23-05-2016 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Lars Simonsen

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Lars Søndergaard (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Hanne Berg (F)

Afbud

Hans Nissen (A)

Helle Abild Hansen (I)

Nr.120 - Godkendelse af dagsordenen

Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Dagsordenen blev godkendt.


Hans Nissen (A) og Helle Abild Hansen (I) var fraværende. Per Frost Henriksen (A) var fraværende under pkt. 120.

Nr.121 - Deltagelse af medarbejderrepræsentanter fra Kommunens Hovedudvalg

Sagsnr.: 16/13123

 
Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

 

Som led i budgetprocessen i Fredensborg Kommune inddrages medarbejderne.

 

Derfor deltager Kommunens Hovedudvalg i de 2 årlige budgetseminarer, ligesom medarbejderrepræsentanter for Hovedudvalget mødes med Økonomiudvalget i forbindelse med budgetprocessen.

 

Medarbejderrepræsentanterne fra Hovedudvalget er næstformand Claes Kastbjerg FTR for DLF, Tina Samson FTR for HK samt arbejdsmiljørepræsentant Lars Bo Nielsen.

 

Emnet er overordnet budget 2017-20, og medarbejderrepræsentanternes input til politikerne efter budgetseminaret.

 

Der afsættes et kvarter til drøftelsen.

 

Retsgrundlag

Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse og Fredensborg Kommunes MED aftale.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget har drøftelse med medarbejderrepræsentanter fra Hovedudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Økonomiudvalget drøftede kommunens økonomiske situation med repræsentanterne fra hovedudvalget.

Nr.122 - Forslag fra Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre om at undgå skatteunddragelse

Sagsnr.: 16/13710

 
Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre har anmodet om at følgende sag optages på Økonomiudvalgets dagsorden:

Sagsfremstilling og økonomi

”SF, Enhedslisten og Radikale Venstre foreslår: At Økonomiudvalget pålægger administrationen at udarbejde forslag til politik om følgende:

At Fredensborg kommune undgår at handle, samarbejde og indgå kontrakter med, samt investere i firmaer, selskaber og organisationer, som unddrager sig skattebetaling i Danmark eller andre EU-lande.

Kommunen kan f.eks. årligt udtage 5-10 af kommunens af leverandører til kontrol for skattely-aktiviteter og/eller medvirken til systematisk, ulovlig skatteunddragelse.


Begrundelse


Kommunale skattekroner skal ikke gå til virksomheder, der har penge i skattely.


Den store skatteskandale, der for nyligt har afsløret Panama som globalt centrum for massivt skatteunddragelse, slår nok engang fast, at skattespekulationer en alvorlig trussel mod velfærdsstaternes økonomi og meget mere udbredt end tidligere antaget. Den har også afsløret, at blandt andet Nordea og Jyske Bank har hjulpet kunder til gemme penge i selskaber og dermed at undgå at betale skat.

SF finder det bekymrende og udtryk for dårlig bankmoral.


Som kommune, der forvalter borgernes skattepenge, har byrådet ansvaret for, at kommunen ikke bruger skattekroner til at handle, samarbejde eller investere i virksomheder, som bidrager til skatteunddragelse.


Erhvervslivet har en interesse i fair konkurrence, hvor ingen snyder for skat for derved at sikre sig selv og virksomheden bedre vilkår end lovlydige selskaber.”

Retsgrundlag

Kommunernes Styrelseslov § 11.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At sagen drøftes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Økonomiudvalget besluttede, at der fremlægges en sag herom til økonomiudvalgsmødet i efteråret 2016.

Nr.123 - Opfølgning på Budgetseminar 29. april - og den videre proces

Sagsnr.: 16/948

 
Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Vedtagelse af beslutningerne på budgetseminaret 29. april 2016 vedrørende den videre proces frem mod budgetseminariet den 26.-27. august.

Sagsfremstilling og økonomi

Den 29. april 2016 blev årets første budgetseminar vedr. budget 2017 – 2020 afholdt. Administrationens 1. budgetvurdering dannede grundlag for de politiske drøftelser:

1.  At der arbejdes indenfor rammerne af et uændret budgetniveau.

2.  At anlægsniveauet fra 2020 fastsættes til 90 mio. kr. årligt.

3.  At drifts- og anlægsreserven til sammen øges til 30 mio. kr. årligt til at håndtere usikkerhederne i budgettet.

4.  At administrationen får til opgave at finde forslag til besparelser på minimum 40 mio. kr. årligt inden for servicerammen, således driftsudgifterne ikke overstiger servicerammen.

5.  At såfremt byrådet ønsker råderum til nye politiske initiativer på driftsbudgettet, skal der findes modsvarende besparelser på driftsbudgettet.


Materialet blev efter budgetseminariet gjort tilgængeligt på hjemmesiden.


Seniorrådet har på deres møde den 9. maj fået en orientering om budgetvurderingen. Handicaprådet vil ligeledes på deres møde den 26. maj få en orientering om budgetvurderingen. Seniorråd og Handicapråd har mulighed for at komme med høringssvar.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At anbefalingerne fra administrationens 1. budgetvurdering danner grundlag for budgetseminaret i august 2016.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Kommentar fra Seniorrådet indgik i sagens behandling.


Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.124 - Økonomisk Orientering - April 2016

Sagsnr.: 16/12923

 
Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Økonomisk Orientering pr. 30. april 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomisk Orientering giver en opdatering på forbrugsprocenten på drift og anlæg, samt en status for kommunens likviditet, bevillingsreserver og folketal.


Status for drift og anlæg

Tabel 1 viser, at forbrugsprocenten på driftsbudgettet ved udgangen af april 2016 var 30,3 procent. Dette er 2 pct.point lavere end på samme tidspunkt i 2015. Den mindre forbrugsprocent er en konsekvens af et lavere forbrug og et højere budget sammenlignet med sidste år. Ved udgangen af april 2016 er forbruget 739 mio. kr. mod 764 mio. kr. på samme tidspunkt sidste år. Nettodriftsbudgettet for 2016 er 2.437 mio. kr. hvor det i 2015 var på 2.367 mio. kr. Det højere budget skyldes de frigivne overførsler fra 2014 og 2015.


Hovedparten af politikområderne har et lavere forbrug end sidste år, hvor blandt andet de to politikområder i) Skole og ii) Pleje og Omsorg har et væsentlig lavere forbrug. Det lavere forbrug har afsæt i flere forhold. På politikområdet Skole skyldes det lavere forbrug dels en markant stigning i antallet af privatskoleelever, hvor afregning først sker senere på året, dels periodeforskydninger mellem indtægter og udgifter i forhold til eksterne puljemidler (midlerne er disponeret, men ikke afholdt) og dels generel tilbageholdenhed på skolerne for at tilpasse økonomi (særligt gældende for Nivå Skole og Kokkedal Skole). Det lavere forbrug på Pleje og Omsorg skyldes, at der har været en forskydning i betalingen for den kommunale medfinansiering i år. Månedsbetalingen har således fundet sted primo maj, hvilket medfører et lavere forbrug på 12 mio. kr. i april sammenlignet med sidste år.


Forbrugsprocenten på anlægsområdet er ved udgangen af april 10,2 pct. Dette er markant lavere end på samme tidspunkt i 2015, hvor forbrugsprocenten var 36 pct. Der er forbrugt 9,3 mio. kr. ved udgangen af april 2016 mod 25,1 mio. kr. ved udgangen af april 2015.

Årsagen til det lave forbrug er at der er en række større anlægsprojekter som planmæssigt ikke er igangsat endnu.


Tabel 1. Forbrugsprocent på drift og anlæg

 

April 2015

April 2016

Drift

32,3

30,3

Anlæg

36,0

10,2


Kommunens gennemsnitlige likviditet

Kommunens likviditet er ved udgangen af april 2016 på 55,8 mio. kr. Likviditeten har således øget med 43,5 mio. kr. siden udgangen af april 2015, hvor den var 12,3 mio. kr. Likviditeten er dermed 4,2 mio. kr. fra målsætningen om en likviditet på 60 mio. kr. svarende til ca. 1.500 kr. pr. indbygger.


Tabel 2. Kommunens likviditet (365 dages gns. i mio. kr.)

 

April 2015

Januar 2016

April 2016

Likviditet

12,3

34,6

55,8


Figur 1 viser udviklingen i kommunens likviditet siden 1. januar 2015 til og med 30. april 2016.


Figur 1. Udvikling i kommunens likviditet frem til 30. april 2016


Bevillingsreserver

I tabel 3 vises kommunens bevillingsreserver for perioden 2016 til 2019. Siden Økonomisk Orientering for marts er bevillingsreserverne reduceret med 0,4 mio. kr. i 2016 og 1,2 mio. kr. i 2017. De 1,6 mio. kr. blev ved byrådsmødet 25. april 2016 prioriteret til et nyt dige ved Nivå Havn.   


Tabel 3. Status for kommunens bevillingsreserver (i mio. kr.)

 

2016

2017

2018

2019

Driftsreserven

8,7

14,5

14,5

14,5

Anlægsreserven

0,0

6,9

10,0

10,0


Folketal i kommunen

Per 2. maj 2016 var folketallet i kommunen 40.083 borgere, og er således faldet med 11 borgere siden 1. april 2016.

Tabel 4. Folketal i Fredensborg kommune (primo)

 

Januar 2015

Januar 2016

April

2016

Maj

2016

Folketal

39.739

40.080

40.094

40.083

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.125 - Opløsning af Nordsjællands Brandvæsen

Sagsnr.: 15/38338

 
Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Byrådet skal træffe endelig beslutning om opløsning af Nordsjællands Brandvæsen.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet godkendte på sit møde den 25.01.2016, at Nordsjællands Brandvæsen opløses i henhold til § 18 i samordningsaftalen for Nordsjællands Brandvæsen (NSBV).


Det bemærkes, at en opløsning at et § 60-fællesskab, som sker i enighed mellem deltagerne, ikke skal godkendes af Statsforvaltningen, men Statsforvaltningen skal dog godkende vilkårene for opløsningen.


Byrådet godkendte tillige, at revisionsfirmaet BDO skulle forestå den økonomiske opgørelse – bodelingen – til brug for opløsningen af NSBV.


BDO har således udarbejdet em økonomisk opgørelse med det udgangspunkt, at NSBV opløses således, at stifterne udtager de aktiver m.m., som de indskød i NSBV.


Der sker således en tredeling af NSBV, idet NSBV ved stiftelsen var en samling af de tre oprindelige beredskaber: Rudersdal/Hørsholm Brandvæsen, Allerød Brandvæsen og det ”gamle” Nordsjællands Brandvæsen.


Overordnet viser opgørelsen – der er baseret på regnskab 2015 - at egenkapitalen i NSBV fordeles således mellem de tre indskydere: Rudersdal /Hørsholm 4.710.386 kr., Allerød -384.995 kr., og ”gamle” NSBV 1.645.758 kr.


Opløsningen indebærer, at de tre indskydere udtager indskudte aktiver med tilhørende gæld.


Brandstationer tilbageføres til de tre beredskaber og det materiel, der forefindes på stationerne følger i udgangspunktet disse.


Opløsningen har virkning fra 31. maj 2016. Afholdelse af udgifter i 2016, fx større anskaffelser, som er af betydning for boopgørelsen, medtages i en afsluttende refusionsopgørelse.


Der henvises til vedhæftede bilag ”Boopgørelsen fase 2”, som således udgør vilkårene for opløsningen af NSBV.


Med denne model for opløsningen af NSBV skal Byrådet tillige tage stilling til en opløsning af ”det gamle” Nordsjællands Brandvæsen, som dermed skal fordeles mellem Helsingør og Fredensborg kommuner, idet Helsingør skal stifte eget beredskab og Fredensborg skal indtræde i det nye Nordsjællands Brandvæsen.


BDO har også udarbejdet en økonomisk opgørelse for opløsning af ”det gamle” NSBV, som har taget udgangspunkt i den oprindelige ejer/udgiftsfordelingsnøgle baseret på de to kommuners befolkningstal svarende til 60/40 fordeling.


Resultatet af boopgørelsen for ”det gamle” NSBV viser en fordeling af egenkapitalen med 1.515.027 kr. til Helsingør og 509.805 kr. til Fredensborg. Efter korrektion baseret på 60/40-modellen skal Helsingør Kommune betale kr. 284.335 til Fredensborg Kommune.


