12-12-2016 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Lars Søndergaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Afbud

Ingen

Nr.280 - Godkendelse af dagsordenen

Hans Nissen (A), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016


Dagsordenen blev godkendt.


Tinne Borch Jacobsen (V) var fraværende under punkt 280. Hans Nissen (A) var fraværende under punkterne 280 og 281.

Nr.281 - Ændret vilkår for arbejdstid og fridage for rådhusets personale pr. 1. januar 2017

Sagsnr.: 16/25951

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

I forbindelse med byrådets vedtagelse af budget 2017-2020 er det besluttet, at harmonisere ansættelsesvilkårene for kommunens medarbejdere og dermed ændre de særlige vilkår for rådhusets medarbejdere den 1. maj og Grundlovsdag.


Det betyder, at disse to dage ikke længere er hele betalte fridage og at rådhusets personale i lighed med kommunens øvrige ansatte får 2 halve fridage mod 2 hele betalte fridage i dag.


Herudover er det besluttet, at spare udbetaling af tillæg for forskudt arbejdstid mellem kl. 17 og 18 om mandagen til de medarbejdere, der har krav på dette, jf. gældende overenskomster.


Ændringerne skal træde i kraft pr. 1. januar 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådets beslutning har været drøftet i Rådhusets MED-udvalg.

 

MED-udvalget er enige om at foreslå nedenstående modeller til udmøntning af byrådets beslutninger:

 

 

1) 1. maj og Grundlovsdag

I dag har personalet på rådhuset betalte fridage både den 1. maj og Grundlovsdag. Overenskomstmæssigt giver HK-overenskomsten m.fl. ret til betalt frihed efter kl. 12 begge dage, hvilket byrådet har besluttet skal være gældende fra 1. januar 2017. I budgetforliget fremgår det, at rådhuset fortsat vil være lukket for borgerhenvendelser de pågældende dage.

 

Rådhusets MED-udvalg anbefaler, at de to pågældende dage fortsat er lukkedage på rådhuset. Det betyder, at den enkelte medarbejder skal oparbejde timer til afvikling af disse 2 dage fra kl. 8-12 (2 x 4 timer) henover året efter aftale med sin leder. Dette gælder naturligvis kun, hvis begge dage er almindelige arbejdsdage.

 

 

2) Rådhusets åbnings- og arbejdstid pr. 1. januar 2017

For at undgå at udbetale tillæg for forskudt arbejdstid om mandagen skal både åbnings- og arbejdstid ændres. 

 

Rådhusets MED-udvalg anbefaler følgende åbnings- og arbejdstid:

 

 

Åbningstid

Arbejdstid

 

Mandag

8.15 – 17.00

8.00 – 17.00

Tirsdag

8.15 – 13.00

8.00 – 15.30

Onsdag

8.15 – 13.00

8.00 – 15.30

Torsdag

8.15 – 13.00

8.00 – 15.30

Fredag

8.15 – 13.00 *

8.00 – 13.30

 

* Rådhuset om fredagen har fortsat kun åbent for telefonisk henvendelse samt borgersamtaler efter særlig aftale.

 

Ansatte på rådhuset har fortsat fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

 

Ovenstående forslag vil betyde, at åbningstiden om mandagen reduceres med ½ time fra kl. 17.30 til kl. 17.00. I stedet udvides åbningstiden med 15 minutter hver morgen i forhold til den nuværende åbningstid kl. 8.30. Åbningstiden for borgerne udvides dermed samlet. Dette sker for at imødekomme de flere borgerhenvendelser, der er om morgenen.

 

Sagsbehandling siden den 14. november 2016

 

Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 14. november 2016, at udsætte den del af sagen, der handler om ændret vilkår for arbejdstid og åbningstid for rådhusets personale med henblik på yderligere oplysninger.

Centerchef for Borgerservice og Digitalisering Henrik Vendelbo vil deltage på mødet under dette punkt. 

 

Med baggrund i drøftelsen på Økonomiudvalgsmødet er der trukket statistik for fremmøde i borgerservice for perioden maj 2016 – november 2016. Statistikken fremgår af bilag 1.

 

Hvis man tager gennemsnittet af de pågældende mandage mødte 14,4 borgere op i tidsrummet mellem 8:30 og 9:00, mens der mødts 9,5 borgere frem mellem 17:00 og 17:30.

 

Det fremgår af statistikken, at langt de fleste borgerhenvendelser vedrører pas og kørekort. For at imødekomme de spidsbelastningsperiode der er på pasekspeditioner op til sommerferien, holder Borgerservice åbent 3 lørdage i maj juni fra 9:30 – 12:00. Desuden er der i akutte situationer altid mulighed for at aftale personligt fremmøde på andre tidspunkter.

 

For at lette og forenkle alle borgerhenvendelser i borgerservice kan borgerne bestille tid på kommunens hjemmeside. Pt. er der en gennemsnitlig ventetid på 6 minutter.

 

Herudover er det muligt for alle borgere, der har behov for nyt pas eller kørekort, at bestille dette i et hvilket som helst borgerservicecenter i Danmark. Administrationen har et nært samarbejde med nabokommunernes borgerservicecentre.

 

Hvis der opstår en akut situation i øvrigt for en borger, så er der altid mulighed for at få en særlig aftale. Dette gælder hele rådhuset. 

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget godkender anbefalingerne fra rådhusets MED-udvalg.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

For så vidt angår forholdet vedr. åbnings – og arbejdstider blev sagen udsat til december 2016.


For så vidt angår forholdet vedr. fridage blev administrationens indstillinger godkendt.


Det præciseres endvidere, at den nuværende åbningstid på rådhuset om mandagen er til 17.30 og ikke kl. 17 som det fremgår af sagen.


Økonomiudvalget konstaterede, at den samlede åbningstid foreslås forøget, idet det foreslås, at åbningstiden udvides med 15 minutter hver morgen i forhold til den nuværende åbningstid kl. 8.30 for at imødekomme de flere borgerhenvendelser, der er om morgenen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016


Økonomiudvalget besluttede for så vidt angår åbningstiden og arbejdstiden, at åbningstiden og ændringstiden forbliver uændret.

Nr.282 - Økonomisk Orientering - November 2016

Sagsnr.: 16/12923

 

Beslutningstema

Økonomisk Orientering pr. 30. november 2016

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomisk Orientering giver en status for kommunens drifts- og anlægsudgifter, likviditet, bevillingsreserver samt folketallet.

Status for drift og anlæg

Drift

Forbrugsprocenten på driftsbudgettet er ved udgangen af november 86,8 pct., hvilket er 1,5 procentpoint lavere end på samme tidspunkt sidste år.
Målt i kroner var forbruget 2.111 mio. kr. ved udgangen af oktober mod 2.090 mio. kr. på samme tidspunkt sidste år, den lavere forbrugsprocent skyldes således at budgettet er højere end sidste år.

Anlæg
Ved udgangen af november 2016 er der realiseret anlægsudgifter for 24,9 mio. kr. og anlægsindtægter for 21,9 mio. kr. Anlægsforbruget er således fortsat lavt og der forventes betydelige overførsler ved budgetrevisionen.

For såvel drifts- som anlægsbudgettet vil der blive gjort rede for såvel forbrug som forventet regnskab i forbindelse med budgetrevisionen per 30. november 2016 som behandles ved næste økonomiudvalgsmøde.


Tabel 1. Forbrugsprocent på drift og anlæg

 

november 2015

november 2016

Drift

88,3

86,8

Anlæg

70,3

4,2


Kommunens likviditet

Kommunens likviditet var ved udgangen af november 2016 118,7 mio. kr.
Likviditeten er således steget med 10,2 mio. kr. siden udgangen af oktober og med 83,7 mio. kr. siden årets begyndelse.

 

Tabel 2. Kommunens likviditet (365 dages gns. i mio. kr.)

 

oktober 2015

januar 2016

november 2016

Likviditet

24,1

39,9

118,7

 

Figur 1. Udvikling i kommunens likviditet frem til 30. november 2016

 

Bevillingsreserver
Kommunens bevillingsreserver fremgår af tabel 3. Sammenlignet med økonomisk orientering for oktober 2016 er anlægsreserven for 2017 reduceret med 339.000 kr. som ved økonomiudvalgets møde 14. november 2016 blev prioriteret til diget nord for Nivå Havn.

Tabel 3. Status for kommunens bevillingsreserver (i mio. kr.)

2016

2017

2018

2019

Driftsreserven

0

20

20

20

Anlægsreserven

0

9,7

10

10


Folketal
Kommunens folketal var per 30. november 2016(primo december) 40.484 borgere. Folketallet er øget med 58 borgere siden starten af november måned. Forøgelsen dækker over en nettotilflytning på 55 borgere og et fødselsoverskud på 3 borgere.  

Tabel 4. Folketal i Fredensborg kommune (primo)

 

januar 2015

januar 2016

november 2016

december 2016

Folketal

39.739

40.080

40.426

40.484


Tabel 5. Ændringer i folketallet fra 1. november til 30. november 2016

 

Ændring

Tilflytning

230

Fraflytning

-175

Fødsel

31

Dødsfald

-28

Befolkningstilvækst

58

 

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.283 - Finanslov 2017

Sagsnr.: 16/32930

 

Beslutningstema

Orientering om finanslov for 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

indgik den 18. november 2016 aftale om finanslov for 2017. Aftalen indeholder en række initiativer og nedenfor er nævnt nogle af de initiativer der har indflydelse på kommunernes opgaver i fremtiden. Fredensborg Kommunes andel kendes endnu ikke og nedenfor er anvendt bloktilskudsnøglen til illustration af kommunens andel. De anslåede værdier kan således ikke lægges sammen, men tjener alene som illustration. Når Fredensborg Kommunes andel på de enkelte initiativer kendes vil disse blive taget op i fagudvalgene i forbindelse med budgetrevisionen.


Værdig ældrepleje

I finansaftalen 2016 blev der afsat 1 mia. kr. årligt til at understøtte udbredelsen og implementeringen af en værdighedspolitik i kommunerne. Med finansaftalen 2017 afsættes yderligere 2 mia. kr. over perioden 2017-2020 til at understøtte en værdig ældrepleje.


Af de 2 mia. kr. afsættes 380 mio. kr. fra 2017 og frem til klippekort til ekstra hjælp for ældre på plejehjem, som den ældre selv kan være med til at bestemme, om de vil bruge klippene til ekstra rengøring, en gåtur eller hjælp til at være vært for besøg fra familie og venner. Klippekortet udmøntes som en ansøgningspulje fra 2019 fordeles midlerne til kommunerne via bloktilskuddet. Ved brug af bloktilskudsnøglen udgør Fredensborg Kommunes andel knap 2,6 mio. kr. af de 380 mio. kr.


Aftaleparterne ønsker at understøtte det gode måltid for ældre i eget hjem samt for borgere på plejehjem. Der er således i 2017 afsat en kommunal ansøgningspulje på 450 mio. kr. til renovering, etablering og genetablering af køkkener på plejehjemmene. Der er krav om at projekterne, der ansøges om, sker med en kommunal medfinansiering på minimum 25 pct. – med mindre der er tale om køkkener på fællesarealer i f.eks. leve-bo miljøer. Der er reserveret 25 mio. kr. af de 450 mio. kr. til målrettede forsøg med styrket madkvalitet til ældre i eget hjem. Fredensborg Kommunes andel af de 450 mio. kr. udgør 3 mio. kr. hvis bloktilskudsnøglen anvendes.


Finanslovsaftalen for 2016 indeholdt den såkaldte værdighedsmilliard med det formål at understøtte kommunernes arbejde med en værdig ældrepleje. Foråret 2017 er der aftalt at der laves en midtvejsevaluering af kommunernes anvendelse af værdighedsmilliarden i 2016 samt af den forventede anvendelse i 2017. I foråret 2019 gøres endelig status på værdighedsmilliarden.


Styrket kvalitet i dagtilbud

For at styrke dagtilbuddene, både med hensyn til trivsel samt at øge læring for det enkelte barn, er der afsat 580 mio. kr. over perioden 2017-2020. Regeringen vil i begyndelsen af 2017 præsentere et udspil hertil og inviterer til forhandlinger om hvordan rammen til bedre dagtilbud skal udmøntes. I KL pågår pt. arbejdet med et udspil til hvordan dagtilbudsområdet kan sikres en endnu bedre kvalitet og KL vil på denne baggrund gå i dialog med regeringen. Ved brug af bloktilskudsnøglen udgør Fredensborg Kommunes andel 3,9 mio. kr. over perioden.


Styrket sundhed

På kræftområdet igangsættes en ny Kræftplan IV (2,2 mia. kr. i 2017-2020). Hovedparten går til sygehusbehandling, men 331 mio. kr. (finansieret i satspulje-aftalen) går bl.a. til forebyggelse og rehabilitering. Fredensborg Kommunes bloktilskudsandel udgør godt 2,2 mio. kr. af de 331 mio. kr.


Der afsættes i alt 177 mio. kr. i 2017-2020 til bl.a. genindførelse af retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af omsorgstandplejen. Fredensborg Kommunes andel udgør knap1,2 mio. kr. af de 177 mio. kr. Der afsættes herudover 5 mio. kr. årligt i 2017-2020 til en øget indsats til genoptræning af hjerneskadede. Fredensborgs andel udgør via bloktilskudsnøglen knap 34 tusinde kroner af de 5 mio. kr.


Med finansaftalen for 2017 understreges det endvidere, at aftalepartnerne – i forlængelse af omlægningen af medfinansieringen - finder det vigtigt, at der hos kommuner og regioner er fokus på patientovergange mellem sygehus og hjemkommune.


