Nr.56 - Øget fokus på social dumping

Sagsnr.: 16/2349

 

Beslutningstema

Socialdemokraterne har til formanden for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget fremsat følgende ønske:


”Socialdemokraterne i Fredensborgs byrådsgruppe vil have mere fokus på social dumping. Vi skal være de bedste på det område. Vi skal have styrket kontrolforanstaltningerne, så vi undgår social dumping. Derfor beder vi om, at få en sag på et kommende udvalgsmøde.

3F har i en undersøgelse fra efteråret 2014, som bygger på kommunernes egne svar, vist at kommunerne generelt er kommet godt i gang. Især når det gælder krav om danske løn- og arbejdsvilkår i arbejdsklausuler, men i stigende omfang også med at bruge sociale klausuler, om eksempelvis uddannelsespladser hos leverandørerne.

I vedhæftede fakta-ark vises hvad 3F har fået af svar fra Fredensborg kommune. Det giver mulighed for at se, hvor det giver bedst mening at sætte ind, hvis vi, som vi håber på og opfordrer til, vil bakke op om, og forstærke indsatsen imod social dumping”.


Sagen her gennemgår kommunens regulering og anvendelse af arbejds- og uddannelsesklausuler i samarbejdet med private leverandører, og gennemgår på denne baggrund resultaterne af 3Fs undersøgelse. I sagsfremstillingen er det eksisterende niveau for arbejds- og uddannelsesklausuler i Fredensborg Kommune beskrevet.


Spørgsmålet om sociale klausuler, herunder arbejds- og uddannelsesklausuler, er tidligere drøftet i Økonomiudvalget og byrådet den 19. og 26. maj 2014, på baggrund af en henvendelse fra LO Hovedstaden, samt i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 18. august 2015, på baggrund af resultaterne fra Dansk Byggeris erhvervsmåling.

Sagsfremstilling og økonomi

Social dumping, uddannelses- og arbejdsklausuler


Sociale klausuler er en samlebetegnelse for en række klausuler, herunder arbejds- og uddannelsesklausuler, som offentlige myndigheder kan iagttage i forbindelse med offentlige indkøb, og derigennem sikre f.eks. rimelige løn- og ansættelsesmæssige vilkår for arbejdstagere samt lærlinge-, elev- og praktikpladser, gennem kommunens indkøb.


Arbejdsklausuler defineres som kontrakts-bestemmelser, der forpligter leverandøren og dennes eventuelle underleverandører til at sikre, at de medarbejdere, der skal udføre den udbudte opgave, tilbydes løn- og ansættelsesvilkår, der, som minimum, svarer til de gældende vilkår på området. 


Uddannelsesklausuler kaldes ofte også lærlingeklausuler, og forpligter leverandøren til f.eks. at inddrage fastansatte lærlinge eller praktikanter, i opgaveløsningen, og anvendes især i bygge- og anlægskontrakter.


Arbejdsklausuler kædes ofte sammen med diskussionen om “social dumping”. Betegnelsen dækker forhold, hvor udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det sædvanlige danske niveau på det pågældende faglige område eller hvor udenlandske virksomheder opererer i Danmark uden at leve op til danske love og regler om fx SKAT, arbejdsmiljø eller social sikring.


Kommuner kan frivilligt vælge at anvende arbejds- og uddannelsesklausuler som redskab til at sikre sig mod social dumping og unfair konkurrence, såfremt en række juridiske, herunder EU-retlige principper iagttages ved anvendelsen af klausulerne.



Fredensborg Kommunes anvendelse af arbejds- og uddannelsesklausuler


Anvendelsen af sociale klausuler er reguleret i Fredensborg Kommunes indkøbs- og udbudspolitik hhv. – strategi, som lyder:


Sociale klausuler vil altid - med mindre købet er uegnet til det - indgå som udvælgelseskriterier, mindstekrav og/eller konkurrenceparametre.

 

Det er i det enkelte udbud altid en konkret vurdering, hvor mange krav og ønsker, der skal stilles til miljøforhold, bæredygtighed og sociale klausuler, idet der skal tages højde for, hvad dette betyder for prisen på den udbudte genstand.

 

Der skal altid anvendes kædeansvar i kontrakterne, når dette er relevant.

 

Sociale klausuler indarbejdes altid i kravspecifikationen, men omfanget afhænger af kontraktens genstand, hvor omfanget af sociale klausuler typisk bør være mere omfattende i bygge- og anlægskontrakter end i varekontrakter.

 

Sociale klausuler vil indarbejdes ved eksempelvis at henvise til internationalt anerkendte konventioner, såsom ILO’s kernekonventioner og/eller principperne i Global Compact-initiativet.