Opløsningen har virkning fra 31. maj 2016.


Der henvises til vedhæftede bilag ”Fordeling af aktiver og gæld i Gammelt Nordsjællands Brandvæsen Fase 3”, som således udgør vilkårene for opløsningen af ”det gamle” NSBV.


Efter Byrådets godkendelse fremsendes de ovenstående vilkår for opløsningerne til Statsforvaltningens godkendelse.


I forhold til medarbejderne i Nordsjællands Brandvæsen er processen for fordelingen af disse forløbet fint og ad frivillighedens vej. Det kan oplyses, at samlet set 7 medarbejdere fra administrationen flytter til Helsingør Kommunes beredskab. Deltidsbrandmænd forbliver på de nuværende stationer.


Beslutning i den fælles beredskabskommission den 3. maj 2016:

Indstilling:

At Beredskabskommissionen tager vilkårene for opløsningen af Nordsjællands Brandvæsen, jf. bilagene ”Boopgørelsen fase 2” og ”Fordeling af aktiver og gæld i Gammelt Nordsjællands Brandvæsen Fase 3”, til efterretning.


Beslutning:

Indstillingen følges med følgende bemærkning, at formanden, sammen med Nordsjællands Brandvæsens ledelse, træffer beslutning om styregruppens behandling af oplæg til principperne for refusionsopgørelse giver anledning til indkaldelse til ekstraordinært beredskabskommissionsmøde.

Retsgrundlag

Beredskabsloven, styrelsesloven og samordningsaftalen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Det indstilles at:


-      Byrådet endeligt godkender opløsningen af Nordsjællands Brandvæsen,

-      Byrådet godkender vilkårene for opløsningen af Nordsjællands Brandvæsen, jf. bilaget ”Boopgørelsen Fase 2”,

-      Byrådet godkender opløsningen – og vilkårene herfor – at ”det gamle” Nordsjællands Brandvæsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Økonomiudvalget indstillede administrationens forslag godkendt betinget af, at opløsningen af det nuværende Nordsjællands Brandvæsen, bestående af 5 kommuner, kan gennemføres i overensstemmelse med samarbejdsaftalens § 18, herunder at der blandt alle 5 kommuner er enighed om grundlaget for opløsningen, og det økonomiske mellemværende for opløsningen.

Nr.126 - Etablering af Nordsjællands Brandvæsen

Sagsnr.: 15/38338

 
Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Byrådet skal træffe beslutning om etablering af Nordsjællands Brandvæsen.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet godkendte på sit møde den 25.01.2016, at det nuværende Nordsjællands Brandvæsen – bestående af 5 kommuner – opløses.


Byrådet godkendte samtidigt, at der udarbejdes forslag til et nyt Nordsjællands Brandvæsen bestående af Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner.


Det nye Nordsjællands Brandvæsen etableres med virkning fra 1. juni 2016, som et samordnet beredskab, jf. beredskabslovens § 10, som godkendes af Statsforvaltningen efter den kommunale styrelseslov § 60.


De fire deltagerkommuner indskyder materiel m.m. i Nordsjællands Brandvæsen.


For Fredensborg Kommunes vedkommende omhandler det køretøjer, branddragter, inventar m.m., som Fredensborg Kommune udtager af ”det gamle” Nordsjællands Brandvæsen, med Fredensborg og Helsingør kommuner som deltagere, idet Helsingør Kommune opretter eget beredskab.


Grundlaget for det nye Nordsjællands Brandvæsen følger i det væsentligste grundlaget for det tidligere Nordsjællands Brandvæsen, idet der dog foretages justeringer som følge af, at der fremover vil være 4 deltagerkommuner og ikke 5.


Følgende hovedpunkter kan fremhæves:


-      Der nedsættes en fælles beredskabskommission bestående af 15 medlemmer, heraf borgmesteren og 2 byrådsmedlemmer fra Fredensborg Kommune. Der vil tillige være 1 repræsentant fra medarbejderne og 1 repræsentant fra de frivillige i kommissionen,

-      Samordningsaftalen omfatter de deltagende kommuners samlede opgavevaretagelse vedrørende beredskabsloven, herunder opgaverne i beredskabslovens §§ 34-37 samt de deltagende kommuners beføjelser efter beskyttelsesrumsloven og fyrværkeriloven,

-      Det bestemmes i samordningsaftalen, at kompetencen til vedtagelse af den fælles plan for den risikobaserede dimensionering overdrages til kommissionen, jf. foreliggende forslag til ændring af beredskabsloven m.m.

-      Nordsjællands Brandvæsen kan udføre serviceopgaver for deltagerkommunerne som fx hjælpemiddeldepot, kørselstjeneste m.m.,

-      Ejerfordelingen er fortsat baseret på deltagerkommunernes korrigerede regnskaber for 2013,

-      Fast ejendom forbliver i deltagerkommunernes eje.

 

Det nye Nordsjællands Brandvæsen vil fortsat have administration i Kokkedal Industripark 14, 2980 Kokkedal.

 

Der arbejdes på, at der mellem det nye Nordsjællands Brandvæsen og Helsingør Kommunens beredskab, etableres en række samarbejder. Det gælder dækningsområdet, vagtcentral, dykkerberedskab, højderedning etc.

 

I vedlagte bilag er forslag til samordningsaftale for det nye Nordsjællands Brandvæsen.

 

Med Byrådets godkendelse af etablering af det nye Nordsjællands Brandvæsen tiltrædes samordningsaftalen, som derefter fremsendes til godkendelse i Statsforvaltningen.

 

Budgetgrundlag

Etableringen af det nye Nordsjællands Brandvæsen indeholder fortsat forventninger til effektiviseringsgevinster, jf. økonomiaftalen mellem regeringen og KL fra 2014 omkring samling af de kommunale beredskaber. Ved et kommende Nordsjællands Brandvæsen bestående af 4 kommuner udgør den forventede effektiviseringsgevinst ca. 4,4 mio. kr. Udfordringen med at realisere effektiviseringsgevinsten er nu – med fraværet af Helsingør Kommune – en anden, da der ikke er de samme umiddelbare stordriftsfordele.


Budgetgrundlaget for det nye Nordsjællands Brandvæsen bygger - med enkelte korrektioner – på det grundlag som blev udarbejdet til det oprindelige samarbejde mellem de fem kommuner. Budgetgrundlaget tog udgangspunkt i de tre tidligere beredskabers regnskab for 2013. Se bilag 2.

 

Som nævnt videreføres det nuværende fordelingsprincip baseret på Regnskab 2013, og det indstilles at ejerfordelingen i det nye Nordsjællands Brandvæsen bibeholdes efter budgetgrundlaget. Ejerfordelingen får bl.a. betydning for de deltagende kommuners hæftelse for Nordsjællands Brandvæsens forpligtigelser, den fremadrettede udgiftsfordeling, ekstraordinære indskud, låneforpligtigelser, eventuelle deponeringer samt deling ved ophør.

 

Indregning af effektiviseringsgevinster i 2015 og 2016 samt enkelte korrektioner resulterer i følgende budgetgrundlag for 2016 for det nye Nordsjællands Brandvæsen:

 

 

Beløb i kr.

Allerød

Rudersdal

Hørsholm

Fredensborg

I alt

Nyt budgetgrundlag 2016

4.929.027

7.969.868

3.567.246

8.679.464

25.145.605

Ny fordelingsnøgle

19,6 %

31,7 %

14,2 %

34,5 %

100,0 %

 

Retsgrundlag

Beredskabsloven og den kommunale styrelseslov.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Det indstilles:


1. At et fælles brandvæsen mellem Fredensborg, Allerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner etableres med virkning fra 1. juni 2016,


2. At det fælles brandvæsen organiseres som et § 60-fællesskab under navnet ”Nordsjællands Brandvæsen”,


3. At udkast til samordningsaftale godkendes og sendes til Statsforvaltningen til dennes godkendelse efter styrelseslovens § 60,


4. At ejerfordelingen opgøres efter budgetgrundlaget,


5. At udpegningen til den fælles beredskabskommission fortsætter uændret således, at Fredensborg Kommune er repræsenteret ved borgmesteren som født medlem samt Bo Hilsted, A, og Thomas Bak, V,

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Økonomiudvalget indstillede administrationens forslag godkendt betinget af, at opløsningen af det nuværende Nordsjællands Brandvæsen, bestående af 5 kommuner, kan gennemføres i overensstemmelse med samarbejdsaftalens § 18, herunder at der blandt alle 5 kommuner er enighed om grundlaget for opløsningen, og det økonomiske mellemværende for opløsningen.

Nr.127 - Plan for risikobaseret dimensionering, Nordsjællands Brandvæsen

Sagsnr.: 15/14549

 
Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen / byrådet skal efter indstilling fra beredskabskommissionen godkende de indstillede servicemål og planen for risikobaseret dimensionering af Nordsjællands Brandvæsen.

Sagsfremstilling og økonomi

Beslutning fra Beredskabskommissionen

 

Beredskabskommissionen har på møde d. 8. marts behandlet oplæg til grundlæggende servicemål, samt modeller og samarbejder i forbindelse med ny risikobaseret dimensionering.

 

Beredskabskommissionen besluttede at indstille oplæg til grundlæggende servicemål samt vedhæftede plan for risikobaseret dimensionering til beslutning i de 4 kommunalbestyrelser/byråd. Det blev endvidere besluttet at sende oplæg til serviceniveau og plan for risikobaseret dimensionering til udtalelse i Beredskabsstyrelsen.

 

Baggrund

 

I henhold til bekendtgørelse 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt beredskab skal kommunalbestyrelsen fastsætte serviceniveauet for redningsberedskabet med udgangspunkt i lokale risikovurderinger.

 

I praksis betyder det, at brandvæsenet skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af redningsberedskabet. På baggrund af risikoprofilen skal kommunalbestyrelserne fastlægge serviceniveauet for redningsberedskabets opgavevaretagelse. Planen for det kommunale redningsberedskab skal vedtages af kommunalbestyrelserne og revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Rapporten skal efter behandling i Beredskabskommissionen indsendes til udtalelse i Beredskabsstyrelsen med henblik på en vurdering af, om det kommunale redningsberedskab kan yde en forsvarlig indsats.

 

Det aktuelle beredskab er baseret på planerne for risikobaseret dimensionering for de 3 tidligere enheder Allerød Brandvæsen, Nordsjællands Brandvæsen og Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Ved etablering af det fælles Nordsjællands Brandvæsen blev udarbejdet og af et flertal godkendt et Oplæg til serviceniveau for det risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen. Principperne i dette oplæg er udgangspunktet for en ny risikobaseret dimensionering, som favner det nye Nordsjællands Brandvæsen bestående af fire kommuner.

 

Grundlæggende præmisser

 

Ved etableringen af det nye fælles Nordsjællands Brandvæsen forventes opstillet 2 grundlæggende præmisser,

 

1.    Det er forventningen, at der med etableringen af Nordsjællands Brandvæsen kan indfries det i økonomiaftalen mellem Regeringen og KL anviste effektiviseringspotentiale, på 4,4 mio. kr. i 2016 og frem, for de fire kommuner.

 

2.    Det er forventningen, at det nuværende serviceniveau kan fastholdes.

 

I relation til den økonomiske forventning er det med udgangspunkt i den tidligere udarbejdede økonomiske analyse fortsat forventningen, at der kan opnås en effektiviseringsgevinst som følge af ensretning og stordrift på det operative område.

 

Nordsjællands Brandvæsen har gennem en periode arbejdet med grundlaget for et oplæg til en plan for et nyt fælles redningsberedskab. En proces som indledningsvis har indbefattet en opdeling og analyse af data fra det tidligere arbejde i 2015, med en grundlæggende risikoidentifikation, hvor risici i Nordsjællands Brandvæsens område er kortlagt, dokumenteret og kategoriseret. Herefter er gennemført en risikoanalyse, hvor de afdækkede risici er vurderet med hensyn til hyppighed og konsekvens for herefter at danne grundlag for fastlæggelse af indsatskapacitet og relevante forebyggelsestiltag. Endelig er det supplerede beredskab beskrevet. Samlet danner de 3 rapporter grundlaget for den indstillede plan for fremtidig organisering af Nordsjællands Brandvæsen jf. bilag ”Plan for risikobaseret dimensionering i Nordsjællands Brandvæsen 2016”.