Udlændinge

Finanslovsaftalen for 2017 indeholder en række stramninger og nye tiltag på

udlændingeområdet. Der indføres bl.a. et resultattilskud på 25.000 kr., som en kommune vil modtage for hver udlænding med bopæl i kommunen, der repatrieres med støtte fra repatrieringsordningen – i alt skønnes det at medføre et tilskud på 10 mio. kr. I 2017 kommer midlerne oveni det fastlagte bloktilskud. Fredensborg Kommunes andel af 10 mio. kr. vha. bloktilskudsnøglen udgør godt 67 tusinde kroner.


Herudover bemærkes at aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften, som et bredt flertal af folketinget tilsluttede sig, finansieres af en omlægning af danskuddannelsen til voksne udlændinge. Et væsentligt element heri er, at den statslige refusion af udgifter til undervisning af arbejdstagere, studerende m.fl. afskaffes og refusionsloftet for udgifter til integrationsprogrammet nedsættes fra 76.635 kr. til 36.035 kr. pr. helårsperson.


Fastfrysning af grundskylden 2017

Aftalen om fastfrysning af grundskylden i 2016 forlænges, således at beskatningsgrundlaget for grundskylden fastfryses for alle ejendomme fra 2016 til 2017, dvs. der sker en udvidelse af fastfrysningen til også at vedrøre erhvervsejendomme. Boligejerne vil således i 2017 betale det samme i grundskyld i 2017, som de gjorde i 2015 og 2016. KL forventer at den enkelte kommune fuldt ud kompenseres for tabet i indtægter.


Særtilskud til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår

Finansloven for 2017 indeholder desuden, at der årligt afsættes 300 mio. kr. til særtilskud til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår. Særtilskuddet tildeles kommuner der har særligt demografiske, strukturelle og beskæftigelsesmæssige udfordringer. Fredensborg Kommune forventer ikke at modtage tilskud fra denne pulje.


Øvrige

De frie grundskolers tilskudsprocent øges til 75 pct. af udgiften pr. elev i folkeskolen. Ændringen er udgiftsneutral for kommunerne idet der samtidig sker en justering i det kommunale bidrag til staten.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet eventuelle fremtidlige bevillingsændringer vil blive taget op i de kommende budgetrevisioner.

Retsgrundlag

Finanslov 2017.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning, idet sagen vedrørende udmøntning af de øgede tilskud på ældreområdet vil blive forelagt Social- og Seniorudvalget i januar 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Administrationens indstilling vedtaget.

Nr.284 - Henstilling fra Erhvervsrådet om tilskud til Visit Nordsjælland

Sagsnr.: 16/33749

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om henvendelse fra Erhvervsrådet om tilskud til Visit Nordsjælland.

Sagsfremstilling og økonomi

Erhvervsrådet har i brev til Byrådet dateret den 23. november 2016 henstillet at Byrådet omgør beslutningen om besparelse på udviklingsbidraget til Visit Nordsjælland. Rådet har noteret sig direktør Annette Sørensens redegørelse på møde den 16. november 2016: ”…, at Visit Nordsjællands turistinformationsarbejde indebærer konkrete og mærkbare resultater for kommunens turisterhverv, forstået bredt.” For videre information henvises til brevet fra Erhvervsrådet, som er vedlagt sagen.


Ved budgetforliget for 2017-2020 indgik en besparelse på 400.000 kr. årligt fra 2018 på ”Ingen eller nedsat turisme indsats (ingen udviklingsbidrag til Visit Nordsjælland).” Dvs. at der i budget 2018 og frem er reduceret 400.000 kr. i budgettet til udviklingsbidraget til Visit Nordsjælland.


I sparekataloget, som var en del af budgetmaterialet til budgetseminariet i august, var der i forslag nr. 71 et forslag om ”Reduktion i erhvervsindsatsen”. I forslaget indgik der en samlet besparelse på 100.000 kr. på erhvervsindsatsen. Besparelsen blev foreslået fordelt med 70.000 kr. på erhvervskonferencen og 30.000 på medlemskab af REGLAB (netværk og tænketank for regional erhvervs- og innovationsfremme). 


Endvidere fremgik det af forslag nr. 71, at jf. kommunens erhvervsstrategi, som blev godkendt i Byrådet i 2015, afholder Fredensborg Kommune en årlig erhvervskonference og uddeler erhvervsprisen, som anerkender en erhvervsperson/virksomheds bidrag til erhvervsudviklingen og jobskabelsen i kommunen. Omkostningerne hertil er budgetteret til 70.000 kr. Kommunen er meldt ind i REGLAB, der er en medlemsorganisation, som er med til at sætte dagsordenen i diskussioner om fremtidens erhvervspolitik. Medlemsskabet giver adgang til seminarer, årsmødet og nyhedsbreve og publikationer det giver viden om erhvervsudvikling. Kontingentet udgør 30.000 kr.


Af virkningen af spareforslag nr. 71 stod der endvidere at forslaget vil betyde, at kommunen ikke afholder erhvervskonferencen og heller ikke uddeler erhvervsprisen samt at kommunen ikke vil have adgang til REGLABs aktiviteter og information.


Såfremt det drøftes at imødekomme Erhvervsrådets henstilling, skal der samtidig peges på finansiering.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget drøfter Erhvervsrådets henvendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Økonomiudvalget drøftede henvendelsen fra Erhvervsrådet. Sagen overgår til budgetforhandlingerne for 2018.

Nr.285 - Underskudsgaranti til HUK Håndbolds afholdelse af arrangement på Fredtoften

Sagsnr.: 16/32376

 

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om der skal bevilges en underskudsgaranti på 0,2 mio kr. til HUK Håndbold til afholdelsen af to koncertarrangementer på Fredtoften i sommeren 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

HUK Håndbold har haft et møde med Fredensborg Kommune den 15. november 2016 angående afholdelsen af to koncertarrangementer på Fredtoften i sommeren 2017. Mødet var indkaldt som opfølgning på budgetforliget 2017, hvoraf det fremgår, at der ”mellem forligspartierne er enighed om, at der i 2017 skal afholdes et særligt sommerarrangement på Fredtoften indenfor den afsatte økonomiske ramme og således at byrådet i lighed med andre og tilsvarende kulturarrangementer er åbne for en mulig underskudsgaranti. Der nedsættes efter nærmere aftale en politisk arbejdsgruppe”.


Historik omkring arrangementer på Fredtoften

Det sidste større kommunale koncert på Fredtoften blev afholdt den 15. august 2014 med Sanne Salomonsen og Mads Langer i samarbejde med Kulturværftet. Det daværende Kultur- og Turismeudvalg havde her bevilget 300.000 kr. til afviklingen af arrangementet. Da arrangementet var udliciteret til Kulturværftet, havde kommunens frivillige foreninger ikke mulighed for at være en del af afviklingen herunder at sælge mad og drikke som ved tidligere arrangementer.


Regnskab for arrangementet i 2014 er vedhæftet sagen som bilag (bilag 1). 


Ved budgetforliget for 2015-2018 afsatte forligspartierne 0,1 mio. kr. årligt til drift af kulturelt arrangement på Fredtoften.


Der blev i 2015 skrevet ud til alle foreninger for at høre, om de var interesserede i at arrangere et kulturarrangement på Fredtoften for de afsatte 100.000 kr. En frivillig gruppe bestående af repræsentanter fra Kulturelt Samråd, Nivå Big Band og Nivå Musiklaug viste interesse, men kunne ikke gennemføre et arrangement indenfor den afsatte økonomi og tidsramme. Der blev i stedet afholdt Zulu Sommerbio på Fredtoften i sommeren 2016 for de afsatte midler.


Siden har HUK Håndbold tilkendegivet, at de gerne vil stå for et weekendarrangement med to koncerter. Der er i driftsbudget 2017 afsat 100.000 kr. til et arrangement på Fredtoften.

 

Arrangement i 2017

HUK Håndbold har afholdt et møde med Fredensborg Kommune den 15. november 2016 angående et arrangement på Fredtoften. HUK Håndbold vil gerne afvikle koncertarrangementet på Fredtoften en lørdag og søndag i august 2017. Det blev understreget på mødet, at Fredensborg Kommune ikke har ressourcer til at stå for arrangementet, og at HUK Håndbold derfor skal påtage sig afviklingen af hele arrangementet. Det blev aftalt, at Fredensborg Kommune skal krediteres i al markedsføringsmateriale af arrangementet. 


Inden mødet havde HUK Håndbold beregnet et eksempel på, hvordan et sådan koncertarrangement kunne se ud økonomisk og ressourcemæssigt. HUK Håndbold har estimeret, at arrangementet vil kræve cirka 1.000 frivillig timer af foreningen og beløbe sig til 3-400.000 kr. med forventning om en tilsvarende indtægt for salg af billetter.


HUK Håndbolds udkast til et budget er vedhæftet sagen som bilag (bilag). Budgettet forudsætter 1900 solgte billetter, og er udarbejdet inden de økonomiske forudsætninger med Fredensborg Kommune var afklaret. 



Forudsætninger

På mødet blev en række forudsætninger for arrangementet afklaret. Det blev diskuteret, at Fredtoften er udsat i forhold til vind og vejr, og at et realistisk budget vil forudsætte mindst 800 solgte billetter, administrationen har udleveret en oversigt over alle de udgifter som budgettet skal dække, og som er en forudsætning for at gennemføre et arrangement. Alle dele vil være forbundet med en udgift. For at HUK Håndbold kan påtage sig den økonomiske usikkerhed for arrangementet, skal Byrådet i Fredensborg Kommune stille det afsatte budget på 0,1 mio. kr. til rådighed for foreningen samt give tilsagn om en underskudsgaranti på 0,2 mio. kr. 


Fredensborg Kommune forudsatte herudover, at HUK Håndbold underskriver kontrakten med musikerne, idet kommunen ikke kan påtage sig ansvar og risiko for en kontrakt indgået mellem to andre parter (arrangør og kunstner).


HUK Håndbold forudsatte desuden, at de forsikringsmæssige forhold er afklaret i tilfælde af, at der sker en ulykke under afvikling af arrangementet.


Administrationen har undersøgt forsikringsforholdene og kommunens forsikring vil dække uden præmiestigning. Der vil være fuld ansvarsdækning ved skader på 3.-mand eller 3.-mands ejendele, hvis skaden har årsag i arrangementets afvikling. Det vil sige, at alle der deltager som publikum, er dækket af kommunens ansvarsforsikring. Kommunens medarbejdere vil være dækket af arbejdsskadeforsikringen og kommunens eget materiel vil være dækket af løsøreforsikringen.

Økonomi

For at kunne indgå en skriftlig aftale mellem parterne om afvikling af to arrangementer i august 2017, skal HUK Håndbold påtage sig følgende:

-      afvikle hele arrangementet over en weekend i august

-      præsentere et budget med forventelige 800 solgte billetter pr. arrangement


I givet fald vil Byrådet:

-      stille en bevilling på 0,1 mio. kr. til rådighed for HUK Håndbold

-      give tilsagn om en underskudsgaranti på 0,2 mio. kr.

 

Administrationens bemærkninger

Fredensborg Kommune bemærker, at administrationen ikke har ressourcer til at afvikle et større arrangement på Fredtoften, men administrationen står naturligvis til rådighed for HUK Håndbold med alle budgetter og erfaringer fra tidligere afholdte arrangementer på Fredtoften.


HUK Håndbold er ved at undersøge, hvad mulighederne er for Fredtoftearrangement på de nu afstemte præmisser. Det blev aftalt, at HUK Håndbold indkalder til et opfølgningsmøde i januar 2017 med henblik på det videre forløb. På dette møde præsenteres et konkret forslag til arrangement på Fredtoften i august 2017 herunder et budget for afviklingen.

Bevilling

Såfremt Byrådet stiller underskudsgaranti på 0,2 mio. kr., vil det betyde et kassetræk på 0,2 mio. kr., som placeres på en deponeret konto til formålet. Såfremt det ikke bliver nødvendigt at benytte underskudsgarantien helt eller delvist, vil midlerne blive tilbageført til kassen.

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Arrangementerne annonceres bredt i nyhedsmedier ligesom informationen lægges på relevante hjemmesider og facebooksider.

Fredensborg Kommune krediteres i al markedsføringsmateriale.

Indstilling

  1. At bevillingen på 0,1 mio. kr. i 2017 afsat på kulturområdet til arrangement på Fredtoften overføres til HUK Håndbold til afholdelse af koncertarrangementer på Fredtoften i sommeren 2017.
  2. At Byrådet giver tilsagn til en underskudsgaranti på 0,2 mio. kr. til HUK Håndbolds koncertarrangementer på Fredtoften i sommeren 2017

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.286 - Tidsplan for regnskabsafslutning 2016

Sagsnr.: 16/28953

 

Beslutningstema

Tidsplan for regnskabsafslutning 2016 fremlægges til orientering

Sagsfremstilling og økonomi

Til styring af regnskabsaflæggelsen for 2016 fremsendes overordnet tidsplan


Tidsplanen indeholder en oversigt over de overordnede arbejdsopgaver, ansvarlige samt tidsfrister.


Tidsplanen er udarbejdet på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets overordnede tidsfrister og procedurer for kommunernes regnskabsaflæggelse.


Tidsplanen skal medvirke til, at Fredensborg Kommune rettidigt kan aflægge et korrekt regnskab.


Fra tidsplanen kan fremhæves:


  • Udkast til årsregnskabet fremlægges for Økonomiudvalget den 20. marts 2017 og for Byrådet den 27. marts 2017 og fremsendes herefter til revisionen.
  • Revisionens beretning fremlægges for Økonomiudvalget den 12. juni 2017 og Byrådet den 19. juni 2017, hvor årsregnskabet endeligt godkendes.
  • 31. august 2017 er seneste frist for indsendelse af revisorgodkendt årsregnskab til tilsynsmyndighed mv.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Håndbog for Økonomistyring samt Budget og Regnskabssystem for kommuner.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Kommunikation

Udsendes efterfølgende til kommunens budgetansvarlige ledere og  økonomimedarbejdere.

