13-06-2016 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Lars Søndergaard (V)

Thomas Bak (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ingen

Nr.150 - Godkendelse af dagsordenen

Flemming Rømer (O)

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Dagsordenen blev godkendt.


Flemming Rømer (O) var fraværende under punkt 150.

Nr.151 - Revisionsberetning for årsregnskab 2015

Sagsnr.: 15/33029

 

Beslutningstema

Revisionsberetning og Regnskab 2015 fremlægges til godkendelse


Revisionen deltager ved Registreret revisor Michael Nielsen og ledende revisor Anne Rønnebek.

Sagsfremstilling og økonomi

BDO Kommunernes revision har gennemgået og godkendt Fredensborg Kommunes regnskab for 2015 samt påtegnet regnskabet uden forbehold og bemærkninger for tredje år i træk.


Beretningen for regnskab 2015 indeholder både den løbende og den afsluttende revision.


Revisionens overordnede konklusion er, at Fredensborg Kommunes årsregnskab i alle væsentlige henseender er rigtigt. Ligeledes, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter.


Den løbende revision har givet anledning til bemærkninger på nedenstående områder:


  • Hjælp i særlige tilfælde til integration
  • Uddannelseshjælp
  • Revalidering
  • Statsrefusionsopgørelse 2015

Det er revisionens vurdering, at områderne med statsrefusion generelt administreres hensigtsmæssigt og betryggende, dog er der mange fejl i enkelte sager, som kan henføres til manglende behovsvurdering, dokumentation og rettidig opfølgning samt fejlkonteringer. De konstaterede fejl er hovedsageligt af administrativ karakter, og har dermed ikke betydning for borgeren.


Forvaltningsrevisionen i 2015 omhandler kommunens forretningsgange/retningslinjer vedrørende udbetaling af tilskud til haller, foreninger mv. samt retningslinjer for kommunens ledelsestilsyn med regnskaber hvor der ydes tilskud.


Det er revisionens vurdering, at kommunen har tilrettelagt sit ledelsestilsyn med udbetaling af tilskud til haller og foreninger således, at der er fokus på, at driftstilskud alene anvendes til kommunale formål, og at der ikke er tale om ulovlig støtte.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Budget- og Regnskabssystem for kommuner

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Offentliggørelse af det godkendte regnskab på kommunens hjemmeside

Indstilling

1. At revisionens beretning tages til efterretning

2. At det endelige regnskab videresendes til Byråd

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.152 - Forslag fra Borgernes Stemme om fordeling af flygtninge i Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 16/8852

 

Beslutningstema

Borgernes Stemme har anmodet om at følgende sag optages på byrådets dagsorden. Sagen blev behandlet på byrådsmødet den 29. februar 2016, hvor det blev besluttet, at sagen skal behandles i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget. Sagen blev behandlet på mødet i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 13. april 2016. Borgernes Stemme har anmodet om, at sagen igen behandles i Byrådet.

Sagsfremstilling og økonomi

”Når flygtningen fordeles på kommuner i Danmark, anvendes en fordelingsnøgle, hvor der tages hensyn til, hvor stor en andel af kommunens borgere, der ikke er af dansk oprindelse. Kommuner med en stor andel modtager færre flygtninge. Borgernes Stemme anser dette for en hensigtsmæssig metode, idet den, i overensstemmelse med al erfaring på området, øger sandsynligheden for en mere vellykket integration. Tankegangen bør derfor også anvendes, når flygtninge skal fordeles indenfor den enkelte kommune. Ifølge kommunens analyserapport, der ligger til grund for den strategiplan, som i øjeblikket drøftes i kommunalbestyrelsen, er andelen af borgere i 2014, der ikke er af dansk oprindelse, 22% i Kokkedal, 20% i Nivå, 11% i Humlebæk, landdistrikterne 10% og kun 6% i Fredensborg. Siden 2009 er andelen steget 4% (enheder) i Kokkedal, 1% i Nivå, ca. 3% i landdistrikterne, medens den er uændret i Humlebæk og Fredensborg.

 

På denne baggrund bør Kokkedal og Nivå fritages for at modtage flygtninge, således at primært Fredensborg samt Humlebæk og landdistrikterne alene modtager kommunens flygtninge. Nivå og Kokkedal har allerede gennem årene modtaget et stort antal flygtninge og indvandrere og har tilsvarende kæmpet med integrations udfordringer i disse år. Den foreslåede fordeling vil derfor ikke blot være den mest hensigtsmæssige men også den mest rimelige.”

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommunernes Styrelseslov § 11.

Kompetence

Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

Indstilling

  1. At sagen drøftes.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 13-04-2016

Udvalget bemærker at visse belastede områder idag via lovgivningen er undtaget for placering af flygtninge. Det tilstræbes at der sker en fordeling i hele kommunen hvilket fremgår af bilag til sagen. Udvalget følger udviklingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Sagen blev drøftet.

Nr.153 - Program og materialer til budgetseminar i august

Sagsnr.: 16/7351

 

Beslutningstema

Økonomiudvalg og byråd skal godkende program og materialer til budgetseminariet i august samt godkende at processen forud for aprilseminariet gentages til augustseminariet.

Sagsfremstilling og økonomi

Program

Programmet til byrådets andet budgetseminar i august er et 2-dages seminar, der lægger op til et arbejdsseminar med fokus på politiske forhandlinger.

 

Første dag påbegyndes med at rammerne sættes, hvorefter de politiske drøftelser påbegyndes efter frokost med partigruppe- og plenumdrøftelser. På anden-dagen vil forhandlingerne påbegyndes i forhandlingskredsen.

 

Programmet indeholder - efter politisk ønske - et oplæg om ”Effekten af konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver”. Et sådant oplæg kunne med fordel flyttes til en temadrøftelse i økonomiudvalget for på budgetseminariet at fastholde fokus på vedtagelsen af budget 2017-2020.

 

I forbindelse med borgmesterens rammesætning af forhandlingerne medfølger en tidsplan for de kommende forhandlingsmøder for budget 2017.

 

 

Materialer

Til budgetseminariet den 26.-27. august har byrådet bestilt et sparekatalog, som vil være en del af budgetmappen. Herudover vil materialet på sædvanligvis bestå af administrationens 2. budgetvurdering samt baggrundsnotater, som beskriver de enkelte udfordringer. Partispørgsmål og svar ligesom fagudvalgenes sager, der er oversendt til budgetprocessen, vil være en del af materialet.

 

 

Proces op til budgetseminariet

Som noget nyt har partierne forud for aprilseminariet i år haft mulighed for at booke møder med Center for Økonomi, Løn og Indkøb (to uger forud for april seminariet) og få afklaring på eventuelle spørgsmål. To partier bød ind på møder forud for aprilseminariet, hvoraf kun det ene møde blev afholdt.

 

Materialet er mere omfangsrigt til seminariet i august og det foreslås derfor at processen gentages i august, idet partierne eller partigrupper i ugen op til budgetseminariet kan booke møder med Center for Økonomi, Løn og Indkøb og få afklaret eventuelle spørgsmål. Hermed fås et mere retvisende billede af om byrådet med denne tilgang får en bedre mulighed for at få stillet spørgsmål til budgetmaterialet.

 

Vurdering af denne proces vil indgå i økonomiudvalgets samlede evaluering af budgetprocessen 2017-2020.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At programmet godkendes
  2. At materialelisten godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Anbefaler administrationens indstillinger således, at forhandlingsmøderne er fastsat til:


Lørdag den 27. august 2016 kl. 10.15.


Søndag den 4. september 2016 kl. 17.00.


Onsdag den 7. september 2016 kl. 19.00.


Søndag den 11. september 2016 kl. 8.30.

Nr.154 - Budgetrevision 30.04.2016

Sagsnr.: 15/35255

 

Beslutningstema

Budgetrevision 30.04.16 viser forventningen til årets resultat for drift, anlæg og finansiering. Der er opgjort et merforbrug på driften, og der anmodes om tillægsbevillinger på driften for i alt 20,5 mio. kr. i 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Budgetrevision 30.04.2016 omfatter alle politikområder, det vil sige såvel drift, anlæg og finansiering. Drift indeholder både serviceudgifterne og overførselsudgifterne – herunder aktivitetsbestemt medfinansiering. Budgetrevisionen opgør forventningerne til årets resultat for 2016.

 

Tabel 1 viser det samlede resultat af budgetrevision 30.04.2016.

 

Vedtaget Budget 2016

Korrigeret Budget 2016

Forventet regnskab 2016

Tillægsbevillinger 30.04.16

Forventet mer-/mindreforbrug

uden tillægsbevillinger

Korrigeret budget efter BR 30.04.16

Drift
(pol 1-16)

2.368.150

2.427.547

2.460.453

20.465

12.441

2.448.012

Indenfor service-rammen

1.755.103

1.815.603

1.837.085

19.041

2.441

1.834.644

Udenfor service-rammen

613.047

611.944

623.368

1.424

10.000

613.368

Finansie-

ring

(pol 17)

-2.444.496

-2.519.164

-2.533.565

-14.401

0

-2.533.565

Indenfor service-rammen

63.169

8.654

0

-8.654

 

0

Skatter og tilskud

-2.507.665

-2.527.818

-2.533.565

-5.747

 

-2.533.565

Anlæg, netto

76.346

91.617

80.986

-10.631

0

80.986

I alt

0

0

7.874

-4.567

12.441

-4.567


I budgetrevisionen pr. 30.04.2016 anmodes der om tillægsbevillinger i 2016 på i alt - 4,6 mio. kr., som således lægges i kassen. Dette dækker i 2016 over et merforbrug på driftsbudgettet på 20,5 mio. kr., et mindreforbrug på anlægsbudgettet på 10,6 mio. kr. og en netto merindtægt på finansiering på 14,4 mio. kr. Over perioden vil de foreslåede tillægsbevillinger give merudgifter på i alt 2,6 mio. kr.

 

Tabel 2. Ønskede tillægsbevillinger budgetrevisionen 30.04.2016

1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

2020

2016-2020

Total drift

20.465

-765

-855

-910

-910

17.025

Total anlæg

-10.631

7.630

2.100

0

0

-901

Total finansiering

-14.401

1.622

-248

-248

-248

-13.523

Totalt for alle politikområder

-4.567

8.487

997

-1.158

-1.158

2.601

+ angiver forventet merforbrug, - angiver forventet mindreforbrug

 

Drift 

Merforbruget på driftsbudgettet i 2016 skyldes hovedsageligt merudgifter på politikområde 14, Handicap og Socialpsykiatri.

 

Med budgetrevisionen pr. 30.11.15 blev budgetudfordringerne i 2015 håndteret på hhv. områderne Pleje og Omsorg samt Handicap og Socialpsykiatri jf. økonomiudvalgssagen af 7. december 2015. Overordnet blev udfordringerne i 2015 håndteret inden for de i Budget 2016 afsatte reserver. Samtidig blev der gjort opmærksom på, at budgetudfordringerne i 2016 på de to områder ville blive kvalificeret og medtaget ved budgetrevision 30.04.16. I budgetrevisionen indgår således en anmodning om tillægsbevilling på politikområde 14, Handicap og Socialpsykiatri på netto 20,1 mio. kr. til håndtering af budgetudfordringen i 2016. Merudgifter på politikområde 13, Pleje og Omsorg foreslås håndteret inden for rammen.

 

En detaljeret oversigt over de ansøgte bevillinger fremgår af bilag 1.

 

De områder som pt. forventer merudgifter, men som ikke har søgt tillægsbevillinger - enten som følge af der aktivt arbejdes på rammeoverholdelse eller fordi der fortsat er stor usikkerhed omkring det forventede merforbrug - og områder der forventer mindreforbrug, fremgår af tabel 3.

 

Tabel 3. Mer-/mindreforbrug hvortil der ikke er søgt tillægsbevilling

1.000 kr.

Korrigeret Budget 2016

Forventet regnskab 2016

Usikkerheder/

Ikke ansøgte tillægsbevillinger

Pol 10,

153.047

155.075

2.028

Udsatte børn og unge

Pol 11,

468.821

478.821

10.000

Beskæftigelse

Pol 13,

428.983

436.383

6.400

Pleje og Omsorg

Forventet mindreforbrug, øvrige politikområder

 

 

-5.987

I alt

 

 

12.441

Heraf indenfor servicerammen

 

 

2.411

+ angiver forventet merforbrug, - angiver forventet mindreforbrug

 

Merforbruget på Pol 10, Udsatte børn og unge, skyldes blandt andet flere anbringelser af børn end forventet. Forventningen til antal helårsbørn anbragt i plejefamilie eller på opholdssted er steget fra 50,4 til 51,3 helårsbørn, mens forventningen til antal helårsbørn anbragt på døgninstitution ligeledes er steget fra 8,9 til 9,8.

 

Merforbruget på Pol 11, Beskæftigelse, skyldes hovedsageligt den nye refusionsreform, hvor refusionen er blevet gjort afhængig af, hvor mange måneder borgeren har været på offentlig forsørgelse. Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der beregner refusionsbeløbene. De første måneders refusion er vurderet som et meget usikkert grundlag at beregne årets refusion på, hvorfor der ikke søges tillægsbevilling.

 

De budgetmæssige udfordringer i overslagsårene på politikområde Beskæftigelse, politikområde Handicap og Socialpsykiatri samt politiområde Pleje og omsorg vil blive håndteret i forbindelse med den kommende budgetproces 2017-2020.

 

Overholdelse af servicerammen

Såfremt der politisk bliver truffet beslutning om at bevilge de ved denne budgetrevision foreslåede tillægsbevillinger, vil det jf. tabel 4 medføre en budgetudvidelse af kommunens serviceudgifter med knap 16,4 mio. kr.

 

 

Tabel 4. Serviceramme

 

Vedtaget Budget 2016

Korrigeret Budget 2016

Forventet regnskab 2016

Tillægsbevillinger 30.04.16

Forventet mer-/mindreforbrug uden tillægsbevillinger

Korrigeret budget efter BR 30.04.16

Udgifter indenfor servicerammen

1.818.272

1.824.257

1.837.085

10.387

2.441

1.834.644

Forskel ift. vedtaget budget

 

5.985

18.813

 

 

16.372

 

Dette er eksklusiv de usikkerheder, der er medtaget i budgetrevisionen, som der ikke er søgt tillægsbevillinger til. Hvis disse usikkerheder medtages vil dette påvirke kommunens serviceudgifter med yderligere 2,4 mio. kr., dvs. i alt en udvidelse på 18,8 mio. kr. I modsætning retning trækker imidlertid, at der i de sidste par år har der været overførsler af mindreforbrug mellem budgetår i Fredensborg Kommune for godt 30 mio. kr. på driften.

 

Foruden den likviditetsmæssige udfordring er der en risiko ved at overskride kommunens budgetlagte serviceudgifter, da kommunen kan få en økonomisk sanktion. Sanktionen kan være såvel individuel som kollektiv, såfremt andre kommuner ikke har færre serviceudgifter end budgetlagt og kommunerne således under ét overskrider servicerammen. I 2015 var kommunernes samlede serviceudgifter mindre end budgetlagt.

 

Såfremt de nuværende budgetter forbruges fuldt ud, vil dette betyde, at Fredensborg Kommune ikke vil kunne overholde den udmeldte serviceramme og likviditeten vil blive udfordret. For at imødegå denne udfordring vil administrationen løbende følge op på Fredensborg Kommunes udgifter ift. servicerammen, blandt andet ved den kommende budgetrevision pr. 30.06.2016. Det kan på dette tidspunkt vise sig nødvendigt at anmode områderne om at forvalte deres budgetter med omtanke og udvise en vis tilbageholdenhed ift. anvendelse af budgetterne.