 

Grundlæggende servicemål

 

Med henblik på at samskrive og harmonisere serviceniveauet er der opstillet følgende grundlæggende servicemål:

·         Alle dele af slukningsområdet skal, når alle køretøjer er klar til udrykning, kunne nås af det primære pumpekøretøj indenfor 15 minutter fra modtagelse af alarmen.

·         De dele af slukningsområdet, der rummer særlige risikoobjekter, større industriområder og/eller tættere, sammenhængende bebyggelse skal, når alle køretøjer er klar til udrykning, kunne nås af et pumpekøretøj indenfor 10 minutter fra modtagelse af alarmen.

·         Alle dele af slukningsområdet skal i alle tilfælde kunne nås af et pumpekøretøj, eller et andet for opgaven relevant specialkøretøj, indenfor 15 minutter fra modtagelse af alarmen i mindst 98 % af alle tilfælde.

·         Alle dele af slukningsområdet skal kunne nås af en indsatsleder indenfor 17 minutter i mindst 98 % af alle tilfælde.

 

Fremtidig plan for risikobaseret dimensionering af Nordsjællands Brandvæsen

 

Med udgangspunkt i den gennemførte risikoanalyse og de grundlæggende servicemål er der i beredskabskommissionen den 8. marts truffet beslutning om, at indstille vedlagte plan for risikobaseret dimensionering af Nordsjællands Brandvæsen jf. bilag ”Plan for risikobaseret dimensionering i Nordsjællands Brandvæsen 2016”.

I planen arbejdes overordnet med sammensætning af udrykninger fra flere brandstationer. Der vil blive foretaget justeringer i relation til indsatslederfunktion, vandforsyning og vandtankvogne, drejestiger og specialberedskaber m.v. 99 % af alle udrykninger vil kunne håndteres med førsteudrykningen.

Hertil kommer særlige forhold vedr. samarbejder med naboberedskaber som overordnet handler om:

·         Aftale med Helsingør Kommunes Beredskab om samarbejde i Station Espergærde og Station Fredensborgs dækningsområder.

·         Aftale med Helsingør Kommunes Beredskab om specielberedskaber, herunder båd- og dykkerberedskab, pionerberedskab bestående af materiel til håndtering af tung redning og kemikalieuheld, samt højderedning.

·         Aftale med Beredskab Øst om tilkald af drejestige fra Station Lyngby til dækning i den sydlige del af Rudersdal Kommune.

·         Aftale med Frederiksborg Brand og Redning om grænseområde i forhold til sekundære styrker.

 

En nærmere uddybning af den indstillede plan for risikobaseret dimensionering af Nordsjællands Brandvæsen fremgår af vedlagte bilag.

 

Beredskabsstyrelsens kommentarer

 

Beredskabsstyrelsen har udtalt følgende; ”Beredskabsstyrelsen vurderer, at Nordsjællands Brandvæsen med den planlagte dimensionering som udgangspunkt vil kunne iværksætte og gennemføre en forsvarlig indsats. Styrelsen har endvidere noteret sig, at planforslaget indeholder en nøje beskrivelse af baggrunden for de planlagte ændringer af dimensioneringen.”


Høring af medarbejderne

 

I forbindelse med udarbejdelse af oplæg til serviceniveau, blev det besluttet at sende oplægget i høring i organisationen. Forud for behandling i beredskabskommissionen, har oplægget derfor været offentliggjort, og særskilt præsenteret for tillidsrepræsentanterne på det operative område. Alle har derved haft mulighed for via deres tillidsrepræsentant at kommentere på oplægget. Der er modtaget høringssvar fra alle brandstationer, samt en repræsentant for indsatsledergruppen. Høringssvar og kommentering af disse er sammenfattet i det vedlagte bilag, Høringssvar 2016.

De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i planen, men har relevans for og vil blive inddraget i det videre arbejde med implementeringen af den planlagte dimensionering.

 

Sammenfatning

 

Til trods for at planen for risikobaseret dimensionering for Nordsjællands Brandvæsen omfatter reduktion i bemanding, er det vurderingen at det samlede serviceniveau bevares, og omplaceringen af ressourcer ovenikøbet skaber rum til målrettet at styrke det samlede beredskab på de svage punkter, som er afdækket i forbindelse med risikoanalysen.

 

Det vil med den indstillede plan endvidere være muligt at forbedre kvaliteten på flere punkter:

·         Udskiftning af ældre køretøjer med nye køretøjer målrettet det aktuelle behov og med en gevinst for effektivitet, arbejdsmiljø, driftsøkonomien og miljøet.

·         Færre, men mere rutinerede brandfolk, da de kommer til at deltage i flere udrykninger.

 

Der har i forbindelse med udarbejdelsen af risikobaseret dimensionering for Nordsjællands Brandvæsen været kontakt med de nye naboberedskaber. Der forelægger et udkast til samarbejdsaftale med Helsingør kommunes beredskab, mens der fortsat udestår nærmere afdækning af mulighederne for fremtidig samarbejde med Beredskab Øst og Frederiksborg Brand og Redning.

 

Beslutning i den fælles beredskabskommission den 8. marts 2016:

Beredskabskommissionen besluttede at indstille oplæg til grundlæggende servicemål samt vedhæftede plan for risikobaseret dimensionering til beslutning i de 4 kommunalbstyrelser/byråd. Det belv endvidere besluttet at sende oplæg til serviceniveau og plan for risikobaseret dimensionering til udtalelse i Beredskabsstyrelsen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Beredskabskommissionens indstilling om godkendelse af servicemålene og plan for risikobaseret dimensionering af Nordsjællands Brandvæsen godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.128 - Udmøntning af 2016-midler til Fremtidens Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 16/8266

 
Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

På baggrund af strategiproces, høringssvar og politiske drøftelser anmoder Borgmesteren om, at Byrådet tager stilling til udmøntning af de afsatte midler i 2016 til understøttelse af strategien Fremtidens Fredensborg Kommune. Økonomiudvalget skal således tage stilling til udmøntning af 5 mio. kr., der er afsat i 2016 i gældende budget.


Vedlagt er:

Bilag 1 der viser forslag til fordeling af midler til udmøntning i 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund for sagen

For at realisere strategien Fremtidens Fredensborg Kommune har Byrådet afsat i alt 87 mio. kr. i årene 2016-19. Midlerne er afsat til med afsæt i strategien at styrke byer og landområdet i Fredensborg Kommune som en attraktiv bosætningskommune.


Midlerne er fordelt som følger:

2016: 5 mio. kr.

2017: 19 mio. kr.

2018: 23 mio. kr.

2019: 40 mio. kr.


Denne sag vedrører udelukkende udmøntning af de afsatte 5 mio. kr. i 2016. Udmøntning af de resterende 82 mio. kr. vil Byrådet tage stilling til som en del af budgetforhandlingerne i september 2016.

 

Fordeling af midler

For at tilgodese væsentlige ønsker og behov der er fremkommet på baggrund af strategiproces, i høringssvar og i de politiske drøftelser foreslår Borgmesteren, at der afsættes midler til i alt 9 projekter i regi af Fremtidens Fredensborg Kommune.


Af de 5 mio. kr. der er afsat til udmøntning af strategien foreslås det, at midlerne primært afsættes til udvikling af Lergravssøerne i Nivå og udvikling af Langedammen og Kulturhuset i Fredensborg med i alt knap 3 millioner.  Målet er at få etableret en samlet plan for aktiviteter til gavn for alle borgere i hele Lergravsområdet. Herudover foreslås der afsat midler til udarbejdelse af beplantningsstrategi samt bedre vedligehold i Nivå, etablering af sivegade og forbedring af Jernbanegade i Fredensborg, vedligehold og tryghedsskabende initiativer i Kokkedal, udarbejdelse af infrastrukturplan for hele kommunen, udarbejdelse af en digital infrastrukturplan men henblik på at forbedre mobildækningen i kommunen samt undersøgelse af muligheder for anvendelse af Smart City teknologi.


Se Bilag 1 for konkret forslag til fordeling af midler i 2016.

 

Videre proces

Når Økonomiudvalget har besluttet fordeling af midler til udmøntning i 2016 kan projekterne igangsættes. Det understreges dog, at der for at løfte projekterne som anbefalet af administrationen kræves yderligere finansiering i overslagsårene. Der er således ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til eventuelle yderligere midler til konkrete projekter – ej heller til Lergravssøerne. 


Administrationen arbejder videre med særskilte planer for delprojekterne, herunder inddragelse og kontakt til interessenter og samarbejdspartnere. De konkrete projekter varierer i formål og omfang, og administrationen vil derfor tilrettelægge forskellige procesforløb alt efter det enkelte projekts karakter.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Finansieringen sker som del af de allerede afsatte midler til Fremtidens Fredensborg Kommune.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Borgmesteren indstiller at:

  1. At Byrådet godkender fordeling af midler til udmøntning i 2016. Det betyder, at der afsættes midler til:

·         Udvikling af Lergravssøerne i Nivå

·         Udvikling af Langedammen i Fredensborg

·         Udvikling af Kulturhuset i Fredensborg

·         etablering af sivegade og forbedring af del af Jernbanegade i Fredensborg

·         vedligehold og tryghedsskabende initiativer i Kokkedal

·         udarbejdelse af infrastrukturplan for hele kommunen

·         udarbejdelse af en digital infrastrukturplan men henblik på at forbedre mobildækningen i kommunen

·         undersøgelse af muligheder for anvendelse af Smart City teknologi.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Økonomiudvalget anbefaler borgmesterens indstilling, dog således at det i forhold til Lergravsøen præciseres, at der etableres rekreative friluftsaktiviteter (eksempelvis etablering af shelter’s e.lign.), som er tilgængelig for offentligheden dvs. alle - borgere, foreninger og kommunale institutioner m.m. Administrationen anmodes om at fremlægge et konkret forslag til udmøntning Fritid – og Idrætsudvalget – senest på augustmødet. Et forslag der ligger indenfor planlovens rammer.

Nr.129 - I/S Norfors - supplerende samtykke til fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk A/S

Sagsnr.: 11/39686

 
Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Byrådet skal give supplerende samtykke til I/S Norfors til fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk A/S.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede den 26. januar 2015 at give et samtykke til fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk A/S.

 

Der har efter licitation vist sig, at fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk A/S bliver 189 mio. kr. dyrere, og derfor skal der gives et supplerende samtykke.

 

I/S Norfors har den 8. marts 2016 således anmodet ejerkommunerne om supplerende samtykke til fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk A/S.

 

Oprindeligt var fornyelsen estimeret til at koste 520 mio. kr. Det har efter endt licitation vist sig, at udgiften er 709 mio. kr. Stigningen på 189 mio. kr. er begrundet i almindelig prisfremskrivning fra 2013 – 2018 samt markedsforhold og tekniske afklaringer.

 

Bestyrelsen i Helsingør Kraftvarmeværk A/S har anmodet de 2 ejere I/S Norfors og Forsyning Helsingør A/S om at godkende og anbefale ansøgning om supplerende lånegarantier på 189 mio. kr. i tillæg til den allerede afgivne lånegaranti på 520 mio. kr. Begge bestyrelser i I/S Norfors og Forsyning Helsingør A/S har godkendt og anbefalet ansøgningen. I/S Norfors ejer 1/3 af Helsingør Kraftvarmeværk A/S og resten ejes af Forsyning Helsingør A/S.

 

Udgifterne finansieres ved, at Helsingør Kraftvarmeværk A/S optager lån. Det samlede nye finansieringsgrundlag udgør 189 mio. kr., og heraf vil I/S Norfors andel udgøre 1/3, svarende til 63 mio. kr.

 

Sikkerhedsstillelsen foregår ved, at Helsingør Kommune stiller fuld sikkerhed for låneoptagelsen – lånegaranti - til finansiering af fornyelsen, idet I/S Norfors samtidig – efter indhentning af ejerkommunernes samtykke – afgiver en friholdelseserklæring over for Helsingør Kommune for 1/3 af ethvert krav, som Helsingør Kommune måtte blive mødet med i anledning af sikkerhedsstillelsen.