Elektroniske bilag

Overordnet tidsplan for regnskabsafslutning 2016

Indstilling

  1. At tidsplanen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Godkender administrationens indstilling.

Nr.287 - Børneattester

Sagsnr.: 16/9734

 

Beslutningstema

Fredensborg Kommune skal træffe beslutning om håndtering af lovkravet om børneattester ift. personer (herunder flygtninge), hvor fyldestgørende børneattest ikke vil kunne fremskaffes.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget har den 18. april 2016 truffet beslutning om, at Fredensborg kommune – indtil der ligger en aftale mellem Regeringen og KL – ikke tager personer (herunder flygtninge) i praktik/ansættelse på områder, hvor der kræves en børneattest. En beslutning, der blev truffet som følge af, at børneattesten i de fleste tilfælde kun dækker den meget korte tid en flygtning har opholdt sig i landet, hvorfor børneattesten blev oplevet som ufuldstændig. Hovedudvalget blev orienteret om beslutningen den 11. maj 2016.

 

Der er efterfølgende indgået en aftale mellem Kulturministeriet og KL om, at KL udarbejder et inspirationsmateriale indeholdende inspiration til, hvordan kommunerne på anden vis kan tilgodese de beskyttelseshensyn, der ligger bag kravet om børneattester. På den baggrund udsendte KL den 28. oktober 2016 et inspirationsmateriale vedr. børneattester.

 

Det fremgår bl.a. af inspirationsmaterialet, at vi;

-      altid skal indhente børneattester inden vi ansætter og beskæftiger personer, der skal have direkte kontakt med børn under 15. år

-      ved ansættelse/beskæftigelse, hvor det ikke er muligt at indhente en fyldestgørende børneattest, skal arbejdsgiver i henhold til de almindelige regler træffe en afgørelse om ansættelse ud fra en samlet konkret og individuel vurdering af om vedkommende har de rette kvalifikationer og er egnet til stillingen.

-      at vi ikke må stille som et absolut krav, hvor langt børneattesten skal gå tilbage. Der er ikke hjemmel i Børneattestloven til at stille krav om, hvor længe en børneattest skal gå tilbage for at være gyldig, men børneattesten vil – med eller uden anmærkninger – indgå som et delelement i vurderingen af om borgeren er egnet til stillingen.

-      ikke direkte eller indirekte må forskelsbehandle pga. race, hudfarve, national, social eller etnisk oprindelse.

-      ikke kan lade en børneattest stå alene, hvorfor det kan være nødvendigt at iværksætte procedurer, der både sikre agtpågivenhed og støtter den der ansættes.

 

 

Erfaringsmæssigt kan det give god mening at sende borgere, herunder flygtninge i virksomhedsrettede tilbud på børn- og ungeområdet med henblik på, at de enten bliver selvforsørgende eller påbegynder et uddannelsesforløb efterfølgende. Herudover kan det være hensigtsmæssigt at ansætte/beskæftige personer med flygtningebaggrund i dagtilbud og skoler, fordi kommunen skal integrere børn og unge med flygtningebaggrund og derfor kan have brug for ansatte der kan tale flere sprog og som kender flygtningebørnenes kulturelle baggrund.

 

På den baggrund anbefales det, at økonomiudvalgets beslutning af 18. april 2016 ændres således, at vi fremover ansætter/beskæftiger borgere uden fyldestgørende børneattest på børne- og ungeområdet, i de tilfælde hvor det som ovenfor nævnt vurderes at give mening.

 

Det anbefales samtidigt, at der træffes beslutning om, at ansættelse/beskæftigelse på børn- og ungeområdet sker i overensstemmelse med en særlig procedure.

Med afsæt i KL’s inspirationsmateriale foreslås det at følgende elementer indgår i en sådan procedure:

 

1)

Grundig screening af vedkommendes formelle og uformelle færdigheder på børn og -ungeområdet. Bl.a. skolegang, uddannelse og erhvervserfaring fra hjemlandet, sprogkundskaber, fysisk og psykisk helbred.

 

2)

Visitation til en virksomhedsrettet indsats på børne- og ungeområdet skal ske via en virksomhedskonsulent i jobcenteret for herved at sikre det rette match.  Visitationen skal altid indledes med en samtale mellem borgeren, virksomhedskonsulenten og institutionslederen. 

 

3)

Ansættelsesforløbet kan først blive en realitet når ansættelsesstedet, efter forudgående møde med borgeren samt virksomhedskonsulenten, godkender at praktik og/eller ansættelse kan finde sted.

 

4)

Det skal sikres, at arbejdspladsen giver borgeren en grundig information om den pågældende arbejdsplads og kultur samt kendskab til relevante retningslinjer for udførelse af arbejdsopgaverne.

 

5)

Der kan etableres en mentorordning med løbende evaluering. Mentor kan være en fastansat medarbejder med erfaring indenfor arbejdsfeltet. Borgeren følger hver dag mentoren i det daglige arbejde på arbejdspladsen.

 

6)

Der skal på baggrund af en konkret individuel vurdering tages stilling til om vedkommende må være alene med børnene. Hvis mentoren er fraværende pga. f.eks. sygdom, er lederen ansvarlig for, at vedkommende følger en anden erfaren medarbejder i perioden.

 

7)

Forældre mfl. skal informeres generelt om ansættelse af praktikanter mv. Informationen skal indeholde hvilke opgaver vedkommende kommer til at bestride samt oplysning om mentorordningen m.m.

 

Såfremt økonomiudvalget beslutter at fastholde sin beslutning af 18. april 2016, forudses det, at kommunen herved risikere at begå lovbrud i en række situationer lige som beskæftigelses- og integrationshensyn bliver vanskeligere at imødekomme.

Retsgrundlag

Børneattestloven

Kompetence

Økonomiudvalget.

Kommunikation

Praksis kommunikeres til relevante enheder og fritids- og idrætsorganisationer.

Indstilling

  1. At en person uden en fyldestgørende børneattest kan ansættes/beskæftiges på børne- og ungeområdet i overensstemmelse med den ovenfor nævnte procedure.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Godkender administrationens indstilling. Økonomiudvalget anmoder om en evaluering sommeren 2017.

Nr.288 - Vederlæggelse i 2017

Sagsnr.: 16/12537

 

Beslutningstema

Byrådet skal inden den 1. januar 2017 tage stilling til fordeling af udvalgspuljen i 2017.


Borgmesteren indstiller, at fordelingen af udvalgspuljen i 2017 tager udgangspunkt i den gældende styrelsesvedtægt og den af byrådet vedtagne fordelingsnøgle, som vedtaget på det konstituerende møde i december 2013 for valgperioden fra 2014 - 2017. Endvidere indstiller borgmesteren, at vederlaget til 1. viceborgmester i 2017 tilsvarende forbliver på 10 % af borgmestervederlaget.

Sagsfremstilling og økonomi

Der er indgået en stemmeaftale mellem regeringen og folketingspartierne Socialdemokratiet, Det radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance om gennemførelse af en niveaujustering af borgmestervederlaget på 31,4 % svarende til forskellen mellem udviklingen i vederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked med virkning fra 1.1.2017. Det indebærer, at borgmesterens vederlag fra den 1. januar 2017 vil være på 985.729 kr. årligt.


Udvalgspuljen

Efter vederlagsbekendtgørelsen er puljen til udvalgsvederlag, vederlag til formænd og næstformænd i stående udvalg, formand for Børn- og Ungeudvalget og formænd og næstformænd i § 17, stk.4-udvalg afhængig af borgmesterens vederlag. I kommuner med over 40.000 indbyggere har udvalgspuljen hidtil været på 305 % af borgmestervederlaget.


I et udkast til en ny vederlagsbekendtgørelse, der pt. er i høring og som forventes at foreligge i endelig form senest den 14. december 2016, er procentsatsen på 305 % bibeholdt.


Under forudsætning af at udkastet til en ny vederlagsbekendtgørelsen ikke ændres vil det betyde, at udvalgspuljen stiger fra 1.843.726 kr. i 2016 til 3.006.474 kr. i 2017, altså en stigning på 1.162.748 kr.


Det er op til Byrådet at beslutte, om den større udvalgspulje skal udnyttes fuldt ud og medføre en stigning i udvalgsvederlag, vederlag til formænd og næstformænd i de stående udvalg, formand for Børn og Ungeudvalg og formænd og næstformænd i § 17, stk.4-udvalg.


Vederlag til udvalgsformænd og næstformænd i de stående udvalg, og til formanden for Børn- og Ungeudvalget skal fremgå af kommunens styrelsesvedtægt.


Efter den gældende styrelsesvedtægt er vederlaget til formand og næstformand i 5 af de stående udvalg på henholdsvis 24,261 % og 4,503 % af borgmesterens vederlag. I Kulturudvalget er vederlaget til formand og næstformand på henholdsvis 14,405 % og 3,517 % af borgmesterens vederlag. Vederlaget til formanden for Børn og Ungeudvalget er på 9,5 % af borgmesterens vederlag.


Hvis Byrådet beslutter en anden vederlæggelse skal styrelsesvedtægten ændres. Ændringerne skal undergives 2 behandlinger i Byrådet med mindst 6 dages mellemrum. Ændringer vil få virkning fra den 1. i måneden efter vedtagelsen.


Borgmesteren indstiller, at fordelingen af udvalgspuljen følger procentsatserne i den gældende styrelsesvedtægt, at formændene for § 17, stk.4-udvalgene får tillagt 31,4 % og at den resterende udvalgspulje fordeles mellem de menige udvalgsmedlemmer. Dette vil indebære følgende fordeling af udvalgspuljen på 3.006.474 kr. i 2017:



Formanden for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

239.147 kr.

Formanden for Social- og Seniorudvalget

239.147 kr.

Formanden for Fritids- og Idrætsudvalget

239.147 kr.

Formanden for Børne- og Skoleudvalget

239.147 kr.

Formanden for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget

239.147 kr.

Formanden for Kulturudvalget

141.994 kr.

 

 

Næstformanden for Plan, Miljø og Klimaudvalget

44.387 kr.

Næstformanden for Social og Seniorudvalget

44.387 kr.

Næstformanden for Fritids- og Idrætsudvalget

44.387 kr.

Næstformanden for Børne- og Skoleudvalget

44.387 kr.

Næstformanden for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudv

44.387 kr.

Næstformanden for Kulturudvalget

34.668 kr.

 

 

Vederlag til formand for § 17,4-udvalg (TIU)

26.719 kr.

Vederlag til formand for § 17,4-udvalg (BYBO)

26.719 kr.

Vederlag til formanden for Børn og Ungeudvalget

93.644 kr.


Tilsammen i alt


1.741.414 kr.



Vederlag pr. udvalgspost til de menige udvalgsmedlemmer

(3.006.474 – 1.741.414) : 47 udvalgsposter=

 26.916 kr.


Det bemærkes, at det nye Byråd, der bliver valgt for perioden 2018-21, skal tage stilling til fordelingen af vederlagene fra 1. januar 2018.



Vederlag til viceborgmesteren

Vederlag til 1. viceborgmester er ikke fastsat i styrelsesvedtægten og afholdes som borgmestervederlaget uden for udvalgspuljen.


Byrådet kan forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen træffe beslutning om, at Byrådets næstformand skal oppebære et vederlag på indtil 10 pct. af formandens vederlag, jf. vederlagsbekendtgørelsen. På det konstituerende møde den 10. december 2013 blev det besluttet, at der ydes 10 % af borgmestervederlagets størrelse til 1. viceborgmester.


Viceborgmesterens vederlag til derved øges fra 67.044 kr. til 98.572 kr. fra den 1. januar 2017.


Borgmesteren indstiller, at vederlaget til 1. viceborgmester i 2017 fastholdes på 10 % af borgmestervederlaget.

Bevilling

I forbindelse med vedtagelsen af 2017-budgettet var der forudsat en stigning i borgmestervederlaget som følge af at indbyggertallet er kommet over 40.000, men ikke de ændrede vederlagsregler for borgmesteren og udvalgspuljen.

 

De nye vederlagsregler vil derfor betyde øgede udgifter til vederlæggelse af byrådsmedlemmerne fra 1. januar 2017, jf. bevillingsskema.

 

Bevillingstabel

Forventet merforbrug/finansiering (1.000 kr.)

Omkost-ningssted/
PSP-element

2017

2018

2019

2020

Forhøjelse af udvalgspuljen

(faste vederlag)

 XG-00000 40201-01004

1.430

1.430

1.430

1.430

I alt, drift

1.430

1.430

1.430

1.430

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)

 

Borgmesteren foreslår, at finansieringen af merudgiften på årligt 1.430.000  kr. tilvejebringes ved træk på kassen. Det er således borgmesterens forventning, at kommunen vil blive kompenseret over bloktilskuddet, som følge af stigningen i borgmesterens vederlag, og afventer en afklaring om det tilsvarende vil gælde for de øvrige vederlag.

Retsgrundlag

Udkast til ny vederlagsbekendtgørelse.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Under forudsætning af at udvalgspuljen bliver fastsat til 305 % af borgmestervederlaget, indstiller Borgmesteren:


  1. At den forhøjede udvalgspulje i 2017 fordeles som ovenfor beskrevet

  1. At vederlaget til 1. viceborgmester i 2017 bliver på 10 % af det forhøjede borgmestervederlag

  1. At finansieringen af merudgiften på årligt 1.430.000 kr. tilvejebringes ved træk på kassen

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Anbefaler borgmesterens indstillinger.

