22-02-2016 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ingen

22-02-2016 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ingen

Nr.35 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Dagsordenen blev godkendt.

Nr.36 - Orientering om implementering af budgetbeslutning vedr. centralisering af teknisk servicepersonale

Sagsnr.: 15/22557

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal orienteres om implementering af budgetbeslutningen vedr. centralisering af teknisk servicepersonale.


På mødet deltager centerchef for Ejendomme og Intern Service Anette Arendt Barnkob.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I budgetforlig 2016-2019 er der indlagt en driftsbesparelse ved centralisering af teknisk personale på 2,8 mio. kr. over perioden.


Med afsæt i budgetforliget har administrationen derfor i efteråret 2015 afsøgt, hvordan en sådan centralisering mest hensigtsmæssigt kan implementeres med fokus på dels at bevare et højt serviceniveau og dels at optimere opgaveløsningen.

 

Baggrund for en centralisering af teknisk personale til et centralt ejendomscenter

Mange kommuner har i de seneste år gennemført gennemgribende omorganiseringer af den kommunale ejendomsdrift og de tekniske serviceopgaver. Tendensen er større centralisering, hvor kommunerne i stigende omfang samler den kommunale ejendomsdrift og administration gennem dannelsen af nye kommunale ejendomscentre og facilities management-organisationer.


Resultaterne har dels været effektivisering såvel som ensretning og styrkelse af det kommunale bygningsvedligehold og ejendomsservice.

Resultater og erfaringer fra 6 kommuner, som DTU og FOA har samlet i en rapport fra 2015, er:


-      Besparelser er realiseret

-      Bedre brug af vedligeholdelsesmidlerne

-      Udligning af service- og vedligeholdelsesniveau i kommunerne

-      Bedre overblik over ejendomme og opgaver

-      Centraliseret servicering af daginstitutioner

-      Teamstruktur implementeret med bedre udnyttelse af arbejdskraften og mere samarbejde til følge

-      Mere fokus på uddannelse og kompetenceudvikling


I Fredensborg Kommune er der allerede taget flere skridt mod en mere strategisk kommunal ejendomsdrift. Driften af kommunens 160 bygninger er samlet i Center for Kommunale Ejendomme ligesom budgettet til udvendig vedligehold og teknisk drift er det. Budgettet til indvendig vedligehold og rengøring er delt mellem Center for Kommunale Ejendomme og de enkelte institutioner og skoler. Ved at samle ejendomsdriften i et ejendomscenter er området blevet økonomisk og ressourcemæssigt styrket, men der skal fortsat være fokus på, hvorledes man sikrer en effektiv ejendomsdrift, og bedst muligt får sikret og fasthold ejendommenes værdi.


Pr. 1. februar 2016 skiftede Center for Kommunale Ejendomme navn til Center for Ejendomme og Intern Service, hvormed IT-drift- og support samordnes med de øvrige facility management opgaver, herunder trykkeri. Dermed er alle interne servicefunktioner, der knytter sig til drift og anvendelse af bygninger samlet ét sted.


Et næste skridt i den fortsatte professionalisering af Center for Ejendomme og Intern Service er en centralisering af teknisk personale. Det vil sikre at ressourcerne udnyttes bedst muligt, at der er et højt fagligt niveau hos medarbejderne og der arbejdes mere på tværs, så også de mindre bygninger bliver serviceret.


Model for centralisering

Administrationen har i efteråret kortlagt det tekniske personale og deres arbejdsopgaver med henblik på at udvikle en centraliseringsmodel. Der har i den forbindelse også været afholdt møder med alle skole- og områdeledere, samt et fælles temamøde for både ledere og servicemedarbejdere.


Beskrivelse:

Den valgte model indebærer etableringen af fire serviceteams, et i hvert bysamfund, der servicerer skole-, dagtilbuds- og fritidsbygninger i forhold til tekniske serviceopgaver, men som hører organisatorisk under Center for Ejendomme og Intern Service.


Bysamfundsteamene skal kun udføre de tekniske serviceopgaver (fx drift af ventilation og varme anlæg). Udførelse af de resterende ”bløde” serviceopgaver (fx uddeling af mælk, eller lokalefordeling) vil fortsat skulle prioriteres lokalt af skole- og områdelederne, som fx kan vælge at have servicemedarbejdere ansat på den pågældende institution.


Som nævnt ovenfor skal bysamfundsteamene høre organisatorisk under Center for Ejendomme og Intern Service, og have hver en teamkoordinator, som refererer til en fælles teamleder i Center for Ejendomme og Intern Service. Der udarbejdes service- og samarbejdsaftaler mellem de servicerede institutioner og Center for Ejendomme og Intern Service.


Øvrige institutioner (ældre, handicap, social, unge, biblioteker, administration) fortsætter med nuværende organisering og opgaveløsning.


Illustration af model:



Ved at etablere bysamfundsteams, der servicerer skole-, dagtilbud og fritids-bygninger, bevares en grad af lokalt kendskab til bygningerne og til brugerne. Disse tre fagområder er valgt, da der er i dag er tæt synergi mellem kernedriften, og fordi der flere steder allerede er etableret tværgående teams. Der udestår her en opgave i det videre forløb med at præcisere, hvilke fritidsbygninger der skal serviceres fremadrettet i hvert bysamfund. Selvom teamene organisatorisk hører under Center for Ejendomme og Intern Service, vil teamene have deres fysiske arbejdsplads lokalt ude i de enkelte bysamfund, og således stadig være meget tilgængelige på skolen, og i institutioner og fritidsbygninger.


Ved at lade bysamfundsteamene udføre de rent tekniske serviceopgaver, bevares de ”bløde” serviceopgaver, der har tæt tilknytning til kernedriften til prioritering hos den lokale skole- eller områdeleder. Der udestår en væsentlig opgave i det videre forløb med sammen med medarbejderne og skole- og områdelederne at få beskrevet alle opgaver, og vurdere hvilke opgaver der er tekniske og dermed skal varetages af bysamfundsteamene. Administrationens umiddelbare estimat er dog, at de tekniske serviceopgaver udgør ca. 60 % af opgaveporteføljen i dag.


Med organisatorisk placering af teamene under Center for Ejendomme og Intern Service og reference til teamlederen her sikres et stærkt fokus på ejendomsdrift og vedligehold, og gøre det muligt at arbejde strategisk hermed bl.a. ved at implementere ejendomsstrategier, og prioritere ressourcer på tværs af bysamfund. Desuden forventes der faglige synergier, når bysamfundsteamene får bedre mulighed for at spare med de øvrige medarbejdere i Center for Ejendomme og Intern Service. Samtidig bevarer skole- og områdelederne råderet over løsning af de ”blødere” serviceopgaver, som er tættere knyttet til kernedriften.

Økonomiske gevinster

Modellen har to økonomiske gevinster. For det første kan man gennem en optimeret opgavefordeling forvente en bedre brug af medarbejdernes kompetencer og ressourcer. Det skyldes, at de fire fagligt kompetente teams kan varetage flere tekniske opgaver i et større antal ejendomme end i dag, hvor man i stort omfang er nødt til at indhente bistand fra Center for Ejendomme og Intern Service eller fra eksterne håndværkere.

 

Dette forventes at reducere udgifterne til dels eksterne rådgivere, idet medarbejdere i Center for Ejendomme og Intern Service frigøres fra en række opgaver, hvorved medarbejderne i stedet kan løse flere projektledelses- og projekteringsopgaver, som i dag købes af eksterne rådgivere og dels til håndværkere, når teamene kan løse opgaver, som der i dag tilkaldes håndværkere til. Derudover kan man bedre bruge ressourcerne på tværs af kommunen, og dermed sikre en optimal udnyttelse af de kompetencer, der er til rådighed.

 

Den anden økonomiske gevinst er mere langsigtet og indhentes ved, at man opnår en mere ensartet og forebyggende vedligeholdelse af bygningerne, og dermed en fastholdelse af bygningernes værdi.


Den samlede besparelse indarbejdet i budgettet er på 2,8 mio. kr. i 2016-2019, heraf 0,4 mio. kr. i 2016. Besparelsen i 2016 vil være vanskelig at nå, da det vil tage tid at implementere den nye organisering. Besparelserne i det første år vil blive udmøntet på anden vis i Center for Ejendomme og Intern Service.


Proces og inddragelse

Administrationen vil arbejde med at forberede denne nye organisering med henblik på, at den nye organisation kan træde i kraft pr. 1. januar 2017.


Erfaringer fra andre kommuner viser, at det er helt afgørende for at omorganiseringen og opgaveløsningen kommer til at opleves positivt, at der hele tiden tages hånd om evt. utilfredshed og skepsis undervejs i processen ved hjælp af solid løbende dialog og inddragelse af medarbejderne, brugerne og øvrige interessenter. Løbende information og inddragelse af ledere og medarbejdere bliver derfor et særligt fokusområde i projektet, såvel som efter organiseringen er i drift. Det kan fx ske gennem nedsættelse af et midlertidigt MED-udvalg, en tværgående projektgruppe med deltagelse af decentrale ledere, samt jævnlig kommunikation til medarbejderne gennem nyhedsbreve og temamøder.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Kommunikation

Berørte medarbejdere og ledere orienteres løbende.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Orienteringen blev taget til efterretning. Økonomiudvalget får en orientering på projektet ved årets udgang.

Nr.37 - Økonomisk Orientering - Januar 2016

Sagsnr.: 11/20112

 

Beslutningstema

Økonomisk orientering pr. 31. januar 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Hovedtallene ultimo januar fremgår af tabellen nedenfor.
Budgettet er inklusive budgetrevisionen per 30. november 2015.

Tabel 1. Økonomisk Orientering ultimo januar 2016

Økonomi (forbrug i procent)

Januar 2015

Januar 2016

Drift              

7,6

7,4

Anlæg

4,3

4,6

Likviditet (12 måneders
gennemsnit i mio. kr.) 

 

Likviditet

18,1

40,2

Personale (procent)

 

 

Sygefravær

5,9

3,8

Lønforbrug

8,4

8,2

 

Forbrugsprocenten på driftsbudgettet er ved udgangen af januar 7,4 pct.
Dette er 0,2 procentpoint lavere end på samme tidspunkt i 2015 og 0,9 procentpoint lavere end ved en ligelig fordeling af budgettet(der vil give en forbrugsprocent på 8,3 pct.).

På Anlægsområdet er forbrugsprocenten 4,6 pct. mod 4,3 pct. på samme tidspunkt i 2015. Målt i absolutte tal er der et nettoforbrug på 4,6 mio. kr. mod 3,0 mio. kr. i januar 2015.

Likviditeten er ved udgangen af januar 40,2 mio. kr. svarende til ca. 1.000 kr. per indbygger i kommunen. Ved udgangen af januar 2015 var likviditeten 18,1 mio. kr. Likviditeten er således vokset med 22,1 mio. kr. siden januar 2015 og med 30,1 mio. kr. siden udgangen af maj 2015, hvor likviditeten var lavest.

Figur 1. Udvikling i Kommunens likviditet frem til 8. februar 2016


I tabel 2 vises kommunens bevillingsreserver for perioden 2016-20.

I 2016 er der kun én fælles reserve for drift og anlæg som er placeret under driftsreserven. Der var oprindelig bevillingsreserver for 40 mio. kr. i 2016, de resterende 31,3 mio. kr. er brugt til at dække merforbrug i 2015 Ældre, Handicap og Socialpsykiatri samt til genopretning af økonomien på Nivå Skole Nord i 2016.  


Tabel 2. Status for kommunens bevillingsreserver

Bevillingsreserver

2016

2017

2018

2019

2020

Driftsreserven

8.700

14.500

14.500

14.500

14.500

Anlægsreserven

0

8.130

10.000

10.000

10.000


En vigtig parameter for kommunens økonomi er folketallet.
Folketallet var pr. 1. februar 2016 40.091. Folketallet i Fredensborg Kommune er således øget med 11 siden begyndelsen af 2016 og med 352 siden begyndelsen af 2015.


Tabel 3. Folketal i Fredensborg Kommune

 

Primo 2015

Primo 2016

1. Februar 2016

Folketal

39.739

40.080

40.091

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.38 - Godkendelse af den økonomiske politik og anlægspolitikken for Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 15/40303

 

Beslutningstema

At Økonomiudvalget drøfter og godkender kommunens økonomiske politik og anlægspolitik.

Sagsfremstilling og økonomi

Den økonomiske politik og anlægspolitikken er sammen med udmøntningen heraf i kommunens håndbog for god økonomistyring omdrejningspunkt for økonomistyringen i kommunen.

 

Jf. Fredensborg Kommunes politikkoncept skal en politik tages op til drøftelse og evt. revision minimum en gang i hver byrådsperiode, som udgangspunkt i det 2. år.

 

Administrationen vil på Økonomiudvalgets møde kort fremlægge politikkerne som afsæt for udvalgets drøftelse heraf.

 

Både den økonomiske politik og anlægspolitikken blev sidst godkendt i 2013. Administrationen har ikke ændret grundlæggende i de 2 politikker, men har alene foretaget mindre sproglige justeringer.

 

Af den økonomiske politik fremgår, at kommunen ”kun optager nye lån til finansiering af rentable klima- og energiinvesteringer”. De senere år har hensynet til målsætningen for kassebeholdningen vejet tungere, således at det har været nødvendigt at optage nye lån/reducere nettoafdrag på gælden for at styrke likviditeten.

 

I perioden 2016-2018 indgår lån som et finansieringselement til særlige engangsudgifter ud over energiinvesteringerne (indfrielse af valutaswap og køb af belysning). Administrationen vil på udvalgsmødet lægge op til en drøftelse af, om gældende praksis skal give anledning til en justering af politikken.

 

Den finansielle politik behandles i udvalget i marts måned.

 

 

 

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget drøfter og godkender den økonomiske politik og anlægspolitikken.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Økonomiudvalget drøftede den økonomiske politik, og besluttede at genoptage drøftelsen efter budgetseminaret i april på Økonomiudvalgsmødet i maj.


For så vidt angår anlægspolitikken anbefaler Økonomiudvalget politikken til godkendelse i byrådet.

