14-11-2016 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Lars Søndergaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Afbud

Ingen

Nr.249 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Dagsordenen blev godkendt.

Nr.250 - Økonomisk Orientering - Oktober 2016

Sagsnr.: 16/12923

 

Beslutningstema

Økonomisk Orientering pr. 31. oktober 2016

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomisk Orientering giver en status for kommunens drifts- og anlægsbudget, likviditet, bevillingsreserver samt folketallet.

Status for drift og anlæg

Drift
Forbrugsprocenten på driftsbudgettet er ved udgangen af oktober 78,6 pct.,  hvilket er 1,8 procentpoint lavere end på samme tidspunkt sidste år. Forbruget var 1.911 mio. kr. ved udgangen af oktober i år mod 1.902 mio. kr. på samme tidspunkt sidste år. Da budget 2016 indeholder overførsler fra såvel 2014 som 2015 er forbrugsprocenten for 2016 dog lavere end for 2015.

Anlæg

Ved udgangen af oktober 2016 er der realiseret anlægsudgifter for 22,4 mio. kr. og anlægsindtægter for 19,8 mio. kr. Anlægsforbruget er lavt sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Det forventes at 30 mio. kr. overføres til 2017 i forbindelse med budgetrevision 30.11.2016.


Tabel 1 Forbrugsprocent på drift og anlæg

 

oktober 2015

oktober 2016

Drift

80,4

78,6

Anlæg

75,9

3,5



Kommunens likviditet
Kommunens likviditet er ved udgangen af oktober 2016 108,5 mio. kr. Likviditeten er således steget med 9,6 mio. kr. siden udgangen af september, hvor den var 98,9 mio. kr. Siden starten er af 2016 er kommunens likviditet steget med 73,5 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig månedlig stigning på 7,4 mio. kr.

Tabel 2 Kommunens likviditet (365 dages gns. i mio. kr.)

 

oktober 2015

januar 2016

oktober 2016

Likviditet

24,1

39,9

108,5


Figur 1. Udvikling i kommunens likviditet frem til 31. oktober 2016


Bevillingsreserver

Efter vedtagelsen af budget 2017-20 er bevillingsreserverne på 30 mio. kr. årligt fra 2017 og frem.

Tabel 3 Status for kommunens bevillingsreserver (i mio. kr.)

2016

2017

2018

2019

Driftsreserven

0

20

20

20

Anlægsreserven

0

10

10

10


Folketal
Kommune folketal var per 1. november 2016 40.426 borgere.
Folketallet er øget med 52 borgere siden starten af september.
Forøgelsen er et resultat af en nettotilflytning på 64 personer og et fødselsunderskud på 12 personer.  

Tabel 4 Folketal i Fredensborg Kommune (primo)

 

januar 2015

januar 2016

oktober 2016

november 2016

Folketal

39.739

40.080

40.374

40.426


Tabel 5 Ændringer i folketallet fra 3. oktober til 1. november 2016

 

Ændring

Tilflytning

342

Fraflytning

-278

Fødsel

21

Dødsfald

-33

Befolkningstilvækst

52

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Indstilling

At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Orienteringen  blev taget til efterretning.

Nr.251 - Implementeringsplan for budget 2017-2020

Sagsnr.: 16/25388

 

Beslutningstema

Implementeringsplanerne og korrektioner til budgetforlig 2017-2020 forelægges til godkendelse.

Sagsfremstilling og økonomi

I forbindelse med implementeringen af det vedtagne budget 2017-2020 udarbejdes implementeringsplaner for budgettet. Implementeringsplanerne indeholder alle initiativer med tilhørende uddybende bemærkninger, trafiklys-indikator samt en status og plan for implementering og den politiske behandling.


Når implementeringen/gennemførelsen af de enkelte projekter er afsluttet, vil disse overgå til en liste med afsluttede projekter for at øge overskueligheden.


Der udarbejdes to implementeringsplaner:

  • Implementeringsplan for nye initiativer, udfordringer samt besparelser (bilag 1)
  • Implementeringsplan for anlæg (bilag 2)

Opdatering af implementeringsplanerne vil fremadrettet følge tidsplanen for de tre årlige budgetrevisioner hhv. pr. 30.04.2017, pr. 30.06.2017 samt pr. 30.11.2017.


Næste opdatering vil således ske pr. 30.04.2017 og blive politisk behandlet på økonomiudvalgets møde i juni måned 2017.


Som bilag 3 vedlægges Fredensborg Kommunes vedtagne model for faser i bygge- og anlægsprojekter.


Tekniske korrektioner

Der er en række tekniske korrektioner til budget 2017-2020. Ændringer som er sket ved budgetvedtagelsen, eller som administrationen er blevet opmærksomme på efterfølgende. Korrektionerne omhandler:

  • Politisk beslutning i budgetforlig om forhøjelse af medborgerskabspuljen på 0,1 mio. kr.
  • Behov for udskydelse af investeringsstrategi: Langtidsledige sikrer sig selv et job til 2018 på 0,2 mio. kr.
  • Manglende finansiering til videreførelse af pulje til mere pædagogisk personale på dagtilbudsområdet på i alt 1,6 mio. kr.
  • Manglende finansiering til videreførelse af pulje til klippekortsordning på ældreområdet på i alt 1 mio. kr.
  • Manglende finansiering til udviklingsbidraget til Visit Nordsjælland (først med virkning fra 2019)

Korrektionerne påvirker budget 2017 med i alt 2,9 mio. kr. Administrationen foreslår, at tillægsbevillingerne i 2017 håndteres i budgetrevision 30.11.2016 og at korrektionerne fra 2018 og frem tages op i forbindelse med budget 2018-2021.

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget drøfter og godkender implementeringsplanerne for budget 2017-2020
  2. At Økonomiudvalget godkender den fremadrettede kadence for opdatering og politisk behandling af implementeringsplanerne.
  3. At Økonomiudvalget godkender de tekniske korrektioner til budget 2017-2020, herunder at tillægsbevillingen håndteres i budgetrevision 30.11.2016

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Godkender administrationens indstillinger.

Nr.252 - Borgerrettede takster 2017

Sagsnr.: 16/16862

 

Beslutningstema

Godkendelse af borgerrettede takster for 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

De borgerrettede takster for 2017 forelægges i deres endelige form til godkendelse. Taksterne i de vedlagte oversigter (bilag 1 og 2) indeholder både beregnede takster og udmeldte takster.

 

Fritids- og idrætsudvalget har behandlet taksterne for Nivå Havn, på deres møde den 3. november 2016 og indstiller taksterne som de fremgår af bilagene.

 

På forældrebetalingen for daginstitutionerne er der sket en ændring af takstgrundlaget, som følge af budgetvedtagelsen 2017.

 

Herudover er der udarbejdet 2 beregninger på forældrebetalingen. Årsagen hertil er, at takstsagen er afhængig af beslutningen om en evt. videreførelse af ordningen om mere pædagogisk personale i dagtilbud som behandles i tidligere sag på dagsordenen om ”Implementeringsplan for Budget 2017-2020”. 

 

Beregningen i bilag 1 er således inkl. de ekstra midler til videreførelse af ordningen om mere pædagogisk personale i dagtilbud og beregningen i bilag 2 er ekskl. de ekstra midler til videreførelse af ordningen.

Retsgrundlag

Styrelsesloven, Budget- og regnskabssystem for kommuner samt Dagtilbudsloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Taksterne for daginstitutionsområdet vil blive omdelt i institutionerne, samt offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Ligesom nogle af taksterne vil blive offentliggjort i Lokalavisen Ugenyt i januar måned 2017.

Indstilling

  1. At de borgerrettede takster for 2017 vedtages.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.253 - Godkendelse af revision af den økonomiske og finansielle politik

Sagsnr.: 15/40303

 

Beslutningstema

Godkendelse af revisionen af den økonomiske politik og finansielle politik.

Sagsfremstilling og økonomi

I hver byrådsperiode tages kommunens politikker op til eventuel revision og fornyet godkendelse.


Byrådet besluttede den 29. februar 2016, at den endelige godkendelse skulle afvente budgetvedtagelsen for 2017-2020.


Siden Byrådets sidste behandling af den økonomiske politik er der foretaget en enkelt justering. Dette vedrører italesættelsen af overførselsregler, således at der nu står, at overførselsreglerne skal sikre en hensigtsmæssig økonomistyring. Idet spørgsmålet om hvorvidt overførselsadgangen skal være +/- 5 pct. tages op i forbindelse med revitalisering af økonomistyringen i Fredensborg Kommune, som besluttet med vedtagelsen af Budget 2017-20.


Kommunens finansielle politik blev revideret i foråret 2016 og lagt op til godkendelse på Byrådets møde 20. juni 2016, hvor det efter drøftelse om kommunens investeringer i fossile brændstoffer blev besluttet, at denne også skulle tages op til fornyet godkendelse efter budgetvedtagelsen.


I budgetforliget for 2017-2020 blev det besluttet, at ”der i forbindelse med et kommende udbud af forvaltningen af kommunens obligationsbeholdning stilles krav om at der ikke investeres i aktier eller obligationer i kul-, olie- eller gasselskaber – selskaber på den såkaldte Carbon Underground 200 liste. Det forudsættes, at det er udgiftsneutralt”.


Det vil derfor være et krav ved kommende udbud af opgaven vedr. kapitalforvaltning, at der kan forvaltes i overensstemmelse med dette.


Den finansielle politik er justeret i forhold til dette.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At den økonomiske politik godkendes.
  2. At den finansielle politik godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.254 - Ændret vilkår for arbejdstid og fridage for rådhusets personale pr. 1. januar 2017

Sagsnr.: 16/25951

 

Beslutningstema

I forbindelse med byrådets vedtagelse af budget 2017-2020 er det besluttet, at harmonisere ansættelsesvilkårene for kommunens medarbejdere og dermed ændre de særlige vilkår for rådhusets medarbejdere den 1. maj og Grundlovsdag.


Det betyder, at disse to dage ikke længere er hele betalte fridage og at rådhusets personale i lighed med kommunens øvrige ansatte får 2 halve fridage mod 2 hele betalte fridage i dag.


Herudover er det besluttet, at spare udbetaling af tillæg for forskudt arbejdstid mellem kl. 17 og 18 om mandagen til de medarbejdere, der har krav på dette, jf. gældende overenskomster.


Ændringerne skal træde i kraft pr. 1. januar 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådets beslutning har været drøftet i Rådhusets MED-udvalg.


MED-udvalget er enige om at foreslå nedenstående modeller til udmøntning af byrådets beslutninger:



1) 1. maj og Grundlovsdag

I dag har personalet på rådhuset betalte fridage både den 1. maj og Grundlovsdag. Overenskomstmæssigt giver HK-overenskomsten m.fl. ret til betalt frihed efter kl. 12 begge dage, hvilket byrådet har besluttet skal være gældende fra 1. januar 2017. I budgetforliget fremgår det, at rådhuset fortsat vil være lukket for borgerhenvendelser de pågældende dage.


Rådhusets MED-udvalg anbefaler, at de to pågældende dage fortsat er lukkedage på rådhuset. Det betyder, at den enkelte medarbejder skal oparbejde timer til afvikling af disse 2 dage fra kl. 8-12 (2 x 4 timer) henover året efter aftale med sin leder. Dette gælder naturligvis kun, hvis begge dage er almindelige arbejdsdage.

 

 

2) Rådhusets åbnings- og arbejdstid pr. 1. januar 2017

For at undgå at udbetale tillæg for forskudt arbejdstid om mandagen skal både åbnings- og arbejdstid ændres. 


Rådhusets MED-udvalg anbefaler følgende åbnings- og arbejdstid:


 

Åbningstid

Arbejdstid

 

Mandag

8.15 – 17.00

8.00 – 17.00

Tirsdag

8.15 – 13.00

8.00 – 15.30

Onsdag

8.15 – 13.00

8.00 – 15.30

Torsdag

8.15 – 13.00

8.00 – 15.30

Fredag

8.15 – 13.00 *

8.00 – 13.30


* Rådhuset om fredagen har fortsat kun åbent for telefonisk henvendelse samt borgersamtaler efter særlig aftale.

 

Ansatte på rådhuset har fortsat fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

 

Ovenstående forslag vil betyde, at åbningstiden om mandagen reduceres med en time fra kl. 17 til kl. 18. I stedet udvides åbningstiden med 15 minutter hver morgen i forhold til den nuværende åbningstid kl. 8.30. Dette sker for at imødekomme de flere borgerhenvendelser, der er om morgenen.


Til orientering har Rådhusets MED-udvalg efter ønske fra de faglige organisationer besluttet, at der på det første ordinære møde i januar 2017 skal fremlægges en sag vedrørende klarhed om reglerne for forståelse af fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget godkender anbefalingerne fra rådhusets MED-udvalg.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

For så vidt angår forholdet vedr. åbnings – og arbejdstider blev sagen udsat til december 2016.


For så vidt angår forholdet vedr. fridage blev administrationens indstillinger godkendt.


Det præciseres endvidere, at den nuværende åbningstid på rådhuset om mandagen er til 17.30 og ikke kl. 17 som det fremgår af sagen.


Økonomiudvalget konstaterede, at den samlede åbningstid foreslås forøget, idet det foreslås, at åbningstiden udvides med 15 minutter hver morgen i forhold til den nuværende åbningstid kl. 8.30 for at imødekomme de flere borgerhenvendelser, der er om morgenen.

Nr.255 - Revidering af MED-aftale

Sagsnr.: 16/12194

 

Beslutningstema

Godkendelse af revideret MED-aftale

Sagsfremstilling og økonomi

Hovedudvalget besluttede på møde den 10. februar 2016 at genforhandle kommunens MED-aftale.


Baggrunden for dette var, at kommunen havde modtaget en henvendelse fra Forhandlingsfællesskabet omkring en vurdering af MED-aftalen i forhold til organisering af arbejdsmiljøet. I arbejdsmiljølovgivningens bekendtgørelse var der sket en række ændringer efter indgåelse af MED-aftalen i 2010, som gav anledning til mulig genforhandling af aftalen.


I forbindelse med genforhandlingen blev der udpeget et forhandlingsorgan med bred repræsentation fra de faglige organisationer samt ledelsesrepræsentanter.


I den reviderede MED-aftale er der indarbejdet et nyt afsnit om organisering af kommunens arbejdsmiljø (kapitel 4).


Herudover er der kun foretaget få redaktionelle ændringer/opdateringer.


Hovedudvalget har med baggrund i en enig indstilling fra Forhandlingsorganet godkendt den reviderede MED-aftale på sit møde den 12. oktober 2016.

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget godkender revideret MED-aftale.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Godkender administrationens indstilling.

Nr.256 - ReVUS handlingsplan 2017-2018 - deltagelse i fyrtårnsprojekter

Sagsnr.: 16/28229

 

Beslutningstema

Som besluttet på KKR-mødet den 13. september 2016 foreslås forslag til fyrtårnsprojekter i den kommende ReVUS handlingsplan 2017-18 behandlet i alle kommuner med henblik på, at den enkelte kommune drøfter eventuel deltagelse i de foreslåede fyrtårne i den kommende handlingsplan.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er en lovbunden opgave som vedtages af regionsrådet med inddragelse af Vækstforum. Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden vedtog strategien i september 2015 under overskriften ”Copenhagen – hele Danmarks hovedstad”. ReVUS er vedlagt i elektronisk bilag.

 

Regionsrådet har afsat 40 mio. kr. årligt fra 2015-2018 til igangsættelse af udviklingsprojekter i relation til ReVUS.

 

Puljen fra 2017-2018 skal nu udmøntes med en ny 2-årig handlingsplan for ReVUS. Handlingsplanen vil sætte rammerne for, hvilke initiativer i ReVUS som region og kommuner skal prioritere og igangsætte i løbet af 2017-2018.