Nr.289 - Finansiering af lommepengeprojekt

Sagsnr.: 16/33754

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til forslag fra budgetforligskredsen for 2017-2020 om finansiering af lommepengeprojekt på 350.000 kr.

Sagsfremstilling og økonomi

Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats har i 2016 to gange haft sager på om forslag til en kommunalt forankret indsats vedr. lommepengejob og fritidsjobvejledning. På mødet den 15. september 2016 blev et konkret forslag drøftet, og det blev protokolleret, at:
Udvalget foreslår, at Borgmesteren tager sagen op i budgetforligskredsen.


Administrationen har med erfaring fra et projekt finansieret af ministerielle midler i årene 2014 til 2016 i de almene boligområder i Nivå estimeret de årlige udgifter til lommepengeindsatsen til 700.000 kr. De 500.000 kr. som løn til en fritidsjobformidler og 200.000 kr. til lønmidler til ca. 25 unge.


 

Indsatsen består af tre overordnede aktiviteter:


1. Lommepengejob

Lommepengejob er praktiske øvelser i at kunne varetage et fritidsjob. De unge udfører mindre arbejdsopgaver så som oprydning, mindre renoverings- og vedligeholdelsesopgaver, legepatrulje for børn osv.


2. Fritidsjobvejledning

Gennem fritidsjobvejledning får den unge støtte til at skrive CV og ansøgninger, hjælp til at kontakte en virksomhed og træning i at gå til jobsamtale. Fritidsjobvejlederen hjælper med at finde ledige stillinger og med at etablere kontakt til relevante lokale virksomheder.

3. Fastholdelse og mentorstøtte

Erfaringerne fra Nivå er, at det er en tidskrævende opgave at arbejde med målgruppen, der ofte har udfordringer både socialt og personligt. For at lykkes med at klargøre den unge til at kunne varetage et fritidsjob, kræver det en håndholdt indsats, hvor en medarbejder superviserer den unge tæt.


Det er administrationens vurdering, at der i 2017 kan gennemføres en ordning i samarbejde med de boligsociale helhedsplaner, som betyder, den kommunale indsats kan holdes inden for en ramme på 350.000 kr.  

 

På den baggrund foreslår Borgmesteren, at der af driftsreserven finansieres 350.000 kr. til en reduceret lommepenge- og fritidsjobindsats i 2017.

Bevilling

1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

2020

Politikområde 7

0

350

0

0

0

Driftsreserven (politikområde 17)

0

-350

0

0

0

I alt

0

0

0

0

0

+ for merudgift/- for mindreudgift

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Borgmesteren foreslår, at der af driftsreserven finansieres 350.000 kr. til lommepenge- og fritidsjobindsats i 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Anbefaler borgmesterens indstilling. Økonomiudvalget anmoder om en evaluering efteråret 2017.


Helle Abild Hansen (I) tog forbehold.

Nr.290 - Bredegård - ansøgning om fritagelse for ejendomsskat

Sagsnr.: 16/33573

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal beslutte om Bredegårds ansøgning om fritagelse for betaling af ejendomsskat (grundskyld) skal imødekommes.

Sagsfremstilling og økonomi

Blindecenter Bredegård har søgt kommunen om fritagelse for betaling af grundskyld. Bredegård er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Region Hovedstaden, som driver et specialiseret tilbud til synshandicappede. Bredegård har 40 beboere og ca. 100 ansatte. Bredegård ønsker at opnå fritagelse for betaling af grundskyld, da det vil betyde en forbedring af institutionens økonomi, såfremt denne udgift bortfalder. Beløbet vil i stedet kunne anvendes til vedligeholdelse og ombygning af bygningerne. Bredegård oplyser, at institutionen i 2015 har betalt 108.000 kr. i grundskyld. Kopi af ansøgningen vedlægges som bilag til sagen.


Efter lov om kommunal ejendomsskat betales der en afgift, der benævnes grundskyld af de faste ejendomme, der er beliggende i en kommune.

Kommunalbestyrelsen fastsætter grundskyldspromillen i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet.


Efter lov om kommunal ejendomsskat § 8, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld til skoler, hospitaler, sygehuse, og institutioner, der er godkendt i henhold til den sociale lovgivning, biblioteker under offentligt tilsyn, offentligt tilgængelige museer, sports- og idrætsanlæg, ejendomme der anvendes til ungdomslejre og lejrpladser eller til feriekoloni for børn, ejendomme der ejes af almenvelgørende stiftelser eller institutioner, samt gas-, vand- og fjernvarmeværker.


Det beror på kommunalbestyrelsens egen beslutning, om man vil imødekomme ansøgninger om fritagelse. Mange kommuner har en restriktiv praksis, hvorimod andre giver fritagelse efter ansøgning til visse af de ejendomstyper, der er nævnt i bestemmelsen, og andre, fortrinsvis landkommuner, i videre omfang meddeler fritagelser.


Fredensborg Kommune har efter fast praksis ikke tidligere imødekommet ansøgninger om fritagelse for betaling af grundskyld. Det samme var tilfældet tidligere i Fredensborg-Humlebæk og Karlebo kommuner. Såfremt denne praksis ændres og ansøgningen imødekommes, må det forventes at andre sociale institutioner i kommunen ligeledes vil ansøge om fritagelse for betaling af grundskyld, og at kommunen ud fra en lighedsbetragtning vil være forpligtet til at imødekomme disse ansøgninger. Administrationen har ikke foretaget en nærmere undersøgelse af de økonomiske konsekvenser af en sådan beslutning, som dog må forventes at være betydelige.


Administrationen indstiller på den baggrund, at der i overensstemmelse med hidtidig praksis meddeles afslag på Bredegårds ansøgning om fritagelse for betaling af grundskyld.

Retsgrundlag

Lov om kommunal ejendomsskat § 8, stk. 1 , litra a.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At der meddeles afslag på Bredegårds ansøgning om fritagelse for betaling af grundskyld.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Godkender administrationens indstilling.

Nr.291 - Budgetavis 2017

Sagsnr.: 16/34232

 

Beslutningstema

I lighed med tidligere praksis siden 2008 omdeles Budgetavis 2017 – 2020 gennem lokalavisen Uge-Nyt.

Sagsfremstilling og økonomi

I forbindelse med offentliggørelse af det vedtagne budget 2017-2020 er der udarbejdet en avis. En sådan avis er siden 2008 distribueret til borgerne i Fredensborg Kommune via lokalavisen Uge-Nyt. Budgetavisen for 2017 – 2020 udkommer den første uge i januar 2017.


Budgetavisen beskriver overordnet de nye initiativer, der indgår i det vedtagne budget 2017 – 2020 i ”En kommune – fem unikke steder.”


Udover borgmesterens forord, økonomiafsnit om prioriteringer af finansiering, lagkagefigurer og takstoversigt er der fortælling om de projekter, der igangsættes i de fire byer og på landet. Dertil kommer kort information om kommunens kommunikationskanaler til borgerne samt henvisning til ”Vidste du at”.


Budgetavisen er borgerrettet og vil blive distribueret primært via Uge-Nyt, men også at finde som bladre-pdf på fredensborg.dk/budget, og på kommunens facebookside.


Budgetavisen uddeles på mødet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Kommunikation

Budgetavisen vil udkomme i Uge-Nyt tirsdag den 3. januar, blive publiceret på fredensborg.dk/budget, på kommunens 5 facebooksider samt på Medarbejderportalen Frede.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.


Helle Abild Hansen (I) tog forbehold.

Nr.292 - Orientering om status på frikommuneforsøg I 2012-2015

Sagsnr.: 16/17625

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal orienteres om status på frikommuneforsøg I 2012-2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune har sammen med otte andre kommuner i Danmark haft status som frikommune fra 2012-2015. Fredensborg kommune har i alt haft 52 forsøg med i frikommuneforsøg I. Forsøgene i forsøgsrunde I blev evalueret i en slutevaluering, som blev offentliggjort i oktober 2016. Økonomiudvalget blev orienteret om slutevalueringen ved økonomiudvalgsmøde den 14. november 2016. 


På baggrund af fagministeriernes gennemgang af slutevalueringen er det ambitionen, at en række forsøg fra frikommuneforsøg I skal udbredes helt eller delvist, så landets andre kommuner kan få gavn af erfaringerne. 


Ministerierne har på denne baggrund valgt at pege på 18 forsøg, som man ser fordel i at udbrede helt eller delvist til landets øvrige kommuner (Bilag 1.). Yderligere 18 forsøg undersøges nærmere, for at se hvordan gode erfaringer kan bruges fremover. Det drejer sig fx om forsøg på beskæftigelsesområdet, som bæres ind i arbejdet om revision af lovgivningen på beskæftigelsesområdet. Yderligere 18 forsøg er allerede udbredt helt eller delvist. Det drejer sig om de forsøg er blevet overflødiggjorte af lovændringer i løbet af frikommuneperioden. Endeligt er det 25 forsøg, som ikke udbredes og 7 forøg, som af fx tekniske årsager står uden for kategori.


Nedenstående figur viser, fordeling af status de unikke frikommuneforsøg.


Figur 1. Opfølgningen på de 86 unikke forsøg, der har været aktive i Frikommuneforsøg I


Opfølgning på unikke aktive forsøg

Udbredes helt/delvist                       18

Undersøges nærmere                       18

Allerede held/delvist udbredt            18

Udbredes ikke                                 25

Kræver ikke godkendelse                   2

Andet*                                             5

Total**                                           86

Kategorien ”andet” omfatter forsøg, hvor Social- og Indenrigsministeriet ikke har modtaget evaluering/redegørelse fra frikommunerne, og hvor status er uafklaret **Det reelle antal unikke aktive forsøg kan afvige fra tallet i tabellen, idet kommunerne kan have igangsat forsøg uden Social- og Indenrigsministeriets vidende

 

Fredensborg kommune har del i følgende fem forsøg, som regeringen vil udbrede til andre kommuner:

 

Bedre samarbejde i fælleskommunale callcentre

Midlertidige aktiviteter som mulighed i lokalplaners anvendelsesbestemmelser

Muliggør generelle dispensationer fra lokalplaner

Hæve grænsen for lokalplanpligt og anvendelse af byzonetilladelser

Informeret samtykke til sundhedsplejerskens sundhedssamtaler og undersøgelser på skoler

 

Yderligere vil regeringen udbrede følgende fire forsøg, som Fredensborg Kommune har søgt regelfritagelse på eller som har været forsøgt afprøvet, men som af forskellige årsager er blevet afbrudt undervejs:


Beboere på i botilbud og plejecentre har mulighed for at afholde ferie med kendt ledsager.

Øget fleksibilitet i anvendelse af de afgiftsfrie busser

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo helt eller delvist for ejerens eller brugerens regning

Informeret samtykke til tandlægebehandlinger

 

Dermed har Fredensborg Kommune del i ni forsøg, som ministerierne nu vil udbrede til andre kommuner. Yderligere har Fredensborg Kommune haft del i 15 forsøg, som under frikommuneperioden er blevet overflødiggjort af lovændringer, organisatoriske ændringer eller andre forhold.



Generel tilfredshed med de udvalgte projekter


Der udtrykkes generel tilfredshed fra Center for Borgerservice og Digitalisering, som fremhæver forsøget om tværkommunale call-centre, som et godt og hensigtsmæssigt projekt, hvor man er tilfredse med, at kommunerne i fremtiden kan arbejde på tværs om servicering af hinandens borgere.

Center for Byplanlægning, Miljø og Erhverv har afprøvet 11 frikommuneforsøg, som under forudsætning af Folketingets opbakning vil blive ophøjet til ny lovgivning i sommeren 2017. Der er generel tilfredshed i Center for Byplanlægning, Miljø og Erhverv med, at der er udvalgt en længere række forsøg, hvoraf flere får særlig positiv betydning for det fremadrettede arbejde på området. Konkret bliver forsøgene om at hæve grænsen for byzonetilladelse og forsøget om, at boligejere selv kan administrere drift og vedligeholdelse af belysning på private fællesveje nævnt som vigtige forsøg, som man er yderst tilfredse med i Fredensborg Kommune.  


Administrationen vil dog følge op på, hvordan erfaringerne fra projekterne på beskæftigelsesområdet, øvrige projekter på borgerserviceområdet og projekter på sundhedsområdet vil blive brugt i det fremtidige regeringspolitiske arbejde.


Centrene har gennem de sidste fire år lagt mange ressourcer i flere frikommuneprojekter, som nu står overfor at skulle lukke ned. Det får i nogle centre og decentrale enheder betydning for organiseringen, at man nu skal tilbage til normal arbejdsgang. Samtidig ser administrationen stor værdi i at give en fyldestgørende begrundelse til de mange medarbejdere, som har haft del i at udvikle forsøgene, eller som har været en del af driften.


Derfor ønsker administrationen en uddybende begrundelse fra ministeriet vedrørende at større forsøg som fx Vederlagsfri fysioterapi på Ældre og Handicapområdet og Én indgang til borgerservice ikke skal udbredes til andre kommuner.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.293 - Orientering om observatørpost i forsyningsselskab

Sagsnr.: 14/26238

 

Beslutningstema

Orientering om svar fra bestyrelsen for Fælles Holding på henvendelse fra Fredensborg Kommune vedrørende ønske om observatørpost i holdingbestyrelsen for nyt fælles forsyningsselskab.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

På Byrådsmødet d. 24. oktober 2016 besluttede byrådet at følge anbefalingen fra bestyrelsen for Fredensborg Forsyning om at

Fredensborg byråd ikke for nuværende indgår i det fælles forsyningsselskab (Fælles Holding) med 9 sjællandske kommuner. Herunder besluttede byrådet at Fredensborg Kommune skulle skrive et brev til de 9 kommuner og anmode om en observatørstatus i det nye fælles forsyningsselskab.