Nr.39 - Budgetproces 2017-20 program og tidsplan

Sagsnr.: 15/38734

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende programmet til budgetseminariet i april.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet forelægges program til budgetseminariet den 29. april.

Med aprilseminariet tages der hul på de indledende drøftelser for det kommende budget for 2017-20. Ligeledes er intentionen med seminariet, at byrådet med aprilseminariet drøfter eventuelle rammer samt bestillinger for budgetseminariet i august.

 

Program til aprilseminariet

Programmet vil om formiddagen have fokus på kernevelfærd, og der vil være oplæg fra både intern og ekstern oplægsholder. Formiddagen afsluttes med politiske refleksioner over formiddagens oplæg.

 

Efter frokost vil cheføkonom Morten Mandøe fra KL tale om de nationaløkonomiske rammer for kommunerne, herunder konsekvenserne for økonomistyringen i kommunen. Herefter vil økonomichef Henriette Lilleør fremlægge Fredensborg Kommunes nøgletal efterfulgt af oplæg om Fredensborg Kommunes økonomiske situation og handlemuligheder. Eftermiddagen afsluttes med drøftelser i partierne om budgetvurderingens anbefalinger og handlemuligheder.

 

 

Tidsplan for budgetprocessen 2017-20

Den overordnede tidsplan for den kommende budgetproces er vedlagt som bilag. Tidsplanen er delt op i fem overordnede dele, idet der er en forberedelse, godkendelsesfase i forbindelse med aprilseminariet, bearbejdningsfase frem mod augustseminariet og herefter en beslutningsfase samt afslutningsvis en udmøntningsfase.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Styrelsesloven og håndbog for god økonomistyring.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At program for aprilseminaret godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.40 - Nyt frikommuneforsøg 2016-2019

Sagsnr.: 16/1808

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal orienteres om invitation til nyt frikommuneforsøg fremsendt til borgmesteren d. 15. januar 2016, og tage principiel beslutning om, hvorvidt Fredensborg Kommune skal ansøge om at deltage i det nye forsøg.

Sagsfremstilling og økonomi

Nyt frikommuneforsøg 2016-2019

Social- og Indenrigsministeren Karen Ellemann har d. 15. januar 2016 sendt en invitation til alle kommuner, hvor hun opfordrer kommunerne til at ansøge om at blive frikommune i perioden 2016-2019 (se bilag).


Det nye frikommuneforsøg indgår i aftalen mellem regeringen og KL om opfølgningen på aftalen om kommunernes økonomi for 2016.


Formålet med det nye frikommuneforsøg er at få ny viden og praktiske erfaringer, der kan bane vejen for generelle effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i kommunerne.


Frikommunenetværk om fælles temaer

Det nye frikommuneforsøg organiseres i netværk af frikommuner på op til 6 kommuner, der samles om at lave forsøg inden for et fælles tema. Kommunerne i netværket behøver ikke gennemfører de samme forsøg. En kommune kan vælge at deltage i flere netværk.


Denne organisering har til hensigt at understøtte en fokuseret og sammenhængende forsøgsindsats på prioriterede områder. Netværkssamarbejdet har desuden til formål at fremme fælles idéudvikling og videndeling. Frikommunerne i et netværk samarbejder således om nytænkning af indsatsen og udvikling af nye forsøg. Alle kommuner i et netværk gennemfører ikke nødvendigvis de samme forsøg, men deler viden og idéer.


Til inspiration peger regeringen på en række temaer:

-      Mere valgfrihed og selvbestemmelse for borgerne

-      Inddragelse af private leverandører og OPS

-      Mere sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder

-      Mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats

-      Nytænkning af integrationsområdet

-      Bedre styring af det specialiserede socialområde

-      Bedre rammer for kommunerne til at fremme vækst og udvikling i landdistrikter


Kommunerne kan også selv formulere egne temaer. Regeringens temaer er kun til inspiration og har ikke forrang.


Udvælgelse af frikommunenetværk

Regeringen udpeger inden sommerferien 2016 op til syv netværk af frikommuner.


Ved udvælgelsen vil ministeriet lægge vægt på, at kommunenetværkets idéer fremstår perspektivrige, samt at de har et højt ambitionsniveau, herunder at oplæggene til mål og indsatser er ambitiøse. Der lægges også vægt på, at kommunerne har indtænkt en proces for fælles udvikling af forsøg og gensidig læring, samt har fokus på at anvende evt. viden om, hvad der virker. Endelig vil man tilstræbe variation ift. kommunernes størrelse og geografiske placering.


Efter udvælgelse udarbejder frikommunerne ansøgninger om konkrete forsøg. Frikommunerne kan søge om fritagelse fra regler eller om et ændret regelgrundlag. Forsøg må ikke være i strid med grundloven, EU-regler, give frikommunerne økonomiske fordele på bekostning af andre eller bryde afgørende med borgernes retssikkerhed.


Ministeriet lægger op til, at ressortministerierne kan indgå i løbende dialog og være til rådighed i forhold til sparring og videndeling såvel som forslag til konkrete frikommuneforsøg, hvis netværkene ønsker det. Ansøgningen kan også tænkes sammen med styrings- og effektiviseringsprogrammet, som KL har søsat. KL udsender i slutningen af februar et projektkatalog, hvoraf det vil fremgå hvilke af projekterne der kunne være relevante at gennemføre som frikommuneforsøg.

 

Ansøgningsproces

Ansøgningen om frikommunestatus skal ske senest d. 1. maj 2016, mens første ansøgningsrunde til konkrete forsøg er d. 1. november 2016. Lig sidste frikommuneforsøg vil der herefter være to ansøgningsrunder om året.


I ansøgningen skal der udpeges en netværksansvarlig frikommune, som har det overordnede ansvar for netværkets fælles aktiviteter, og som kan fungere som regeringens kontakt til frikommunenetværket. Det er dog også en mulighed at aftale, at flere kommuner deler netværksansvaret, eller at netværksansvaret går på skift efter en konkret plan. Der stilles ingen formkrav til ansøgningen.


Forslag til temaer

Administrationen anser umiddelbart følgende temaer som relevante for Fredensborg Kommune:


-      Bedre styring af det specialiserede socialområde

-      Nytænkning af integrationsområdet/flygtningeindsatsen

-      Teknik-, plan- og miljøområdet


Administrationen er desuden i færd med at afsøge mulige samarbejdskommuner.


Såfremt Økonomiudvalget ønsker at ansøge om at deltage i det nye frikommuneforsøg, vil en egentlig ansøgning blive forelagt udvalget igen d. 18. april 2016.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Elektroniske bilag

Nyt frikommuneforsøg

Indstilling

1.    At udvalget tager orienteringen til efterretning, idet Økonomiudvalget samtidig træffer principbeslutning om, at Fredensborg Kommune skal arbejde for en fortsættelse som frikommune.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Godkender administrationens indstilling med den præcisering, at det undersøges om der også er mulighed for at indlede et frikommuneforsøg med følgende temaer:


·       Bedre sammenhængende indsats på tværs af sygehuse og kommuner på ældreområdet

·       Inddrivelse af restancer

Nr.41 - Orientering om Fundraisingindsatsen 2015

Sagsnr.: 10/8697

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om fundraisingindsatsen i 2015 og fokusområder for 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

I de seneste 5 år har fundraising givet 195 millioner kr.

Fundraising har været et selvstændigt prioriteret indsatsområde i Fredensborg Kommune gennem de seneste 5 år, hvor det i alt er lykkes at hente eksterne midler hjem for omkring 195 millioner kroner.

Midlerne kommer fra mange forskellige puljer og fonde, hvoraf nogen er stærkt konkurrenceudsatte, mens andre er direkte målrettet kommunerne. Fælles for de eksterne bevillinger er dog, at de som hovedregel gives til udviklingsprojekter, der er nytænkende og har et innovativt sigte. Det betyder også, at de eksterne midler meget sjældent går direkte ind og bidrager til driften, men derimod bygger ovenpå de tiltag, som allerede er besluttet.

Et eksempel er projektet Sproggaven, som kommunen har fået 1,5 million til over de næste 3 år. Formålet er at styrke den sproglige udvikling for børn i daginstitutioner, fordi vi ved fra forskningen, at dårligt sprog og lille ordforråd er en udslagsgivende faktor for et barns videre livsforløb. Hvis sproggaven får den effekt vi satser på, vil det i en kommunal kontekst være en rigtig god investering på lang sigt. Sproggaven bygger ovenpå og styrker den sprogindsats, kommunen allerede har samtidig med, at vi i et samarbejde med Videnscenter for Læsning får løftet viden, kompetencer og fokus på området. Kommunen bidrager med 1,5 million i egenfinansiering. Størstedelen af den egenfinansiering kommer fra medarbejdertimer, der skal indgå i projektet, og det er primært sprogkonsulenter og konsulenter i Center for Læring, Fritid og Sundhed. Der indgår selvfølgelig også en del pædagoger i projektet, men de frikøbes af de eksterne midler

I 2015 har fundraising givet 50 millioner kr.

Fundraisingindsatsen har i 2015 været præget af skolereformen, der fra statens side blev understøttet af en række puljer. Flere private fonde som eksempelvis Mærskfonden gik dog også ind i arbejdet med at skabe en bedre folkeskole. I alt har vi fået over 6 millioner til skoleområdet i 2015, hvoraf en stor del er til kompetenceudvikling af lærerne. Typisk har skolerne i den sammenhæng selv skulle afholde vikarudgifter for de lærere, som blev kompetenceudviklet.


Derudover har Skolen i Virkeligheden under Center for Læring, Fritid og Sundhed modtaget en del midler til udbredelse af deres skoleplatform, som lige nu er aktiv i 19 kommuner og dermed den største åben skoleplatform i landet.  


Center for Personale og HR fik i 2015 sat arbejdet med at søge forebyggelsespakker i forebyggelsesfonden i system, hvilket også har genereret rigtig mange projekter og midler til bedre arbejdsmiljø omkring eksempelvis konflikthåndtering, sundt fysisk arbejdsmiljø, stressforebyggelse mv.


Bemærk også at oversigten indeholder et større anlægsprojekt, hvor VIBO har fået midler i Landsbyggefonden til at udvikle udearealerne ved Nivåhøj. Kommunen har samarbejdet med VIBO om at få midlerne hjem og har medfinansieret projektet med 1.15 million kr.


Inklusiv VIBO projektet er resultatet for fundraisingindsatsen i 2015 samlet set på lige under 50 millioner kr.


Fundraising i 2016

Fundraisingindsatsen vil i 2016 udover den generelle indsats have specielt fokus på 2 områder.


Fremtidens Fredensborg

Udviklingsprojekterne defineret i udkastet til strategien Fremtidens Fredensborg Kommune har generelt et stort fundraisingpotentiale. Fundraising skal tænkes ind fra starten og det kræver at der arbejdes langsigtet, innovativt og ambitiøst med de forskellige byudviklingsprojekter. Kommunens fundraiser har allerede været dybt involveret i arbejdet med strategien, hvilket forstærkes yderligere i 2016.


Mere fokus på foreninger, frivillige og organisationer

Samarbejdet på tværs mellem kommune, foreninger, organisationer og frivillige er steget markant de seneste år, som en del af kommunens strategi. I den forbindelse oplever administrationen en øget efterspørgsel efter blandt andet fundraisingkompetencer. Center for Politik og Organisation har pr. 1. januar 2016 købt adgang til fondsdatabasen fonde.dk for alle i Fredensborg Kommune. I sammenhæng med det afholdes en workshop den 7. marts for foreninger, organisationer og frivillige. Intentionen er at de mange aktive foreninger og frivillige i Fredensborg Kommune bliver dygtigere til at fundraise til de mange spændene projekter og ideer de selv har til gavn for alle.

Bevilling

Ingen konsekvenser

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.42 - Sociale medier

Sagsnr.: 15/27884

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om den personalepolitiske vejledning ”Når vi færdes på de sociale medier”

Sagsfremstilling og økonomi

På få år har Facebook og andre sociale medier, såsom Twitter, Instagram, Google+, Linkedin, ændret vores kommunikationsveje. Brugen af de sociale medier har vendt op og ned på vores kommunikationsstrømme og vores opfattelse af kommunikation og dens virkning og rækkevidde.  For kommunen åbner de sociale medier for helt nye muligheder for at være i dialog og kontakt med borgerne. 


Fredensborg Kommune ønsker at være en professionelt kommunikerende organisation, som benytter mulighederne for interaktiv dialog med borgere og brugere. Denne form for dialog er fx mulig via Facebook og andre sociale medier.


I takt med, at de sociale medier er blevet et arbejdsredskab, og et sted vi færdes dagligt, giver det anledning til, at vi på vores arbejdsplads får talt om måden, vi er til stede på de sociale medier.  Der er derfor udarbejdet en personalepolitisk vejledning, hvor ansatte  kan læse om kommunens rammer for, hvordan de nye kommunikationskanaler benyttes som arbejdsredskab, til gavn for vores borgere.


Den personalepolitiske vejledning ”Når vi færdes på de sociale medier” har været drøftet i MED-organisationen og det opfordres til at der fortsat er opmærksomhed på brugen af sociale medier og rammerne derfor.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orientering tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.43 - Verserende retssager

Sagsnr.: 10/53233

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om de retssager kommunen er involveret i.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget har anmodet om, at udvalget løbende får en orientering om de retssager kommunen er involveret i.


Kommunen er i øjeblikket involveret i følgende 5 retssager:


  • Anlæg af cykelsti langs Humlebækvej. Grundejer har anlagt sag mod kommunen for at få underkendt ekspropriationen til anlæg af cykelstien. Sagen er anket til Østre Landsret.
  • Anlæg af cykelsti langs Lågegyde. Grundejer har anlagt sag mod kommunen med påstand om hel eller delvis underkendelse af ekspropriationen.
  • Sag om tilbagebetaling af sygedagpenge. Kommunens afgørelse om tilbagebetaling er stadfæstet af Ankestyrelsen. Borgeren har stævnet kommunen. På retsmødet i Retten i Helsingør gav dommeren en mundtlig tilkendegivelse på sagen, hvorefter en dom ville få det resultat, at borgeren ikke skal tilbagebetale sygedagpengene. Der vil snarest foreligge en skriftlig tilkendegivelse fra Retten i Helsingør.
  • Konkursboet efter leverandør har stævnet kommunen for manglende betaling for udført arbejde. Kommunen anser arbejdet for yderst mangelfuldt og har tilbageholdt betaling jf. kontrakten.
  • Sag om terrænregulering. Kommunens påbud om ændring af terrænregulering m.m. er indbragt for domstolen af borgeren med påstand om ugyldighed.