 

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden vedtog i september 2015 den regionale vækst- og udviklingsstrategi ”Copenhagen – hele Danmarks hovedstad”. Der er afsat 40 mio. kr. årligt fra 2015-2018 til igangsættelse af projekter i relation til strategien. Kommunerne var involveret i arbejdet med ReVUS, og strategien blev drøftet i bl.a. K29, KKR og KKU. Desuden var der en formel høringsproces, hvor kommunerne spillede ind med ca. 140 forslag. 

 

Puljen fra 2017 og 2018 skal nu udmøntes med en ny 2-årig handlingsplan for ReVUS, der vil sætte rammerne for, hvilke af de resterende initiativer i ReVUS, som skal prioriteres og igangsættes i løbet af de kommende to år. Forslag til temaer til handlingsplan har i august og september været drøftet i K29, KKR Hovedstaden, Vækstforum Hovedstaden og Regionsrådet. 

 

Region Hovedstaden har med udgangspunkt i de forslag, der blev indmeldt i forbindelse med høringen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi i 2015 udarbejdet forslag til fyrtårne for den kommende handlingsplan. Forslag til de 10 fyrtårnsprojekter er vedlagt i bilag 1. Der er fokus på indsatser, der understøtter Greater Copenhagen og adresserer regionale udfordringer inden for temaerne: sund, grøn, kreativ og smart vækst samt effektiv og bæredygtig mobilitet og kompetent arbejdskraft.

 

Forslagene til fyrtårne har i perioden juni til august været drøftet administrativt med kommunerne. Dette har bl.a. betydet, at der er indarbejdet nyt forslag om digital infrastruktur. Anbefalingerne fra K29 er vedlagt i bilag 2. Region Hovedstaden peger på den baggrund på følgende forslag til 10 fyrtårnstemaer;

  1. Trafikplan for hovedstadsregionen
  2. Udvikling af vækstkritiske kompetencer gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse
  3. Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter
  4. Sund Vækst via banebrydende teknologier – en langsigtet investering i både bedre behandlinger og nye arbejdspladser
  5. Living Lab for klimatilpasning
  6. Ressourceeffektivitet – på vej mod en cirkulær økonomi
  7. Madfællesskabet
  8. Smart Greater Copenhagen
  9. Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen
  10. Smart vækst gennem materialeinnovation – Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger

Politisk er forslagene til fyrtårne blev drøftet på mødet i KKR Hovedstaden den 13. september og i Vækstforum Hovedstaden den 14. september.

 

KKR Hovedstaden pegede på, at:

– Der er behov for yderligere fokusering af fyrtårnene

– Nogle af fyrtårnene forventes at have begrænset kommunal interesse

– Der er ønske om styrkelse af livskvalitet (livability) gennem et selvstændigt fyrtårn herom.

 

I Vækstforum Hovedstaden blev det besluttet, at der ind til videre arbejdes videre med alle ti fyrtårne, men hvis den kommende proces viser, at ingen af de centrale parter har interesse i et fyrtårn, så vil det udgå af handlingsplanen.

 

For at sikre bredest mulig kommunal forankring og indflydelse foreslås det, at de enkelte kommuner politisk (enten i kommunalbestyrelse eller i relevante udvalg) frem til primo december tager stilling, hvilke af de overordnede fælles prioriteringer kommunen ønsker at deltage i og evt. være tovholder på. Parallelt hermed har regionen administrativt inviteret kommunerne til at medvirke i konkretiseringen af de enkelte fyrtårne.

 

Handlingsplan 2017-18 forventes fremlagt til godkendelse i Vækstforum Hovedstaden og Regionsrådet i december. Endvidere vil de enkelte projektbeskrivelser for de fyrtårne, der indgår i handlingsplanen, skulle godkendes af de enkelte projektdeltagere.

 

 

Administrationens kommentarer til fyrtårnsprojekter

I en overordnet strategisk betragtning har Fredensborg Kommune et godt eksisterende grundlag for at gå aktivt ind i fyrtårnsprojektet omkring Klimatilpasning (nr. 5), fyrtårsprojektet omkring madfællesskaber (nr. 7) og/eller fyrtårnsprojekterne om digital infrastruktur (nr. 8 og 9). Alle tre områder hvor vi allerede i kommunalt regi er langt fremme.

 

I et fundraising perspektiv vil nogle af projekterne have yderligere potentiale for fundraising, såfremt kommunen vælger at gå ind i en aktiv deltagelse. I forhold til de strategiske overvejelser vil især Klimatilpasning (nr. 5) eller Madfællesskaber (nr. 7) kunne tiltrække yderligere midler.

 

I det følgende fremsættes administrationens overordnede anbefaling vedrørende deltagelse i de enkelte fyrtårnsprojekter baseret på en vurdering af de foreslåede projekter set i forhold til kommunens nuværende indsatser på områderne. En uddybet anbefaling med bemærkninger til status, projektforslag samt fundraising er vedlagt i bilag 3.

 

Som det fremgår af nedenstående oversigt anbefaler administrationen, at Fredensborg Kommune deltager i 4 fyrtårnsprojekter, alle som deltager og ingen som tovholder. Det vedrører fyrtårnsprojekt nr. 1, 5, 8 og 9. Fyrtårnsprojekt 7 om Madfællesskaberanbefales ikke, da kommunen allerede har igangværende initiativer på dette område.

 

Fyrtårnsprojekt

 

Anbefaling vedrørende fremadrettet deltagelse i fyrtårnsprojektet

1. Trafikplan for hovedstadsregionen.

Deltagelse

2. Udvikling af vækstkritiske kompetencer gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse

Ikke deltagelse

3. Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter

Ikke deltagelse

4. Sund Vækst via banebrydende teknologier – en langsigtet investering i både bedre behandlinger og nye arbejdspladser

Ikke deltagelse.

5. Living Lab for klimatilpasning

Deltagelse.

6. Ressource-effektivitet – på vej mod en cirkulær økonomi

Ikke deltagelse.

7. Madfællesskabet

 

Ikke deltagelse.

8. Smart Greater Copenhagen

Deltagelse.

9. Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen

Deltagelse.

10. Smart vækst gennem materialeinnovation – Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materiale-løsninger

Ikke deltagelse.

 

 

Økonomi

Kommunens tilkendegivelse vedrørende deltagelsen har ingen økonomiske konsekvenser. Der er tale om en overordnet interessetilkendegivelse på nuværende tidspunkt. Det forpligtende engagement opstår først i forbindelse med konkretisering af konkrete projekter i relation til fyrtårnsprojekterne.

 

Som beskrevet forventer regionen at bruge 40 millioner kr. årligt på udvalgte fyrtårnsprojekter, hvilket betyder at de kommuner som indgår aktivt i projekterne kan forvente en vis ressourcekompensation. Puljemidlerne vil dog ikke dække den faktiske omkostning ved at deltage i projektet. Fordelingen af puljemidlerne blandt fyrtårnsprojekterne er ikke kendt for nuværende.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget

Kommunikation

Den politiske drøftelse af forslag til fyrtårnsprojekter kommunikeres til Region Hovedstaden.

Elektroniske bilag

https://www.regionh.dk/til-fagfolk/erhverv/regional%20vaekst%20og%20udvikling/Documents/Handlingsplan%202015-2016/Den%20regionale%20vækst-%20og%20udviklingsstrategi.pdf

Indstilling

  1. At deltagelse i de foreslåede fyrtårne i den kommende handlingsplan drøftes.
  2. At Fredensborg Kommune tilkendegiver deltagelse i fyrtårnsprojekt nr. 1, 5, 8 og 9.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Godkender administrationens indstillinger.

Nr.257 - Skema B ansøgning - Stejlepladsen III - Baunebjergvej 283

Sagsnr.: 15/29109

 

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning om godkendelse af skema B angående nyopførsel af Stejlepladsen III omfattende af 10 almene boliger og et fælleshus.

Sagsfremstilling og økonomi

Domea har med brev af 25. oktober 2016 på vegne af Humlebæk Boligselskab fremsendt ansøgning om godkendelse af skema B vedrørende nyopførsel af 10 almene familieboliger, særligt rettet mod seniorer, samt et fælleshus for den nye afdeling (Stejlepladsen III) og Stejlepladsen II. Boligerne er på i alt 790 m2, mens fælleshuset er på 200 m2


Det kan indledningsvist konstateres, at projektet ifølge skema B er blevet 340.000 kr. billigere end opgivet i skema A, jf. opgørelsen nedenfor.


Byrådet godkendte på sit møde den 25. januar 2016 skema A med bemærkning om, at kommunen er sindet at deltage i finansieringen af byggeriet tidligst i 2017 med et grundkapitallån på 2.314.600 kr. og en lånegaranti for realkreditbelåningen til en nettoværdi på 4.629.200 kr. svarende til 50 % af 9.258.400 kr.


Skema B

En sammenligning af anlægsbudgettet i skema A og skema B ser således ud:


 

Skema A

Kr.

Skema B

Kr.

Forskel A – B

Kr.

Grundudgifter

5.358.000

5.175.000

-183.000

Håndværkerudgifter

13.606.000

13.634.000

28.000

Omkostninger

3.792.000

3.616.000

-176.000

Gebyrer

390.000

381.000

-9000

I alt

23.146.000

22.806.000

-340.000


At anlægsbudgettet ifølge skema B er 340.000 kr. mindre end i skema A betyder, at størrelsen på det kommunale grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen ligeledes reduceres, nemlig fra 2.314.600 kr. til 2.280.600 kr.


Kommunen har påtaget sig at yde garanti for den del af realkreditlånet, som overstiger 60 % af ejendommens værdi. Med det nu foreliggende anlægsbudget og med udgangspunkt i, at den færdigopførte ejendoms værdi vil svare til anskaffelsessummen, kan garantien opgøres således:


 

Skema A

Kr.

Skema B

Kr.

Anskaffelsessum

 

23.146.000

22.806.000

Realkreditbelåningen udgør 88 % af anskaffelsessummen svarende til

20.368.480

20.069.280

60 % af ejendommens værdi = 60 % af anskaffelsessum udgør

13.887.600

13.683.600

Den del af Realkreditlån der ligger ud over 60 % af ejendommens værdi

6.480.880

6.385.680

Kommunal garantistillelse efter 50 % regaranti fra Landsbyggefonden

 

3.240.440

3.192.840


Der var en regnefejl i beregningen af kommunens garanti i skema A godkendelsen, hvor kommunens garanti efter 50 % regaranti fra Landsbyggefonden var opgjort til 4.629.200 kr. Beregningen i skemaet ovenfor (3.240.440 kr.) er den korrekte.


Boligselskabet oplyser, at den gennemsnitlige husleje efter tallene i skema B er beregnet til 1.073 kr. pr. m2. pr. år.

Bevillingsmæssige forhold

Der er i forbindelse med Byrådets principielle stillingtagen til sagen samt i forbindelse med skema A godkendelsen bevilget et grundkapitallån på 2.314.000 kr. til udbetaling tidligst i 2017. Med den reduktion i anskaffelsessummen, der foreligger i skema B, vil grundkapitallånet skulle være på 2.280.600 kr., altså 34.000 kr. mindre end bevilget.


Administrationen bemærker, at projektet ikke kan gennemføres, såfremt byrådet vælger ikke at godkende skema B.

Bevilling

Bevillingstabel

Forventet merforbrug/finansiering (1.000 kr.)

Profit-center

Omkost-ningssted/
PSP-element

2016

2017

2018

2019

I alt, drift

0

0

0

0

I alt, anlæg

0

-34

0

0

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)

Den i sagsfremstillingen anførte korrektion på -34.000 kr. af grundkapitallånet medtages i en kommende budgetrevision.


Kommunens garantistillelse for realkreditbelåningen påvirker ikke kommunens låneramme.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At skema B vedrørende opførsel af 10 almene boliger og et fælleshus med en samlet anskaffelsessum på 22.806.000 kr. godkendes.
  2. At kommunen giver tilsagn om at deltage i finansieringen af byggeriet tidligst i 2017 med
    1. Et grundkapitallån på 2.280.600 kr. og
    2. En lånegaranti for realkreditbelåningen til en nettoværdi på 3.192.840 kr. svarende til 50 % af 6.385.680 kr.
  3. At huslejen godkendes med et beløb op 1.073 kr. pr. m2. pr år.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Anbefaler administrationens indstilling efter afstemning:


Liste I og Liste V stemte imod.

Nr.258 - Humlebæk Boligselskab - Enebærhaven - skema C

Sagsnr.: 10/48459

 

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning om godkendelse af endeligt byggeregnskab – skema C – for renoveringen og ombygning af Humlebæk Boligselskabs afdeling, Enebærhaven.

Sagsfremstilling og økonomi

Humlebæk Boligselskab har den 20. oktober 2016 fremsendt anmodning om godkendelse af skema C angående renovering og ombygning af Enebærhaven. Enebærhaven består af 186 almene familieboliger, klublokaler, vaskeri, gæstebolig og efter renoveringen nu også et nyopført fælleshus.


Renoveringens støttede arbejder har omfattet renovering af facader, trappeopgange, indgangspartier og badeværelser, etablering af elevator i trapperum (i halvdelen af opgangene), renovering af el-installation, afløb og vandinstallationer samt nyindretning af friarealer.


De ustøttede arbejder har omfattet udskiftning/renovering af vinduer, altaner og varmekedel, montering af emhætter og genveks, udskiftning af trægulve, efterisolering af tag samt etablering af solvarme til opvarmning af brugsvand.


Boligselskabet oplyser, at renoveringen og ombygningen af lejligheder har været en stor succes, og at dette har tiltrukket nye lejere, således at alle lejligheder nu er udlejet.


Skema B.

Byrådet godkendte på sit møde den 2. april 2013 skema B for renovering af Enebærhaven, jf. protokolleringen i sagen:


  • At der i forbindelse med projektet netto nedlægges 10 lejligheder.
  • At der meddeles tilsagn om garantistillelse for støttet realkreditlån på 181,799 mio. kr. under forudsætning af, at Landsbyggefonden påtager sig regarantiforpligtelsen for halvdelen af lånet.
  • At der meddeles tilsagn om garantistillelse for yderligere ustøttet realkreditbelåning på op til 37,612 mio. kr. til forbedrings- og opretningsarbejder.
  • At en lejeforhøjelse, der bringer den årlige leje for beboerne op på ca. 1.002 kr. pr. m2 godkendes.

Skema C.

En sammenligning af den økonomi, Byrådet godkendte med skema B og det nu fremsendte skema C, ser således ud:


 

Skema B

Mio. kr.

Skema C

Mio. kr.

Forskel C – B

Mio. kr.

Støttede arbejder

181,799

192,429

10,630

Ustøttede arbejder

37,612

58,054

20,442

Renoveringsarbejder i alt

219,411

250,483

31,072


Som det fremgår af skemaet udgør de støttede arbejder ifølge skema C 10,630 mio. kr. mere end godkendt i skema B. Boligselskabet oplyser, at overskridelsen skyldes merudgifter til fjernelse og håndtering af asbest, PCB, klorparaffiner og ophugning af ekstra beton.


Boligselskabet oplyser, at Landsbyggefonden har givet en ekstrabevilling på 10,630 mio. kr., og at Fonden har godkendt den samlede udgift til de støttede arbejder.


For så vidt angår de ustøttede arbejder fremgår det af skemaet, at disse i skema C udgør 58,054 mio. kr., hvilket er 20,442 mio. kr. mere end godkendt i skema B.


Boligselskabet oplyser, at overskridelsen skyldes uforudsete entrepriseudgifter samt udgifter til arbejder, som var med i det oprindelige projekt, som blev taget ud i forbindelse med besparelsesrunden. Det oplyses, at Landsbyggefonden har godkendt, at reguleringskontoen anvendes til finansiering af overskridelsen på 20,442 mio. kr. for ustøttede arbejder.


