejerstrategi og udkast til hovedprincipper for selskabsdannelsen som grundlag for det videre arbejde.


Byrådet i de 10 kommuner skal nu træffe endelig beslutning om, hvorvidt de ønsker at indtræde i det nye fælles forsyningsselskab.


Ejerstrategi

Som overordnet fælles politisk ramme er formuleret en politisk vision for det nye fælles forsyningsselskab.


Ejerstrategien udtrykker den fælles vision om at skabe en effektiv og veldreven fælles forsyning i tæt samklang med ejerkommunerne - til gavn for borgerne og virksomhederne i de deltagende kommuner.


Det fælles forsyningsselskab skal være på forkant med viden, arbejdsmetoder og teknologier og på én og samme tid have fokus på sikker og effektiv drift, og ejerkommunernes miljø-, klima- og servicemål.  Selskabet skal være med til at skabe udvikling i sektoren og herigennem bidrage til vækst og grøn omstilling, fx ved at understøtte nationale initiativer.


Visionen er, at det fælles forsyningsselskab sætter nye standarder for effektiv drift, klimatilpasning og en ny effektiv rensestruktur for det samlede selskab. Selskabet vil – udover at kunne imødekomme de statslige effektiviseringskrav – løbende høste effektiviseringsgevinster, og der vil ved selve etableringen opnås markante synergigevinster.


På baggrund af tilbagemeldingerne fra kommunernes behandling af ejerstrategien i juni måned er der foretaget en række tilføjelser. Den reviderede ejerstrategi er vedlagt som bilag, hvor ændringerne er markeret.


Etablering af det nye fælles selskab

Det nye fælles forsyningsselskab vil blive etableret som en holdingmodel, hvor kommunerne indskyder deres eksisterende forsyningsselskaber i et nyt holdingselskab pr. 1. januar 2017. De eksisterende serviceselskaber, hvor medarbejderne er ansat, fusioneres efter tidsplanen den 1. juli 2017, og medarbejderne vil fra dette tidspunkt være ansat i et fælles serviceselskab. En tidsplan for etableringen og perioden fra 1. november 2016 – 31. december 2017 er vedlagt som bilag.


Holdingmodellen betyder, at hver kommune sikres fuld indflydelse på egne takster, service- og investeringsniveau m.v. De eksisterende anlæg og værdier i kommunernes nuværende forsyningsselskaber holdes adskilt i form af datterselskaber, hvilket også vil gælde for de nuværende og kommende renseselskaber.


Fremtiden for Fredensborg Affald A/S afklares nærmere inden 1. januar 2017.


Bestyrelse

Hver kommune udpeger pr. 1. januar 2017 et medlem til den nye fælles holdingbestyrelse, som efter reglerne suppleres med op til 6 medarbejderrepræsentanter. Herudover skal der udpeges en ekstern formand for bestyrelsen. Medlemmerne af holdingbestyrelsen er samtidig bestyrelse for det nye fælles serviceskab pr. 1. juli 2017. Der ydes ikke vederlag til medlemmerne af det nye fælles holdingselskabs (eller serviceselskabets) bestyrelse, dog med undtagelse af den eksterne formand.


De eksisterende forsyningsselskabers nuværende bestyrelser i de ledningsejende selskaber fortsætter uændret frem til udgangen af den kommunale valgperiode, dvs. frem til udgangen af 2017. Såfremt en kommune ønsker, at der efter den 1. januar 2018 skal nedsættes en lokal bestyrelse for eget datterselskab, skal denne udpegning ske i slutningen af 2017 efter kommunalvalget.


Herudover kan den enkelte kommune nedsætte et særligt udvalg, der kan arbejde med forsyningsområdet og samspillet mellem kommunen og det nye selskab.


De nuværende bestyrelser for serviceselskaberne fortsætter uændret frem til 1. juli 2017, hvor serviceselskaberne teknisk set fusioneres.  


Bestyrelserne for de eksisterende fælleskommunale selskaber, Mølleåværket, Måløv Rens og BIOFOS, kan fortsætte uændret.


I november – januar/februar gennemføres ansættelsesforløb for valg af ny direktør, idet den kommende holdingbestyrelse (midlertidige bestyrelse) nedsætter et ansættelsesudvalg, og udvalget gennemfører herefter en ansættelsesprocedure.


Ejeraftale og vedtægter

Ejeraftalen, der er en aftale mellem de deltagende kommuner om principper for vedtagelse af beslutninger i bestyrelser og på generalforsamlinger, optagelse af nye aktionærer, udtræden, opløsning, tvister, m.v. indebærer:

1)    At der efter 1. januar 2018 tilstræbes en enhedsbestyrelse, hvor bestyrelsen er gennemgående i både holding-, og serviceselskab samt datterselskaber, idet der dog vil være mulighed for, at enkelte ejerkommuner kan vælge sin egen bestyrelse i sit lokale datterselskab, og herunder fastsætte honorar,

2)    At ejerkommunerne udviser loyalitet overfor hinanden og respekterer lokale interesser, og at kommunerne derfor har pligt til at stemme for beslutninger, som ”lokale” repræsentanter/ bestyrelsesmedlemmer ønsker at gennemføre.

3)    At den enkelte ejerkommune via investeringsaftaler sikres direkte indflydelse på investerings- og serviceniveau og dermed taksterne i deres lokale datterselskab.

4)    At ejerfordelingen i holdingselskabet foreslås fastsat på baggrund af korrigeret egenkapital, debiteret vandmængde (til slutkunder) og antal indbyggere vægtet med hhv. 50 %, 25 % og 25 %. (Alle tre parametre er anvendt ved tidligere fusioner (bl.a. HOFOR Vand, HOFOR spildevand, BIOFOS og FORS) og er tidligere blevet godkendt af Forsyningssekretariatet).

5)    At ejerfordelingen ikke vil få nogen reel betydning i den daglige drift og ledelse af selskabet, idet ejeraftalen og holdingselskabets vedtægter indeholder bestemmelser om stemmeprincipper og mindretalsgarantier.

6)    At ejerne ikke kan sælge deres aktier i holdingselskabet (salgsforbud), medmindre alle ejerkommunerne er enige herom.

7)    At såfremt ejerne i enighed beslutter at sælge samtlige aktier i Fælles Forsyning-koncernen, skal provenuet fordeles forholdsmæssigt mellem ejerkommunerne på grundlag af en opdateret opgørelse af de parametre og beregningsprincipper, som ligger til grund for fastsættelse af ejerkommunernes ejerandele.

8)    At en ejerkommune kan vælge at udtræde og få sit/sine lokale datterselskab(er) tilbage med de fulde værdier i datterselskabet i behold.

9)    At der lægges op til, at der ikke kan indtræde nye ejere (kommuner) i det fælles forsyningsselskab før 1. januar 2020, og at man tidligst vil kunne udtræde den 31. december 2021.

  1. Dette er for at skabe ro om selskabet og give det nye fælles forsyningsselskab en mulighed for at skabe de resultater, som er baggrunden for ønsket om stiftelsen af koncernen.

Vedtægterne er udformet i overensstemmelse hermed. Ejeraftale og vedtægter for holdingselskabet er vedlagt som bilag.


Investeringsaftaler

Som væsentligt styringsinstrument for samarbejdet mellem de enkelte kommuner og det nye forsyningsselskab er udarbejdet vedlagte koncept for investeringsaftaler.


Der er tale om en aftale, der en gang årligt indgås mellem den enkelte ejerkommune og dennes lokale datterselskab, som udtrykker parternes fælles forståelse for de kommende års investeringer, serviceniveau og det forventede takstniveau. Investeringsaftalen har en 4-12 årig budgethorisont, og danner grundlag for kommunens og selskabets aftale om konkrete mål og resultatkrav. Der kan aftales en jævnlig opfølgning mellem kommunen og selskabet, dog minimum én gang årligt.


Ny rensestruktur

Sideløbende med sammenlægningsprocessen arbejdes der med en forventet kommende etablering af et nyt renseselskab ”Midt-Øst Rens”. Der er igangsat en særskilt proces for dette arbejde med  de involverede kommuner (Allerød, Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal og evt. Furesø Kommuner). Den nye struktur forventes at omfatte etablering af et nyt renseanlæg eller ud- og ombygning af et eksisterende anlæg. Renseanlægget vil blive en del af en ny effektiv rensestruktur for den nye fælles forsyningsselskab.

Tilsvarende er der igangsat en analyse af mulighederne for at optimere antallet af renseanlæg inden for Frederikssund Forsyning, FORS (Roskilde, Lejre og Holbæk), Furesø Egedal Forsyning og Forsyning Ballerup. Undersøgelsen er faseopdelt og der afrapporteres endeligt i efteråret 2016.


Sammenlægningsgevinster og synergier

I henhold til kommissoriet for forsyningssamarbejdet og hovedprincipperne for selskabsdannelsen skal der i forbindelse med den endelige beslutning om deltagelse i det videre samarbejde tages stilling til målet for synergigevinsterne ved en sammenlægning af forsyningsselskaberne.

Uanset de enkelte forsyningsselskabers udgangspunkt og tidligere gennemførte effektiviseringer vil sammenlægningen i sig selv give en betydelig sammenlægningsgevinst i form af dobbeltfunktioner, der kan samles og standardiseres – fx ledelse, kundeservice, bogføring, løn, it-systemer, HR, vagt, tilsyn, service og reparation, planlægning, projektering mv.


Revisionsfirmaet PwC vurderer, at der i rene sammenlægningsgevinster vil være mulighed for en besparelse på mellem 17 og 25 % af de påvirkelige driftsudgifter. Dette svarer til ca. 59 – 87 mio. kr. årligt. På denne baggrund anbefales et mål for sammenlægnings-/synergigevinsten på 20 % af de påvirkelige driftsudgifter, svarende til 70 mio. kr.

I tillæg til synergigevinsterne på driftssiden kommer årlige synergigevinster på anlægsinvesteringer (skønnet til 7 %) og på længere sigt gevinster ved ændringer i rensestrukturen. Disse synergier er ikke indregnet i målet for sammenlægnings-/synergigevinsten på 20 %.


Sammenlægningsgevinsten kan direkte omsættes i form af billigere takst for borgerne (som en gennemsnitsberegning) svarende til ca. 240 – 450 kr. årligt for henholdsvis en lille og stor husstand. Alternativt kan gevinsten anvendes til investeringer i fx klimatilpasning, miljøforbedringer, bedre service mv. afhængig af, hvad der ønskes i de enkelte ejerkommuner.

Udover sammenlægningsgevinsterne vil der årligt kunne fastsættes mål for effektiviseringer. Yderligere effektiviseringskrav fastlægges efterfølgende af den nye ledelse/bestyrelse.


Sammenlægningsgevinsterne skal holdes op i mod, at der forventes et statsligt effektiviseringskrav på samlet 8 % - 16 % over fire år, som hver enkel forsyning vil skulle leve op til, idet der dog vil være forskel på de individuelle effektiviseringskrav, som de enkelte forsyningsselskaber vil blive pålagt.


Det anbefales, at der efter 2 år følges op på de realiserede sammenlægningsgevinster/synergigevinster. Bestyrelsen følger herudover løbende sammenlægningsgevinsterne og -omkostningerne.


Sammenlægningen skaber en stærkere organisation med en større robusthed samt et udviklingsorienteret miljø, der har lettere ved at tiltrække og fastholde specialiseret arbejdskraft.  En organisation som giver et bedre grundlag for fortsatte og løbende effektiviseringer til gavn for alle de deltagende kommuner.


Beslutningsproces

Gennemførelse af sammenlægningen er betinget af, at der kan opnås en fusionsgodkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. For at kunne gennemføre sammenlægningen pr. 1. januar 2017 kræver det, at ansøgning om fusionsgodkendelse afsendes senest primo november 2016, hvorfor sagen forelægges de 10 kommuners Kommunalbestyrelser i oktober måned.


Herudover er gennemførelsen betinget af, at Forsyningssekretariatet tilkendegiver, at principperne for ejerfordelingen mellem kommunerne ikke medfører modregning i kommunernes bloktilskud.


Videre projektorganisering

Når den sidste kommune den 9. november 2016 politisk har behandlet spørgsmålet om indtræden i et nyt fælles forsyningsselskab, mødes den midlertidige bestyrelse bestående af de kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer til den kommende holdingbestyrelse den 10. november 2016. Den midlertidige bestyrelse afløser hermed den politiske styregruppe. Pr. 1. januar 2017 vil holdingbestyrelsen formelt være etableret. Den midlertidige bestyrelse kan udpege en ekstern formand for den midlertidige bestyrelse, der fungerer frem til den 1. januar 2017, hvor holdingselskabet stiftes og den eksterne formand formelt udpeges på generalforsamlingen.


Den administrative styregruppe og projektsekretariatet fortsætter frem til tidspunktet for ansættelse af en ny direktør, hvilket forventes at ske pr. 1. marts 2017. Projektsekretariatet vil endvidere være sekretariat for den eksterne formand, når denne er udpeget og indtil en ny direktør er ansat.



Bestyrelsen for Fredensborg Forsynings anbefaling

Bestyrelsen for Fredensborg Forsynings besluttede at anbefale følgende:


  • at Fredensborg byråd ikke for nuværende indgår i det fælles forsyningsselskab (Fælles Holding) med de 9 øvrige kommuner.
  • at bestyrelsesformanden skriver et brev til de øvrige 9 kommuner og anmoder om en observatørstatus i det nye fælles forsyningsselskab.
  • at bestyrelsen imødeser Fredensborg Forsynings ledelses forslag til konkret udmøntning af det effektiviseringspotentiale der fremgår af EY analyse, og som ledelsen har peget på i business case udarbejdet af PWC.
  • at bestyrelsen ønsker et strategisk oplæg fra ledelsen af Fredensborg Forsyning. Oplægget skal omfatte strategiske samarbejdsmuligheder på kort og længere sigt samt håndtering af fremtidens effektiviseringsudfordringer på forsyningsområdet.

 

De respektive borgmestre er orienteret om anbefalingen fra Fredensborg Forsynings bestyrelse.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At kommunen indtræder i et fælles forsyningsselskab som beskrevet ovenfor.
  2. At kommunen tiltræder den vedlagte ejerstrategi, ejeraftale, vedtægter og koncept for investeringsaftaler.
  3. At Byrådet indstiller et medlem samt en suppleant til bestyrelsen for det nye fælles holdingselskab pr. 1. januar 2017, og at der samtidig gives mandat til, at dette medlem repræsenterer kommunen på det stiftende møde for holdingselskabet, og herunder træffer beslutning om valg af ekstern formand for holdingselskabets bestyrelse.
  4. At borgmesteren bemyndiges til at repræsentere kommunen på generalforsamlingen i Fredensborg Forsyning Holding A/S og sammen med forvaltningen bemyndiges til at gennemføre de fornødne skridt med henblik på at indskyde kommunens forsyningsselskaber i det nye fælles holdingselskab.
  5. At borgmesteren og forvaltningen bemyndiges til at træffe de fornødne beslutninger i forbindelse med stiftelsen af det fælles holdingselskab samt foretage eventuelle nødvendige tekniske og redaktionelle ændringer i stiftelsesdokument, vedtægter mv. for at gennemføre og registrere stiftelsen.
  6. At kommunalbestyrelsen inden udgangen af 2017 kan beslutte, om der skal nedsættes en særskilt bestyrelse for de lokale datterselskaber, og i givet fald hvem der skal vælges hertil.
  7. At der fastsættes et mål for sammenlægnings-/synergigevinsterne på 20 % af de påvirkelige driftsudgifter, at evt. yderligere effektiviseringsmål fastlægges efterfølgende af det nye selskabs ledelse/bestyrelse.
  8. At det nye selskabs ledelse/bestyrelse løbende følger op på implementering af synergigevinsterne og efter 2 år foretager en samlet vurdering.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Økonomiudvalget anbefaler, at byrådet følger anbefalingen fra Fredensborgs Forsynings bestyrelse.


Helle Abild Hansen (I) tog forbehold.

Nr.226 - Midt-Øst Rensestruktur- Godkendelse af fase 1 og revideret kommissorium for videre faser

Sagsnr.: 16/14006

 

Beslutningstema

Godkendelse af fase 1 og revideret kommissorium for videre faser.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund og resumé

Fredensborg Kommune har sammen med fire Nordsjællandske kommuner truffet principbeslutning om at indgå i et videre samarbejde om at skabe de bedste fremtidige rammer for en fælles effektiv rensestruktur for området omkring Usserød Å i sammenhæng med etablering af et fælles forsyningsselskab. Det fremgår endvidere direkte af den fælles vision for det nye fælles holdingselskab, at opgaven om at skabe en effektiv rensestruktur er væsentlig og prioriteret.

 

I den forbindelse har de deltagende kommuner godkendt et kommissorium af 11. februar 2016 for tilvejebringelse af grundlag for at kvalificere de hidtidige tekniske og økonomiske vurderinger i forhold til at etablere en ny rensestruktur. Kommissoriet blev godkendt på kommunalbestyrelsesmøderne i marts 2016.

 

I nærværende sag fremlægges afrapporteringen på fase 1 med godkendelse af udarbejdet rapport.

De deltagende kommuner i fase 1 er: Allerød, Fredensborg, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner.

 

Desuden forelægges forslag til revideret kommissorium for den videre proces. Kommissoriet vedrører således det samlede analyse- og projektarbejde forbundet med et stort anlægsprojekt, som derfor strækker sig over en mangeårig periode (5-10 år) med flere på hinanden følgende faser og beslutninger. Fra en indledende uddybende analysefase med aktiviteter til kvalificering af modeller og beslutningsgrundlag. Til en efterfølgende beslutningsfase om model for fremtidig rensestruktur og aftaler herom. Til de udførende faser med planlægning, projektforslag og myndighedsbehandling samt byggeri.

 

Der tages således med denne sag beslutning om at iværksætte uddybende analyser og etablering af et beslutningsgrundlag. Der lægges op til at endelig beslutning om etablering af ny rensestruktur tages i 2017.

 

Sagen forelægges Byrådet til godkendelse.

 

 

Sagsfremstilling

Samarbejdet mellem de fem kommuner om dannelsen af ny effektiv rensestruktur forløber planmæssigt og er i god gænge med inddragelse af alle parter i overensstemmelse med den vedtagne projektorganisation og kommissorium. Arbejdet ledes af projektsekretariatet i Fredensborg Kommune med inddragelse af kommunerne og forsyningsselskaberne, herunder forsyningsdirektørerne som har været aktivt inddraget i processen.

 

I processen har forsyningsdirektørerne besluttet at anvende EnviDan til at udarbejde analyse af de bæredygtige og energimæssige muligheder for en ny rensestruktur baseret på de løsningsmodeller som COWI præsenterede i rapporten ”Udvidet strukturanalyse” fra november 2015. EnviDans rapport fremlægges hermed til godkendelse i form af vedlagte resume af rapporten.

 

EnviDans tekniske analyse og økonomiske vurderinger viser, at det ud fra en samlet vurdering af økonomi, tekniske forhold og tidsperspektiv ikke er hensigtsmæssigt at inddrage Mølleåværket i Lyngby-Taarbæk som en del af en ny rensestruktur, uanset hvilken af de analyserede modeller for ny rensestruktur der vælges. I det videre arbejde vil Lyngby-Taarbæk med Mølleåværket således ikke indgå. Tidligere analyser viser, at der evt. kan være et økonomisk potentiale ved at lade Stavnsholt Renseanlæg (del af Furesø-Egedal Forsyning) indgå i den fremtidige rensestruktur. I det videre arbejde er der derfor lagt op til at undersøge dette nærmere.