 

Til orientering er de samme udfordringer på driften indarbejdet i 1. budgetvurdering for 2017.

 

 

Anlæg

På anlægsområdet medfører budgetrevisionen en reduktion af budgettet i 2016 på 10,6 mio. kr.

Der er forskellige årsager til udskydelser for de enkelte projekter.

 

Budgettet reduceres med 11,6 mio. kr. vedr. flytninger mellem årene og 0,1 mio. kr. der lægges i kassen, endvidere udvides budgettet med 1,1 mio. kr. som tilføres fra driftsbudgettet.

 

For 2017 udvides budgettet med 7,6 mio. kr. Budgettet udvides med 9,5 mio. kr. vedr. flytninger mellem årene og reduceres med 1,9 mio. kr. som flyttes til Politikområde 17 Finansiering.

 

I årene 2018 medfører budgetrevisionen henholdsvis en forøgelse på 2,1 mio. kr., hvilket alene skyldes flytning af budget mellem årene. 

 

Over budgetperioden tilføres anlægsbudgettet 1,1 mio. kr. fra driftsbudgettet. De 1,1 mio. kr. fordeler sig med 1.064.000 kr. fra politikområde 5, Fritid og Idræt til ”Renovering af Fredensborg Atletik Stadion” og ” Indfrielse af økonomisk mellemværende mellem Fredensborg Kommune og Nivå Bådelaug” samt 30.000 kr. til betaling af tinglysningsafgift i forbindelse med ”Tilbagekøb af Fasangården”.

Herudover overføres 1,9 mio. kr. fra anlæg til finansiering i 2017 vedr. ”Grundkapitallån til Stejlepladsen II” idet udgiften har været fejlplaceret på anlægsbudgettet.

 

Endvidere lægges der 125.000 kr. i kassen, fra en ikke-budgetlagt indtægt fra opførslen af Hjælpemiddeldepotet.

  

Tabel 5. Ansøgte ændringer i anlægsbudgettet

 1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

2016-19

Forskydning mellem år

-11.600

9.500

2.100

0

0

Fra drift til anlæg

1.094

0

0

0

1.094

Fra anlæg til finansiering

0

-1.870

0

0

-1.870

Kassen

-125

0

0

0

-125

I alt

-10.631

7.630

2.100

0

-901

 

+ angiver forventet merforbrug, - angiver forventet mindreforbrug

  

For den samlede budgetperiode medfører budgetrevisionen en reduktion af anlægsbudgettet på 0,9 mio. kr.           

 

Frigivelse af anlægsmidler

Bilag 2 viser ansøgninger om frigivelse af anlægsmidler. Ved denne budgetrevision ansøges om frigivelse af 544.000 kr. vedrørende budget overført fra drift.

 

Kompenserende finansiering til merudgifter

På baggrund af de ansøgte tillægsbevillinger ved denne budgetrevision foreslås det, at bevillingsreserven på 8,7 mio. kr. lægges i kassen. Der vil derefter ikke være yderligere reserve til disponering i 2016.

 

Som følge af de anmodede tillægsbevillinger med denne budgetrevision sker der en samlet reduktion af kassebeholdningen over budgetperioden på 2,6 mio. kr. At kassetrækket ikke er større trods håndtering af merudgifterne på driftsbudgettet skyldes at bevillingsreserven lægges i kassen, og af større øvrige ændringer kan endvidere nævnes, at kommunen samtidig har fået en efterregulering for aktivitetsbestemt medfinansiering for 2015 på ca. 7 mio. kr. 

 

Årets resultat

Denne budgetrevision medfører, at der samlet for perioden 2016-2020 tages 2,6 mio. kr. op af kommunekassen. Budgetrevisionens betydning for kommunens likvide aktiver fremgår af tabel 6: 

 

Tabel 6. Ændring i likvide aktiver fra vedtaget til korrigeret budget

1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

2020

Ændring af likvide aktiver ved budgetvedtagelse

-19.692

-19.154

5.821

1.182

11.187

Tillægsbevillinger siden budgetvedtagelsen

7.434

13.084

-10.719

-1.380

-1.380

Ændring af likvide aktiver

-12.258

-6.070

-4.898

-198

9.807

Budgetrevision 30.04.16

-4.567

8.487

997

-1.158

-1.158

Ændring af likvide aktiver ved indarbejdelse af budgetrevision 30.04.2016

-16.825

2.417

-3.901

-1.356

8.649

+ er forbrug af likvide midler, - er en forøgelse af likvide midler

 

Som det fremgår af tabel 6 var der en opbygning af kommunens likvide aktiver på 19,7 mio. kr. med vedtagelsen af Budget 2016. Dette er blevet reduceret til 16,8 mio. kr. med de besluttede tillægsbevillinger og indarbejdelsen af de anmodede tillægsbevillinger med denne budgetrevision. Størst er ændringerne i 2017, hvor der er sket en ændring fra en opbygning af de likvide aktiver på 19,2 mio. kr. ved budgetvedtagelsen til et træk på de likvide aktiver på 2,4 mio. kr. med de allerede besluttede tillægsbevillinger og indarbejdelsen af de anmodede tillægsbevillinger med denne budgetrevision.

Bevilling

De bevillingsmæssige konsekvenser af budgetrevisionen fremgår af nedenstående skema.

 

1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

2020

Total drift

20.465

-765

-855

-910

-910

Total anlæg

-10.631

7.630

2.100

0

0

Total finansiering

-14.401

1.622

-248

-248

-248

Totalt for alle politikområder

-4.567

8.487

997

-1.158

-1.158

+ for merudgift/- for mindreudgift

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At den samlede budgetrevision pr. 30.04.2016 godkendes, herunder at de samlede ansøgte bevillinger i perioden 2015-2020 på driftsområdet på 17 mio. kr., på anlægsområdet på -0,9 mio. kr. samt på finansieringsområdet på -13,5 mio. kr. godkendes som fremlagt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.155 - Godkendelse af indkøbs- og udbudspolitikken samt indkøbs- og udbudsstrategien for Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 16/7605

 

Beslutningstema

Administrationen har revideret indkøbs- og udbudspolitik samt tilhørende indkøbs- og udbudsstrategi.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommunes indkøbs- og udbudspolitik er blevet revideret med henblik på at implementere de nye regler for offentlige udbud og indkøb, som er trådt i kraft ved årsskiftet 2015/2016 med Danmarks første udbudslov. Både politikken og strategien blev sidst revideret i 2014.


Indkøbs- og udbudspolitikken samt udmøntningen heraf, jf. indkøbs- og udbudsstrategien har til formål at skabe klare, overordnede retningslinjer for offentlige udbud og indkøb i Fredensborg Kommune. Samlet set er indkøbs- og udbudspolitikken og –strategien et værktøj, som understøtter kommunens økonomistyring.

Fredensborg Kommunes indkøb og udbud har fokus på konkurrence, økonomiske hensyn og centrale indkøbsaftaler. Formålet er at høste stordriftsfordele igennem strategiske indkøb for derigennem at opnå lavere priser og frigørelse af ressourcer i de decentrale institutioner til at varetage kerneopgaverne.


Sagen suppleres med et faktaark om lokalkøb, bilag 3, hvor det fremgår, hvilke regler, der skal efterleves i forhold til samhandel med det lokale erhvervsliv i kommunen, hvilke tiltag, administrationen allerede anvender i den forbindelse samt muligheder for yderligere samarbejde med det lokale erhvervsliv i forbindelse med kommunens indkøb og udbud. 


Udbudslovens formål er at implementere EU’s udbudsdirektiv i dansk ret. Loven har desuden haft til formål at skabe klarere regler og derigennem forenkling og fleksibilitet samt færre transaktionsomkostninger for leverandører og ordregiver i forbindelse med offentlige udbud og indkøb.

Særligt i forhold til indkøb under tærskelværdierne for EU-udbud, samt for indkøb af særlige tjenesteydelser, eksempelvis på sundheds-, uddannelses-, og socialområdet, det såkaldte light-regime, hvor der tidligere var annonceringspligt iht. tilbudsloven, er reglerne blevet forenklet. Den praksis, som kommunen, qua sin status som frikommune, har anvendt ved indkøb af mindre ydelser, kan i vidt omfang videreføres med de nye regler. Der er ikke udbudspligt for disse ydelser, men en række procedureregler samt kommunalretlige regler skal fortsat iagttages.


Udbudsloven giver desuden videre muligheder for forhandling ved EU udbud og andre udbud, samt bedre muligheder for at ændre kontrakter i aftaleperioden. Der er tillige øget tilgængelighed for små og mellemstore virksomheder i offentlige udbud, for eksempel ved krav om opdeling i delkontrakter, udvælgelse af det bedste konkurrencefelt og loft over krav til omsætning ved udvælgelse af leverandører.


Endelig har udbudsloven medført lettere adgang til at inddrage miljø-, klima- og sociale hensyn i offentlige udbud, f.eks. ved at henvise direkte til godkendte miljømærker samt inddragelse af livscyklusomkostninger i evalueringen af tilbuddene. De nu lovfæstede muligheder er i tråd med kommunens eksisterende indsats i forhold til anvendelsen af sociale klausuler i leverandørkontrakter. Det er nu desuden muligt, i et vist omfang, at inddrage disse hensyn allerede ved tildelingen af kontrakten. 


Her nedenfor fremhæves væsentlige ændringer i forhold til de gældende regler:


Indkøbs- og udbudspolitikken:

Der er tilføjet et nyt politisk standpunkt vedrørende opfølgning på anvendelse af indkøbsaftaler og kontrol af leverandørernes overholdelse af indkøbsaftalerne.


Indkøbs og udbudsstrategien:

For indkøb under tærskelværdien for EU udbud er reglerne lempet og der skal ifølge udbudsloven ske indkøb på ”markedsmæssige vilkår”. Afsnittene er indholdsmæssigt ændret som følge af lovændringen på området for mindre indkøb og indkøb af særlige tjenesteydelser (light-regimet). For disse indkøb er indført en nedre grænse på 200.000 kr., hvor kommunens tilbudsindhentningsskabelon skal anvendes. Den nedre grænse på 200.000 kr. er lavere end udbudslovens regler, men flugter med reglerne om underskriftskompetence i kommunens økonomihåndbog.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Udbudsloven, lov nr. 1564 af 15/12/2015

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, lbk nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven)

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Indkøbs- og udbudspolitikken offentliggøres på kommunens hjemmeside samt medarbejderportalen. Derudover kommunikeres de nye regler bredt ud i organisationen via oplæg på møder samt via kommunens indkøbsportal og andre kommunikationskanaler.

Indstilling

1. At Økonomiudvalget drøfter og godkender kommunens indkøbs- og udbudspolitik samt indkøbs- og udbudsstrategi.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.156 - Udbudsplan 2016-2017

Sagsnr.: 16/9528

 

Beslutningstema

Fredensborg Kommunes udbudsplan for 2016-2017 forelægges til godkendelse i Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling og økonomi

Jf. den nuværende indkøbs- og udbudsstrategi, skal økonomiudvalget årligt godkende Fredensborg Kommunes udbudsplan.


Regler og rammer for kommunens arbejde med indkøb og udbud fremgår af kommunens indkøbs- og udbudspolitik samt tilhørende strategi.

Udbudsplanen løber over to år, 2016-2017, og anvendes som et dynamisk planlægnings- og prioriteringsværktøj, som revideres løbende i tæt dialog med de relevante fagcentre. I år fremsættes planen senere end vanligt, blandt andet grundet organisationsændringen i starten af året.

 

Organisatorisk varetages indkøbs- og udbudsopgaven af Team Udbud og Indkøb, der er forankret i Center for Økonomi, Løn og Indkøb – i tæt samarbejde med fagområderne. Udover de konkrete emner, som fremgår af udbudsplanen, arbejdes tillige med en række udviklings- og effektiviseringsopgaver samt løbende opfølgning og kontrol af kommunens indkøbsaftaler. Arbejdet bidrager til at opnå de økonomiske gevinster, der årligt er indarbejdet i budgettet på indkøbs- og udbudsområdet og er del af kommunens samlede økonomistyring.


I sagen fremlægges resultaterne for 2015 på indkøbs- og udbudsområdet og det beskrives, hvorledes Fredensborg Kommune arbejder med hhv. konkurrenceudsættelse og sociale klausuler. 


Opfølgning på indkøbs- og udbudsresultaterne i 2015

I 2015 blev gennemført samlet set 57 udbud og øvrige indkøbs- og udbudsrelaterede opgaver. Yderligere 50 opgaver er igangsat.

Udover udbud har opfølgning på håndværkerrammeaftalerne, været i fokus, et arbejde, som fortsætter i 2016. Resultaterne af opfølgningen har vist en overordnet tilfredshed med aftalerne, samt en god aftaleloyalitet, både hos brugere og leverandører. Resultaterne følges op internt i organisationen og eksternt ved leverandørmøder, og der er et stadigt fokus på overholdelse af aftalerne. Desuden har teamet blandt andet arbejdet med implementering af Movia personkørsel-kontrakten, monopolbruddet på KMD-området samt løbende drift og udvikling af kommunens e-handelsportal.


I 2015 var budgetlagt en gevinst på 9,3 mio. kr. på indkøbs- og udbudsområdet. Ved budgetrevisionerne i 2015 blev budgetterme varigt nedskrevet med 1,45 mio. kr. qua udbuds- og indkøbsgevinster. Fra tidligere års udbuds- og indkøbsgevinster blev yderligere realiseret 9,47 mio. kr. Den samlede økonomiske, realiserede gevinst var således på 10,9 mio. kr., som blev lagt i kommunekassen. Yderligere 10,8 mio. kr. er forblevet i de decentrale budgetter, jf. kommunens gevinstrealiseringsregler. Den summerede, overordnede gevinst for 2015 udgjorde dermed 21,7 mio. kr.


Udbudsplan 2016-2017

Udbudsplanen for 2016-2017 indeholder dels en række udbuds- og kontrakts-opgaver, dels analyser af forskellige drifts- og indkøbs-opgaver. Udbuds- og analyseemnerne er koordineret med de relevante fagområder i forbindelse med økonomimøder i efteråret 2015.


Udbudsplanens opgaver er fordelt på kvartaler i 2016 samt opgaver, der først igangsættes i 2017. Kvartalet indikerer det tidspunkt, hvor opstart af opgaven finder sted, og ikke nødvendigvis det kvartal, den afsluttes. Prioriteringen foretages på en tre-trins skala, hvor 1 har første prioritet.

I udbudsplanen er angivet, hvilken rolle teamet har i relation til opgaven, A: Projektleder, B: Rådgiver eller C: Ingen rolle (fagområdet har selv kompetencer og ressourcer til opgaven).

 

Udover opgaverne på udbudsplanen, vil fokus i 2016-2017 være på professionalisering af kommunens kontraktstyring, herunder opfølgning på indkøbsaftaler, samt øget brug af businesscases. Yderligere fokusområder er blandt andet implementering af reglerne i udbudsloven samt deltagelse i et EU-projekt om bæredygtige indkøb (SPP Regions).

 

Konkurrenceudsættelse og IKU

Fredensborg Kommune arbejder strategisk med udbud og indkøb samt konkurrenceudsættelse af interne driftsopgaver, og analyserer løbende forbruget på interne driftsområder med henblik på at vurdere, om der er potentiale for konkurrenceudsættelse og eventuel udlicitering.