Landsbyggefonden har endvidere godkendt, at restsaldoen på reguleringskontoen, 3,382 mio. kr. anvendes til dækning af manglende huslejestigninger i perioden 2013-2017.


Finansiering.

Byrådet godkendte med skema B en garantistillelse i forhold til de støttede arbejder på 181,799 mio. kr. med 50 % regaranti fra Landsbyggefonden. Ifølge skema C udgør de støttede arbejder nu 192,429 mio. kr., og der er derfor behov for yderligere kommunal garantistillelse på 10,630 mio. kr. ligeledes med 50 % regaranti fra Landsbyggefonden.


For så vidt angår de ustøttede arbejder ansøger boligselskabet om kommunens godkendelse af, at merudgiften på 20,442 mio. kr. finansieres af selskabets opsparede midler på reguleringskontoen. Der er ikke behov for yderligere kommunal garantistillelse for de ustøttede arbejder i forhold til skema B.


Boligselskabet anmoder desuden om godkendelse af, at restbeløbet på reguleringskontoen på 3,382 mio. kr. anvendes til dækning af manglende huslejestigninger, jf. ovenfor.


Endelig anmoder boligselskabet om, at kommunen stiller 100 % garanti for særskilt lån på 0,550 mio. kr. til finansiering af solcelleprojektet.


Det er muligt for Byrådet ikke at godkende skema C. Dette vil i udgangspunktet betyde, at den finansiering, Landsbyggefonden har godkendt, ikke kan opnås. Afdelingen må i stedet finansiere arbejderne på en mindre attraktiv vis, med lejeforhøjelser for beboerne til følge.


Når karakteren af de arbejder, der har medført budgetoverskridelsen, tages i betragtning og når Landbyggefonden har godkendt disse og givet ekstrabevillinger hertil, vil der efter administrationens opfattelse ikke være en saglig begrundelse for, at Byrådet vælger at gøre brug af sin mulighed for ikke at godkende skema C. 

Bevilling

I forhold til Byrådets godkendelse af skema B indebærer en godkendelse af skema C en yderligere kommunal garantistillelse på 10,630 mio. kr. med 50 % regaranti fra Landsbyggefonden samt en yderligere garanti på 0,550 mio. kr. for lån til solcelleprojektet.


Det bemærkes, at disse garantier ikke påvirker kommunens låneramme.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. at Byrådet godkender skema C for renovering og ombygning af Enebærhaven.
  2. at Byrådet meddeler tilsagn om at forøge sin garantistillelse for lån til støttede arbejder fra 181,799 mio. kr. til 192,429 mio. kr., forudsat Landsbyggefonden regaranterer for 50 %.
  3. at Byrådet vedstår sit tilsagn om garantistillelse for lån til ustøttede arbejder på 37,612 mio. kr.
  4. at Byrådet godkender, at et beløb på 20,442 mio. kr. afholdt til yderligere ustøttede arbejder finansieres af opsparede midler på reguleringskontoen.
  5. at Byrådet godkender, at et beløb på 3,382 mio. kr. afholdes af opsparede midler på reguleringskontoen til dækning af manglende huslejestigninger i perioden 2013-2017.
  6. at Byrådet påtager sig at stille garanti for lån på 0,550 mio. kr. til finansiering af solcelleprojektet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.259 - Skema B ansøgning - ombygning og opretning af Niverødgård

Sagsnr.: 15/9868

 

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning om godkendelse af skema B angående ombygning og opretning af Fredensborg Boligselskabs afdeling Niverødgård.

Sagsfremstilling og økonomi

KAB har den 24. oktober 2016 på vegne af Fredensborg Boligselskab, fremsendt ansøgning om godkendelse af skema B vedrørende ombygning og opretning af Niverødgård-afdelingen.


Det kan indledningsvist konstateres, at økonomien i skema B svarer helt til den økonomi Byrådet godkendte med skema A på sit møde den 25. januar 2016.


Byrådets Skema A godkendelse havde følgende indhold:

  1. Skema A for den støttede del af arbejderne godkendes med en anskaffelsessum på 5.030.000 kr.
  2. Skema A for den u-støttede del af arbejderne godkendes med en anskaffelsessum på 4.224.050 kr.
  3. Arbejdernes finansiering, herunder den afledte lejenedsættelse på 20 kr. pr. m2 pr. år godkendes, således at den fremtidige, gennemsnitlige leje bliver 960/m2/år.
  4. Fredensborg Kommune giver tilsagn om 100 % garanti for låneoptagelsen. For så vidt angår det støttede lån på 5.030.000 kr. dog under forudsætning af, at Landsbyggefonden regaranterer 50 %.
  5. Fredensborg Kommune godkender den af Landsbyggefonden forudsatte kapitaltilførsel med en kommunal andel på 180.000 kr., hvilket beløb finansieres af kassebeholdningen.

Skema B

I sin ansøgning om godkendelse af skema B anfører boligselskabet, at Hovedstadens Bygningsentreprise havde det laveste bud ved licitationen. Tilbudsprisen havde en sådan størrelse, at det er muligt at gennemføre sokkelisoleringen, samt øge facadeisoleringen fra 50 mm til 100 mm inden for den økonomiske ramme, der blev godkendt med skema A.


En sammenligning mellem økonomien i skema A og skema B ser således ud:


 

Skema A

Kr.

Skema B

Kr.

Forskel A–B

Kr.

Støttede arbejder

5.030.000

5.030.000

0

Ustøttede arbejder

4.224.050

4.224.050

0

I alt

9.254.000

9.254.000

0


Finansiering.

Overensstemmelsen mellem skema B og skema A betyder, at den i skema A angivne finansiering kan fastholdes. Der optages således realkreditlån på 5.030.000 kr. til finansiering af de støttede arbejder og realkreditlån på 4.224.000 kr. til finansiering af de ustøttede arbejder. De årlige ydelser på de 2 lån andrager fortsat 382.714 kr. Da der foreligger tilsagn fra Landsbyggefonden om huslejestøtte med 421.000 kr. årligt, vil også den i skema A angivne lejenedsættelse på 20 kr. pr. m2 pr. år kunne realiseres. Lejen vil herefter udgøre 960 kr. pr. m2 pr. år.


Der ansøges om stadfæstelse af kapitaltilførslen på i alt 900.000 kr., hvoraf kommunen med skema A gav tilsagn om at yde sin femtedel, svarende til 180.000 kr. Kapitaltilførslen vil gøre det muligt at dække det opsamlede underskud i afdelingen på ca. 522.000 kr. ligesom beboerindskuddet kan nedsættes med ca. 337.000 kr.


Ombygningen og opretningen af afdelingen omfatter følgende:

·          

Omdannelse af 3 stk. eksisterende 2-rums boliger i stueetage – boligerne nr. 1, 9 og 15 - til 3-rums boliger.

·          

Omdannelse af eksisterende 2-rums bolig nr. 37 til ny og lidt større (ca. 94 m²) 3-rums bolig med to regulære soveværelser. Forøgelsen – ca. 9 m² - tages fra nr. 39.

·          

Omdannelse af bolig nr. 39 til ny og lidt mindre (ca. 106 m²) 3–rums bolig med 2 regulære soveværelser.

·          

Fælles forrum for nr. 15 og 17 ombygges sådan, at hver af boligerne får egen entré og egen indgang.

·          

Etablering af ny 2-rums bolig på ca. 62 m² i eksisterende og ufærdige fællesrum.

·          

Der foretages fysisk opdeling og afgrænsning af haverne tilhørende stueetageboligerne (10 stk.).

·          

Der etableres 3x3 m træterrasser med niveaufri adgang i haver tilhørende stueetageboligerne.

·          

Afdelingens ydervægge og gavle efterisoleres med 100 mm facadeisolering beklædt med facadepuds. Yderligere drænes og efterisoleres soklerne med 100 mm isolering til afhjælpning af kuldebroer og optimering af isoleringsgraden.

·          

Eksisterende og rustangreben vinkel-bæreprofil for altangang bliver udskiftet til nyt rustfrit bæreprofil.

 

Tidsplan

Boligselskabet påregner at starte byggearbejderne i begyndelsen af januar 2017 og forventer disse afsluttet i juni 2017. Skema C forventes fremsendt til kommunen i 3. kvartal 2017.

 

Interne godkendelser

Helhedsplanen og skema B er godkendt af afdelingsmødet og organisationsbestyrelsen på møder den 27. september 2016.

 

Administrationen bemærker, at den beskrevne ombygnings- og opretningsplan kun kan gennemføres, såfremt Byrådet vedstår sit tilsagn om medfinansiering.

Bevilling

Nærværende sag medfører ikke behov for yderligere bevillinger eller garantistillelser i forhold til Byrådets godkendelse af skema A på møde den 25. januar 2016.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Skema B for den støttede del af arbejderne godkendes med en anskaffelsessum på 5.030.000 kr.
  2. At Skema B for den u-støttede del af arbejderne godkendes med en anskaffelsessum på 4.224.050 kr.
  3. At arbejdernes finansiering, herunder den afledte lejenedsættelse på 20 kr. pr. m2 pr. år godkendes, således at den fremtidige, gennemsnitlige leje bliver 960/m2/år.
  4. At Fredensborg Kommune giver tilsagn om 100 % garanti for låneoptagelsen. For så vidt angår det støttede lån på 5.030.000 kr. dog under forudsætning af, at Landsbyggefonden regaranterer 50 %.
  5. At Fredensborg Kommune godkender den af Landsbyggefonden forudsatte kapitaltilførsel med en kommunal andel på 180.000 kr., hvilket beløb finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Anbefaler administrationens indstillinger efter afstemning:


Liste V stemte imod indstillingens punkt 1-4, men stemmer for indstillingens punkt 5.


Liste I stemte imod indstillingens punkt 1-5.

Nr.260 - Forespørgsel om byggeri af almene boliger på Bendiktevej 32

Sagsnr.: 16/30688

 

Beslutningstema

Principiel stillingtagen til opførsel af almene boliger med kommunal medfinansiering på adressen Benediktevej 20B og 32, der tidligere har huset Superbrugsen.

Sagsfremstilling og økonomi

Kommunen har modtaget en henvendelse fra det almene boligselskab Lejerbo, der er interesseret i at erhverve, ejendommene Benediktevej 30B (parkeringsarealet) og 32 (det tidligere supermarked), der i dag er ejet af Fredensborg Brugsforening.



Lejerbo ønsker på grunden at opføre almene boliger.


Lejerbo oplyser, at minimumssalgsprisen for ejendommene i deres nuværende stand andrager ca. 7 mio. kr., og at der kan bygges 2.155 etagemetre, eller ca. 27 boliger på stedet.


Lejerbo har ikke taget stilling til, om det i givet fald skal være seniorboliger eller almene familieboliger, der skal opføres, men oplyser, at begge muligheder er til stede.


Lejerbo mener, man kan få et projekt til at hænge økonomisk sammen, forudsat kommunen er indstillet på at medfinansiere projektet med kommunalt grundkapitallån på ca. 5 mio. kr. samt garantistillelse for den del af en realkreditbelåning, der ikke har sikkerhed i de første 60 % af ejendommens værdi.


Da Lejerbos projekt således forudsætter kommunal medfinansiering, har Lejerbo anmodet om kommunens principielle stillingtagen hertil, inden Lejerbo går videre med købsforhandlinger og projektudarbejdelse



Byudviklingsmæssige perspektiver
Den tidligere Brugsbygning har stået tom de seneste ca. 10 år siden SuperBrugsen åbnede på Humlebækvej. Bygningen og de omgivende arealer fremstår i tiltagende forfald og medvirker til et negativt Indtryk af Fredensborg by for de mange borgere og besøgende, der passerer forbi på Benediktevej. Realisering af et projekt på ejendommen vil mærkbart forbedre det samlede indtryk af Asminderød-området og sammen med boligprojektet på den tidligere Asminderød Skole grund bidrage positivt til indtrykket af en by i udvikling.


Det kan oplyses, at projektet, der lå til grund for lokalplanen fra 2008, gik i stå i forbindelse med finanskrisen, og at administrationen efterfølgende kun en enkelt gang har været i dialog med en potentiel udvikler, der dog opgav projektet.


Lokalplanen fra 2008 (lokalplan F102) muliggør boligbebyggelse på stedet.


.

Bevilling

Bevillingstabel

Forventet merforbrug/finansiering (1.000 kr.)

Profit-center

Omkost-ningssted/
PSP-element

2016

2017

2018

2019

I alt, drift

0

0

0

0

I alt, anlæg

0

5.000

0

0

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)

 

Garantistillelse for realkreditlån til alment byggeri påvirker ikke kommunens låneramme.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. Administrationen anbefaler, at der tages principiel stilling til, om der kan gives Lejerbo positivt tilsagn om medfinansiering.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Økonomiudvalget anbefaler, at der arbejdes videre med et positivt tilsagn efter afstemning:


Imod stemte Liste C, Liste I og Liste V.

Nr.261 - Udskiftning af medlemmer i Handicaprådet

Sagsnr.: 16/30816

 

Beslutningstema

Dansk Folkeparti og Danske Handicaporganisationer anmoder om udskiftning af deres respektive repræsentant i Handicaprådet.

Sagsfremstilling og økonomi

Anmodning om udskiftning fra Dansk Folkeparti

På Byrådets konstituerende møde i december 2013 blev de 7 kommunale medlemmer og stedfortrædere udpeget til Handicaprådet.


I henhold til konstitueringsaftalen har Dansk Folkeparti en plads i Handicaprådet, som har været besat af byrådsmedlem Flemming Rømer (O).


Flemming Rømer har anmodet om at blive fritaget fra sit hverv som medlem af Handicaprådet og i stedet lade Jørgen S. Elleboe ligeledes fra Dansk Folkeparti indtræde som medlem af Handicaprådet.


Anmodning om fritagelse for hvervet og dermed indtræden af nyt medlem er begrundet i, at Jørgen S. Elleboe har mere erfaring og interesse inden for Handicaprådets kompetenceområde.


Det er almindelig antaget i teori og praksis, at et byrådsmedlem på begæring kan fritages for varetagelse af et udvalgshverv for resten af valgperioden, når Byrådet skønner der er en rimelig grund hertil.

 

Der tilkommer Byrådet et betydeligt skøn ved vurderingen af, om et medlem har en sådan rimelig grund til at anmode om fritagelse for et udvalgshverv, at begæringen bør imødekommes. Byrådet vil således også kunne imødekomme en begæring om udtræden, der er begrundet i fx politiske forhold.


Det bemærkes, at uagtet Byrådets godkendelse af udskiftning af medlem i Handicaprådet, vil personlig stedfortræder fortsat være Asger T. Vigeholm (I).



Anmodning om udskiftning fra Danske Handicaporganisationer, Fredensborg

Handicaprådet består ud over de politiske repræsentanter af 7 medlemmer, som er udpeget af Byrådet efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, Fredensborg.


Et af medlemmerne – Nete Kegel – ønsker at udtræde af Handicaprådet.


DH-Fredensborg indstiller, at Inge Zeisner – som p.t. er personlig stedfortræder for Nete Kegel – udpeges som nyt medlem af Handicaprådet.


I forlængelse heraf indstiller DH-Fredensborg, at John Hjort Larsen udpeges som ny stedfortræder for Inge Ziesner.

Retsgrundlag

Styrelsesloven og retssikkerhedsloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender, at betingelserne er til stede for at Flemming Rømer fritages for sit hverv som medlem af Handicaprådet.

  1. At Byrådet tager til efterretning, at Danske Folkeparti udpeger Jørgen S. Elleboe, som medlem af Handicaprådet med virkning fra 1. december 2016.