Sagerne er mere uddybende beskrevet i vedlagte lukkede bilag.

Retsgrundlag

Styrelsesloven.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

Nr.44 - Revision af politik for Kommunale Ejendomme

Sagsnr.: 15/33826

 

Beslutningstema

Godkendelse af revideret udgave af politik for Kommunale Ejendomme

Sagsfremstilling og økonomi

Indledning

Jf. Fredensborg Kommunes politikkoncept skal en politik tages op til drøftelse og evt. revidering minimum en gang i hver Byråds periode. Drøftelserne af de enkelte politikker tager udgangspunkt i de enkelte fagudvalg, og reviderede politikker godkendes endeligt i Byrådet.

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede den 1. december 2015 at revidere Politik for Kommunale Ejendomme.

Da politikken er ramme sættende for budgettet, revideres politikken forud for at budget processen igang­sættes, senest i februar. Den reviderede politik skal derfor vedtages af Byrådet den 29. februar.

 

Politik for de Kommunale Ejendomme

Politikken er et overskueligt og lettilgængeligt dokument, der viser Byrådets overordnede politik for området. En politik er således en tilkendegivelse over for borgerne om, hvad de kan forvente inden for de kommunale ejendomme.

 

Dermed foretages med politikken også en politisk prioritering som administrationen efterfølgende skal bruge som rettesnor.

Politikken for de kommunale ejendomme omhandler politiske standpunkter indenfor bygninger (vedligeholdelse, indeklima, ombygninger, udearealer m.v.) og energi.

 

I forhold til Politik for Kommunale Ejendomme af 2012 er der kun foretaget mindre rettelser.

Der er en enkle rettelse i de politiske standpunkter i forhold til LAR – (Lokal afledning af regnvand). I den tidligere udgave af politikken stod: ”Der skal være lokale afledning af regnvand (LAR) på alle kommunens ejendomme i 2020.”

Dette er ændret til: ”I forbindelse med ny anlæg og renovering etableres så vidt muligt lokal afledning af regnvand (LAR). Der er i den forbindelse særligt fokus på de bygninger som ligger i risikozonerne med udgangspunkt i klimatilpasningsplanen.”

 

Derudover er de politiske stand­punkter uændret og foreslås videreført i den reviderede politik.

 

Sammenhæng på tværs af politikker

Den reviderede Politik for Kommunale Ejendomme spiller sammen med de andre politikker på Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets område.

 

Klima- og Energipolitikken fokuserer ligesom Politik for Kommunale Ejendomme på energibesparelser i kommunens bygninger og sætter retningen for håndtering af øgede regnmængder, mens Natur- og Miljøpolitikken omhandler miljøhensyn i forbindelse med klimatilpasningen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At revideret Politik for Kommunale Ejendomme godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-02-2016


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Anbefaler Plan,- Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.45 - Revision af Natur- og Miljøpolitik

Sagsnr.: 16/652

 

Beslutningstema

Godkendelse af revideret udgave af Natur- og Miljøpolitik.

Sagsfremstilling og økonomi

I en politik fastsættes overordnede politiske standpunkter på de konkrete politikområder. Jf. Fredensborg Kommunes politikkoncept skal en politik tages op til drøftelse og evt. revidering minimum en gang i hver Byråds periode. Drøftelserne af de enkelte politikker tager udgangspunkt i de enkelte fagudvalg, og reviderede politikker godkendes endeligt i Byrådet.

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede den 1. december 2015 at revidere Natur- og Miljøpolitikken samt tidsplan for revisionen. Da politikken er ramme­sæt­tende for budgettet, revideres politikken forud for at budget­processen igang­sættes, senest i februar. Den reviderede politik skal derfor vedtages af Byrådet den 29. februar.

 

Ændringer i forslag til den nye Natur- og Miljøpolitik

Den nye politik bygger videre på den tidligere politiks overordnede vision om at være en attraktiv grøn bosætningskommune med et rent miljø, en mangfoldig natur og gode muligheder for friluftsliv. Desuden støtter det nye forslag op om de seneste års fokus på erhvervsfremme, affaldshåndtering og tværkommunale samarbejder.

 

De 4 overordnede politiske standpunkter fra den nuværende politik om hhv. rene vandområder, rig natur, varierede naturoplevelser og rent miljø er videreført og præciseret, og der er tilføjet et nyt politisk standpunkt om bæredygtig affaldshåndtering, jf. Affaldsplan 2014-2020.

 

Under hvert politisk standpunkt er der anført er nogle særlige fokusområder for de kommende år, der understøtter standpunktet. Specifikke handlinger indgår ikke under de politiske standpunkter, men tænkes konkretiseret efterfølgende i handleplaner med budget. Dette er gjort for at forenkle og løfte politikken op på et overordnet politisk niveau.

 

De 5 overordnede politiske standpunkter i forslag til den nye Natur- og Miljøpolitik

De 5 overordnede politiske standpunkter, som vil være omdrejningspunktet for kommunens natur- og miljøindsats de kommende år, er således:

 

Vi arbejder for rene vandområder og beskytter vores grundvand

Der tages fortsat udgangspunkt i at forbedre og beskytte miljøet i hele vandkredsløbet, dvs. i vandløb, søer, hav/badevand og grundvand i overensstemmelse med statens vandplaner og kommunens Naturstrategi 2013. Til understøttelse af dette, er der i de kommende år særligt fokus på at undgå urenset spildevand og miljøfremmede stoffer til vandsystemerne, fx ved overløb fra renseanlæg og ved indgåelse af tværkommunale samarbejder. Desuden er der fortsat særlig opmærksomhed på beskyttelse af grundvandsressourcen fra ubrugte boringer og forurenet jord. Som noget nyt er der kommet fokus på kommunens og Nordsjællands Park og Vejs brug af materialer til drift og anlæg, som kan afgive miljøfremmede stoffer til vandsystemerne og grundvand, fx ved lokal håndtering af regnvand.

 

Vi vil sikre et rigt plante- og dyreliv

Ligesom i den nuværende politik tages der udgangspunkt i fortsat at sikre en mangfoldig natur og et rigt plante- og dyreliv ved at bevare, beskytte, genoprette og etablere natur i overensstemmelse med kommunens Naturstrategi 2013. Ud over den fortsatte pleje af artsrige naturområder samt indsatsen mod bjørneklo, er der i de kommende år særlig fokus på naturvenlig drift af kommunalt ejet jord samt understøttelse af private initiativer til naturfremme i områder med størst potentiale for udvikling af god natur. Endvidere foreslås der fokus på særlige arter i udvalgte områder, der gør det nemmere at formidle natur samt at målrette kommunens drift og private naturforbedringer i området.

 

Vi vil sikre adgang til varierede naturoplevelser

Med udgangspunkt i bymøderne i 2015 og kommunens forslag til planstrategi Fremtidens Fredensborg, arbejdes der fortsat med at give borgerne gode og varierede muligheder for at opleve naturen ved at bevare og forbedre adgangen. For at understøtte dette, er der i den nye udgave af politikken særligt fokus på synliggørelse af eksisterende rekreative værdier samt udvikling af bynære rekreative naturområder, fx Usserød Å og Lergravssøerne i Nivå.

 

Vi vil sikre et rent miljø.

I den nye politik er der fortsat fokus på at bevare de basale grundvilkår på miljøområdet, som ren luft, vand og jord samt nedbringelse af støj. Indsatsen løftes fortsat ved landbrugs- og virksomhedstilsyn, håndtering af forurenet jord og forebyggelse af jordforurening ved skærpet kontrol af olietanke. I den nye politik er der et særligt fokus på dialogen om miljøbeskyttelse med erhvervet gennem Erhvervsservice.

 

Vi vil sikre miljørigtig og bæredygtig affaldsbehandling

I det nye politiske standpunkt om affald tages der udgangspunkt i mål og indsatser i den tværkommunale Affaldsplan 2014-2020 om øget genanvendelse og bæredygtig behandling af forskellige affaldsfraktioner fra private, virksomheder og kommunens institutioner. Der peges på en øget sortering af glas, papir, pap, plastik og metaller med henblik på reel genanvendelse og et særligt fokus på elektronikaffald, bygge- og anlægsaffald samt henkastet affald. Desuden er der fokus på energiproduktion fra restaffald.

 

Orientering af Grønt Råd

Grønt råd er kort orienteret om processen på deres møde i december. På mødet opfordrede administrationen medlemmerne til at sende deres input efterfølgende, hvis de havde særlige ønsker til fokuspunkter.

 

Der indkom en enkelt kommentar fra Nordsjællands Landboforening, som er vedlagt som bilag.

 

I kommentaren er der ønske om, at der under det politiske standpunkt ”rent vandmiljø” skal tænkes klimasikring af vandløbene, så de kan rumme fremtidens øgede regnmængder. Desuden ønskes der etableret forsinkelsesbassiner for at minimere overløb med spildevand fra renseanlæg. Under ”mangfoldig natur” ønskes fortsat bekæmpelse af bjørneklo samt bekæmpelse af andre invasive planter og dyr.

 

Håndtering af fremtidens øgede regnmængder hører til i Klima- og Energipolitikken, hvor der netop arbejdes med at opnå større kapacitet for regnvand i vandsystemerne, uden at det påvirker vandløbsnaturen negativt. De andre ønsker fra Nordsjællands Landboforening er i fin overensstemmelse med Natur- og Miljøpolitikkens standpunkter, men kan først vurderes, når der udarbejdes mere konkrete handleplaner med budget.

 

Øvrige samarbejdspartnere og borgere

Nordsjællands Park og Vej og Fredensborg Forsyning er orienteret om forslag til politikken. Ved udmøntning af politikken kan der være en bredere dialog med borgere og interesseorganisationer om mål og aktiviteter.

 

Sammenhæng på tværs af politikker

Natur- og miljøpolitikken spiller sammen med kommunens Agenda 21-strategi, der er en integreret del af Strategi for Fremtidens Fredensborg Kommune.

 

Den reviderede Natur- og Miljøpolitik er tæt koblet til Klima- og Energipolitikken, idet energiproduktion ved forbrænding af affald indebærer fortrængning af fossile brændstoffer. Desuden indebærer klimatilpasning og Lokal Afledning af Regnvand (LAR) tilførsel af vand til naturen. Derfor er der også en sammenhæng med Politik for Kommunale Ejendomme, idet en beskyttelse af grundvand, natur og vandområder for miljøfremmede stoffer ved LAR indebærer valg af miljøvenlige bygningskomponenter og driftsformer.

 

Endvidere er der sammenhæng med sundhedspolitikken, idet naturen indbyder til et mere aktivt og afstressende fritidsliv.

 

Et rent miljø og gode oplevelsesmuligheder styrker også kommunens turisme og erhverv.

 

Affaldsplan 2014-2020 og Naturstrategi 2013-2021 sætter desuden rammerne for det konkrete arbejde på politikområdet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1.    At revideret Natur- og Miljøpolitikken godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-02-2016


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Anbefaler Plan,- Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.46 - Revision af Klima- og Energipolitik

Sagsnr.: 16/260

 

Beslutningstema

Godkendelse af revideret udgave af Klima- og Energipolitik.

Sagsfremstilling og økonomi

I en politik fastsættes overordnede politiske standpunkter på de konkrete politikområder. Jf. Fredensborg Kommunes politikkoncept skal en politik tages op til drøftelse og evt. revidering minimum en gang i hver Byråds periode. Drøftelserne af de enkelte politikker tager udgangspunkt i de enkelte fagudvalg, og reviderede politikker godkendes endeligt i Byrådet.

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede den 1. december 2015 at revidere Klima- og Energipolitikken, samt tidsplan for revisionen. Da politikken er ramme sættende for budgettet, revideres politikken forud for at budget processen igang­sættes, senest i februar. Den reviderede politik skal derfor vedtages af Byrådet den 29. februar.

 

Indhold i revideret Klima- og Energipolitik

Udkast til Klima- og Energipolitik (se Bilag 1) tager udgangspunkt i Klima- og Energipolitikken fra 2011, som er en forkortet udgave af ”Klima- og Energi i nyt perspektiv – politik og strategi 2020” fra 2011.

 

Revision af politikken giver anledning til at præcisere og formidle ambi­tio­nerne og de rammer, der løbende skal udmøntes. På grundlag af erfa­rin­gerne fra de seneste års klimaindsats, kan målet og vejen derhen gennem­tænkes og opstilles klarere. Revision af Klima- og Energipolitikken er en god anledning til at overveje standpunkter i politikken, samt sætte rammen for nye indsatser.

 

En betydende ramme for den reviderede politik er den fælles energivision for hovedstadsregionen, som byrådet godkendte den 5. oktober 2015. Den lyder:

 

”Hovedstadsregionen skal være en førende region inden for grøn omstilling og vækst. I 2035 skal hovedstadsregionens el- og varmeforsyning være fossilfri og transportsektoren skal være fossilfri i 2050.”

 

De overordnede politiske stand­punkter, som stod i Klima- og Energipolitikken fra 2011 passer godt i denne regionale ramme og vision. Endvidere sætter politikken fortsat retning for arbejdet med klimatilpasning, som beskrevet i klimatilpasningsplanen for 2014-17, samt den forventede opdatering af denne primo 2018. Endelig vil opfølgning på politikken skulle koordineres med og indarbejdes i den kommende kommuneplan 2017.

 

De politiske stand­punkter foreslås videreført i den reviderede politik i en præciseret form, som fastholder den overordnede retning som ambitiøs klimakommune:

 

Vi reducerer kommunens CO2-udledning – både som geografisk område og som virksomhed:

 

  • CO2-udledning reduceres med 25 pct. i kommunens område i 2020 ifht. 2009.
  • I kommunens egne bygninger og transport reduceres CO2-udslip med 2 pct. årligt frem til 2025 ifht. 2008.