 

Det videre arbejde med den fremtidige rensestruktur vedrører således fortsat renseanlæg i de 4 kommuner; Allerød, Fredensborg, Hørsholm, og Rudersdal Kommuner samt en afklaring af, hvorvidt der er potentiale ved at lade Stavnsholt Renseanlæg i Furesø Kommune indgå i en fremtidig rensestruktur.

 

Til støtte for udarbejdelse af forslag til revideret kommissorium, er input fra eksisterende rådgivere med stor viden og erfaring fra forsyningsområdet ligeledes anvendt. Til de tekniske anlægsforhold har EnviDan således bidraget med viden, mens det til de juridiske og aftalemæssige forhold er Horten A/S som har leveret input. Horten er også rådgivere for selskabsdannelsen omkring Fælles Holding.

 

Borgmestergruppen har på mødet den 23. august 2016 godkendt vedlagte resume vedrørende analyse af de bæredygtige og energimæssige muligheder udarbejdet af EnviDan som afrapportering på fase 1.

 

Borgmestergruppen har ligeledes på samme møde besluttet, at anbefale overfor Byråd/Kommunalbestyrelser at godkende revideret kommissorium for ny rensestruktur i området omkring Usserød Å, og at der alene arbejdes videre med et state of the art barmarksanlæg (Model 1A) med placering i Fredensborg Kommune samt at der sker nærmere undersøgelse af mulige placeringer for barmarksanlægget. Borgmestergruppen har på opfølgende møde d. 19. september godkendt at der i den videre skal ske en afklaring af, hvorvidt der er potentiale ved at lade Stavnsholt Renseanlæg i Furesø Kommune indgå i en fremtidig rensestruktur. Dette er således indarbejdet i kommissoriet.

 

Rapport og resume ”Ny rensestruktur - analyse af bæredygtige og energimæssige muligheder”

I vedlagte rapportresume (Bilag 1), som afrapportering på fase 1, fremgår konklusionerne vedrørende de bæredygtige og energimæssige muligheder i en ny fælles rensestruktur.

 

Der er undersøgt fire forskellige modeller (1-4), hvortil der er opstillet tre forskellige alternativer (A-C), som kan kobles på de fire modeller. Rapporten anbefaler model 1A, hvor spildevand fra alle de omfattede renseanlæg ledes til et nyt state of the art barmarksanlæg.

 

Rapporten konkluderer i hovedtræk:

  • Den fremtidige rensestruktur bør baseres på en centraliseret rensestruktur, hvor spildevandsrensningen sker på et nyt energiproducerende centralrenseanlæg, som etableres som et barmarksprojekt i området omkring Hørsholm/Nivå (jf. Model1A)
  • Over en 40 årig horisont vil den centraliserede barmarksløsning være den økonomisk, energi- og miljømæssige mest fordelagtige model.
  • Løsningen inkl. transportanlæg og pumpestationer vurderes at kunne generere en årlig samlet besparelse på totalomkostningerne på ca. 11. mio. kr. ift. i dag.
  • Modellen er meget robust og vurderes at udgøre den bedste og mest sikre løsning både på kort og på lang sigt.
  • Løsningen giver mulighed for at udvide og eventuelt etablere yderligere teknologiske tiltag til udnyttelse af fremtidige miljømæssige ressourcer.
  • Løsningen giver mulighed for at imødekomme eventuelle ændringer i lovgivning.
  • Anbefalingen af den fremtidige rensestruktur er ikke påvirket af, om der gennemføres yderligere tiltag til at begrænse vandmængderne, eller om det i stedet vælges at pumpe større vandmængder til det nye centralrenseanlæg. Graden af separatkloakering i de enkelte kommuner påvirker med andre ord ikke anbefalingen om at etablere en centraliseret barmarksløsning.
  • Et fælles renseanlæg skal have en kapacitet på ca. 175.000 PE
  • Et nyt barmarksanlæg kan erfaringsmæssigt etableres inden for 5-7 år.
  • Anbefaler at fortsætte til fase 2 for at konkretisere løsninger, verificere datagrundlaget og prissætning yderligere og dermed opkvalificere beslutningsgrundlaget for det videre forløb.

 

Rapporten anbefales godkendt på baggrund af anbefaling fra forsyningsdirektørerne, som har forestået udarbejdelse af rapporten samt af de tekniske direktører i kommunerne.

 

Status på kommissorium

Fase 1 er gennemført og afsluttet med godkendelse af EnviDans rapport. Endvidere er enkelte aktiviteter i fase 2 afdækket. I det reviderede kommissorium lægges der således op til en revideret og uddybet fase 2.

 

Revideret kommissorium

I vedlagte forslag til revideret kommissorium for ny rensestruktur for området omkring Usserød Å er faser med aktiviteter og overordnet tidsforløb opstillet. 

 

Forslaget til revideret kommissorium bygger videre på det eksisterende kommissorium. Der er lagt op til fortsættelse af det gældende formål og videreførelse af strukturen i den eksisterende projektorganisation.

Lyngby-Taarbæk Kommune og Mølleåværket er skrevet ud som følge af konklusionerne på fase 1 og Stavnsholt Renseanlæg i Furesø Kommune er skrevet ind for at afklare om der er potentiale ved at lade anlægget indgå i ny rensestruktur.

 

Aktiviteter i de følgende faser er specificeret. Se bilag 2. Nedenfor præsenteres faserne med aktiviteter i hovedtræk.

 

Fase 2 Uddybende analysefase

·         Tekniske og planmæssige leverancer

·         Juridiske og aftalemæssige leverancer

·         Økonomiske leverancer

·         Sammenfattende leverancer

 

Fase 3 Beslutning om model, aftaler om fremtidig rensestruktur og placering

·         Valg af model og niveau for energiproduktion for fremtidig rensestruktur

·         Valg af placering

·         Godkendelse af juridiske og aftalemæssige forhold

·         Yderligere forhold, der måtte fremkomme under fase 2.

 

Fase 4 Planlægningsfase, projektforslag og myndighedsbehandling

·         Detaljeret planlægning af det videre forløb

·         Udarbejdelse af projektforslag

·         Myndighedsbehandling herunder fx spildevandsplaner, VVM-undersøgelse, lokalplan, landzonetilladelse, udledningstilladelse, aftaler med lodsejere mv.

 

Fase 5 projektering og byggefase

·         Fasen planlægges i fase 4. Fasen vil bl.a. omfatte udbud, projektering og byggeri.

 

 

Tidsplan

Den endelige beslutning om etablering af en fælles effektiv rensestruktur for de 4 kommuner sker ultimo 2017. Der arbejdes derefter med en tidshorisont på 5-10 år fra beslutningstidspunktet. Et nyt fælles renseanlæg kan ifølge Envidan etableres på 5-7 år, såfremt forløbet kører uden forhindringer. Der er derudover afsat tid til uforudsete forsinkelser samt forhold fx vedr. eventuel nedlukning af eksisterende anlæg ift. den fremtidige funktion.

 

Politisk godkendelse af revideret kommissorium

Okt. 2016

Fase 2 Analyse

 

Tekniske og planmæssige forhold

Nov. 2016 - marts 2017

Juridiske og aftalemæssige forhold

Nov. 2016 - marts 2017

Økonomiske forhold ved udvalgte modeller

Nov. 2016 - marts 2017

Plan for det videre forløb    

Feb. 2017.- marts 2017

Fase 3 Beslutning

 

Valg af model og niveau for energiproduktion for fremtidig rensestruktur og placering

medio 2017

Godkendelse af juridiske og aftalemæssige forhold

ultimo 2017

Fase 4 og 5

 

Planlægningsfase, projektforslag og myndighedsbehandling

Projektering og byggefase

2018 - ca. 2027

 

 

Anbefaling fra bestyrelsen for Fredensborg Forsyning

Bestyrelsen for Fredensborg Forsyning har på bestyrelsesmøde d. 1. oktober drøftet muligheden for etablering af et energiproducerende centralrenseanlæg og er kommet med nedenstående anbefaling til Fredensborg Kommunes Byråd. Referat vedrørende bestyrelsespunktet er vedlagt i bilag 3. Bestyrelsen besluttede at:


  • At anbefale Fredensborg Byråd, at Midt-Øst analysens fase 2 fortsætter som angivet i revideret kommissorium.
  • At anbefale Fredensborg Byråd, at der parallelt med fase 2 gennemføres en supplerende analyse af at rense spildevand fra Kokkedal på Nivå renseanlæg, jf. Kommunens spildevandsplan
  • At Fredensborg Byråd i samarbejde med de øvrige kommuner først
    træffer beslutning om en ny rensestruktur og et eventuelt nyt fælles renseanlæg når beslutningsgrundlaget fra fase 2 foreligger, herunder en fordelingsmodel som de involverede kommuner er enige om
  • At Følgegruppen fremsender input til bestyrelsesformanden i forbindelse med det møde der skal holdes med de øvrige kommuner.  Der tages højde for de beregninger der skal fremgå før beslutningen om fase 2 træffes af Byrådet den 31. oktober 2016.  

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At rapporten som afrapportering på fase 1 godkendes samt at forslag til revideret kommissorium for de videre faser godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Anbefaler bestyrelsen fra Fredensborg Forsynings anbefaling.

Nr.227 - Orientering om status på frikommuneansøgninger

Sagsnr.: 16/17619

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal orienteres om status på to frikommuneansøgninger under temaerne Den sunde borger – tættere samarbejde mellem praktiserende læger, region og kommune og Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren, som Fredensborg Kommune er omfattet af. 

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Den 1. juni 2016 søgte Fredensborg Kommune sammen med flere andre kommuner i Nordsjælland Social- og Indenrigsministeriet om at blive frikommunenetværk i perioden 2016-2020.

 

Fredensborg Kommune har taget del i to ansøgninger på henholdsvis det tværgående socialområde og sundhedsområdet.

 

På det tværgående socialområde søgte Fredensborg Kommune i samarbejde med kommunerne Allerød, Ballerup, Frederikssund, Fredensborg, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød Kommune om at afprøve forsøg under temaet Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren.

 

Baggrund for ansøgningen er, at Kommunerne oplever en række udfordringer i forbindelse med den opdelte lovgivning på velfærdsområderne som fx Serviceloven, Lov om Aktiv Beskæftigelse og Sundhedsloven. Den opdelte lovgivning vanskeliggør arbejdet med at skabe helhedsorienterede borgerforløb. Det skaber dobbeltarbejde og til tider modsatrettede indsatser overfor borgere med komplekse problemstillinger. Derfor ser kommunerne potentiale i at afprøve nogle tværsektorielle forsøg, som man forventer, kan skabe en bedre og mere sammenhængende indsats med borgerens livskvalitet og livsduelighed som omdrejningspunkt. Formålet med forsøgene er, at borgerne oplever øget kvalitet i et sammenhængende forløb, og at kommunerne opnår en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne på området.

 

På sundhedsområdet søgte Fredensborg Kommune i samarbejdet med kommunerne Allerød, Frederikssund, Gribskov, Helsingør og Hillerød om at afprøve forsøg under temaet Den sunde borger – tættere samarbejde mellem praktiserende læger, region og kommune.

 

Baggrunden for ansøgningen er kommunerne oplever en række udfordringer på sundhedsområdet særligt i samarbejdet om borgeren på tværs af de tre sundhedssektorer. Derfor ser kommunerne potentiale i at afprøve nogle tværsektorielle forsøg, som man forventer, kan skabe en bedre og en mere effektiv sundhedsindsats med borgerens livskvalitet som omdrejningspunktet.

Formålet med forsøgene er, at borgerne oplever øget kvalitet i et mere sammenhængende behandlingsforløb, og at kommunerne opnår bedre økonomistyring og en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne på området.

 

Status efter offentliggørelse af udpegede frikommunenetværk den 10. oktober 2016.

 

Den 10. oktober 2016 har Social- og Indenrigsministeriet givet tilsagn om at frikommunenetværket Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren er udvalgt som frikommunenetværk for perioden 2016- 2020. Samtidig fik frikommunenetværket Den Sunde Borger – tættere samarbejde mellem praktiserende læger, region og kommune afslag på ansøgning om at blive frikommunenetværk.

 

Social- og Indenrigsministeriet har i alt modtaget ansøgninger fra 43 kommunenetværk, som ønskede at blive frikommunenetværk. Kun otte netværk er blevet udpeget som frikommunenetværk af ministeriet.

 

For udvælgelsen af frikommunenetværk lægger ministeriet til grund, at kommunerne har søgt som del af netværk, og at der i ansøgningen er tale om et vist ambitionsniveau for den firårige forsøgsperiode. Desuden at de beskrevne temaer rummer potentiale for at løse generelle samfundsmæssige problemstillinger. Endeligt lægger ministeriet det til grund, at kommunerne geografiske set repræsenterer landets samlede kommuner i forhold til størrelse og beliggenhed.

 

Som frikommunenetværk opnår kommunerne mulighed for at søge Social- og Indenrigsministeriet om at blive undtaget fra statslige regler eller få et ændret regelgrundlag i de tilfælde, hvor kommunerne støder på lovgivningsmæssige barrierer, som hindrer nytænkende projekter og innovation i at blive afprøvet i den kommunale praksis.

Forsøg må dog ikke være i strid med grundloven eller EU-regler, give frikommunerne økonomiske fordele på bekostning af andre eller bryde afgørende med borgernes retssikkerhed.

 

Frikommunenetværkene har mulighed for at søge Social- og Indenrigsministeriet om regelfrisættelse ad tre omgange i løbet af frikommuneperioden 2016-2020. 

 

  1. ansøgningsrunde
  1. december 2016
  1. ansøgningsrunde
  1. maj 2017
  1. ansøgningsrunde
  1. november 2017

 

På den måde har frikommunenetværkene mulighed for at opdage og søge frisættelse fra eventuelle lovmæssige barrierer, som man måtte støde på igennem forsøgsperioden. Samtidig åbner de tre ansøgningsrunder mulighed for, at kommunerne kan arbejde ad nye veje, hvis et forsøg skulle vise sig uhensigtsmæssigt og må afsluttes i forsøgsperioden. 

 

Frikommunenetværket Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren.

 

Med udpegelsen til frikommunenetværk under temaet Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren har Fredensborg Kommune fået en unik mulighed for at samarbejde med andre kommuner om at løse gennemgående problematikker på det sociale område. Alle de deltagne kommuner frikommunenetværket oplever behov for at udvikle nye metoder på det tværgående sociale område, som kan få betydning for såvel borgerens udvikling som kommunens økonomi.

 

Derfor vil frikommunenetværket bruge den fælles erfaringsmasse til at udvikle bæredygtige løsninger, som vil betyde, at borgere med komplekse problemer kommer bedre og hurtigere igennem det kommunale system og fx kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle udgifter i forbindelse med ansættelser i forbindelse med forsøget holdes indenfor rammen af berørte centres budgetter.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.228 - Forberedelse af kommunal- og regionsrådsvalg 2017

Sagsnr.: 16/15359

 

Beslutningstema

Orientering om de væsentligste ændringer i den nye valglov som trådte i kraft pr. 1. april 2016, samt drøftelse og beslutninger om kommende kommunal- og regionsrådsvalg.


Endvidere lægges der op til, at beslutninger om valgsteder, udpegning af valgstyrerformænd og øvrig bemanding, diæter m.m. også gælder for folketingsvalg, hvis det bliver udskrevet indenfor denne byrådsperiode.

Sagsfremstilling og økonomi

Folketinget har den 17. december 2015 vedtaget ændring af lov om valg til folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg og lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. Loven er trådt i kraft pr. 1. april 2016.

 

I vedlagte bilag gives en orientering om de væsentligste ændringer af loven i forhold til kommunalvalg 2017:

 

  • Tidspunkt for ændring af kommunalbestyrelsens medlemstal
  • Kandidatlister ved kommunalvalg
  • Anmeldelse af liste- eller valgforbund
  • Offentlig tilgængelighed til stillerlister
  • Brevstemmeafgivning
  • Åbningstid på valgdagen
  • Skiftehold

 

 

 

Beslutninger og drøftelse i forbindelse med kommunal- og regionsrådvalget 2017

 

 

Antal valgsteder

Vi har 8 valgsteder i kommunen efter sammenlægningen af de to valgsteder i Kokkedal.

 

DH’s Tilgængeligheds og Kommunikationsgruppe har drøftet kommunens valgsteder og har følgende bemærkninger:

 

”Valg på Humlebæk Skole, Baunebjergvej giver fortsat problemer, da midlertidig rampe ikke fungerer så godt, repos ikke er stort nok til at man kan åbne døren i kørestol og der er dørtrin.  Gruppen foreslår at der ses på andre muligheder i Humlebæk. F.eks. Humlebæk Idrætscenter”

 

Gruppen har ingen bemærkninger til de øvrige valgsteder og oplyser at det nye valgsted Egedalshallen er fint tilgængelig for handicappede.

 

Der vil fortsat arbejdes for at gøre valgstedet på Humlebæk Skole, Baunebjergvej mere handicaptilgængeligt i samarbejde med gruppen.

 

 

Det indstilles, at fastholde de nuværende 8 valgsteder i kommunen.

 

 

Udpegning af valgstyrere og tilforordnede

 

Valgstyrere

Der er tradition for 5 valgstyrere for hvert valgsted. Der er lagt til grund, at dette er uændret.

Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg efter d’Hondts metode jfr. styrelsesloven, med mindre andet aftales af Byrådet.

 

Fordelingen af de 40 pladser er således:

A:15

B:3

C:3

D:1

F: 1

I: 1

O: 3

V: 11

Ø: 1

Frie Liberale: 1

 

Det indstilles, at der udpeges 5 valgstyrere til hvert valgsted fordelt efter forholdstalsvalg.

 

Valg af formænd for valgstyrere

Der skal udpeges en formand blandt valgstyrerne til hvert af de 8 valgsteder.


Ved valg efter forholdstal er A og V sikret følgende:

A: 4

V: 3

 

Til den sidste plads som valgstyrerformand skal der trækkes lod mellem B, C og O.

 

Det indstilles, at A og V tildeles henholdsvis 4 og 3 pladser som valgstyrerformænd og at der trækkes lod mellem B, C og O om den sidste plads, samt at denne lodtrækning også vil være gældende ved et eventuelt folketingsvalg i denne byrådsperiode.

 

 

Udpegning af tilforordnede

Byrådet udpeger et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt vælgerne i kommunen.


Det foreslås at der udpeges 10 tilforordnede pr. valgsted, dog 11 på afstemningssted Asminderød, 17  tilforordnede på afstemningssted Kokkedal samt 5 i Karlebo.

 

Da der erfaringsmæssigt er mest travlt fra midt på eftermiddagen, foreslås det at en til to af de tilforordnede på hvert sted først indkaldes fra kl. 16.00.

Det vil samtidig medføre en besparelse på forplejning og diæter på ca. 15.000 kr. 


Det anbefales endvidere, at der tilbydes 1 plads til hvert af de partier, der er opstillet til valget, men som ikke er repræsenteret i byrådet. Disse tilforordnede placeres på de valgsteder, hvor der er størst behov for yderligere hjælp.