Kommunernes anvendelse af eksterne leverandører måles årligt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU). Den seneste måling viser, at Fredensborg Kommune i 2014 havde en IKU på 27,7 %. De ti kommuner i Danmark, som har den højeste IKU, ligger i gennemsnit på 33,6 % (2014).

Fredensborg Kommunes IKU er faldet over de senere år, særligt på det tekniske område, hovedsagligt grundet udskillelsen af Park og Vej. Ved at danne et kommunalt ejet selskab på dette område, tæller de ydelser, NSPV køber hos eksterne leverandører, således ikke længere med som eksterne, konkurrenceudsatte ydelser i Fredensborg Kommunes IKU.

 

Sociale klausuler

Administrationen arbejder aktivt med sociale klausuler i kommunens kontrakter. I 2015 har især arbejds- og uddannelsesklausuler været i fokus.

Hensigten med arbejds- og uddannelsesklausuler er, at kommunen gennem sine indkøb kan sikre løn- og ansættelsesmæssige vilkår som svarer til de lokale, overenskomstmæssige forhold for arbejdstagere samt at leverandørerne anvender lærlinge-, elev- og praktikpladser.

 

Det er i lovgivningen et væsentligt hensyn, at klausulerne er proportionelle med omfanget af den udbudte opgave. Anvendes klausulerne i for stort omfang, kan det virke hæmmende for konkurrencen om opgaverne, især for de små- og mellemstore virksomheder, hvor især uddannelsesklausuler kan være en stor omkostning. Derfor er det afgørende, at det vurderes konkret fra udbud til udbud, om klausulerne pålægger leverandørerne unødige byrder eller begrænsninger, som ikke står mål med opgavens omfang.

 

Hvis disse klausuler skal virke effektivt, kræves tillige en struktureret opfølgning på klausulerne. Administrationen er på denne baggrund i proces med at etablere et tværfagligt, internt samarbejde for at koordinere indsatsen i forhold til at anvende, men også effektuere sociale klausuler i kommunens kontrakter og samarbejde med private leverandører.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser. Udbuddene muliggør realiseringen af den budgetlagte gevinst på udbuds- og indkøbsområdet.

Retsgrundlag

Udbudsloven, lov nr. 1564 af 15/12/2015 og bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, lbk. nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven).

Kompetence

Økonomiudvalget

Kommunikation

Udbudsplanen offentliggøres på kommunens hjemmeside, for at skabe åbenhed og gennemsigtighed om kommunens indkøb og udbud. Dette er til gavn for både nuværende og potentielle leverandører.

Indstilling

1. At økonomiudvalget godkender udbudsplanen for 2016-2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Godkender administrationens indstilling.

Nr.157 - Finansiel politik

Sagsnr.: 16/7673

 

Beslutningstema

Vedtagelse af revideret finansiel politik.

Sagsfremstilling og økonomi

På Økonomiudvalgsmødet mandag 14. marts 2016 blev den finansielle politik drøftet.


På to punkter ønskede udvalget et uddybende beslutningsgrundlag; spørgsmålet om hvorvidt der skal investeres i erhvervsobligationer/aktier og om der skal kunne investeres i fossile brændsler.


Det blev besluttet, at undersøge hvorledes udvalgte kommuner forholder sig til de samme spørgsmål i deres finansielle politik. 13 kommuner er udvalgt på baggrund af kriterier om beliggenhed og generelle nøgletal for likviditet.

Kommunerne er således blevet spurgt, om de havde en obligationsbeholdning af stats-/realkreditobligationer, om der investeres i erhvervsobligationer/aktier, om der i givet fald er besluttet særlige etiske hensyn og om der er vedtaget begrænsninger vedrørende investeringer i fossile brændsler.


Resultatet ses nedenfor:


Kommuner der har vedtaget særlige etiske hensyn eller begrænsninger ift. fossile brændsler blev bedt om at oplyse, om de havde oplevet, at de vedtagne krav havde betydet et fald i afkastet.


Erhvervsobligationer/aktier og etiske hensyn

Af de adspurgte 13 kommuner benytter 10 kommuner enten erhvervsobligationer og/eller aktier. Kommunerne oplyser, at det er en mindre andel på typisk 15 – 20 pct. af deres portefølje, der maksimalt må være i denne type investeringer.


Af de ti kommuner, der benytter erhvervsobligationer og/eller aktier har fem kommuner besluttet, at disse investeringer skal overholde visse etiske hensyn. Af bemærkningerne fremgår, at det typisk er FN’s ti generelle principper for god etik vedrørende investeringer, overholdelse af menneskerettigheder mv., der er besluttet. Enkelte kommuner har ydermere forbud mod investeringer i firmaer, der producerer våben som atombomber, klyngebomber, anti-personelminer, biologiske og kemiske våben samt benytter børnearbejde.


Fossile brændsler

Der er kun én enkelt kommune, som har vedtaget begrænsninger ift. investeringer i fossile brændsler. Konsekvenserne for afkastet kendes endnu ikke, da beslutningen er truffet for nylig og først er ved at blive implementeret på nuværende tidspunkt.


Påvirkning på afkastet

Fredensborg Kommunes ene kapitalforvalter, Gudme Raaschou, orienterede på Økonomiudvalgsmøde den 18. april 2016 om, at det er muligt at opnå en forventet lavere risiko og højere forventet afkast ved at have en mindre andel af porteføljen placeret i erhvervsobligationer/aktier sammenlignet med en portefølje, der alene indeholder stats- og realkreditobligationer.


Endvidere orienterede Gudme Raaschou om, at såfremt der skulle screenes i forhold til ”ikke-ansvarlige” investeringer, f.eks. fossile brændsler, ville dette betyde øgede omkostninger og dermed mindske afkastet til kommunen. Gudme tilkendegav også, at det ikke var muligt at svare på om en portefølje uden investeringer i fossile brændsler ville give et større eller mindre afkast end en portefølje med fossile brændsler.


Hovedparten af de adspurgte kommuner kan ikke oplyse, om de vedtagne begrænsninger har haft nogen påvirkning på afkastet. Én enkelt kommune mener, at det har haft negativ indflydelse på afkastet.

De fleste kommuner bemærker, at begrænsningerne enten er indført for nylig og en eventuel påvirkning kan derfor ikke vurderes endnu – eller også har begrænsningerne været der så længe, at det ikke er muligt at foretage en sammenligning for afkastet.


Til politisk drøftelse

Administrationen anbefaler, at udvalgets drøftelse struktureres således, at der først tages stilling til, hvorvidt kommunen alene skal investere i stats- og realkreditinstitutter eller om der – som i gældende politik – også skal kunne investeres i erhvervsobligationer. Det skal bemærkes, at det allerede i dag gælder, at kommunerne ikke må investere i enkeltvirksomheder. Investeringer skal ske gennem investeringsforeninger der har en sammensat portefølje med mange forskellige virksomheder.


  1. Smalt eller bredt mandat for kommunens investeringer?

For det brede investeringsmandat taler, at en portefølje der også indeholder erhvervsobligationer, forventet vil give et højere afkast med en forventet lavere risiko. Gudmes vurdering baseret på historiske data var, at det forventede merafkast ved det bredere mandat som kommunen har i dag vil være på 0,5-0,6 pct. af den investerede kapital.


For et smalt mandat, hvor der alene investeres i stats- og realkreditobligationer taler, at kommunen derved helt undgår at eje obligationer i virksomheder, som kommunen ikke ønsker at blive associeret med. Der vil løbende være sager, hvor byrådets syn på virksomhederne ændrer sig og det vil derfor både politisk og administrativt være ressourcekrævende at føre en aktiv politik på området. Der er endvidere tegn på, at engagerede borgergrupper bliver mere aktive i forhold til at afkræve byrådet svar på de etiske og moralske overvejelser i forbindelse med kommunens investeringerne – senest omkring de fossile brændsler jf. nedenfor. I praksis er diskussionen imidlertid ikke helt enkel. Staten er f.eks. største aktionær i DONG og realkreditinstitutterne formidler også realkreditlån til erhvervsvirksomheder.


  1. Skal der investeres i virksomheder der udvinder fossile brændsler

Såfremt mandatet fortsat åbner for investeringer i erhvervsobligationer skal udvalget tage stilling til om erhvervsobligationer fra virksomheder på den såkaldte Carbon Underground 200 liste skal udelukkes. Kommunen udelukker i dag allerede obligationer fra virksomheder der ikke overholder FN-konventionerne.


For at udelukke Carbon Underground 200 virksomheder taler, at kommunen dermed sender et klart værdipolitisk signal, der f.eks. understøtter kommunens ambitioner på klimaområdet.


Imod taler, at begrænsninger ud over de gængse øger omkostningerne til kommunens kapitalforvaltere, der have værktøjer til at screene for de virksomheder kommunen ikke ønsker at investere i.


Administrationen anbefaler, at såfremt det besluttes ikke at investere i fossile brændsler, så udmøntes beslutningen i takt med at kapitalforvaltningen genudbydes (sker over de næste 1-2 år). Det er vurderingen, at meromkostningerne til forvaltere kan minimeres, hvis kravet indgår som en del af udbudsmaterialet.

Bevilling

Ingen.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Ingen.

Kompetence

Byråd

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget beslutter den Finansielle Politik. Politikken vil blive tilrettet i forhold til nedenstående beslutninger:
    1. At Økonomiudvalget beslutter, om det nuværende mandat med mulighed for investeringer i erhvervsobligationer skal fastholdes.
    2. At Økonomiudvalget beslutter om der, såfremt der fortsat må investeres i erhvervsobligationer, skal undlades at investere i fossile brændsler.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Økonomiudvalget anbefaler, at sagen overgår til budgetforhandlingerne.

Nr.158 - Svømmehal i Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 15/34348

 

Beslutningstema

Beslutning om etablering af svømmehal.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I de seneste fire års budgetforhandlinger har etableringen af en svømmehal i Fredensborg Kommune været drøftet. Det afspejler sig i de seneste fire års budgetforlig, hvor Byrådet har afsat midler til undersøgelser og drift.


I budget 2013-2016 besluttede Byrådet således at afsætte 1 mio. kr. til ”analyse af behov for etablering af svømmefaciliteter”. I budget 2014-2017 afsatte Byrådet midler til drift og som blev reguleret med budget 2015-2019. Med budget 2016-2019 blev der afsat 1 mio. kr. til ”at afdække mulighederne for etablering af et sammenhængende svømme- og gymnastikcenter som OPP ved NKK-hallen i Nivå, alternativt at svømmehal og Gymnastikkens Hus etableres hver for sig. Når resultatet foreligger, tager forligspartierne endelige stilling til en realisering af de to projekter helt eller delvist”. Fra 2019 er der afsat 9 mio. kr. til drift af svømmehal og Gymnastikkens Hus.


Behovsanalysen som PWC lavede og præsenterede for Økonomiudvalget i februar 2014 viste, at svømmehalskapaciteten i området (Fredensborg Kommune og nabokommuner) kun var halvt så stor som på landsplan og også væsentligt lavere end for region hovedstaden som helhed (se bilag 2). Samtidig er ”efterspørgslen” efter svømmefaciliteter i Fredensborg Kommune højere end landsgennemsnittet. Fritidsanalysen fra 2013 pegede på, at den manglende kapacitet blandt andet giver sig udslag i, at andelen af børn, der modtager svømmeundervisning i skolen eller bruger svømmefaciliteter i fritiden, er langt lavere i Fredensborg Kommunen end landsgennemsnittet.

 

Som opfølgning på budgetbeslutningen har administrationen indgået aftale med revisionsselskabet PWC om at udarbejde en analyse af, hvordan et OPP projekt (Offentlig Privat Partnerskab) kan realiseres. Rapporten er vedlagt i bilag.


PWC har tidligere udarbejdet en rapport for Fredensborg Kommune om mulighederne for etablering af svømmefaciliteter, som Økonomiudvalget drøftede på møde den 17. februar 2014. Den nye rapport, som nu forelægges, rummer blandt andet en opdatering af de økonomiske forudsætninger (anlæg og drift) med udgangspunkt i nyere erfaringer fra lignende projekter samt tilpassede organiseringsmodeller. Herudover er modellerne tilpasset, så de også kan udvides til at omfatte etablering af Gymnastikkens Hus i forbindelse med svømmehallen samt en selvstændig model for etablering af Gymnastikkens Hus, som traditionelt anlægsprojekt (se bilag 1). Dette kan være i Nivå eller andet sted i kommunen.


Som opfølgning på temadrøftelse om Fremtidens Fredensborg Kommune i Byrådet den 25. april 2016 fremlægges tre modeller for anlæggelsen af en svømmehal i Fredensborg Kommune. To forskellige OPP modeller (jf. rapport fra PWC) samt en traditionel anlægsmodel. De tre modeller gennemgås nedenfor.


Etableringen af en svømmehal i Nivå i forbindelse med Nivå Centrum indgår som et konkret projekt i planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune til at realisere visionen for Nivå som en by for den aktive familie og med bykernen som det naturlige aktivitets- og mødested.


Svømmehalsfaciliteter

De tre modeller tager udgangspunkt i en svømmehal med 25-meters svømmebassin med seks baner, varmtvandsbassin, undervisningsbassin og morskabsområde samt omklædning og sauna. Et eksempel på en svømmehal af denne størrelse og med disse faciliteter er Gribskov svømmehal i Helsinge.


Model 1: Kommerciel OPP/OPP med privat finansiering

Ved kommerciel OPP, som også kaldes OPP med privat finansiering, anlægges og driftes svømmehallen af en OPP leverandør.


Finansiering sker gennem en kommerciel part. Ved denne finansieringsform er der krav om kommunal deponering svarende til den kommunale brug. PWC har estimeret det til at være 26 mio. kr.


Anlægsøkonomien ved denne model er estimeret til at være 95 mio. kr. De årlige driftsudgifter for kommunen er estimeret til 7,4 mio. kr.


Fordelene ved denne model er dels, at der forventes flere og større faciliteter, da OPP leverandøren her har de største incitamenter til at opføre yderligere kommercielle områder, og dels at kommunen kun skal betale for den kommunale brug.


Ulemperne ved denne model er, at der er højere finansierings omkostninger, og at det er den model, der bliver dyrest over tid. Herudover vurderer PWC ud fra tidligere erfaringer, at man ikke kan gennemføre projektet uden krav om ”tilbagekøbsgaranti” på 70-75 pct. ved konkurs i aftaleperioden.


Et eksempel på denne type er Randers Svømmehal.


Model 2: Finansiel OPP/OPP med offentlig finansiering

Ved finansiel OPP, som også kaldes OPP med offentlig finansiering, anlægges og driftes svømmehallen af en OPP leverandør.


Finansiering kan ske på tre forskellige måder. Kommunen kan finansiere gennem leasing, hvilket medfører et krav om deponering af 85 mio. kr. Kommunen kan låne pengene, hvilket kræver låneadgang. Kommunen kan også finansiere udgifterne af midler fra kommunekassen.


Anlægsøkonomien ved denne model er estimeret til at være 85 mio. kr. De årlige driftsudgifter for kommunen er estimeret til 2,1 mio. kr. i nettoudgift. PWC har estimeret med udgifter for 6,5 mio. kr. og indtægter for 4,4 mio. kr.


Fordelene ved denne model er lavere finansieringsomkostninger, at det er en professionel aktør der varetager driften og at det er OPP-leverandøren som har risikoen ved driften.


