Nr.20 - Kvalitetsstandarder 2016

Sagsnr.: 15/35271

 

Beslutningstema

Godkendelse af kvalitetsstandard for omsorgstimer samt kvalitetsstandard for klippekort.

Sagsfremstilling og økonomi

Den 1. december besluttede SSU at der skulle ske en opdeling samt præcisering af kvalitetsstandard for klippekort og kvalitetsstandard for omsorgstimer.


Målgruppen for klippekort er godkendt af ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Afgrænsningen er formuleret og godkendt således af ministeriet: ” Fredensborg kommune afgrænser målgruppen til at omfatte ældre der modtager hjemmehjælp, hvor netværk og familie ikke deltager naturligt i den ældres hverdagsliv. Der kan være tale om ældre som ikke har nogen pårørende, netværket er meget begrænset eller hos de borgere, hvor netværket ikke længere magter at hjælpe med sociale eller praktiske opgaver. Borgerne bliver visiteret af visitatorerne enten 1) i forbindelse med almindeligt visitationsbesøg og dertilhørende dialog omkring netværk eller 2) ved at medarbejderne i den kommunale hjemmepleje eller hos den private fritvalgs leverandør gør visitationen opmærksom på borgere med begrænset netværk. Klippekortet er muligt at visitere til i en afgrænset periode dog til og med udgangen af 2016.


Målgruppen for omsorgstimer, er for borgere med et særligt behov for støtte, der ligger ud over den visiterede praktiske hjælp og personlige pleje. I praksis er det borgere hvor det vurderes vigtigt med en særlig forebyggende og/eller af aflastende indsats.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At kvalitetsstandard for omsorgstimer samt kvalitetsstandard for klippekort godkendes.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 11-01-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2016

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.