Fredensborg Kommune har på denne baggrund fremsendt denne anmodning. Byrådet orienteres i nærværende sag om svaret på anmodningen, som er fremsendt af bestyrelsesformanden for Fælles Holding på vegne af borgmestrene i de 9 kommuner, som er Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner.


Svar på anmodning

I brevet fra Fælles Holding fremgår det, at den midlertidige bestyrelse for Fælles Forsyning på sit møde den 10. november 2016 har behandlet Fredensborg Kommunes henvendelse af 2. november vedrørende muligheden for at deltage med en observatørpost i det nye fælles forsyningsselskabs bestyrelse.


Der var i bestyrelsen enighed om, at Fredensborg Kommune er velkommen til efter 1. januar 2018 at rette henvendelse til bestyrelsen om en sådan observatørpost med baggrund i Fredensborg Kommunes ønske om at søge optagelse i det fælles forsyningsselskab og på den baggrund deltage som observatør i bestyrelsen i en periode forud for indtræden i selskabet. Indtræden i selskabet kan i henhold til ejeraftalen mellem de 9 ejerkommuner tidligst ske 1. jan. 2020.


Brevet er vedlagt i bilag.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Bestyrelsen for Fredensborg Forsyning orienteres om svaret.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.294 - Orientering om status på ventilationssagen i Egedalsvænge

Sagsnr.: 16/25168

 

Beslutningstema

Orientering om status i ventilationssagen (indeklimasagen) pr. 2. december 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Hermed orientering om status i sagen siden Økonomiudvalgsmødet den 14. november 2016.

 

Administrationen har gennemført ugentlige møder i den interne task force, ligesom der er afholdt møder med 3B. Der har kun været et par henvendelser til kommunens hotline, og ingen beboere har henvendt sig i den ”åben hus” tiden mandag eftermiddage.

 

Antallet af beboere, der er henvist til yderligere undersøgelser hos Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik er nu oppe på ca. 95. Klinikken har undersøgt ca. 60, og af disse har Klinikken i ca. 8 - 10 tilfælde vurderet, at der kan være sammenhæng mellem disse beboeres sygdomssymptomer og indeklimaet i bebyggelsen.


Boligforeningen 3B har tilbudt alle disse beboere anden bolig. 2 er flyttet permanent, 1 er flyttet til anden bolig i Egedalsvænge og 1 beboer er flyttet væk fra Egedalsvænge. 2 beboere er flyttet til midlertidig bolig udenfor Egedalsvænge. Administrationen har været i kontakt til 2 af de beboere, der er flyttet. Begge oplever, at de efter flytningen har fået færre symptomer.

 

Der har den 22. november 2016 været afholdt beboermøde, hvor repræsentanter fra 3B, fra Teknologisk Institut, fra Styrelsen for Patientsikkerhed (embedslægen) og fra kommunen deltog sammen med ca. 50 beboere.

 

På mødet havde repræsentanterne fra Styrelsen for Patientsikkerhed indledningsvist lejlighed til at præsentere sig og til at forklare den rolle, de har i sagen som kommunens sundhedsmæssige rådgiver.

 

Herefter gennemgik Teknologisk Institut den første af de i alt 5 delrapporter, der er planlagt. De øvrige rapporter kommer successivt i løbet af den næste 1½ måned.  Med hensyn til rapportens indhold henvises til vedhæftede bilag, hvori administrationen kort gengiver rapportens konklusioner.

 

Rapporten viser, at de tidligere affaldsskakte ikke er så rene, som det kunne forventes, og at der er fundet både skimmelsvamp og bakterieforekomster inden i dem. 3B har herefter taget skridt til at blænde de indblæsningskanaler, der ikke allerede var lukket, idet 3B ikke har kunnet skaffe sig adgang hidtil.

 

Nogle beboere udtrykte på beboermødet utilfredshed med 3B’s, Teknologisk Instituts, Styrelsen for Patientsikkerheds og kommunens håndtering af sagen og den tid, der skal gå med de forskellige undersøgelser.

 

Særligt udtrykte et par beboere mistillid til lederen af Teknologisk Instituts undersøgelser.

 

Kommunens repræsentanter fandt derfor anledning til at udtale tillid til Teknologisk Institut ekspertise og til at forklare ansvarsfordelingen mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og kommunen.

 

Teknologisk Institut forventes i nær fremtid at aflevere yderligere undersøgelsesrapporter, som 3B, kommunen og Styrelsen for Patientsikkerhed så vil forholde sig til.

 

Der planlægges nyt beboermøde ultimo januar.

Bevilling

Intet at bemærke.

Retsgrundlag

Byfornyelsesloven og almenboliglovgivningen

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Orienteringen blev taget til efterretning. Økonomiudvalget udtaler kritik af, skakten ikke var rengjorte, som boligselskabet 3B tidligere har oplyst.

Nr.295 - Skydebanerne i Langstrup Mose - mulige spor

Sagsnr.: 16/639

 

Beslutningstema

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget skal tage stilling til skydebanernes fremtid i Fredensborg Kommune. Det besluttes hvilket spor den videre sagsbehandling skal følge.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget samt Fritids- og Idrætsudvalget har behandlet flere sager vedr. skydebanerne i Langstrup Mose. Udvalgene har bedt administrationen komme med forslag til fremtidig løsning til udvalgenes beslutning.

Fritids- og Idrætsudvalget besluttede den 6. april 2016, at drøfte sagen igen, når der foreligger en vurdering af mulighederne for at bevare skydebanerne i Langstrup Mose med reduceret støj og aktivitetsniveau. Administrationen har i samarbejde med Rambøll udarbejdet en vurdering, som blev fremlagt på et fælles temamøde for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget den 30. august 2016.  (Rambølls notat er vedlagt som bilag 1.)  

For yderligere oplysning om sagen henvises til tidligere behandlinger i de to udvalg samt hjemmesiden https://www.fredensborg.dk/politik/kommunen-i-udvikling/skydebaner-langstrup-mose

Der fremlægges fire mulige spor for det videre forløb for sagsbehandlingen af skydebanerne i Langstrup Mose. Det fremlægges her til polisk beslutning hvilket spor, der skal arbejdes videre med.

 

Centrale problemstillinger i hovedtræk.

Karlebo Flugtskydebane:

  • Det er uafklaret om påklaget landzonetilladelse stadfæstes af klagenævnet. Hvis det ikke sker, skal banen nedlægges.
  • Hvis landzonetilladelsen stadfæstes, skal den eksisterende miljøgodkendelse revurderes.
  • Der er pt. ikke en teknisk løsning på affaldsproblematikken. Aktuelt har foreningen ikke fremlagt en plan for effektiv opsamling af lerduer og plasthaglskåle på banens areal.
  • Det senest beregnede støjniveau overskrider miljøgodkendelsens grænseværdi. Indtil gældende vilkår revurderes har skydebanen frivilligt afstået fra deres faste søndagsskydning.
  • Støjen kan i nogen grad reduceres ved etablering af skydehuse og mindre støjskærme ved de eksisterende gangbroer. Dette reducerer ikke støjen i skudretningen. Etablering af sådanne anlæg vil kræve ny landzonetilladelse, § 3 dispensation og byggetilladelse.
  • Skydetiden kan nedbringes ved regulering i miljøgodkendelsen.

Langstrup Flugtskydebane:

  • Det er teknisk muligt at opsamle affald på den nuværende skydebane. Administrationen har dog endnu ikke vurderet, om metoden, som anvendes til fjernelse af affald i nedfaldsområde beliggende i en §3 eng, er hensigtsmæssig, og om den anvendte metode kan ændre tilstanden af området. Dette drøftes med skydebanen ved miljøtilsyn senere på året. Aktuelt foreligger dog ingen redegørelse fra foreningen om effektiv opsamling af lerduer og plasthaglskåle på banens areal.
  • Nedbringelse af støjniveauet i skudretningen kræver etablering af høje skærme (min. 6 meter). Etablering af sådanne anlæg vil kræve ny landzonetilladelse, § 3 dispensation (hvis de ligger inden for § 3 beskyttet område) og byggetilladelse. Der vil være tale om forholdsvis store anlæg, som bl.a. kan kræve kraftige fundamenter. Det skal afklares nærmere om det kan lade sig gøre at etablere sådanne anlæg så det i tilstrækkelig grad dæmper i skudretningen. Jordvolde vurderes som urealistiske på grund af manglende plads udenfor § 3 områder.
  • Skydetiden kan nedbringes ved regulering i miljøgodkendelsen.

Administrationen har i 2015 ladet Delta udføre akkrediteret måling af støj fra én standplads på hver skydebane. Målingerne viser, at støjniveauet for begge standpladser overskrider 70 dB (A), I.

 

Måleresultaterne er højere end de beregnede støjniveauer. Det kan muligvis skyldes, at de udgangsværdier, der anvendes ved beregning af støj fra flugtskydebaner i Danmark er for lave. Miljøstyrelsen er opmærksom på denne problematik, og styrelsen har netop besluttet at gennemføre en undersøgelse af udgangsværdierne for haglgeværer. Det forventes, at undersøgelsen gennemføres inden udgangen af 2016. Resultaterne vil dog først foreligge i 2017. Resultaterne af en sådan undersøgelse kan medføre, at resultater af de støjberegninger, der lægges til grund for sagsbehandlingen, vil ændre sig.

 

Støjgener fra skydebaner kan begrænses ved brug af to redskaber:

  • Reduceret støjniveau (det maksimale antal dB ved boliger)
  • Regulering af skydetid (f.eks. reduceret skydetid, skydning på begge baner i samme tidsrum og forbud mod skydning i ferieperioder, helligdage mv.)

For begge baner gælder, at støjniveauet kun i nogen grad kan nedbringes ved støjdæmpning eller ved ændring af skudretninger. Dette skyldes bl.a. begrænsninger ift. anlæg i §3 områder. (Notat om praksis for dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 er vedlagt som bilag 2.)

Det bedste redskab til færre støjgener på skydebanernes nuværende placering er regulering af skydetiden. Aktuelt er banernes skydetider reduceret væsentligt og i nogen grad koordineret. Der er dog tale om en midlertidig, frivillig aftale, som udløber med udgangen af 2016.

Med hensyn til miljøgodkendelse og revurdering af eksisterende vilkår, er skydebaner underlagt standardvilkår. (Standardvilkår gældende for udendørs skydebaner er vedlagt som bilag 3.) Der er mulighed for at fravige eller skærpe disse vilkår, hvis der foreligger miljømæssige begrundelser herfor. Hvis krav til støjniveau i dB og skydetid skærpes i forhold til Miljøstyrelsens vejledning om skydebaner, skal disse ligeledes være miljømæssigt begrundede. Det vurderes, at sådanne begrundelser foreligger for skydebanerne i Langstrup Mose.

 

Der foreligger ikke en effektiv, teknisk løsning på affaldsproblemet på Karlebo Flugtskydebane. Ingen af banerne har i deres ansøgninger om miljøgodkendelse redegjort for, hvordan affaldet kan opsamles effektivt.

På baggrund af disse centrale problemstillinger har administrationen identificeret fire mulige spor for det videre arbejde. Det lægges op til udvalgets beslutning hvilket spor, der skal følges. For hvert spor er angivet hvad dette spor i hovedtræk indebærer og en række af de væsentligste risikofaktorer for det videre forløb. Det er muligt indenfor hvert spor at anlægge enten en restriktiv eller mildere tilgang til regulering af støjniveauet jf. rapport fra Rambøll.

 

Spor 1: Begge skydebaner bevares på nuværende placeringer i Langstrup Mose – 2 skydebaner

Spor 1 forudsætter, at de to skydebaner sagsbehandles i en koordineret, samtidig proces med henblik på at opnå koordinerede vilkår.

Spor1 indebærer følgende:

  • Begge baner bliver på de nuværende placeringer.
  • Der udarbejdes lejeaftale med vilkår for Karlebo Flugtskydebanes anvendelse af kommunal grund
  • Revurdering af miljøgodkendelsen af Karlebo Flugtskydebane afventer Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelsen.
  • Begge flugtskydebaner anmodes om at redegøre for, hvordan der kan ske en effektiv opsamling af skydebaneaffald særligt i den del af nedfaldsområderne der er beliggende i §3 områder.
  • Revurdering af miljøgodkendelsen af Langstrup Flugtskydebane afventer afklaring af situationen for Karlebo Flugtskydebane.
  • Begge baner fremsender nye og gennemarbejdede støjberegninger.
  • Når det samlede grundlag foreligger, indleder administrationen en koordineret sagsbehandling, med henblik på at opnå en helhedsløsning for skydetid og støjniveau.
  • Det vurderes, at eventuelle nye oplysninger fra Miljøstyrelsen om støj fra haglgeværer i givet fald vil foreligge, inden sagsbehandlingen af en helhedsløsning er afsluttet.

Risikofaktorer:

  • At Karlebo Flugtskydebane ikke opnår landzonetilladelse.
  • At Karlebo Flugtskydebane ikke finder en løsning på affaldsproblemet.
  • At skydebanerne ikke kan opnå landzonetilladelse og evt. § 3 – dispensation til de tekniske anlæg, der er nødvendige for at begrænse støj. I så fald kan støjen fra banerne kun reguleres gennem begrænset skydetid.
  • At nye oplysninger fra Miljøstyrelsen medfører, at banerne i praksis ikke kan forblive i Langstrup Mose.

Spor 2: Begge skydebaner bliver i Langstrup Mose, ny placering inddrages til Karlebo Flugtskydebane – 2 skydebaner

Spor 2 forudsætter, at de to skydebaner sagsbehandles uafhængigt af hinanden, fordi plangrundlaget for en sagsbehandling af Langstrup Flugtskydebane foreligger, mens der er uafklarede omstændigheder for Karlebo Flugtskydebane.