Ulemperne ved denne model er, dels at man må forvente at få et mindre areal da OPP leverandøren har mindre incitamenter til at opføre yderligere kommercielle områder, og dels at ændringer i brug kræver forhandlinger med OPP drift operatør.


Et eksempel på denne type er Gribskov Svømmehal.


Model 3: Traditionelt anlægsprojekt

I et traditionelt anlægsprojekt, så anlægges og driftes svømmehallen af kommunen.


Finansiering af udgifter sker af midler fra kommunekassen.


Anlægs og driftsøkonomien forventes at være ca. de samme som OPP med offentlig finansiering. Med afsæt i PWCs beregninger vil det være 85 mio. kr. i anlæggelse og 2,1 mio. kr. i årlige netto driftsudgifter.


Fordelene ved denne model er lavere finansieringsomkostninger og at kommunen har fuld råderet over hallen.


Ulemperne ved denne model er, at man får et mindre areal og kommunen løber risikoen ved driften.


Et eksempel på denne type anlægsmodel er Humlebæk Idrætscenter.


Sammenligning af de tre modeller

Skemaet viser en sammenligning af de tre modeller.


 

Kommerciel OPP/ OPP med privat finansiering

(Case: Randers)

Finansiel OPP/ OPP med offentlig finansiering

(Case: Gribskov)

Traditionelt anlægsprojekt

(Case: Humlebæk Idrætscenter)

Anlæg

OPP leverandør

OPP leverandør

Kommunen

Drift

OPP leverandør

OPP leverandør

Kommunen

Finansiering og krav

• Kommerciel part

• Kommunal deponering ift kommunal brug 26 mio. kr.

a) Leasing (krav om deponering 85 mio. kr.)

b) Lån (låneadgang og krav om deponering 85 mio. kr.)

c) Kommunekassen

Kommunekassen

Anlæg øk.

Drift øk.

95 mio. kr.


7,4 mio. kr.

85 mio. kr.


2,1 mio. kr. (nettoudgift)

85 mio. kr.


2,1 mio. kr. (nettoudgift)

Fordele

• Flere/større faciliteter

• Kun betale for den kommunale brug

• Ansvar og risici for drift og anlæg ligger hos OPP leverandør

• Lavere finansierings-omkostninger

• Professionel aktør til drift

• OPP-leverandør risiko ved drift

• Lavere finansierings-omkostninger

• Fuld kommunal råderet

Ulemper

• Højere finansierings omkostninger – dyrest over tid

•”Tilbagekøbsgaranti” på 70-75 % ved konkurs i aftaleperioden

• Mindre areal

• Forhandlinger med OPP drift operatør ved ændringer

• Mindre areal

• Kommunen risiko ved drift


Finansiering

Der er i budget 2017 og 2018 afsat 2 mio. kr. årligt til udbudsomkostninger i forbindelse med etablering af svømmehal og gymnastikkens hus. Uanset hvilken af de tre modeller og hvilken finansieringsform man vælger, vil der være midler til at igangsætte arbejdet med udbudsmateriale i samarbejde med eksterne rådgivere i starten af 2017.


Finansiering af model 1

Ved model 1, skal Fredensborg Kommune deponere knap 26 mio. kr., jf. PWC’s estimat. De 26 mio. kr. forventes at skulle betales i rater over byggeperioden, og ifølge estimat fra PWC vil deponeringsbeløbet (netto) skulle betales i rater med 3,3 mio. kr. i år 1, 12,4 mio. kr. i år 2 og 9,4 mio. kr. i år 3. Beløb der er deponeret kan efter ét år frigives med 1/25 del årligt, hvilket er fratrukket i ovennævnte årlige rater, hvilet betyder at det samlede beløb bliver 25,1 mio. kr. Et eksempel på denne finansieringsmulighed fremgår af tabellen nedenfor:

Beløb i mio. kr.

2018

2019

2020

I alt

Frigjorte driftsmidler vedr. Svømmehal og Gymnastikkens Hus konverteres til anlægsmidler

0,0

8,5

8,5

17,0

Fremtidens Fredensborg Kommune

3,3

3,9

0,9

8,1

Midler i alt

3,3

12,4

9,4

25,1


Finansiering af model 2 og 3

Ved model 2 og 3 er der et finansieringsbehov på 85 mio. kr. Jf. PWC’s rapport vil anlægsinvesteringerne ved en svømmehal falde over 3 år med 8,5 mio. kr. i år 1, 42,5 mio. kr. i år 2 og 34 mio. kr. i år 3.


Hvis svømmehallen finansieres af kommunekassen, kan en del af finansieringen dækkes af frigjorte driftsmidler vedr. svømmehal og Gymnastikkens Hus på 8,5 mio. kr. årligt fra 2019 til svømmehallens ibrugtagning (der er afsat 9 mio. kr. i budget til drift fra og med 2019, heraf fradrages 0,5 mio. kr. til drift af Gymnastikkens Hus). Det er antaget, at deponering i forbindelse med eventuel leasing vil skulle ske i takt med opførelsesudgifterne. Det vil skulle endeligt afklares med kommunens revision.


Den resterende finansiering foreslås finansieret indenfor anlægsbudgettet. Der peges på følgende muligheder:

 

Finansiering fra Fremtidens Fredensborg Kommune

Det vurderes, at opførslen af svømmehallen falder inden for rammene af Fremtidens Fredensborg Kommune. En mulighed er derfor, at den resterende finansiering af svømmehallen findes indenfor de afsatte midler til Fremtidens Fredensborg Kommune. Hvis denne løsning vælges vil der kunne skabes budget til at opføre svømmehallen i årene 2018-20. Herved lægges dog beslag på de fleste af midlerne i Fremtidens Fredensborg Kommune i denne periode. Et eksempel på denne finansieringsmulighed fremgår af tabellen nedenfor:

Beløb i mio. kr.

2018

2019

2020

I alt

Frigjorte driftsmidler vedr. Svømmehal og Gymnastikkens Hus konverteres til anlægsmidler

0,0

8,5

8,5

17,0

Fremtidens Fredensborg Kommune

8,5

34,0

25,5

68,0

Midler i alt

8,5

42,5

34,0

85,0

 

Alternativt kan svømmehallen igangsættes senere, hvilket giver mulighed for at gennemføre andre projekter under Fremtidens Fredensborg Kommune også i de første år.

 

Finansiering fra ikke-disponerede anlægsmidler

Hvis man ikke ønsker at anvende midler fra Fremtidens Fredensborg Kommune, er det også en mulighed at den resterende finansiering af svømmehallen finansieres af de ikke-disponerede anlægsmidler. Hvis denne mulighed vælges, vil svømmehallen kunne opføres i årene 2020-22. Dog indskrænker man muligheden for at finansiere andre anlægsprojekter i disse år. Et eksempel på denne finansieringsmulighed fremgår af tabellen nedenfor:

Beløb i mio. kr.

2020

2021

2022

I alt

Frigjorte driftsmidler vedr. Svømmehal og Gymnastikkens Hus konverteres til anlægsmidler

8,5

17,0

8,5

34,0

Ikke-disponerede anlægsmidler

0,0

25,5

25,5

51,0

Midler i alt

8,5

42,5

34,0

85,0

 

Kombination af de to finansieringsformer
Man kan endvidere vælge en kombination af de to finansieringsmuligheder så svømmehallen finansieres delvist af Fremtidens Fredensborg Kommune og delvist af de ikke-disponerede anlægsmidler. Herved kan man afbalancere fordele og ulemper i de to finansieringsmuligheder, idet der vil være mulighed for at udføre andre foreslåede projekter i Fremtidens Fredensborg Kommune, samt have mulighed til at finansiere øvrige anlægsprojekter i de kommende år. Et eksempel herpå er følgende:


Beløb i mio. kr.

2019

2020

2021

I alt

Frigjorte driftsmidler vedr. Svømmehal og Gymnastikkens Hus konverteres til anlægsmidler

8,5

8,5

8,5

25,5

Ikke-disponerede anlægsmidler

0,0

15,0

15,0

30,0

Fremtidens Fredensborg Kommune

0,0

19,0

10,5

29,5

Midler i alt

8,5

42,5

34,0

85,0


Svømmehallen vil også kunne finansieres i tidligere år, hvis budgettet til Fremtidens Fredensborg Kommune flyttes mellem årene.


Tid

I forhold til en videre proces vil realisering af svømmehallen kunne ske inden for en samlet tidsperiode på 4-4,5 år inklusiv alle faser ved en af de to OPP modeller jf. rapport fra PWC. Administrationen vurderer, at det også vil tage 4-4,5 år at opføre en svømmehal som traditionelt anlægsprojekt. Administrationen ligger til grund at udarbejdelse af udbudsmateriale og selve opførslen af en svømmehal er teknisk kompliceret og at det kræver mere tid end ved anlæggelse af fx en gymnastikfacilitet, som PWC har vurderet vil tage 3,5 år. Administrationen bemærker, at administrationen på nuværende tidspunkt ikke har ekspertise vedrørende anlæggelse og drift af svømmehal.


Placering

I den tidligere proces har forskellige placeringer været diskuteret. En mulig placering kunne være i Nivå Centeret. En developer har tidligere peget på Nivå som centralt sted ud fra logistiske forhold. Der har været indledende sondering om det med centerets ejer og det søges muliggjort ved aftale.


Gymnastikkens Hus

I de tre modeller for etablering af en svømmehal er der mulighed for at udvide det til at omfatte etablering af Gymnastikkens Hus. Ved model 1 vil det betyde, at man skal lave en form for ”ejerlejligheds konstruktion”, da PWC vurderer, at der vil være begrænsede kommercielle interesser for brug af faciliteten. Mens det i model 2 og 3 kan foregå på tilsvarende vilkår som for svømmefaciliteten. Ved at etablere svømmehal og Gymnastikkens Hus kan der være synergieffekter ift. fælles brug af omklædning, som ligeledes kan skabes, hvis Gymnastikkens Hus etableres andre steder i tilknytning til en idrætsfacilitet.

Bevilling

Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser i form af, at der i finansieringsmodellerne flyttes allerede afsat budget fra drift til anlæg og allerede afsat budget fra et budgetår til et andet.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet drøfter de tre modeller for anlæggelse af svømmehal i Nivå.
  2. At Byrådet tager stilling til finansiering af svømmehal i Nivå som del af fordelingen af midler til implementering af Fremtidens Fredensborg Kommune.
  3. At Byrådet tilkendegiver, hvilken model man finder mest hensigtsmæssig for etablering af en svømmehal.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Henvendelse fra Nivå Svømmeforening indgik i sagens behandling.


Økonomiudvalget anbefaler, at sagen overgår til budgetforhandlingerne.

Nr.159 - Nyt Fælles Forsyningsselskab - Drøftelse af ejerstrategi og hovedprincipper for selskabsdannelsen

Sagsnr.: 14/26238

 

Beslutningstema

Drøftelse af udkast til ejerstrategi og udkast til hovedprincipper for selskabsdannelsen af et fælles forsyningsselskab. Sagsfremstillingen er koordineret i de 11 kommuner, der ønsker at indgå i forsyningsselskabet.

Sagsfremstilling og økonomi

Resumé:

Fredensborg Kommune har sammen med 10 Nordsjællandske kommuner truffet principbeslutning om at indgå i et videre samarbejde om etablering af et fælles forsyningsselskab. I den forbindelse har kommunen godkendt et kommissorium for tilvejebringelse af grundlaget for etableringen af forsyningsselskabet. Dette skete på byrådsmøderne henholdsvis den 23. november 2015 og den 29. marts 2016.


I forlængelse af det vedtagne kommissorium forelægges hermed et udkast til ejerstrategi samt et udkast til hovedprincipperne for selskabsdannelsen.


Ejerstrategien udtrykker ejernes vision med selskabet, og de fælles mål og værdier, der skal være de politiske pejlemærker for den fremtidige ledelse af selskabet. Hovedprincipperne vil danne grundlag for stiftelsen af det nye fælles forsyningsselskab i form af vedtægter og en ejeraftale, som vil blive fremlagt til godkendelse på kommunalbestyrelses-/byrådsmødet i oktober 2016.


Sagen forelægges Økonomiudvalget samt Byrådet til drøftelse.


Sagsfremstilling:

Samarbejdet mellem de 11 kommuner om dannelsen af et fælles forsyningsselskab forløber planmæssigt og er i god gænge med inddragelse af alle parter i overensstemmelse med den vedtagne projektorganisation. De deltagende kommuner er nu følgende: Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner. Frederikssunds deltagelse blev besluttet på det politiske styregruppemøde den 11. april 2016. Til støtte for processen og rådgivning i fase 1 er valgt Horten A/S som advokat og PwC som revisor.


Den politiske styregruppe og følgegruppen af formænd for forsyningsselskaberne har på mødet den 11. april 2016 godkendt hovedprincipperne for selskabsdannelsen, og har på et møde den 27. maj 2016 godkendt vedlagte udkast til ejerstrategi til videre drøftelse i kommunerne. Den endelige godkendelse af ejerstrategien skal efter planen ske til oktober 2016, hvor også vedtægter, ejeraftale, tidsplan for fase 2 mv. forelægges til godkendelse i alle deltagende kommuner.

 

Ejerstrategi

Ejerstrategien udgør den overordnede politiske ramme for koncernen, og den beskriver de værdier, mål og principper, som ejerkommunerne ønsker, at koncernen skal drives efter. Ejerstrategien er vedlagt i bilag. Ejerstrategien udgør et fælles fundament, der vil blive implementeret i og suppleret af en ejeraftale (aktionæroverenskomst) og vedtægter for selskaberne i den nye fælles forsyningskoncern.


Ejerstrategien tager udgangspunkt i en fælles vision for det nye selskab:


Visionen for det nye fælles forsyningsselskab er at skabe et effektivt og veldrevet selskab i tæt samklang med ejerkommunerne, der kan matche de forventede effektiviseringskrav for sektoren.

 

Selskabet skal være på forkant med viden, arbejdsmetoder og teknologier og på en og samme tid have fokus på sikker og effektiv drift, og ejerkommunernes miljø-, klima- og servicemål.

 

Visionen er, at selskabet sætter nye standarder for effektiv drift, klimatilpasning og en ny effektiv rensestruktur for det samlede selskab.


Ejerstrategien indeholder herudover få men væsentlige mål og værdier inden for;

forsyningssikkerhed, klima og miljø, effektiv drift, ejerrelationen, kunderne, kommunikation, innovation og udvikling, ledelse og medarbejdere, og rammevilkår.


Hovedprincipper for selskabsdannelsen

Det fremgår af det godkendte kommissorium samt udkast til hovedprincipperne for selskabsdannelsen (vedlagt i bilag), at selskabet baseres på en holdingmodel med et fælles serviceselskab og kommunespecifikke net/datterselskaber, hvor de fysiske anlægsaktiver i form af ledningsnet, renseanlæg mv. er placeret. Renseanlæg ejet af flere kommuner kan ligeledes placeres som selvstændige datterselskaber.


Holdingmodellen sikrer, at de fysiske aktiver (ledninger og anlæg), som i dag ejes af den enkelte kommune, holdes adskilte i ”lokale datterselskaber”. Derved kan der opretholdes særskilte serviceniveauer for hvert af de lokale datterselskaber i overensstemmelse med den enkelte kommunes mål og politiske ønsker om takstniveau, investeringsinveau, miljøforhold mv. Modellen sikrer også, at hver kommune kan komme ud af samarbejdet igen med sine aktiver/værdier i behold. 