 

Ifølge vedtægterne for I/S Norfors ejes selskabet af interessenterne (Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommuner), der indbyrdes hæfter for interessentskabet i forhold til indbyggertallet pr. 1. januar det pågældende år. Fredensborg Kommunes ejerandel udgør 19,3 procent.

 

Samtykket til I/S Norfors’ fortsatte deltagelse samt fornyelse indebærer en udvidelse af kommunens solidariske forpligtelse på 63 mio. kr. Hæftelse vil i det indbyrdes forhold mellem ejerkommunerne blive fordelt efter kommunernes ejerandele. Fredensborg Kommunes ejerandel udgør 19,3 % af 63 mio. kr. svarende til 12,1 mio. kr.

 

Med udgangen af 2015 hæfter Fredensborg Kommune via sit medlemsskab i I/S Norfors for 281,8 mio. kr.

 

Fredensborg Kommunes samtykke til sikkerhedsstillelsen belaster ikke kommunens låneramme, idet forholdet ikke er omfattet af de kommunale låneregler.


Provision

Helsingør Kommune opkræver i forbindelse med den supplerende lånegaranti på 189 mio. kr. en løbende årlig garantiprovision over for Helsingør Kraftvarmeværk A/S på 0,25 %, svarende til 472.500 kr. (i år 1 – og derefter faldende i takt med, at lånet afdrages). Det må formodes, at provisionen i overensstemmelse med gældende praksis er fastsat på grundlag af en konkret risikovurdering.

 

Da Norfors afdækker 1/3 af denne garanti og dermed friholder Helsingør Kommune for risikoen i relation til 63 af de 189 mio. kr., bør Norfors for at undgå en forskydning af midler mellem ejerkommunerne tilsvarende opkræve provision over for Helsingør Kommune i forbindelse med afgivelse af friholdelseserklæringen. Herved videreføres en forholdsmæssig andel af den samlede provision, som knytter sig til den af Norfors afdækkede risiko, til Norfors.

 

Det foreslås derfor, at det stilles som en betingelse for samtykket, at Norfors skal opkræve løbende forholdsmæssig provision for friholdelsen.

Retsgrundlag

I/S Norfors vedtægter og kommunestyrelsesloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Meddelelse af samtykke til I/S Norfors.

Indstilling

  1. At Byrådet giver samtykke til, at I/S Norfors, ved en friholdelseserklæring, afdækker 1/3 af den supplerende lånegaranti, svarende til I/S Norfors´ ejerandel af Helsingør Kraftvarmeværk A/S,
  2. At samtykket betinges af, at I/S Norfors opkræver løbende forholdsmæssig provision for den afdækkede del af sikkerhedsstillelsen

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.130 - Øresundshjemmet - garanti for lån til vinduesudskiftning

Sagsnr.: 16/12115

 
Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Stillingtagen til Øresundshjemmets ansøgning om godkendelse af lån med kommunal garantistillelse til finansiering af vinduesudskiftning.

Sagsfremstilling og økonomi

Boligselskabet Lejerbo har den 27. april 2016 fremsendt ansøgning til kommunen om godkendelse af en 30-årig realkreditbelåning på 1.972.000 kr. til finansiering af nye vinduer på Øresundshjemmet. Der ansøges samtidigt om 100 % kommunal garanti for lånet.



Øresundshjemmet har 48 ældreboliger med et samlet areal på 2.463 m2.


Lejen udgør pr. 1. maj 2016 1.519,91 kr. pr. m2.


Vinduesudskiftningen vil medføre en lejeforhøjelse på 2,68 % svarende til 40,74 kr. pr. m2. Lejen efter vinduesudskiftningen vil herefter udgøre 1.560,62 kr. pr. m2. En bolig på 45 m2 vil herefter stige fra 5.700 kr. pr. måned til 5.850 kr. pr. måned.


Lejerbo oplyser, at et ekstraordinært beboermøde den 21. april 2016 har godkendt vinduesudskiftningen og den deraf følgende lejeforhøjelse.


Administrationen bemærker, at vinduesudskiftningen ikke vil kunne foretages uden kommunal garanti for låneoptagelsen.

Bevilling

Den ansøgte kommunale garantistillelse på 1.972.000 kr. vil ikke påvirke kommunens låneramme.

Retsgrundlag

Lov om almene boliger, særligt § 29, stk. 1.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. at den ansøgte låneoptagelse på 1.972.000 kr. godkendes.
  2. at kommunen påtager sig garanti for hele låneoptagelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.131 - Leasing af IT-udstyr til skolerne

Sagsnr.: 15/31146

 
Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

I forbindelse med udskiftning af skolernes basale IT-system er der behov for opgradering af skolernes maskinpark.


Økonomiudvalget skal orienteres om behovet for nyt udstyr og et forslag til en finansieringsstrategi, der sikrer at skolerne også fremover har tidssvarende udstyr.


Økonomiudvalget skal desuden godkende, at der indgås en 4-årig finansiel leasingordning hos kommunekredit.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund


Skolernes basale IT-system siden 2010 skal udskiftes, da det er forældet. Som erstatning er der besluttet en løsning, der består af en Office 365-løsning og en brugergrænseflade – Skolebordet.


Det er en tidssvarende webbaseret løsning, der begrænser IT-afdelingens opgaver i forhold til vedligeholdelse, da systemet afvikles på udbyders servere og det meste opsætning klares via systemet Skolebordet.


Det nye it-system medfører et behov for nye investeringer på skolerne i form af multifunktionsprintere og dedikeret software, der understøtter brugen af printfunktionalitet.


Dertil kommer et behov for tidssvarende computere/tablets til både pædagogisk personale og elever. Det vurderes, at en opgradering af skolernes IT-udstyr vil være befordrende for en succesfuld implementering af det nye system.


Der er i dag en stor variation i skolernes IT-maskinpark både hvad angår kvalitet og kvantitet. Der er derfor udarbejdet en strategi, der sikrer, at skolernes medarbejdere har tidssvarende it-værktøjer og et mere ensartet niveau i forhold til antal og stand af skolernes elev-computere/tablets. Strategien baserer sig på følgende målsætning:


1)    Alle medarbejdere skal have adgang til en computer eller tablet, der har tilstrækkelig kapacitet til at arbejde med de undervisningsprogrammer mv., som de har behov for i deres undervisning.


2)    Alle elever på kommunens skoler skal have adgang til en computer/tablet til it-understøttet undervisning. Dette opnås med en kombination af computere på skolerne og computere, som eleverne selv medbringer – den såkaldte ’Bring your own device’-ordning (BYOD).


Der lægges et fælles minimumsniveau på 25% af elevantallet, således at skolerne til enhver tid har mindst dette antal computere. Skolerne har dog mulighed for at prioritere, at have mere end 25%, blandt andet set i lyset af, at der kan være forskel på elevernes mulighed for at medbringe eget udstyr.


Konkret foreslås det, at der foretages et fælles indkøb af computere/tablets med en finansiel leasingordning hos KommuneKredit. En sådan ordning kan etableres med en rente på 0,5%.


Det er muligt at dele udgiften over 4 år via en finansiel leasingordning. Det skyldes, at der er tale om en fast driftsudgift i modsætning til en engangsinvestering. Dette forhold bevirker, at aftalen ikke er omfattet af kommunens låneramme.


En leasingordning vil betyde, at der er en fælles minimusstandard på kommunens skoler, og at der løbende er sat budget af til it-udgifter. Den enkelte skole vil på denne baggrund kunne beskrive retningslinjerne for elevernes brug af it-udstyr i undervisningen.






Indkøb og leasing


I et fælles indkøb vil skolerne kunne vælge mellem et begrænset antal modeller af PC’er og tablets, så der opnås en større ensartethed i skolernes udstyr, hvilket vil betyde en lettelse i forhold til den løbende vedligeholdelse.


IT-afdelingen og skolerne har i fællesskab valgt en model for bærbar computer, der findes i en større og en mindre udgave med eller uden touch-skærm. Det er desuden muligt at købe en dockingstation, der kan benyttes til begge modeller. Endelig vil det være muligt at købe en stationær computer og en iPad til eleverne.


I valget af PC-model er der lagt vægt på at det er en robust model med hurtig opstart, lang levetid og lang batterilevetid. Der er desuden afsat midler til en intern forsikringsordning af elevcomputere.


Proceduren omkring indkøb vil være, at skolerne beslutter, hvor mange computere de skal have udover de tidssvarende computere og tablets de allerede råder over, idet der skal være 100% dækning af medarbejderne og mindst 25% dækning af eleverne.


I foråret 2018 gentages proceduren, og skolerne fylder igen op efter behov, da nogle af de computere, de har i dag, vil være udtjente på det tidspunkt. Med en kadence med en fornyet/ny leasing hvert andet år, vil skolerne hele tiden have en del udstyr, der er nyt og tidsvarende og andet, der har højest 4 år på bagen.


Hvis skolerne har behov for anskaffelse af udstyr mellem de fælles indkøb f.eks. pga. nye medarbejdere eller andet, vil den nødvendige fleksibilitet sikres ved, at der indkøbes udenom den fælles leasing.


Når it-udstyret er forældet og skal udskiftes, vil det gamle udtjente udstyr blive håndteret af it-afdelingen.


I tabellerne nedenfor ses antal computere, som den enkelte skole i samarbejde med IT-afdelingen har vurderet de har behov for i 2016 og forventeligt i 2018 til hhv. medarbejdere og lærere. I 2018 vil der blive foretaget en ny optælling, da skolerne kan have ændret det ønskede niveau udover de 25% af eleverne. Endelig vil der være udstyr der er helt nyt, der først skal skiftes ud i 2020, således at man på det tidspunkt har alt skolernes it-udstyr på leasingordning.



Tabel 1: Antal PC’er til pædagogisk personale

Antal lærerPC

antal med-arbejdere

År 1

Forventet år 3 eller 5

Fredensborg Skole

80

79

1

Humlebæk Skole

64

56

8

Kokkedal Skole

104

104

0

Nivå skole

80

80

0

Endrupskolen

56

6

50

Langebjergskolen

43

8

35

Ullerødskolen

32

2

30

Kejserdal Skole

18

0

18

Ung Fredensborg

6

6

0

Møllevejens Skole

8

6

2

I alt

491

347

144



Skolerne – folkeskolerne, Ullerødskolen, Møllevejens Skole, Ung Fredensborg og Kejserdal – har i alt 491 medarbejdere. Der er brug for at indkøbe 347 nye computere i 2016 for at alle medarbejdere har tidssvarende it-udstyr.



Tabel 2: Antal PC’er til elever

ElevPC og iPad

Antal

25%

År 1

År 3

PC

IPAD

PC

IPAD

Fredensborg Skole

899

225

100

0

125

0

Humlebæk Skole

662

166

100

0

66

0

Kokkedal Skole

736

184

116

0

68

0

Nivå skole

707

177

150

0

27

0

Endrupskolen

496

124

24

28

72

0

Langebjergskolen

471

118

20

0

58

40

Ullerødskolen

48

12

16

0

0

0

Kejserdal Skole

34

9

0

0

9

0

Møllevejens Skole

30

8

0

0

8

0

I alt

4083

1021

526

28

427

40


Skolerne – folkeskolerne, Ullerødskolen, Møllevejens Skole og Kejserdal – har i alt 4083 elever i april 2016. Skolerne ønsker at supplere deres maskinpark med i alt 526 computere og 28 iPads i 2016 og vil med dette indkøb have et antal computere/tablets svarende til mindst 25% af antallet af elever. I 2018 forventes der at være et behov på omkring 500 computere.



Finansiering


I tabellen nedenfor kan man se de samlede udgifter for skolerne ved indkøb leasing i 2016 og igen i 2018 og de beløb skolerne skal betale årligt hhv. de første to år og de næste 2 år. Efter en fornyet leasing i 2020 vil alle skolernes computere og tablets være på leasingordning og først da vil man have den faste årlige ydelse for skolerne.