  1. At Byrådet udpeger Inge Zeisner til medlem at Handicaprådet.

  1. At Byrådet udpeger John Hjort Larsen som personlig stedfortræder for Inge Zeisner.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.262 - Flytning af økonomiudvalgsmødet i januar 2017

Sagsnr.: 16/16709

 

Beslutningstema

Økonomiudvalgsmødet i januar 2017 flyttes fra den 23. januar til den 24. januar 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Mødestart kl. 17:30 Tirsdag den 24. januar 2017.

 

Mødedatoen er foreslået, idet repræsentanter fra Fredensborg Kommune skal deltage i audiens hos Hendes Majestæt Dronningen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At ændring godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Godkender administrationens indstilling.

Nr.263 - Orientering om status på ventilationssagen i Egedalsvænge

Sagsnr.: 16/25168

 

Beslutningstema

Orientering om status i ventilationssagen (indeklimasagen) i Egedalsvænge.

Sagsfremstilling og økonomi

Med henvisning til Byrådets beslutning på møde den 26. september 2016 gives hermed en orientering om, hvad der er sket i sagen, siden Økonomiudvalget sidste møde den 24. oktober 2016.

 

Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik og Styrelsen for Patientsikkerhed (”embedslægen”) har holdt møde den 25. oktober, hvor man har drøftet samarbejde og sagsgang omkring beboerundersøgelser og rådgivning. Ca. 60 beboere er henvist af egen læge til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik. 25 beboere er foreløbigt undersøgt, og i 6 tilfælde har Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik vurderet, at der kan være en sammenhæng mellem de pågældende beboeres sygdomssymptomer og indeklimaet i Egedalsvænge.

 

3B oplyser, at man har tilbudt de nævnte 6 beboere anden bolig. 1 beboer har ønsket og fået en ny bolig i Egedalsvænge pr. 1. november 2016. 1 beboer har ønsket ny bolig i en anden 3B afdeling. 4 beboere har ønsket ny bolig i Fredensborg kommune i et andet boligselskab. 3B er i dialog med de øvrige boligselskaber i kommunen herom.

 

Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik og Styrelsen for Patientsikkerhed aftalte, at førstnævnte udarbejder notat, hvori der foretages en sammenfattende vurdering af det billede, der tegner sig i forhold til sammenhæng mellem nogle beboeres sygdomssymptomer og indeklimaet i bebyggelsen. Kommunen modtager kopi af det nævnte notat, der forventes at foreligger ultimo november.

 

Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik og Styrelsen var enedes om ikke at anbefale en spørgeskemaundersøgelse blandt beboerne på nuværende tidspunkt.

 

Administrationen har holdt møde med Styrelsen for Patientsikkerhed den 27. oktober. Styrelsen orienterede her om sit møde med Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, jf. ovenfor.

 

På mødet drøftedes, hvordan kommunen bør forholde sig i forhold til sin gældende aftale med 3B om anvisning af ledige boliger. Det var Styrelsens vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt er sundhedsmæssigt grundlag for at hindre nye anvisninger. Dog anbefalede Styrelsen, at nye lejere modtager en skriftlig orientering om indeklimasagen inden de binder sig til et lejemål i Egedalsvænge. Administrationen har efterfølgende taget kontakt til 3B og aftalt de nærmere detaljer.


Styrelsen tilkendegav i øvrigt, at man var indstillet på at deltag i det kommende beboermøde i Egedalsvænge den 22. november, hvor også kommunen vil være repræsenteret.


Administrationen har til Økonomiudvalgets orientering indhentet nærmere oplysninger om indholdet og tidsplanen for de undersøgelser, 3B har antaget Teknologisk Institut til at udføre. Det drejer sig om følgende:


Teknologisk Instituts undersøgelser er overordnet opdelt i 5 trin:

1.    Mikrobiologisk undersøgelse af affaldsskakte, der er anvendt til indblæsningskanaler, den fysiske del af undersøgelsen er afsluttet, og TI har oplyst, at endelig rapport foreligger medio november 2016.

2.    Mikrobiologisk undersøgelse af lejligheder foretages i perioden fra d. 16-25. november. TI har oplyst, at endelig rapport foreligger senest medio december 2016.

3.    Kemisk undersøgelse af lejligheder foretages i perioden fra d. 14-21 november. TI har oplyst, at endelig rapport foreligger medio december 2016.

4.    Kemisk undersøgelse af indblæsningsluften i affaldsskaktene udføres i slutningen af november måned. TI har oplyst, at endelig rapport foreligger senest medio december 2016.

5.    Renhedsundersøgelse af ventilationskanaler på loft (støv) er udført d. 2. november, og rapport foreligger ultimo november

6.    Opsamling på delrapporter forventes at foreligge medio januar 2017.

 

Administrationen har siden sidste økonomiudvalgsmøde haft 3 telefoniske henvendelser på den oprettede hotline. Henvendelserne, der mest handlede om snavs og skidt fra ventilationsanlægget, er håndteret i samarbejde med 3B til de pågældende beboeres tilfredshed. Ingen beboere har benyttet sig af kommunens ”åben hus” tilbud, der forekommer hver mandag kl. 16 – 17.

 

Det kan afslutningsvis oplyses, at kommunen har antaget ekstern rådgiver til at bistå kommunen med de tekniske vurderinger.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Byfornyelsesloven og almenboliglovgivningen.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.264 - Aftale om moderniserings- og effektiviseringsprogrammet

Sagsnr.: 16/30761

 

Beslutningstema

Orientering om KL og regeringens aftale om moderniserings- og effektiviseringsprogrammet fra økonomiaftalen 2017 for budget 2018.

Sagsfremstilling og økonomi

Regeringen og KL er med aftale om kommunernes økonomi for 2017 blevet enige om et moderniserings- og effektiviseringsprogram på årligt 1 mia. kr. i en fireårig periode. Kommunerne råder over halvdelen, mens den anden halvdel prioriteres bredt i den offentlige sektor. For Fredensborg Kommune svarer det til, at der hvert år skal moderniseres og effektiviseres for 6,7 mio. kr., hvoraf de 3,35 mio. kr. er en reel reduktion af kommunens budget, som skal gå ”til prioritering bredt i den offentlige sektor”, mens de resterende  3,35 mio. kr. bliver i kommunen.

 

Regeringen og KL har med udgangen af oktober 2016 aftalt nærmere, hvordan moderniserings- og effektiviseringsprogrammet konkret skal udmøntes. Den fremsendte aftale beskriver de overordnede mål og hensigter med programmet og som er gengivet nedenfor.

 

Formålet med programmet er at understøtte kommunerne i det videre arbejde med modernisering og effektivisering, så velfærden fortsat fornyes og tilpasses i takt med udviklingen i samfundet.

 

Velfærdsområdernes udvikling er et fælles anliggende mellem stat og kommuner, idet samarbejdets bærende princip er mål- og rammestyring. Der er enighed mellem regeringen og KL om, at det afgørende for aftalen, at der er et gensidigt ansvar for og lokale frihedsgrader til at realisere effektiviseringspotentialer. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet vil indeholde både forslag til forbedring af statens regulering samt understøtte en effektiv opgaveløsning i kommunerne bl.a. ved at fjerne unødigt bureaukrati og registreringer. Programmet skal ses i sammenhæng med at regeringen i 2017 fremlægger et arbejdsprogram for at forny den offentlige sektor.

 

Der er enighed om at programmet skal give muligheder for, at den enkelte kommune på bedste vis kan understøttes i en fortsat effektivisering uanset tidligere indsatsområder. Programmet skal medføre, at der hvert år laves et bruttokatalog med forslag til effektiviseringer, der giver mulighed for at opnå målet om effektiviseringer på 1 mia. kr.

 

Initiativerne i moderniserings og effektiviseringsarbejdet ligger i god forlængelse af det fokus, som vi har haft i Fredensborg de senere år. Alene fra det seneste budgetforlig kan f.eks. nævnes oprettelsen af en ”contract management” funktion og ansættelse af controller i indkøbsafdelingen og investeringen i anvendelse af data til udvikling af opgaveløsningen ”internet of things”, jf. tema 1 og 3 nedenfor. Kommunens frikommuneforsøg er eksempel på tiltag under tema 5. Moderniseringsprogrammet skal derfor ikke ses som en ny større satsning, men som et af flere midler til at fastholde og udvikle det eksisterende fokus og samtidig give mulighed for en mere systematiseret opsamling på erfaringer udefra.

 

I økonomiaftalen i juni 2016 blev det aftalt, at moderniserings- og effektiviseringsprogrammet indeholder fem temaer, som bredt dækker dagsordenen:

 

  1. Effektivt indkøb og konkurrenceudsættelse

Kommunerne har i de senere år effektiviseret via indkøbsfællesskaber og fælles rammeaftaler. Der ses fortsat et potentiale ved yderligere at effektivisere det offentliges indkøb i både kommuner, regioner og stat. Ved etablering af et indkøbsstrategisk samarbejde mellem regering, KL og Danske Regioner skal gevinster ved fælles offentlige løsninger afdækkes.

 

  1. Bedre ressourceudnyttelse og styring

Staten og kommunerne vil samarbejde om at skabe bedre betingelser for at kommunerne kan styre og prioritere effektivt. Regeringen og KL er enige om at fokusere på:

- Udfordringer og styringsmuligheder indenfor eksisterende lovgivningsmæssige rammer på det specialiserede område.

- Styrket koordination af indsatserne for borgere og familier med komplekse behov.

- Tværgående analyse af forskellige typer af statslige tilsyn med kommunale aktiviteter.

- Udviklingen i de ældres sundhedstilstand, herunder i forhold til behov for pleje mv.

 

  1. Digitalisering

Der er med den fælles offentlig digitaliseringsstrategi 2016-2020, igangsat en række initiativer så at den offentlige sektor udnytter nye teknologiske muligheder. Det skal bl.a. ske via øget brug, deling og genbrug af data, automatisering af sagsgange, effektiv service gennem bedre brugervenlighed og større sammenhæng samt bedre organisering.

Der er enighed om i de kommende år at fokusere på bl.a. mere sammenhængende løsninger, enkle regler og større fleksibilitet samt hurtigere og mere fleksibel sagsbehandling.

  1. Regelforenkling og afbureaukratisering

For at identificere regler, der står i vejen for en mere effektiv opgaveløsning i kommunerne, er igangsat en række initiativer. Der er fokus på at understøtte en løbende udvikling af nye måder at løse de kommunale opgaver på.

Regeringen og KL er enige om i de kommende år at sætte fokus på:

- Sammenhængende og effektive indsatser.

- Enkle regler og større fleksibilitet – herunder regelforenklingsforslag fra det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram, frikommuneforsøg, revision af lov om aktiv beskæftigelsesindsats og regelforenkling på almenboligområdet.

- Hurtigere og mere smidig sagsbehandling.

  1. Effektiv drift gennem nye organiseringer og samarbejdsformer

Den tidligere fokus på nye organiseringer og samarbejdsmodeller fortsættes for at effektivisere driften. Der er enighed om at der i de kommende år bl.a. vil være fokus på tiltagene:

- Understøtte tværgående samarbejdsformer

- Administrative støttefunktioner (bl.a. ejendomsadministration, løn- og regnskabsadministration)

- Samarbejder om tekniske driftsområder (vejvedligehold mv.)

 

Med programmets fireårige horisont er der mulighed for at igangsætte både kortsigtede initiativer og udvikle initiativer med et længere sigte. Fælles for tiltagene er at de skal pege på konkrete løsninger, der gør det muligt for kommunerne bredt set at realisere tiltagene:

-Programmet skal tage afsæt i praksis i kommunerne, herunder oplevelser af regelbarrierer og styringsudfordringer samt eksempler på bedste praksis fra både kommuner, andre dele af det offentlige og det private.

- Moderniserings- og effektiviseringsgevinster bundet op på konkrete tiltag vurderes så vidt muligt for kommunerne under ét.

-Fokus vil ligge på et bredt udbud af redskaber til at modernisere og effektivisere bl.a. regler, procesbindinger, styringsudfordringer og barrierer, organisering og skalafordele, arbejdstilrettelæggelse, kapacitetsudnyttelse samt teknologi og digitalisering.

 

Konkrete tiltag for 2018 drøftes i forbindelse med økonomiaftalerne for 2018, ligesom potentialer, implementering og opfølgning vil blive drøftet. Eventuelle justeringer af strategien for programmet samt nye indsatsområder vil også blive drøftet i den forbindelse.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.265 - Direktionens Ledetråd 2017

Sagsnr.: 16/9040

 

Beslutningstema

Direktionens ledetråd for 2017 forelægges Økonomiudvalget til orientering.

Sagsfremstilling og økonomi

Direktionen udarbejder årligt en ledetråd, hvor der sættes retning for det kommende års arbejde i organisationen. Ledetråden er direktionens værktøj til at sætte en retning for, hvordan organisationen skal arbejde med henblik på at understøtte de politiske målsætninger, som Byrådet udstikker.


Ledetrådens tilblivelse

Ledetråd 2017 er blevet til på baggrund af strategiske drøftelser i direktionen, i chefforum samt med en gruppe institutionsledere. Ledetråden er desuden blevet drøftet i Hovedudvalget. Ledetråden er i år udviklet i sin form. Det er arbejdet med at tydeliggøre betydningen af de tre strategiske temaer for kommunens borgere, organisationen og for medarbejderne og med den grafiske illustration af dette.


Årets temaer

Der er sammenhæng mellem årets tre strategiske temaer, som spiller sammen og bygger videre på tidligere års ledetråde. Til de tre strategiske temaer er tilknyttet budskaber, som udfolder temaets betydning for kommunens borgere, organisationen og for medarbejderne.


Direktionen har valgt at videreføre sidste års tema om effekt for borgerne. Et fokus der skal sikre, at de indsatser, som vi sætter ind med, altid har den ønskede og størst mulige effekt for borgeren. I organisationen er arbejdet med effekt både udmøntet i fælles organisatoriske tiltag og konkrete lokale indsatser målrettet de enkelte fagområder. Ledelsesmæssigt har der bl.a. været sat fokus på datadrevet ledelse som del af effektarbejdet. I de enkelte centre er nye arbejdsmetoder med fokus på effekt taget i brug. Bl.a. arbejder Center for Borgerservice og Digitalisering med ”effektkæden” i deres projekter, hvor fokus er på hvordan ressourcer, processer, ydelser og resultater spiller sammen om at skabe effekt for borgerne. Indsatser som der skal bygges videre på i det fortsatte arbejde med effekt for borgerne.


I forlængelse af sidste års tema om samspil med borgeren om velfærden introducerer direktionen temaet ”grænsekrydsende samarbejde”. Med det sætter direktionen fokus på, at vi både skal krydse vores egne interne organisatoriske grænser og de grænser, der markerer os i forhold til omverdenen. Det skal vi bl.a. gøre for at skabe den helhedsorienterede indsats, som vores borgere og virksomheder efterspørger, og som samtidig kan bidrage til at skabe den bedst mulige effekt for dem.


Med temaet ”faglighed og kompetence” fortsættes arbejdet i sporet af sidste års fokus på trivsel og faglighed. Direktionen stiller nu skarpt på, hvordan vi gennem vores arbejde skaber udvikling og læring, og hvordan vi kan skabe udvikling ved at hente inspiration fra andre brancher.


Ledetrådens tre tværgående strategiske temaer er således i 2017:

·         Effekt for borgerne – indsatser der virker

·         Grænsekrydsende samarbejde – helhedsorienteret indsats

·         Faglighed og kompetence – et arbejdsliv i udvikling


Fra ord til handling

Ledetrådens temaer bliver oversat og konkretiseret i centrenes og institutionernes årsplaner. Som inspiration til det arbejde er der opstillet nogle refleksionsspørgsmål, som kan give input til drøftelserne. Desuden er der udbudt kurser i udarbejdelsen af årsplaner, hvor der også er fokus på koblingen mellem ledetråd og årsplan.