Det er et væsentligt princip for selskabsdannelsen, at den enkelte kommune fortsat skal kunne godkende takster, serviceniveau og investeringsniveau i de lokale net/datterselskaber. Konkret vil dette ske i form af den formelle takstgodkendelse i kommunalbestyrelsen/byrådet, og ved indgåelse af en årlig investeringsaftale mellem selskab og kommune.

 

Hver kommune udpeger et medlem til den fælles holdingbestyrelse, som efter reglerne suppleres med medarbejderrepræsentanter. Medlemmerne af holdingbestyrelsen er samtidig bestyrelse for det fælles serviceselskab. Bestyrelsen i holdingselskabet vælges for fire år ad gangen og følger den kommunale valgperiode.

 

Kommunernes ejerrepræsentanter i holdingbestyrelsen vil som hovedprincip også være ”gennemgående” i bestyrelsen i net/datterselskaber og suppleres med forbrugerrepræsentanter efter reglerne. Hermed bliver der tale om en tillempet enhedsbestyrelse.


Princippet om en tillempet enhedsbestyrelse skal sikre, at antallet af bestyrelser begrænses og derved, at der bliver den nødvendige samling og fælles retning på selskabet, som er nødvendig for at opnå en effektiv og veldrevet organisation.


Der gives dog mulighed for, at enkelte kommuner kan sammensætte bestyrelsen i net/datterselskaberne efter den enkelte kommunes ønske om fx politisk repræsentation. De administrative meromkostninger og honorarer skal i så fald afholdes af det enkelte net-/datterselskab.

 

Enkelte renseanlæg (Mølleåværket, Måløv Rens og Biofos) er i dag etableret som fælleskommunale aktieselskaber, og i to tilfælde (Måløv Rens og Biofos) ejes en del af aktiekapitalen af kommuner/forsyninger, der ikke er en del af det nye fælles forsyningsselskab. Bestyrelserne i renseselskaberne vil derfor skulle sammensættes efter særskilte principper og hensyn. Hovedprincippet vil her være, at de nugældende vedtægter og dermed principper for bestyrelsessammensætningen mv. videreføres med så få ændringer som muligt.


Kommunernes ejerfordeling foreslås fastsat ved at vægte en række egnede parametre for indtjening/værdi. Det kan fx være korrigeret egenkapital, antal indbyggere, og debiteret vandmængde til slutkunder. Der vil ikke ske omfordeling af værdierne mellem kommunerne. Forslag til ejerfordelingen vil fremgå af den kommende ejeraftale, som vil blive fremlagt til godkendelse til oktober 2016.


Øvrige dokumenter

De overordnede principper for selskabsdannelsen vil efter den overordnede principielle drøftelse, som fremlagt i denne sag, blive indarbejdet i henholdsvis vedtægter og en ejeraftale.


Ejeraftalen er ejerkommunernes privatretlige aftale om rammerne for deres fælles ejerskab til det nye fælles forsyningsselskab. 


Selskabets vedtægter udgør – sammen med selskabsloven – rammerne for selskabets virksomhed. Vedtægterne bestemmer selskabets formål, rammerne for generalforsamlingen, antallet af bestyrelses- og direktionsmedlemmer, regnskabsåret mv.


I ejeraftalen og vedtægterne aftales principper for vedtagelse af beslutninger i holdingbestyrelsen samt i bestyrelserne i henholdsvis serviceselskabet og net/datterselskaberne – fx krav om enstemmighed og mindretalsbeskyttelse i en række specifikke forhold. Endvidere kan det aftales, at ejerkommunerne på generalforsamlingen i henholdsvis holdingselskabet og net-/datterselskaberne skal stemme for et forslag fremsat af den enkelte ejerkommune vedrørende dennes specifikke geografiske område.


Parallelt med vedtægter og ejeraftalen vil der endvidere blive udarbejdet et udkast til koncept for en investeringsaftale. Investeringsaftalen vil i det fælles forsyningsselskab blive et helt afgørende styringsdokument, der kan sikre en direkte aftale mellem den enkelte kommune og det lokale datterselskab. Initiativet til udarbejdelse af investeringsaftalen ligger i selskabet, men aftalen skal godkendes af kommunen – fx i et fagudvalg og/eller i kommunalbestyrelsen/byrådet.


Aftalemodellen vil bringe aktiviteterne i forsyningsselskabet tættere på kommunen, og kommunen kan sikre sin direkte indflydelse på det kommende års investeringer og takstniveau uden at behøve en særskilt ”kommunebestyrelse” i det lokale datterselskab til at varetage denne opgave.


Fælles rensestruktur

Sideløbende med og som en del af det nye fælles forsyningsselskab arbejdes der på at skabe de bedste fremtidige rammer for en fælles effektiv rensestruktur. Det fremgår direkte af den fælles vision for det nye selskab, at denne opgave er væsentlig og prioriteret. Der er i den forbindelse af byrådet vedtaget et selvstændigt kommissorium for en ny rensestruktur for området omkring Usserød Å i henholdsvis Allerød, Fredensborg, Hørsholm, Lyngby Taarbæk og Rudersdal kommuner. Det tværgående perspektiv for en fælles rensestruktur for det samlede selskab vil blive varetaget – i første omgang frem til oktober 2016 - af en styregruppe for renseanlæg bestående bl.a. af direktører i de deltagende kommuner. Fredensborg Kommune har formandskabet for denne styregruppe. Desuden er etableret en

projektgruppe med de involverede forsyningsdirektører m.fl. Fase 1 i projektet er pt. godt i gang. Der sker desuden i forbindelse med forarbejdet til etablering af det Fælles Forsyningsselskab forberedelse af styringsdokumenter for evt. etablering af et Midt-Øst A/S renseselskab.

Tidsplan

Den endelige beslutning om deltagelse i sammenlægningen af forsyningsselskaber sker til oktober 2016, hvor de enkelte deltagende kommuner politisk skal træffe beslutning om stiftelse, herunder selskabsstruktur, godkendelse af vedtægter, ejeraftale, ejerstrategi og styringskoncept i form af investeringsaftaler mellem den enkelte kommune og det lokale forsyningsselskab. Samtidig fastlægges det effektiviseringsmål, som skal realiseres i det nye selskab.

 

Det videre forløb efter beslutning i oktober vil være, at der ultimo 2016 indledes et ansættelsesforløb med henblik på ansættelse af en direktør for selskabet. De nuværende bestyrelser vil bestå uændret frem til udgangen af den kommunale valgperiode, dvs. frem til udgangen af 2017. Samtidig forberedes og gennemføres den organisatoriske sammenlægning i løbet af 2017. Tidsplan er vedlagt i bilag. En mere detaljeret tidsplan for fase 2 vil blive fremlagt til godkendelse til oktober 2016.

 

Administrationens vurdering:

Administrationen anbefaler fortsat, at Fredensborg Kommune sammen med de 10 andre kommuner etablerer et fælles forsyningsselskab og arbejder for at etablere en ny rensestruktur for området omkring Usserød Å sammen med Allerød, Hørsholm, Lyngby Taarbæk og Rudersdal kommuner.  Administrationens uddybende vurdering er vedlagt i bilag.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. at udkast til ejerstrategi og udkast til hovedprincipper for selskabsdannelsen godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Anbefaler administrationens indstilling for evt. selskabsdannelse. Økonomiudvalget anmoder administrationen om at holde temamøde om sagen i forbindelse med Økonomiudvalgsmødet i oktober.

Nr.160 - Lundegården ansøger om godkendelse af låneoptagelse med garanti

Sagsnr.: 16/13843

 

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning fra den almene ældreboligafdeling Lundegården om optagelse af lån med kommunal garantistillelse til finansiering af renovering 10 kviste.

Sagsfremstilling og økonomi

Boligselskabet Domea Fredensborg, har den 12. maj 2016 på vegne af afdeling 6807, Lundegården (også kendt som ældreboligerne på Christian Borcksvej i Fredensborg) ansøgt kommunen om godkendelse af en låneoptagelse på 986.853 kr. med kommunal garanti til finansiering af renovering af 10 kviste.




I ansøgningen oplyser boligselskabet, at projektet, der er godkendt af afdelingsmødet omfatter følgende udgifter:


Byggesagens anlægsbudget andrager

Kr.

Håndværkerudgifter

750.000

Totalrådgivning

110.000

Låneudgifter, omkostninger mv.

126.853

I alt inkl. moms

986.853


Anlægsudgifterne ønskes finansieret med et 30-årigt fastforrentet kontantlån i BRF Kredit på 986.853 kr.


BRF Kredit har oplyst, at lånetilbuddet forudsætter en 100 % garanti fra kommunen, da afdelingens nuværende belåning og huslejeindtægter ikke giver mulighed for låneoptagelse uden garanti.


Det fremgår af ansøgningen, at gennemførelsen af projektet vil medføre en lejeforhøjelse på 1,7 %. Huslejen udgør pt. 1.230 kr. pr. m2 pr. år.


En lejlighed på 54 m2 vil herved stige fra 5.535 kr. pr. måned til 5.629 kr. pr. måned.


Byggeriet påtænkes gennemført i perioden 1. august til 31. oktober 2016.


Det er en forudsætning for gennemførelsen af projektet, at der kan opnås den angivne realkreditfinansiering, hvilket kun kan opnås, såfremt kommunen påtager sig at garantere for lånet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Garantistillelse for lån til almene boligafdelinger påvirker ikke kommunens låneramme.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At kommunen godkender Lundegårdens optagelse af realkreditlån på 986.853 kr. til finansiering af renovering af 10 kviste.
  2. At kommunen påtager sig at garantere for 100 % af realkreditlånet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.161 - Lån med kommunalgaranti - Bøgelunden

Sagsnr.: 16/13988

 

Beslutningstema

Stillingtaget til ansøgning om låneoptagelse på 2,0 mio. kr. med kommunal garantistillelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Med mail senest af 27. maj 2016 har Domea på vegne af den almene boligafdeling, Bøgelunden fremsendt anmodning om kommunens godkendelse af en kollektiv råderets ordning, hvorefter afdelingens lejere har mulighed for at få finansieret et nyt køkken mod et lejetillæg over 10 år.


Det er oplyst, at boligafdelingen midlertidigt finansierer køkkenmoderniseringerne af afdelingens egne midler, og at man én gang om året samler de råderetslån, der er ydet til beboerne, i ét banklån eller ét realkreditlån.


Konkret ansøger Domea om godkendelse af en låneoptagelse i BRF på 2,0 mio.kr. Domea ansøger samtidigt om 100 % kommunal garanti for lånet.


Det er oplyst, at råderetsordningen er godkendt af afdelingsmødet og organisationsbestyrelsen. Der kalkuleres med moderniseringsudgifter i størrelsesordenen 31.700 kr. – 37.500 kr. pr. lejlighed, og de beboere, der indgår i ordningen, vil typisk få en lejeforhøjelse på mellem 390 – 460 kr. pr. måned i en 10-årig periode.


Såfremt Byrådet vælger ikke at godkende låneoptagelsen og den tilknyttede kommunale garantistillelse, vil råderetsordningen ikke kunne gennemføres med de anførte økonomiske konsekvenser.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssig betydning. Garanti for lån til almene boligafdelinger påvirker ikke kommunens låneramme.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. at kommunen godkender den ansøgte låneoptagelse på 2,0 mio. kr.
  2. at kommunen påtager sig at ville stille 100 % garanti for lånet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.162 - Økonomisk Orientering - Maj 2016

Sagsnr.: 16/12923

 

Beslutningstema

Økonomisk Orientering pr. 31. maj 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomisk Orientering giver en status for kommunens forbrugsprocent, likviditet, bevillingsreserver og folketal.

Status for drift og anlæg
Forbrugsprocenterne ved udgangen af maj 2016 fremgår af tabel 1.


Tabel 1. Forbrugsprocent på drift og anlæg

 

Maj 2015

Maj 2016

Drift

39,7

38,4

Anlæg

42,0

11,2


Sagen Budgetrevision 30.04.2016, som også er på dagsordenen, giver en uddybende status for såvel drifts- samt anlægsbudgettet.

Kommunens gennemsnitlige likviditet
Kommunens likviditet er ved udgangen af maj 2016 på 63,4 mio. kr.
Kommunen har således nået sin målsætning om en likviditet på mindst 60 mio. kr. (svarende til ca. 1.500 kr. per indbygger). Kommunens likviditet har været stigende siden foråret 2015. Siden udgangen af maj 2015 er den vokset med 53,3 mio. kr. 

Tabel 2. Kommunens likviditet (365 dages gns. i mio. kr.)

 

Maj

2015

Januar

2016

Maj

2016

Likviditet

10,1

39,5

63,4


Figur 1 viser udviklingen i kommunens likviditet fra 1. januar 2015 til 31. maj 2016.

Figur 1. Udvikling i kommunens likviditet frem til 31. maj 2016


Bevillingsreserver

I tabel 3 vises kommunens bevillingsreserver for perioden 2016 til 2019. Driftsreserven for 2016 er ved udgangen af maj 8,7 mio. kr. Reserven foreslås dog anvendt ved budgetrevisionen pr. 30.04.16, jf. sagen Budgetrevision 30.04.2016. Hvis forslaget vedtages vil den fulde bevillingsreserve for 2016 være anvendt.
Anlægsreserven for 2017 var oprindeligt på 10 mio. kr. der er dog prioriteret 3 mio. kr. til ”Grundkapitallån til Stejlepladsen II” og ”Dige ved Nivå Havn” hvorfor der pt. kun er 7 mio. kr. i anlægsreserven.

Tabel 3. Status for kommunens bevillingsreserver (i mio. kr.)

 

2016

2017

2018

2019

Driftsreserven

8,7

14,5

14,5

14,5

Anlægsreserven

0,0

7,0

10,0

10,0


Folketal i kommunen

Per 1. juni 2016 var folketallet i kommunen 40.126 borgere. Kommunens folketal er dermed vokset med 43 siden sidste måned (2. maj).

Tabel 4. Folketal i Fredensborg kommune (primo)

 

Januar 2015

Januar 2016

Maj 2016

Juni 2016

Folketal

39.739

40.080

40.083

40.126

 

Stigningen i folketallet skyldes både at der er flyttet flere borgere til kommunen end der er fraflyttet, og at der har været flere fødsler end dødsfald.

 

Tabel 5. Ændringer i folketallet

 

Maj 2016

Tilflytning

283

Fraflytning

-241

Fødsel

26

Dødsfald

-25

Befolkningstilvækst

43

 

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.163 - Revision af regulativ for husholdningsaffald

Sagsnr.: 07/15296

 

Beslutningstema

Med baggrund i de seneste lovændringer på affaldsområdet (affaldsbekendtgørelsen) fremlægges hermed forslag til revision af regulativ for husholdningsaffald, som erstatning for det nuværende regulativ, vedtaget af byrådet den 26. september 2011.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Siden 2010 har der været lovkrav om ensartethed i kommunernes affaldsregulativer med hensyn til indhold og opbygning. Der er ligeledes krav om at kommunernes regulativer indrapporteres til en national regulativdatabase.

 

Dette regulativforslag følger derfor den opbygning og disponering, der er fastlagt i Miljøstyrelsens paradigme for standardregulativ, som er en del af affaldsbekendtgørelsen. Regulativet består af to dele: en generel del og en særlig del.

 

Den generelle del, der er fastlagt af Miljøstyrelsen sikrer, at alle landets kommuner har fælles regler, bl.a. hvad angår definitioner på affaldsområdet, borgernes pligter og rettigheder samt gebyrregler mv. Kommunen kan ikke foretage ændringer i den generelle del.