 

Når det drejer sig om længevarende kontrakter med en kontraktværdi på mere end 10 mio. kr. på bygge- og anlægsområdet eller på tjenesteydelser, der har et driftselement, f.eks. rengøring og kantinedrift, er kommunen forpligtiget til efter ”følg eller forklar”-princippet at overveje brugen af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler. Såfremt kommunen i en konkret kontrakt vælger ikke at indskrive sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler, skal kommunen således offentliggøre begrundelsen herfor på kommunens hjemmeside.

 

Brugen af sociale klausuler skal overholde EU-rettens principper om proportionalitet, ikke-diskrimination og ligebehandling. Det indebærer, at der f.eks. ikke kan stilles krav om danske elever, elever fra danske uddannelser eller bestemte overenskomster. Desuden skal de sociale klausuler som udgangspunkt være knyttet til kontraktens udførelse, hvorfor der eksempelvis ikke må stilles generelle krav til tilbudsgivers oprettelse af praktikpladser.



3Fs undersøgelse og udvikling siden 2014


3Fs undersøgelse er gennemført i efteråret 2014, og dækker over fem forskellige udbuds- og indkøbsområder, hvorunder rapporten fremhæver de tiltag, kommunen kan anvende for at opnå en højere rangering, og herigennem øge indsatsen mod social dumping:


1. Bygge- og anlæg

2. Rengøring

3. Transport, offentlig servicetrafik og renovation

4. Det grønne område

5 Teknisk service


Nedenfor følger en opdatering på de ændringer, der er foretaget på de fem områder siden undersøgelsen er gennemført.


Ad 1)

Kommunen har for så vidt angår håndværkerydelser til løbende drift og vedligehold i 2014 afholdt EU udbud, og indgået kontrakter per 1. februar 2015. De nye kontrakter indeholder alle de kontrolforanstaltninger, der er nævnt i 3Fs rapport på bygge- og anlægsområdet med undtagelse af en hotline.


Ad 2)

Hvad angår rengøring, er der flere sanktionsmuligheder, som for eksempel opsigelse af kontrakt og forholdsmæssigt afslag, som allerede nu er en mulighed i den eksisterende kontrakt, hvis denne misligholdes af leverandøren. Angående arbejds- og uddannelsesklausuler, har Fredensborg Kommunes virksomhedsservice og Forende Service A/S flere gange været i dialog om at matche borgere og virksomhed, dog med få konkrete resultater indtil videre. 3F’s undersøgelses resultater er, for så vidt angår rengøring, derfor ikke helt dækkende for kommunens praksis.


Ad 3)

Kontrakterne på transport, offentlig service trafik og renovation indgås delvist af Fredensborg Kommunes administration, delvist af Movia og delvist af Fredensborg Forsyning. Movia og Fredensborg Forsyning er selvstændige enheder med egen bestyrelse, der fastlægger reglerne for disse.


Siden undersøgelsen er gennemført, er der indgået kontrakt mellem Movia og forskellige befordringsvirksomheder, om fleks- og rutetrafik i Fredensborg Kommune. Kontraktforholdet ligger her mellem Movia og de enkelte befordringsvirksomheder, og dermed ikke omfattet af undersøgelsens omfang. Movia oplyser til Fredensborg Kommune, at de arbejder aktivt med CSR hensyn i deres udbud, og efterlever principperne i FNs Global Compact.


Ad 4)

Nordsjællands Park og Vej står for størstedelen af kontrakterne vedrørende det grønne område, så denne del falder også uden for undersøgelsen. Nordsjællands Park og Vej (NSPV) oplyser, at sociale klausuler generelt er et opmærksomhedspunkt i indgåelse af kontrakter med private leverandører. NSPV indgår ikke kontrakter med løn- og arbejdsvilkår, som ligger under de gældende vilkår på området, og ansætter selv f.eks. praktikanter og fleksjobbere til løsning af opgaver for kommunerne.


Ad 5)

Teknisk service dækker over opførelse og vedligeholde af veje, fortove, asfalt, kantinepersonale samt genbrugspladser. Af disse forhold, har kommunen kun kontraktforhold med private leverandører for opførelse og vedligeholdelse af veje.

Genbrugspladser drives af Norfors, og kantinepersonale er kommunalt ansat, så disse falder uden for undersøgelsen.


Der er ikke indgået nye kontrakter af kommunen på vejområdet siden undersøgelsen er foretaget, men her tyder det igen på, at svarene i undersøgelsen har været manglefulde. I kontrakterne på vejvedligehold, som også var gældende da undersøgelsen blev gennemført, er inddraget sociale klausuler i form af arbejdsklausuler. For disse klausuler gælder flere af 3F’s foreslåede tiltag i form af kontrolforanstaltninger og sanktionsmuligheder allerede. Derudover kan nævnes, at den kommende kontrakt på vejbelysning, som træder i kraft i 2017 i vidt omfang indeholder kontraktbestemmelser om sociale klausuler.