Tabel 3: Samlede leasingudgifter fordelt på skoler (hele tusinder)

Udgift skoler i alt

2016

2018

I alt

Udgift pr. år de første 2 år

Udgift pr. år fra år 3 og 4

Fredensborg Skole

       885

                 610

     1.495

221

374

Humlebæk Skole

       775

                 358

     1.133

194

283

Kokkedal Skole

     1.109

                 329

     1.438

277

360

Nivå skole

     1.147

                 131

     1.278

287

320

Endrupskolen

       222

                 590

       812

55

203

Langebjergskolen

       136

                 450

       586

34

146

Ullerødskolen

         92

                 145

       237

23

59

Kejserdal

         -  

                 131

       131

0

33

Ung Fredensborg

         33

                   -  

         33

8

8

Møllevejens Skole

         33

                  48

         81

8

20

I alt

4.432

             2.792

7.224

1.107

1.806

Obs! De udregnede beløb er inkl. forsikring og bidragssats til leasing



I kraft af at aftalerne med kommuneleasing i år 2016 og 2018 vil overstige 1,5 mio. kr. skal Økonomiudvalget godkende aftalerne jf. Håndbog om Økonomistyring.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet leasingudgiften afholdes indenfor skolerne budget og normale niveau for IT-anskaffelser.

 

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

1.    At Økonomiudvalget godkender, at der indgås en 4-årig finansiel leasingordning hos Kommunekredit på ca. 4,4 mio. kroner i 2016 og ca. 2,8 mio. kroner i 2018. Ordningerne vil skulle fornyes hvert 4. år.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Godkender administrationens indstilling.

Nr.132 - Forberedelse af ny byrådsperiode - en politisk arbejdsgruppe

Sagsnr.: 16/9429

 
Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

I de to forrige valgperioder blev der nedsat en politisk arbejdsgruppe med henblik på at forberede det politiske arbejde i den kommende byrådsperiode. Borgmesteren foreslår, at Økonomiudvalget drøfter, om der i lighed hermed skal nedsættes en politisk arbejdsgruppe, der skal forberede det politiske arbejde i den kommende byrådsperiode 2018 – 2021, og i givet fald vedtager et kommissorium for arbejdsgruppen.

Sagsfremstilling og økonomi

Med kun 1½ år til kommunalvalget er det tid at påbegynde forberedelsen af kommunalvalget og den nye byrådsperiode.


Der blev op til både byrådsperioden 2010-2013 og 2014-2017 nedsat en politisk arbejdsgruppe, som udarbejdede en række anbefalinger til forberedelse af de to byrådsperioder.


Forud for KV 13 besluttede Økonomiudvalget den 18. juni 2012 at nedsætte en politisk arbejdsgruppe med deltagelse af en repræsentant fra hvert parti samt borgmesteren som formand, i alt 9 politiske repræsentanter, med bistand af 4 deltagere fra administrationen. Arbejdsgruppen afholdt i løbet af efteråret 2012 3 møder og præsenterede i februar 2013 sine anbefalinger til en temadrøftelse i Byrådet. Arbejdsgruppen beskæftigede sig med emnerne: Arbejdsbetingelser og politisk struktur, Ledelse af udvalgene og honorering og, Introduktion til byrådsarbejdet.   


Med afsæt i de gode erfaringer fra dette arbejde foreslår borgmesteren, at Økonomiudvalget drøfter, om der i lighed hermed igen skal nedsættes en politisk arbejdsgruppe, som skal have til opgave at komme med forslag til, hvordan Byrådets arbejde skal organiseres i den kommende byrådsperiode.


Der vedlægges et forslag til et kommissorium for arbejdet i en politisk arbejdsgruppe, hvor der er lagt op til, at arbejdsgruppen skal beskæftige sig med følgende temaer:


-      Udvalgsstrukturen

-      Arbejdsvilkår

-      Introduktion til det politiske arbejde.


Det foreslås, at den politiske arbejdsgruppe skal afholde 3 møder i løbet af efteråret, og at arbejdsgruppens rapport skal foreligge i februar 2017 med henblik på, at Byrådet drøfter anbefalingerne på et temamøde i marts 2017.


Såfremt Økonomiudvalget tilslutter sig forslaget, skal der også tages stilling til repræsentationen i arbejdsgruppen. I kommissoriet foreslås det, at borgmesteren bliver formand for arbejdsgruppen, og at arbejdsgruppen herudover får følgende medlemmer:


Alternativ 1: En repræsentant for hver af de 5 største partier (A, V, B, C og O ), samt en repræsentant valgt i fællesskab af de 5 øvrige partier, altså 7 medlemmer (inkl. borgmesteren).


Alternativ 2: En repræsentant for hvert af partierne i Byrådet, altså 11 medlemmer (inkl. borgmesteren).


Fristen for tilbagemelding om udpegede deltagere i arbejdsgruppen er foreslået til den 20. juni 2016, som er Byrådets sidste møde inden sommerferien.


Arbejdsgruppens arbejde vil blive understøttet med administrativ bistand, som forankres hos kommunaldirektøren i Center for Politik og Organisation.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

Borgmesteren anbefaler

  1. at Økonomiudvalget drøfter, om der skal nedsættes en politisk arbejdsgruppe
  2. at Økonomiudvalget i givet fald godkender forslag til kommissorium, herunder tager stilling til arbejdsgruppens sammensætning
  3. at partierne senest den 20. juni 2016 meddeler administrationen, hvem der skal deltage i arbejdsgruppen
  4. at arbejdsgruppen i givet fald forbereder en temadrøftelse for Byrådet i marts 2017 med henblik på anbefalinger til arbejdet i den kommende byrådsperiode

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Godkender administrationens indstillinger. Økonomiudvalget besluttede i forhold til indstillingens punkt 2 at vælge model 2 dvs. at en repræsentant for hvert parti deltager i arbejdsgruppen.

Nr.133 - Godkendelse af frikommuneansøgninger

Sagsnr.: 16/1808

 
Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Byrådet skal godkende følgende frikommuneansøgninger:


  1. ”Den sunde borger – tættere samarbejde mellem praktiserende læger, region og kommune”.

  1. ”Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren”.

Sagsfremstilling og økonomi

Nyt frikommuneforsøg 2016-2019

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann har d. 15. januar 2016 sendt en invitation til alle kommuner, hvor hun opfordrer kommunerne til at ansøge om at blive frikommune i perioden 2016-2019.


Det nye frikommuneforsøg indgår i aftalen mellem regeringen og KL om opfølgningen på aftalen om kommunernes økonomi for 2016.


Det nye frikommuneforsøg organiseres i frikommunenetværk af 2-6 kommuner, der samles om at lave forsøg inden for et fælles tema. Kommunerne i frikommunenetværket behøver ikke gennemføre de samme forsøg. En kommune kan også vælge at deltage i flere netværk.


Ansøgningen om at blive frikommunenetværk skal ske senest d. 1. juni 2016, mens første ansøgningsrunde til konkrete forsøg er d. 1. november 2016. Der vil der herefter være to ansøgningsrunder om året.


Regeringen udpeger primo september op til syv frikommunenetværk. Ved udvælgelsen vil ministeriet lægge vægt på, at netværkets idéer fremstår perspektivrige, samt at de har et højt ambitionsniveau, herunder at oplæggene til mål og indsatser er ambitiøse. Der lægges også vægt på, at kommunerne har indtænkt en proces for fælles udvikling af forsøg og gensidig læring, samt har fokus på at anvende evt. viden om, hvad der virker. Endelig vil man tilstræbe variation i forhold til kommunernes størrelse og geografiske placering.


Temaer og frikommunenetværk

Økonomiudvalget har på møde d. 22. februar 2016 truffet principiel beslutning om at søge om frikommunestatus og i den forbindelse peget på en række temaer.


Temaerne er herefter drøftet på borgmestermøde i 6-kommunekredsen d. 18.marts, hvor der kunne nås enighed om at pege på tre temaer, som der skulle udarbejdes udkast til. Temaerne var én borger - én plan, sundhed og integration/flygtninge.


På kommunaldirektørmøde i 6-kommunekredsen d. 7. april 2016 blev udkastene drøftet, og der blev udvalgt to temaer, som der er udarbejdet ansøgninger til. For så vidt angår flygtninge/integration var det ikke vurderingen, at der var basis for en frikommuneansøgning.


Temaet ”Den sunde borger – tættere samarbejde mellem praktiserende læger, region og kommune” handler om at sikre bedre samarbejdsmuligheder på tværs af de tre sundhedsaktører.


6-kommunekredsen har etableret et samarbejde med Allerød Kommune omkring temaet. Halsnæs Kommune deltager ikke i denne ansøgning. Netværket består således af følgende seks kommuner Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Helsingør og Hillerød Kommune.


Under temaet ”En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren” arbejdes med tre målgrupper; unge, familier og voksne. Inden for disse vil der blive udviklet en række specifikke forsøg. Fælles for forsøgene er, at de handler om at give kommunerne bedre muligheder for at tilrettelægge sammenhængende borgerforløb på tværs af myndighedsområder.


Netværket for denne ansøgning består af følgende ni kommuner; Allerød, Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, og Hillerød.


Ansøgninger

Ansøgningerne er blevet til i samarbejde mellem netværkskommunerne, og er godkendt af de ansvarlige fagdirektører forud for politisk behandling.


Ansøgningerne beskriver centrale udfordringer og lovgivningsmæssige barrierer, mål for indsatsen, mulige løsninger herunder konkrete forsøgseksempler. Endelig beskriver ansøgningerne, hvordan netværket vil samarbejde i løbet af forsøgsperioden. Ansøgningerne er vedlagt som bilag.


Ansøgningerne forelægges Økonomiudvalg og kommunalbestyrelser i alle netværkskommunerne, hvorefter de indsendes til Social- og Indenrigsministeriet.


Ressourceallokering

Forsøgene i frikommunenetværket har et væsentligt potentiale for kvalitetsløft og effektivisering på både kort og længere sigt. I forsøgsperioden vil der dog være behov for at investere ekstra ressourcer. Det gælder både tid og arbejdskraft inden for den enkelte kommunes rammer såvel som særskilte midler til tværkommunal koordinering og evaluering.


Der estimeres at være behov for at afsætte op til et årsværk pr. forsøg alene til den tværgående koordinering. For de kommuner der deltager i begge netværk svarer det til 180.000 kr. om året, jf. bilag. Hvis kun en af ansøgningerne imødekommes, vil ressourcetrækket være lavere.

Størstedelen af ressourcebehovet vil skulle løses ved prioritering inden for de eksisterende rammer. Kommunerne i netværket forpligter sig ved godkendelse af ansøgningerne til at allokere de fornødne ressourcer, såfremt netværkene udvælges som frikommunenetværk af ministeriet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Udgifter til ansættelse af fælleskommunal koordinerende konsulent finansieres inden for rammen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender frikommuneansøgning ”Den sunde borger – tættere samarbejde mellem praktiserende læger, region og kommune”.
  2. At Byrådet godkender frikommuneansøgning ”Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren”.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.134 - Revidering af Personalepolitik

Sagsnr.: 16/9374

 
Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Der skal tages stilling til tilrettet personalepolitik for Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Personalepolitikken blev udarbejdet i 2007 efter kommune sammenlægningen og vedtaget i 2008, samt revideret faktuelt i 2012.  

 

Jævnfør Fredensborg Kommunes politikkoncept skal en politik tages op til drøftelse og eventuelt revidering minimum en gang i hver byrådsperiode, som udgangspunkt i det 2. år. Det er Byrådet, der godkender eventuel revidering af de enkelte politikker. Drøftelserne vedrørende Personalepolitikken tager udgangspunkt i Kommunens Hovedudvalg.

 

Hovedudvalget har på møde i januar drøftet og taget stilling til målsætning og proces for revidering af politikken. Hovedudvalget besluttede, at administrationen i samarbejde med personalepolitisk tænketank tilretter og justere personalepolitikken i forhold til faktuelle ændringer og sprogmæssige justeringer.

 

Den reviderede personalepolitik er godkendt i Hovedudvalget den 11. maj 2016.

 

Byrådet forelægges revideringen af Fredensborg Kommunes personalepolitikken til endelig godkendelse.

 

Personalepolitikkens temaer

Personalepolitikken definerer værdier og holdninger for det at være ansat i Fredensborg Kommune.