 

Spor 2 indebærer følgende:

  • Langstrup Flugtskydebane forbliver på den nuværende placering.
  • Revurdering af miljøgodkendelsen af Langstrup Flugtskydebane indledes nu. Samtidig indledes sagsbehandling af den ansøgte udvidelse med en ny standplads, som kræver § 3 dispensation.
  • Langstrup flugtskydebane anmodes om at redegøre for, hvordan der kan ske en effektiv opsamling af skydebaneaffald særligt i den del af nedfaldsområderne der er beliggende i §3 områder.
  • Karlebo Flugtskydebane fortsætter på sigt ikke på den nuværende placering.
  • Karlebo Flugtskydebane og administrationen samarbejder om at finde en ny egnet placering af skydebanen i Langstrup Mose (Se forslag fra Karlebo Flugtskydebane bilag 4).
  • Såfremt ny placering omfatter kommunal ejendom skal ejer/lejer forhold afklares.
  • Finansiering af nyt anlæg og faciliteter skal afklares.
  • Hvis ny placering findes skal der ske oprydning af det kommunale areal som Karlebo Flugtskydebane fraflytter.
  • Hvis ny placering findes, skal Karlebo Flugtskydebane ansøge om landzonetilladelse, miljøgodkendelse og byggetilladelse.
  • I tilfælde af nye oplysninger fra Miljøstyrelsen om støj fra haglgeværer, er det muligt at gennemføre en ny revurdering af miljøgodkendelsen af Langstrup Flugtskydebane.  Det vurderes, at sagsbehandlingen af Karlebo Flugtskydebane på en ny placering ikke vil være afsluttet før der kan foreligge nye oplysninger fra Miljøstyrelsen.

 Risikofaktorer:

  • At der ikke opnås landzonetilladelse og evt. § 3 dispensation til de tekniske anlæg, der er nødvendige for at begrænse støj fra Langstrup Flugtskydebane. I så fald kan støjen kun reguleres gennem begrænset skydetid.
  • At der ikke kan findes en egnet placering til Karlebo Flugtskydebane i Langstrup Mose. Forhindringerne kan være manglende plads og konflikt med § 3 – beskyttet natur mm. Der skal desuden kunne opnås landzonetilladelse og byggetilladelse til de samlede tekniske anlæg.
  • Der mangler en teknisk løsning på oprydning af affaldsproblemet på Karlebo Flugtskydebane.
  • At nye oplysninger fra Miljøstyrelsen medfører, at støjen fra skydebanerne er undervurderet.
  • At nye oplysninger fra Miljøstyrelsen medfører, at banerne i praksis ikke kan forblive i Langstrup Mose.

Spor 3: Begge skydebaner flytter til én ny fælles lokalitet – 1 skydebane

Spor 3 forudsætter, at begge baner flyttes fra Langstrup Mose til en ny fælles lokalitet. Det betyder, at administrationen, med afsæt i den indledende udpegning fortsætter processen for at finde en egnet lokalitet til et nyt moderne anlæg med effektiv begrænsning af støj.

Spor 3 indebærer følgende:

  • Administrationen gennemfører en udvidet screening for at udpege områder i kommunen (kommunale og private arealer), hvor det er muligt at placere et skydebaneanlæg, og identificerer i samarbejde med foreningerne én eller flere mulige lokaliteter. Placering på nyt areal ved Langstrup Mose inddrages som en mulighed. 
  • Der skal findes en model for køb, mageskifte eller salg af de arealer, Langstrup Flugtskydebane ejer og benytter i dag, og skydebanen skal frivilligt indgå en sådan aftale.
  • Såfremt ny placering omfatter kommunal ejendom skal ejer/lejer forhold afklares.
  • Hvis ny placering findes, skal der ske oprydning af det kommunale areal som Karlebo Flugtskydebane fraflytter.
  • Finansiering af nyt anlæg og faciliteter skal afklares.
  • De to foreninger skal udvikle en samarbejdsmodel og en økonomisk model for et fælles anlæg.
  • Planforhold skal evt. bringes i orden på ny lokalitet (f.eks. ift. transportkorridor, kommuneplan, lokalplan).
  • Foreningerne skal sammen udføre de nødvendige ansøgninger til det nye fælles anlæg og anvendelsen af dette.
  • Ansøgninger skal sagsbehandles.
  • Nyt anlæg skal etableres
  • Der skal gennemføres en afsluttende oprydning af skydebaneaffald og fjernelse af tekniske anlæg på begge baner i Langstrup Mose. Finansiering af dette skal afklares.

Et nyt skydebaneanlæg vil kræve landzonetilladelse, miljøgodkendelse og byggetilladelse. Etablering af jordvolde vil kræve tilladelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven § 19 og evt. § 33.

I perioden hvor muligheder for et nyt anlæg undersøges, og et nyt anlæg etableres, er der behov for regulering af støj og andre miljøforhold, herunder håndtering af affald, på de to nuværende flugtskydebaner. Det kan ske på følgende måder:

  • Dialog med skydebanerne om en fortsat frivillig aftale om skydetider baseret på den nuværende aftale, der kun gælder i 2016.
  • Påbud vedr. håndtering af affald med afsæt i standardvilkår for skydebaner, der er mere præcise end de vilkår, der står i de nuværende miljøgodkendelser.
  • Revurdering af de eksisterende miljøgodkendelser. Dette er dog en forholdsvis omfattende proces for en midlertidig løsning, men en mulighed.

Samlet skønnes et nyt anlæg at kræve en investering på 2 – 5 mio. kr. til maskinhuse og strømforsyning til kastemaskiner, etablering af standpladser evt. med støjafskærmning, klubhus, parkeringsarealer, evt. adgangsvej, etablering af støjvolde og terrænregulering. Derudover vil der være omkostninger til afvikling af de eksisterende baner.  

 Risikofaktorer:

  • Hvis Langstrup Flugtskydebane ikke frivilligt ønsker at flytte.
  • Alternativt vil flytning af kun den ene bane udenfor Langstup mose medføre, at to områder i kommunen påvirkes af støj fra skydebaner.
  • Der kan ikke findes en egnet lokalitet i kommunen, som kan rumme en skydebane.
  • Naboer til en ny lokalitet udenfor Langstrup Mose vil opleve en ny støjkilde i lokalområdet, dog væsentligt begrænset ift. det støjniveau der i dag er i mosen.
  • Der kan ikke findes finansiering af et nyt anlæg.
  • Processen bliver langvarig og forlænges, hvis landzonetilladelse og miljøgodkendelse af det nye anlæg påklages.
  • Der skal afsættes tid til opbygning af banen.
  • Der mangler en teknisk løsning på oprydning af affaldsproblemet på Karlebo Flugtskydebane.

Spor 4: Skydebanerne forsøges lukket eller reguleret mest restriktivt – 1 skydebane begrænset niveau

 

De juridiske forhold omkring muligheder for lukning af skydebanerne er gennemgået i et juridisk notat. (Notatet er vedlagt som bilag 5). Det fremgår af notatet, at de nedenstående tre situationer kan føre til lukning af skydebanerne:

  1. Lukning på grund af manglende mulighed for overholdelse af nødvendige tilladelser.
  2. Lukning som følge af tilsyn
  3. Lukning på grund af væsentlig forurening

Der konkluderes følgende i notatet:

Det gælder for begge skydebaner, at miljøgodkendelserne skal revurderes, hvilket de har fået meddelelse om.

For Karlebo Flugtskydebanes vedkommende er den enkleste mulighed, at kommunen som ejer af arealet kan beslutte at banen skal lukke. Vælges denne løsning skal der ske oprydning af det kommunale areal som Karlebo Flugtskydebane fraflytter.

For Langstrup Flugtskydebane gælder det at:

Ad 1) Skydebanen har de tilladelser, der er nødvendige til at drive den nuværende skydebane. Det er derfor ikke muligt at lukke banen med henvisning hertil.

Ad 2) Kommunen har ikke ved miljøtilsyn med skydebanen konstateret overtrædelser af de nugældende miljøgodkendelser, som var af en karakter, der kunne begrunde et forbud mod den fortsatte drift af banen.

Ad 3) På nuværende tidspunkt findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for i medfør af § 41 i Miljøbeskyttelsesloven at forbyde fortsat drift af banen

 

Det er således administrationens vurdering, at kommunen kan beslutte at lukke Karlebo Flugtskydebane ved at inddrage brugsretten til arealet, men at kommunen på nuværende tidspunkt ikke har hjemmel til at lukke Langstrup Flugtskydebane. Dermed vil dette spor i praksis betyde, at der fremadrettet er én skydebane i mosen. Såfremt det ønskes at nedbringe skydeaktiviteten i kommunen mest muligt, kan der anlægges en saglig, miljømæssigt begrundet restriktiv linje overfor Langstrup Flugtskydebane.

 

Administrationens vurdering

Om spor 1 kan lade sig gøre afventer især NMKs afgørelse på klage over landszonetilladelse. Administrationen anbefaler dog uanset NMKs afgørelse ikke spor 1, hvilket især er begrundet i støjniveau fra Karlebo Flugtskydebane og vanskelige rammer ift. støjdæmpning i §3 området, samt at der ikke findes en teknisk løsning på håndtering af affald i §3 området. Skydebanen er selv klar over disse vanskeligheder og ønsker selv en ny placering.

Valget mellem spor 2, 3 og 4 går bl.a. på det centrale valg om der i Fredensborg Kommune skal være én eller to flugtskydebaner. Ud fra et myndighedsperspektiv er én flugtskydebane væsentligt enklere at regulere. Én skydebane vil også i højere grad kunne tilgodese hensynet til naboer. Over for det står hensynet til foreningerne, der såfremt skydebanerne skal flytte sammen (spor 3) vil skulle fusionere de to foreningers kultur og brugere. Såfremt Karlebo Flugtskydebane lukkes (spor 4), vil der sandsynligvis blive behov for at håndtere de mange ekstra brugere på Langstrup Flugtskydebane. Dette er blot nogle af de overvejelser, der kan ligge til grund for valg af spor, der dog i den sidste ende vurderes at være et valg der er op til beslutning i udvalget.

Som det fremgår af ovenstående, er der i alle spor en række forudsætninger og en række risikofaktorer, som har afgørende betydning for, om de enkelte løsninger bliver mulige i praksis. Løsningerne kan derfor ikke på forhånd loves gennemført 100 % som beskrevet. For hver løsning vil der i det videre arbejde blive fremlagt et antal sager i den videre sagsbehandling til beslutning for rette udvalg.


Sagsbehandling siden Byrådsmødet den 31. oktober 2016


Klage over landzonetilladelse.

Naboer, bestyrelsesmedlemmer i foreningen Langstrup Mosens Venner og Danmarks Naturfredningsforening har klaget over Fredensborg Kommunes afgørelse af 19. maj 2015 om meddelelse af landzonetilladelse til fortsat anvendelse af matr. nr. 3ae, Niverød By, Karlebo til flugtskydebane samt til de dertil eksisterende anlæg.


Natur- og Miljøklagenævnet har den 2. november 2016 stadfæstet kommunes afgørelse. Afgørelsen betyder, at der ikke planmæssigt er noget til hinder for at Karlebo Flugtskydebane fortsætter på den nuværende lokalitet. Afgørelsen omfatter alene den påklagede landzonetilladelse, herunder om det ansøgte vil stride mod de hensyn, der skal varetages ved administration af planlovens landzonebestemmelser.


Nævnet tager ikke stilling til, hvorvidt aktiviteterne på flugtskydebanen kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, der tages endvidere ikke stilling til spørgsmål om miljøskadeloven og miljøbeskyttelsesloven samt naturbeskyttelseslovens § 52 om pleje. Dette må i givet fald afgøres af Fredensborg Kommune som første instans.


Støjmæssige forhold samt omfanget af skydebaneaktiviteterne og muligt affald som følge heraf skal reguleres i en eventuel ny miljøgodkendelse.

Nævnet finder ikke, at der er noget til hinder for, at Fredensborg Kommune har meddelt en landzonetilladelse, før der er foretaget en revurdering af den eksisterende miljøgodkendelse.


Klage vedr. støjmålinger

Natur- og Miljøklagenævnet har den 7. november truffet afgørelse efter § 91 i miljøbeskyttelsesloven. Natur- og Miljøklagenævnet afviser klagen.


Der er tale om en afgørelse om en klage over den afgørelse, som Plan-, Miljø- og Klimaudvalget traf den 2. marts 2016. I afgørelsen afviste kommunen at nedlægge forbud mod fortsat drift af skydebanerne. Dette skete med henvisning til at sagen skulle tilbage på det oprindelige spor, jf. beslutning samme dag i udvalget om at fortsætte arbejdet med at revidere skydebanernes godkendelsesgrundlag og undersøge om det er muligt at placere skydebanerne ved Kejserdal eller andre steder. Afgørelsen blev indbragt for Statsforvaltningen af Mosens Venner, beboere i området og Danmarks Naturfredningsforening, der klagede over, at udvalget ikke traf afgørelse om forbud mod drift med henvisning til, at den foretagne støjmåling viste et højere støjniveau end skydebanerne havde tilladelse til i miljøgodkendelserne og højere end grænseværdien i Miljøstyrelsens vejledning. Statsforvaltningen oversendte sagen til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet.