Opfølgning på det strategiske arbejde med ledetråden foregår løbende i de enkelte institutioner og centre og gennem dialog med direktionen. Hvert år inviteres 6 forskellige institutioner og centre til en strategisk drøftelse med direktionen om arbejdet med ledetråden i institutionernes og centrenes årsplaner. Drøftelserne giver en god pejling af organisationens arbejde med implementeringen af de strategiske temaer og giver samtidig et godt afsæt for udarbejdelsen af det efterfølgende års ledetråd, hvormed der sikres kontinuitet og udvikling i det strategiske arbejde. De strategiske drøftelser har således både givet input til årets tre temaer og til udviklingen af ledetrådens form.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget

Kommunikation

Ledetråden er sendt digitalt til ledercirklen 1. november, ligesom den vil blive præsenteret på rådhusinformationsmødet i december. Ledetråden er desuden tilgængelig på medarbejderportalen.

Ledercirklen præsenteres for ledetråden den 8. december på væksthusseminaret. Endelig afholdes der kursus i ledetråd og udarbejdelse af årsplaner i december.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.266 - Orientering om drøftelser med mobilselskaber om mobildækning i Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 16/10999

 

Beslutningstema

Orientering om igangsat projekt med mobilbranchen om bedre mobildækning i Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget behandlede den 23. maj 2016 en sag om lejebetingelserne for en standardposition for mobilantenner på en kommunal bygning eller mast på kommunal jord.


Økonomiudvalget udsatte sagen med henblik på afholdelse af et møde med teleselskaberne om mobildækningen og lejevilkårene i kommunen.


Borgmesteren afholdt den 31. august 2016 et møde med repræsentanter for teleindustrien, hvor kommunens ønske om fuld mobildækning i Fredensborg Kommune blev drøftet. Borgmesteren tilkendegav på mødet, at der politisk er en positiv holdning til en nedsættelse af niveauet for leje af kommunale arealer, hvis mobilselskaberne kan garantere bedre mobildækning i hele kommunen. Der blev på mødet aftalt en proces for det videre samarbejde. Referat af mødet er vedlagt som bilag.


Der blev den 12. oktober 2016 afholdt møde mellem kommunen og mobilbranchens rejsehold, hvor man i fællesskab drøftede 8 områder i kommunen, hvor der er særlig dårlig dækning. Mødereferat er vedlagt.


Teleselskabernes rejsehold udarbejder herefter en analyse af, hvad der teknisk skal til for at sikre mobildækningen i disse områder. Den tekniske analyse forventes at foreligge medio december, og der afholdes nyt møde med rejseholdet den 26. januar 2017.


Efterfølgende vil borgmesteren forelægge en sag for Byrådet med den foretagne analyse og oplæg til en fremtidig prispolitik.

Bevilling

I budgetforligets anlægsprogram vedr. Fremtidens Fredensborg er der afsat følgende til ”Udvikling af digital infrastruktur, herunder udbredelse af fibernet og forbedret mobildækning” (beløb i 1.000 kr.):

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2017-

2022

2.600

3.100

1.500

1.500

0

0

8.700




Det nuværende budget for lejeindtægter er i 2016 på 313.000 kr.

Retsgrundlag

Teleloven.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.267 - Henvendelse om opklassificering af veje i Nivåpark

Sagsnr.: 16/4406

 

Beslutningstema

Orientering om tidligere ulovlig beslutning og bekræftelse af nuværende vejstatus.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Grundejerforeningen Nivåpark har henvendt sig til Fredensborg Kommune med et ønske om, at kommunen overtager de private fællesveje i Nivåpark som offentlige veje.

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget har bedt om at få sagen forelagt.

 

Grundejerforeningen henviser til et tilsagn fra daværende Karlebo Kommune, der i et brev af 11. januar 1993 har oplyst, at grundejerforeningens ansøgning om kommunal overtagelse af foreningens fire boligveje var blevet forelagt Udvalget for teknik og miljø med det resultat at kommunen på visse nærmere angivne betingelser kunne overtage asfaltkørebanerne inkl. chaussestensbegrænsningen. Karlebo Kommunes betingede tilsagn om en eventuel overtagelse vedrørte kun en del af vejarealets bredde, idet det var forudsat, at kommunen ikke skulle overtage arealet mellem selve kørebanen inkl. chaussestenskanten og de enkelte ejendomme. Der blev gennemført mangelgennemgang 16. februar 1993 og udbedring indgik på daværende tidspunkt som en af flere betingelser.

 

Vurdering af sagen

Administrationen har været i dialog med grundejerforeningen om spørgsmålet i perioden september til november 2015. Vi har her oplyst grundejerforeningen, at overtagelse af en del af vejarealets bredde er (og var) i strid med vejlovgivningen, hvilket fremgår af et brev fra Trafikministeriet fra 29. juli 1993.

 

Trafikministeriet udtalte at ”vejlovgivningen bygger på det princip, at en vej i sin helhed er enten offentlig vej eller privat fællesvej” og at ”kommunen må vælge mellem at bibeholde vejen i fuld bredde som offentlig vej eller nedklassificere vejen i fuld bredde til privat fællesvej”.

 

Trafikministeriets udtalelse vedrørte en situation, hvor en kommune ville nedklassificere en del af en offentlig vejs bredde til privat fællesvej. Selvom der i den konkrete sag var tale om nedklassificering, vil det samme princip naturligvis gælde i det tilfælde, hvor der er tale om at optage en del af en privat fællesvejs bredde som offentlig vej.

 

På baggrund af denne udtalelse må kommunen derfor konstatere, at en delvis optagelse af vejen i overensstemmelse med Karlebo Kommunes betingede tilsagn vil være i strid med vejlovgivningen.

 

Alene derfor vil kommunen ikke kunne imødekomme et ønske om optagelse af en del af vejene svarende til det betingede tilsagn fra 1993.

 

Endvidere skal det bemærkes, at det betingede tilsagn fra Karlebo Kommune er 22 år gammelt. Mange forhold har ændret sig siden og selvom vejene dengang var blevet optaget som offentlige veje, ville Karlebo Kommune og sidenhen Fredensborg Kommune efterfølgende kunne have besluttet at nedklassificere vejene, så de igen var blevet private fællesveje.

 

Af den nugældende privatvejslovs § 58, stk. 1 har kommunen pligt til løbende at vurdere, om en privat fællesvej har en sådan betydning for den almene færdsel, at den bør optages som offentlig vej. Opklassificering bør ifølge lovbemærkningerne til § 58 ske, hvis vejen i overvejende grad anvendes til færdsel, der ikke har ærinde til eller betjener ejendomme ved den pågældende vej.

 

For de konkrete veje er det administrationens opfattelse, at der ikke er grundlag for at optage vejene som offentlige veje. Heri indgår en vurdering af, at de lukkede boligveje ikke har en sådan betydning for den almene færdsel, at de bør være offentlige. Der synes heller ikke at være andre saglige forhold som kunne begrunde, at vejene skulle optages som offentlige.

 

Sagsbehandling siden den 2. marts 2016

Udvalget har siden sagsbehandlingen den 2. marts 2016 modtaget et brev fra Grundejerforeningen i Nivåpark omkring Nivåparks vejstatus set i forhold til nabovejen i Nivådal (se bilag). På den baggrund har udvalget bedt om at sagen genbehandles.

 

Vejene i Nivådal er optaget som offentlige veje selvom de har samme udformning og funktion som vejene i Nivåpark og næsten den samme alder. Dette skyldes at man i tiden omkring udbygningen af Nivå Park og Nivådal hos kommunen ændrede praksis for, om nye udstykninger af denne type, skulle optages med status som offentlige eller private fællesveje. Den ændrede praksis er samme praksis som anvendes i dag.

 

Kommunens nuværende praksis er, at veje der alene betjener et nyt boligområde bliver udlagt som private fællesveje. Hvis Nivådal var blevet udstykket i dag, ville kommunen kræve at vejene i området var blevet udlagt som private fællesveje. Det samme ville gælde for vejene i Nivåpark. Begrundelsen for denne praksis er at vejene alene betjener de beboere der bor langs vejen og at vejene ikke har et bredere offentligt formål. 

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede på mødet den 2. februar 2016 at der skal fremlægges en sag i 2018 omkring ligebehandling af boligveje. I forbindelse med denne sag, vil udvalget skulle tage stilling til hvilke kriterier der skal ligge til grund for hvilke veje der skal være offentlige eller private.

 

En stillingtagen i den konkrete sag kan potentielt være imod de principper der bliver besluttet på et senere tidspunkt. Administrationen fastholder derfor den tidligere indstilling og anbefaler at området indgår i forbindelse med sagen i 2018.

 

Sagsbehandling siden den 1. juni 2016

Administrationen har noteret 3 forhold som udvalget ønsker undersøgt.

 

  1. Bør vejene efter lighedsprincippet opklassificeres til offentlige veje
  2. Kan kommunen lovligt opklassificere vejene til offentlige veje
  3. Kan opklassificeringen kun gælde frem til 2018 hvor sagen om ligebehandling af boligveje skal fremlægges

 

Ad 1 Ligebehandling

De private fællesveje i Nivåpark adskiller sig ikke væsentligt fra mange andre private fællesveje i kommunen. En opklassificering alene på baggrund af et ønske om ligebehandling vil således få den konsekvens at mange andre private fællesveje i kommunen også bør opklassificeres, samt at alle nye udstykninger bør anlægges som offentlige veje. Det er administrationens vurdering at sådanne gennemgribende beslutninger om ligebehandling bør afvente en mere udførlig analyse af fordele og ulemper af, hvor man ønsker at lægge snittet mellem offentlige og private fællesveje. Det er administrationens vurdering at, hvis snittet lægges ved veje med den samme trafikale betydning som de fire sideveje i Nivåpark, vil det betyde at stort set alle private fællesveje i kommunen bør opklassificeres til offentlige, da de har samme perifere betydning for den offentlige trafik.

 

Ad 2 Lovlighed

Det er administrationens vurdering, at beslutningen fra 1993 om at opklassificere de fire sideveje til Nivåpark ikke overholder bestemmelserne i den daværende lov om offentlige veje. Dette betyder ikke at vejen ikke lovligt kan opklassificeres, men at en opklassificering ikke alene kan ske på baggrund af den tidligere beslutning. Endvidere var tilsagnet på daværende tidspunkt betinget af, at vejen af grundejerforeningen skulle bringes i en rimelig tilstand, hvilket ikke skete på daværende tidspunkt samt af principperne i Trafikministeriet brev af 29. juli 1993. Kommunen var derfor heller ikke på daværende tidspunkt forpligtet til at følge aftalen. En beslutning om at opklassificere kan begrundes i at man politisk mener, at man er bundet af hensigterne i den tidligere beslutning og derfor i denne særlige situation vil tillade en opklassificering. Spørgsmålet om ligebehandling vil dog fortsat være aktuelt og have de samme konsekvenser som beskrevet ovenfor.

 

Følgende kan citeres fra vejledningen til vejloven om nedlæggelse og nedklassificering af kommuneveje:

 

”Det er Byrådet der bestemmer, hvilke nye kommuneveje, der skal anlægges, og hvilke bestående kommuneveje, der skal flyttes, nedklassificeres eller nedlægges, samt hvilke private fællesveje der skal optages som kommuneveje. Det fremgår af vejlovens § 15.

 

Byrådet træffer sin beslutning på baggrund af en samlet trafikal vurdering. Derudover er der hverken i vejloven eller i forarbejderne mere om, hvilke hensyn Byrådet ellers skal varetage, når den planlægger og anlægger nye kommuneveje eller optager private fællesveje som kommuneveje.

Formålsbestemmelsen i vejlovens § 1 og de tilhørende bemærkninger vil være vejledende og kan give en ramme for Byrådets beslutninger.

 

Hvis der er tale om en nedklassificering af kommuneveje til private fællesveje, bør Byrådet være opmærksom på bestemmelsen i privatvejslovens § 58 og forarbejderne hertil. Af disse fremgår, at private fællesveje efter Folketingets vurdering først og fremmest skal anvendes til færdsel, der har ærinde til eller betjener ejendomme ved den pågældende vej eller er lokaltrafik til et afgrænset net af private fællesveje i området.

En beslutning om at nedlægge eller nedklassificere en kommunevej træffes på baggrund af en trafikal vurdering af vejen eller vejstrækningens betydning eller funktion i det samlede kommunale vejnet.

 

Afgørende for Byrådets praksis er, at den er gennemskuelig og hviler på prioritering mellem saglige hensyn, samt gør det muligt at tage konkret stilling i hver enkelt sag.”

 

Efter administrationens opfattelse vil en beslutning om at ændre Nivå Parks status fra privat fællesvej til offentlig-/kommunal vej ikke tjene til at gøre Byrådets praksis mere gennemskuelig, således at man alene ud fra en éntydig praksis ville kunne vurdere hvilken status en vej bør have. Administrationens anbefaling er dermed, at vejstatus for Nivåpark fastlægges i sammenhæng med den sag, der er planlagt til 2018 omkring ligebehandling af boligveje.

 

 

Ad 3 Midlertidig opklassificering

Lov om offentlige veje og Lov om private fællesveje beskriver ikke specifikt et scenarie med en midlertidig opklassificering. Det er dog efter lovens normale bestemmelser ingen bestemmelser, der siger, hvor længe en opklassificering skal gælde. En opklassificering vil således gælde til der besluttes noget andet. Alle afgørelse efter vejlovene skal dog have en tilhørende saglig begrundelse, som i tilfælde med op eller nedklassificering ofte vil være vejens benyttelse, karakter eller funktioner langs vejen. Det vil i tilfældet Nivå Park være svært at argumentere for, hvordan disse begrundelser skulle kunne ændre sig på to år, hvilket kan vanskeliggøre en senere nedklassificering. Spørgsmålet om ligebehandling vil fortsat være aktuelt i forhold til en midlertidig opklassificering og have de samme konsekvenser som beskrevet ovenfor.

 

Økonomi

Såfremt der besluttes en opklassificering kan det supplerende oplyses, at før vejene skal overgå til offentlig vej skal disse fra grundejernes side være vedligeholdt efter ”serviceklasse 3 - Sekundær lokalvej i by” til en standard der ikke kræver væsentlige reparationer i en 10-årig periode. Dette gælder for både belægninger og vejafvanding ved overleveringen. For at kunne bedømme vejbrøndenes tilstand skal hver enkelt efterses. En samlet udgift for grundejerne vil kræve nærmere undersøgelse.

 

Levetiden på en vej af denne karakter vil derefter typisk være 20 år og der vil derefter være udgifter til nye slidlag mv. Kommunens udgifter til vejvedligehold inkl. vintervedligehold og renhold for boligveje af denne type ligger typisk på ca. kr. 450,00 pr. m2 over en 20 årig periode.

De fire boligveje der er private fællesveje udgør 3.275 m2. til sammenligning udgør de offentlige veje i Nivå park 8.855 m2. Kommunen vil dermed påtage sig en udgift på ca. 1,5 mio. over en 20 årig periode. Denne udgift kan afholdes ved bevilling eller nedprioritering af vedligeholdelse på andre strækninger.


Sagsbehandling siden 16. august 2016


Bestemmelserne om (vinter-)vedligeholdelse fremgår af privatvejslovens kap. 12. §§ 79-81. Efter § 79 kan kommunalbestyrelsen bestemme at ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej og som har vejret, skal rydde vejen for sne, træffe foranstaltninger mod glat føre på vejen og renholde vejen på den del af vejen som ligger nærmest ejendommen.