For så vidt angår de konkrete fokuspunkter fra 3Fs undersøgelse, kan det nævnes, at garantistillelse er reguleret i kommunens økonomihåndbog, bilag 20, lån og garantier, hvorefter kommunen har mulighed for at stille krav om sikkerhedsstillelse (arbejdsgaranti) i kontrakter på bygge- og anlægsområdet over 75.000 kr., hvilket er en relativt lav beløbsgrænse, sammenlignet med landets øvrige kommuner. Konkret er garantistillelse f.eks. anvendt i 2014, i rammeaftalerne for håndværkerydelser, hvor beløbsgrænsen for krav om sikkerhedsstillelse er på 200.000 kr., jf. anbefalinger fra Boligministeriet i forbindelse med AB 92 kontraktparadigmet.


Anvendelsen af kontrolforanstaltninger og sanktionsmuligheder afgøres ved en konkret vurdering fra udbud til udbud, og afhænger af kontraktens volumen, kompleksitet, sårbarhed mm. Nedenfor nævnes en række eksempler på, hvor Fredensborg Kommune aktivt arbejder med disse.


 

Konklusion


Kommunen arbejder, som det fremgår af ovenstående gennemgang, allerede aktivt med sociale klausuler i bygge- og anlægskontrakter, samt øvrige, relevante kontrakter.


Hensigten med arbejds- og uddannelsesklausuler er, at kommunen gennem sine indkøb kan sikre rimelige løn- og ansættelsesmæssige vilkår for arbejdstagere samt lærlinge-, elev- og praktikpladser.


Heroverfor står, at klausulerne ofte betyder dyrere kontrakter, da ekstra omkostninger for leverandørerne ofte lægges oveni tilbudsprisen, og i mange tilfælde vil kontrakter med klausuler have en tendens til at favorisere større virksomheder på bekostning af små og mellemstore virksomheder, da store virksomheder typisk har et større administrativt apparat til dokumentation mm.


Dette fremhæver vigtigheden af at klausulerne er proportionelle med omfanget af den udbudte opgave. Anvendes sanktionsmuligheder, garantistillelse og kontrolforanstaltninger i for stort omfang, kan det virke hæmmende for konkurrencen om opgaverne, især for de små- og mellemstore virksomheder, hvor især uddannelsesklausuler kan være en stor omkostning. Derfor er det afgørende konkret at vurdere fra udbud til udbud, om klausulerne pålægger leverandørerne unødige byrder eller begrænsninger, som ikke står mål med opgavens omfang.


Øget brug af denne type klausuler, vil give en bedre bedømmelse i 3Fs undersøgelser og tilsvarende målinger, men tæller negativt i forbindelse med de årlige vurderinger af kommunerens erhvervsvenlighed, gennemført af fra Dansk Byggeri. I denne måling trækker det ned i kommunernes rangering, at have arbejds- og uddannelsesklausuler samt kædeansvar med økonomisk hæftelse i bygge- og anlægskontrakter.


Hvis disse klausuler skal virke effektivt, kræves det, at der, udover at inddrage klausulerne i kontrakterne, også arbejdes struktureret med opfølgning på disse klausuler. Det har i praksis, især i forbindelse med kontrakten på rengøringsområdet, vist sig vanskeligt at anvende de klausuler, omkring praktik/jobtræning, som er skrevet ind i kontrakten.


Administrationen er på baggrund af denne erfaring, i proces med at etablere et fast samarbejde mellem Team Udbud og Indkøb, Kommunale Ejendomme, Erhvervsservice og Virksomhedsservice, for at koordinere indsatsen i forhold til at anvende, men også effektuere sociale klausuler i kommunens kontrakter og samarbejde med private leverandører.


Det bemærkes, at kommunens indkøbs- og udbudspolitik. Samt– strategi revideres i marts måned 2016. Politikken er forankret i Økonomiudvalget.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Cirkulæreskrivelse nr. 114 af 18/05/1966 om gennemførelse af Den Internationale Arbejdskonference vedtagne konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.

 

Cirkulæreskrivelse nr. 115 af 27/06/1990 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter om bygge- og anlægsarbejde.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget drøfter sagen.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 10-02-2016


Sagen videresendes til Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2016

Sagen blev drøftet, og Økonomiudvalget besluttede, at administrationen skal forstærke indsatsen i forhold til opfølgning på de kontraktlige rammer vedr. indgåede sociale klausuler inden for de givne rammer.