Natur- og Miljøklagenævnet har truffet beslutning om, at afvise klagen. Det er nævnets opfattelse, at der reelt er tale om en tilsynsafgørelse, som ikke kan påklages til nævnet. Nævnet bemærker, at Fredensborg Kommunes afgørelse er meddelt efter miljøbeskyttelseslovens § 41, stk. 3, hvorefter kommunen som tilsynsmyndighed kan nedlægge forbud mod fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet, hvis forureningen ikke kan nedbringes. Nævnet bemærker at kommunens afgørelse er truffet i forlængelse af en støjmåling, som viste, at de gældende miljøgodkendelser for skydebanerne ikke var overholdt. Nævnet bemærker, at § 41, stk. 3, ikke kan bruges i en situation, hvor tilsynsmyndigheden har konstateret, at en tidligere meddelt miljøgodkendelse ikke er overholdt. Nævnet finder, at et eventuelt forbud mod fortsat drift ville skulle meddeles efter miljøbeskyttelseslovens § 69 om tilsyn, og da en sådan afgørelse ikke kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, kan nævnet ikke behandle sagen.


Nævnet har alene taget stilling til, hvilken bestemmelse i Miljøbeskyttelsesloven, afgørelsen skulle træffes efter. Nævnet har ikke taget stilling til, hvorvidt kommunen efter den udførte støjmåling skulle have nedlagt et forbud mod fortsat drift, og nævnet har heller ikke taget stilling til, hvorvidt støjmålingen kunne eller skulle anvendes i sagsbehandlingen.



Haglnedfald og sikkerhedsgodkendelse af flugtskydebanerne

Der er stillet spørgsmål til haglnedfald i åen, på bevoksning og på Langstrup Stien fra skydning på Karlebo Flugtskydebane.


Skydebaner godkendes sikkerhedsmæssigt af politiet og synes hvert år af en skydebanesagkyndig fra politiet. For flugtskydebaner gælder en sikkerhedsafstand på 250 meter i skudretningen.

 

 

Fælles fagudvalgsmøde

På Byrådsmødet den 31. oktober 2016, blev det ved flertalsafgørelse vedtaget, at der snarest holdes fælles fagudvalgsmøde mellem Plan-, Miljø– og Klimaudvalget og Fritids– og Idrætsudvalget, hvor Borgmesteren deltager. Mødet afholdes den 21. november 2016.


Borgmesteren ønsker, at sagen på dette møde drøftes under følgende tre punkter: Forløb A: Etablering af nyt skydebaneanlæg, Forløb B: Fortsat drift af Karlebo Flugtskydebane og Forløb C: Fortsat drift af Langstrup Flugtskydebane. Diagrammer som viser mulige proces- og tidsforløb samt udvalgte risikofaktorer ved hvert forløb er vedlagt sagen som bilag 12.


Borgmesteren har foreslået, at der til projektet vedr. skydebanernes fremtid nedsættes en følgegruppe bestående af borgmesteren, formanden for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Lars Simonsen, formanden for Fritids- og Idrætsudvalget Per Frost Henriksen, to repræsentanter fra Karlebo Sogns Jagtforening, to repræsentanter fra Asminderød-Grønholt Jagtforening, én repræsentant fra naboerne, én repræsentant fra Langstrup Mosens Venner og én repræsentant fra Danmarks Jægerforening.


Der lægges op til at der umiddelbart efter det fælles møde for de to udvalg træffes beslutning i sagen på ekstraordinært fagudvalgsmøde i hhv. Plan-, Miljø– og Klimaudvalget og Fritids– og Idrætsudvalget.

Bevilling

Sagen har på det nuværende stade ingen bevillingsmæssige konsekvernser.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven, Planloven og Naturbeskyttelsesloven.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget for så vidt angår forhold vedr. planlov, miljøbeskyttelseslov og naturbeskyttelseslov.

Fritids- og Idrætsudvalget for så vidt angår forhold vedr. foreningsliv i kommunen.

Økonomiudvalget for så vidt angår kommunen som grundejer af det areal Karlebo Flugtskydebane benytter i dag og i forhold til evt. ny placering.

Indstilling

  1. At udvalget beslutter hvilket af de fire ovenstående spor for den videre sagsbehandling af skydebanerne i Langstrup Mose administrationen skal arbejde videre i.  
  2. At udvalget beslutter, om der i regulering af støj på løsninger med én eller to flugtskydebaner i Langstrup Mose skal anlægges en restriktiv linje.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-10-2016

Et flertal besluttede, at der af hensyn til miljøet arbejdes videre efter mulighederne i spor 4, men med det udgangspunkt,

 

·         at godkendelser indtil videre tager udgangspunkt i en meget restriktiv tilgang, både hvad angår skydetid og minimering af støj,

·         at der igangsættes en proces for nedlukning af Karlebo Flugtskydebane,

·         at mulighederne for ny placering for skydeaktiviteterne undersøges, herunder i forhold til mulighederne nævnt i spor 3.

 

For stemte 6:

B, O, F, C, Lars Søndergaard (V) og Carsten Nielsen (A).

 

Imod stemte 3:       

Susanne Rasmussen (V) og Per Frost Henriksen (A), der ønsker at arbejde videre efter spor 2, og Ergin Özer (A).

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 05-10-2016


Et flertal besluttede at følge beslutningen i Plan-, Miljø-, Klimaudvalget fra d. 4.10 2016.


For stemte 4 medlemmer:

Charlotte Sander (A), Lars Søndergaard (V), Kristian Hegaard (B), Hossein Armandi (D).


Imod stemte 3 medlemmer:

Per Frost Henriksen (A) og Christian de Jonquiéres (C) idet de ønsker, der skal arbejdes videre med model 2.

Lars Egedal (V) idet han ønsker, der skal arbejdes videre med model 3.


Lars Egedal (V) begærede sagen behandlet i Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Drøftelse foretoges.

Beslutning i Byrådet den 31-10-2016

Borgmesteren foreslog, at der holdes et fælles udvalgsmøde mellem Plan-, Miljø,– og Klimaudvalget og Fritids– og Idrætsudvalget.


Der blev stemt om forslaget:


For stemte : 20 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Sandra Grenaae (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Allan Borgstrøm (Frie Liberale), Helle Abild Hansen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))


Imod stemte: 7 (Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Thomas von Jessen (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


På den baggrund blev det besluttet, at der snarest holdes fælles fagudvalgsmøde mellem Plan-, Miljø – og Klimaudvalget og Fritids –og Idrætsudvalget, hvor borgmesteren deltager.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 21-11-2016

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget samt Fritids- og Idrætsudvalget vedrørende sag om skydebanerne i Langstrup Mose

 

1) Der nedsættes til projektet vedr. skydebanernes fremtid en følgegruppe bestående af borgmesteren, de to fagudvalg, to repræsentanter fra Karlebo Sogns Jagtforening, to repræsentanter fra Asminderød-Grønholt Jagtforening, to repræsentant fra naboerne, to repræsentant fra Langstrup Mosens Venner, én repræsentant fra Danmarks Jægerforbund, og en fra Danmarks Naturfredningsforening.

Etablering af nyt skydebaneanlæg (jr. Proces- og tidsforløb A):

 

2) Der arbejdes for etablering af et nyt skydebaneanlæg (jf. proces-og tidsforløb A), idet skydebanerne/jagtforeningerne afsøger mulighederne for konkrete alternative placeringer (private såvel som offentligt ejede arealer) i eller uden for kommunen, der kan rumme begge flugtskydebaners aktiviteter. Administrationen bistår dette arbejde.

 

3) Skydebanerne og administrationen forelægger ét fælles forslag med henblik på politisk behandling senest ved udgangen af februar 2017.

 

4) Forslaget behandles på et fællesmøde mellem Fritids- og Idrætsudvalget og Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i marts 2017 med henblik på, at træffe beslutning om en fælles indstilling til Byrådet om den fremtidige placering af et nyt skydebaneanlæg. I forslaget angives et estimat på anlægsomkostninger til et nyt moderne skydebaneanlæg (hvor begge baners aktiviteter samles), herunder en skitse for de videre planer og processen for flytning.

 

5) Fortsat drift på Karlebo Flugtskydebane og Langstrup Flugtskydebane (jf. proces-og tidsforløb B og C):

 

I perioden frem til et nyt skydebaneanlæg er etableret og en flytning kan realiseres, fortsætter de to skydebaner deres aktiviteter på de nuværende placeringer i Langstrup Mose. Der anlægges i denne periode en saglig, miljømæssig linje overfor begge skydebaner i forhold til begrænsning af skydebanernes støj- og aktivitetsniveau. En linje der kan myndighedsgodkendes og som tilgodeser naboer og andre interessenter i bred forstand. Der forelægges en sag med en frivillig aftale herom for PMK i januar 2017.

 

Udvalget godkendte enstemmigt pkt. 1,2,3,4.

 

Pkt. 5 kom til afstemning:

 

For stemte: Per Frost Henriksen (A), Christian de Jonquiéres (C), Lars Egedal (V)

Imod stemte: Bo Hilsted (A), Kristian Hegaard (B), Hossein Armandi (D), Flemming Rømer (O), i det disse medlemmer ønsker at følge udvalgets tidligere beslutning i sagen.

 

Lars Søndergaard (V) undlod at stemme.

 

Lars Egedal (V) begærede sagen i Byrådet.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 21-11-2016

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget samt Fritids- og Idrætsudvalget vedrørende sag om skydebanerne i Langstrup Mose

 

1) Der nedsættes til projektet vedr. skydebanernes fremtid en følgegruppe bestående af borgmesteren, de to fagudvalg, to repræsentanter fra Karlebo Sogns Jagtforening, to repræsentanter fra Asminderød-Grønholt Jagtforening, to repræsentant fra naboerne, to repræsentant fra Langstrup Mosens Venner, én repræsentant fra Danmarks Jægerforbund, og en fra Danmarks Naturfredningsforening.

Etablering af nyt skydebaneanlæg (jr. Proces- og tidsforløb A):

 

2) Der arbejdes for etablering af et nyt skydebaneanlæg (jf. proces-og tidsforløb A), idet skydebanerne/jagtforeningerne afsøger mulighederne for konkrete alternative placeringer (private såvel som offentligt ejede arealer) i eller uden for kommunen, der kan rumme begge flugtskydebaners aktiviteter. Administrationen bistår dette arbejde.

 

3) Skydebanerne og administrationen forelægger ét fælles forslag med henblik på politisk behandling senest ved udgangen af februar 2017.

 

4) Forslaget behandles på et fællesmøde mellem Fritids- og Idrætsudvalget og Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i marts 2017 med henblik på, at træffe beslutning om en fælles indstilling til Byrådet om den fremtidige placering af et nyt skydebaneanlæg. I forslaget angives et estimat på anlægsomkostninger til et nyt moderne skydebaneanlæg (hvor begge baners aktiviteter samles), herunder en skitse for de videre planer og processen for flytning.

 

5) Fortsat drift på Karlebo Flugtskydebane og Langstrup Flugtskydebane (jf. proces-og tidsforløb B og C):

 

I perioden frem til et nyt skydebaneanlæg er etableret og en flytning kan realiseres, fortsætter de to skydebaner deres aktiviteter på de nuværende placeringer i Langstrup Mose. Der anlægges i denne periode en saglig, miljømæssig linje overfor begge skydebaner i forhold til begrænsning af skydebanernes støj- og aktivitetsniveau. En linje der kan myndighedsgodkendes og som tilgodeser naboer og andre interessenter i bred forstand. Der forelægges en sag med en frivillig aftale herom for PMK i januar 2017.

 

Udvalget godkendte enstemmigt pkt. 1, 2, 3, 4.

 

Pkt. 5 kom til afstemning:

 

For stemte: Per Frost Henriksen (A), Susanne Rasmussen (V).

 

Imod stemte: Carsten Nielsen (A), Lars Simonsen (B), Ulla Hardy-Hansen (C), Hanne Berg (F), Flemming Rømer (O), idet disse medlemmer ønsker at følge udvalgets tidligere beslutning i sagen og i det beslutningen ikke tilgodeser hensynet til naboer og natur i tilstrækkelig grad.

 

Ergin Özer (A) og Lars Søndergaard (V) undlod at stemme.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Drøftelse foretoges.

Nr.296 - Rammer for udbud og salg af 4da Nederste Torp By, Humlebæk

Sagsnr.: 16/6549

 

Beslutningstema

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget skal tage stilling til rammer for udbud og salg af matr. nr. 4 da Nederste Torp By, Humlebæk.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget besluttede den 18. april 2016, at der skal arbejdes videre med rammer for udbud og salg af 3-4 villagrunde på matr. nr. 4 da Nederste Torp By i Humlebæk.

 

Området

Arealet er beliggende ud mod Fredensborgvej i Humlebæk, og udgør sammen med de øvrige ubebyggede kommunale arealer syd for Fredensborgvej en grøn bufferzone mellem villabebyggelsen og Fredensborgvej. Allé træerne langs Fredensborgvej er et særligt karakteristisk træk og skaber visuel sammenhæng på tværs og langs af Fredensborgvej. Øst for arealet ligger Humlebæk privatskole, og vest for arealet er der en sti, der via en tunnel giver mulighed for sikker passage for cyklister og gående under Fredensborgvej. Ved det syd-vestlige hjørne af arealet er der et lille sygevognshus og sprøjtehus, som er udpeget med høj bevaringsværdi. 

 

 

I forbindelse med udbud og salg skal følgende forhold tages i betragtning:

  • Den centrale del af området er udpeget med risiko for oversvømmelse, se bilag 1.
  • Støjen i området antages at overskride 58 dB, hvilket skyldes vejstøj fra Fredensborgvej og muligvis også støj fra den nærliggende skole. Det må således forventes, at etablering af boliger i området vil forudsætte en støjskærm.  
  • På arealet er der en brønd, der er forbundet med en brønd beliggende lige syd for Fredensborgvej, og der er ligeledes tilsluttet en drænledning til brønden. Brønden er ikke til hinder for byggeri på arealet, men brøndens eksistens og anvendelse samt rørføring bør forud for et salg tinglyses som en byrde på ejendommen, således at brøndens funktion opretholdes.
  • De tilstødende matrikler 4dl, 4q og 4y Nederste Torp By, Humlebæk er beliggende meget tæt op mod arealet, hvorfor det vil være nødvendigt at fastlægge en byggelinje mod disse matrikler.