 

Forslag til fordeling af valgstyrere og tilforordnede på de enkelte valgsteder vedlægges som bilag.

 

Fordelingen af de 83 pladser er således:

A:28

B:6

C:6

D:3

F: 3

I: 3

O: 6

V: 22

Ø: 3

Frie Liberale: 3

 

Partierne vil få tilsendt nærmere information omkring det praktiske ved udpegning af valgstyrere og tilforordnede.

 

Det indstilles, at der udpeges 83 til forordnede fordelt efter forholdstalsvalg, samt at en til to af de tilforordnede på hvert valgsted først møder ind på valgdagen kl. 16.00.

 

Åbningstid på valgdagen

En ændring af valgloven indebærer at afstemninger der finder sted på arbejdsdage, begynder kl. 8.00 og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu indfinder sig vælgere for at stemme. Hidtil har valgsteder haft åbent fra kl. 9.00.

 

Valgstyrerformanden på hvert valgsted kan give tilladelse til at valgstyrerne kan forlade valgstedet i en kortere periode i løbet af valgdagen og kan indgå i et skiftehold eller lignende. Der skal dog som minimum altid være et flertal af valgstyrere til stede. Alle valgstyrere skal være til stede og underskrive afstemningsbogen.

 

På samme måde kan valgstyrerformanden give tilladelse til at de tilforordnede kan forlade valgstedet i en kortere periode i løbet af valgdagen.

 

På baggrund af den udvidede åbningstid på valgstederne fra kl. 8.00 til kl. 20.00 vil mødetiden for valgstyrere og tilforordnede være kl. 7.15 på valgdagen. Det bør overvejes om valgstyrere og tilforordnede skal indgå i skiftehold på valgdagen.

 

 

Det anbefales, at valgstyrerformanden sammen med den administrativ ansvarlige forud for valget aftaler om hvorvidt der skal laves skiftehold, hvor valgstyrere/tilforordnede kan forlade valgstedet i en kortere periode i løbet af dagen.

 

 

Diæter

Byrådet kan fastsætte en diætsats på min. 820 kr. og max. 2.050 kr. (2016-priser).

 

Det indstilles, at diætsatsen til valgstyrere og tilforordnede fastsættes som ved de seneste valg til 2.050 kr. (2016-priser)

 

 

Gratis kørsel for ældre/gangbesværede vælgere

Det indstilles, at der i lighed med tidligere valg tilbydes gratis befordring af ældre/gangbesværede til og fra valgstederne på valgdagen.

 

 

Exit polls og indsamlinger til velgørende formål

 

Det indstilles, at der gives tilladelse til Exit Polls på valgstederne.

Valgstyrerformanden skal sikre på valgdagen, at Exit Polls foregår uden at forstyrre valghandlingen.

 

Det indstilles, at borgmesteren i lighed med tidligere valg, bemyndiges til at afgøre ansøgninger om tilladelse til indsamling på valgstederne.

 

 

Brevstemmeafgivning

Erfaringerne fra de sidste valg inkl. sidste kommunalvalg, viser at brevstemmeafgivning på bibliotekerne i hvert bysamfund har været en stor succes, mens andre forsøg med at kunne brevstemme på f.eks. togstationer m.m. ikke har stået mål med de afsatte ressourcer.

 

Det foreslås at tilbyde at brevstemmeafgivning kan ske på 

kommunens biblioteker og på rådhuset, som vil have udvidet åbningstid de sidste uger op til valget.

 

Herudover vil vi tilbyde særlige aftaler for at brevstemme for NGGs elever, elever på Krogerup Højskole, beboere på Blå Kors i Humlebæk, samt beboere på Misbrugscenter Alfa i Fredensborg.

 

 

Det indstilles, at der gives mulighed for at brevstemme på Rådhuset, bibliotekerne, samt at der gives særskilt tilbud til NGG, Krogerup Højskole, Blå Kors i Humlebæk, samt Misbrugscenter Alfa i Fredensborg for at brevstemme.

 

 

Udpegning af tilforordnede ved brevstemmeafgivning i hjemmet, plejecentre m.v.

 

Til at modtage brevstemmer fra vælgerne på plejecentre, beskyttede boliger, ældreboliger, samt i vælgernes eget hjem udpeges 2 tilforordnede som deles om opgaven.

 

Det indstilles, at A og V udpeger hver en tilforordnet til at modtage brevstemmer i vælgernes eget hjem, på plejecentre m.m.

 

 

Valgkampagne - Initiativer for højere valgdeltagelse m.m.

På baggrund af analyser af valgdeltagelsen, som er udarbejdet ved sidste kommunalvalg og folketingsvalg, vil der blive iværksat initiativer for de målgrupper i kommunen, som har en lav valgdeltagelse.

 

Følgende initiativer blev iværksat ved sidste kommunalvalg i 2013 og bliver gennemført ved kommunalvalget i 2017:

 

  • Et traditionelt vælgermøde, samt et vælgermøde med fokus på vælgergrupper som tidligere er kendetegnet ved lav valgdeltagelse
  • Brev via e-boks til ikke-danske statsborgere med opfordring til at stemme
  • Ungevalg på skolerne
  • Opfordring til uddannelsesinstitutioner om at sætte fokus på det kommunale selvstyre og kommunalvalget i undervisningen. Dette kan eventuelt ske ved inddragelse af de lokale politikere.
  • Kontakt til fædregrupper, mødregrupper, Nivå Nu, Kokkedal på Vej m.fl.
  • Husstandsomdeling af pjece på flere forskellige sprog i særlige boligområder
  • Optage punkt på dagsorden på Erhvervsrådsmøde om samarbejde med erhvervslivet om arrangementer rundt om i byerne
  • Valgcafe-hygge ved brevstemmeafgivning på plejecentrene
  • Genoptrykke kommunens egen ”sofavælgerkampagne” i lighed med kommunalvalget i 2013, samt
  • at kommunen bakker op om KL’s landsdækkende valgkampagne.

 

Det indstilles, at ovenstående initiativer i lighed med sidste kommunalvalg gennemføres.

 

 

Foreløbig optælling af personlige stemmer på valgaftenen

Der er tradition for at foretage en foreløbig optælling af de personlige stemmer på valgaftenen. Det vurderes at udgiften til den foreløbige optælling på personlige stemmer beløber sig til ca. 50.000 kr.

 

Det indstilles, at man fastholder traditionen om en foreløbig optælling af personlige stemmer på valgaftenen.

 

 

Valgcafe

Der er tradition for valgcafe på rådhuset på valgaftenen. Valgcafeen åbner kl. 21.00.

 

Det indstilles, at der traditionen tro afholdes valgcafe i Rådhuskælderen på valgaftenen.

 

 

Ophængning af valgplakater

Borgmesteren inviterer partierne til en drøftelse omkring fælles spilleregler for ophængning af plakater i efteråret 2017.

Bevilling

Udgiften til valget afholdes indenfor det afsatte budget.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At fastholde de nuværende 8 valgsteder i kommunen
  2. At der udpeges 5 valgstyrere til hvert af de 8 valgsteder
  3. At A og V tildeles henholdsvis 4 og 3 pladser som valgstyrerformænd og at der trækkes lod mellem B, C og O om den sidste plads
  4. At der udpeges 83 tilforordnede vælgere fordelt efter forholdstalsvalg, samt at én til to af de tilforordnede på hvert valgsted først møder ind på valgdagen kl. 16
  5. At valgstyrerformanden for hvert valgsted forud for valget aftaler med den administrativ ansvarlige, hvorvidt der skal laves skiftehold, hvor valgstyrere/tilforordnede kan forlade valgstedet i en kortere periode i løbet af dagen
  6. At diætsatsen til valgstyrere/tilforordnede fastsættes til 2.050 kr. (2016-priser)
  7. At der tilbydes gratis kørsel af ældre/gangbesværede vælgere til og fra valgstederne på valgdagen
  8. At der gives tilladelse til Exit Polls på valgstederne og borgmesteren bemyndiges til at afgøre ansøgninger om tilladelse til indsamlinger på valgstederne
  9. At der kan ske brevstemmeafgivning på Rådhuset, på bibliotekerne samt at der gives særskilt tilbud til NGG, Krogerup Højskole, Blå Kors, Misbrugscenter Alfa om mulighed for at brevstemme hos dem
  10. At A og V udpeger en tilforordnet til at modtage brevstemmer i vælgernes eget hjem, på plejecentre m.m.
  11. At ovenstående beslutninger fra pkt. 1-10 også gælder for et kommende folketingsvalg, hvis det finder sted i denne byrådsperiode
  12. At der gennemføres initiativer for at højne valgdeltagelsen i lighed med kommunalvalget i 2013
  13. At man foretager en foreløbig optælling af personlige stemmer på valgaftenen
  14. At der afholdes valgcafe i Rådhuskælderen på valgaftenen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Anbefaler administrationens indstillinger med undtagelse af indstillingens punkt 12, som drøftes i den politiske arbejdsgruppe. I forhold til indstillingens punkt 4 udgår den potentielle besparelse.


Vedr. Indstillingens punkt 3 blev Liste O valgt ved lodtrækning.


Helle Abild Hansen (I) tog forbehold for indstillingens punkt 9 vedr. NGG, Krogerup Højskole, Blå Kors, Misbrugscenter Alfa.

Nr.229 - Forberedelse af Seniorrådsvalg

Sagsnr.: 16/4584

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende procedure for afvikling af valg til Seniorrådet i Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Der skal inden udgangen af 2017 afholdes nyvalg til Seniorrådet. Kommunen har ansvaret for at der afholdes valg, og reglerne for den nærmere gennemførelse af valget fastsættes i samarbejde med Seniorrådet.  Seniorrådets valgperiode følger Byrådets 4-årige periode. Den kommende periode løber fra den 1. januar 2018 - 31. december 2021.

 

Valgmetode

Seniorrådet har tilkendegivet, at man er meget indstillet på, at valget skal gennemføres så billigt og effektivt som muligt- og gerne elektronisk. Det skal være sikkert og demokratisk. Det ønskes samtidigt at øge valgdeltagelsen ved, at der både er mulighed for at stemme digitalt hjemmefra i en periode og digitalt på de enkelte valgsteder ved kommunal- og regionsvalget den 21. november 2017.

 

Prisen for gennemførslen valget forventes at blive ca. kr. 170.000,-. Denne pris kan variere alt efter hvor mange borgere der er fritaget fra digitalpost, der vælger at benytte sig at muligheden for at få fremsendt valgmateriale per post.

 

Hidtil har valget til Seniorrådet været gennemført ved fremsendelse af stemmeseddel med almindelig post. Dette har været en ressourcekrævende proces, hvor alt materialet er blevet printet og udsendt til alle borgere +60 år i kommunen.

 

Valgbestyrelse

I forbindelse med seniorrådsvalget i 2013 var der udpeget 3 medlemmer til valgbestyrelsen. 2 medlemmer var udpeget af Seniorrådet, og Byrådet udpegede efter indstilling fra Seniorrådet formanden for Social- og Seniorudvalget.

 

Seniorrådet indstiller Jørgen Simonsen og Finn Kamper Jørgensentil valgbestyrelsen. Det indstilles endvidere, at Byrådet udpeger et byrådsmedlem til valgbestyrelsen.

 

Antal medlemmer af Seniorrådet

Seniorrådet indstiller, at det nye Seniorråd har 9 medlemmer, da det har fungeret tilfredsstillende i nuværende periode.

 

Hvem kan stemme og hvem kan opstille som kandidat?

Personer, som er fyldt 60 år inden udgangen af valgåret, og som på valgtidspunktet har fast bopæl i Fredensborg Kommune har stemmeret og kan opstille som kandidat.

 

Der afholdes et kandidatmøde ultimo august 2017 for at orientere om det kommende valg. Dette møde arrangeres af Center for Politik og Organisation. Den nuværende formand for Seniorrådet orienterer kort om Seniorrådets virke.

 

Kandidatmødet overværes af en jurist fra Center for Politik og Organisation.


Valgdato og afvikling af valget

Det indstilles, at der kan stemmes digitalt til seniorrådsvalget i perioden fra den 1. november kl. 12.00 – 24. november 2017 kl. 12.00, samt at der gives hjælp til digital afstemning i umiddelbar tilknytning til valgstederne i løbet af valgdagen den 21. november 2017 for kommunal- og regionsrådsvalget.

 

Der vil på kommunalvalgdagen være tilknyttet én administrativ tilforordnet på hvert valgsted, der vil kunne hjælpe borgeren med at stemme digitalt til seniorrådsvalget på stedet. Seniorrådsvalget vil være tydeligt adskilt fra kommunal- og regionsrådsvalget.

 

I forbindelse med brevstemmeafgivning i private hjem og på plejecentre m.m. forud for kommunal- og regionsrådsvalget, vil vi samtidig kunne være behjælpelig med at borgerne kan stemme digitalt til Seniorrådsvalget.

 

Kommunen entrerer med et eksternt firma som har erfaring med digitale seniorrådsvalg i andre kommuner.

Administrationen og Seniorrådet indstiller til Byrådet, at der afholdes digitalt valg ved brug af engangskode i forbindelse med valget til seniorrådet.

 

Vælgerne får et brev i deres e-boks med besked om at de kan logge på en hjemmeside, se kandidatlisten og afgive deres stemme. De logger på med en engangskode og cpr.nr.

 

I Fredensborg Kommune er der i øjeblikket omkring 1.600 borgere +60 år, der enten er midlertidigt eller helt fritaget fra digital post. De vælgere som er fritaget for digital post vil modtage et papirbrev. Her bliver man oplyst om, at man kan stemme til seniorrådet ved at logge på en hjemmeside og afgive stemme som ovenfor. Alternativt at man kan bestille materialet i papirudgave. Vælgerne får herefter tilsendt en pakke med kandidatlisten, stemmeseddel og returkuvert (á kr. 80,- pr. pakke).

 

Ved et digitalt valg vil stemmeoptællingen hurtigt kunne være klar, da der kun vil skulle tillægges et begrænset antal stemmer fra de borgere, der er fritaget fra digital post.

Det indstilles, at valget opgøres og offentliggøres den 2. december, så stemmer fra de borgere fritaget fra digital post også medregnes.

 

Efter valget afholdes et konstituerende møde.

 

Hvorfor ikke samme valgafvikling som kommunal- og regionsvalget?

Hvis hele seniorrådsvalget skulle afholdes samtidig med kommunal- og regionsvalget, skal afstemningen til seniorrådsvalget så vidt muligt foregå lokalemæssigt adskilt fra kommunalvalget, herunder med særlige valgborde, stemmerum og stemmekasser. Seniorrådsvalget må ikke virke forstyrrende på kommunalvalget, jf. vejledning nr. 40 af 11. maj 2011 om ældreråd.

 

Skal valget til Seniorrådet gennemføres i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget skal det således være et selvstændigt valg, hvor der blandt andet også skulle indkaldes yderligere tilforordnede.

 

Denne valgafvikling vil være væsentlig dyrere end afholdelse som digitalt valg.


Den anbefalede model for afvikling af valget er tilvejebragt i tæt samarbejde med Seniorrådet, som tilslutter sig modellen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Retssikkerhedslovens § 32: Kommunalbestyrelsen sørger for, at der afholdes valg til ældrerådet mindst hver fjerde år, og fastsætter i samarbejde med ældrerådet regler for, hvordan valget afholdes.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Der annonceres i de lokale medier, på kommunens hjemmeside samt på kommunens Facebook sider.

 

Seniorrådet, der linker til kommunens hjemmeside, vil også gøre reklame for det forestående valg til Seniorrådet.

Indstilling

  1. At valg til Seniorrådet afvikles ved elektronisk stemmeafgivning fra den 1. november 2017 kl. 12.00 – 24. november 2017 kl. 12.00.
  2. At der på valgdagen vil være én administrativ tilforordnet på hvert valgsted, der kan yde vejledning til hvordan der afgives stemme.
  3. At valget opgøres den 2. december, så stemmer fra de borgere fritaget fra digital post også medregnes.
  4. At Jørgen Simonsen og Finn Kamper Jørgensen udpeges til valgbestyrelsen efter indstilling fra Seniorrådet.
  5. At Byrådet udpeger et byrådsmedlem til valgbestyrelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.


Formanden for Social- og Seniorudvalget vælges som valgbestyrelsesmedlem fra Byrådet.

Nr.230 - Udtalelse til Statsforvaltningen

Sagsnr.: 16/27786

 

Beslutningstema

Byrådet skal afgive udtalelse til Statsforvaltningen.

Sagsfremstilling og økonomi

Statsforvaltningen har anmodet Byrådet i Fredensborg Kommune om en udtalelse på baggrund af en henvendelse fra en borger om Fredensborg Kommunes behandlingstilbud for misbrugere.


Statsforvaltningens anmodning om udtalelse knytter særlig an til kommunens beslutning om serviceniveauet på området samt, hvorvidt oplysninger afgivet af en voksen borgers far, som ikke var part i sagen, var omfattet af notatpligten.


Statsforvaltningens anmodning har for så vidt relation til en konkret personsag, men af hensyn til ikke at offentliggøre personfølsomme oplysninger, er sagsfremstillingen og forslag til udtalelse anonymiseret ligesom sagens bilag er lukket.


Administrationen skal foreslå Byrådet at afgive følgende udtalelse:



”Statsforvaltningen har anmodet Byrådet om en udtalelse med baggrund i en henvendelse til Statsforvaltningen om Fredensborg Kommunes behandlingstilbud for misbrugere.


Den konkrete sag, som ligger til grund for henvendelsen, omtales i udtalelsen alene i anonymiseret form, men Byrådet er gjort bekendt med henvendelsen i et lukket bilag.


Fredensborg Kommunes Byråd kan oplyse, at Byrådet både for så vidt angår behandling af alkoholmisbrug efter sundhedslovens § 141 og behandling af stofmisbrug efter servicelovens § 101, har vedtaget kvalitetsstandarder, der fastlægger serviceniveauet for disse misbrugsbehandlinger.


Det drejer sig således om kvalitetsstandard nr. 34 og 35, som er tilgængelig på kommunens hjemmeside.


Det følger af de nævnte kvalitetsstandarder, at misbrugsbehandling på begge områder kan ske ved ambulant eller dagbehandling og, at døgnbehandling ikke tilbydes i Fredensborg Kommune.

 

Dette vedtagne serviceniveau – som er i overensstemmelse med førnævnte lovbestemmelser – er således det serviceniveau, som borgerne i Fredensborg Kommune kan forvente ved en eventuel visitation til misbrugsbehandling.


I de konkrete sager foretages dog altid i forbindelse med udredning og visitation, en konkret og individuel vurdering af behandlingsbehovet.


I den konkrete bagvedliggende sag valgte borgeren – i samarbejde med sin far – at påbegynde behandling på et døgnbehandlingstilbud uden at være visiteret hertil af Fredensborg Kommune.


De udgifter borgeren har haft i den forbindelse er Fredensborg Kommune således ikke forpligtet til at refundere.


I henvendelsen til Statsforvaltningen – som er indsendt af borgerens far – anføres det, at borgerens far rettede 3 telefoniske henvendelser til Fredensborg Kommune, som der ikke blev gjort notat om af kommunen.