 

I regulativets anden del er kommunens indsamlingsordninger beskrevet ud fra kommunens individuelle ønsker og serviceniveau. Forslag til regulativ for husholdningsaffald, maj 2016 er vedlagt som bilag.

 

Bemærkninger

Det er ordningerne for hhv. dagrenovation, genbrugspladser(fælleskoncept) samt bygge- og anlægsaffald der stilles ændringsforslag til. Endvidere er der udarbejdet nye ordningsbeskrivelser for hhv. bærbare batterier og akkumulatorer samt elektronikaffald.


Ændringerne er, som resten af regulativet for husholdningsaffald, udarbejdet i fællesskab mellem Norfors kommunerne. Alle ændringer i regulativteksten er markeret med rødt. De væsentligste ændringer er:


Generel del (§§ 1–8).

I henhold til Affaldsbekendtgørelsen har Miljøstyrelsen foretaget mindre justeringer, redaktionelle ændringer og tilpasninger i den faste tekstdel af standardregulativet.

 

Ordning for dagrenovation (§ 9).

I regulativudkastet er der indføjet nye bestemmelser vedr. installering af køkkenkværne og etablering af nedgravede affaldsløsninger for hhv. dagrenovation samt glas og papir.


Med hensyn til installering af køkkenkværne i private afløbsinstallationer besluttede Miljø- og Teknikudvalget d. 16. september 2008, at der ikke må anvendes køkkenkværne til bortskaffelse af organisk affald via afløbsinstallationer.


Endvidere besluttede Miljø- og Teknikudvalget på møde d. 29. november 2012, der kan etableres og anvendes nedgravede / underjordiske affaldssystemer og -beholdere til opsamling af dagrenovation, glas og papir i boligforeninger, boligselskaber m.m. I forbindelse med behandling af sagen har administrationen udarbejdet ”Vejledning i etablering af nedgravede affaldscontainere i Fredensborg Kommune”. Vejledningen beskriver de krav der skal opfyldes ved etablering af nedgravede affaldsbeholdere og findes i regulativet som bilag 2. 


Det kan nævnes, at brugerne selv skal anskaffe systemerne (beholderne) og står skal afholde vedligeholdelses- og etableringsudgifter (indkøb, anlæg, mv.).

Endvidere gives der i regulativforslaget mulighed for 14-dags tømning af denne type affaldssystemer.

 

Ordning for genbrugspladser (§ 15).

I forbindelse med at alle landets virksomheder siden d. 1. januar 2013 har haft mulighed for at bortskaffe erhvervsaffald på tværs af kommunegrænser blev der indført en fællesordning (Fælleskoncept for genbrugspladser) for de 6 genbrugspladser i Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Disse pladser drives af Norfors. 

Byrådet vedtog den 17. december 2012, at der skal indgås aftale med Norfors om fælleskonceptet samt de heraf nødvendige regulativændringer, som fælleskonceptet indebærer, hvilket betyder, at alle borgere og virksomheder i kommunen i dag kan benytte alle 6 genbrugspladser knyttet til fælleskonceptet.


Ordning for affald fra elektriske og elektroniske produkter (§ 19).

Ordningen er justeret i forhold til ny bekendtgørelse om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, hvor der er sket en ændring i opdelingen af de forskellige elektronikfraktioner. I praksis er der ingen ændring af håndteringen af ordningen.

 

Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer (§ 20).

I den seneste Affaldsbekendtgørelse skal ordning for batterier og akkumulatorer beskrives som en selvstændig ordning. I det eksisterende regulativ er ordningen for batterier beskrevet under ordning for farligt affald. I praksis er ordningen uændret og fungerer både som en bringe- og henteordning.


Ordning for bygge- og anlægsaffald (§ 21).

Med den seneste affaldsbekendtgørelse, skal byggearbejder (hvis arbejdet vedrører mere end 10 m2 eller frembringer mere end 1 tons affald) anmeldes skriftlig til kommunen senest 2 uger inden, byggearbejdet igangsættes. Det er bygherren, som er ansvarlig for at indgive anmeldelsen.

Endvidere indeholder den nye bekendtgørelse et krav om undersøgelse (screening og kortlægning) for PCB i bygninger inden nedrivning.

 

Generelt for ordninger (§§ 9 - 23).

Der er foretaget mindre justeringer, redaktionelle ændringer og tilpasninger i ovennævnte ordninger.


De eksisterende regler for standpladser og adgangsveje for affaldsbeholdere, der tidligere var en del af dagrenovationsordningen samt ordninger for glas og papir er nu samlet i regulativets bilag 1. Intentionen er at reglerne fremadrettet skal gælde for alle de indsamlingsordninger, hvor der anvendes affaldsbeholdere og hvor standpladser og adgangsveje indgår.


Der endvidere indføjet et afsnit, hvor kommunen med henblik på at udvikle og forbedre eksisterende ordninger (fx dagrenovation, papir, glas, plast og metal emballager, storskrald og haveaffald) kan gennemføre forsøgsordninger for indsamlingen af de nævnte fraktioner.


Økonomi

Implementering af de nye og reviderede bestemmelser afholdes indenfor det eksisterende budget og gældende husholdningsaffaldstakster.


Affaldsplan 2014–2020

I forbindelse med den fælles affaldsplan med Norfors kommunerne og målene om større grad af genanvendelse af husholdningsaffald, igangsættes i perioden 2016-2017 forsøg med affaldsindsamlingsordninger i både Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner. Der vil blive igangsat en række forsøg med udsortering af flere tørre affaldsfraktioner (f.eks. pap, plast og metal) i forskellige boligtyper. Der afholdes temamøde om dette emne 6. juni for politikere og administration i Fredensborg, Allerød, Rudersdal og Hørsholm kommuner. Forsøgene skal danne erfaringsgrundlag med henblik på beslutning om etablering af permanente ordninger. Dette vil betyde, at regulativet til den tid skal revideres i forhold til kommende ordninger og nye bestemmelser.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012, om affald.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Der stilles krav om 4 ugers forudgående høring, inden endelig vedtagelse i Byrådet. Det betyder, at nærværende forslag til regulativ forelægges for Byrådet d. 20. juni 2016, med henblik på en høringsfase i perioden d. 22. juni – 3. august 2016 (6 uger) og endelig godkendelse i Byrådet d. 26. september 2016.


Efter endelig vedtagelse skal regulativet ifølge lovgivningen offentliggøres ved annoncering f.eks. på kommunens hjemmeside. Efter offentliggørelse skal den vedtagne regulativtekst indrapporteres i Miljøstyrelsens nationale regulativdatabase (NSTAR). Regulativet kan tidligst træde i kraft dagen efter offentliggørelse i regulativdatabasen.


Det er administrationens hensigt at revidere de eksisterende informationer på hjemmesiden, således at de tilpasses regulativets nye bestemmelser.

Indstilling

  1. At forslag til "Regulativ for husholdningsaffald i Fredensborg Kommune" af maj 2016 godkendes og sendes i offentlig høring.
  2. At administrationen bemyndiges til at foretage mindre, redaktionelle ændringer i regulativet.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-06-2016


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Anbefaler Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.164 - Forslag til lokalplan F114 - boligområde ved Kongevejen (Kongevejen 29)

Sagsnr.: 16/12840

 

Beslutningstema

Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan F114 for en boligbebyggelse ved Kongevejen samt tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget behandlede den 2. marts 2016 en anmodning fra HusCompagniet om en ny boligbebyggelse ved ejendommen Kongevejen 29 i Fredensborg beliggende syd for Super Brugsen. Området er benævnt ”Fredensborg Syd” i Kommuneplan 2013, og arealet udgør den 1. etape af udbygningen. Udvalget besluttede, at igangsætte lokalplanarbejdet.

 

HusCompagniet har været i dialog med Asminderød Kirke om at købe de to nordliggende matrikler umiddelbart øst for Super Brugsens areal. Der er nu indgået en aftale mellem parterne og området indgår i lokalplanforslaget som delområde B til tæt-lav bebyggelse.

 

Lokalplanområdet og eksisterende forhold

Lokalplanområdet afgrænses af Super Brugsen mod nord, vest af Kongevejen, øst af eksisterende boligbebyggelse ved Vilhelmsro, og mod syd et dyrket areal, som udgør 2. etape af ”Fredensborg Syd”.

 

Ejendommen er beliggende i landzone, og har været en landbrugsejendom. Den nye lokalplan overfører derfor området fra landzone til byzone, og udlægger området til boligformål.

 

De eksisterende bygninger på ejendommen forudsættes nedrevet. To af de eksisterende bygninger blev i 1999 SAVE-registreret med en værdi på 4, og er derfor udpeget som bevaringsværdig i Kommuneplan 2013. Administrationen har i forbindelse med sagen vurderet, at bygningerne grundet almindeligt slid og forfald ikke længere kan kategoriseres som bevaringsværdige, og at bestemmelse i lokalplanen skal muliggøre nedrivning af det gamle stuehus ”Højvang” samt de tilhørende landbrugsbygninger.

 

Lokalplanforslaget

Lokalplanforslaget (se bilag) giver mulighed for at opføre et varieret boligområde med åben-lav bebyggelse i form af fritliggende parcelhuse i højest 2 etager, og tæt-lav bebyggelse i form af kædehuse på det nord-østlige areal i højest 1 etage.

 

Der fastlægges de overordnede rammer for den nye boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent, maksimal antal etager samt maksimal højde, mens hustype, form og materialevalg er mere frit for den enkelte. Dog fastlægges for tagmaterialerne en maximal glansgrad på 60.

 

For at skabe de fysiske rammer for et attraktivt boligområde fastlægges mere præcise bestemmelser for bl.a. veje, grønne friarealer, beplantning og terrænregulering.

 

Trafikale forhold og udbygningsaftale

Ejerne af ejendommen har i forbindelse med lokalplanen anmodet om en udbygningsaftale i overensstemmelse med Planlovens regler herom (se bilag). Udbygningsaftalen sikrer, at ejerne betaler for de nødvendige vejanlæg mv. ved Kongevejen og Humlebækvej, der måtte knytte sig til realisering af lokalplanen.

 

Parcelhusdelen af lokalplanområdet tænkes vejbetjent fra Kongevejen der samtidig sikrer fremtidig vejadgang for det sydlige areal – etape 2 af ”Fredensborg Syd”.

 

Det nordlige område med kædehuse vejbetjenes fra Humlebækvej, og den etableres som en lukket vej, således at antal af krydsninger pr. dag af den eksisterende øst-vestlig gang- og cykelsti minimeres.

 

Bæredygtighed og klimatilpasning

Lokalplanen giver mulighed for etablering af solenergianlæg og regnvand håndteres lokalt med forsinkelse og nedsivning i overensstemmelse med spildevandsplanen. Der ønskes etableret en regnvandssø i den naturlige lavning i den nordlige del af området.

 

Kommuneplan 2013 og tillæg nr. 13

Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2013 omfattet af rammeområde FB34.

 

De eksisterende rammebestemmelser er følgende:

 

a) byggeri skal udformes med respekt for den stedlige byggetradition, men kan fremtræde i et nutidigt formsprog og udtryk

b) bebyggelse skal indpasses i det omkringliggende terræn med respekt for de landskabelige kvaliteter mellem land og by

 

Lokalplan F114 er ikke i overensstemmelsemed Kommuneplanens ramme bestemmelse og rækkefølgebestemmelse. Det er derfor nødvendigt med et tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013. Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013 fremlægges samtidig med denne lokalplan.

 

Ved vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 13 fastsættes følgende rækkefølge for bebyggelse og ændret anvendelse af arealer til byformål for Fredensborg By:

 

1. Fredensborg Syd 1. etape, Kongevejen 2, og Lindelyvej

2. Kirkeledet og Fredensborg Syd 2. etape

 

Ny rammebestemmelse:

 

  • Anvendelse: åben-lav og/eller tæt-lav boligbebyggelse
  • Max. bebyggelses pct: 30 % for tæt-lav og 40 % for åben-lav
  • Max. højde: 2 etager
  • 10 % fælles opholdsareal
  • 25 m beplantningsbælte langs Kongevejen.
  • Byggeri skal holdes 50 m fra Kongevejens midte for at minimere støjgener

 

a) byggeri skal udformes med respekt for den stedlige byggetradition, men kan fremtræde i et nutidigt formsprog og udtryk

b) bebyggelse skal indpasses i det omkringliggende terræn med respekt for de landskabelige kvaliteter mellem land og by

 

Miljøvurdering

Fredensborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens § 3, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget, idet planforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

 

Borgerinddragelse

Borgermøde om lokalplanforslaget forventes afholdt i august 2016.

 

Sagens videre forløb

Beslutter byrådet at fremlægge lokalplanforslaget i offentlig høring hen over sommeren forventer administrationen, at en endelig vedtagelse af planen kan finde sted ved møderne til oktober 2016.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanforslaget F114 samt tillæg nr. 13 til kommuneplan sendes i offentlig høring.

Indstilling

  1. At forslag til lokalplan F114 – for  en boligbebyggelse ved Kongevejen samt tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013 fremlægges til offentlig høring i henhold til planlovens § 24.
  2. At forslag til Udbygningsaftale godkendes.
  3. At der ikke foretages en egentlig miljøvurdering efter miljøvurderingsloven.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-06-2016


Anbefaler administrationens indstilling, idet udvalget lægger vægt på, at der tillige stilles krav til det sydlige beplantningsbælte.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Anbefaler Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.165 - Forslag til lokalplan H110 - Havnevej 5-9, Gl. Humlebæk Havn

Sagsnr.: 16/12838

 

Beslutningstema

Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan H110 for Havnevej 5-9, Gl. Humlebæk Havn samt tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget behandlede den 7. oktober 2014 en sag om stillingtagen til en ansøgning om en ny personalebygning for Louisiana - Museum of modern art på Havnevej 5. Udvalget besluttede, at der udarbejdes forslag til lokalplan for området. Administrationen og Louisiana har siden været i dialog omkring bygningen, og lokalplanudarbejdelsen.


Louisiana har brug for kontorer og projektlokaler til det personale som udviklinger udstillinger, og der har ikke kunnet findes plads på selve museets grund.


Området er i dag omfattet af den gamle byplanvedtægt fra 1953 for Humlebæk nord samt tillæg.


Lokalplanområdet og omgivelserne

Det nye Lokalplanområde udgør ejendommene Havnevej 5-9. Louisianas byggeønske involverer alene deres egne ejendomme Havnevej 5-7, men bebyggelsen syd for Humlebæk Havn opleves som en samlet helhed inklusiv den kommunale grund med bådhus samt roklub på Havnevej 9.


Lokalplanområdet afgrænses således mod nord af Humlebæk Havn, mod vest af Louisianas museumsområde, mod øst af Øresund, og mod syd af strandeng.


For at kunne opføre en ny personalebygning forudsætter det at den eksisterede villa ”Nyholm” opført i 1907 nedrives. Den anvendes i dag af personalet. Bygningen har en SAVE-værdi på 5, og kræver således ikke særlig tilladelse at nedrive den. Fredensborg Forsyning har anlæg på ejendommen, og det betyder bl.a. at de eksisterende anlæg – et maskinhus samt et overløbsbassin skal respekteres indtil de ikke længere finder anvendelse.


Lokalplanforslaget

Formålet med lokalplanen (se bilag) er at muliggøre ny bebyggelse til administrationsformål i området. Den nye lokalplan skal sikre den arkitektoniske kvalitet, og det særlige bygningsmiljø som findes i området.

Det betyder bl.a., at den nye personalebygning tænkes opført i ”bådhus” - stil i lighed med områdets øvrige bygninger.


Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, administration, atalier i tilknytning til museum, gæstebolig (eksisterende), maritime fritidsformål, klubhuse samt bådhuse. Det er således ikke muligt at have publikumsorienteret aktiviteter i området som f.eks. vil kræver yderligere parkering.


Lokalplanforslaget indeholder bebyggelsesprocenter som er lidt højere end den eksisterende Kommuneplanrammen. Byggefelternes afgrænsninger tager afsæt i områdets eksisterende bygninger, og bygningshøjder.


Da lokalplanområdet ligger indenfor den kystnære del af byzonen er der i lokalplanforslaget indarbejdet fotovisualiseringer, så det er muligt at se hvordan den nye personalebygning er tilpasset omgivelserne.


Vejbetjening og parkering

Vejbetjening i området sker som hidtil nordfra ad Havnevej, og der er i lokalplan indsat den parkeringsnorm som er beskrevet i Kommuneplan 2013. Det betyder bl.a. at skal etableres 1 parkeringsplads pr. 50 m2 etageareal, der er indrettet til erhverv.


Bæredygtighed og klimatilpasning

Der skal ved indretning af udearealer og uderum tages hensyn til, at regnvand i videst mulig omfang håndtres lokalt. Der er mulighed for at opsætte solenergianlæg (max. glansgrad 60), etablere grønne tage samt at etablere anlæg til højvandssikring i området.


Kommuneplan 2013 og tillæg nr. 12

Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2013 omfattet af rammeområde HO 04 samt HR 04.


For HO 04 gælder:

a) Områdets anvendelse fastsættes til offentligt formål; beboelse, privat service, atelierer og roklub.

b) Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 25. Dog må bebyggelsesprocenten for ejendommen matr.nr. 25 d Krogerup være 35.

c) Karakteristiske bygninger, beplantninger og belægninger skal bevares.


Øvrige særligt relevante retningslinjer i Kommuneplan 2013:

Retningslinjer i afsnit 1.4 Institutioner samt afsnit 7.1 Bæredygtigt byggeri


I forbindelse med lokalplanarbejdet foretages en skelberigtigelse mellem det sydlige skel ved roklubben og strandengen.


Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, idet lokalplanen muliggør bebyggelse inden for rammeområde HR04, der udlægges til grønt­­ område. Samtidig muliggør lokalplanen bebyggelsesprocent, der ligger højere end angivet i rammebestemmelsen for området.


For at bringe lokalplanforslaget i overensstemmelse med Kommuneplan 2013, foreslås som tillæg nr. 12 til en ændring af rammeafgrænsningen, så rammeområde HO 04 omfatter hele lokalplanens område. Samtidig foreslås rammebestemmelsen ændret til følgende:


Nye bestemmelser for HO 04:

a) Områdets anvendelse fastsættes til offentligt formål; administration, gæstebolig og atelierer i tilknytning til museum samt maritime fritidsaktiviteter og teknisk anlæg.

b) Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 35. Dog må bebyggelsesprocenten for ejendommen matr.nr. 25 d Krogerup være 45.

c) Karakteristiske bygninger, beplantninger og belægninger skal bevares.


Miljøvurdering

Fredensborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens § 3, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget, idet planforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.


Borgerinddragelse

I forbindelse med opstart af lokalplanarbejdet blev afholdt et møde hos Louisiana med repræsentanter fra Gl. Humlebæk Havn Støtteforening og Humlebæk Havneforening, hvor de foreløbige planer blev fremlagt. De to parter som har størst interesse i Louisianas byggeønsker er havnen og Fredensborg Forsyning. De er i forløbet og senest i april 2016 blevet orienteret om indholdet i det foreliggende projekt for en ny personalebygning.


Da lokalplanområdet ikke støder op til eksisterende boligbebyggelse og lokalplanen ikke fastlægger anvendelse som kan medføre yderligere parkering i området anbefaler administrationen at borgerinddragelsen i denne lokalplanproces udelukkende omfatter den offentlige høring af lokalplanforslaget.


Sagens videre forløb 

Beslutter byrådet at fremlægge lokalplanforslaget i offentlig høring hen over sommeren forventer administrationen, at en endelig vedtagelse af planen kan finde sted ved møderne til oktober 2016.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanforslaget H110 samt tillæg nr. 12 til kommuneplan sendes i offentlig høring.

Indstilling

  1. At forslag til lokalplan H110 – for Havnevej 5-9, Gl. Humlebæk Havn samt tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013 fremlægges til offentlig høring i henhold til planlovens § 24.
  2. At der ikke foretages en egentlig miljøvurdering efter miljøvurderingsloven.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-06-2016


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Anbefaler Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.166 - Forslag til Kommuneplantillæg nr 14 - Boliger ved Ulriksdal

Sagsnr.: 15/11755

 

Beslutningstema

Boliger ved Ulriksdal – Vedtagelse af tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 til offentlig fremlæggelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Fredensborg Kommune har modtaget en henvendelse fra Ulriksdal Ejendomsselskab Aps som ønsker at omdanne selskabets ejendom Kongevejen 2, matr. nr. 5c, Asminderød By, Asminderød i Fredensborg fra serviceerhverv til tæt-lav boligområde.


Da bygningen benyttes meget ekstensivt i dag ønsker ejer at igangsætte omdannelsen af den eksisterende bygning til boligformål allerede i 2016. Dette bl.a. på baggrund af konkret dialog med en lokal ejendomsmægler med kendskab til efterspørgslen på boligmarkedet i Fredensborg.


Ejendommen har været anvendt som hovedsæde for designvirksomheden Menú i en årrække. Virksomheden har igennem det seneste år ønsket at fraflytte ejendommen og har i den forbindelse konstateret, at der - med de nuværende anvendelsesmuligheder - ikke er interesse for ejendommen på erhvervs-ejendomsmarkedet. Ejendommen står i dag næsten tom, da Menú har flyttet langt størstedelen af sine aktiviteter.

 

Borgermøde og LEGO workshop

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede på møde den 5. januar 2016 om principper for kommuneplanens fremtidige rammebestemmelser for ejendommen, at afholde et borgermøde med udgangspunkt i grundejers idéoplæg. (Redegørelse for idéoplæg fremgår af dagsorden samt bilag til Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets møde i januar 2016).


Illustration grundejers idéoplæg


Mødet blev afholdt den 14. april 2016 på ejendommen. Forud for borgermødet deltog Fritidshjemmet Lundely i en LEGO workshop, hvor der blev bygget drømmehuse og bebyggelsesplaner på en model over området. Børnene registrerede også særlige værdier på grunden.


Eksempler fraworkshop


Børnenes forslag blev præsenteret på borgermødet sammen med arkitektens idéoplæg. Alle på borgermødet gav udtryk for at projektet ville være en god udvikling af stedet. Den foreslåede etapedeling vakte ikke bekymring. I det videre arbejde skal der være fokus på skalamæssig tilpasning til naboerne mod syd, fællesarealer og faciliteter for beboerne samt fastholdelse af områdets særlige karakter, så det vil skille sig ud i forhold til de andre bebyggelser der er på vej på hhv. Kongevejen 21 og Kongevejen 29.


Proces for ændret plangrundlag

Ønsket om at omdanne ejendommen til boligformål, indgår som en handling i Byrådets Planstrategi - Fremtidens Fredensborg Kommune. Strategien blev endeligt vedtaget den 25. april 2016.


Den ønskede omdannelse kræver både et tillæg til Kommuneplan 2013 og en ny lokalplan for hele ejendommen. Grundejers ønsker om igangsættelse af omdannelse af den eksisterende bygning til boligformål kan imødekommes men en proces, hvor der før tilvejebringelse af en ny lokalplan for hele ejedommen gives en byzonetilladelse til omdannelse af den eksisterende bygning.


Forud for tilvejebringelse af byzonetilladelse og efterfølgende en ny lokalplan ”F115 - Boligområde ved Ulriksdal” er der udarbejdet tillæg til Kommuneplan 2013 (se bilag). Det er en forudsætning for ønskede videre proces, at udvalget vedtager forslag til kommuneplantillæg til offentlig høring.


Administrationens bemærkninger

Ændring af kommuneplanen som forudsætning for ny lokalplan sker normalt ved samtidig fremlæggelse af kommuneplantillæg og lokalplan.


Administrationen foreslår i dette tilfælde at fremlægge kommuneplantillægget forud for udarbejdelse af lokalplanforslaget for at imødekomme et ønske fra ejer og boligudvikler. En etapedelt proces for kommuneplantillæg, byzonetilladelse og lokalplan muliggør, at tillægget og byzonetilladelse kan vedtages i 2015, mens lokalplanen først forventes igangsat i efteråret 2016 til endelig vedtagelse i 2017. Denne etapedeling vurderes at være hensigtsmæssig i forhold til de øvrige boligprojekter langs Kongevejen.


Illustration af etaper

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Kommuneplantillægget sendes i offentlig høring.

Indstilling

  1. At ”Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 – Boliger ved Ulriksdal” vedtages til offentlig fremlæggelse.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-06-2016


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Anbefaler Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.167 - Kvalitetsstandard Forebyggende Hjemmebesøg 2016

Sagsnr.: 16/13955

 

Beslutningstema

Godkendelse af kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2016

Sagsfremstilling og økonomi

På baggrund af ny lovgivning er der behov for en justering af kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg.



Den største ændring består i at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et forebyggende hjemmebesøg efter behov til borgere i alderen 65-79 år, som er i særlig risiko for at få fysiske, psykiske og sociale problemer i eget hjem. Borgere som er i særlig risiko er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens håndbog til kommuner (Se bilag 2)


Kvalitetsstandarden har været til høring i Forebyggelsesrådet og Seniorrådet. Administrationen har, i den udstrækning det har været muligt, indarbejdet en del af disse forslag til ændringer, i kvalitetsstandarden.


Årsrapporten for de forebyggende hjemmebesøg 2015 samt de forebyggendes hjemmebesøgs mål for 2016 er ligeledes vedhæftet denne sag. (Se bilag 4)

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Lov om Social Service

Kompetence

Byrådet

Indstilling

At kvalitetsstandarden godkendes

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 07-06-2016

Kvalitetsstandarden anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.168 - Klubhus og grund til Dauglykke Skytteforening

Sagsnr.: 16/13288

 

Beslutningstema

Stillingtagen til formel overdragelse af klubhus og grund til Dauglykke Skytteforening.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Administrationen har siden slutningen af 2014 løbende været i dialog med Dauglykke Skytteforening omkring en model for overdragelse af bygninger og anlæg på Humlebækvej 64. Arbejdet blev igangsat på baggrund af en henvendelse fra Dauglykke Skytteforening. Foreningen ønskede at få afklaret ejerforholdene, da foreningen ønskede at renovere og modernisere bygninger og anlæg for ca. 1,4 mio. kr. samt at optage realkreditlån hertil. Foreningen oplyste, at de altid havde haft den opfattelse, at bygningen tilhørte foreningen, og at grunden tilhørte kommunen, men at der var opstået uklarhed omkring ejerforholdene. I sin tid da klubhus og skydeanlæg blev bygget, og da aftalen efterfølgende blev indgået, havde man ikke brug for at få oprettet bygningen i tingbogen, som bygning på lejet grund, fordi man ikke dengang havde behov for at optage realkreditlån. Det har foreningen nu med den renovering og modernisering som udestår.  

 

Mandat til forhandling af aftale

Økonomiudvalget gav administrationen forhandlingsmandat på mødet d. 17. november 2014 om ejerforholdene for grund og bygninger på ejendommen matr. nr. 8a og 8g Søholm By, Asminderød, beliggende Humlebækvej 64, på følgende grundlag:

 

  • Kommunen overdrager bygningen på ejendommen matr. nr. 8a og 8g Søholm By, Asminderød, beliggende Humlebækvej 64 til Skytteforeningen til 0. kr., der får skøde på bygning på lejet grund.
  • Kommunens investeringer (tilskud i 1979 på 35.000 kr. og i 1982 på 50.000 kr. til foreningens opførsel af skydebaneanlæg) eftergives med begrundelse i, at foreningen har vedligeholdt og udbygget bygningen siden 1980 uden at have modtaget kommunalt tilskud, selvom bygningen formelt set har været kommunal.
  • Kommunen betaler udgifterne til udarbejdelse af skøde og til tinglysning. Udgiften finansieres af fritidspuljen.
  • Kommunen yder ikke særskilt økonomisk tilskud til foreningen udover sædvanlige tilskud efter Fredensborg Reglerne
  • Løbetiden for lejeaftalen for grunden fastsættes til 30 år. Kommunen skal ikke betale for bygninger og anlæg, hvis lejekontrakten ophører efter 30 år og dermed ikke forlænges.
  • Det skal fremgå af aftalen, at foreningen undersøger muligheden for energiinvesteringer i forbindelse med renoveringen herunder investering i varmepumpe.
  • Det skal fremgå af aftalen med Dagulykke Skytteforening, at bygningen ikke kan overdrages til tredjemand uden kommunens samtykke og at Fredensborg Kommune har forkøbsret hvis ejendommen skal sælges.

 

Status på forhandlinger

Foreningen ønsker fortsat, at ejendomsretten formelt overdrages til dem, så de kan iværksætte de fornødne renoveringer og moderniseringer og optage lån hertil. Foreningens medlemmer kan ikke selv udføre arbejdet, som de gjorde i forbindelse med byggeriet af huset. Foreningen ønsker således fortsat at indgå aftale på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning.

 

Administrationen har været i dialog med Tinglysningsretten, som har oplyst at kommunen ikke kan få registreret en bygning på lejet grund ved at kommunen overdrager en eksisterende bygning til foreningen og indgår en lejekontrakt om grunden, hvor bygningen er beliggende.

 

Administrationen vurderer efter en gennemgang af dokumenter fra kommunens og skytteforeningens arkiv, at det kan dokumenteres overfor tinglysningsretten at ejendommen er opført og ejet af Daugløkke Skytteforening og vil på den baggrund anmode Tinglysningsretten om at notere Daugløkke Skytteforening som ejer af bygningen.

 

Såfremt tinglysningsretten afviser anmodningen, vil det blive relevant at undersøge andre muligheder, som kan realisere intentionerne i forhandlingsmandatet og som giver muligheder for at realisere modellen om at ejendomsretten til bygningen tilhører foreningen. Administrationen vil til den tid fremlægge en ny sag for Økonomiudvalget med anbefalinger af de løsningsmodeller, som i så fald vil kunne blive relevante.

 

Renoveringen og moderniseringen af eksisterende hus og skydebaneanlæg 

Det eksisterende anlæg består af klubhus, en 15 meter indendørs bane og 50 meter udendørs bane. Renoveringen og moderniseringen omfatter klubhuset og skydebaneanlæg.

 

Bygninger er godkendt med byggetilladelse fra 1987 og den udendørs skydebane er miljøgodkendt i 2001. Den indendørs skydebane er ikke omfattet af krav om miljøgodkendelse. Kommunen fører miljøtilsyn med begge baner.                    

 

Foreningen skyder med sportsvåben og ikke jagtvåben med hagl, som andre foreninger i kommunen. Foreningen skyder således med 22 kaliber salonrifler på indendørs og udendørs bane på skydeskiver, som giver mindre støj end jagtvåben efter lerduer mm. Den udendørs bane er omkranset af støjvolde på alle sider.

 

Administrationen og foreningen har ikke modtaget henvendelser fra borgere eller andre om gener fra foreningens skyde- eller klubaktiviteter.