I Fredensborg Kommune er dette bestemt for private fællesveje i byområder. Dette fremgår af kommunens regulativ for vintervedligeholdelse.


Af privatvejsloven fremgår endvidere om Kommunens udførelse af grundejernes pligter § 83 Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunen helt eller delvis sørger for at udføre de pligter, der er pålagt grundejerne efter § 79, for grundejernes regning. Kommunalbestyrelsen fastsætter fordelingen af udgifterne mellem grundejerne.


I en vejledende udtalelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om kommunernes mulighed for at afholde udgifterne til istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje (se bilag), fremgår:

”(vinter-) vedligeholdelse af private fællesveje er en grundejerforpligtelse, som kommunerne ikke kan overtage for den enkelte grundejer.

Det er imidlertid antaget i tilsynsmyndighedernes praksis, at kommunerne kan varetage trafiksikkerhedsmæssige hensyn, herunder trafiksikkerhedsmæssige formål. Det er endvidere i tilsynsmyndighedernes praksis antaget, at en kommune kan varetage miljømæssige hensyn.


En kommune kan dog ikke anvende sine økonomiske midler til – ved privatretlige dispositioner eller på anden måde – udelukkende at opnå formål, der er omfattet af reguleringslovgivningen. En kommune kan derfor ikke anvende kommunalfuldmagtsreglerne som et alternativ til reguleringslovgivningen.”


”Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering, at kommunalfuldmagtsreglerne ikke indeholder hjemmel til, at kommunerne afholder udgifterne til istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje på landet henholdsvis private fællesveje i byer og bymæssige områder. Baggrunden herfor er, at der efter ministeriets opfattelse ikke foreligger en kommunal interesse i at afholde udgifter til istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje udover de formål som allerede skal eller kan varetages i medfør af privatvejsloven.


Det er på den baggrund Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at en kommune alene kan afholde udgifter til vedligeholdelse og istandsættelse af private fællesveje i byer og bymæssige områder i det omfang, det er hjemlet i gældende privatvejslov, det vil sige, når hensyn til den almene færdsel på en privat fællesvej begrunder dette.”


Udtalelsen er bilagt i sin helhed.


I den aktuelle sag vedrørende Nivåpark foreligger der efter administrationens vurdering ikke nogen kommunal interesse i at afholde udgifter til den almindelige vintervedligeholdelse. Administrationen må derfor konkludere, at der ikke lovligt kan indgås aftale om at kommunen eller NSPV forestår vintervedligeholdelsen på privat fællesvej i Nivåpark på kommunens regning. Administrationens indstilling til beslutning er dermed fortsat, at vejenes nuværende status som private fællesveje bibeholdes og dermed at grundejerne betaler for vintervedligeholdelse.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser under forudsætning af at indstillingen følges.

Retsgrundlag

Vejlovene.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Indstilling

  1. At vejenes nuværende status som private fællesveje bibeholdes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-03-2016

Administrationens indstilling vedtaget efter afstemning.


For stemte 7: A, B, C, F og O.


I mod stemte 2: V, idet V ønsker at vejene opgraderes til kommuneveje på de vilkår, som trafikministeriet angiver.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-06-2016


Udvalget anmoder om, at administrationen forelægger sagen på næste møde på baggrund af de faldne argumenter for en opklassificering.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 16-08-2016

Med baggrund i de fremførte oplysninger om tidligere betingede tilsagn om kommunal overtagelse af vejene indgår spørgsmålet om opklassificering i den kommende generelle sag om ligebehandling af boligveje i 2018.

 

I perioden frem til 2018 er kommunen – med baggrund i sagens særlige forhold – indstillet på at vintervedligeholdelsen varetages af NSPV under forudsætning af, at dette vurderes lovligt.

 

Udgifter til vintervedligeholdelsen indeholdes i vintervedligeholdelsesbudgettet jf. sag om dette.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-11-2016


Den administrative indstilling godkendt efter afstemning.
For stemte 5: B, O, C, F og Carsten Nielsen (A)

Imod stemte 2: V

Ergin Özer (A) undlod at stemme

Lars Søndergaard (V) begærede sagen i Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Økonomiudvalget anmoder administrationen om at rette henvendelse til tilsynet om de i sagen omtalte veje med baggrund i den tidligere Karlebo Kommunes betingede tilsagn  vil være lovlig, og dermed ikke danne præcedens.

Nr.268 - Anlægsprojekt - dige nord for Nivå Havn

Sagsnr.: 14/4523

 

Beslutningstema

Der skal etableres dige mellem Nivå Havn og søen nord for, som sikring mod oversvømmelse via Nivå Havn. Udvalget skal beslutte, hvilken løsning der skal vælges ifm. udførelsen af anlægget. Udvalget skal ligeledes beslutte, hvorledes det manglende budget skal finansieres.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Byrådet besluttede den 25. april 2016, at dige mellem Nivå Havn og søen nord for skal sikres, så risikoen for oversvømmelse via Nivå Havn mindskes. Byrådet besluttede endvidere, at diget finansieres af anlægsreserven i henholdsvis 2016 og 2017.


Det blev besluttet at hæve diget, da det ville betyde det mindst visuelle indgreb set i forhold til i dag. En alternativ løsning med en spunsvæg på det eksisterende dige og med opfyldning med jord bag spunsvæggen ud mod den nordlige sø skulle prioriteres, hvis den ønskede løsning ikke var teknisk mulig.


Der er på baggrund af beslutningen foretaget geotekniske undersøgelse og lavet tre forslag til løsning. Løsning et, hvor diget hæves til kote 2. Løsning to og tre omhandler en spunsvæg i henholdsvis fyrretræ eller azobetræ. Forskellen på de to sidste løsninger handler udover etableringsomkostning om de efterfølgende driftsudgifter og anlæggets levetid.


 

Sikringsniveau

Ifølge beregninger omkring vandstandsstigning, landhævning og hydrauliske modeller, er det nye dige dimensioneret til at kunne modstå en 50 års hændelse.

 

Møde med interessenter

På møde den 20. maj 2016 blev driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark orienteret om Byrådets beslutning.


Den 25. august 2016 blev der afholdt et møde på Nivå Havn med deltagelse af driftsbestyrelse for Nivå Havn og Strandpark, Grundejerforeningen Laveskov Villaby, andre berørte naboer og interessenter, repræsentanter fra Fredensborg Kommunes administration og Plan-, Miljø- og Klimaudvalg, samt kommunens rådgiver fra Niras.


På mødet præsenterede rådgiveren fra Niras de tekniske detaljer ved digekonstruktionen. Efter mødet var der besigtigelse af diget hvor højden af det kommende dige var markeret.


De fremmødte anbefalede en løsning med en spunsvæg. Det er en mere synlig tekniske løsning, men fordelen er, at den nordlige sø kun i ringe grad vil blive berørt af anlægget. Der vil blive mindre indsigt til ejendommene i Lave Skov Villaby og det er endvidere den billigste løsning. Det blev foreslået, at der benyttes genbrugsplast i stedet for træ til spunsvæggen. Genbrugsplast har den fordel, at der er lang levetid set i forhold til fyrretræ, og det skal ikke vedligeholdes i samme grad, det har dog et andet visuelt udtryk. Genbrugsplast benyttes ved flere havne i dag.


Økonomi

Der er udført et anlægsoverslag, der viser, at alle løsninger er dyrere end det budget på 1,594 mio kr. der er afsat til projektet. Årsagen er blandt andet at prisen på stenmaterialer er steget i forhold til tidligere beregninger.


I skemaet nedenfor er angivet anlægsoverslag for tre forskellige løsninger, og afvigelserne i forhold til det afsatte budget. Der er forud for anlægsoverslaget udført geotekniske undersøgelser, skitseprojekt samt visualiseringer for kr. 172.300. Dette ligger udenfor de anførte anlægsoverslag.


Løsning 1 er den løsning, der blev valgt i april 2016. Denne løsning er kr. 525.300 dyrere end det afsatte budget. Det er en robust løsning, der har et minimum af driftsomkostninger. Denne løsning vil kræve anlæg inde i den nordlige sø.


Den alternative løsning med en spunsvæg udført i fyr har en levetid på 15-30 år. Løsningen er kr. 367.300 dyrere end det afsatte budget. Det er den løsning der har størst løbende driftsomkostninger til vedligeholdelse af spunsvæggen og korteste levetid. Løsningen vil ikke kræve anlæg inde i den nordlige sø.


Den alternative løsning med en spunsvæg udført i azobetræ, har en levetid på 50-100 år. Løsningen er kr. 563.300 dyrere end det afsatte budget. Driftsomkostninger til vedligeholdelse af spunsvæggen er minimale set i forhold til fyrretræ. Der vil heller ikke med denne løsning ske anlæg i den nordlige sø.


 

Administrationens vurdering

Nivå Havn er et aktiv for Fredensborg Kommune, og området benyttes af mange borger og gæster udefra i løbet af året. Diget med spunsvæggen vil være synligt fra hele havnen, og det er derfor administrationens anbefaling, at der vælges en løsning der holder i mange år uden de store driftsomkostninger. Desuden anbefales det at tage hensyn til digets visuelle udtryk herunder en løsning som ældes med en smuk patina.


På baggrund af mødet på Nivå Havn den 25. august 2016 og anlægsoverslaget anbefaler administrationen, at diget forstærkes med en spunsvæg udført i azobetræ og med opfyld mod nord.


Såfremt der findes den nødvendige finansiering vil Kystdirektoratet blive ansøgt om tilladelse til projektet. Kystdirektoratet har givet tilsagn om, at det er nødvendigt at hæve diget for at sikre området mod oversvømmelse og det forventes derfor, at der kan opnås tilladelse. Kystdirektoratets sagsbehandlingstider kendes ikke, men det forventes at anlægsarbejde kan udføres i 2017. En del af den eksisterende anlægsbevilling i 2016 anbefales derfor ved kommende budgetrevision flyttet til 2017.

Bevilling

Der skal tages stilling til hvordan den budgetmæssige udfordring løses.


Udvalget bedes pege på finansiering af den resterende udfordring på 300.000 kr. til 496.000 kr. afhængig af den valgte løsning.

Retsgrundlag

Lov om kystbeskyttelse.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Bedre tilgængelighed for offentligheden til de fredede arealer.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget anbefaler løsning og peger på mulig finansiering over for Økonomiudvalget.

Kommunikation

De berørte parter i sagen bliver informeret om udvalgets beslutning.

Indstilling

  1. At diget ved Nivå havn forstærkes med en spunsvæg i Azobetræ med en levetid på 50-100 år og med opfyld mod nord.

  1. At der tages stilling til den manglende finansiering afhængig af den valgte løsning.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-11-2016


  1. At diget ved Nivå havn forstærkes med en spunsvæg i Azobetræ med en levetid på 50-100 år og med opfyld mod nord.
  2. At den manglende finansiering kr. 496.000 findes ved anvendelse af uforbrugte midler på kr. 157.000 til kystsikring ved Øresundskysten og restfinansiering kr. 339.000 overgår til Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Anbefaler Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling.

Bevillingen gives i 2017 og  finansieres af anlægsreserven.

Nr.269 - Kongevejen 29 - Endelig vedtagelse af lokalplan F114 - For et boligområde ved Kongevejen

Sagsnr.: 16/22843

 

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan F114 for et boligområde ved Kongevejen (Kongevejen 29) ved Fredensborg samt tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget behandlede den 2. marts 2016 en anmodning fra HusCompagniet A/S om en ny boligbebyggelse ved ejendommen Kongevejen 29 i Fredensborg. Området er benævnt ”Fredensborg Syd” i Kommuneplan 2013. Arealet udgør den 1. etape af udbygningen. Udvalget besluttede, at igangsætte lokalplanarbejdet.

 

Den nye Lokalplan F114 giver mulighed for at opføre et varieret boligområde med åben-lav bebyggelse i form af fritliggende parcelhuse i højst 2 etager, og tæt-lav bebyggelse i form af kædehuse på det nord-østlige areal i højst 1 etage.

 

Der fastlægges de overordnede rammer for den nye boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent, maksimal antal etager samt maksimal højde mens hustype, form og materialevalg er mere frit for den enkelte.

 

For at skabe de fysiske rammer for et attraktivt boligområde fastlægges mere præcise bestemmelser for bl.a. veje, grønne friarealer, beplantning og terrænregulering, herunder beplantningsbælter mod syd og vest, der beskytter boligområdet visuelt fra Kongevejen.

 

Lokalplanområdet

Lokalplanområdet afgrænses mod nord af Super Brugsen, vest af Kongevejen, øst af den eksisterende boligbebyggelse ved Vilhelmsro, og mod syd et dyrket areal, som udgør 2. etape af ”Fredensborg Syd”.

 

HusCompagniet har været i dialog med Asminderød Kirke om at købe de to nordliggende matrikler umiddelbart øst for Super Brugsens areal. Der er indgået en aftale mellem parterne, og området indgår i lokalplanforslaget som delområde B til tæt-lav bebyggelse.

 

Trafikale forhold og udbygningsaftale

HusCompagniet A/S har i forbindelse med lokalplanudarbejdelsen anmodet om en udbygningsaftale i overensstemmelse med Planlovens regler herom. Udbygningsaftalen sikrer, at ejerne betaler for de nødvendige vejanlæg mv. ved Kongevejen og Humlebækvej, der måtte knytte sig til realisering af lokalplanen. Udkast til udbygningsaftale var vedhæftet som bilag til sagen på mødet i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i juni 2016.

 

Parcelhusdelen af lokalplanområdet tænkes vejbetjent fra Kongevejen der samtidig sikrer fremtidig vejadgang for det sydlige areal – etape 2 af ”Fredensborg Syd”.

 

Det nordlige område med kædehuse vejbetjenes fra Humlebækvej, og den etableres som en lukket vej, således at antal af krydsninger pr. dag af den eksisterende øst-vestlig gang- og cykelsti minimeres.

 

Det er administrationens vurdering, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til ændring af den foreslåede vejbetjening til området. Derfor anbefaler administrationen, at det foreliggende udkast til en udbygningsaftale vedtages i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan F114.

 

Borgerinddragelse

Forslag til lokalplan F114 var i offentlig høring fra den 29. juni til den 24. august 2016. Der indkom i alt 8 høringssvar fra borgere og foreninger.

 

Høringssvarene drejer sig primært om bebyggelsesregulerende forhold som bebyggelsesgrad og -højde, samt støj og vejbetjening. (De otte høringssvar samt notat med kort resumé er vedlagt som bilag.)

 

Administrationens ændringsforslag

De indkomne høringssvar giver efter administrationen vurdering anledning til følgende ændringer:

 

Ny bestemmelse:

§ 5 stk. mellem stk. 4 og 5 Delområde B udlægges til opholds og legeområde.


§ 9 stk. 3 ændres til:

For at sikre at Miljøministeriets grænseværdier for støj er overholdt, skal der etableres støjhegn og støjvold som vist på kortbilag 2.

 

Nye bestemmelser:

§ 9 stk. mellem stk. 3 og 4 Støjvolden anlægges på en strækning af ca. 200 meter. De sydligste 100 meter skal volden etableres i tre meters højde den resterende del af volden skal etableres i to meters højde.

 

§ 9 stk. 3.2 Foden af støjvolden skal anlægges minimum 5 meter fra vejmatrikel for at sikre plads til en trærække langs Kongevejen.

 

§ 9 stk. 3.3 Støjhegn ved indkørslen fra Kongevejen skal etableres i 2,5 meters højde.

 

§ 9 stk. 3.4

Der tillades støjhegn i området i det omfang det er påkrævet for at overholde Miljøministeriets grænseværdier for støj.

 

§ 9 stk. 3.5

Alle støjhegn skal dækkes af beplantning.