I forhold til om de 3 telefoniske henvendelser var omfattet af notatpligten, skal Fredensborg Kommune bemærke følgende:


Notatpligten – som handler om i visse tilfælde, at gøre notat om oplysninger myndigheden bliver bekendt med - følger af offentlighedslovens § 13, stk. 1 og 2.


Bestemmelsens stk. 1 kan betegnes som hovedbestemmelsen, hvor notatpligten indtræder, hvis myndigheden skal træffe afgørelse i den pågældende sag, som oplysningerne vedrører, hvis der er tale om oplysninger vedrørende sagens faktiske grundlag, hvis de pågældende oplysninger er af betydning for sagens afgørelse, og hvis oplysningerne ikke i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.


Bestemmelsens stk. 2 handler om, at en myndighed i afgørelsessager i visse tilfælde skal gøre notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt.


Ved siden § 13, stk. 1 og 2 gælder en ulovbestemt forvaltningsretlig grundsætning om, at der også i andet end afgørelsessager skal gøres notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt, såfremt de pågældende oplysninger ikke fremgår af sagens dokumenter.


Endelig følger det af god forvaltningsskik, at der – uden for førnævnte tilfælde – bør tages notat af visse sagsekspeditionsskridt.


Det er Fredensborg Kommunes opfattelse, at de telefoniske henvendelser i den konkrete sag var omfattet af notatpligten - som minimum efter princippet om god forvaltningsskik – hvorfor kommunen skulle have gjort notat om de telefoniske henvendelser og de med dem modtagne oplysninger.


Den konkret manglende efterlevelse af notatpligten har i den konkrete sag givetvis beroet på en usikkerhed om omfanget af notatpligten, idet sagen på tidspunktet for henvendelserne var lukket grundet manglende kontakt fra borgerens side. Hertil kommer, at de telefoniske henvendelser kom fra borgerens far uden at der på henvendelsestidspunktet var etableret en gyldig partsrepræsentation, samt at misbrugsbehandlingssager grundlæggende er kendetegnet ved at starte op ved misbrugerens egen personlige henvendelse.


Da den notatpligt, som følger af god forvaltningsskik, bygger på at skabe et tillidsforhold mellem borger og forvaltning og dette bl.a. sker ved, at forvaltningen sikrer sig bevis og dermed undgår tvivl om, hvad der er foregået og sagt i en foreliggende sag, er det Fredensborg Kommunes opfattelse, at der skulle have været gjort notat i den konkrete sag.”

Retsgrundlag

Styrelsesloven, offentlighedsloven og sundhedsloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender forslag til udtalelse til Statsforvaltningen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Økonomiudvalget anmoder om, at udtalelsen til Statsforvaltningen og proces for udmøntningen af kvalitetsstandarden drøftes i Social- og Seniorudvalget. Administrationen anmodes om at søge om udsættelse i tilsynet.

Bilag

Nr.231 - Økonomisk Orientering - September 2016

Sagsnr.: 16/12923

 

Beslutningstema

Økonomisk Orientering per 30. september 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomisk Orientering giver en status for kommunens drifts- og anlægsbudget, likviditet, bevillingsreserver samt folketallet.


Status for drift og anlæg

 


Drift

Forbrugsprocenten på driftsbudgettet er ved udgangen af september 70,7 pct., hvilket er 1,6 procentpoint lavere end på samme tidspunkt i 2015. Årsagen til den lavere forbrugsprocent er, at budgettet i 2016 er højere end budgettet i 2015 pga. overførslerne fra både 2014 og 2015.
Driftsbudgettet i 2016 er, efter budgetrevision 30.06.2016, 2.432 mio. kr. mod 2.367 i 2015. Forbruget var ved udgangen september 1.720 mio. kr. mod 1.711 mio. kr. i 2015. Det højere forbrug sammenlignet med samme tidspunkt sidste år ses særligt på Beskæftigelsesområdet og Handicapområdet.


Anlæg

Ved udgangen af september 2016 har Fredensborg kommune afholdt anlægsudgifter for 19,7 mio. kr. og realiseret anlægsindtægter for 19,8 mio. kr., svarende til en nettoindtægt på 83.000 kr.
Der er en række årsager til at anlægsforbruget er relativt lavt.

Den væsentligste årsag er, at der er en række anlægsprojekter hvor størstedelen af betalingen først forventes at falde i årets sidste tre måneder. For disse anlægsprojekter forventes et samlet forbrug på 32 mio. kr. i de resterende måneder. Der er endvidere en række anlægsprojekter, hvor udgifterne ikke kan afholdes på nuværende tidspunkt, dette omfatter anlægsprojekterne ”Vedligeholdelse af Humlebækhallen”, ”Skolen ved Vilhelmsro” og ”Posthusgrund”. For ”Vedligeholdelse af Humlebækhallen” og Skolen ved Vilhelmsro” forventes størstedelen af udgiften først at falde i 2017, hvorfor der forventes en overførsel på 9 mio. kr. ved budgetrevision 30.11.2016.


Der er endvidere en række anlægsprojekter, der forventes regnskabsafsluttet i forbindelse med budgetrevision 30.11.2016 med et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Sidst er der en kategori af anlægsprojekter som på grund f.eks. af vejrlig ikke kan afholdes i 2016. Det er f.eks. projekter, hvor der skal udskiftes tag eller vinduer på en bygning. For disse projekter forventes en overførsel på 5,5 mio. kr.  Samlet set forventes overført 20 mio. kr. i forbindelse med budgetrevision 30.11.2016.


Tabel 1 Forbrugsprocent på drift og anlæg

 

september 2015

september 2016

Drift

72,3

70,7

Anlæg

71,7

-0,1


Kommunens likviditet

Kommunens likviditet er ved udgangen af september 98,9 mio. kr. likviditeten er således steget med 10,5 mio. kr. siden udgangen af august, hvor den var 88,4 mio. kr. Det skal bemærkes at der i likviditeten indgår et lån på 13 mio. kr., som er hjemtaget i 2016 til tilbagekøb af gadebelysningen fra DONG i 2018.


Tabel 2 Kommunens likviditet (365 dages gns. i mio. kr.)

 

Ultimo

september 2015

Primo

januar 2016

Ultimo
september 2016

Likviditet

19,6

35,1

98,9



Figur 1. Udvikling i kommunens likviditet frem til 30. september 2016


Bevillingsreserver

Efter vedtagelsen af budget 2017-2020 er bevillingsreserverne på 30 mio. kr. årligt fra 2017 og frem.  


Tabel 4. Status for kommunens bevillingsreserver (i mio. kr.)   

 

2016

2017

2018

2019

Driftsreserven

0,0

20,0

20,0

20,0

Anlægsreserven

0,0

10,0

10,0

10,0


Folketal

Per mandag 3. oktober 2016 var folketallet i kommunen 40.374 borgere. Folketallet er dermed vokset med 98 borgere siden starten af september. Som det fremgår af tabel 5 består fremgangen af en nettotilflytning på 83 personer og et fødselsoverskud på 15 personer. 

Tabel 4 Folketal i Fredensborg Kommune (primo)

 

januar 2015

januar 2016

september 2016

oktober 2016

Folketal

39.739

40.080

40.276

40.374


Tabel 5. Ændringer i folketallet fra 1. september til 3. oktober 2016

 

Ændring

Tilflytning

386

Fraflytning

-303

Fødsel

38

Dødsfald

-23

Befolkningstilvækst

98

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.232 - Status i ventilationssagen vedrørende Egedalsvænge

Sagsnr.: 16/25168

 

Beslutningstema

Orientering om status i sagen om ventilationsanlægget i Egedalsvænge.

Sagsfremstilling og økonomi

Af protokollen fra Byrådets møde den 26. september 2016 fremgår, at


”Byrådet besluttede at anmode administrationen om i samarbejde med boligselskabet 3B at oprette en hotline.

 

Byrådet tilkendegav det vigtige i, at beboerne inddrages og løbende informeres om sagens udvikling. En model udarbejdes af administrationen og boligselskabet 3B og behandles på næste økonomiudvalgsmøde, som afholdes den 24. oktober.

 

Byrådet ønsker at følge sagen tæt. Derfor vil sagen fremover være et fast orienteringspunkt på økonomiudvalgets møder.”


Administrationen har med baggrund i denne beslutning arbejdet på at opstille modeller for henholdsvis en hotline-ordning og en model for inddragelse af beboerne, som sikrer at beboerne har mulighed for at henvende sig til 3B og /eller kommunen, og få besvaret spørgsmål og få råd og vejledning om, hvordan de skal forholde sig. Administrationen har i disse overvejelser lagt vægt på, at alle beboere skal have samme adgang til at benytte sig af tilbuddene og få hurtig og direkte kontakt til 3B og/eller kommunen. Administrationen har ligeledes lagt vægt på at sikre at alle borgere orienteres om disse muligheder og får adgang til information.

 

Siden sidste byrådsmøde har der været afholdt regelmæssige møder i den interne task force samt møder mellem administrationen og 3B, hvor sagens håndtering og fremdrift har været behandlet.


Etablering af hotline.

Administrationen er efter samråd med 3B nået frem til, at en hotline med fordel kan etableres med 2 indgange: en indgang hos 3B, og en indgang hos Fredensborg Kommune. Herved får beboerne en valgfrihed, der dog ikke kan ændre den egentlige ansvarsfordeling nedenfor. Henvendelserne til kommunen kan ske enten via henvisning fra 3B eller direkte til de medarbejdere hos kommunen, der behandler sagen.

 

Hotlinen er åbent i rådhusets normale telefontid (og i dagtimerne for 3B). 3B opsætter opslag i alle opgange på de fire sprog med oplysninger om hotlinen, og hvad den kan bruges til. Telefonnumre og mailadresser skal fremgå af opslaget.

 

  1. del – Henvendelser til 3B (modtage/behandle/screene/henvise)
  • Genhusning jf. 3Bs egen skrivelse.
  • Status for undersøgelser
  • Status for arbejder
  • Generel information om sagen
  • Øvrige forhold som ligger inden for driften af afdelingen

 

Beboerne kan enten direkte eller via henvisning fra 3B kontakte kommunen om:

 

  1. del – Henvendelser til kommunen
  • Vejledning om henvisning til/fra egen læge og oplysninger om helbredsmæssige forhold.
  • Byggetekniske forhold.
  • Kommunal genhusningsforpligtigelse.
  • Generel vejledning om indeklima. 
  • Kommunens rolle og ansvar
  • Øvrige myndigheders rolle (fx embedslægen og AMA)
  • Tilsynsforpligtelse i forhold til 3B
  • Politiske forhold og henvendelser
  • Øvrige henvendelser til kommunen

 

Beboerinddragelse

De helt centrale fora, hvor beboerinddragelse sker er beboermøder. Administrationen foreslår derfor, at beboerinddragelsen især skal foregå via følgende tiltag:

 

  • Der deltager fast kommunale repræsentanter i 3B’s beboerinformationsmøder. På møderne vil kommunen kunne orientere beboerne og besvare spørgsmål om forhold af fælles interesse for alle beboere.
  • Der oprettes en hotline, jf. ovenfor
  • Kommunen annoncerer en fast reserveret time, hvor beboere fra Egedalsvænge, der ønsker at drøfte problemer elle på anden vis forelægge en sag, kan komme uden forudgående aftale. Beboerne vil naturligvis også uden for den reserverede time, der specielt er afsat, kunne aftale møde med administrationen.

 

 

Siden sidst – Status pr. 12. oktober

3B har bestilt yderligere undersøgelser hos Teknologisk Institut. Kommunen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik har været med til at fastlægge undersøgelsernes art og omfang. Undersøgelserne starter den 17. oktober.

 

Kommunen har siden 2. september modtaget i alt 13 beboerhenvendelser, heraf 2 hvor beboerne oplyser, at de ikke har nogen sygdomssymptomer. De øvrige henvendelser handler om forskellige sygdomssymptomer af varierende karakter. Administrationen har hovedsagelig kunnet foreslå beboerne at gå til egen læge. 3B, der tidligere har givet de beboere, der er syge, tilbud om genhusning, har i perioden givet 4 tilbud, hvoraf den ene har accepteret en anden bolig i Egedalsvænge, når den nye bolig er undersøgt. 3B arbejder fortsat på at finde løsninger for de 3 øvrige beboere.

 

Administrationen har aftalt møde med Styrelsen for Patientsikkerhed til den 27. oktober. Administrationen er endvidere bekendt med, at der planlægges møde mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik med henblik på at drøfte og koordinere den lægefaglige vurdering.

 

3B er i gang med at vælge en ny ekstern rådgiver. Administrationen har ligeledes besluttet at indgå aftale med en ekstern rådgiver med speciale i ventilation og indeklima.

 

Kommunen deltog med 2 repræsentanter til beboermødet i Egedalsvænge den 11. oktober. Ca. 50 engagerede beboere var mødt op, de fleste gengangere fra sidste møde.

 

Teknologisk Institut var inviteret til mødet og de redegjorde for de undersøgelser, de som uvildige eksperter havde foretaget og skulle foretage. Beboerne havde mange spørgsmål til Teknologisk institut, der sagligt og klart redegjorde for sagens udfordringer og kompleksitet. Beboerne var tilfredse med, at Teknologisk Institut deltog og med tilsagnet om, at Styrelsen for Patientsikkerhed ville deltage i næste beboerinformationsmøde om 2 – 3 uger.

 

Kommunens repræsentanter havde mulighed for at redegøre for Byrådets engagement i sagen og for de beslutninger, kommunen har truffet med hensyn til nedsættelse af task force, gennemførelse af møderække med 3B, forslag om etablering af hotline, beboerinddragelse og møde med Styrelsen for Patientsikkerhed. Kommunens repræsentanter redegjorde endvidere for den type af henvendelser, kommunen har modtaget fra beboerne, fra de praktiserende læger og fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Byfornyelsesloven m.fl.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.233 - Ansøgning om dispensation fra styrelsesvedtægten for dagtilbud

Sagsnr.: 16/25917

 

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ansøgning fra Børnehusene Fredensborgs bestyrelse om dispensation for valg til bestyrelsen for perioden efterår 2016 – efterår 2018.

Sagsfremstilling og økonomi

Børnehusene Fredensborg og Børnehusene Endrup blev pr. 1. november 2015 sammenlagt til en Områdeinstitution med navnet Børnehusene Fredensborg. I den forbindelse valgte de 2 områdebestyrelser, at have valg til bestyrelsen i begge områdeinstitutionerne. Der blev herefter etableret én samlet Områdebestyrelse og konstitueret en formand.

 

Områdebestyrelsen består i dag af 18 forældrevalgte medlemmer samt 6 medarbejderrepræsentanter gældende for perioden november 2015 - november 2016.

 

Børnehusene Fredensborg har i dag 12 institutioner. Områdebestyrelsen ønsker at lave forsøg med afholdelse af valg i alle institutionerne, således der vælges én forældrerepræsentant i hver institution i stedet for det foreskrevne i styrelsesvedtægten, hvor § 3 stk. 2 siger at ” der vælges op til ni forældrerepræsentanter for områdeinstitutionen”.

 

I de kommende to år, hvor bestyrelsen fortsat arbejder med at udvikle den samlede områdeinstitution, ønsker den nuværende områdebestyrelse at give plads til en bred repræsentation på 12 forældre. Således vil alle institutioner være repræsenteret af forældre til at bringe det særlige præg, egne udfordringer og egne styrker, som de enkelte institutioner har. Det skal bidrage til at udvikle den samlede områdeinstitution.

 

Dispensationsansøgning er vedlagt som bilag (bilag 1).

 

Den nuværende områdebestyrelse har besluttet, at alle

Bestyrelsesmedlemmer er på valg i efteråret 2016.

 

For medarbejderrepræsentanterne vil der ved det kommende valg, blive valgt én medarbejderrepræsentant fra hver aldersgruppe, sådan som det står i styrelsesvedtægten.

 

Dispensationsansøgningen gælder således alene i forhold til valget af forældre i en to-årig periode fra efterår 2016 til efterår 2018.

 

Valgene i de enkelte huse vil blive afviklet efter øvrige gældende valgregler i Styrelsesvedtægterne.

 

Administrationens bemærkning.

Administrationen anbefaler, at dispensationsansøgningen imødekommes for at understøtte det fortsatte arbejde med udvikling af én områdeinstitution i Børnehusene Fredensborg.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Styrelsesvedtægten for dagtilbud

Kompetence

Byrådet.

Elektroniske bilag

Ansøgning om dispensation fra styrelsesvedtægten fra Børnehusene Fredensborgs bestyrelse

Indstilling

  1. At der gives dispensation for styrelsesvedtægten til Børnehusene Fredensborgs bestyrelse for perioden efterår 2016 til efterår 2018.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 03-10-2016

Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Anbefaler Børne –og Skoleudvalgets indstilling.

Nr.234 - Orientering om Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Sagsnr.: 16/24697

 

Beslutningstema

Orientering om forligspartiernes godkendelse af Nationalpark Kongernes Nordsjælland og det videre forløb.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet er senest orienteret om sagen på byrådsmødet den 24. november 2014.


Den 30. august 2016 godkendte forligskredsen bag nationalparkerne forslaget til Nationalpark Kongernes Nordsjælland.


Baggrund

Godkendelsen er den foreløbige kulmination på 13 års arbejde med etablering af nationalparken, hvor byråd, landbrugsorganisationer, lodsejerrepræsentanter, grønne organisationer og aktive borgere har været involveret. Dermed får Nordsjælland den 5. og foreløbigt sidste nationalpark i Danmark.


Der har været flere forslag undervejs, og det forslag, der nu er godkendt af forligspartierne, blev fremsendt til ministeren i december 2014.


Forslaget adskiller sig fra de øvrige danske nationalparker ved, at der har været fuld frivillighed for lodsejere med jordtilliggende om at blive en del af parken. I alt er der ca. 200 lodsejere, der har ønsket at være med, heraf ca. 50 i Fredensborg kommune.


Fordi frivilligheden har været et krav fra forligspartierne, er forbindelserne mellem de store statsejede arealer visse steder meget smalle. Derfor har forligskredsen lagt vægt på, at nationalparken skal udvikle sig med tiden, så den bliver mere sammenhængende ved at flere lodsejere tilslutter sig. Forligspartierne peger på kommunernes rolle i den forbindelse.


Hvad sker der på kort sigt?

Forligspartiernes godkendelse af Nationalpark Kongernes Nordsjælland vil blive markeret for de implicerede parter.  Der vil blive taget stilling til form og indhold heraf på møde i september.


Hvad sker derpå langt sigt?

Efter forligspartiernes godkendelse udarbejder Naturstyrelsen en bekendtgørelse om Nationalpark Kongernes Nordsjælland, som beskriver formål og afgrænsning samt sætter mål for parkens udvikling. Desuden etableres en nationalparkfond, som skal sikre nationalparkens udvikling og ledes af en bestyrelse, som Miljøministeren udpeger.


Det forventes, at nationalparken bliver indviet i 2018.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om nationalparker

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Intet særskilt

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-10-2016

Udvalget anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Bilag

Nr.235 - Indeklimasag, Mellemengen, Kokkedal

Sagsnr.: 16/22186

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal træffe beslutning om et forbud mod beboelse i en lejlighed med fugt og skimmelsvamp.