Retsgrundlag

Tinglysningsloven 

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget godkender den anførte fremgangsmåde.

Nr.168 - Klubhus og grund til Dauglykke Skytteforening

Sagsnr.: 16/13288

 

Beslutningstema

Stillingtagen til formel overdragelse af klubhus og grund til Dauglykke Skytteforening.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Administrationen har siden slutningen af 2014 løbende været i dialog med Dauglykke Skytteforening omkring en model for overdragelse af bygninger og anlæg på Humlebækvej 64.

 

Arbejdet blev igangsat på baggrund af en henvendelse fra Dauglykke Skytteforening. Foreningen ønskede at få afklaret ejerforholdene, da foreningen ønskede at renovere og modernisere bygninger og anlæg for ca. 1,4 mio. kr. samt optage realkreditlån hertil. Foreningen oplyste, at de altid havde haft den opfattelse, at bygningen tilhørte foreningen, og at grunden tilhørte kommunen, men at der var opstået uklarhed omkring ejerforholdene.

 

I sin tid da klubhus og skydeanlæg blev bygget, og da aftalen efterfølgende blev indgået, havde man ikke brug for at få oprettet bygningen i tingbogen, som bygning på lejet grund, fordi man ikke dengang havde behov for at optage realkreditlån. Det har foreningen nu med den renovering og modernisering som udestår.  

 

Mandat til forhandling af aftale

Økonomiudvalget gav administrationen forhandlingsmandat på mødet d. 17. november 2014 om ejerforholdene for grund og bygninger på ejendommen matr. nr. 8a og 8g Søholm By, Asminderød, beliggende Humlebækvej 64, på følgende grundlag:

 

  • Kommunen overdrager bygningen på ejendommen matr. nr. 8a og 8g Søholm By, Asminderød, beliggende Humlebækvej 64 til Skytteforeningen til 0. kr., der får skøde på bygning på lejet grund.
  • Kommunens investeringer (tilskud i 1979 på 35.000 kr. og i 1982 på 50.000 kr. til foreningens opførsel af skydebaneanlæg) eftergives med begrundelse i, at foreningen har vedligeholdt og udbygget bygningen siden 1980 uden at have modtaget kommunalt tilskud, selvom bygningen formelt set har været kommunal.
  • Kommunen betaler udgifterne til udarbejdelse af skøde og til tinglysning. Udgiften finansieres af fritidspuljen.
  • Kommunen yder ikke særskilt økonomisk tilskud til foreningen udover sædvanlige tilskud efter Fredensborg Reglerne
  • Løbetiden for lejeaftalen for grunden fastsættes til 30 år. Kommunen skal ikke betale for bygninger og anlæg, hvis lejekontrakten ophører efter 30 år og dermed ikke forlænges.
  • Det skal fremgå af aftalen, at foreningen undersøger muligheden for energiinvesteringer i forbindelse med renoveringen herunder investering i varmepumpe.
  • Det skal fremgå af aftalen med Dagulykke Skytteforening, at bygningen ikke kan overdrages til tredjemand uden kommunens samtykke og at Fredensborg Kommune har forkøbsret hvis ejendommen skal sælges.

 

Status på forhandlinger

Foreningen ønsker fortsat, at ejendomsretten formelt overdrages til dem, så de kan iværksætte de fornødne renoveringer og moderniseringer og optage lån hertil. Foreningens medlemmer kan ikke selv udføre arbejdet, som de gjorde i forbindelse med byggeriet af huset. Foreningen ønsker således fortsat at indgå aftale på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning.

 

Administrationen har været i dialog med Tinglysningsretten, som har oplyst, at kommunen ikke kan få registreret en bygning på lejet grund ved at kommunen overdrager en eksisterende bygning til foreningen og indgår en lejekontrakt om grunden, hvor bygningen er beliggende.

 

Administrationen vurderer efter en gennemgang af dokumenter fra kommunens og skytteforeningens arkiv, at det kan dokumenteres overfor tinglysningsretten, at ejendommen er opført og ejet af Daugløkke Skytteforening og vil på den baggrund anmode Tinglysningsretten om at notere Daugløkke Skytteforening som ejer af bygningen.

 

Såfremt tinglysningsretten afviser anmodningen, vil det blive relevant at undersøge andre muligheder, som kan realisere intentionerne i forhandlingsmandatet og som giver muligheder for at realisere modellen om, at ejendomsretten til bygningen tilhører foreningen. Administrationen vil til den tid fremlægge en ny sag for Økonomiudvalget med anbefalinger af de løsningsmodeller, som i så fald vil kunne blive relevante.

 

Renoveringen og moderniseringen af eksisterende hus og skydebaneanlæg 

Det eksisterende anlæg består af klubhus, en 15 meter indendørs bane og 50 meter udendørs bane. Renoveringen og moderniseringen omfatter klubhuset og skydebaneanlæg.

 

Bygninger er godkendt med byggetilladelse fra 1987 og den udendørs skydebane er miljøgodkendt i 2001. Den indendørs skydebane er ikke omfattet af krav om miljøgodkendelse. Kommunen fører miljøtilsyn med begge baner.                    

 

Foreningen skyder med sportsvåben og ikke jagtvåben med hagl som andre foreninger i kommunen. Foreningen skyder således med 22 kaliber salonrifler på indendørs og udendørs bane på skydeskiver, som giver mindre støj end jagtvåben efter lerduer mm. Den udendørs bane er omkranset af støjvolde på alle sider.

 

Administrationen og foreningen har ikke modtaget henvendelser fra borgere eller andre om gener fra foreningens skyde- eller klubaktiviteter.

Retsgrundlag

Tinglysningsloven 

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget godkender den anførte fremgangsmåde.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 09-06-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Godkender Fritids– og Idrætsudvalgets indstilling.

Nr.169 - Renovering af broer i Nivå Havn - finansiering

Sagsnr.: 16/15496

 

Beslutningstema

Stillingtagen til udskiftning af bro S og bro N i Nivå Havn samt finansiering heraf.

Sagsfremstilling og økonomi

 

Driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark godkendte på sit møde den 20. maj 2016 administrationens forslag om renovering af bro N og bro S.

 

 

Driftsbestyrelsen supplerede sin beslutning med følgende udtalelse:

 

”Bro N og Bro S er i så dårlig stand, at de skal renoveres snarest. Det

blev besluttet, at undersøge muligheden for at erstatte Bro S med en flydebro i stedet for en fast bro. Der forventes ingen meromkostning ved at etablere en flydebro i stedet for en fast bro.

 

Bro N udføres som en fast bro, der går ind til land. Bro N skal være

ca. 4 meter bred. Det blev besluttet, at opføre opbevaringskasser på

Bro N, som udlejes til bådbladsejerne. Nivå Havn og Strandpark opfører og administrerer udlejning af opbevaringskasserne. ”

 

Administrationen bemærker:

Det fremgik af behandlingen i driftsbestyrelsen, at anlægsudgiften på 600.000 kr. ekskl. moms søges finansieret af Nivå Havn og Strandparks beholdningskonto, hvis saldo pr. 1. juni 2016 udgør 3.448.703,61 kr.

 

Ifølge de vedtagne styringsdokumenter for Nivå Havn og Strandpark indgår beholdningskontoen som en integreret del af kommunens kassebeholdning. Byrådet har kompetencen til at frigive beløb fra kontoen til større vedligeholdelses og udviklingsarbejder på Nivå Havn og Strandpark. Formelt vil frigivelse af beløb fra kontoen være at betragte som en tillægsbevilling i forhold til kommunens gældende budget.

 

Driftsbestyrelsens beslutning blev truffet på baggrund af følgende sagsfremstilling:

”Ved gennemgang af havnens eksisterende anlæg og faciliteter er der

konstateret svær forrådnelse i den bærende konstruktion samt i dækket på

bro S og N.

 

Tre uafhængige entreprenører har gennemgået broerne og er kommet til samme konklusion. Broerne S og N er sikkerhedsmæssigt uforsvarlige, og det er et spørgsmål om tid, før konstruktion kollapser.

 

Det anbefales derfor, at der påbegyndes et renoveringsarbejde i efteråret

2016. Forventet tidsforbrug er 14 dage.

 

For at forbedre adgangsvejen og brugen af arealet på og omkring bro N,

foreslår havnefogeden, af bro N etableres i ekstra bredde ca. 4 m. På den

måde lukkes hullet mellem land og bro, hvilket vil betyde bedre udnyttelse.

Økonomi

 

Tre entreprenørfirmaer har givet tilbud på udbedring af skaderne. Kystsikring A/S er prisvindende, da de efter en samlet vurdering har givet det bedste tilbud. Kystsikring A/S er et velrenommeret firma med stor erfaring. Havnen har tidligere benyttet sig af deres services med stor tilfredshed.

 

For renovering af broerne S og N samt nedrivning og bortkørsel af eksisterende anlæg er prisen ca. 600.000 kr. ekskl. moms.

 

Der er ikke midler i det afsatte driftsbudget til renoveringen af de to broer.

 

Såfremt driftsbestyrelsen godkender forslaget, vil der blive udarbejdet en

separat sag til Byrådet vedrørende finansiering” (=nærværende sag).

Bevilling

Bevillingstabel

Forventet merforbrug/finansiering (1.000 kr.)

Profit-center

Omkost-ningssted/
PSP-element

2016

2017

2018

2019

Renovering af broer

 

600

 

 

 

I alt, drift

0

0

0

0

I alt, anlæg

600

0

0

0

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)

Retsgrundlag

Økonomihåndbogen og styringsdokumenterne for Nivå Havn og Strandpark.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandparks forslag om renovering af bro N og bro S i Nivå Havn godkendes.
  2. At anlægsudgiften på 600.000 kr. ekskl. moms finansieres af den organisatoriske enheds beholdningskonto.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 09-06-2016

Anbefaler administrationens indstilling punkt 1 og 2.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Anbefaler Fritids– og Idrætsudvalgets indstilling.

Nr.169 - Renovering af broer i Nivå Havn - finansiering

Sagsnr.: 16/15496

 

Beslutningstema

Stillingtagen til udskiftning af bro S og bro N i Nivå Havn samt finansiering heraf.

Sagsfremstilling og økonomi

 

Driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark godkendte på sit møde den 20. maj 2016 administrationens forslag om renovering af bro N og bro S.

 

 

Driftsbestyrelsen supplerede sin beslutning med følgende udtalelse:

 

”Bro N og Bro S er i så dårlig stand, at de skal renoveres snarest. Det

blev besluttet, at undersøge muligheden for at erstatte Bro S med en flydebro i stedet for en fast bro. Der forventes ingen meromkostning ved at etablere en flydebro i stedet for en fast bro.

 

Bro N udføres som en fast bro, der går ind til land. Bro N skal være

ca. 4 meter bred. Det blev besluttet, at opføre opbevaringskasser på

Bro N, som udlejes til bådbladsejerne. Nivå Havn og Strandpark opfører og administrerer udlejning af opbevaringskasserne. ”

 

Administrationen bemærker:

Det fremgik af behandlingen i driftsbestyrelsen, at anlægsudgiften på 600.000 kr. ekskl. moms søges finansieret af Nivå Havn og Strandparks beholdningskonto, hvis saldo pr. 1. juni 2016 udgør 3.448.703,61 kr.

 

Ifølge de vedtagne styringsdokumenter for Nivå Havn og Strandpark indgår beholdningskontoen som en integreret del af kommunens kassebeholdning. Byrådet har kompetencen til at frigive beløb fra kontoen til større vedligeholdelses og udviklingsarbejder på Nivå Havn og Strandpark. Formelt vil frigivelse af beløb fra kontoen være at betragte som en tillægsbevilling i forhold til kommunens gældende budget.

 

Driftsbestyrelsens beslutning blev truffet på baggrund af følgende sagsfremstilling:

”Ved gennemgang af havnens eksisterende anlæg og faciliteter er der

konstateret svær forrådnelse i den bærende konstruktion samt i dækket på

bro S og N.

 

Tre uafhængige entreprenører har gennemgået broerne og er kommet til samme konklusion. Broerne S og N er sikkerhedsmæssigt uforsvarlige, og det er et spørgsmål om tid, før konstruktion kollapser.

 

Det anbefales derfor, at der påbegyndes et renoveringsarbejde i efteråret

2016. Forventet tidsforbrug er 14 dage.

 

For at forbedre adgangsvejen og brugen af arealet på og omkring bro N,

foreslår havnefogeden, af bro N etableres i ekstra bredde ca. 4 m. På den

måde lukkes hullet mellem land og bro, hvilket vil betyde bedre udnyttelse.

Økonomi

 

Tre entreprenørfirmaer har givet tilbud på udbedring af skaderne. Kystsikring A/S er prisvindende, da de efter en samlet vurdering har givet det bedste tilbud. Kystsikring A/S er et velrenommeret firma med stor erfaring. Havnen har tidligere benyttet sig af deres services med stor tilfredshed.

 

For renovering af broerne S og N samt nedrivning og bortkørsel af eksisterende anlæg er prisen ca. 600.000 kr. ekskl. moms.

 

Der er ikke midler i det afsatte driftsbudget til renoveringen af de to broer.

 

Såfremt driftsbestyrelsen godkender forslaget, vil der blive udarbejdet en

separat sag til Byrådet vedrørende finansiering” (=nærværende sag).

Bevilling

Bevillingstabel

Forventet merforbrug/finansiering (1.000 kr.)

Profit-center

Omkost-ningssted/
PSP-element

2016

2017

2018

2019

Renovering af broer

 

600

 

 

 

I alt, drift

0

0

0

0

I alt, anlæg

600

0

0

0

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)

Retsgrundlag

Økonomihåndbogen og styringsdokumenterne for Nivå Havn og Strandpark.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandparks forslag om renovering af bro N og bro S i Nivå Havn godkendes.
  2. At anlægsudgiften på 600.000 kr. ekskl. moms finansieres af den organisatoriske enheds beholdningskonto.

Nr.170 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Status på beredskabet

Deltagelse af ny politidirektør ved kommende lukkede byrådsmøde

Økonomiaftale mellem KL og regeringen vedr. kommunernes økonomi

Nr.171 - Sager behandlet på lukket møde

Beslutningstema

Sag nr. 172 ”Udbud af rengøring og vinduespolering”


Sag nr. 173  ”Endrupvej 16-20 – stillingtagen til købstilbud”


Sag nr. 174 ”Salg af areal til nyt Pleje-og Rehabiliteringscenter mm.”


Sag nr. 175 ”Salg af ejendomme”


Sag nr. 176 ”Orientering om status for salg af fast ejendom”


Sag nr. 177  ”Midlertidige boliger til flygtninge”


Sag nr. 178 ”Kommunens brug af ejendomsmæglere”

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Sag nr. 172 ”Udbud af rengøring og vinduespolering”

Anbefaler administrationens indstilling.


Sag nr. 173  ”Endrupvej 16-20 – stillingtagen til købstilbud”

Godkender administrationens indstilling.


Sag nr. 174 ”Salg af areal til nyt Pleje-og Rehabiliteringscenter mm.”

Anbefaler administrationens indstillinger.


Sag nr. 175 ”Salg af ejendomme”

Godkender administrationens indstilling.


Sag nr. 176 ”Orientering om status for salg af fast ejendom”

Orienteringen blev taget til efterretning.


Sag nr. 177  ”Midlertidige boliger til flygtninge”

Anbefaler administrationens indstillinger.


Sag nr. 178 ”Kommunens brug af ejendomsmæglere”

Orienteringen blev taget til efterretning.