 

Vi håndterer klimaforandringerne ved at forebygge skadevoldende oversvømmelser og håndterer regnvand lokalt, så det gør byerne mere spændende og skaber landskabelig variation.

 

 

Fokus i den reviderede politik stemmer overenes med de fem områder, som Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i juni 2014 besluttede at give et fornyet fokus, for at nå målsæt­ningerne og fortsætte udviklingen af klimaindsatsen:  

  • Klimakommune: energiforbrug i kommunens bygninger, indkøb og kommunens kørsel, fx i elbiler
  • Klimabevidste børn og indsats på skoleområdet
  • Energicenter som skal inspirere borgere og virksomheder til at spare energi, energirenovere, køre grønt og klimatilpasse
  • Klimatilpasning
  • Cyklisme (senere indarbejdet i cykelpolitikken).

Ambitionerne i politikken kan også understøttes ved at indgå aftalen ”Compact of Mayors”. Det er et initiativ under FN, hvor byer og kommuner verden over forpligter sig til at kortlægge og rapportere deres udledning af drivhusgasser og til at udarbejde en klimaplan med mål for at reducere udledningen af drivhusgasser. Realdania har engageret sig i initiativet og i opdatering af Energistyrelsens målesystem, som giver et godt redskab til at følge, hvorvidt målene nås. Tilslutning til aftalen ”Compact of Mayors” vil blive fremlagt til politisk behandling.

 

Sammenhæng på tværs af politikker

Den reviderede Klima- og Energipolitik spiller sammen med de 3 andre politikker på Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets område.

 

Natur- og Miljøpolitikken omhandler miljøhensyn i forbindelse med klimatilpasningen, mens Klima- og Energipolitikken sætter retningen for håndtering af øgede regnmængder og havvandstigninger.

 

Politik for Kommunale Ejendomme fokuserer ligesom Klima- og Energipolitikken blandt andet også på energibesparelser og lokal afledning af regnvand i kommunens bygninger.

 

Cykelpolitikken udmønter cykelindsatsen, som er med til at opfylde klimamålsætningerne.

 

Procesfor revision af Klima- og Energipolitik

Vedhæftede udkast til revideret Klima- og Energipolitik er udarbejdet blandt andet på grundlag af dialog med Grønt Råd og Klimaforum om deres input til en opdatering (se bilag 2).

 

Når den reviderede politik er vedtaget af Byrådet, kan der være en bredere dialog med relevante parter og interesserede borgere om udmøntning i konkrete operationelle mål og aktiviteter.

 

I foråret 2016 forelægges udvalget en status på klimatilpasningsplan, Energicenter mv.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At revideret Klima- og Energipolitik godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-02-2016


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Anbefaler Plan,- Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.


Helle Abild Hansen (I) tog forbehold.

Nr.47 - Lindelyvej 14 - Planmæssige rammer for udbud og salg

Sagsnr.: 15/17517

 

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til justering af de planmæssige rammer for udbud og salg af kommunalt areal på Lindelyvej 14 til boligformål.

Sagsfremstilling og økonomi

Tidligere vedtaget plangrundlag

Økonomiudvalget godkendte d. 24. august 2015 Plan- Miljø- og Klimaudvalgets indstilling til planmæssige rammer for udbud og salg af ejendommen matr. nr. 2e, Endrup By, Asminderød, beliggende Lindelyvej 14 i Fredensborg.


Udvalget besluttede:

  1. At det opstillede planmæssige grundlag jf. bilag 2 ligger til grund for udbud af ejendommen ”Lindelyvej 14”, herunder:
  2. At områdets anvendelse fastlægges til tæt-lav boligområde
  3. At den maksimale bebyggelsesprocent for området under ét er 40.
  4. At den maksimale bygningshøjde er 2 etager.
  5. At bebyggelsen skal bestå af 8-12 familieegnede boliger med varierende boligstørrelser.
  6. At det maksimale bebyggede areal for boligernes samlede bebyggede areal på grunden fastsættes til 1.000 m2
  7. At bebyggelsen skal opføres som lavenergibebyggelse i henhold til enhver tid gældende bygningsreglement. Aktuelt i lavenergiklasse 2015 (BR10).
  8. At de indkomne bud bedømmes ud fra de fastsatte bedømmelseskriterier jf. bilag 3.

Forslag til justering afplangrundlag

På baggrund af en nærmere vurdering af mulighederne på ejendommen og herunder dialog med ejendomsmægler om markedet for forskellige boligtyper, foreslås de planmæssige rammer justeret.


Formålet med justeringerne er at sikre bedre overensstemmelse mellem det bebyggede areal, antal boliger og afsætningsmulighederne på boligmarkedet. Justeringerne i forhold til det tidligere besluttede er nedenfor markeret med understregning:


  1. At det opstillede planmæssige grundlag jf. bilag 1 og 2 ligger til grund for udbud af ejendommen ”Lindelyvej 14”, herunder:
  2. At områdets anvendelse fastlægges til tæt-lav boligområde
  3. At den maksimale bebyggelsesprocent for området under ét er 40.
  4. At den maksimale bygningshøjde er 2 etager med udnyttet tagetage.
  5. At bebyggelsen skal bestå af 10-20 familieegnede boliger med varierende boligstørrelser.
  6. At det maksimale bebyggede areal for boligernes samlede bebyggede areal på grunden fastsættes til 1.300 m2
  7. At bebyggelsen skal opføres som lavenergibebyggelse i henhold til enhver tid gældende bygningsreglement. Aktuelt i lavenergiklasse 2015 (BR10).
  8. At de indkomne bud bedømmes ud fra de fastsatte bedømmelseskriterier jf. bilag 3.

Uddybning vedr. pkt. 8 - bedømmelseskriterier

På begrund af dialog med ejendomsmægler, forslår administrationen at ordlyden af bedømmelseskriterierne ændres fra:


  • Bæredygtighed, mangfoldighed, arkitektonisk kvalitet og social kontakt.

til:


  • Bæredygtighed, mangfoldighed, arkitektonisk kvalitet samt fællesskaber og byliv.

De foreslåede ændringer er indarbejdet i sagens bilag 1, 2 og 3.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende stade.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At ejendommen Lindelyvej 14 udbydes til salg i offentligt udbud.
  2. At det opstillede planmæssige grundlag jf. bilag 1 og 2 ligger til grund for udbud af ejendommen ”Lindelyvej 14”, herunder:
  3. At områdets anvendelse fastlægges til tæt-lav boligområde
  4. At den maksimale bebyggelsesprocent for området under ét er 40.
  5. At den maksimale bygningshøjde er 2 etager med udnyttet tagetage.
  6. At bebyggelsen skal bestå af 10-20 familieegnede boliger med varierende boligstørrelser.
  7. At det maksimale bebyggede areal for boligernes samlede bebyggede areal på grunden fastsættes til 1300 m2
  8. At bebyggelsen skal opføres som lavenergibebyggelse i henhold til enhver tid gældende bygningsreglement. Aktuelt i lavenergiklasse 2015 (BR10).
  9. At de indkomne bud bedømmes ud fra de fastsatte bedømmelseskriterier jf. bilag 3.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-02-2016


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Henvendelse fra Region Hovedstaden indgik i sagens behandling.


Udvalget drøftede om Thomas Bak (V) var inhabil, og besluttede, at Thomas Bak ikke er inhabil.


Sagen blev udsat, idet administrationen anmodes om at tage kontakt til Bredegård.

Nr.48 - Evaluering af loppemarked ved Humlebæk station

Sagsnr.: 14/18924

 

Beslutningstema

Evaluering af sæson 2015 samt beslutning om sæson 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede den 7. oktober 2014 at udlåne parkanlægget foran Humlebæk Station til et ugentligt loppemarked (lørdag fra 9 til 14) på følgende vilkår:

  • At der ikke må køres med biler på grusstierne på anlægget.
  • At petanquebaneområdet skal holdes fri fra boder.
  • At græsarealer, stier mv. skal retableres, hvis loppemarkedet påfører skader herpå.
  • At loppemarkedsinitiativet evalueres efter de første ca. 3 måneder, og derefter årligt.

Økonomiudvalget vedtog 23. marts 2015, at lejen i Humlebæk fastsættes til 1.000 kr. pr. måned fra 2016, svarende til lejen for areal til loppemarked i Nivå.


Evaluering

Evaluering af loppemarkedet i Humlebæk fandt sted den 11. august 2015 med deltagelse af initiativtagerne, formand for Humlebæk Erhvervsforening, en butiksdrivende i området, samt repræsentanter for administrationen.


Evalueringsmødet drejede sig især om parkeringsforholdene i området. Tidsbegrænsningen på parkeringspladserne langs parkanlægget overholdes ikke, og de handlende er ikke opmærksomme på parkeringsmulighederne ved stationen og ved Humlebæk Centeret. Det blev konkluderet, at hvis loppemarkedet fortsætter i 2016, bør der etableres en bedre skiltning, der informerer om p-mulighederne ved stationen og ved Humlebæk Centret.


Der blev på evalueringsmødet rejst forslag om at rykke loppemarkedsdagen til søndage, hvor der er mere stille i Humlebæk. Initiativtagerne er dog ikke interesserede i søndage, da der allerede er en del veletablerede søndags-loppemarkeder i området (bla. Kokkedal og Hørsholm)


Initiativtagerne bag loppemarkedet oplyste i forbindelse med evalueringsmødet, at vejret ikke var gunstigt loppevejr i 2015, og at der kun var tre rigtig gode dage. Nogle lørdage var der kun 3-4 stadepladsholdere, hvilket ikke kan få et loppemarked til at løbe rundt.


Ny ansøgning

Initiativtagerne til loppemarkedet i Humlebæk har på baggrund af deres erfaringer i 2015 fremsendt ønske om at fortsætte i 2016 men med en reduceret aktivitet. De vil således gerne afholde loppemarked den 1. lørdag i maj, juni, juli, august, september og oktober måned fra kl. 9 til 15.


Med hensyn til leje af parkanlægget ønsker initiativtagerne at kunne leje arealet vederlagsfrit, alternativt ca. 500 kr. for hele sæsonen.


Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at en koncentration af loppemarkedsaktiviteten en enkelt gang om måneden vil være hensigtsmæssigt for loppemarkedet såvel som for de butiksdrivende i området. Dog vil et loppemarked den første lørdag i månederne muligvis kunne indebære konflikt med de butiksdrivende omkring parkering - uanset at der etableres henvisningsskilte som aftalt ved evalueringsmødet. De butiksdrivende oplever den første lørdag i måneden som de vigtigste handelsdage.


Lejeafgiften bør efter administrationens vurdering reduceres svarende til reduktionen af aktiviteten. Økonomiudvalget fastsatte i 2015 lejen til 1.000 kr. om måneden, hvilket i store træk svarer til 250 kr. pr loppemarkedsdag. Med planer om seks loppemarkedsdage i 2016 vil lejeafgiften for hele sæsonen udgøre 1.500 kr.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget hvad angår anvendelsen.

Økonomiudvalget hvad angår lejen.

Indstilling

Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets kompetence:


  1. At parkanlægget mellem Humlebæk Strandvej og Station i sæson 2016 udlånes til loppemarked første lørdag i hver måned.

 

  1. At vilkårene for udlånet er de samme som for sæson 2015, dog således at evaluering kun foretages en enkelt gang.

 

Økonomiudvalgets kompetence:

 

  1. At afgift for udlånet fastsættes til 250 kr. pr. lørdag, svarende til 1.500 kr for hele den planlagte sæson.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-02-2016


Administrationens indstilling pkt. 1 og 2 vedtaget, idet udvalget gør opmærksom på, at stadeholdere ikke må parkere langs parken med henvisning til parkeringsreglerne sydøst for Humlebæk Station.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Godkender Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling.


Økonomiudvalget præciserede, at stadeholderne og kunderne ikke må parkere langs parken. Der henvises med skiltning til parkeringsarealerne sydøst for stationen.

Nr.49 - Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Sagsnr.: 16/179

 

Beslutningstema

Godkendelse af forslag til ”Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Fredensborg Kommune 2016-2021” med henblik på udsendelse i offentlig høring og afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en særskilt miljørapport.

Sagsfremstilling og økonomi

For at sikre rent drikkevand til alle er det nødvendigt at sikre, at grundvandet ikke forurenes.

 

Indsatsplanen handler om beskyttelse af grundvandet i to indsatsområder med hensyn til nitrat, som er udpeget i forbindelse med statens kortlægning af grundvandsforholdene i Fredensborg Kommune.

 

Indsatsområder, er de områder, hvor der er sammenfald mellem de sårbare grundvandsområder med mindre end 5-10 meter beskyttende lerlag, og områder med landbrugsdrift og private haver.

 

Indsatsområderne ligger ved henholdsvis Danstrup og Asminderød og indeholder dele af indvindings- og grundvandsdannende oplande til 3 vandforsyninger:

•        Fredensborg Forsyning

•        Nordvand

•        Langstrup Vandværk

 

Indsatsplanen er et vigtigt redskab til beskyttelse af grundvandskvaliteten til den fremtidige drikkevandsforsyning i kommunen, og supplerer de generelle indsatser til beskyttelse af grundvandet, som der tages hånd om gennem lovgivning og retningslinjer i statslige planer.

 

I indsatsplanen beskriver kommunen de indsatser, som er nødvendige og angiver, hvem der er ansvarlig for gennemførelsen.

 

I indsatsplanen har kommunen mulighed for at stille bindende krav til, at brugen af kvælstof skal enten holdes på det nuværende niveau eller reduceres i de udpegede indsatsområder, hvor der er særlig risiko for, at stofferne kan sive ned til grundvandet. Det betyder, at Fredensborg Kommune kan påbyde, at der sker visse restriktioner i arealanvendelsen, så brugen af kvælstof kan reduceres eller helt ophøre, afhængig af, hvad der er nødvendigt for at sikre grundvandet.