Sagsfremstilling og økonomi

Sagen vedrører kondemnering af en lejlighed, hvor en vandskade i badeværelset har medført omfattende problemer med fugt og skimmelsvamp. Kompetence til at træffe afgørelse i sådanne sager ligger i Økonomiudvalget. Administrationen har dog truffet en afgørelse om øjeblikkelig genhusning, grundet mistanke om sundhedsfare for beboerne.


Der er tale om en ejerlejlighed som er udlejet til en enlig mor med 5 børn.

Administrationen blev bekendt med forholdet via ejerforeningens formand, som kontaktede kommunen med bekymring om indeklimaproblemerne samt om skader på bygningen, herunder lejligheden nedenunder.

Administrationen besigtigede lejligheden på grundlag af en invitation fra beboeren, der lejer lejligheden. Administrationen kunne umiddelbart konstatere betydelige indeklimaproblemer, og eftersom lejligheden blandt andet var beboet med små børn på 2 og 3 år vurderede administrationen at der var begrundet mistanke om nærliggende sundhedsfare. Administrationen traf derfor beslutning om en midlertidig erstatningsbolig hurtigst muligt.

Administrationen har efterfølgende besigtiget lejligheden igen på grundlag af en invitation fra ejerne af lejligheden, hvor de redegjorde for udbedring af skaderne og renovering af lejligheden. Administrationen kunne konstatere, at arbejderne var påbegyndt, og at der fortsat var tale om omfattende skader.


Lovgivning

Byfornyelseslovens kondemneringsregler betyder, at kommunen kan meddele et forbud mod beboelse når der er tale om nærliggende sundhedsfare. Kommunen skal sørge for genhusning af beboerne, og kan få op til halvdelen af udgifterne refunderet af statens byfornyelsesmidler.

Byggelovens vedligeholdelsesregler betyder, at kommunen kan meddele et påbud til ejerne om at udbedre skaderne. Administrationen har meddelt et sådant påbud.


Genhusning

Administrationen havde meget svært ved at finde en midlertidig erstatningsbolig, men det er lykkede at indgå en aftale med et boligselskab om leje af en almen bolig i 3 måneder.


Det videre forløb

Ejerne af lejligheden er (med hjemmel i byggeloven) pålagt at udbedre skaderne, og arbejdet er påbegyndt. Ejerne renoverer badeværelset, køkkenet og alle gulve i lejligheden. I den forbindelse udbedrer de skader på bygningen, og sørger for optørring så der ikke opstår nye skader.

Der er udsigt til, at arbejdet med at udbedre skaderne på lejligheden kan løses indenfor den midlertidige genhusningsperiode på 3 måneder, hvorefter kommunen kan ophæve forbuddet, og familien kan flytte tilbage. Hvis arbejdet ikke kan afsluttes indenfor 3 måneder foreslår administrationen, at kommunen fortsat sørger for en midlertidig genhusning fremfor en permanent løsning. Hvis det, mod forventning, viser sig at ejerne ikke afslutter udbedringerne af skaderne indenfor 6 måneder, vil sagen blive forelagt Økonomiudvalget til ny beslutning.


Med hensyn til skaderne på øvrige dele af bygningen, herunder lejligheden nedenunder, kan administrationen oplyse, at ejerforeningen også er påbegyndt udbedring af skaderne. Dette forhold er ikke omfattet af byfornyelseslovens regler, men kun af byggeloven.


Administrationen orienterer om sagens aktuelle status på udvalgets møde.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Byfornyelseslovens kondemneringsregler.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At kommunen, grundet nærliggende sundhedsfare, nedlægger forbud mod beboelse i lejligheden Mellemengen 7, 2. th., indtil skaderne er udbedret.
  2. At kommunen sørger for midlertidig genhusning af beboerne.
  3. At spørgsmålet om genhusning revurderes i tilfælde af, at udbedringen af skaderne ikke afsluttes indenfor 6 måneder.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-10-2016

Udvalget anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Godkender Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.236 - Fredensborg Kommuneplan 2017

Sagsnr.: 16/20235

 

Beslutningstema

Udvalget skal godkende rammer, indhold og proces for Kommuneplan 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Indledning og baggrund

En kommuneplan dækker en 12 års periode, men skal revideres hvert fjerde år. Processen følger byrådsperioden og næste kommuneplanrevision skal derfor finde sted og vedtages inden udgangen af 2017. Revisionsmetode og hovedlinjerne for indholdet af kommuneplanrevisionen fastlægges i planstrategien, som udarbejdes i første halvdel af en byrådsperiode, og selve kommuneplanen er således udtryk for den konkrete udmøntning af de planlægningsmæssige mål fra planstrategien.

 

Ved Byrådets vedtagelse af Plan- og Agenda 21-strategi 2015-2020 ”Fremtidens Fredensborg Kommune” besluttede Byrådet, at der skal foretages en delvis revision af ”Fredensborg Kommuneplan 2013”. Udgangspunktet for revisionen er de visioner og indsatser, som planstrategien beskriver for hvert af bysamfundene og landområdet.

 

Kommuneplanen skal derudover opfylde en række statslige krav som fremgår af ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægning 2017”. Kravene i gældende ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægning 2017” er altovervejende allerede opfyldt i den nuværende kommuneplan.

 

Regeringen har i juni 2016 indgået en politisk aftale om en ny planlov. Det blev i den forbindelse annonceret, at lovforslag om en ny planlov forventedes fremsat i oktober 2016 med henblik på ikrafttrædelse i januar 2017. Ligeledes blev det annonceret, at der i forlængelse af en ny planlov ville bliver offentliggjort en ny oversigt over statslige interesser i kommunernes planlægning. Det er i skrivende stund uklart, om lovforslaget om ny planlov når at blive færdigbehandlet til ikrafttræden i januar 2017.

 

Regeringen har endvidere annonceret en revision af Fingerplan 2013. Fingerplanen vil blive revideret i to spor, hvor spor 1 omhandler afgrænsede påtrængende ændringer, mens spor 2 omhandler mere grundlæggende ændringer. Samtlige kommuner har i maj 2016 kunnet indgive ønsker til revisionens spor 1. Fredensborg Kommune har indgivet ønsker om fire afgrænsede ændringer. Det drejer sig om ændring af kystkile mellem Nivå og Kokkedal, udvikling af Karlebo Landsby, byafrundning ved Fredensborg by samt naturbørnehave i kystkile ved Nivå. Administrationen har i august været til møde i Erhvervsstyrelsen til drøftelse af kommunens ønsker. Erhvervsstyrelsen har efterfølgende meldt tilbage, at Kommunens ønsker formentlig ikke medtages i revisionens spor 1, men enten håndteres i spor 2, eller konkret i kommuneplanlægningen.

 

I revisionen af kommuneplanen ønsker administrationen ud over ovennævnte at justere og revidere eksisterende retningslinjer, arealudpegninger og rammer for det åbne land. Dette skal medvirke til at forenkle og tydeliggøre, hvad der gælder for det åbne land. Samtidig er det ønsket, at indarbejde kommunens landskabskarakterkortlægning fra 2013.

 

Temaerne i revisionen af kommuneplanen kan således opdeles som følger:

 

·         Temaer afledt af ”Fremtidens Fredensborg Kommune” Byrådets Plan- og Agenda 21-strategi 2015-2020.

·         Temaer afledt af statslige krav og lovgivning.

·         Temaer afledt af administrative ønsker om forenklinger.

 

Indarbejdelse af registrering af kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger

I 2014 blev der foretaget en SAVE-registreringen af kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger i Fredensborg Kommune. Af planstrategien ”Fremtidens Fredensborg Kommune” fremgår det, at resultatet af SAVE-registreringen skal indarbejdes i Kommuneplanen. Udpegningen af kulturmiljøer vil indgå på lige fod med de øvrige temaer, som indgår i kommuneplanrevisionen.

 

Da udpegningen af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen imidlertid kan have væsentlige direkte konsekvenser for de enkelte bygningsejere - eksempelvis i forhold til muligheden for nedrivning – bør der sikres særlig opmærksomhed og synlighed omkring udpegningen. Derfor foreslås det, at udpegningen sker i en særskilt kommuneplanproces i form af et kommuneplantillæg. Derved bliver der en særskilt høring med mulighed for kommunikation og dialog direkte med ejerne af bevaringsværdige ejendomme. Processen for et kommuneplantillæg tænkes forskudt fra den øvrige kommuneplanrevision, således at et tillæg med udpegning af bevaringsværdige bygninger vedtages forud for vedtagelse af den samlede ”Fredensborg Kommuneplan 2017”.

 

Organisering

Kommuneplanarbejdet er administrativt forankret i Center for Byudvikling, Miljø og Erhverv, og politisk forankret i Økonomiudvalget. Kommuneplanen behandles i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Formidling

”Forslag til Fredensborg Kommuneplan 2017” vil blive fremlagt i offentlig høring i 8 uger. I perioden vil der blive afholdt et borgermøde.

 

Kommuneplanen udarbejdes som trykt dokument og som PDF dokument, der kan læses på kommunens hjemmeside.

 

Idet der er tale om en temarevision, hvor store dele af ”Fredensborg Kommuneplan 2013” bliver videreført uændret, beholdes den eksisterende struktur og layout i videst muligt omfang. Nye temaer, ændringer og præciseringer tænkes således indarbejdet i det eksisterende kommuneplandokument.

 

Udover at kommuneplanen formidles som trykt udgave/ PDF vurderes mulighederne for, at dele af kommuneplanen ligeledes formidles som digital kommuneplan i kommunens Borger WebGIS-løsning. Eksempelvis vurderes mulighederne for at gøre kommuneplanrammerne fuldt digitale. I dag er det kun muligt at se rammeområdernes arealmæssige afgrænsning, mens det ikke er muligt at se de konkrete bestemmelser.

 

Tidsplan

Igangsætning af kommuneplanrevisionen behandles politisk i oktober. ”Forslag til Fredensborg Kommuneplan 2017” udarbejdes i perioden oktober 2016 til marts 2017 med henblik på politisk vedtagelse i april 2017. Kommuneplanforslaget fremlægges efterfølgende i 8 ugers offentlig høring i perioden maj til juli. Endelig politisk behandling af Kommuneplan 2017 sker september 2017 og kommuneplanen offentliggøres herefter i oktober 2017.

 

Tidsplanen fremgår af bilag.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planlovens § 11a

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At redegørelse om indhold, proces og tidsplan for Kommuneplan 2017 godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-10-2016

Udvalget anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Godkender Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.237 - Forslag til tillæg nr. 7 til spildevandsplan 2011-2020

Sagsnr.: 16/25194

 

Beslutningstema

Godkendelse af at tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 sendes i offentlig høring. 

Sagsfremstilling og økonomi

Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020, drejer sig om Asminderødhave 29 i Fredensborg. Tillægget omfatter kloakering af 94 ejendomme. På arealet lå tidligere Asminderød Skole. I dag er området blevet byggemodnet af firmaet Lind & Risør A/S. Administrationen ønsker med dette tillæg, at området bliver udlagt som spildevandskloakeret med nedsivning af tag- og vejvand.

Området er inddelt i tre mindre områder (delområder), der hver har fået sin kloakoplandsbetegnelse, da de adskiller sig fra hinanden, ved at have forskellige ejerskabsforhold til nedsivningsanlæg og kloakledninger. For den fremtidige administration af spildevandsforholdene, er det hensigtsmæssigt, at delområderne tildeles hvert sit kloakopland.

De berørte ejendomme ligger alle indenfor udlagte kloakområder, som derfor er blevet kloakeret. Kloakeringsformen indebærer nedsivning af tagvand og vejvand, hvilket medvirker til at sikre Fredensborg mod oversvømmelser i fremtiden, når nedbørsmønstret på sigt forventes at udvikle sig i kraftigere retning.


Tillæg til spildevandsplan

Da området har ændret anvendelse fra en skole, til et boligområde med ændret kloakeringsform, har forvaltningen udarbejdet tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020. Tillægget er udarbejdet med henblik på at få lovliggjort ændringerne, og få det korrekte administrationsgrundlag for området, særligt i forhold til at få præciseret grundejernes pligt til selv at drive dele af regnvandssystemet.

Kloakering af området

Ved kloakering af delområderne, har Fredensborg Forsyning A/S omlagt en hovedspildevandsledning, for at undgå, at forsyningen har kloakledninger beliggende på privat ejendom. Ledningen ligger nu i en privat fællesvej og er tinglyst mht. fremtidig adgangsmulighed mv.

 

Kloakeringen af de tre delområder er sket på privat foranledning, med efterfølgende delvis overtagelse af kloakkerne af Fredensborg Forsyning A/S.

 

Alle spildevandsledninger frem til skel er ejet af Fredensborg Forsyning A/S. I et af delområderne ejer Fredensborg Forsyning A/S regnvandssystemet med tilhørende regnvandsbassin, som har afløb til Grønholtåens Sidetilløb. I de to andre delområder ejer grundejerne/grundejerforeningen anlæg til afledning og nedsivning af regnvand.

 

Afledning af regnvand
Områdets afledning af regnvand er indrettet således, at oversvømmelser under regn ikke vil optræde hyppigere end hvert 5. år, og at ejendommene ikke vil blive oversvømmet ved en 20. års hændelse. Sikkerheden mod oversvømmelser under regn, er således højere end forudsat i Fredensborg Kommunes klimatilpasningsplan.

 

Spildevandsrensning

Spildevandet fra området ledes til Fredensborg Renseanlæg, hvorfra det udledes til Grønholt Å og i sidste ende i Nivå Bugt.

 

Privat spildevandslaug
Fredensborg Kommune har, som Miljøbeskyttelsesloven kræver det, sikret, at der på alle relevante ejendomme tinglyses servitutter, der sikrer, at de private dele af kloaksystemet og nedsivningsanlæggene bliver drevet forsvarligt.

 

Tilladelse til nedsivning af regnvand
Fredensborg Kommune har meddelt grundejerforeningen tilladelse til nedsivning af regnvand fra de arealer som grundejerforeningen er ansvarlig for.

Den videre proces omkring tillægget er, at forslaget sendes i 8 ugers offentlig høring. Herefter samles der op på kommentarer og de indsigelser, der måtte være kommet i høringsperioden. Det endelige tillæg til spildevandsplan 2011-2020 forlægges derefter til politisk godkendelse.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven - jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015 om miljøbeskyttelse.
Spildevandsbekendtgørelsen - jf. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Kommunen annoncerer på kommunens hjemmeside, at forslag til tillæg 7 sendes i offentlig høring. Forslaget bliver desuden sendt til de berørte grundejere og relevante interesseorganisationer samt Naturstyrelsen. 

Indstilling

  1. At forslag til tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 sendes i offentlig høring.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-10-2016

Udvalget anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.238 - Forslag til lokalplan K105 - Egedal byens hus og Bygrønning

Sagsnr.: 16/11275

 

Beslutningstema

Byrådet skal træffe beslutning om offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan K105 – Egedal byens hus og Bygrønning.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede i 2015, at Egedal byens hus i Kokkedal skal etableres ved Medborgerhuset Egedal på Egedalsvej 2. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget godkendte den 1. juni 2016 principperne for et lokalplanforslag for Egedal byens hus og Bygrønning i Kokkedal.

 

Områdets beliggenhed

Lokalplanområdet ligger i byzone i den centrale del af Kokkedal og udgør ca. 7,2 ha. I dag står bygningen Egedal som en markant og bevaringsværdig bygning og som centrum i det parklignende landskab i det centrale Kokkedal, som strækker sig fra Egedal til syd for Egedal Kirke.  Det grønne landskab er veldefineret og rumligt afgrænset dels af byggeri og dels af beplantning af skovlignende karakter.

Medborgerhuset Egedal og Egedal Kirke ligger i ca. kote 12 og landskabet mellem de to bebyggelser danner en veldefineret skålsænkning på omkring 2,5 meter.

 

Lokalplanens grundlag

Lokalplanen K105 skal muliggøre et nyt byggeri i tilknytning til det eksisterende Medborgerhus Egedal, som samlet set skal rumme Egedal byens hus.

Fredensborg Kommune har i 2014 gennemført en registrering af bevaringsværdier af enkeltbygninger samt kortlægning af kulturmiljøer. Bygningen Egedal fik i den forbindelse en høj bevaringsværdi, og området omkring Egedal og de Brønsholmsdalske fabrikker er registreret som Kulturmiljø, hvor det er vurderet, at området er sårbart overfor yderligere bebyggelse. Den centrale del af Kokkedal indgår endvidere i projektet Klimatilpasning Kokkedal (KIK) og byens hus kobler sig til projektet ved at tænke lokal afledning af regnvand (LAR) ind i det store projekt.

 

Kulturmiljø og bygningsbevaring

Formålet med kortlægningen af de bebyggede kulturmiljøer, er blandt andet at skabe større forståelse og kendskab til bevaringsværdier og kulturarv i Fredensborg Kommune. Dermed er der skabt et bedre grundlag for lokalplanlægningen, som tager udgangspunkt i de eksisterende landskabelige, kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter.

 

Bæredygtighed

I henhold til kommunens Klimatilpasningsplan 2014-2017 er det bl.a. kommunens målsætning at regnen skal blive, hvor den falder – nedsives eller bruges rekreativt (Lokal Afledning af Regnvand – LAR).

Bygrønningen er en central del af projektet Klimatilpasning Kokkedal. Vand fra de øvre dele af Kokkedal ledes til bygrønningen, hvor det forsinkes og bortledes. Området bevares som et offentligt åbent område med mulighed for friluftsaktiviteter samtidig med der åbnes mulighed for etablering af tekniske løsning til LAR.

Bæredygtighed er indarbejdet i lokalplanforslaget på følgende måde:

•      Der udføres lokal afledning af regnvand (LAR) for Medborgerhuset Egedal, det nye byggeri og de befæstede arealer i relation til bebyggelsen.

•      LAR løsningen arbejdes sammen med løsningerne i Klimatilpasningsprojektet Kokkedal.

•      Endvidere er der planlagt for vedvarende energi, som varmeenergikilde til Egedal byens hus.

 

Dispositionsforslag for Egedal byens hus

Disposition for Egedal byens hus fremgår af sag nr. 189 - Godkendelse af dispositionsforslag og byggeprogram for Egedal byens hus.

Lokalplanforslaget skal sikre mulighed for etablering Egedal byens hus med et byggeri på op til 500 m2 inkl. det eksisterende Egedal.

 

Det nye byggeri nedgraves 0,9 meter i forhold til eksisterende terræn for at opnå bedst mulig tilgængelighed samt synergi mellem den eksisterende bebyggelse og det nye byggeri.

 

Med den øgede kapacitet i Egedal byens hus er der beregnet et behov for 24 parkeringspladser heraf 2 handicap pladser, der placeres maksimalt 30 meter fra hovedindgangen, samt 20 cykelparkeringspladser.

De nye parkeringspladser etableres nord for den sydlige del af Egedalsvej. 

 

Anden lovgivning

Kirkebyggelinje

Egedal Kirke afkaster en kirkebyggelinje på 300 meter. Formålet er at beskytte kirken mod, at der opføres bebyggelse med en højde på over 8,5 meter inden for beskyttelseslinjen.

Nyt byggeri ved Medborgerhuset Egedal må af hensyn til Egedal Kirke ikke bygges højere end 8,5 meter målt fra det i forbindelse med byggeriet fastlagte niveauplan.