 

Personalepolitikken består af ti temaer, der beskriver hvad det vil sige at være ansat på en af kommunens arbejdspladser samt om fundamentet og forventningen til det gensidige samarbejde. De ti temaer er:

 

  • Sammen om arbejdet
  • Løn og medarbejdergoder
  • De bedste medarbejdere
  • Velkommen på holdet
  • Blik for dine behov
  • Livslang læring
  • Vi tager ansvar for hinanden
  • Bevar dig vel
  • En arbejdsplads med nærvær
  • At lede mennesker

 

Den reviderede personalepolitik kan ses af bilag 1.

 

Administrationens anbefaling

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at den reviderede version af personalepolitikken godkendes.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Rammeaftale om medbestemmelse og medindflydelse.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At den reviderede personalepolitik godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.135 - Vederlæggelse

Sagsnr.: 16/12537

 
Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om konsekvenserne for vederlæggelsen i forbindelse med stigningen i kommunens indbyggertal.

Sagsfremstilling og økonomi

Kommunens indbyggertal er pr. 1. oktober 2015 steget til over 40.000, hvilket får indflydelse på borgmesterens vederlag og størrelsen af puljen til udvalgsvederlag, udvalgsformandsvederlag m.v.


Borgmestervederlag:

Borgmesteren får vederlag i forhold til indbyggertallet i kommunen. Borgmesteren får et vederlag, der svarer til størrelsen af den til enhver tid gældende løn i en tjenestemandsstilling i staten, jf. bilag 1 til vederlagsbekendtgørelsen. Ved et indbyggertal mellem 25.000-40.000 er lønrammen 39 og mellem 40.000-80.000 er den 40.

 

Kommunens indbyggertal efter bilag 1 er indbyggertallet pr. 1. juli i det foregående år i henhold til Danmarks Statistiks opgørelse over befolkningen, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 33, stk.1.

 

Kommunens indbyggertal steg for første gang pr. oktober 2015 til over 40.000.

 

Da indbyggertallet ikke var over 40.000 den 1. juli 2015, men først forventes at være over 40.000 den 1. juli 2016, vil borgmesterens løn først stige med virkning fra 1. januar 2017.

 

Udvalgsvederlag og udvalgsformandsvederlag:

Borgmesterens vederlag stiger pr. 1.1.2017 fra 665.000 kr. til 745.000 kr./år, men samtidig stiger puljen til udvalgsvederlag, vederlag til formænd og næstformænd i de stående udvalg, formand for børn- og ungeudvalget og formænd i § 17, stk.4 også fra 275 % til 305 % af borgmestervederlaget. Udvalgspuljen stiger således fra 1.828.750 kr. til 2.272.250 kr. fra 1.1.2017.

 

Det er fastsat i styrelsesvedtægten, at formænd og næstformænd i de stående udvalg og i børn- og ungeudvalget skal oppebære en bestemt procentdel af borgmesterens vederlag. Fx står der i styrelsesvedtægtens § 19, stk. 11, at vederlaget til formanden for Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv udgør 24,261 pct. af borgmesterens vederlag.

 

Så stigningen i disse vederlag må således antages at ske automatisk pr. 1.1.2017, medmindre Byrådet beslutter andet. Fx vil vederlaget til  formanden for Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv stige fra omkring 162.000 til 180.000 kr.

 

Den samlede pulje til formænd og næstformænd i de stående udvalg og formand i børn- og ungeudvalget vil således stige pr. 1.1.2017 fra omkring 1.139.000 kr. til 1.276.000 kr. Udgiften til formænd og næstformænd medtages i budgetrevisionen pr. 31. august 2016.

 

Herudover vil det dog være op til Byrådet at beslutte, om den resterende del af den forhøjede vederlagspulje også skal benyttes til en forhøjelse af udvalgsvederlaget og vederlaget til § 17, stk.4-formændene. Det forudsætter en beslutning i Byrådet inden 1.1.2017. 

 

Efter vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 8 skal Byrådet træffe beslutning om fordeling af puljen forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen.

 

Viceborgmestervederlag:

Efter vederlagsbekendtgørelsens § 12 kan Byrådet forud for og med virkning for mindst et regnskabsår ad gangen træffe beslutning om, at viceborgmesteren skal oppebære et vederlag på indtil 10 % af borgmesterens vederlag. Er der valgt flere næstformænd, kan byrådets beslutning omfatte første og anden næstformand, der tilsammen kan tillægges vederlag på indtil 10 % af borgmesterens vederlag.

 

Vederlæggelsen af viceborgmesteren fremgår ikke af styrelsesvedtægten.

 

Det vil således være op til Byrådet at beslutte, om viceborgmesterens vederlag (pt. 10 % af borgmestervederlaget) også skal stige til 10 % af det forhøjede borgmestervederlag fra 66.500 til 74.500 kr.

 

Fast vederlag og børnetillæg:

Det faste vederlag til alle byrådsmedlemmer (bortset fra borgmesteren) og børnetillægget ændrer sig ikke som følge af den foreliggende stigning i indbyggertallet.

 

Politisk aftale om stigning i borgmestres vederlag

Ovennævnte vedrører vederlæggelsen i 2017, men det er uvist hvad der præcist vil være gældende fra 1.1.2018 efter kommunalvalget. Venstre-regeringen har den 9. maj 2016 indgået aftale med Socialdemokraterne, Liberal Alliance, De Radikale og De Konservative om en ændring i politikeres løn og pension. Ifølge aftalen vil borgmestrene få en lønstigning fra 1.1.2018 på 31,4 % svarende til forskellen mellem udviklingen i vederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale arbejdsmarked. Samtidig er det aftalt, at reguleringen af borgmestrenes vederlag fremadrettet skal følge den faktiske offentlige lønudvikling.

 

Om udvalgspuljen fortsat vil være på 305 % af borgmesterens vederlag efter 1.1.2018 er ikke oplyst.

Retsgrundlag

Vederlagsbekendtgørelsen.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning og udgiften medtages i budgetrevisionen pr. 31.08.2016.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Orienteringen blev taget til efterretning og medtages i budgetrevision 30.11.2016

Nr.136 - Fotokonkurrence - Vandreudstilling om Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 16/10075

 
Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om en fotokonkurrence blandt borgerne i Fredensborg Kommune med efterfølgende visning af de indkomne fotos på fredensborg.dk, facebook og som en vandreudstilling til efteråret.

Sagsfremstilling og økonomi


Målet med fotokonkurrencen er at få borgernes egen fortælling om Fredensborg Kommune.


I forbindelse med dialog om planstrategien ”Fremtidens Fredensborg Kommune” har borgere i kommunen været inddraget på en mere involverende måde end hidtil. Kommunens fem facebook-profiler har samtidig sat fokus på dialogen. I dag har kommunen mere end 2.500 følgere.


I forlængelse af italesættelsen af de fire bysamfund og landet ønsker vi gennem fotos at ”fortælle Fredensborg Kommune”. Under overskriften ”Fortæl Fredensborg Kommune” vil vi opfordre borgerne til visuelt at byde ind på følgende områder: ”Hvad er dit bedste sted” ”Hvad er Fredensborg Kommune alias Nivå, Kokkedal, Humlebæk, Fredensborg og landet” eller ” hvad er et godt motiv på det gode liv.”


Målet er at flest mulige kan deltage og flest mulige kan få indblik i de mange fotos/ fortællinger rundt om fra kommunen.


Konkurrencens betingelser
Konkurrencen løber i månederne juli og august. Det er i sommerperioden, hvor det formodes, at mange benytter ferietiden til at tage fotos af natur, sport, fritid og oplevelser generelt.


Fredensborg Kommune forbeholder sig ret til senere brug af alle deltagende fotos ligesom vi foreholder os retten til at udelukke fotos, der ikke skønnes at opfylde konkurrencebetingelserne.

Vinderne af konkurrencen vil blive kåret blandt de 15 bedste billeder.
Et dommerpanel bestående af borgmester, repræsentant fra Nivaagaard Malerisamling, kommunaldirektør m.fl. vil vælge de 3 bedste billeder.

Der gives præmier i form af gavekort til henholdsvis Louisiana, Nivaagaards Malerisamling, Humle Bio, Mikkelborg Is og Ishuset ved Sørup.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Kommunikation

Fotokonkurrencen ”Fortæl Fredensborg Kommune – en fælles fortælling” vil blive fulgt op af:

·         En samlet præsentation af alle indsendte fotos i et album på Fredensborg Kommunes hjemmeside

·         Udvalg af billederne – enten enkeltvis eller tematisk - på kommunens  fem overordnede facebooksider

·         De 20 bedste fotos vil i perioden oktober – november turnere rundt i kommunen som vandreudstilling. Det vil være på bibliotekerne, Humlebæk Idrætscenter, Nivaagaard Malerisamling, Medborgerhuset Egedal.

Indstilling

1. At økonomiudvalget tager fotokonkurrencen ”Fortæl Fredensborg Kommune” til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Godkender administrationens indstilling.

Nr.137 - Compact of Mayors – initiativ om reduktion af drivhusgasser

Sagsnr.: 16/9946

 
Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Godkende at Fredensborg Kommune tilslutter sig Compact of Mayors.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Ved at tilslutte sig Compact of Mayors forpligter byer og kommuner verden over sig til at kortlægge og rapportere deres udledning af drivhusgasser, og til at udarbejde en klimaplan, med klare mål og handlinger for at reducere udledningen af drivhusgasser.

 

Compact of Mayors blev lanceret på FNs klimatopmøde i 2014, og er verdens største samarbejde mellem byer, og initiativet ledes blandt andet af C40 Cities Climate Leadership Group. 463 borgmestre over hele verden er tilmeldt Compact of Mayors.

 

I Danmark har følgende kommuner tilmeldt sig Compact of Mayors: Albertslund, Allerød, København, Helsingør, Favrskov, Gladsaxe, Hjørring, Høje Taastrup, Hvidovre, Hørsholm, Jammerbugt, Kolding, Middelfart, Odder, Ringkøbing Skjern, Skive, Sønderborg og Ærø.

 

Verden over sættes der rammevilkår for klimaindsatsen på landsplan. Samtidig har kommunerne en unik mulighed for at vise handlekraft og komme med konkrete klimaløsninger. Kommunerne har desuden muligheden for at komme tæt på borgerne og derved opfordre til, at der tænkes klimaadfærd ind i både den enkelte borgers dagligdag og i lokalsamfundet.


Ved at indgå i Compact of Mayors kan kommunerne få adgang til vigtige erfaringer og ideer til nye klimaløsninger fra hele verden. Samtidig er kommunerne med til at bidrage med knowhow og lokale løsninger, der kan eksporteres og være med til at skabe globale effekter.


Initiativet er udviklet sådan, at Compact of Mayors også kan håndtere danske data og her bliver en fornyet version af CO2-beregneren udviklet på initiativ af Energistyrelsen, således at tallene bliver direkte sammenlignelige med andre landes.


Realdania har engageret sig i initiativet og i opdatering af Energistyrelsens målesystem, som giver et godt redskab til at følge, hvorvidt målene nås.

Arbejdsopgaver: Måling og handling

De to centrale elementer i Compact of Mayors-initiativet er måling og handling. Som kommune forpligter man sig til:

  • At kortlægge og rapportere emissions-data i et internationalt sammenligneligt format og system (som er kalibreret med den kommende fornyede CO2-beregner).
  • At opsætte reduktionsmål.
  • At formulere en klimaplan.
  • At formulere en klimatilpasningsplan.

Fredensborg Kommune har med den nyligt vedtagne Klima- og Energipolitik allerede opsat reduktionsmål i forhold til CO2-udledningen i kommunens område, som skal reduceres med 25 pct. i 2020 i forhold til 2009. Ligeledes indgår Fredensborg Kommune i den fælles energivision for hovedstadsregionen, godkendt af byrådet den 5. oktober 2015:


”Hovedstadsregionen skal være en førende region inden for grøn omstilling og vækst. I 2035 skal hovedstadsregionens el- og varmeforsyning være fossilfri og transportsektoren skal være fossilfri i 2050.”


Den nyligt reviderede Klima og Energipolitik forventes at kunne fungere som den nævnte ”Klimaplan”, sammen med klimatilpasningsplanen for 2014-2017.

Hvordan understøtter Compact of Mayors klimaindsatsen?

Klima og Energipolitikken vil understøttes af en Compact of Mayors- aftale, da begge arbejder med målsætninger for udledning, metoder og dokumentationskrav. Det nye for Fredensborg Kommune ved at tilslutte sig Compact of Mayors, vil være fornyet kortlægning og rapportering af udledning af CO2-ekvivalenter, samt at sammenligne sig med og inspireres af andre byer.