 

Generelt er der acceptable nitratværdier i grundvandet i kortlægningsområdet. Administrationen vurderer derfor, at der ikke er baggrund for at gennemføre erstatningskrævende indsatser, hvorfor der i forslaget til indsatsplan er fokuseret på forebyggende indsatser gennem information, dialog og kommuneplanlægning.

 

Dialog med Grundvandsråd

I forbindelse med udarbejdelse af forslaget til indsatsplan er der nedsat et koordinationsforum af interessenter (Grundvandsrådet), som løbende har været hørt og inddraget i processen. Grundvandsrådet er sammensat af repræsentanter fra Fredensborg Forsyning (repræsenterende vandforsyninger i kommunen), Nordvand A/S (repræsenterende vandforsyningsinteresser udenfor kommunen), Langstrup Vandværk, Gunderød Vandværk, Danmarks Naturfredningsforening (repræsenterende berørte naturinteresser), Nordsjællands Landboforening samt Fredensborg Kommune

Miljøscreening

Administrationen har gennemført en miljøscreening (SMV - Strategisk MiljøVurdering) af, hvilke miljøpåvirkninger forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse vil være forbundet med. Screeningen viser, at planen kun har ubetydelige eller tilsigtede positive påvirkninger på miljøet. Der er derfor ikke grundlag for at udarbejde en særskilt miljørapport.

 

Økonomi

Udgifterne for kommunerne til indsatsplanlægning, opretholdelse af Grundvandsrådet samt datahåndtering vil kunne afholdes indenfor de midler, som årligt tildeles kommunerne fra vandforsyningernes bidrag til drikkevandsbeskyttelse, jf. Lov om afgift af ledningsført vand fra 2013.

SKAT opkræver bidraget ud fra vandforsyningernes vandforbrug. Drikkevandsbidraget for 2012-2017 udgør 67 øre pr. m³ vand.

 

Den videre proces

Forslag til indsatsplan vil efter Byrådets godkendelse blive sendt i 12 ugers offentlig høring fra den 3. marts 2016 til 26. maj 2016. Samtidig offentliggøres afgørelsen om, at der ikke skal laves en særskilt miljørapport med 4 ugers klagefrist.

 

Efter høringen fremlægges Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Fredensborg Kommune 2016-2021 for Byrådet til endelig godkendelse med henblik på offentliggørelse.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til vandforsyningslovens § 13a og er udarbejdet med input fra Grundvandsrådet, som består af relevante myndigheder, vandværker og interesseorganisationer.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Der vil i høringsperioden blive afholdt møde med lodsejere i indsatsområderne, hvor indsatsplanen præsenteres.

Elektroniske bilag

http://jupiter.geus.dk/Rapportdb/Grundvandsrapport.seam?grundvandsrapportRapportid=91131

Indstilling

  1. At forslag til ”Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Fredensborg Kommune 2016-2021” godkendes og sendes i offentlig høring med afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-02-2016


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Anbefaler Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.50 - Godkendelse af takster i 2016, I/S Langstrup Vandværk

Sagsnr.: 15/20321

 

Beslutningstema

Godkendelse af I/S Langstrup Vandværks takster for 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

I/S Langstrup Vandværk er det ene af to mindre private vandværker, som sammen med Fredensborg Forsyning forsyner kommunen med drikkevand.

 

Vandværket har sendt forslag til takstblade pr. 1. januar 2016 til Byrådets godkendelse.

 

Det fremgår af takstbladet, at samtlige takster og gebyrer er uændrede i forhold til 2015 bortset fra tilslutningsafgiften, der pris-og lønreguleres. Takstbladet er vedlagt som bilag.

 

De årlige omkostninger til vand for en ”normal hustand” for 2015 og 2016 for de tre vandværker er til orientering vist nedenfor ved et årligt forbrug på 120 m3 ekskl. moms og afgifter:

 

Udgift til vand ved 120 m3/år

2015

kr. i alt

2016

kr. i alt

Fredensborg Forsyning A/S

1.164

1.044

I/S Langstrup Vandværk

1.560

1.560

I/S Gunderød Vandværk

1.370

1.370

 

Sammen med takstbladet for 2016 har vandværket fremsendt årsrapport 2014/2015 for perioden 1. april 2014 – 31. marts 2015 samt budget for 1. april 2015 – 31. marts 2016 til Byrådets orientering.

 

Det fremgår af årsrapporten, at der ikke har været væsentlige vedligeholdelsesarbejder vedrørende værket, forsyningsnettet og grunden. I budgettet indgår der ligeledes ikke større udskiftnings- eller forbedringsarbejder.

 

De fastsatte takster skal iflg. vandforsyningsloven godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vandværket er beliggende, efter indstilling fra anlæggets ejer.

 

Administrationen vurderer, at I/S Langstrup Vandværk med sine takster lever op til kravet om, at taksterne skal afspejle de faktiske udgifter forbundet med administration og drift af vandværket, således at der ikke oparbejdes et systematisk overskud (”hvile i sig selv princippet”).

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

§ 53 i lovbekendtgørelse nr. 1584 af 10/12 2015 om vandforsyning mv. (vandforsyningsloven)

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At I/S Langstrup Vandværk takster for 2016 for vandforsyning godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-02-2016


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Anbefaler Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.51 - Godkendelse af takster i 2016, I/S Gunderød Vandværk

Sagsnr.: 15/35976

 

Beslutningstema


Anbefaler administrationens indstilling.

Sagsfremstilling og økonomi

I/S Gunderød Vandværk er det ene af to mindre private vandværker, som sammen med Fredensborg Forsyning forsyner kommunen med drikkevand.

 

Vandværket har sendt forslag til takstblade pr. 1. januar 2016 til Byrådets godkendelse.

 

Det fremgår af takstbladene, at samtlige takster og gebyrer er uændrede i forhold til 2015 bortset fra tilslutningsafgiften, der pris-og lønreguleres. Takstbladene er vedlagt som bilag.

 

De årlige omkostninger til vand for en ”normal hustand” for 2015 og 2016 for de tre vandværker er til orientering vist nedenfor ved et årligt forbrug på 120 m3 ekskl. moms og afgifter:

 

Vand

ved 120 m3/år

2015

kr. i alt

2016

kr. i alt

Fredensborg Forsyning A/S

1.164

1.044

I/S Langstrup Vandværk

1.560

1.560

I/S Gunderød Vandværk

1.370

1.370

 

Sammen med takstbladet for 2016 har vandværket fremsendt årsrapport for 2014 og budget for 2016 til Byrådets orientering.

 

Det fremgår af årsrapporten, at der fortsat leveres vand, der overholder kvalitetskravene, og at der i 2014 blev foretaget ledningsarbejde og mindre vedligeholdelsesarbejder på vandværket samt udbedring af nogle brud på vandledningerne. I 2016 budgetteres der ikke med større udskiftnings- eller forbedringsarbejder.

 

De fastsatte takster skal iflg. vandforsyningsloven godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vandværket er beliggende, efter indstilling fra anlæggets ejer.

 

Administrationen vurderer, at I/S Gunderød Vandværk med sine takster lever op til kravet om, at taksterne skal afspejle de faktiske udgifter forbundet med administration og drift af vandværket, således at der ikke oparbejdes et systematisk overskud (”hvile i sig selv princippet”).

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

§ 53 i lovbekendtgørelse nr. 1584 af 10/12 2015 om vandforsyning mv. (vandforsyningsloven)

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At I/S Gunderød Vandværks takster for 2016 for vandforsyning godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-02-2016


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Anbefaler Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.52 - Boligpolitiske handlemuligheder i Nivå

Sagsnr.: 14/25010

 

Beslutningstema

Udvalget skal drøfte rapport om boligpolitiske handlemuligheder i Nivå og komme med anbefalinger til fremadrettede handlinger forud for behandling i Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling og økonomi

 

Økonomiudvalget godkendte den 18. november 2013 kommissoriet for udarbejdelsen af en rapport om de boligpolitiske indsatser i Kokkedal. I forlængelse heraf besluttede Økonomiudvalget, at administrationen skulle iværksætte en tilsvarende rapport for Nivå, når rapporten for Kokkedal var afsluttet.

 

Til at udarbejde rapporten blev der nedsat en projektgruppe med repræsentanter fra de to almene boligorganisationer i Nivå, den boligsociale helhedsplan Nivå Nu og administrationen i Fredensborg Kommune.

 

Der blev tillige nedsat en styregruppe med repræsentanter fra de to almene boligorganisationer VIBO og Fredensborg Boligselskab samt repræsentation på direktionsniveau fra Fredensborg Kommune.

 

Der foreligger nu en rapport, som beskriver området og de væsentligste handlemuligheder samt anbefalinger for hver handlemulighed.

 

Rapporten består af

  • Indledning og resume
  • Introduktion til de almene boligområder i Nivå
  • Handlemuligheder på områderne
    • Trivsel og tryghed
    • Uddannelse og beskæftigelse
    • Forebyggelse
    • Udlejningsredskaber
  • Beskrivelse af demografien i boligområderne nu og i fremtiden
  • Oversigt over eksisterende aktiviteter i området

 

Følgende anbefalinger fremgår af rapporten:

 

Generelt

1      At der i Fredensborg Kommune fortsat er fokus på kvaliteten i de mange kerneydelser, som kommunen leverer til borgerne i de fem boligområder. Det gælder fx skoler, dagtilbud, sundhedstilbud, socialindsats, uddannelses- og beskæftigelsesindsats, fritidsfaciliteter mv. På den måde kan Fredensborg Kommune være med til at understøtte de positive tendenser, som ses i områderne – som fx en øget uddannelsesfrekvens – samtidig med, at et velfungerende net af kommunale ydelser og tilbud er med til at skabe tryghed og trivsel i området.

Trivsel og tryghed

2      At både Fredensborg Kommune og boligorganisationerne anvender anbefalingerne fra TryggeByer og tryghedsvandringerne i forbindelse med fremtidige fysiske forandringer og ændringer i forhold til indretningen af boligområdet – som det f.eks. sker i forbindelse med infrastrukturprojektet.

3      At den kommende sammenhængende plan for kriminalitetsforebyggelse og tryghedsskabende indsats bruges som rettesnor i forhold til tilrettelæggelsen af den fremtidige kriminalpræventive indsats i Nivå.

Uddannelse og beskæftigelse

4      At Fredensborg Kommune ved fremtidige større anlægsprojekter overvejer muligheden for at stille krav til leverandører om et vist antal praktikpladser. Denne mulighed kræver ikke ekstra ressourcer af kommunen, men en villighed til at forpligte samarbejdspartnere og leverandører.  

5      At muligheden for at tilbyde fritidsjob til udsatte unge i form af virksomhedspraktik med godtgørelse indgår i overvejelserne, når den fremtidige indsats for de 15-17-årige planlægges. Det kunne fx være i regi af Ghet2Business. Såfremt man ønsker at arbejde videre med ordningen, vil det kræve yderligere ressourcer, da den ikke er indeholdt i det nuværende budget.

6      At borgere, som har en uddannelses- eller jobplan, der er udarbejdet som en del af God Løsladelse, ligestilles med studerende i ordinære uddannelsesforløb. På den måde kan den løsladte komme betragtning til både en akut bolig via den kommunale boliganvisning og fleksibel udlejning via de almennyttige boligselskaber.

7      At der stilles krav til den løsladte i forbindelse med indflytningen i startboligen om at modtage støtte fra en bostøtte, som følger med boligtilbuddet.

Forebyggelse

8      At rapporten sammen med en række arbejdsspørgsmål sendes i høring i skolebestyrelsen for Nivå Skole, forældrebestyrelsen for Børnehusene Nivå, Nivå Nu og UngFredensborg for at få bestyrelsernes vurderinger af, om der kan sættes yderligere ind for at forbedre de unges muligheder for uddannelse og arbejde.

9      At der igangsættes en kvantitativ kortlægning af, hvor mange børn i alderen 6 til 17 år, der er uden fritidsaktivitet eller har været i aktivitet, men er stoppet, samt en kvalitativ afdækning af eventuelle barrierer. Kortlægningen skal munde ud i en række anbefalinger til, hvordan børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter kan styrkes i Nivå. Kortlægning og anbefalinger bør også forholde sig til pendlerbørn, som går på privatskoler uden for Fredensborg Kommune. Såfremt denne mulighed vælges, vil det være nødvendigt at afsætte ressourcer hertil, da ordningen ikke indgår i det nuværende budget.

10   At udvide fritidspasordningen, så flere børn og unge fra familier med begrænsede økonomiske ressourcer får mulighed for at deltage i det organiserede fritidsliv. Såfremt denne mulighed vælges, vil det være nødvendigt at afsætte ressourcer hertil, da ordningen ikke indgår i det nuværende budget.

Udlejningsredskaber

11   At Fredensborg Kommune fortsat benytter sig til retten til at anvise hver fjerde ledigblevne familiebolig.

12   At effekten af de nuværende aftaler om fleksibel udlejning tages op til drøftelse i forbindelse med styringsdialogen mellem Fredensborg Kommune og boligorganisationerne i 2016. Herved kan effekten evalueres forud for genforhandling af aftalerne, således at den fælles viden om aftalernes effekt kan øges.

13   At Fredensborg Kommune i forbindelse med den årlige styringsdialog sammen med VIBO arbejder videre med mulighederne for at tilbyde større boliger som studieboliger til unge.

14   At muligheden for ommærkning af boliger til andre boligformer, fx seniorfællesskaber eller andelsboliger løbende holdes åben, idet boligudbuddet herved i et vist omfang kan matches de boligsøgendes ønsker.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om almene boliger mv.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

De boligpolitiske handlemuligheder har til formål at understøtte en hensigtsmæssig udvikling i forhold til øget tryghed og trivsel i boligområderne.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Kommunikation

Resultaterne i den boligpolitiske rapport for Nivå vil bl.a. blive inddraget i årets styringsdialog med boligselskaberne.