 

Skovbyggelinje

Fredsskoven afkaster en skovbyggelinje på 300 meter. Formålet med skovbyggelinjen er at sikre skovens værdi som landskabselement samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder fir plante- og dyreliv og beskytte skoven mod blæst.

Byggeri ved Egedal vil kræve en dispensation fra byggelinjen.

 

Lokalplanforslagets bestemmelser

Lokalplanen fastsætter en række bestemmelser der blandt andet har til formål, at

·         giver mulighed for et samlet bebygget areal på op til i alt 500 m2 ved Egedal. (Den eksisterende bebyggelse ved Egedal er inkluderet i de 500 m2, så det er muligt at genopbygge en bygning på stedet i tilfælde af f.eks. brand.)

·         gøre det muligt at etablere en tilbygning til Egedal under hensyn til den eksisterende og bevaringsværdige bygning,

·         sikre bevarelse af kulturmiljøet med Egedal og de Brønsholmsdalske fabrikker samt

·         sikre mulighed for tekniske løsninger til håndtering af regnvand.

 

Lokalplanen skal sikre, at værdierne i den eksisterende bebyggelse Egedal bevares samt styrkes igennem bedre tilgængelighed. Lokalplanen er endvidere med til at bevare resterne af kulturmiljøet omkring de Brønsholmsdalske fabrikker ved at sikre det eksisterende haveanlæg nord for Egedal og bygrønningen syd herfor som et samlet grønt parkområde i Kokkedal. Lokalplanen sikre endvidere mulighed for etablering af tekniske anlæg til forsinkelses- og nedsivningsarealer, der er en del af det samlede klimatilpasningsprojekt i Kokkedal og som skal sikre Kokkedal mod oversvømmelse i forbindelse med store regnhændelser.

 

Relation til overordnede planer og strategier

Lokalplanforslaget for nyt byggeri i tilknytning til bygningsanlægget Egedal er i overensstemmelse med Kommuneplan 2013.

 

Lokalplanforslaget er tillige i overensstemmelse med Plan- og Agenda 21-strategien for Fremtidens Fredensborg Kommune. Lokalplanforslaget muliggør udmøntning af strategiens indsats om etablering af et byens hus.

 

Endvidere er lokalplanforslaget for Egedal byens hus i overensstemmelse med de overordnede standpunkter i Fredensborg Kommunes Arkitekturpolitik.

 

Eksisterende byplanvedtægt

Dele af området er i dag omfattet af Byplanvedtægt 6 for del af Kokkedal vest. Der er dog ingen bestemmelser, der omfatter ejendommen Egedal, så i dag er Egedal alene reguleret med rammebestemmelserne i Kommuneplan 2013. Den sydlige del af Bygrønningen er omfattet af Lokalplan 41 Holmegårdsvej syd.

 

Med endelig vedtagelse af nærværende lokalplan aflyses Byplanvedtægt 6 og Lokalplan 41 for de områder, der er omfattet af den nye lokalplan K105

 

Miljøvurdering

Fredensborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens § 3, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget, idet planforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

 

Bruger- og borgerinddragelse

I forbindelse med høringen af lokalplanforslaget bliver der afholdt borgermøde i Medborgerhuset Egedal, Egedalsvej 2 i Kokkedal. Dato forventes udmeldt på udvalgsmødet den 4. oktober 2016.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planlovens kapitel 5 om lokalplanlægning.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Lokalplanforslaget åbner mulighed for at skabe et miljø, hvor Kokkedals borgere kan mødes på tværs af køn, alder og etnicitet. En ny lokalplan vil desuden skabe mulighed for handicapvenlige og sundhedsmæssige samt miljømæssige gunstige forhold ved ejendommen Egedal.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Forslag til Lokalplan K105 – Egedal byens hus og Bygrønning offentliggøres i 8 uger.

Indstilling

  1. At Forslag til lokalplan K105 vedtages til fremlæggelse i offentlig høring.
  2. At der ikke foretages en egentlig miljøvurdering efter miljøvurderingsloven.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-10-2016

Administrations indstillinger vedtaget.

Hanne Berg (F) tager dog forbehold.


Der afholdes borgermøde den 22. november 2016 fra kl. 17.00-18.30 i Egedal byens hus.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.239 - Forslag til gebyrer/takster for erhvervsaffald gældende for 2017

Sagsnr.: 10/45603

 

Beslutningstema

Godkendelse af forslag til gebyrer/takster for erhvervsaffald gældende for 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I henhold til miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen årligt fastsætte gebyrer for affaldsordninger for erhverv. Gebyrerne dækker affaldshåndtering, affaldsplanlægning samt etablering, drift og administration af affaldsordningerne. Som udgangspunkt skal affaldsordninger hvile økonomisk i sig selv over en årrække.

Administrationen har følgende bemærkninger til de enkelte gebyrer/takster for erhverv, der omfatter følgende ordninger:


Grundgebyr

Taksten omfatter og skal dække kommunens administrationsudgifter til opgaver i forbindelse med udarbejdelse af affaldsplaner, regulativer, anvisningsordninger, information, mm.. Gebyret dækker endvidere kommunens udgifter til den nationale regulativdatabase og det nationale affaldsdatasystem, der administreres af Miljøstyrelsen samt udgifter til behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af grundgebyret.

I henhold til Affaldsbekendtgørelsen skal grundgebyret opkræves hos alle opkrævningsberettigede virksomheder, dvs. alle virksomheder med en omsætning på over 300.000 kr. Bestemte brancher (bekendtgørelsens bilag 8) og virksomhedsformer (bekendtgørelsens bilag 9) er fortsat fritaget som det har været gældende i perioden fra 2010-2016.

Det betyder, at der i Fredensborg Kommune opkræves grundgebyr hos 1.831 virksomheder, mens ca. 3.933 virksomheder fritages på forhånd.

De opkrævningsberettigede virksomheder kan dog ifølge bekendtgørelsen søge specifikt om fritagelse herfor. Det betyder, at der fortsat er en del sagsbehandling vedr. ansøgninger om fritagelse for betaling af erhvervsaffaldsgebyrer for 2016 (ca. 300-400 stk. ansøgninger inkl. skriftlige henvendelser).


Regnskabet for grundgebyret for 2015 fremgår nedenfor:

Ydelse

Indtægter

Udgifter

Gebyrer fra ca. 1.400 virksomheder

723.700

 

Fredensborg Affald opkrævning og administration

 

295.000

Renoweb, abonnement samt brug af IT-system

 

46.642

Norfors, kapacitetsbidrag

 

81.172

Miljøstyrelsens regulativdatabase og affaldsregister

 

70.000

Behandling af ansøgninger (FK)

 

230.886

Balance

723.700

723.700

Alle beløb i kr og excl. moms.


Behandling af ansøgninger er tids- og ressourcekrævende og de nuværende indtægter fra grundgebyret svarende til ca. 230.000 kr/år nogenlunde dækker de administrative ressourcer, der er nødvendige til at løse opgaven. Taksten har været reguleret med små stigninger i 2014-2016 og foreslås uændret i 2017.



Virksomhedstype

Takst 2014

Takst 2015

Takst 2016

Takst 2017

Alle virksomheder

445,0

495,0

525,0

525,0

 Alle beløb i kr og excl. moms.

Fredensborg Kommune ligger under den gennemsnitlige gebyrstørrelse for erhverv for 2017 sammenlignet med nabokommuner for 2016 (Allerød: 813 kr, Hørsholm: 457 kr, Helsingør: 580 kr og Rudersdal: 500 kr, alle beløb er eks. moms). Gebyrerne i Hørsholm og Rudersdal kommuner er omfattet af en politisk vedtaget administrationspraksis, der betyder, at virksomhederne ikke kan ansøge om at blive fritaget for betaling af gebyret, med begrundelse ”ingen affaldsproduktion”. 


Dagrenovation

Taksten for dagrenovation omfatter afhentning af sække / minicontainere til dagrenovation 1 gang om ugen. Dette punkt behandles under gebyrer for husholdningsaffald (dagrenovation), der behandles politisk i december 2016.


Genbrugsplads og farligt affald

Taksten for genbrugsplads giver den enkelte virksomhed ret til at benytte kommunernes genbrugspladser.

Endvidere har den enkelte virksomhed ret til at aflevere farligt affald op til 200 kg/år.

Ordningen er en frivillig tilmeldeordning og administreres af Norfors. I henhold til Affaldsbekendtgørelsen skal genbrugspladsgebyr, herunder gebyr for farligt affald fortsat kun opkræves hos virksomheder, der tilmelder sig genbrugspladsordningen.

 

Siden 1. januar 2013 har kommunerne haft åbnet for adgang til genbrugspladserne for virksomheder på tværs af kommunegrænserne i hele landet.

 

Derfor indførte Norfors og I/S-kommunerne et fælles koncept for genbrugspladserne, der tog højde for erhvervslivets adgang på tværs af kommunegrænserne. En del af det fælles koncept er, at tilmeldingen til genbrugspladsordningen sker via tegning af et abonnement for hele året.

Taksterne for 2017 er udarbejdet af Norfors på baggrund af udgifterne i 2015 samt prognosen for 2016’s første 6 måneder, hvor der forventes, at affaldsmængderne i 2016 stiger med 5 % i forhold til 2015. Der budgetteres for 2017 med at mængderne vil stige yderligere med 4 %.

Siden 1. september 2015 er åbningstiderne på samtlige 6 pladser udvidet med ca. 30 % eller 15 timer/ugen, således at der er adgang til pladserne fra kl. 07.00 - 18.00 på alle hverdage.

Det er Norfors vurdering, at taksterne for erhverv bør stige med 1 % i 2017 (inflationssikring).

Norfors bestyrelse behandlede og godkendte takster for brug af genbrugspladserne for både erhverv og husholdninger d. 13. september 2016. Taksterne skal tillige godkendes af kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner.

Gebyret for adgang til genbrugspladsen, der inklusive bidrag til farligt affald, er frivillig og afspejler de enkelte virksomhedstypers anvendelse af pladserne. 

Virksomhedstype

Antal i 2016 *

Takst 2015

Takst 2016

Takst 2017

Øvrige virksomheder

600

800

815

825

Håndværkere (0-1 ansatte)

150

4.800

4.895

4.945

Håndværkere (2-10 ansatte)

100

9.500

9.690

9.790

Håndværkere (over 10 ansatte)

30

12.600

12.850

12.980

Månedsbillet

100

---

 1.000

1.010

Alle beløb i kr og excl. moms.

*Antal forventede tilmeldte virksomheder i Norfors fælleskoncept.

Månedsbillet

Norfors indførte fra 1. januar 2015 en månedsbillet, som alternativ til årsabonnementet, specielt virksomheder, der ikke har bopæl i området. I 2016 er der solgt ca. 100 månedsbilletter. 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen. 

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Der bliver udarbejdet materiale og et takstblad for erhvervsaffaldsgebyrer til kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At forslag til gebyrer for erhvervsaffald gældende for 2017 godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-10-2016

Udvalget anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.240 - Endelig vedtagelse af lokalplan H110 - For Havnevej 5-9, Humlebæk Havn

Sagsnr.: 16/22840

 

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan H110 for Havnevej 5-9, Gl. Humlebæk Havn samt tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Louisiana Museum har brug for kontorer og projektlokaler til det personale som udviklinger udstillinger, og der har ikke kunnet findes plads på selve museets grund. På baggrund af en ansøgning fra Louisiana besluttede Plan-, Miljø- og Klimaudvalget på mødet den 7. oktober 2014 at igangsætte arbejdet med en ny lokalplan.

Lokalplan H110 er udarbejdet i et samarbejde mellem Louisiana, Hasløv og Kjærsgaard som lokalplankonsulent samt administrationen.


Lokalplanområdet og omgivelserne

Louisianas byggeønske involverer alene museets ejendomme Havnevej 5-7. Bebyggelsen syd for Humlebæk Havn opleves imidlertid som en samlet helhed inklusiv den kommunale grund med bådhus samt roklub på Havnevej 9. Det nye Lokalplanområde udgøres derfor af alle ejendommene Havnevej 5-9.

Den nye lokalplan H110 skal sikre den arkitektoniske kvalitet, og det særlige bygningsmiljø som findes i området. Det betyder bl.a., at den nye personalebygning tænkes opført i bådhus-stil i lighed med områdets øvrige bygninger.

Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, administration, atalier i tilknytning til museum, gæstebolig (eksisterende), maritime fritidsformål, klubhuse samt bådhuse. Det er således ikke muligt at have publikumsorienteret aktiviteter i området som blandt andet ville kræve yderligere parkering.


Borgerinddragelse

I forbindelse med opstart af lokalplanarbejdet blev afholdt et møde hos Louisiana med repræsentanter fra Gl. Humlebæk Havn Støtteforening og Humlebæk Havneforening, hvor de foreløbige planer blev fremlagt. De to parter, som har størst interesse i Louisianas byggeønsker er havnen og Fredensborg Forsyning. De er i forløbet og senest i april 2016 forud for offentliggørelsen af lokalplanforslaget blevet orienteret om indholdet i det foreliggende projekt for en ny personalebygning.

Forslag til lokalplan H110 var i offentlig høring fra den 29. juni til den 24. august 2016. Der indkom i alt 5 høringssvar fra myndighed og foreninger.

  1. Foreningen Gl. Humlebæk Fiskelejerleje ved Jørgen Lund.
  2. Museum Nordsjælland ved Ole Lass Jensen.
  3. Humlebæk Havns Kanonerer ved Palle Tornvig Olsen.
  4. Kystdirektoratet ved Lone Møller Dupont.
  5. Andersen Advokater ved Birgitte B. Andersen for Humlebæk Havneforening og Gl. Humlebæk Havns støtteforening.

Høringssvarene drejer sig primært om bekymring for om byggeriet reducerer byggemulighederne på naboejendommene og bekymring for øget parkering i omkringliggende områder. De fem høringssvar samt notat med kort resumé er vedlagt som bilag.


Administrationens vurdering

De indkomne høringssvar giver efter administrationen vurdering ikke anledning til ændringer. Administrationen foreslår dog, at § 7 stk. 8 om bebyggelses omfang og placering tilføjes at ”Mindre tilbygninger, udhuse, skure og overdækninger er undtaget denne bestemmelse.”

Bestemmelsen i § 7 stk. 8 foreslås således ændret til -  ” Områdets bebyggelse skal opføres som længehuse, der placeres vinkelret på kysten. Mindre tilbygninger, udhuse, skure og overdækninger er undtaget denne bestemmelse.”

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvener.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanens vedtagelse vil blive annonceret og de berørte parter vil modtage brev om Fredensborg Kommune afgørelse.

Indstilling

  1. At lokalplan H110 for Havnevej 5-9, Gl. Humlebæk Havn samt tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med den tilføjelse der fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-10-2016

Udvalget anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.241 - Godkendelse af dispositionsforslag og byggeprogram for Egedal byens hus

Sagsnr.: 16/12797

 

Beslutningstema

Godkendelse af dispositionsforslag og byggeprogram.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund og status

Med vedtagelsen af budget 2016-19 besluttede Byrådet, at byens hus skulle etableres i forbindelse med medborgerhuset Egedal og afsatte hertil et anlægsbudget på 5 mio. kr.

 

Byens hus etableres som en tilbygning til det eksisterende Egedal. Arbejdet forløber planmæssigt. Med nærværende sag forelægges dispositionsforslag og byggeprogram for Egedal byens hus til godkendelse. Primo 2017 forelægges projektforslag, og i august 2018 forventes Egedal byens hus taget i brug.

 

Placeringen af byens hus ved Egedal kræver en ny lokalplan, der p.t. er under udarbejdelse. Parallelt hermed er en arbejdsgruppe i gang med den konkrete projektudvikling og -planlægning.

 

En separat politisk sag om offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan K105 for Egedal byens hus og Bygrønning behandles sideløbende med nærværende sag.

 

Grundlaget for dispositionsforslag og byggeprogram for Egedal byens hus

Dispositionsforslaget og byggeprogrammet bygger på pejlemærkerne i byrådets konsensuspapir vedrørende byens hus:

 

  • Visionen for byens hus er at skabe et kreativt samlingssted for alle borgere og foreninger, og at huset dermed ikke udelukkende skal være et foreningshus.
  • Byens hus skal rumme faciliteter primært til kreative og kulturelle aktiviteter samt fungere som mødested.
  • Byens hus ikke skal rumme idrætsfaciliteter og faciliteter til religiøse formål.

 

Gennem løbende brugerinddragelse med eksisterende og kommende brugere er ønsker og behov blevet kvalificeret. Sammenfattende gav den indledende brugerinddragelse den indsigt, at de potentielle brugere i højere grad efterspørger faciliteter, som på forskellig vis understøtter uformelle møder, frem for specialiserede kulturfaciliteter.

 

  • Selvorganiserede grupper (småbørnsfamilier, mødregrupper mv.) har et udbredt ønske om faciliteter, der kan fungere som uformelle møde-og aktivitetssteder i hverdagen, fx omkring en café. Kreative foreninger efterspørger faciliteter til aktiviteter som sang, dans, tegning, maling og syning. Studerende efterspørger læsepladser og studiemiljø
  • Der er ønske om multisal og værkstedsfaciliteter og kun i mindre grad en egentlig teatersal til større opsætninger.

 

Det eksisterende Egedal rummer i forvejen mødelokaler, værkstedsfaciliteter til kreative aktiviteter som tegning, maling og syning samt gode køkken-, lager- og toiletforhold, der tilsammen kan skabe rammerne for uformelle mødesteder.

 

På denne baggrund prioriteres anlægsmidlerne anvendt til at udbygge medborgerhuset med en multianvendelig sal samt et fælles ankomstområde.

 

Dispositionsforslaget er udvalgt af et bedømmelsesudvalg bestående af repræsentanter fra brugergruppen, byrådsmedlemmer samt direktør og administrative medarbejdere med ekspertise inden for bygninger og kultur samt en arkitektfaglig ekstern rådgiver. Dispositionsforslaget er efterfølgende kvalificeret ud fra bedømmelsesudvalgets kommentarer og fremlæggelser hermed til godkendelse.

 

Dispositionsforslag for Egedal byens hus

Byens hus kommer til at omfatte det eksisterende Egedal tilført nye faciliteter. Der er udarbejdet et dispositionsforslag jf. bilag, hvor Egedal udvides med en multianvendelig sal samt et fælles ankomstområde. Det eksisterende Egedal rummer i forvejen mange faciliteter og muligheder for uformelle mødesteder, værksteder samt gode køkken-, lager- og toiletforhold som gennem den fysisk sammenkobling med den nye bygning bliver en integreret del af det nye samlede Egedal byens hus.

 

Ankomstområde: Ankomstområdet er en ca. 25 m2 stor mellembygning, der forbinder den nye sal med det eksisterende bygningsanlæg. Mellembygningen udformes og placeres med henblik på at skabe størst mulig synergi i forhold til udnyttelse af eksisterende og nye faciliteter samt skabe sammenhæng herunder optimale tilgængelighedsforhold i fremtidens Egedal byens hus som helhed.

 

Multisalen på ca. 150 m2 vil give plads til bl.a. teater, dans, musik, forelæsninger etc. Og vil i det daglige fungere som et fællesrum/uformelt mødested for alle. Det vurderes at tilbygningen brandmæssigt godkendes til maksimum 150 personer.