 

§ 9 stk. 4 ændres til: ”Det sydlige læbælte samt det levende hegn mod øst, som fremgår af kortbilag 2, skal bevares i sin helhed. Der kan dog foretages vedligeholdelse og herunder beskæring efter forudgående aftale med ejerne af de tilgrænsende arealer. Der skal sikres en afstand på minimum 3 meter til vedligeholdelse og det levende hegn. I forbindelse med etablering af vejadgang er det tilladt at fjerne dele af læbæltet, hvor dette er nødvendigt af hensyn til vejadgangen.”

 

Ny bestemmelse

Betingelse for at tage ny bebyggelse i brug

§ 11 stk. 1 Det er en forudsætning for at ibrugtagning af boliger i området, at færdsels- og parkeringsarealer samt de fælles friarealer med beplantning er etableret.

 

§ 11 stk. 2 Det er en forudsætning for ibrugtagning af boliger i området at støjhegn med beplantning og støjvold med beplantning angivet på kortbilag 2 er etableret.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanens vedtagelse vil blive annonceret, og de berørte parter vil modtage brev om Fredensborg Kommune afgørelse.

Indstilling

  1. At lokalplan F114 for et boligområde ved Kongevejen samt tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer der fremgår af sagsfremstillingen.
  2. At udkast til udbygningsaftale vedtages endeligt.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-11-2016

 

Forslag om, at byggemulighed i delområde B og de to nordligste huse i delområde D fjernes blev sat til afstemning:

For stemte 2: C og O

Imod stemte 6: A, V, B og F

Forslaget faldt hermed.

 

Forslag om at byggemuligheden i delområde B fjernes blev sat til afstemning:

For stemte 3: O, C og Lars Søndergaard (V)

Imod stemte: 5: B, A, F og Susanne Rasmussen (V)

Forslaget faldt hermed.

 

Forslag om at bibeholde byggeri i delområde B som anført i forslaget dog således at stien fra Vilhelmsro flyttes nord om byggeriet blev sat til afstemning:

For stemte 1: Ergin Özer (A)

Imod stemte 7: C, B, O, F, V og Carsten Nielsen (A)

Forslaget faldt hermed.

 

Forslag om hvorvidt byggeri i delområde skal fastholdes som dobbelthuse

For stemte 2: F og Susanne Rasmussen (V)

Imod stemte 6: C, B, O og A

Forslaget faldt hermed.

 

Herefter anbefaler udvalget den administrative indstilling, dog således at byggeri i delområde B alene kan ske syd for eksisterende sti, vejbetjenes ad Kongevejen og udlægges til énfamiliehuse.


For stemte 6; B, O, V, F og Carsten Nielsen (A)

Imod stemte 2: C og Ergin Özer (A)


Der ønskes forelagt et endeligt trafikprojekt for betjening af området.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Grundet nye oplysninger sendes sagen tilbage i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Nr.270 - Et område ved Teglgårdsvej i Humlebæk - Forslag til tillæg til Lokalplan H31 samt Kommuneplantillæg

Sagsnr.: 16/27870

 

Beslutningstema

Offentlig fremlæggelse af forslag til tillæg 1 til Lokalplan H31 for et område ved Teglgårdsvej i Humlebæk samt tillæg 15 Til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Administrationen har modtaget henvendelse fra grundejeren af Teglgårdsvej 827 i Humlebæk, matr.nr. 8b Øverste Torp By, Humlebæk omkring opførelse af ny boligbebyggelse i området på de ikke-udnyttede byggefelter fastlagt i den gældende Lokalplan H31 for området.

Ønsket er at opføre en bebyggelse, som svarer til den eksisterende boligbebyggelse i området. Det vil sige en etageboligbebyggelse i 2 etager med en maksimal bebyggelsesprocent på 35. Desuden har grundejeren forespurgt til muligheden for at opføre en ny blok indenfor byggefeltet af den i lokalplanen udpegede bevaringsværdige gårdbygning, der er nedbrændt for flere år siden.



Plangrundlag

Området er reguleret af Lokalplan H31 for et område ved Teglgårdsvej i Humlebæk. Lokalplanen blev vedtaget i 2002. 


Lokalplanens § 2 fastlægger blandt andet, at lokalplanen har til formål at give mulighed for, at der kan opføres tæt-lav boligbyggeri i området. Vedrørende områdets anvendelse fastlægger lokalplanen jf. § 3.1, at området kun må anvendes til tæt-lav boligbebyggelse. De bebyggelsesregulerende bestemmelser (§ 4.1) fastlægger en bebyggelsesprocent på 35 for den enkelte ejendom, og at bebyggelse ikke må opføres i mere end 2 etager. Samtidig fastlægges det, at bebyggelse skal opføres indenfor de fastlagte byggefelter på planbilag 2.


I Kommuneplan 2013 er området omfattet HB 27, som udlægger området til tæt lav boligbebyggelse.

Den eksisterende bebyggelse i området

Den 21. juni 2005 blev der givet byggetilladelse til opførelse af en boligbebyggelse i 2 etager indeholdende 52 almene boliger samt tilhørende skure for renovation, cykler, teknik og depoter.


Bebyggelsen er imidlertid ikke i fuld overensstemmelse med lokalplanens formål (§ 2) samt lokalplanens anvendelsesbestemmelse (§ 3.1), da bebyggelsen er opført med vandret lejlighedsskel. En bebyggelse med vandret lejlighedsskel er jf. bygningsreglementet 2015 stk. 2.2.1 defineret som en etageboligbebyggelse og ikke en tæt-lav boligbebyggelse, der er defineret ved lodret boligskel.


Bebyggelsens skure er desuden beliggende udenfor de i lokalplanen angivne byggefelter.


Den 30. september 2013 nedbrændte den i lokalplanen udpegede bevaringsværdige gårdbebyggelse. Bygningen Teglgårdsvej 827 fremstod som en gård med stråtag og hvidkalkede facader. Gården bidrog med sin fremtræden til, at fortælle historien om området og tilførte herved området en identitet. Dette var årsagen til, at den i lokalplanen var udpeget som bevaringsværdig.


Administrationens vurdering

Grundejeren af Teglgårdsvej 827, matr. nr. 8b Øverste Torp By, Humlebæk har erhvervet ejendommen på baggrund af en forventning om at kunne opføre en bebyggelse tilsvarende den eksisterende bebyggelse i lokalplanområdet.


Det er administrationens vurdering, at den eksisterende bebyggelse i området er velfungerende, og at bebyggelsen er harmonisk indpasset i forhold til de omkringliggende boligbebyggelser. En ny boligbebyggelse i området, som opføres i overensstemmelse med de udlagte byggefelter og tilsvarende den eksisterende boligbebyggelse, vil bidrage til en harmonisk afrunding af lokalplanområdet.


Det vurderes samtidig hensigtsmæssigt at tillade, at der i stedet for gårdbebyggelsen kan opføres en boligblok tilsvarende de øvrige boligblokke i lokalplanområdet.


Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan H31 for et område ved Teglgårdsvej i Humlebæk samt forslag til Tillæg til Kommuneplan 2013

På baggrund af ovenstående vurdering har administrationen udarbejdet forslag til tillæg 1 til Lokalplan H31 for et område ved Teglgårdsvej i Humlebæk samt tillæg 15 til Kommuneplan 2013.


Lokalplantillægget er et supplement til Lokalplan H31 og erstatter enkelte bestemmelser i lokalplanen med henblik på at muliggøre boligbebyggelse i 2 etager, samt at sikre, at der kan opføres ny bebyggelse som erstatning for den nedbrændte gård. Desuden sikrer lokalplantillægget, at ny bebyggelse opføres i harmoni med den eksisterende boligbebyggelse i området, og fastlægger blandt andet bestemmelser om, at tage skal udføres som sadeltage i ikke reflekterende tagmaterialer.


Lokalplan H31 er udarbejdet i 2002, hvorfor der yderligere er behov for enkelte justeringer, således at lokalplantillægget lever op til gældende lovgivning og nutidige krav til vej og parkeringsanlæg.


Størstedelen af bestemmelserne i Lokalplan H31 vil således fortsat være gældende efter vedtagelsen af forslag til lokalplantillæg.


Forslag til Kommuneplantillæg 15 til Kommuneplan 2013 ændrer anvendelsen i rammeområde HB 27 fra tæt lav boligområde til blandet boligområde. De øvrige bestemmelser vedr. bebyggelsesprocent (35% for den enkelte ejendom), max højde (2 etager) samt øvrige forhold fastholdes.


Miljøvurdering
Der er foretaget en screening af forslaget til lokalplantillæg efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens § 3, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget, idet planforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence


Den administrative indstilling anbefales.

Kommunikation

Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan H31 for et område ved Teglgårdsvej i Humlebæk samt Tillæg 15 til Kommuneplan 2013 sendes i offentlig høring i 8 uger. 

Indstilling

Byrådet.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-11-2016


Den administrative indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Anbefaler Plan-, Miljø, og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.271 - Analyse af brændstofforbrug, køretid m.m. ad alternativ rute for modulvogntog

Sagsnr.: 16/24749

 

Beslutningstema

Beslutning om igangsætning og finansiering af analyse af brændstofforbrug, køretid m.m. for at sammenligne alternative ruter for kørsel med modulvogntog, samt finansiering af denne. 

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Vejdirektoratet arbejder på at realisere en forligsaftale i folketinget om at forberede en række statsveje til kørsel med modulvogntog. Forliget er en del af Trafikaftalen 2014.


I Fredensborg kommune omfatter vejnettet til modulvogntog rute A6, som er en statsvej, der blandt andet løber gennem Fredensborg by.


Der er politisk enighed i Byrådet om at man ikke ønsker at der skal køre modulvogntog igennem Fredensborg by. Det skyldes især hensynet til trafiksikkerhed, utryghed og fremkommelighed i byen. Desuden stiller byrådet spørgsmålstegn ved det faktiske behov for kørsel med modulvogntog på denne strækning, set i forhold til de gener det vil give for byens borgere. Fredensborg kommune har argumenteret dette over for Vejdirektoratet og Folketingets trafikordførere.


Den 27. september 2016 blev der afholdt borgerøde i Fredensborg om modulvogntog med deltagelse af byrådspolitikere, folketingspolitikere og ca. 200 borgere fra Fredensborg by. Desuden har borgmesteren udvalgsformænd og administrationen indtil videre afholdt to møder med Vejdirektoratet om modulvogntog. 


Analyse af køretid, brændstofforbrug, længde mm. 

Fredensborg kommune har over for Vejdirektoratet foreslået en alternativ rute for modulvogntog. Forslaget går ud på at modulvogntog kører ad Isterødvejen og Helsingørmotorvejen i stedet for ad A6.


Denne alternative rute er længere, men foregår ad veje med færre krydsninger og trafikale foranstaltninger der kan begrænse fremkommeligheden. Det er derfor sandsynligt at den alternative rute tidsmæssigt og energiøkonomisk er konkurrencedygtig i forhold til Vejdirektoratets forslag.


Kommunen ønsker at få belyst fakta om køretid, brændstofforbrug, længde m.m. ad de to alternative ruter. Dette blev også efterspurgt på ovennævnte borgermøde. Desuden ønsker kommunen en vurdering af trafiksikkerheden på de to ruter.


På det seneste møde med Vejdirektoratet den 11. oktober 2016, tilkendegav Vejdirektoratet at de ikke agter at lave en sådan analyse, men at der gerne indgår i dialog om forudsætningerne for en sådan analyse, hvis kommunen vil få den udarbejdet. Det er hensigtsmæssigt for det videre forløb at der er enighed om analysens forudsætninger og analysegrundlag og dermed kan indgå i den samlede vurdering af alternativerne.


Administrationen har været i kontakt med rådgivende ingeniørfirma om at få udført en analyse af køretid, brændstofforbrug og trafiksikkerhed ad de to alternative ruter. Det forventes at en sådan analyse kan udføres for ca. 100.000 kr. og at den kan udføres i løbet af november-december måned.

Bevilling

Såfremt analysen ønskes udført kræver det bevilling på 100.000 kr.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det besluttes om der igangsættes en analyse af køretid, brændstofforbrug, økonomi og rejsetid som beskrevet.
  2. At der såfremt analysen ønskes gennemført peges på finansiering på 100.000 kr.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-11-2016


Der ønskes igangsat en analyse af køretid, brændstofforbrug, økonomi og rejsetid som beskrevet.


Eventuel finansiering oversendes til Økonomiudvalget.


Det anbefales, at Transport- og Bygningsudvalget søges om foretræde med deltagelse af relevante repræsentanter fra hvert parti.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Anbefaler Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling.


Der gennemføres en analyse ved ekstern bistand.


Økonomiudvalget anmoder administrationen om at sende brev til færdselssikkerhedskommissionen vedr. besigtigelse af rundkørsel ved Jernbanegade og krydset ved Endrupvej. Brevet sendes endvidere til formanden for Dansk Fodgænger Forbund og cyklistforbundet.


Økonomiudvalget anbefaler, at Borgmesteren inviterer Transport- og Bygningsudvalget til besigtigelse i Fredensborg.

Nr.272 - Forslag om erhvervssejlads til Hven

Sagsnr.: 16/21112

 

Beslutningstema

Fritids- og Idrætsudvalget skal tage stilling til forslag om erhvervssejlads til Hven fremsat af ejerne af M/S Havhesten af Nivå stilet til Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

På møde i driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark d. 18. august 2016 tilkendegav bestyrelsen, at de er positivt stemt overfor ideen med erhvervssejlads til Hven.

 

Før end at driftsbestyrelsen kunne afgive endelig udtalelse i sagen, anbefalede bestyrelsen, at Jens og Rasmus Hansen, M/S Havhesten af Nivå, udarbejdede et oplæg indeholdende økonomien i forbindelse med udvidelse af K-broen, skitsetegninger samt overordnet koncept for sejladsen.

 

Oplægget samt tidligere sagsfremstilling er vedhæftet som bilag.

 

Driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark afgav udtalelse i sagen på møde d. 11. oktober 2016.

 

Beslutning i driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark

Driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark er positivt stemt for forslaget om sejlads til Hven og anbefaler derfor,

 

at sagen oversendes til videre behandling i Fritids- og Idrætsudvalget, samt

at en eventuel etablering af havneplads finansieres af ”Opsparing til større udviklingstiltag.

 

Administrationens bemærkninger

Såfremt Fritids- og Idrætsudvalget godkender, at der etableres en havneplads til erhvervssejlads til Hven, skal der jf. kommunens indkøbs- og udbudspolitik indhentes tre tilbud på opgaven (i bilag 4 fremgår et enkelt tilbud på opgaven).

 

Erhvervssejlads til Hven vil omfatte sejlads i fartøj, der kan medtage op til 12 personer.

 

Såfremt Fritids- og Idrætsudvalget beslutter, at finansieringen af de ca. 60.000 kr. ekskl. moms skal ske via Nivå Havns opsparede midler, skal det endeligt godkendes af Byrådet. De opsparede midler på Nivå Havn og Strandparks beholdningskonto udgør 2.848.703,61 kr. pr. ultimo oktober 2016.

Bevilling

Såfremt udvalget godkender administrationens indstilling, medtages den bevillingsmæssige ændring i budgetrevisionen 30/11-2016.

Kompetence

  1. At Fritids- og Idrætsudvalget godkender, at der etableres en havneplads til erhvervssejlads til Hven.
  2. At såfremt indstilling 1 godkendes, anbefales det overfor Byrådet, at der frigives 60.000 kr. til opgaven fra Nivå Havn og Strandparks beholdningskonto. Bevillingsændringen medtages i budgetrevisionen 30/11-2016.