Indstilling

  1. Handlemuligheder og anbefalinger drøftes med henblik på prioriteret anbefaling over for Økonomiudvalget.

Beslutning i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats den 04-02-2016

Udvalget drøftede sagen og anbefaler alle anbefalinger punkt 1 -14, samt at alle anbefalinger vedrørende job og uddannelse prioriteres højest.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 08-02-2016

  1. Udvalget anbefaler indstillingen fra udvalget for Byrum og Boligsocial indsats suppleret med at også punkterne 8,9 og 10 i handleplanen tillægges høj prioritet.
  2. Udvalget anbefaler, at handleplanen behandles i øvrige relevante fagudvalg.
  3. De indkomne høringssvar vil indgå i udarbejdelsen af den endelige handleplan.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Sagen udsættes til det kommende møde på baggrund af de faldne bemærkninger.

Nr.53 - Midtvejsevaluering af Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats

Sagsnr.: 15/37808

 

Beslutningstema

Udvalget skal gøre midtvejsstatus over arbejdet i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats.

Sagsfremstilling og økonomi


Byrådet besluttede efter seneste kommunalvalg i 2013 at nedsætte et udvalg for Byrum og Boligsocial indsats for at sikre, at der i Fredensborg Kommune arbejdes målrettet på at skabe mere tryghed i byrummet og en gunstig udvikling i de udsatte boligområder i kommunen.


Udvalget begyndte sit begyndte sit arbejde primo 2014 og har således eksisteret i to år. Dermed er udvalget halvvejs igennem indeværende byrådsperiode. I den forbindelse har udvalget besluttet at gøre status over sit arbejde i denne periode og samtidig drøfte, hvilke temaer eller emner, man fremover ønsker at sætte fokus på.


Dette stemmer overens med den beslutning, som Byrådet tog den 27. oktober 2014 om, at udvalgets rådgivende funktion evalueres efter et år.


I 2015 blev der udpeget nyt udvalgsmedlem fra Byrådet, og udvalget fik samtidig ny formand.


Udvalget har i alt afholdt 10 møder i perioden.


En oversigt over samtlige sager, som udvalget har behandlet i perioden, er vedlagt i bilag.



Udvalgets opgaver

Af kommissoriet for udvalget fremgår det, at udvalgets opgaver er følgende:

 

·         Udvalget har en forberedende, initierende og rådgivende funktion.

 

Udvalget har indstillet 13 anbefalinger overfor Social- og Seniorudvalget.

 

·         Udvalget skal i samarbejde med boligselskaberne arbejde for at vende udviklingen i særligt udsatte boligområder gennem indsatser som brug af særlige udlejningsaftaler med henblik på at ændre beboersammensætningen, boligsociale helhedsplaner, forebyggende indsatser og andre projekter.

 

Udvalget behandlede rapporten om Boligpolitiske handlemuligheder i Kokkedal i 2014 og fulgte op på det videre arbejde med anbefalingerne i 2015. I 2015 blev arbejdet med boligpolitiske handlemuligheder i Nivå sat i gang.

 

I regi af den årlige styringsdialog med boligselskaberne har Fredensborg Kommune samlet op på eksisterende udlejningsaftaler med selskaberne, herunder fornyet aftaler, som var udløbet.

 

Udvalget har tillige arbejdet med forebyggelse af radikalisering, ekstremisme og diskrimination.

 

Udvalget har også afholdt en temadrøftelse om tryghed med debat og oplægsholdere fra andre kommuner og fra Fredensborg Kommunes to egne boligsociale helhedsplaner Kokkedal på Vej og Nivå Nu. 

 

·         Udvalget skal i den forbindelse inddrages i forberedelsen af og opfølgningen på administrationens årlige styringsdialogmøder med boligselskaberne.

 

Udvalget har i 2014 og 2015 behandlet sager omkring styringsdialogen med boligselskaberne.

 

Herudover har udvalget behandlet orienteringssag om kommunens tilsyn med det almene boligområde.

 

·         Udvalget skal sikre en helhedsorienteret boligsocial indsats ved at koordinere de boligsociale indsatser, som er spredt ud over flere stående udvalg.

 

Gennem sine anbefalinger overfor Social- og Seniorudvalget har udvalget behandlet tværgående sager, som har hørt under  Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

 

·         Udvalget indstiller til Social- og Seniorudvalget, men kan sende forespørgsler og forslag til kommentering i andre stående udvalg som en del af arbejdet.

 

Se ovenstående

 

·         Udvalget refererer til Social- og Seniorudvalget og kan derfor i sin funktion som rådgivende udvalg over for Social- og Seniorudvalget anbefale initiativer, der går på tværs af de stående udvalg. 

 

Se ovenstående

 

·         Udvalget skal i samarbejde med politiet arbejde for tryghedsfremmende foranstaltninger i de udsatte boligområder.

 

Udvalget har behandlet flere sager om tryghedsfremmende foranstaltninger i de udsatte boligområder, herunder tryghedsvandringer, kriminalitetsscores for udsatte boligområder, sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats, tryghed i Holmegårdscenteret, tryghedsindsatser for børn og unge, tryghedsmålinger, videoovervågning mv. Nordsjællands Politi er repræsenteret i udvalget.

 

·         Udvalget kan, i det omfang fysiske helhedsplaner har et boligsocialt sigte, anmodes om en vejledende udtalelse om planerne.

 

Kokkedal på Vej og Nivå Nu, Fredensborg Kommunes to boligsociale helhedsplaner, har begge aflagt status for helhedsplanernes arbejde overfor udvalget.

 

I 2016 skal udvalget behandle den kommende ansøgning til en forlængelse af den boligsociale helhedsplan Kokkedal på Vej.

 

·         Udvalget kan invitere særlige sagkyndige, borgere og interessenter til at deltage i sager på udvalgets dagsorden.

 

Udvalget har i perioden haft oplægsholdere til at præsentere 12 sager. Af bilag 1 fremgår det, at oplægsholderne har inkluderet Greve, Roskilde og Hilllerød Kommuner, boligorganisationerne 3B, VIBO og AB Hørsholm Kokkedal, Nordsjællands Politi, Det Kriminalpræventive Råd, TryggeByer, Lederen af Kokkedal Ungdomsklub, de to boligsociale helhedsplaner samt administrationen.

Retsgrundlag

Kommissorium for §17, stk. 4-udvalget for Byrum og Boligsocial indsats.

Kompetence

Byrådet (indstilling 1)

Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats (indstilling 2)

Indstilling

1)    At Byrådet tager midtvejsstatus og evaluering af udvalgets arbejde til efterretning.

2)    At udvalget drøfter ønsker til temaer for kommende sager

Beslutning i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats den 04-02-2016

1)    Anbefaler administrationens indstilling overfor Byrådet.

2)    Udvalget drøftede ideer til temaer til kommende møder. Et tema kan være beskæftigelsesindsatser herunder oplæg om lommepengeprojekter samt oplæg om VIBO’s infrastrukturprojekt. Formanden vil i samarbejde med administrationen på baggrund af udvalgets drøftelse arbejde videre med form og indhold for kommende møder.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 08-02-2016

Social- og Seniorudvalget anbefaler indstilling fra Byrum og Boligsocial Indsats.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Anbefaler Social – og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.54 - Fornyelse af aftale om valg af udlejningsmodel mellem Fredensborg Kommune og Fredensborg Boligselskab

Sagsnr.: 16/2980

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende, at aftalen med Fredensborg Boligselskab om valg af udlejningsmodel i afdelingerne Niverød III og IV og afdelingen Niverødgården fornyes.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet godkendte den 25. juni 2012, at der i henhold til §60 i lov om almene boliger blev indgået aftale mellem Fredensborg Kommune og Fredensborg Boligselskab om valg af udlejningsmodel.

 

Aftalen betød, at afdelingerne fik mulighed for at ændre beboerfortrinsretten, også kaldet den interne venteliste, i henhold til de regler, der gælder i lovgivningen (§ 7 i Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger).

 

 

Aftale om fleksibel udlejning og aftale om valg af udlejningsmodel

Fredensborg Kommune og Fredensborg Boligselskab har indgået en aftale om fleksibel udlejning for 50 pct. af de ledige boliger i afdelingerne Niverød III og Niverød IV. Aftalen administreres af boligselskabet. Den løber til og med 2017 og er vedlagt i bilag.

 

Den aftale om valg af udlejningsmodel, som nu skal fornyes, er underordnet aftalen om fleksibel udlejning, idet den udgør et redskab for boligselskabet til at opfylde aftalen om fleksibel udlejning.

 

 

Forlængelse af aftale om valg af udlejningsmodel

Fredensborg Boligselskab har evalueret ordningen med valg af udlejningsmodel, og ønsker at fortsætte med den i alle tre nævnte afdelinger.


Afdelingerne ønsker at fortsætte med de modeller, de valgte i 2012, hvor:

 

·         afdeling Niverød III har været udlejet efter model A

·         afdeling Niverød IV har været udlejet efter model A

·         afdeling Niverødgården har været udlejet efter model C


Boligselskabet har derfor rettet henvendelse til Fredensborg Kommune for at få forlænget aftalen for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2019.

Henvendelsen er vedlagt i bilag.


Da aftalen mellem Fredensborg Kommune og Fredensborg Boligselskab om fleksibel udlejning udløber 31. 12. 2017, gælder godkendelsen af aftale om valg af udlejningsmodel for den samme periode. For perioden 2018-2019 gælder den alene under forudsætning af, at aftalen om fleksibel udlejning forlænges.


 

Model A: Beboerfortrinsret som tidligere

Model A svarer stort set til beboerfortrinsretten, som den kendes andre steder fra. Det nye er, at beboere kan søge bolig på tværs af alle boligorganisationerne indenfor ventelisten og dermed få adgang til et meget bredt spektrum af boliger.

 

Model B: Mere tidssvarende beboerfortrinsret

I model B tilbydes alle ledige boliger fortsat beboere i afdelingen. Herefter går 25 procent af de ledige boliger til den eksterne venteliste, mens 75 procent går til interne ansøgere i boligorganisationen og derefter til boligsøgende fra andre boligorganisationer, der er omfattet af ordningen.

 

Model C: Mest åbne model for boligsøgende

I model C tilbydes 50 procent af de ledige boliger direkte til boligsøgende fra den eksterne venteliste.

 

Administrationens bemærkninger

Ændringen af beboerfortrinsretten har kun betydning for de boliger, der udlejes via venteliste. Den berører ikke kommunens anvisningsret.

 

Det er administrationens vurdering, at aftalen ikke har økonomiske konsekvenser for kommunen, da den udelukkende vedrører beboerfortrinsretten også kaldet den interne venteliste.

 

Alle lejere af almene boliger i Fredensborg Kommune skal godkendes af kommunen, og Boliganvisningen har mulighed for at afvise udlejning til boligsøgende med husstandsindkomster af en sådan størrelse, hvor der vil være et åbenbart misforhold mellem husstandsindkomst og boligafgift. Dette gælder også for lejere, som søger boliger via boligorganisationernes ventelister.

 

Samtidig er det i kommunens interesse, at boligorganisationerne undgår tomgang og heraf lejetab, og det er administrationens vurdering, at aftalen er et godt redskab til at modvirke udlejningsvanskeligheder.

Retsgrundlag

Lov om almene boliger.

Bekendtgørelse af udlejning af almene boliger mv.

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Aftalen offentliggøres i Fredensborg kommunes annonce i UgeNyt.

Indstilling

At Byrådet godkender,

 

1.    at aftalen om valg af udlejningsmodel i henhold til § 60 i Lov om almene boliger mellem Fredensborg Kommune og Fredensborg Boligselskab forlænges. Aftalen betyder, at 

 

·         afdeling Niverød III fortsat udlejes efter model A

·         afdeling Niverød IV fortsat udlejes efter model A

·         afdeling Niverødgården fortsat udlejes efter model

 

2.     at aftalen gælder for årene 2016-2019. For perioden 2018-2019 dog  under forudsætning af, at aftalen mellem Fredensborg og Fredensborg Boligselskab om fleksibel udlejning forlænges.

 

3.     at administrationen får bemyndigelse til at indgå aftale med boligorganisationen om modelskifte i løbet af aftaleperioden, hvis udlejningssituationen bevirker, at det vil gavne udlejningen af boligerne i de enkelte afdelinger.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 08-02-2016

Den administrative indstilling anbefales byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Anbefaler Social –og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.55 - Vurdering af potentiale ved udbud af et plejecenter

Sagsnr.: 15/38678

 

Beslutningstema

I Fredensborg Kommunes budgetforlig for 2016-2019 blev forligspartierne enige om, at der skal iværksættes en vurdering af potentialet ved et udbud af driften af et af kommunens plejecentre.

 

I det følgende opridses fordele og ulemper ved udbud af driften af et plejecenter, baseret på erfaringer med udbud af driften af plejecentre i andre kommuner samt fremlægges forslag til håndtering af det videre sagsforløb.

Sagsfremstilling og økonomi

Indledning

I tider med økonomiske udfordringer, er det nærliggende at vurdere, om konkurrenceudsættelse af interne driftsopgaver kan anvendes som redskab til at effektivisere den kommunale opgavevaretagelse.

Udbud af driften af et plejecenter har ikke tidligere været gennemført i Fredensborg Kommune, men i foråret 2015 gennemførtes et udbud på hjemmeplejeområdet, som medførte en række kvalitative gevinster i form af servicetilpasning, øget borgerinddragelse i rehabiliteringen og færre leverandører. Udbuddet medførte dog ikke nogen økonomisk gevinst.

Et udbud af driften af et plejecenter består i, at kommunen beder interesserede parter om at afgive tilbud på at løse opgaven, og på baggrund af en række opstillede kriterier, udvælges det bedste tilbud, hvorefter opgaven overdrages til den vindende leverandør. Konkurrenceudsættelse i form af udbud er ikke i sig selv ensbetydende med udlicitering, idet der kan afgives kontrolbud fra kommunen selv, som konkurrerer på lige fod med andre leverandører om at vinde opgaven.

Formålet med et udbud af driften af et plejecenter er, at kommunen derved sikrer, at opgaveløsningen foregår bedst og billigst muligt med rette kvalitet.

Erfaringer og effekter ved udbud på velfærdsområdet

Flere af Fredensborg Kommunens samarbejds- og nabokommuner har gennemført udbud af drift af kommunale plejecentre i de senere år.