 

Fredensborg Kommunes klimakommuneaftale under Danmarks Natur­fredningsforening (DN) dækker pt. udledning fra kommunens egne bygninger og transport. Initiativet Compact of Mayors sætter også fokus på hvad borgere og virksomheder udleder. DN har netop udvidet Klima­kom­mu­ne­aftalen til en ”PLUS”-udgave, som anerkender kommunernes initiativer rettet mod borgere og virksomheder, hvor også Compact of Mayors positive klimaeffekt påpeges. Fredensborg Kommune vil også gå efter at blive Klimakommune PLUS.

 

CO2-udledningen i hele Fredensborg Kommune er tidligere målt med CO2-beregneren fra KL, som Energistyrelsen og Realdania nu arbejder med at opdatere til en nye og forbedret version. Ved at tilslutte sig Compact of Mayors vil Fredensborg Kommunes data blive gjort sammenlignelige via den nye version af CO2-beregneren. Det gør at Fredensborg Kommune kan blive klarere på at forfølge byrådets mål, om at reducere det samlede CO2-udslip i kommunen med 25 pct. i 2020.

Proces og arbejdsindsats for Fredensborg Kommune

Processen for at indgå i Compact of Mayors er inddelt i 3 trin, udover den løbende rapportering og vidensdeling.


Trin 1: Borgmesteren underskriver ”A Letter of Commitment”, hvori Fredensborg Kommune tilslutter sig Compact of Mayors. Herudover skal Fredensborg Kommune udfylde et spørgeskema med bl.a. grunddata og data om kommunens eksisterende klimaindsats.


Trin 2: Fredensborg Kommune skal levere data igennem den nye CO2-beregner, som forventes klar i foråret 2016.


Trin 3: Den reviderede Klima- og Energipolitik og tilpasningsplanen fremsendes.


Realdania vurderer, at Fredensborg Kommunes arbejdsindsats tidsmæssigt vil ligge mellem 1 og 1½ arbejdsdag, da både reduktionsmål, klimaplan og klimatilpasningsplan allerede foreligger.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det godkendes, at Fredensborg Kommune tilslutter sig Compact of Mayors.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-05-2016

Anbefaler indstillingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Anbefaler plan,- Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.138 - Udvikling af Karlebo landsby

Sagsnr.: 16/9088

 
Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Stillingtagen til udvikling af Karlebo landsby.

Sagsfremstilling og økonomi

En balanceret udvikling af Karlebo Landsby

Byrådet vedtog den 28. april 2014 med henvisning til Kommuneplan 2013, at der arbejdes for en balanceret udvikling af Karlebo landsby med respekt for det omgivende miljø med det formål at tiltrække børnefamilier og bevare den attraktive natur. Desuden har der været udtrykt ønske om, at opdatere den gældende lokalplan nr. 37 for Karlebo Landsby, da dele af lokalplanen opfattes som forældet i forhold til blandt andet nye energikrav.


I Plan- og Agenda 21-strategi 2015-2020 ”Fremtidens Fredensborg Kommune” fremgår det, at der kan ske en begrænset udbygning med nye boliger på det tidligere idrætsareal i Karlebo Landsby. Desuden er det tidligere i Økonomiudvalget besluttet at sælge Karlebovej 23, en grund på ca. 900 m2.


Planforhold

Kommuneplan og lokalplan

Karlebo Landsby er beliggende i landzone og er omfattet af Lokalplan nr. 37 og kommuneplanramme LL15, der blandt andet har til formål, at sikre de historiske, arkitektoniske, miljømæssige og landskabelige kvaliteter såvel i landsbyen som ved overgangen mellem landsbyen og det åbne land.


Karlebo Landsby er i kommuneplanen udpeget som en såkaldt særlig landsby, på grund af væsentlige kaulturhistoriske og landskabelige kvaliteter. Herudover er Karlebo Landsby og tilstødende landbrugsareal i kommuneplanen udpeget med en række beskyttelsesinteresser; kulturhistoriske værdier, geologiske værdier samt landskabsværdier. I kulturmiljøregistreringen udarbejdet i 2014 indgår Karlebo Ejerlav som et kulturmiljø. Begrundelsen herfor er særligt den velbevarede matrikelstruktur, udskiftningshegn langs veje og skel, velbevarede udflyttergårde samt vejforløbet og bebyggelsens skala i Karlebo Landsby.

Samlet indikerer udpegningerne at der er meget at værne om i Karlebo, og at udvikling skal ske med omtanke for de værdier, der gør Karlebo til en særlig landsby. Byudvikling udenfor landsbyafgrænsningen skal ske særligt varsomt, idet de landskabelige og kulturbetingede værdier særligt forholder sig til overgangene mellem landsby og landskabet. 

I kommuneplan 2013 udmønter det sig konkret i en række retningslinjer, som primært har til formål at begrænse byudvikling udenfor landsbyafgrænsningen.


Fingerplan 2013

Karlebo Landsby er i Fingerplan 2013 (Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning) beliggende i ”det øvrige hovedstadsområde” uden for ”Fingerbyen”. Intentionen med fingerplanen er overordnet at sikre, at byudviklingen i hovedstadsområdet sker inden for ”Fingerbyen” og kun i begrænset omfang ”i det øvrige hovedstadsområde”. Dette er i tråd med pejlemærkerne i Landsplanredegørelse 2006 om, at der skal være forskel på by og land. Med henblik på at hindre byspredning i det åbne land kan egentlig byudvikling derfor kun ske i byzoneområder.

 

I det ”øvrige hovedstadsområde”, hvor Karlebo landsby ligger, skal kommuneplanlægningen sikre, at byudvikling er af lokal karakter. Byudvikling i forhold til eksisterende bebyggelse skal tage hensyn til landskabet og kan som udgangspunkt kun ske som huludfyldning inden for landsbyafgrænsningen.

 

I 2009-2010 har administrationen på baggrund af konkrete ønsker fra en initiativgruppe i Karlebo haft dialog med daværende Miljøministerie (nu Erhvervsstyrelsen) omkring mulighed for etablering af 16-20 nye boliger uden for landsbyafgrænsningen. Dette vurderede Miljøministeriet som værende i strid med Fingerplanen, og oplyste, at en evt. gennemførelse af projektet ville blive mødt med et statsligt veto. 

 

Der pågår i øjeblikket et arbejde med at ændre Planloven, herunder Fingerplanen, hvilket i fremtiden kan have betydning for reguleringen af byudviklingen i det ”øvrige hovedstadsområde”.


Plan- og Agenda 21-strategi 2015-2020 ”Fremtidens Fredensborg Kommune”

En udvikling af Karlebo Landsby bør tage afsæt i visionerne og strategien for Fremtidens Fredensborg Kommune. Planstrategien opstiller en række visionsspor og konkrete indsatser med relevans for en udvikling i Karlebo:


  • Ny bebyggelse tilpasses lokale byggetraditioner og den enkelte lokalitet. Men der er samtidig mulighed for at bearbejde traditionerne og indarbejde nye løsninger.
  • Understøtte mulighederne for en forbedret mobildækning.
  • Skabe bedre adgang til rekreative arealer og friluftsmuligheder ved at understøtte lokale initiativer til at opretholde og etablere nye stier for vandrere, cyklister og ryttere.
  • Sikre muligheder for en begrænset udbygning med nye boliger på det tidligere idrætsareal i Karlebo landsby. Se sags.nr. 16/2659

Opdatering af administrationsgrundlag

På baggrund af en række konkrete sager om især bredden på kviste foregik der i 2007-2008 en lokal debat om forståelsen af Lokalplan nr. 37 for Karlebo Landsby. Administrationen udarbejdede på grundlag af dialog med det daværende landsbylaug i Karlebo en vejledning om lokalplanen for Karlebo Landsby. Vejledningen er en hjælp for borgerne til bedre at forstå lokalplanens bestemmelser. Ligeledes skaber vejledningen rammerne for administrationens administrationspraksis, hvilket sikrer en ensartet sagsbehandling i Karlebo Landsby. Administrationen deltog i landsbylaugets generalforsamling, hvor lokalplanen og vejledningen blev drøftet. Den 10. april 2008 vedtog Plan- og Ejendomsudvalget ”Vejledning om lokalplanene for Karlebo Landsby”.

 

Aktive og engagerede borgere

Karlebo Landsby er beriget med en lang række aktive og engagerede borgere, som interesserer sig for udviklingen i Karlebo. Det bidrager til et solidt landsbyfællesskab, der udmønter sig i en levende landsby. En større udvikling af Karlebo bør derfor tage afsæt i en dialog med borgerne i Karlebo, sådan at der sikres bredt ejerskab til fremtidens Karlebo. 

 

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at uanset om ændringer af Planloven og Fingerplanen vil give mulighed for udvidelse af landsbyafgrænsningen, så bør en eventuel udvidelse af landsbyafgrænsningen overvejes nøje. Det skal således sikres, at en given byudvikling ikke forringer kvaliteten ved at bo i Karlebo.

 

Det vurderes, at en udvikling til boliger på det gamle idrætsanlæg i Karlebo samt udvikling af Karlebovej 23 i Karlebo vil bidrage til en balanceret udvikling af Karlebo Landsby. Vejledning til administration af Lokalplan nr. 37 for Karlebo landsby imødekommer i dag behovet for en ensartet og nutidig byggesagsbehandling i Karlebo, hvorfor behovet for en opdatering af lokalplanen ikke vurderes at være markant på nuværende tidspunkt.

 

Administrationen anbefaler derfor, at fremtidig planlægning for Karlebo afventer de forventede ændringer af Planlov og Fingerplan.

 

En fremtidig planlægning for Karlebo Landsby bør derefter tage afsæt i følgende forslag til proces.

 

  1. Indledende borgermøde om udvikling af Karlebo (evt. nedsættelse af arbejdsgruppe)
  2. Analyse af beskyttelsesinteresser og bud på muligheder
  3. Borgermøde
  4. Forslag til ny lokalplan
  5. Høring og borgermøde
  6. Vedtagelse af lokalplan

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At fremtidig planlægning for Karlebo landsby (bortset fra Karlebovej 23 og Gunderødvej 46) afventer de forventede ændringer af Planlov og Fingerplan.
  2. At fremtidig planlægning for Karlebo Landsby tilrettelægges som beskrevet i forslaget til proces for udvikling af Karlebo Landsby.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-05-2016

Udvalget anbefaler indstillingens pkt. 1 og 2.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Godkender Plan,- Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.139 - Planmæssige rammer for udbud og salg af Gunderødvej 46 i Karlebo

Sagsnr.: 16/2659

 
Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Stillingtagen til rammer for udbud og salg af Gunderødvej 46 i Karlebo, matr. nr. 5q Avderød By, Karlebo.

Sagsfremstilling og økonomi

Bæredygtig boligudvikling på Gunderødvej 46 i Karlebo

Økonomiudvalget besluttede den 19. oktober 2015, at det gamle idrætsanlæg beliggende på Gunderødvej 46 i Karlebo Landsby skal udvikles med henblik på salg. Formålet med udvikling af det gamle idrætsanlæg er at sikre en balanceret befolkningstilvækst, der blandt andet kan understøtte Karlebo skole.

 

Samtidig bør en bæredygtig udvikling tage hensyn til:

  • At ny bebyggelse med placering og arkitektur indpasses på arealet således, at karakteren af landsby ikke forringes.
  • At Karlebo Tennisklub og Karlebo udeskole bevares i området, fordi de understøtter livet i Karlebo og bidrager til fællesskab.
  • At udvikling af området bidrager til at fremme den grønne omstilling ved at opfordre til vedvarende energiløsninger. Ligesom at regnvandshåndtering både skal sikre det nye boligområde mod oversvømmelser og tilføre området et nyt blå/grønt naturområde.
  • At der med en ny lokalplan gives mulighed for etablering af god mobildækning.