Indstilling


  1. Administrationens indstilling vedtaget.
  1. Administrationens indstilling anbefales over for Byrådet jf. punkt 1.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 03-11-2016


  1. Administrationens indstilling vedtaget.
  1. Administrationens indstilling anbefales over for Byrådet jf. punkt 1.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Anbefaler Fritids– og Idrætsudvalgets indstillinger.

Nr.273 - Udtalelse til Statsforvaltningen

Sagsnr.: 16/27786

 

Beslutningstema

Byrådet skal afgive udtalelse til Statsforvaltningen.

Sagsfremstilling og økonomi

Statsforvaltningen har anmodet Byrådet i Fredensborg Kommune om en udtalelse på baggrund af en henvendelse fra en borger om Fredensborg Kommunes behandlingstilbud for misbrugere.


Statsforvaltningens anmodning om udtalelse knytter særlig an til kommunens beslutning om serviceniveauet på området samt, hvorvidt oplysninger afgivet af en voksen borgers far, som ikke var part i sagen, var omfattet af notatpligten.


Statsforvaltningens anmodning har for så vidt relation til en konkret personsag, men af hensyn til ikke at offentliggøre personfølsomme oplysninger, er sagsfremstillingen og forslag til udtalelse anonymiseret ligesom sagens bilag er lukket.


Administrationen skal foreslå Byrådet at afgive følgende udtalelse:



”Statsforvaltningen har anmodet Byrådet om en udtalelse med baggrund i en henvendelse til Statsforvaltningen om Fredensborg Kommunes behandlingstilbud for misbrugere.


Den konkrete sag, som ligger til grund for henvendelsen, omtales i udtalelsen alene i anonymiseret form, men Byrådet er gjort bekendt med henvendelsen i et lukket bilag.


Fredensborg Kommunes Byråd kan oplyse, at Byrådet både for så vidt angår behandling af alkoholmisbrug efter sundhedslovens § 141 og behandling af stofmisbrug efter servicelovens § 101, har vedtaget kvalitetsstandarder, der fastlægger serviceniveauet for disse misbrugsbehandlinger.


Det drejer sig således om kvalitetsstandard nr. 34 og 35, som er tilgængelig på kommunens hjemmeside.


Det følger af de nævnte kvalitetsstandarder, at misbrugsbehandling på begge områder kan ske ved ambulant eller dagbehandling og, at døgnbehandling ikke tilbydes i Fredensborg Kommune.

 

Dette vedtagne serviceniveau – som er i overensstemmelse med førnævnte lovbestemmelser – er således det serviceniveau, som borgerne i Fredensborg Kommune kan forvente ved en eventuel visitation til misbrugsbehandling.


I de konkrete sager foretages dog altid i forbindelse med udredning og visitation, en konkret og individuel vurdering af behandlingsbehovet.


I den konkrete bagvedliggende sag valgte borgeren – i samarbejde med sin far – at påbegynde behandling på et døgnbehandlingstilbud uden at være visiteret hertil af Fredensborg Kommune.


De udgifter borgeren har haft i den forbindelse er Fredensborg Kommune således ikke forpligtet til at refundere.


I henvendelsen til Statsforvaltningen – som er indsendt af borgerens far – anføres det, at borgerens far rettede 3 telefoniske henvendelser til Fredensborg Kommune, som der ikke blev gjort notat om af kommunen.


I forhold til om de 3 telefoniske henvendelser var omfattet af notatpligten, skal Fredensborg Kommune bemærke følgende:


Notatpligten – som handler om i visse tilfælde, at gøre notat om oplysninger myndigheden bliver bekendt med - følger af offentlighedslovens § 13, stk. 1 og 2.


Bestemmelsens stk. 1 kan betegnes som hovedbestemmelsen, hvor notatpligten indtræder, hvis myndigheden skal træffe afgørelse i den pågældende sag, som oplysningerne vedrører, hvis der er tale om oplysninger vedrørende sagens faktiske grundlag, hvis de pågældende oplysninger er af betydning for sagens afgørelse, og hvis oplysningerne ikke i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.


Bestemmelsens stk. 2 handler om, at en myndighed i afgørelsessager i visse tilfælde skal gøre notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt.


Ved siden § 13, stk. 1 og 2 gælder en ulovbestemt forvaltningsretlig grundsætning om, at der også i andet end afgørelsessager skal gøres notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt, såfremt de pågældende oplysninger ikke fremgår af sagens dokumenter.


Endelig følger det af god forvaltningsskik, at der – uden for førnævnte tilfælde – bør tages notat af visse sagsekspeditionsskridt.


Det er Fredensborg Kommunes opfattelse, at de telefoniske henvendelser i den konkrete sag var omfattet af notatpligten - som minimum efter princippet om god forvaltningsskik – hvorfor kommunen skulle have gjort notat om de telefoniske henvendelser og de med dem modtagne oplysninger.


Den konkret manglende efterlevelse af notatpligten har i den konkrete sag givetvis beroet på en usikkerhed om omfanget af notatpligten, idet sagen på tidspunktet for henvendelserne var lukket grundet manglende kontakt fra borgerens side. Hertil kommer, at de telefoniske henvendelser kom fra borgerens far uden at der på henvendelsestidspunktet var etableret en gyldig partsrepræsentation, samt at misbrugsbehandlingssager grundlæggende er kendetegnet ved at starte op ved misbrugerens egen personlige henvendelse.


Da den notatpligt, som følger af god forvaltningsskik, bygger på at skabe et tillidsforhold mellem borger og forvaltning og dette bl.a. sker ved, at forvaltningen sikrer sig bevis og dermed undgår tvivl om, hvad der er foregået og sagt i en foreliggende sag, er det Fredensborg Kommunes opfattelse, at der skulle have været gjort notat i den konkrete sag.”

Retsgrundlag

Styrelsesloven, offentlighedsloven og sundhedsloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender forslag til udtalelse til Statsforvaltningen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Økonomiudvalget anmoder om, at udtalelsen til Statsforvaltningen og proces for udmøntningen af kvalitetsstandarden drøftes i Social- og Seniorudvalget. Administrationen anmodes om at søge om udsættelse i tilsynet.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 07-11-2016

Administrationens indstilling anbefales Byrådet med følgende ændringer:


I afsnit 5 i udtalelsen tilføjes ”som udgangspunkt”, således at teksten bliver: ”at døgnbehandling som udgangspunkt ikke tilbydes i Fredensborg Kommune”.


Afsnit 6: sætningen ” som er i overensstemmelse med førnævnte lovbestemmelse” tages ud


Afsnit 7: Det tilføjes: ”Kommunen har også efter vedtagelsen af de nuværende kvalitetsstandarder visiteret til døgnbehandling i særlige tilfælde efter konkret individuel vurdering.


Udvalget indstiller endvidere, at det i de to kvalitetstandarder præciseres, at der altid er tale om en konkret, individuel vurdering. Denne præcisering fremhæves endvidere i svaret til Statsforvaltningen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Anbefaler Social – og Seniorudvalgets indstilling.

Bilag

Nr.274 - Beskæftigelsesplan 2017-2018

Sagsnr.: 16/17788

 

Beslutningstema

Udvalget drøfter og godkender beskæftigelsesplan 2017-2018 med henblik på godkendelse i Byrådet.

Sagsfremstilling og økonomi

Indledning og baggrund

Beskæftigelsesplanen udgør den overordnede ramme for beskæftigelsesindsatsen i 2017-2018 i Fredensborg Kommune.


Ifølge lov om styring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen skal Byrådet hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål vedtage en beskæftigelsesplan.


Helt overordnet vil et bærende element i beskæftigelsesindsatsen være at have fokus på at få nedbragt varigheden på offentlig forsørgelse for alle ydelsesgrupper.

Beskæftigelsesplan 2017-2018

Beskæftigelsesplan 2017-2018 udgør den overordnede ramme for, hvordan Fredensborg Kommune vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer de kommende år. Planen er toårig, idet det er de lange seje træk, der skal til på beskæftigelsesområdet.

 

I Fredensborg Kommune er det politisk besluttet, at der de kommende år rent indsatsmæssigt skal investeres for på denne måde at nedbringe ledigheden. Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. I Fredensborg Kommune fastlægges der for hver byrådsperiode en beskæftigelsespolitik, der indeholder de overordnede lokalpolitiske mål og rammer for beskæftigelsesindsatsen. I forlængelse af beskæftigelsespolitikken udarbejdes beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen indeholder fire mål fra Beskæftigelsesministeren, et overodnet lokalpolitisk mål, og fire særlige lokale pejlemærker de kommende år. Hertil kommer syv konkrete mål, på baggrund af de investeringsstrategier der igangsættes, og som Byrådet har vedtaget i forbindelse med budget 2017-2020.

 

 

Mål i Beskæftigelsesplan 2017-2018

I 2017 og 2018 er der ud over ministermål og målet om, at kommunen skal have landets laveste ungdomsledighed, kvantitative målsætninger i forhold til de syv vedtagne investeringsstrategier.

Bevilling

Beskæftigelsesplanen er udarbejdet inden for den budgetramme, der for tiden foreligger på området.

Retsgrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov nr. 1482 af 23/11/2014.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At beskæftigelsesplan 2017-2018 godkendes.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 09-11-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Anbefaler Arbejdsmarkeds– og Erhvervsudvalgets indstilling.

Nr.275 - Orientering om status på frikommuneforsøg I og frikommuneforsøg II under temaet Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren

Sagsnr.: 16/17619

 

Beslutningstema

Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Social- og Seniorudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet orienteres om status på to frikommuneansøgninger under temaerne Den sunde borger – tættere samarbejde mellem praktiserende læger, region og kommune og Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren, som Fredensborg Kommune er omfattet af.

 

Byråd og udvalg orienteres desuden om, at Fredensborg Kommune indgår i klyngesamarbejde omkring Voksne med komplekse problemstillinger.

 

Byråd og udvalg orienteres om status på frikommuneforsøg I 2012-2015, samt orienteres om evaluering af frikommuneforsøgsperioden.

Sagsfremstilling og økonomi

Nærværende sag forelægges til orientering i Byrådet, Økonomiudvalget, Social- og seniorudvalget og Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.


Nye rammer i ny frikommuneforsøgsperiode II 2016-2020.  


Fredensborg Kommune har siden 2012 været udpeget af Social- og Indenrigsministeriet som frikommune i perioden 2012-2015. Ved Regeringen og KL´s økonomiaftale for 2016, aftalte man at igangsætte et nyt frikommuneforsøg for perioden 2016-2020


Rammerne for frikommuneforsøg II er dog anderledes end for frikommuneperiode I, hvor ni kommuner enkeltvis fik status som frikommune, og dermed mulighed for at søge om regelfrisættelse på alle kommunens ressortområder. 

I frikommuneperiode II søger kommunerne om at blive frikommune i et frikommunenetværk sammen med andre kommuner. Kommunerne søger samlet om at blive frikommunenetværk under et udvalgt tema fx Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren. I frikommuneperioden samarbejder kommunerne om at afprøve forsøg under det udvalgte tema. Det betyder, at kommunerne alene kan søge om regelfrisættelse eller hjemmel i ny lovgivning, som vedrører forsøg under det udvalgte tema.


Status på frikommuneforsøg II 2016-2020.

Den 1. juni 2016 søgte Fredensborg Kommune sammen med flere andre kommuner i Nordsjælland Social- og Indenrigsministeriet om at blive frikommunenetværk i perioden 2016-2020.


Fredensborg Kommune har taget del i to ansøgninger på henholdsvis det tværgående socialområde og sundhedsområdet. Den 10. oktober offentliggjorde Social- og Indenrigsministeriet otte ud af 43 ansøgende frikommunenetværk, som er udvalgt for perioden 2016-2020.


På det tværgående socialområde søgte Fredensborg Kommune i samarbejde med kommunerne Allerød, Ballerup, Frederikssund, Fredensborg, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød Kommune om at afprøve forsøg under temaet Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren. Frikommunenetværket er udvalgt som frikommunenetværk for perioden 2016-2020.


I vedlagte bilag 1. beskrives det, hvordan Fredensborg Kommune vil arbejde med frikommuneforsøget under temaet Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren. Forsøget er under løbende udvikling. Derfor kan der ske ændringer i forsøgsbeskrivelsen i takt med, at forsøget beskrives og iværksættes. 


På sundhedsområdet søgte Fredensborg Kommune i samarbejdet med kommunerne Allerød, Frederikssund, Gribskov, Helsingør og Hillerød om at afprøve forsøg under temaet Den sunde borger – tættere samarbejde mellem praktiserende læger, region og kommune. Frikommunenetværket er ikke blevet udvalgt som frikommunenetværk for perioden 2016-2020.


For udvælgelsen af frikommunenetværk lægger ministeriet til grund, at kommunerne har søgt som del af et netværk, og at der i ansøgningen er tale om et vist ambitionsniveau for den firårige forsøgsperiode. Desuden at de beskrevne temaer rummer potentiale for at løse generelle samfundsmæssige problemstillinger. Endelig lægger ministeriet til grund, at kommunerne geografiske set repræsenterer landets samlede kommuner i forhold til størrelse og beliggenhed.


Byråd og Økonomiudvalg er blevet orienteret om udvælgelsen ved Økonomiudvalgsmødet den 24. oktober og Byrådsmøde den 31. oktober.


Status på frikommuneforsøg I 2012-2015.


Frikommuneforsøget I 2012-2015 afsluttedes den 31. december 2015. Som opfølgning på økonomiaftalen for 2015 er frikommuneloven i december 2014 ændret, således at perioden for igangsatte frikommuneforsøg er forlænget frem til den 1. juli 2017. Med forlængelsen kan alle igangsatte forsøg fortsætte, mens frikommunerne i foråret 2016 evaluerede. Regeringen og Folketinget skal efterfølgende beslutte, hvilke forsøg der skal føre til lovændringer, som kan komme alle 98 kommuner til gavn. Det forventes, at der tages beslutning om lovændringer i foråret 2017.


KL og Social- og Indenrigsministeriet har offentliggjort evalueringsrapporten for frikommuneforsøgene 2012-2015. Rapporten konkluderer, at ca. 60 procent af forsøgene ifølge kommunerne i høj grad har levet op til deres formål. Yderligere 25 procent af forsøgene har ifølge kommunerne i nogen grad levet op til forventningerne.


Evalueringen er vedlagt i en kort udgave i bilag 2.


Fredensborg Kommune har haft 52 forsøg med i frikommuneforsøgsrunde I 2012-2015. I alt 26 forsøg er blevet afsluttet eller afbrudt i forsøgsperioden af forskellige årsager. Det kan være fordi, der er blevet taget beslutning om lovændring, som betyder, at forsøget kan afsluttes som forsøg og gå i drift efter ny lovgivning eller anden årsag. Alle igangværende og afbrudte eller afsluttede forsøg kan ses i vedlagte frikommunevedtægt.


Frikommunevedtægten opdateres løbende og er senest blevet opdateret i oktober 2016. Inden årets udgang sendes frikommunevedtægten til godkendelse i Byrådet og behandling i de relevante fagudvalg. 


Frikommunevedtægten er vedlagt i bilag 3.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle udgifter i forbindelse med ansættelser i forbindelse med forsøget holdes indenfor rammen af berørte centres budgetter.

Kompetence

Social- og Seniorudvalget, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilling

  1. At orienteringerne tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 07-11-2016

Orienteringerne taget til efterretning.

.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 09-11-2016

Orienteringerne taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Anbefaler fagudvalgenes indstilling.

Nr.276 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Status på Humlebækcenteret

Status på NGG

Nr.277 - Sager behandlet på lukket møde

Beslutningstema

278. Erhvervelse af Posthusejendommen, Humlebæk Center 44 - Lukket

279. Orientering om salg af fast ejendom - Lukket

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

278. Anbefaler administrationens indstilling.

279. Orienteringen taget til efterretning.