Hørsholm Kommune har i slutningen af 2015 afsluttet et udbud af driften af plejecentret Margrethelund, hvor kommunen selv vandt udbuddet i konkurrence med tre private leverandører. I kommunens kontrolbud var medregnet en overhead til øvrige løbende, faste kommunale udgifter, som f.eks. IT-understøttelse mm. Kontrolbuddet blev gennemført med assistance fra et eksternt konsulentfirma.

I Helsingør Kommune er OK Fonden i januar i år blevet tildelt kontrakten, i konkurrence med Danske Diakonhjem, om at bygge og drive det kommende nye plejehjem i Hornbæk, og opgavevaretagelsen skal ske igennem en partnerskabsaftale mellem kommunen og leverandøren. Danske Diakonhjem driver i forvejen et andet plejehjem i kommunen.

Gribskov Kommune har, ad flere omgange, gennem en årrække udbudt drift af kommunens plejecentre, og kun en fjerdedel af driften af kommunens plejecentre ligger på kommunale hænder. 

Der gennemføres jævnligt undersøgelser om effekterne af udbud af opgaver på det sociale område, men konklusionerne er ikke entydige, idet der i praksis er gennemført meget få udbud af drift af plejecentre i danske kommuner, hvilket medfører, at det er vanskeligt at generalisere resultaterne af udbuddene.

I november 2015 offentliggjordes midtvejsresultaterne af forskningsprojektet ”EffektDoku – Dokumentation af effekter ved konkurrenceudsættelse”, som er den hidtidige største, samlede dokumentation af effekter ved konkurrenceudsættelse. Forskningen baseres på samtlige danske, skandinaviske og internationale studier af konkurrenceudsættelse fra 2000-2014. Konklusionen på velfærdsområdet er, at der er meget blandede resultater med udbud af velfærdsopgaver, men med en lille overvægt af studier med omkostningsreduktioner. Projektet har udfordringer med at måle sammenhængen i resultaterne vedrørende service, kvalitet og omkostninger. Derudover er ikke undersøgt langsigtede effekter af konkurrenceudsættelse på velfærdsområdet.

Projektet har imidlertid dokumenteret tydeligt potentiale for omkostningsreduktioner ved udbud på det tekniske område, herunder vejvedligeholdelse og park og vej området.

I de senere år er udbud af drift af plejecentre i Danmark i stigende grad foretaget gennem offentligt-private samarbejder (OPS) med vægt på partnerskaber (OPP) mellem den offentlige udbyder og den private leverandør. Partnerskabsmodellen vurderes at medføre øget videndeling, udvikling og innovation i og om opgaveløsningen, men også en øget mulighed for kommunen at føre et effektivt tilsyn med opgaveløsningen og øge indflydelse herpå. I flere tilfælde har formålet med at udbyde driften af plejecentre ikke været økonomiske besparelser, men derimod at opnå læring og udvikling igennem samarbejde med private leverandører, for at kunne overføre denne viden og erfaring, og derigennem videreudvikle opgaveløsningen, til det øvrige ældreserviceområde i kommunen (bl.a. Kolding Kommune 2012).

Økonomi

På baggrund af oplysninger fra KL’s Udbudsportals dokumentationsdatabase samt øvrige økonomiske beregninger og businesscases i andre kommuner, herunder Næstved, ligger den estimerede potentielle besparelse ved at udbyde driften af et plejecenter i et interval mellem 0 og 10 pct. af driftsomkostningerne.

En stor del af de udbud, som er foretaget på dette område i Danmark, har også medtaget praktisk og personlig hjælp (hjemmepleje) og/eller driften af flere plejecentre i samme udbud. Flere kommunale udbud af drift af plejecentre har endvidere omfattet udbud af driften af et nyopført plejecenter, hvorfor der ikke har været et ensartet sammenligningsgrundlag for at beregne eventuelle økonomiske og kvalitative gevinster, idet der ikke tidligere har været kommunal drift af det samme plejecenter i kommunen.

Undersøgelser, herunder EffektDoku projektet, peger desuden på, at de transaktionsomkostninger, som er forbundet med et udbud, udgør i gennemsnit cirka 2 pct. af prisen på opgaven, dvs. kontraktsummen. Disse omkostninger omfatter udgifter til ekstern rådgivning samt interne medarbejderressourcer til at varetage udbudsprocessen. Sidstnævnte er typisk opgjort til 1-1½ årsværk for et førstegangsudbud.

Fordele og ulemper

I nedenstående tabel opstilles et overblik over de fordele og ulemper, som umiddelbart kan identificeres ved udbud af driften af et plejecenter i Fredensborg Kommune, baseret på ovenstående gennemgang. Herefter følger en uddybning af de enkelte punkter.

 

Fordele

Ulemper

Markedsprøvning af kommunens omkostningsstruktur og priser

Høje transaktionsomkostninger i forbindelse med udbudsprocessen

Potentiale for økonomisk gevinst

Potentiale for økonomisk gevinst reduceret på grund af  begrænset volumen

Potentiale for kvalitative effekter i form af øget innovation og udvikling

Sårbarhed i forhold til forsyningssikkerhed og tværorganisatorisk samarbejde

Øget klarhed over det kommunale serviceniveau og arbejdsprocesser

Tilfælde af dalende medarbejdertilfredshed ved privat leverandør

Modent leverandørmarked samt lavere sygefravær hos private leverandører

Tvivlsomt forretningsgrundlag for privat leverandør

Fordele uddybet

1) Markedsafprøvning af kommunens omkostningsstruktur og priser

En af fordelene ved at udbyde driften af et plejecenter i Fredensborg Kommune vil være, at kommunen får sammenlignet sine priser og omkostningsstruktur med private leverandører i markedet. Dette kan være en fordel i forbindelse med kommunens generelle økonomistyring på området.

2) Potentiale for økonomisk gevinst

Udover de effektiviseringer, selve udbudsprocessen vil medføre, kan der tillige være et potentiale for økonomisk gevinst.

3) Potentiale for kvalitative effekter i form af øget innovation og udvikling

Det er dokumenteret, at der i forbindelse med private leverandørers varetagelse af opgaver på kommunale velfærdsområder, foregår videndeling, som kommer kommunerne til gode i form af innovation og udvikling i relation til opgaveløsningen, også hvad angår øvrige plejeopgaver. Desuden vil udbudsprocessen tilføre kommunen erfaring med udbud af kommunale driftsopgaver, som kan anvendes i andre sammenhænge på et senere tidspunkt.

4) Øget klarhed over det kommunale serviceniveau og arbejdsprocesser

Erfaringen med udbud af kommunale driftsopgaver viser, at processen som oftest medfører effektiviseringer, alene på grund af konkurrencen. Den kommunale opgaveløsning bliver mere konkurrencedygtig, når den udsættes for konkurrence i form af et udbud. Kommunen opnår en øget klarhed over eget serviceniveau og arbejdsprocesser, som bliver gennemgået, dokumenteret og testet i markedet, hvilket medfører en mere effektiv opgaveløsning i de fleste kommuner.

5) Modent leverandørmarked samt lavere sygefravær hos private leverandører

Leverandørmarkedet på plejeområdet er modent til at varetage en opgave med drift af et kommunalt plejecenter, og Fredensborg Kommune vil ikke være frontløber på området, hvilket giver en vis sikkerhed for kompetent opgaveløsning ved udlicitering. Hos private leverandører af velfærdsopgaver er sygefraværet desuden lavere end hos kommunalt ansatte plejemedarbejdere, hvilket indirekte kan influere prisen på opgaveløsningen (CEPOS 2012). Der er derudover ikke dokumenteret forskel på tilfredsheden hos borgerne, ved hhv. privat og kommunal drift af plejecentre.

Ulemper uddybet

1) Høje transaktionsomkostninger i forbindelse med udbudsprocessen

Et udbud af driften af et kommunalt plejecenter vil medføre høje transaktionsomkostninger, som nævnt ovenfor, især ved førstegangsudbud. Det er tillige dokumenteret, at transaktionsomkostningerne er relativt set højere, jo mindre kontraktværdi, der udbydes.

2) Potentiale for gevinst reduceret på grund af begrænset volume

Potentialet for økonomisk gevinst ved et udbud af driften af et plejecenter, er usikkert, og har hidtil gennemsnitligt ligget mellem 0 og 10 pct. af driftsomkostningerne, dvs. der i nogle tilfælde forekommer ingen eller en meget begrænset økonomisk gevinst. Udbydes alene driften af ét plejecenter, kan opgaven risikere at være af en så begrænset volumen, at der slet ikke vil være potentiale for økonomisk gevinst, idet transaktionsomkostningerne vil være meget høje, relativt til kontraktværdien.

3) Sårbarhed i forhold til forsyningssikkerhed og tværorganisatorisk samarbejde

Kommunen kan, qua sin forsyningspligt på området, risikere at måtte hjemtage opgaven, hvis den private leverandør går konkurs eller misligholder sine kontraktuelle forpligtelser. Desuden kan privat opgavevaretagelse på alene ét plejecenter i kommunen udfordre samarbejdet på tværs af organisationen, både på plejeområdet men også på tværs af fagcentre.

4) Tilfælde af dalende medarbejdertilfredshed og sværere at tiltrække frivillig arbejdskraft ved privat leverandør.

EffektDoku projektet har påvist, at der er tilfælde af faldende medarbejdermotivation og tilfredshed på kort sigt, ved overdragelse af kommunale opgaver til private leverandører. I enkelte tilfælde har private leverandører på velfærdsområdet desuden ikke i samme omfang som kommunerne formået at få plejecentret til at være samlingspunkt for kommunens ældre, og har haft svært ved at rekruttere frivillig arbejdskraft i lokalområdet.

5) Tvivlsomt forretningsgrundlag for privat leverandør

Et udbud af denne størrelsesorden vil være mindre attraktivt for private leverandører, end hvis udbuddet havde et større omfang, fx flere plejecentre eller et pleje-distrikt. Lige så vel som de kommunale transaktionsomkostninger ved et udbud, har leverandørerne omkostninger ved at udarbejde et tilbud, og derfor kan der være leverandører, som vælger at afstå fra opgaven, hvis transaktionsomkostningerne er for høje.

Konklusion og anbefaling

Erfaringerne fra andre kommuner viser, at leverandørmarkedet er modent til at varetage driften af et plejecenter, men de langsigtede effekter på såvel økonomi som faglighed er ikke dokumenteret.

Det er vurderingen, at udbud af driften af et enkelt plejecenter vil være en omfattende opgave, hvor effekt og transaktionsomkostninger ved at gennemføre udbuddet formentlig ikke vil stå mål med de fordele, økonomiske såvel som kvalitative, der er ved udbuddet.

Administrationens vurdering er derfor, at såfremt området skal konkurrenceudsættes, så vil det være hensigtsmæssigt at overveje at udbyde flere plejecentre i samme udbud, eller udbyde både plejecentre og hjemmepleje i et distrikt, for at opnå stordriftsfordele for leverandørerne og relativt mindre transaktionsomkostninger i udbudsprocessen. Dette understøttes endvidere af Produktivitetskommissionens anbefalinger om konkurrenceudsættelse (2014), samt et udbud af et plejecenter i Vejle Kommune i 2010.

Inden et eventuelt udbud iværksættes, er det dog administrationens anbefaling, at der i kommunen foretages en mere dybdegående potentialeafklaring, herunder en benchmark af kommunens omkostninger til drift af ét hhv. flere kommunale plejecentre, samt eventuelt fritvalgsområdet i ét distrikt. En sådan potentialeafklaring vil kunne komme nærmere et konkret økonomisk scenarie ved at udbyde driften af et plejecenter, idet Fredensborg Kommunes udgifter på området, vil blive sammenlignet med udgifterne ved andre kommuners, og, om muligt, private leverandørers varetagelse af tilsvarende opgaver.

Sammenholdt med resultaterne af denne potentialeafklaring, bør processen endvidere indeholde overvejelser om formål og forventet effekt af et eventuelt udbud, herunder både økonomiske, faglige samt kvalitative effekter, samt mulighederne og potentialer i forskellige udbuds- of samarbejdsformer, herunder funktionskrav, dialogbaseret udbud og OPS.

Administrationen anbefaler på denne baggrund, at der iværksættes en potentialeafklaring i forhold til udbud af driften på et eller flere plejecentre, eventuelt sammen med opgaver på fritvalgs-området, og at der udarbejdes en samlet businesscase, formålsanalyse samt procesplan for opgaven, inden der træffes endelig politisk beslutning om, hvorvidt et udbud skal gennemføres eller ej.

En sådan potentialeafklaring kan udarbejdes i samarbejde med KL’s Udbudsportal, som har erfaring med denne slags analyser. En potentialeafklaring vil forudsætte inddragelse af eksterne konsulenter og den samlede proces herfor ventes at koste cirka 50.000-100.000 kr. Hertil kommer interne ressourcer.

Bevilling

Der er ikke afsat særskilt bevilling til gennemførelse af hverken udbud eller en potentialeafklaring.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten

Udbudsloven

Kompetence

Byrådet

Elektroniske bilag

Ingen

Indstilling

1)    at der træffes beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med et udbud på plejeområdet.

2)    At der i givet fald iværksættes et samarbejde med KLs Udbudsportal vedrørende potentialeafklaring i forhold til udbud af driften på ét eller flere plejecentre, eventuelt sammen med opgaver på fritvalgs-området, og at der udarbejdes en samlet businesscase, formålsanalyse samt procesplan for opgaven, inden der træffes endelig politisk beslutning om, hvorvidt der skal gennemføres et udbud og af hvilket omfang.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 08-02-2016

Forslag om, at det anbefales byrådet, at der ikke p.t. arbejdes videre med et udbud blev sat til afstemning:


For stemte 4: A, O og Ø

Imod stemte 2: B og V


Forslaget blev dermed vedtaget.


B og V stemte imod, idet de ønsker at der fortsat arbejdes med et udbud jf. administrationens anbefaling pkt. 2.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Sagen blev udsat.

Nr.56 - Øget fokus på social dumping

Sagsnr.: 16/2349

 

Beslutningstema

Socialdemokraterne har til formanden for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget fremsat følgende ønske:


”Socialdemokraterne i Fredensborgs byrådsgruppe vil have mere fokus på social dumping. Vi skal være de bedste på det område. Vi skal have styrket kontrolforanstaltningerne, så vi undgår social dumping. Derfor beder vi om, at få en sag på et kommende udvalgsmøde.