 

Området

Det gamle idrætsanlæg, Gunderødvej 46 i Karlebo, er beliggende indenfor landsbyafgrænsningen i Karlebo Landsby. Karlebo er beliggende i et småbakket landskab, og er udpeget som regionalt geologisk interesseområde pga. de markante terrænformer, som er lokaliseret omkring Karlebo og Gunderød. Selve ejendommen Gunderødvej 46 henligger dog som en flad slået græsmark. Området omkring det gamle idrætsanlæg er i den bevarende lokalplan for Karlebo beskrevet som ”den nyere bebyggelse”. Husene langs Mørkelmosevej er fortrinsvis opført i 1960’erne og enkelte af ejendommene har karakter af typehuse.

 

Et tæt beplantningsbælte og en mark med energipil afgrænser ejendommen mod øst. Endvidere afgrænses arealet af en række træer samt krat mod syd og nord. Langs Gunderødvej er der en række stynede træer, som bidrager til landsbystemningen. Disse er angrebet af råd og svamp og bør således fjernes, men der kan i forbindelse med udvikling på ejendommen med fordel blive genplantet. På den sydlige del af ejendommen er der anlagt et tennisanlæg med tilhørende parkeringsareal. Tennisanlægget tilhører Karlebo Tennisklub.

 

Karlebo Skole har haft succes med at etablere udeskole i Karlebo, og en del af den fremtidige udeskole er planlagt etableret i den nordøstlige del af området.

 

Forhåndsdialog og borgerinddragelse

Administrationen har afholdt dialogmøder med Karlebo Tennisklub samt Forældreforeningen Karlebo. Formålet med møderne har været, at lytte til eventuelle bekymringer og forventningsafstemme i forhold til en eventuel udvikling af området, men uden at træffe beslutninger. Helt overordnet er såvel repræsentanter fra Karlebo Tennisklub som Forældreforeningen Karlebo positive overfor en udvikling af dele af arealet til boliger.

 

Forældreforeningen har klargjort til etablering af udeskole på en mindre del af det nordøstlige hjørne af idrætsanlægget. Forældreforeningen er positiv overfor at udeskolen evt. kan indgå som en del af et kommende fællesareal til en ny boligbebyggelse, men de er også opmærksomme på at deres aftale om brug af arealet er midlertidig, og at det kan blive besluttet at flytte udeskolen væk fra arealet.   

 

Karlebo Tennisklub oplyser, at de godt kan begrænse deres aktivitet på arealet til den sydlige del af området. Det er dog nødvendigt for driften af tennisbanerne, at tungere køretøjer har adgang til banerne. I dag foregår adgangen fra den nordlige del af området, hvor der køres inde på arealet langs Gunderødvej. Denne adgang kan fremover foregå fra den sydlige del. Dette vil dog kræve en bearbejdning af terræn samt beplantning. Håndtering af støj fra tennisaktiviteten er desuden væsentlig, sådan at der ikke opstår klager fra de nye naboer. Yderligere har Karlebo Tennisklub et ønske om, at tennisarealet i forbindelse med en udvikling af området til boliger kloakeres og elforsynes. Endvidere har de et ønske om at få etableret toiletter på arealet.

 

Administrationen har desuden afholdt et uformelt idémøde med tre borgere fra Karlebo, som udtrykte ønske om, at tilbringe pensionisttilværelsen i Karlebo i nye senioregnede boliger med fælleshus.

I høringsperioden til Byrådets Plan- og Agenda 21-strategi 2015-2020, Fremtidens Fredensborg, er der indkommet en række indsigelser mod nyt boligbyggeri på ejendommen, som ikke anses for at leve op til formålet med Lokalplan nr. 37 for Karlebo landsby. Indsigelserne er fortrinsvis fra ejere af ejendomme i nærområdet. 

 

I forbindelse med en ny lokalplan for området, som muliggør boligbyggeri, bør der igangsættes en borgerinddragelse i Karlebo Landsby.

 

Gældende planlægning

Området er i dag omfattet af Lokalplan 80 for det gamle idrætsanlæg i Karlebo. Lokalplanen udlægger området til fritidsformål. En udvikling af dele af området til boligformål vil derfor forudsætte en ny lokalplan.

 

Kommuneplanramme LL15 Karlebo Landsby fastlægger blandt andet at området skal anvendes til jordbrugsformål, boligformål og offentlige formål samt erhverv, som naturligt kan indgå i landsbymiljøet. Ligesom at de historiske, arkitektoniske, miljømæssige og landskabelige kvaliteter såvel i landsbyen som ved overgangen mellem landsbyen og det åbne land skal bevares, plejes og forbedres.

 

Herudover fastlægger retningslinje 5.1.5 i Kommuneplan 2013 at ny bebyggelse i landzone skal opføres som traditionelle længehuse i form af:

  • Enkle længehuse med smalle bygningskroppe
  • 1 etage med udnyttet tagetage
  • Huse med saddeltag med en hældning på 45-50 grader
  • Huse med tage dækket af ikke-reflekterende tagmaterialer (herfra undtaget solfangere og solceller)

Desuden fastlægger retningslinje 5.1.6 at der normalt ikke gives tilladelse til facader i træ på boliger i landzone, med mindre særlige lokale landskabelige eller kulturhistoriske forhold taler for det.

 

Herudover indgår arealet som en del af udpegningen for kulturhistoriske interesser samt med landskabs- og geologisk værdi.



 

Forslag til rammer for udbud og salg

En ny lokalplan bør indeholde bestemmelser, der sikrer følgende forhold:

 

  • At området kan anvendes til bolig- og offentlige formål i form af idrætsanlæg, fælleshus, legeplads og udeskole. Boligerne bør enten være fritliggende huse eller klyngehuse/rækkehuse. Der kan etableres max 10 fritliggende boliger og max 12 klyngehuse samt evt. fælleshus. Fritliggende boliger skal gives en min. grundstørrelse på 900 m2 og have en maksimal bebyggelsesprocent på 25 %.
  • At ny bebyggelse skal opføres med respekt for landsbymiljøet. Arkitekturen skal således forholde sig til retningslinjer for byggeri i landzone og kan med fordel være en nyfortolkning af det traditionelle længehus.
  • At området disponeres således, at der sikres plads til Karlebo Tennisklub på den sydlige del af arealet samt at Karlebo Udeskole placeres hensigtsmæssigt ift. de nye boliger, evt. som en del af boligernes fællesareal.
  • At nyt vejudlæg i området etableres som ensrettet vej med et enkelt og smalt vejprofil, der understøtter landsby karakteren.
  • At der gives mulighed for opsætning af mobilantennemast i tilknytning til tennisanlægget.
  • At ejendommens afgrænsning mod Gunderødvej markeres med solitære træer, og at der i ejendommens øvrige periferi sikres beplantning, der markerer overgangen til de omkringliggende ejendomme.  
  • At der opføres de nødvendige støjdæmpende foranstaltninger i forhold til tennisanlægget. Såfremt der opsættes en støjskærm mod tennisanlægget, skal den dækkes af beplantning. 
  • At regnvand i området nedsives eller forsinkes. Regnvandshåndteringen skal tilføre området et rekreativt område og kan med fordel indgå som en del af fællesarealet. 
  • At området som udgangspunkt varmeforsynes med vedvarende energi, dog ikke vindenergi.

Bevilling

Sagen har på dette stade ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Gunderødvej 46 udbydes til salg på baggrund af de opstillede planmæssige rammer.
  2. At der i forbindelse med senere udarbejdelse af lokalplan for området igangsættes borgerinddragelse i Karlebo landsby.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-05-2016

Udvalget anbefaler indstillingen pkt. 1 og 2.

 

Udvalget bemærkede, at tagmaterialer må have en glansværdi på maksimalt 60, svarende til halvblank, og at det skal fremgå tydeligt at støjafskærmning mod tennisanlægget skal finansieres af køber af grunden. Udvalget bemærkede, at der kan opføres enten maks. 10 fritliggende huse eller maks. 12 klyngehuse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Godkender Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.140 - Revideret beskæftigelsespolitik

Sagsnr.: 16/2526

 
Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Udvalget vedtog på et møde den 10. februar, at den nuværende beskæftigelsespolitik skal revideres. Udvalget skal derfor tage stilling til, om den reviderede beskæftigelsespolitik kan godkendes.

Sagsfremstilling og økonomi

På mødet i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 10. februar blev det på opfordring af administrationen besluttet, at der er behov for at revidere den nuværende beskæftigelsespolitik. Den nuværende beskæftigelsespolitik blev vedtaget i byrådet i juni 2014. Grundet beskæftigelsesreformen og senest refusionsreformen har fokus i indsatsen ændret sig, og der er derfor behov for, at politikken revideres i forhold til disse ændringer. Hertil kommer behovet for tilpasning af en række strategier, som blev vedtaget af udvalget i 2014 og starten af 2015. Denne tilpasning vil dog først ske efter vedtagelsen af politikken.


Overordnet er der i Fredensborg Kommune tre formål med en aktiv og individuel beskæftigelsesindsats:


  1. Kommunen skal arbejde for, at virksomhederne får den arbejdskraft, som de har behov for,
  2. Kommunen skal støtte borgere i at fastholde deres job,
  3. Kommunen skal hjælpe ledige til at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsespolitikken i Fredensborg Kommune skitserer Byrådets overordnede standpunkter på beskæftigelsesområdet. Målgruppen for politikken er både medarbejdere, borgere og lokale virksomheder i kommunen.


Med refusionsreformen skærpes fokus til primært at være rettet mod at reducere borgerens varighed på offentlig forsørgelse. Omlægningen af refusionssatserne betyder, at kommunen modtager den samme refusionsprocent uafhængigt af ydelsestypen.


Beskæftigelsespolitikken består af fem politiske standpunkter:


  • Fredensborg Kommune arbejder for at få landets laveste ungdomsarbejdsløshed
  • Fredensborg Kommune gør en indsats over for ledige, der er i fare for at blive langtidsledige
  • Fredensborg Kommune har tæt dialog og kontakt med lokale virksomheder
  • Fredensborg Kommune har en aktiv beskæftigelsesindsats
  • Fredensborg Kommune arbejder for at øge arbejdsudbuddet.

Standpunkterne er et udtryk for, hvilke målsætninger kommunen har for beskæftigelsesindsatsen, og hvordan indsatsen tilrettelægges i hverdagen. Under hvert standpunkt er der i selve politikken formuleret en række indsatser, der viser, hvordan standpunktet kan realiseres.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At udvalget godkender udkastet til beskæftigelsespolitikken, og videresender den til endelig godkendelse i Byrådet.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 13-04-2016

Godkendt med de faldne bemærkninger. Politikken videresendes med mindre rettelser til Byrådets godkendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Anbefaler Arbejdsmarkeds – og Erhvervsudvalgets indstilling.


Økonomiudvalget opfordrer til en udvidet kontaktflade til de omkringliggende kommuner og virksomheder.

Nr.141 - Orientering

Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

-      Orientering om ministerbesøg ved Karen Ellemann

-      Politiske informationsmøder om budget 2017

-      Status vedr. forhandlinger med PostDanmark

-      Byrådsarrangement i juni

-      Status på medarbejderfest 2. september 2016

-      Opgradering til Windows 10

Nr.142 - Sager behandlet på lukket møde

Hans Nissen (A), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Sag nr. 143 ”Bedømmelse – Nyt Pleje- og Rehabiliteringscenter


Sag nr. 144 ”Humlebæk Center 40-41, planmæssige rammer for salg


Sag nr. 145 ”Salg af areal på Ullerød Banevej”


Sag nr. 146 ”Udleje af kommunale arealer til mobilantenner og mobilmaster”


Sag nr. 147 ”Orientering om retssag”


Sag nr. 148 ”Ansættelse af direktør”

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Sag nr. 143 ”Bedømmelse – Nyt Pleje- og Rehabiliteringscenter

Anbefaler Social- og Seniorudvalgets indstilling.


Sag nr. 144 ”Humlebæk Center 40-41, planmæssige rammer for salg

Godkender administrationens indstilling.


Sag nr. 145 ”Salg af areal på Ullerød Banevej”

Godkender administrationens indstilling.



Sag nr. 146 ”Udleje af kommunale arealer til mobilantenner og mobilmaster”

Sagen blev udsat


Sag nr. 147 ”Orientering om retssag”

Orienteringen blev taget til efterretning.


Sag nr. 148 ”Ansættelse af direktør”

Økonomiudvalget anbefaler ansættelsesudvalgets indstilling.