 

Der foretages minimale og nødvendige ombygninger/tilpasninger af det eksisterende Egedal i forhold til det samlede fremtidige Egedal byens hus.

 

Tilbygningen placeres med en lille drejning i forhold til den eksisterende bygning, som er medvirkende til at tilbygningen indpasser sig landskabet samt giver en fin komposition mellem nyt og gammelt. Placeringen fremgår af situationsplan jf. bilag. Til- og mellembygning trækkes frem så der holdes en afstand på mindst 2 meter til den bagvedliggende bevaringsværdige havemur.

 

Man ankommer til huset fra et nyt parkeringsområde langs med den sydlige del af Egedalsvej ankommer og via den eksisterende indkørsel op til det eksisterende Egedal til venstre, en mellembygning i midten og multisalen til højre.

 

En ny plads udspændes mellem Egedal, de nye bygninger og et langstrakt udehus (renovation, haveredskaber, halvtag til cykler og barnevogne mm), der til sammen definerer og skaber de fysiske rammer for ankomstområdet. Den nye plads kan ligeledes fungere som terrasse til multisalen.

 

Det nye ankomstområde ved mellembygning og multisal er nedgravet ca. 90 cm. i terrænet for at skabe et sammenhængende horisontalt niveau mellem den eksisterende bygning og nybyggeriet. Dette bevirker, at man ved ankomsten til Egedal byens hus ankommer til det planniveau, der i dag er kælderniveauet i Egedal. Herved skabes der også bedre tilgængelighed til den eksisterende bygning.

 

Den nye bebyggelse opføres i arkitektur og materialer der adskiller sig væsentligt fra den eksisterende bebyggelse. Mellembygning er tænkt opført i glas med et espalier af træ og med fladt tagpaptag. Multisal opføres med sadeltag med en hældning på ca. 25 grader, facader med høje vinduer og beklædt med træ.

 

Tilgængelighed

Fredensborg Kommune har i januar 2016 vedtaget en revideret handicappolitik. Tilbygningen til Egedal vil i videst mulig omfang følge denne.

 

Med etableringen af Egedal byens hus forbedres tilgængeligheden til stueetagen samt kælderen i den eksisterende bygning gennem sammenspillet med den nye tilbygning. Forholdene på 1. sal i

den eksisterende bygning forbliver uændrede.

 

Forbedringen opnås gennem etableringen af et fælles ankomstområde ved en ca. 25 m2 stor mellembygning, der forbinder den nye multisal med det eksisterende bygningsanlæg, hvor der bl.a. etableres en indvendig elevator, som forsyner stueetage og kælder i den eksisterende bygning. Med elevatoren bliver det også muligt for brugere af den eksisterende bygning at bruge elevatoren til at få direkte adgang til det grønne område, parken og søen nord for Egedal byens hus.

 

Klimatilpasning

Egedal byens hus er placeret midt i projektområdet for Klimatilpasning Kokkedal, og der er således særlig god grund til at arbejde med Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i projektet. Der er derfor i budgettet for Klimatilpasning Kokkedal afsat kr. 500.000 til etablering af LAR-løsning.

 

 

Den videre proces

Projektforslag fremlægges til godkendelse i Byrådet. Forventeligt på møde i marts 2017 og i forbindelse med endelig godkendelse af lokalplanen. Sagen sendes til udtalelse i Kulturudvalget, Plan, Miljø og Klimaudvalget og Økonomiudvalget.

 

Byggeriet forventes i gangsat i september 2017. Ibrugtagning forventes i august 2018.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Etableringen af Byens Hus som tilbygning til Egedal Medborgerhus vil i videst mulig omfang følge kommunens Handicap Politik. Tilgængelighed til bygningen for mennesker med fysisk funktionsnedsættelse søges vidt muligt imødekommet inden for rammerne af budgettet. Konkret vil bl.a. en ny elevator forbedrer tilgængeligheden til den eksisterende bygning.

Kompetence

Indstilling 1: Byråd

Indstilling 2: Kulturudvalget.

Kommunikation

På kommunens hjemmeside er det muligt at følge med i arbejdet omkring Byens Hus.

Indstilling

1.    At dispositionsforslag og byggeprogram for Byens Hus ved Egedal godkendes.

2.    At Kulturudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-10-2016

Et flertal anbefaler dispositionsforslag og byggeprogram for Byens Hus ved Egedal godkendt. Udhuset ønskes dog om muligt flyttet.


For stemte 6: V, O, B, Per Frost Henriksen og Carsten Nielsen (A)

Imod stemmer 3: F, C og Ergin Özer (A), idet projektet arkitektonisk vil ødelægge det oprindelige miljø.

Beslutning i Kulturudvalget den 12-10-2016


Kulturudvalget tog orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling efter afstemning.


For stemte: 8 Liste A, Liste B, Liste I, Liste O og Liste V


Imod stemte: 3 Liste C, Liste F og Liste Ø

Nr.242 - Skydebanerne i Langstrup Mose - mulige spor

Sagsnr.: 16/639

 

Beslutningstema

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget skal tage stilling til skydebanernes fremtid i Fredensborg Kommune. Det besluttes hvilket spor den videre sagsbehandling skal følge.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget samt Fritids- og Idrætsudvalget har behandlet flere sager vedr. skydebanerne i Langstrup Mose. Udvalgene har bedt administrationen komme med forslag til fremtidig løsning til udvalgenes beslutning.

Fritids- og Idrætsudvalget besluttede den 6. april 2016, at drøfte sagen igen, når der foreligger en vurdering af mulighederne for at bevare skydebanerne i Langstrup Mose med reduceret støj og aktivitetsniveau. Administrationen har i samarbejde med Rambøll udarbejdet en vurdering, som blev fremlagt på et fælles temamøde for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget den 30. august 2016.  (Rambølls notat er vedlagt som bilag 1.)  

For yderligere oplysning om sagen henvises til tidligere behandlinger i de to udvalg samt hjemmesiden https://www.fredensborg.dk/politik/kommunen-i-udvikling/skydebaner-langstrup-mose

Der fremlægges fire mulige spor for det videre forløb for sagsbehandlingen af skydebanerne i Langstrup Mose. Det fremlægges her til polisk beslutning hvilket spor, der skal arbejdes videre med.

 

Centrale problemstillinger i hovedtræk.

Karlebo Flugtskydebane:

  • Det er uafklaret om påklaget landzonetilladelse stadfæstes af klagenævnet. Hvis det ikke sker, skal banen nedlægges.
  • Hvis landzonetilladelsen stadfæstes, skal den eksisterende miljøgodkendelse revurderes.
  • Der er pt. ikke en teknisk løsning på affaldsproblematikken. Aktuelt har foreningen ikke fremlagt en plan for effektiv opsamling af lerduer og plasthaglskåle på banens areal.
  • Det senest beregnede støjniveau overskrider miljøgodkendelsens grænseværdi. Indtil gældende vilkår revurderes har skydebanen frivilligt afstået fra deres faste søndagsskydning.
  • Støjen kan i nogen grad reduceres ved etablering af skydehuse og mindre støjskærme ved de eksisterende gangbroer. Dette reducerer ikke støjen i skudretningen. Etablering af sådanne anlæg vil kræve ny landzonetilladelse, § 3 dispensation og byggetilladelse.
  • Skydetiden kan nedbringes ved regulering i miljøgodkendelsen.

Langstrup Flugtskydebane:

  • Det er teknisk muligt at opsamle affald på den nuværende skydebane. Administrationen har dog endnu ikke vurderet, om metoden, som anvendes til fjernelse af affald i nedfaldsområde beliggende i en §3 eng, er hensigtsmæssig, og om den anvendte metode kan ændre tilstanden af området. Dette drøftes med skydebanen ved miljøtilsyn senere på året. Aktuelt foreligger dog ingen redegørelse fra foreningen om effektiv opsamling af lerduer og plasthaglskåle på banens areal.
  • Nedbringelse af støjniveauet i skudretningen kræver etablering af høje skærme (min. 6 meter). Etablering af sådanne anlæg vil kræve ny landzonetilladelse, § 3 dispensation (hvis de ligger inden for § 3 beskyttet område) og byggetilladelse. Der vil være tale om forholdsvis store anlæg, som bl.a. kan kræve kraftige fundamenter. Det skal afklares nærmere om det kan lade sig gøre at etablere sådanne anlæg så det i tilstrækkelig grad dæmper i skudretningen. Jordvolde vurderes som urealistiske på grund af manglende plads udenfor § 3 områder.
  • Skydetiden kan nedbringes ved regulering i miljøgodkendelsen.

Administrationen har i 2015 ladet Delta udføre akkrediteret måling af støj fra én standplads på hver skydebane. Målingerne viser, at støjniveauet for begge standpladser overskrider 70 dB (A), I.

 

Måleresultaterne er højere end de beregnede støjniveauer. Det kan muligvis skyldes, at de udgangsværdier, der anvendes ved beregning af støj fra flugtskydebaner i Danmark er for lave. Miljøstyrelsen er opmærksom på denne problematik, og styrelsen har netop besluttet at gennemføre en undersøgelse af udgangsværdierne for haglgeværer. Det forventes, at undersøgelsen gennemføres inden udgangen af 2016. Resultaterne vil dog først foreligge i 2017. Resultaterne af en sådan undersøgelse kan medføre, at resultater af de støjberegninger, der lægges til grund for sagsbehandlingen, vil ændre sig.

 

Støjgener fra skydebaner kan begrænses ved brug af to redskaber:

  • Reduceret støjniveau (det maksimale antal dB ved boliger)
  • Regulering af skydetid (f.eks. reduceret skydetid, skydning på begge baner i samme tidsrum og forbud mod skydning i ferieperioder, helligdage mv.)

For begge baner gælder, at støjniveauet kun i nogen grad kan nedbringes ved støjdæmpning eller ved ændring af skudretninger. Dette skyldes bl.a. begrænsninger ift. anlæg i §3 områder. (Notat om praksis for dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 er vedlagt som bilag 2.)

Det bedste redskab til færre støjgener på skydebanernes nuværende placering er regulering af skydetiden. Aktuelt er banernes skydetider reduceret væsentligt og i nogen grad koordineret. Der er dog tale om en midlertidig, frivillig aftale, som udløber med udgangen af 2016.

Med hensyn til miljøgodkendelse og revurdering af eksisterende vilkår, er skydebaner underlagt standardvilkår. (Standardvilkår gældende for udendørs skydebaner er vedlagt som bilag 3.) Der er mulighed for at fravige eller skærpe disse vilkår, hvis der foreligger miljømæssige begrundelser herfor. Hvis krav til støjniveau i dB og skydetid skærpes i forhold til Miljøstyrelsens vejledning om skydebaner, skal disse ligeledes være miljømæssigt begrundede. Det vurderes, at sådanne begrundelser foreligger for skydebanerne i Langstrup Mose.

 

Der foreligger ikke en effektiv, teknisk løsning på affaldsproblemet på Karlebo Flugtskydebane. Ingen af banerne har i deres ansøgninger om miljøgodkendelse redegjort for, hvordan affaldet kan opsamles effektivt.

På baggrund af disse centrale problemstillinger har administrationen identificeret fire mulige spor for det videre arbejde. Det lægges op til udvalgets beslutning hvilket spor, der skal følges. For hvert spor er angivet hvad dette spor i hovedtræk indebærer og en række af de væsentligste risikofaktorer for det videre forløb. Det er muligt indenfor hvert spor at anlægge enten en restriktiv eller mildere tilgang til regulering af støjniveauet jf. rapport fra Rambøll.

 

Spor 1: Begge skydebaner bevares på nuværende placeringer i Langstrup Mose – 2 skydebaner

Spor 1 forudsætter, at de to skydebaner sagsbehandles i en koordineret, samtidig proces med henblik på at opnå koordinerede vilkår.

Spor1 indebærer følgende:

  • Begge baner bliver på de nuværende placeringer.
  • Der udarbejdes lejeaftale med vilkår for Karlebo Flugtskydebanes anvendelse af kommunal grund
  • Revurdering af miljøgodkendelsen af Karlebo Flugtskydebane afventer Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelsen.
  • Begge flugtskydebaner anmodes om at redegøre for, hvordan der kan ske en effektiv opsamling af skydebaneaffald særligt i den del af nedfaldsområderne der er beliggende i §3 områder.
  • Revurdering af miljøgodkendelsen af Langstrup Flugtskydebane afventer afklaring af situationen for Karlebo Flugtskydebane.
  • Begge baner fremsender nye og gennemarbejdede støjberegninger.
  • Når det samlede grundlag foreligger, indleder administrationen en koordineret sagsbehandling, med henblik på at opnå en helhedsløsning for skydetid og støjniveau.
  • Det vurderes, at eventuelle nye oplysninger fra Miljøstyrelsen om støj fra haglgeværer i givet fald vil foreligge, inden sagsbehandlingen af en helhedsløsning er afsluttet.

Risikofaktorer:

  • At Karlebo Flugtskydebane ikke opnår landzonetilladelse.
  • At Karlebo Flugtskydebane ikke finder en løsning på affaldsproblemet.
  • At skydebanerne ikke kan opnå landzonetilladelse og evt. § 3 – dispensation til de tekniske anlæg, der er nødvendige for at begrænse støj. I så fald kan støjen fra banerne kun reguleres gennem begrænset skydetid.
  • At nye oplysninger fra Miljøstyrelsen medfører, at banerne i praksis ikke kan forblive i Langstrup Mose.

Spor 2: Begge skydebaner bliver i Langstrup Mose, ny placering inddrages til Karlebo Flugtskydebane – 2 skydebaner

Spor 2 forudsætter, at de to skydebaner sagsbehandles uafhængigt af hinanden, fordi plangrundlaget for en sagsbehandling af Langstrup Flugtskydebane foreligger, mens der er uafklarede omstændigheder for Karlebo Flugtskydebane.

 

Spor 2 indebærer følgende:

  • Langstrup Flugtskydebane forbliver på den nuværende placering.
  • Revurdering af miljøgodkendelsen af Langstrup Flugtskydebane indledes nu. Samtidig indledes sagsbehandling af den ansøgte udvidelse med en ny standplads, som kræver § 3 dispensation.
  • Langstrup flugtskydebane anmodes om at redegøre for, hvordan der kan ske en effektiv opsamling af skydebaneaffald særligt i den del af nedfaldsområderne der er beliggende i §3 områder.
  • Karlebo Flugtskydebane fortsætter på sigt ikke på den nuværende placering.
  • Karlebo Flugtskydebane og administrationen samarbejder om at finde en ny egnet placering af skydebanen i Langstrup Mose (Se forslag fra Karlebo Flugtskydebane bilag 4).
  • Såfremt ny placering omfatter kommunal ejendom skal ejer/lejer forhold afklares.
  • Finansiering af nyt anlæg og faciliteter skal afklares.
  • Hvis ny placering findes skal der ske oprydning af det kommunale areal som Karlebo Flugtskydebane fraflytter.
  • Hvis ny placering findes, skal Karlebo Flugtskydebane ansøge om landzonetilladelse, miljøgodkendelse og byggetilladelse.
  • I tilfælde af nye oplysninger fra Miljøstyrelsen om støj fra haglgeværer, er det muligt at gennemføre en ny revurdering af miljøgodkendelsen af Langstrup Flugtskydebane.  Det vurderes, at sagsbehandlingen af Karlebo Flugtskydebane på en ny placering ikke vil være afsluttet før der kan foreligge nye oplysninger fra Miljøstyrelsen.

 Risikofaktorer:

  • At der ikke opnås landzonetilladelse og evt. § 3 dispensation til de tekniske anlæg, der er nødvendige for at begrænse støj fra Langstrup Flugtskydebane. I så fald kan støjen kun reguleres gennem begrænset skydetid.
  • At der ikke kan findes en egnet placering til Karlebo Flugtskydebane i Langstrup Mose. Forhindringerne kan være manglende plads og konflikt med § 3 – beskyttet natur mm. Der skal desuden kunne opnås landzonetilladelse og byggetilladelse til de samlede tekniske anlæg.
  • Der mangler en teknisk løsning på oprydning af affaldsproblemet på Karlebo Flugtskydebane.
  • At nye oplysninger fra Miljøstyrelsen medfører, at støjen fra skydebanerne er undervurderet.
  • At nye oplysninger fra Miljøstyrelsen medfører, at banerne i praksis ikke kan forblive i Langstrup Mose.

Spor 3: Begge skydebaner flytter til én ny fælles lokalitet – 1 skydebane

Spor 3 forudsætter, at begge baner flyttes fra Langstrup Mose til en ny fælles lokalitet. Det betyder, at administrationen, med afsæt i den indledende udpegning fortsætter processen for at finde en egnet lokalitet til et nyt moderne anlæg med effektiv begrænsning af støj.

Spor 3 indebærer følgende:

  • Administrationen gennemfører en udvidet screening for at udpege områder i kommunen (kommunale og private arealer), hvor det er muligt at placere et skydebaneanlæg, og identificerer i samarbejde med foreningerne én eller flere mulige lokaliteter. Placering på nyt areal ved Langstrup Mose inddrages som en mulighed. 
  • Der skal findes en model for køb, mageskifte eller salg af de arealer, Langstrup Flugtskydebane ejer og benytter i dag, og skydebanen skal frivilligt indgå en sådan aftale.
  • Såfremt ny placering omfatter kommunal ejendom skal ejer/lejer forhold afklares.
  • Hvis ny placering findes, skal der ske oprydning af det kommunale areal som Karlebo Flugtskydebane fraflytter.
  • Finansiering af nyt anlæg og faciliteter skal afklares.
  • De to foreninger skal udvikle en samarbejdsmodel og en økonomisk model for et fælles anlæg.
  • Planforhold skal evt. bringes i orden på ny lokalitet (f.eks. ift. transportkorridor, kommuneplan, lokalplan).
  • Foreningerne skal sammen udføre de nødvendige ansøgninger til det nye fælles anlæg og anvendelsen af dette.
  • Ansøgninger skal sagsbehandles.
  • Nyt anlæg skal etableres
  • Der skal gennemføres en afsluttende oprydning af skydebaneaffald og fjernelse af tekniske anlæg på begge baner i Langstrup Mose. Finansiering af dette skal afklares.

Et nyt skydebaneanlæg vil kræve landzonetilladelse, miljøgodkendelse og byggetilladelse. Etablering af jordvolde vil kræve tilladelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven § 19 og evt. § 33.

I perioden hvor muligheder for et nyt anlæg undersøges, og et nyt anlæg etableres, er der behov for regulering af støj og andre miljøforhold, herunder håndtering af affald, på de to nuværende flugtskydebaner. Det kan ske på følgende måder:

  • Dialog med skydebanerne om en fortsat frivillig aftale om skydetider baseret på den nuværende aftale, der kun gælder i 2016.
  • Påbud vedr. håndtering af affald med afsæt i standardvilkår for skydebaner, der er mere præcise end de vilkår, der står i de nuværende miljøgodkendelser.
  • Revurdering af de eksisterende miljøgodkendelser. Dette er dog en forholdsvis omfattende proces for en midlertidig løsning, men en mulighed.

Samlet skønnes et nyt anlæg at kræve en investering på 2 – 5 mio. kr. til maskinhuse og strømforsyning til kastemaskiner, etablering af standpladser evt. med støjafskærmning, klubhus, parkeringsarealer, evt. adgangsvej, etablering af støjvolde og terrænregulering. Derudover vil der være omkostninger til afvikling af de eksisterende baner.  