3F har i en undersøgelse fra efteråret 2014, som bygger på kommunernes egne svar, vist at kommunerne generelt er kommet godt i gang. Især når det gælder krav om danske løn- og arbejdsvilkår i arbejdsklausuler, men i stigende omfang også med at bruge sociale klausuler, om eksempelvis uddannelsespladser hos leverandørerne.

I vedhæftede fakta-ark vises hvad 3F har fået af svar fra Fredensborg kommune. Det giver mulighed for at se, hvor det giver bedst mening at sætte ind, hvis vi, som vi håber på og opfordrer til, vil bakke op om, og forstærke indsatsen imod social dumping”.


Sagen her gennemgår kommunens regulering og anvendelse af arbejds- og uddannelsesklausuler i samarbejdet med private leverandører, og gennemgår på denne baggrund resultaterne af 3Fs undersøgelse. I sagsfremstillingen er det eksisterende niveau for arbejds- og uddannelsesklausuler i Fredensborg Kommune beskrevet.


Spørgsmålet om sociale klausuler, herunder arbejds- og uddannelsesklausuler, er tidligere drøftet i Økonomiudvalget og byrådet den 19. og 26. maj 2014, på baggrund af en henvendelse fra LO Hovedstaden, samt i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 18. august 2015, på baggrund af resultaterne fra Dansk Byggeris erhvervsmåling.

Sagsfremstilling og økonomi

Social dumping, uddannelses- og arbejdsklausuler


Sociale klausuler er en samlebetegnelse for en række klausuler, herunder arbejds- og uddannelsesklausuler, som offentlige myndigheder kan iagttage i forbindelse med offentlige indkøb, og derigennem sikre f.eks. rimelige løn- og ansættelsesmæssige vilkår for arbejdstagere samt lærlinge-, elev- og praktikpladser, gennem kommunens indkøb.


Arbejdsklausuler defineres som kontrakts-bestemmelser, der forpligter leverandøren og dennes eventuelle underleverandører til at sikre, at de medarbejdere, der skal udføre den udbudte opgave, tilbydes løn- og ansættelsesvilkår, der, som minimum, svarer til de gældende vilkår på området. 


Uddannelsesklausuler kaldes ofte også lærlingeklausuler, og forpligter leverandøren til f.eks. at inddrage fastansatte lærlinge eller praktikanter, i opgaveløsningen, og anvendes især i bygge- og anlægskontrakter.


Arbejdsklausuler kædes ofte sammen med diskussionen om “social dumping”. Betegnelsen dækker forhold, hvor udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det sædvanlige danske niveau på det pågældende faglige område eller hvor udenlandske virksomheder opererer i Danmark uden at leve op til danske love og regler om fx SKAT, arbejdsmiljø eller social sikring.


Kommuner kan frivilligt vælge at anvende arbejds- og uddannelsesklausuler som redskab til at sikre sig mod social dumping og unfair konkurrence, såfremt en række juridiske, herunder EU-retlige principper iagttages ved anvendelsen af klausulerne.



Fredensborg Kommunes anvendelse af arbejds- og uddannelsesklausuler


Anvendelsen af sociale klausuler er reguleret i Fredensborg Kommunes indkøbs- og udbudspolitik hhv. – strategi, som lyder:


Sociale klausuler vil altid - med mindre købet er uegnet til det - indgå som udvælgelseskriterier, mindstekrav og/eller konkurrenceparametre.

 

Det er i det enkelte udbud altid en konkret vurdering, hvor mange krav og ønsker, der skal stilles til miljøforhold, bæredygtighed og sociale klausuler, idet der skal tages højde for, hvad dette betyder for prisen på den udbudte genstand.

 

Der skal altid anvendes kædeansvar i kontrakterne, når dette er relevant.

 

Sociale klausuler indarbejdes altid i kravspecifikationen, men omfanget afhænger af kontraktens genstand, hvor omfanget af sociale klausuler typisk bør være mere omfattende i bygge- og anlægskontrakter end i varekontrakter.

 

Sociale klausuler vil indarbejdes ved eksempelvis at henvise til internationalt anerkendte konventioner, såsom ILO’s kernekonventioner og/eller principperne i Global Compact-initiativet.

 

Når det drejer sig om længevarende kontrakter med en kontraktværdi på mere end 10 mio. kr. på bygge- og anlægsområdet eller på tjenesteydelser, der har et driftselement, f.eks. rengøring og kantinedrift, er kommunen forpligtiget til efter ”følg eller forklar”-princippet at overveje brugen af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler. Såfremt kommunen i en konkret kontrakt vælger ikke at indskrive sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler, skal kommunen således offentliggøre begrundelsen herfor på kommunens hjemmeside.

 

Brugen af sociale klausuler skal overholde EU-rettens principper om proportionalitet, ikke-diskrimination og ligebehandling. Det indebærer, at der f.eks. ikke kan stilles krav om danske elever, elever fra danske uddannelser eller bestemte overenskomster. Desuden skal de sociale klausuler som udgangspunkt være knyttet til kontraktens udførelse, hvorfor der eksempelvis ikke må stilles generelle krav til tilbudsgivers oprettelse af praktikpladser.



3Fs undersøgelse og udvikling siden 2014


3Fs undersøgelse er gennemført i efteråret 2014, og dækker over fem forskellige udbuds- og indkøbsområder, hvorunder rapporten fremhæver de tiltag, kommunen kan anvende for at opnå en højere rangering, og herigennem øge indsatsen mod social dumping:


1. Bygge- og anlæg

2. Rengøring

3. Transport, offentlig servicetrafik og renovation

4. Det grønne område

5 Teknisk service


Nedenfor følger en opdatering på de ændringer, der er foretaget på de fem områder siden undersøgelsen er gennemført.


Ad 1)

Kommunen har for så vidt angår håndværkerydelser til løbende drift og vedligehold i 2014 afholdt EU udbud, og indgået kontrakter per 1. februar 2015. De nye kontrakter indeholder alle de kontrolforanstaltninger, der er nævnt i 3Fs rapport på bygge- og anlægsområdet med undtagelse af en hotline.


Ad 2)

Hvad angår rengøring, er der flere sanktionsmuligheder, som for eksempel opsigelse af kontrakt og forholdsmæssigt afslag, som allerede nu er en mulighed i den eksisterende kontrakt, hvis denne misligholdes af leverandøren. Angående arbejds- og uddannelsesklausuler, har Fredensborg Kommunes virksomhedsservice og Forende Service A/S flere gange været i dialog om at matche borgere og virksomhed, dog med få konkrete resultater indtil videre. 3F’s undersøgelses resultater er, for så vidt angår rengøring, derfor ikke helt dækkende for kommunens praksis.


Ad 3)

Kontrakterne på transport, offentlig service trafik og renovation indgås delvist af Fredensborg Kommunes administration, delvist af Movia og delvist af Fredensborg Forsyning. Movia og Fredensborg Forsyning er selvstændige enheder med egen bestyrelse, der fastlægger reglerne for disse.


Siden undersøgelsen er gennemført, er der indgået kontrakt mellem Movia og forskellige befordringsvirksomheder, om fleks- og rutetrafik i Fredensborg Kommune. Kontraktforholdet ligger her mellem Movia og de enkelte befordringsvirksomheder, og dermed ikke omfattet af undersøgelsens omfang. Movia oplyser til Fredensborg Kommune, at de arbejder aktivt med CSR hensyn i deres udbud, og efterlever principperne i FNs Global Compact.


Ad 4)

Nordsjællands Park og Vej står for størstedelen af kontrakterne vedrørende det grønne område, så denne del falder også uden for undersøgelsen. Nordsjællands Park og Vej (NSPV) oplyser, at sociale klausuler generelt er et opmærksomhedspunkt i indgåelse af kontrakter med private leverandører. NSPV indgår ikke kontrakter med løn- og arbejdsvilkår, som ligger under de gældende vilkår på området, og ansætter selv f.eks. praktikanter og fleksjobbere til løsning af opgaver for kommunerne.


Ad 5)

Teknisk service dækker over opførelse og vedligeholde af veje, fortove, asfalt, kantinepersonale samt genbrugspladser. Af disse forhold, har kommunen kun kontraktforhold med private leverandører for opførelse og vedligeholdelse af veje.

Genbrugspladser drives af Norfors, og kantinepersonale er kommunalt ansat, så disse falder uden for undersøgelsen.


Der er ikke indgået nye kontrakter af kommunen på vejområdet siden undersøgelsen er foretaget, men her tyder det igen på, at svarene i undersøgelsen har været manglefulde. I kontrakterne på vejvedligehold, som også var gældende da undersøgelsen blev gennemført, er inddraget sociale klausuler i form af arbejdsklausuler. For disse klausuler gælder flere af 3F’s foreslåede tiltag i form af kontrolforanstaltninger og sanktionsmuligheder allerede. Derudover kan nævnes, at den kommende kontrakt på vejbelysning, som træder i kraft i 2017 i vidt omfang indeholder kontraktbestemmelser om sociale klausuler.



For så vidt angår de konkrete fokuspunkter fra 3Fs undersøgelse, kan det nævnes, at garantistillelse er reguleret i kommunens økonomihåndbog, bilag 20, lån og garantier, hvorefter kommunen har mulighed for at stille krav om sikkerhedsstillelse (arbejdsgaranti) i kontrakter på bygge- og anlægsområdet over 75.000 kr., hvilket er en relativt lav beløbsgrænse, sammenlignet med landets øvrige kommuner. Konkret er garantistillelse f.eks. anvendt i 2014, i rammeaftalerne for håndværkerydelser, hvor beløbsgrænsen for krav om sikkerhedsstillelse er på 200.000 kr., jf. anbefalinger fra Boligministeriet i forbindelse med AB 92 kontraktparadigmet.


Anvendelsen af kontrolforanstaltninger og sanktionsmuligheder afgøres ved en konkret vurdering fra udbud til udbud, og afhænger af kontraktens volumen, kompleksitet, sårbarhed mm. Nedenfor nævnes en række eksempler på, hvor Fredensborg Kommune aktivt arbejder med disse.


 

Konklusion


Kommunen arbejder, som det fremgår af ovenstående gennemgang, allerede aktivt med sociale klausuler i bygge- og anlægskontrakter, samt øvrige, relevante kontrakter.


Hensigten med arbejds- og uddannelsesklausuler er, at kommunen gennem sine indkøb kan sikre rimelige løn- og ansættelsesmæssige vilkår for arbejdstagere samt lærlinge-, elev- og praktikpladser.


Heroverfor står, at klausulerne ofte betyder dyrere kontrakter, da ekstra omkostninger for leverandørerne ofte lægges oveni tilbudsprisen, og i mange tilfælde vil kontrakter med klausuler have en tendens til at favorisere større virksomheder på bekostning af små og mellemstore virksomheder, da store virksomheder typisk har et større administrativt apparat til dokumentation mm.


Dette fremhæver vigtigheden af at klausulerne er proportionelle med omfanget af den udbudte opgave. Anvendes sanktionsmuligheder, garantistillelse og kontrolforanstaltninger i for stort omfang, kan det virke hæmmende for konkurrencen om opgaverne, især for de små- og mellemstore virksomheder, hvor især uddannelsesklausuler kan være en stor omkostning. Derfor er det afgørende konkret at vurdere fra udbud til udbud, om klausulerne pålægger leverandørerne unødige byrder eller begrænsninger, som ikke står mål med opgavens omfang.


Øget brug af denne type klausuler, vil give en bedre bedømmelse i 3Fs undersøgelser og tilsvarende målinger, men tæller negativt i forbindelse med de årlige vurderinger af kommunerens erhvervsvenlighed, gennemført af fra Dansk Byggeri. I denne måling trækker det ned i kommunernes rangering, at have arbejds- og uddannelsesklausuler samt kædeansvar med økonomisk hæftelse i bygge- og anlægskontrakter.


Hvis disse klausuler skal virke effektivt, kræves det, at der, udover at inddrage klausulerne i kontrakterne, også arbejdes struktureret med opfølgning på disse klausuler. Det har i praksis, især i forbindelse med kontrakten på rengøringsområdet, vist sig vanskeligt at anvende de klausuler, omkring praktik/jobtræning, som er skrevet ind i kontrakten.


Administrationen er på baggrund af denne erfaring, i proces med at etablere et fast samarbejde mellem Team Udbud og Indkøb, Kommunale Ejendomme, Erhvervsservice og Virksomhedsservice, for at koordinere indsatsen i forhold til at anvende, men også effektuere sociale klausuler i kommunens kontrakter og samarbejde med private leverandører.


Det bemærkes, at kommunens indkøbs- og udbudspolitik. Samt– strategi revideres i marts måned 2016. Politikken er forankret i Økonomiudvalget.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Cirkulæreskrivelse nr. 114 af 18/05/1966 om gennemførelse af Den Internationale Arbejdskonference vedtagne konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.

 

Cirkulæreskrivelse nr. 115 af 27/06/1990 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter om bygge- og anlægsarbejde.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget drøfter sagen.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016


Sagen videresendes til Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Sagen blev drøftet, og Økonomiudvalget besluttede, at administrationen skal forstærke indsatsen i forhold til opfølgning på de kontraktlige rammer vedr. indgåede sociale klausuler inden for de givne rammer.

Nr.57 - Sager behandlet på lukket møde

Beslutningstema

Sag nr. 58 ”Nivå Center”


Sag nr. 59 ”Eventuel salg af ejendom på Endrupvej, Fredensborg”


Sag nr. 60 ”Ansøgning om fornyelse af alkoholbevilling, bestyrergodkendelse og udvidet åbningstid”

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Sag nr. 58 ”Nivå Center”

Godkender administrationens indstilling.


Sag nr. 59 ”Eventuel salg af ejendom på Endrupvej, Fredensborg”
Godkender administrationens indstillinger.


Sag nr. 60 ”Ansøgning om fornyelse af alkoholbevilling, bestyrergodkendelse og udvidet åbningstid”
Godkender administrationens indstillinger.