 Risikofaktorer:

  • Hvis Langstrup Flugtskydebane ikke frivilligt ønsker at flytte.
  • Alternativt vil flytning af kun den ene bane udenfor Langstup mose medføre, at to områder i kommunen påvirkes af støj fra skydebaner.
  • Der kan ikke findes en egnet lokalitet i kommunen, som kan rumme en skydebane.
  • Naboer til en ny lokalitet udenfor Langstrup Mose vil opleve en ny støjkilde i lokalområdet, dog væsentligt begrænset ift. det støjniveau der i dag er i mosen.
  • Der kan ikke findes finansiering af et nyt anlæg.
  • Processen bliver langvarig og forlænges, hvis landzonetilladelse og miljøgodkendelse af det nye anlæg påklages.
  • Der skal afsættes tid til opbygning af banen.
  • Der mangler en teknisk løsning på oprydning af affaldsproblemet på Karlebo Flugtskydebane.

Spor 4: Skydebanerne forsøges lukket eller reguleret mest restriktivt – 1 skydebane begrænset niveau

 

De juridiske forhold omkring muligheder for lukning af skydebanerne er gennemgået i et juridisk notat. (Notatet er vedlagt som bilag 5). Det fremgår af notatet, at de nedenstående tre situationer kan føre til lukning af skydebanerne:

  1. Lukning på grund af manglende mulighed for overholdelse af nødvendige tilladelser.
  2. Lukning som følge af tilsyn
  3. Lukning på grund af væsentlig forurening

Der konkluderes følgende i notatet:

Det gælder for begge skydebaner, at miljøgodkendelserne skal revurderes, hvilket de har fået meddelelse om.

For Karlebo Flugtskydebanes vedkommende er den enkleste mulighed, at kommunen som ejer af arealet kan beslutte at banen skal lukke. Vælges denne løsning skal der ske oprydning af det kommunale areal som Karlebo Flugtskydebane fraflytter.

For Langstrup Flugtskydebane gælder det at:

Ad 1) Skydebanen har de tilladelser, der er nødvendige til at drive den nuværende skydebane. Det er derfor ikke muligt at lukke banen med henvisning hertil.

Ad 2) Kommunen har ikke ved miljøtilsyn med skydebanen konstateret overtrædelser af de nugældende miljøgodkendelser, som var af en karakter, der kunne begrunde et forbud mod den fortsatte drift af banen.

Ad 3) På nuværende tidspunkt findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for i medfør af § 41 i Miljøbeskyttelsesloven at forbyde fortsat drift af banen

 

Det er således administrationens vurdering, at kommunen kan beslutte at lukke Karlebo Flugtskydebane ved at inddrage brugsretten til arealet, men at kommunen på nuværende tidspunkt ikke har hjemmel til at lukke Langstrup Flugtskydebane. Dermed vil dette spor i praksis betyde, at der fremadrettet er én skydebane i mosen. Såfremt det ønskes at nedbringe skydeaktiviteten i kommunen mest muligt, kan der anlægges en saglig, miljømæssigt begrundet restriktiv linje overfor Langstrup Flugtskydebane.

 

Administrationens vurdering

Om spor 1 kan lade sig gøre afventer især NMKs afgørelse på klage over landszonetilladelse. Administrationen anbefaler dog uanset NMKs afgørelse ikke spor 1, hvilket især er begrundet i støjniveau fra Karlebo Flugtskydebane og vanskelige rammer ift. støjdæmpning i §3 området, samt at der ikke findes en teknisk løsning på håndtering af affald i §3 området. Skydebanen er selv klar over disse vanskeligheder og ønsker selv en ny placering.

Valget mellem spor 2, 3 og 4 går bl.a. på det centrale valg om der i Fredensborg Kommune skal være én eller to flugtskydebaner. Ud fra et myndighedsperspektiv er én flugtskydebane væsentligt enklere at regulere. Én skydebane vil også i højere grad kunne tilgodese hensynet til naboer. Over for det står hensynet til foreningerne, der såfremt skydebanerne skal flytte sammen (spor 3) vil skulle fusionere de to foreningers kultur og brugere. Såfremt Karlebo Flugtskydebane lukkes (spor 4), vil der sandsynligvis blive behov for at håndtere de mange ekstra brugere på Langstrup Flugtskydebane. Dette er blot nogle af de overvejelser, der kan ligge til grund for valg af spor, der dog i den sidste ende vurderes at være et valg der er op til beslutning i udvalget.

Som det fremgår af ovenstående, er der i alle spor en række forudsætninger og en række risikofaktorer, som har afgørende betydning for, om de enkelte løsninger bliver mulige i praksis. Løsningerne kan derfor ikke på forhånd loves gennemført 100 % som beskrevet. For hver løsning vil der i det videre arbejde blive fremlagt et antal sager i den videre sagsbehandling til beslutning for rette udvalg.

Bevilling

Sagen har på det nuværende stade ingen bevillingsmæssige konsekvernser.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven, Planloven og Naturbeskyttelsesloven.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget for så vidt angår forhold vedr. planlov, miljøbeskyttelseslov og naturbeskyttelseslov.

Fritids- og Idrætsudvalget for så vidt angår forhold vedr. foreningsliv i kommunen.

Økonomiudvalget for så vidt angår kommunen som grundejer af det areal Karlebo Flugtskydebane benytter i dag og i forhold til evt. ny placering.

Indstilling

  1. At udvalget beslutter hvilket af de fire ovenstående spor for den videre sagsbehandling af skydebanerne i Langstrup Mose administrationen skal arbejde videre i.  
  2. At udvalget beslutter, om der i regulering af støj på løsninger med én eller to flugtskydebaner i Langstrup Mose skal anlægges en restriktiv linje.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-10-2016

Et flertal besluttede, at der af hensyn til miljøet arbejdes videre efter mulighederne i spor 4, men med det udgangspunkt,

 

·         at godkendelser indtil videre tager udgangspunkt i en meget restriktiv tilgang, både hvad angår skydetid og minimering af støj,

·         at der igangsættes en proces for nedlukning af Karlebo Flugtskydebane,

·         at mulighederne for ny placering for skydeaktiviteterne undersøges, herunder i forhold til mulighederne nævnt i spor 3.

 

For stemte 6:

B, O, F, C, Lars Søndergaard (V) og Carsten Nielsen (A).

 

Imod stemte 3:       

Susanne Rasmussen (V) og Per Frost Henriksen (A), der ønsker at arbejde videre efter spor 2, og Ergin Özer (A).

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 05-10-2016


Et flertal besluttede at følge beslutningen i Plan-, Miljø-, Klimaudvalget fra d. 4.10 2016.


For stemte 4 medlemmer:

Charlotte Sander (A), Lars Søndergaard (V), Kristian Hegaard (B), Hossein Armandi (D).


Imod stemte 3 medlemmer:

Per Frost Henriksen (A) og Christian de Jonquiéres (C) idet de ønsker, der skal arbejdes videre med model 2.

Lars Egedal (V) idet han ønsker, der skal arbejdes videre med model 3.


Lars Egedal (V) begærede sagen behandlet i Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Drøftelse foretoges.

Nr.243 - Plan for en sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats

Sagsnr.: 15/25848

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende Plan for en sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats.

Sagsfremstilling og økonomi

Det er lovpligtigt for kommunerne at udforme en plan for det kriminalitetsforebyggende arbejde. En sådan plan har Fredensborg Kommune således haft i flere år. I efteråret 2015 besluttede Byrådet at udforme en revideret plan for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats for Fredensborg Kommune. Beslutningen blev truffet på baggrund af en række møder med og anbefalinger fra Socialstyrelsen, samt anbefalinger fra KL´s rapport om styrket indsats for udsatte børn og unge. I den forbindelse blev det endvidere besluttet at indgå samarbejde med Socialstyrelsens rådgivningscenter VISO (Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) om udarbejdelse af planen.

Planen er udarbejdet i tæt samarbejde med SSP, politiet, Familieteamet, UU-vejledere, ungdomsklubber, Job & Uddannelse, boligsociale helhedsplaner og skole- og fritidsområdet. Der er afholdt 2 workshops. Første workshop havde til formål at afdække kommunens eksisterende indsatser mod ungdomskriminalitet. På anden workshop blev der genereret forslag til nye indsatser til en sammenhængende indsats for kriminalitetsforebyggelse og tryghedsskabelse. 

I planen er der udarbejdet syv fokuspunkter, som anbefales at være udgangspunktet for de kommende års kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsatser. De syv fokuspunkter er et udtryk for områder og indsatser, som vil kvalificere den sammenhængende indsats.

 

På udvalgsmøder i Børne- og Skoleudvalget og Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget vil souschef i Center for Børn og Familie Ole Månsson fremlægge planen.

 

De syv fokuspunkter er følgende:

1.    Tryghedsskabelse

2.    Skolebørns trivsel

3.    Børn og unges fritidsliv

4.    Destruktive subkulturer (bandetilknytning, radikalisering  og ekstremisme)

5.    Unges problematiske brug af rusmidler

6.    Kvalificering af indsatsen over for de mest kriminalitetstruede unge

7.    Implementering og evaluering



Administrationen bemærker, at Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats behandlede planen på mødet den 6. april 2016. Udvalget drøftede sagen og kom med input til planen. Den tilrettede plan er nu klar til politisk behandling. 


 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.


At Børne- og Skoleudvalget anbefaler planens fokuspunkter 2-7.

At Plan-, Miljø- og Klimaudvalget anbefaler planens fokuspunkter 1 og 7.

At Fritids- og Idrætsudvalget anbefaler planens fokuspunkter 3 og 7.

At Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget anbefaler planens fokuspunkter 3, 6 og 7.

Indstilling

  1. At planen for en sammenhængende og tryghedsskabende indsats godkendes.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 03-10-2016

Fokuspunkt 2-7 anbefales overfor Byrådet.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-10-2016

Udvalget anbefaler administrationens indstilling, idet udvalget dog samtidig betoner at der i samarbejde med NSPV skal laves en handlingsplan i forhold tryghedsskabende vedligeholdelse.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 05-10-2016


Fokuspunkt 3 og 7 anbefales overfor Byrådet.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 12-10-2016


Fokuspunkt 4, 6 og 7 anbefales overfor Byrådet.


Der ønskes fremlagt yderligere dokumentation for kriminalitetsudviklingen inden behandlingen i Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Anbefaler fagudvalgenes indstillinger.

Nr.244 - Klage over fordeling af tider i Humlebæk Idrætscenter 2016/17

Sagsnr.: 16/25953

 

Beslutningstema

Der skal tages stilling til klage fra Niverød Tennis over administrationens afgørelse om fordeling af tider i tennishallen i Humlebæk Idrætscenter i sæson 2016/17.

Sagsfremstilling og økonomi

Klager over administrationens afgørelser forelægges Fritids- og Idrætsudvalget i henhold til delegationsplanen.


Klagen

Niverød Tennis klager over de anviste banetider i Tennishallen i Humlebæk Idrætscenter. Det fremgår af klagen, at det er med stor undring, at klubben har fået anvist de samme banetider i sæsonen 2016/17, som klubben fik tildelt for sæsonen 2015/2016. Tiderne er følgende:

 

-          Hver søndag kl. 17-18

-          En fredag i måneden (typisk den anden fredag) fra kl. 19-22

-          En lørdag i måneden (typisk den sidste lørdag) fra kl. 18-22

-          Den anden lørdag i april 2017 fra kl. 14-22


Niverød Tennis skriver i klagen, at det vil være yderst svært at få børn, unge og voksne til at møde op på disse tider. Fredag og lørdag aften samles man i familien, har besøg eller tager ud i byen. Det er ikke de dage og tidspunkter, hvor man har allermest lyst til eller mulighed for at spille tennis. Klubbens erfaringer fra sidste år viser, at det er umuligt at få børn og unge til at møde op, og at voksne prioriterer andre aktiviteter end tennis fredag og lørdag aften. Klubben kan ikke forstå, at de også i denne sæson får tilbudt baner på disse tidspunkter.


Klubben finder, at administrationen har fejlvurderet klubbens aktivitetsniveau, idet administrationen har svaret Niverød Tennis følgende:


Administrationen har vurderet, at forudsætningerne for fordeling af tider i tennishallen ikke er ændret siden sidste sæson. Der ud over vurderer administrationen, at Niverød Tennis får en ramme, således at klubben kan opretholde den type af aktiviteter, som klubben har i sommersæsonen.  Dog er vi bekendt med, at aktivitetsniveauet vil være lavere end i sommersæsonen. Dette vurderer administrationen er et normalt rammevilkår, og ét vilkår der er gældende for kommunens fire øvrige tennisklubber.”


Niverød Tennis har lavet en beregning på bagrund af antal medlemmer i tennisklubber i kommunen. De finder, at hvis timerne i tennishallen skal fordeles efter det antal medlemmer, klubberne har, så er Niverød Tennis med sine 140 medlemmer berettiget til at få tildelt 1.052 banetimer, og de har kun fået tildelt 89 timer.


Niverød Tennis konkluderer til slut i klagen, at kommunen ikke finder at Niverød Tennisklub er en vigtig eller ligeværdig aktør i forhold til at skabe udvikling indenfor tennisspillet. De finder det utroligt ærgerligt, at der ikke har været en mere åben og demokratisk proces omkring fordeling af baner.


Hele klagen og klubbens beregning af banetider kan ses i bilag 1 og 2.


Administrationens bemærkninger

Administrationen har ved behandlingen af ansøgningerne til sæsonfordelingen 2016-2017 taget udgangspunkt i folkeoplysningsloven og Fredensborg Kommunes regler for lån af lokaler til fritidsbrug.

 

Administrationen har på det grundlag vurderet ansøgningerne ud fra relevante forhold for de enkelte ansøgninger.


Administrationen bemærker, at det er anden sæsonfordeling af Humlebæk Idrætscenter.

 

I den konkrete sag har administrationen lagt vægt på følgende:


Administrationen søger at tildele lokaler på baggrund af de konkrete ansøgninger og sådan, at samtlige ansøgere som helhed tilgodeses bedst muligt.


Der findes fem tennisklubber i kommunen. Foruden Niverød Tennis er der Karlebo Tennis, der ikke har søgt indendørsbaner. Derudover er der Øresund Tennis, der er et samarbejde mellem de tre folkeoplysende tennisforeninger, Humlebæk, Fredensborg og Nivå-Kokkedal, har tilsammen over 1.100 medlemmer og har søgt tider sammen.

 

Forud for den første fordeling sidste år, var administrationen i kontakt med Dansk Tennis Forbund (DTF) i forhold til sparring om, hvordan tre indendørsbaner mest hensigtsmæssigt fordeles til flere tennisklubber. Dette i lyset af, at der i kommunen er fem tennisklubber, hvoraf de tre har et samarbejde (Øresund Tennis). DTF oplyste, at det er lettere for klubber at tilpasse aldersgrupper og niveau ved træning på tre tennisbaner frem for to. DTF anbefalede administrationen at fordele tre baner i færre timer frem for en eller to baner i flere timer.

 

Administrationen har i lyset af rådgivningen fra DTF vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt for klubberne at få tildelt alle tre baner ad gangen.

 

Administrationen bemærker, at det primært er typen af aktiviteter, herunder om de er rettet mod børn, familier, voksne og ældre, der er set på ved fordelingen og ikke aktivitetsniveau.


Øresund Tennis samarbejder fx om træningen og tilbyder også at kommunens øvrige tennisklubbers (Niverød Tennis og Karlebo Tennis) juniormedlemmer kan træne med på samme vilkår som egne medlemmer.


Det er administrationens vurdering, at Øresund Tennis i sidste sæson havde en høj belægningsgrad hen over dagen og over ugen. Det er administrationens vurdering, at tiderne kommer mange børn, unge, voksne og ældre til gode. Sæsonen 2016/17 er startet og Øresund Tennis har planlagt aktiviteter ud fra de tider, der er anvist. Det vil derfor have konsekvenser for Øresund Tennis’ allerede planlagte aktiviteter, hvis der ændres på fordelingen for den sæson, der nu er startet.

 

Administrationen anerkender, at det kræver en særlig indsats at få familier m.v. til at træne på nogle af de anviste tidspunkter til Niverød Tennis. Det er en kendt udfordring, som flere andre foreninger også arbejder med, herunder Øresund Tennis, som også er anvist tider fredag og lørdag aften. Foreningerne i kommunen har stor fokus på halkapacitet og bedst mulig udnyttelse.

 

I forhold til Niverød Tennis’ konklusion, at der ikke har været en mere åben og demokratisk proces, kan administrationen oplyse, at administrationen har afholdt møde med Niverød Tennis om fordelingen. Der forelægger referat fra mødet og bemærkninger til referatet fra klubben, se bilag 3 og 4. Af referatet fremgår det, at administrationen gennem dialog med Øresund Tennis ville søge at afklare, om Øresund Tennis kunne afgive tider til Niverød Tennis.


Administrationen har været i dialog med formanden for Øresund Tennis. På baggrund heraf fik administrationen oplyst, at Øresund Tennis ville kontakte Niverød Tennis med henblik på indbyrdes dialog om samarbejde i tennishallen i Humlebæk Idrætscenter.

 

Administrationen er bekendt med, at parterne har forsøgt at mødes om et muligt samarbejde.


Efterfølgende har administrationen modtaget klage over fordeling af tider på trods af forsøg på dialog.


Konklusion

Administrationen vurderer fortsat samlet, at Niverød Tennis med den aktuelle fordeling har fået en ramme så den også i indendørssæsonen kan tilbyde aktiviteter så som familietræning, fællestræning for juniorer og seniorer samt drop in.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Folkeoplysningsloven og kommunens gældende lokaleregler.

Kompetence

Fritids- og Idrætsudvalget.

Indstilling

  1. At administrationens afgørelse om fordeling af tider i tennishallen i Humlebæk Idrætscenter fastholdes.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 05-10-2016


Administrationens indstilling kom til afstemning.


For stemte 4 medlemmer:

Per Frost Henriksen (A), Charlotte Sander (A), Kristian Hegaard (B), Christian de Jonquiéres (C)


Mod stemte 3 medlemmer:

Lars Søndergaard (V), Lars Egedal (V), Hossein Armandi (D), i det de mener at Niverød Tennis skal have et mix af timer som de øvrige tennisklubber.


Hossein Armandi (D) begærede sagen behandlet i Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Økonomiudvalget anbefaler Fritids–og Idrætsudvalgets indstilling.


Hanne Berg (F) tog forbehold.


Liste V tog forbehold, idet Venstre ønsker brugere af faciliteterne skal have lige adgang.

Nr.245 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

  • Varsling af demonstration i forbindelse med byrådsmødet den 31. oktober 2016
  • Status vedr. posthusgrunden
  • Kronprinseparrets kobberbryllup

Nr.246 - Sager behandlet på lukket møde

Beslutningstema

247. Eventuelt salg af strandarealet, Gl. Strandvej 169 - Lukket

248. Rengøring - valg af leverandør på den centrale rengøringsaftale - Lukket

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

247. Strandgrunden udbydes ikke til salg, og det tydeliggøres, at der er tale om offentligt areal.


248. Anbefaler administrationens indstillinger.

Hanne Berg (F) og Henriette Brandt Pedersen (Ø) tog forbehold.