 

Plangrundlag

Omtrent 2/3 dele af arealet er omfattet af Byplanvedtægt nr. 32 for et område mellem Torpenvej og Ny Torpenvej. Arealet er beliggende i delområde 2, hvor der kun må opføres åben lav boligbebyggelse i form af fritliggende parcelhuse. Herudover stiller byplanvedtægten en række øvrige krav til bebyggelsen, udstykning samt byggelinjer mod vej og sti.

 

Arealet er omfattet af kommuneplanramme HB20, som fastlægger områdets anvendelse til åben lav boligområde. Bebyggelsesprocenten er fastlagt til 30 % for den enkelte ejendom og bebyggelsen må ifølge kommuneplanen maksimalt opføres i 1 etage med udnyttet tagetage.

Administrationen vurdering

Det er administrationens vurdering, at en udvikling af området til åben lav boligbebyggelse vil være i fin harmoni med det tilstødende villaområde samt i overordnet overensstemmelse med Byplanvedtægt nr. 32 og kommuneplanramme HB20.

 

I rammer for udbud og salg af ejendommen bør det være et krav, at området markeret med risiko for oversvømmelse friholdes fra bebyggelse jf. Kommuneplan 2013 samt at der etableres støjforanstaltninger, der sikrer at støjen på arealet ikke overskrider miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Det er endvidere nødvendigt at fastlægge byggelinjer mod de tilstødende ejendomme, veje og stier. Desuden er det vigtigt, at fastholde Fredensborgvejs og områdets grønne karakter, hvorfor allé træerne bør bevares, og hegn være levende. 

 

Administrationen har indhentet et uforbindende overslag på etablering af en støjskærm på arealet, og det vurderes, at det vil koste omkring 5.000 kr. pr løbende m. Det vil sige omkring 750.000-1.000.000 kr., hvilket naturligvis vil påvirke kommunens salgsprovenu. 

 

Forslag til rammer for udbud

Anvendelse:

  • Området skal anvendes til åben lav boligbebyggelse i form af max 4 fritliggende enfamiliehuse.

Bebyggelse:

  • Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom fastlægges til max 30 %.
  • Der fastlægges en byggelinje på 10 m mod Fredensborgvej og en byggelinje på 5 m mod Boserupvej og sti samt en byggelinje på 5 m mod matr. nr. 4dl, 4q og 4y Nederste Torp By, Humlebæk. 
  • Arealet markeret med risiko for oversvømmelse på kortbilag 2 skal friholdes for bebyggelse.
  • Bebyggelse skal opføres i max 1 etage med udnyttet tagetage.
  • Facader og tage skal udføres i ikke-reflekterende materialer, og der må ikke anvendes materialer, der indeholder zink eller kobber.

 

Matrikulære forhold:

  • Der fastlægges en min. grundstørrelse på 700 m2 pr. énfamiliehus eksklusiv andel i fælles privat vej og ”oversvømmelsesområde”

 

Trafik og støj:

  • Der stilles krav om 2 parkeringspladser pr. bolig.
  • Vejadgang til ejendommen skal etableres over ejendommens sydlige skel mod Boserupvej.
  • Der skal etableres de nødvendige støjforanstaltninger på arealet, som sikrer at støjen ikke overskrider miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.


Beplantning og terræn:

  • Allé træerne langs Fredensborgvej skal bevares.
  • Hegn mod vej og sti skal være enten levende hegn eller en støjskærm dækket af stedsegrønne klatreplanter.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende stadie.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At matr. nr. 4da Nederste Torp By, Humlebæk sættes til salg i offentligt udbud med de ovenstående planmæssige rammer for udbud og salg. 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-12-2016


Administrationens indstilling anbefales, idet det præciseres at henvisning til en Ny Torpenvej stammer fra Byplanvedtægtens benævnelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Sagen blev udsat.

Bilag

Bilag 1

Nr.297 - Ændring af rækkefølgebestemmelser i Kommuneplan 2013

Sagsnr.: 16/2659

 

Beslutningstema

Stillingtagen til ændring af rækkefølgebestemmelser fastlagt i Kommuneplan 2013 med henblik på at skabe mulighed for 10-12 nye boliger på Gunderødvej 46 i Karlebo.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget vedtog den 23. maj 2016 rammer for udbud og salg af Gunderødvej 46 i Karlebo (tidligere boldbane). Rammerne giver mulighed for at opføre 10-12 boliger på arealet. Siden har administrationen været i dialog med Erhvervsstyrelsen for at sikre, at der ikke vil blive nedlagt veto mod en fremtidig lokalplan med et sådant indhold.

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at Fingerplanen ikke er til hinder for udvikling af arealet til 10-12 boliger, da arealet er beliggende indenfor landsbyafgrænsningen og da udviklingen er af lokal karakter. Det kræver dog, at der skal fastlægges rækkefølgeangivelse for byudviklingen. Rækkefølgeangivelsen består i, at planlægningen for 10-12 boliger på Gunderødvej 46 modsvares af en reduktion eller udskydelse af tilsvarende byggemuligheder et andet sted med dårligere beliggenhed i forhold til bymønster og trafikal betjening. Det område der reduceres eller udskydes skal ligge indenfor det i Fingerplanen benævnte ’øvrige hovedstadsområde’. Det vil sige i Fredensborg eller landområdet. Hvis kommunens rummelighed er opbrugt i det ’øvrige hovedstadsområde’ kan rækkefølgeangivelse undgås.


Kommunens rummelighed i det ’øvrige hovedstadsområde’ er ikke opbrugt, hvilket betyder at udvikling af Gunderødvej 46 i Karlebo vil forudsætte en ændring af rækkefølgeangivelsen fastlagt i Kommuneplan 2013. Det kan ske gennem et kommuneplantillæg eller ved revision af Kommuneplan 2017. Ændres rækkefølgeangivelsen ved et kommuneplantillæg vil det kræve en forudgående offentlighed, da en ændring af rækkefølgeangivelsen betegnes som en væsentlig ændring af Kommuneplanen.

Nuværende rækkefølgebestemmelser og forslag til ændring

Rækkefølgeangivelsen i Kommuneplan 2013 inkl. 2 vedtagne Kommuneplantillæg vedr. Kongevejen 21 samt Fredensborg Syd angiver følgende rækkefølge for udbygning i det øvrige hovedstadsområde:

  1. Lindelyvej, Gammel Asminderød Skole, Kongevejen 21 og Fredensborg Syd 1. etape
  2. Kirkeleddet og Fredensborg Syd 2. etape

Der er vedtaget lokalplaner for Kongevejen 21, Gammel Asminderød Skole samt Fredensborg Syd 1. etape og udbygningen af disse arealer er igangsat.

Arealerne Lindelyvej og Kirkeleddet er kommunale arealer, som planlægges udviklet til boligområder. En udvikling af disse områder vil bidrage til en hensigtsmæssig huludfyldning i byzonen, ligesom at udbygning af Fredensborg Syd 2. etape vil være en naturlig forlængelse af boligudviklingen langs Kongevejen. Det vurderes, således ikke hensigtsmæssigt at udskyde disse byggemuligheder, da udbygningen i høj grad er igangsat og samtidig tilgodeser en god udvikling af Fredensborg by.


Areal som kan udskydes

Det er muligt, at udskyde et eksisterende areal, som er beliggende i byzonen og udlagt til boligformål. Arealet beliggende syd for Fredensborg Skole er et kommunalt areal, som ligger ud mod Humlebækvej. Arealet er udlagt til byzone samt boligformål i Kommuneplan 2013. Humlebækvej skaber i dag en smuk afgrænsning af Fredensborg By mod syd, og det anbefales derfor, at dette areal kan udskydes til efter 2029 til gengæld for Gunderødvej 46. Arealet er på 15.168 m2, hvilket modsvarer arealet på Gunderødvej 46, hvis tennisarealet fratrækkes.


Administrationens vurdering
Det vurderes, at en ændring af rækkefølgeangivelse bør bestå i en udskydelse af arealet 10aq Asminderød By, Asminderød. Det anbefales således, at igangsætte en forudgående offentlig høring med henblik på – efter udbud og salg - at kunne fremlægge og vedtage et kommuneplantillæg parallelt med en lokalplan for Gunderødvej 46.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende stade.

Retsgrundlag

Fingerplan 2013

Kompetence

Økonomiudvalget.

Kommunikation

Forhøringen af et Tillæg til Kommuneplan 2013 sendes i høring i 4 uger.

Indstilling

  1. At dér i forbindelse med udarbejdelse af en ny lokalplan for Gunderødvej 46 i Karlebo udarbejdes et kommuneplantillæg som indeholder følgende:


Arealet matr. nr. 10aq Asminderød By, Asminderød overføres fra byzone til landzone, og arealet Gunderødvej 46 eksklusiv tennisareal medtages i rækkefølgeangivelsen for udbygning fastlagt i Kommuneplan 2013 med tilsvarende udbygningstakt som Lindelyvej, Kongevejen 29, Fredensborg Syd 1. etape samt Gammel Asminderød Skole.


  1. At der igangsættes en forhøring til et Tillæg til Kommuneplan 2013, som har til hensigt at indkalde forslag og idéer omkring ovenstående forslag til ændring af rækkefølgebestemmelser i Kommuneplan 2013. 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-12-2016


Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Godkender Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling, idet det præciseres, at der er tale om en udskydelse af arealet.

Nr.298 - Kongevejen 29 - Endelig vedtagelse af lokalplan F114 - For et boligområde ved Kongevejen

Sagsnr.: 16/22843

 

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan F114 for et boligområde ved Kongevejen (Kongevejen 29) ved Fredensborg samt tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013.


Sagen blev behandlet i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 2. november 2016. Efterfølgende blev sagen af økonomiudvalget sendt tilbage i fagudvalget.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget behandlede den 2. marts 2016 en anmodning fra HusCompagniet A/S om en ny boligbebyggelse ved ejendommen Kongevejen 29 i Fredensborg. Området er benævnt ”Fredensborg Syd” i Kommuneplan 2013. Arealet udgør den 1. etape af udbygningen. Udvalget besluttede, at igangsætte lokalplanarbejdet.

 

Den nye Lokalplan F114 giver mulighed for at opføre et varieret boligområde med åben-lav bebyggelse i form af fritliggende parcelhuse i højst 2 etager, og tæt-lav bebyggelse i form af kædehuse på det nord-østlige areal i højst 1 etage.

 

Der fastlægges de overordnede rammer for den nye boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent, maksimal antal etager samt maksimal højde mens hustype, form og materialevalg er mere frit for den enkelte.

 

For at skabe de fysiske rammer for et attraktivt boligområde fastlægges mere præcise bestemmelser for bl.a. veje, grønne friarealer, beplantning og terrænregulering, herunder beplantningsbælter mod syd og vest, der beskytter boligområdet visuelt fra Kongevejen.

 

Lokalplanområdet

Lokalplanområdet afgrænses mod nord af Super Brugsen, vest af Kongevejen, øst af den eksisterende boligbebyggelse ved Vilhelmsro, og mod syd et dyrket areal, som udgør 2. etape af ”Fredensborg Syd”.

 

HusCompagniet har været i dialog med Asminderød Kirke om at købe de to nordliggende matrikler umiddelbart øst for Super Brugsens areal. Der er indgået en aftale mellem parterne, og området indgår i lokalplanforslaget som delområde B til tæt-lav bebyggelse.

 

Trafikale forhold og udbygningsaftale

HusCompagniet A/S har i forbindelse med lokalplanudarbejdelsen anmodet om en udbygningsaftale i overensstemmelse med Planlovens regler herom. Udbygningsaftalen sikrer, at ejerne betaler for de nødvendige vejanlæg mv. ved Kongevejen og Humlebækvej, der måtte knytte sig til realisering af lokalplanen. Udkast til udbygningsaftale var vedhæftet som bilag til sagen på mødet i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i juni 2016.

 

Parcelhusdelen af lokalplanområdet tænkes vejbetjent fra Kongevejen der samtidig sikrer fremtidig vejadgang for det sydlige areal – etape 2 af ”Fredensborg Syd”.

 

Det nordlige område med kædehuse vejbetjenes fra Humlebækvej, og den etableres som en lukket vej, således at antal af krydsninger pr. dag af den eksisterende øst-vestlig gang- og cykelsti minimeres.

 

Det er administrationens vurdering, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til ændring af den foreslåede vejbetjening til området. Derfor anbefaler administrationen, at det foreliggende udkast til en udbygningsaftale vedtages i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan F114.

 

Borgerinddragelse

Forslag til lokalplan F114 var i offentlig høring fra den 29. juni til den 24. august 2016. Der indkom i alt 8 høringssvar fra borgere og foreninger.

 

Høringssvarene drejer sig primært om bebyggelsesregulerende forhold som bebyggelsesgrad og -højde, samt støj og vejbetjening. (De otte høringssvar samt notat med kort resumé er vedlagt som bilag.)

 

Administrationens ændringsforslag

De indkomne høringssvar giver efter administrationen vurdering anledning til følgende ændringer:

 

Ny bestemmelse:

§ 5 stk. mellem stk. 4 og 5 Delområde B udlægges til opholds og legeområde.


§ 9 stk. 3 ændres til:

For at sikre at Miljøministeriets grænseværdier for støj er overholdt, skal der etableres støjhegn og støjvold som vist på kortbilag 2.

 

Nye bestemmelser:

§ 9 stk. mellem stk. 3 og 4 Støjvolden anlægges på en strækning af ca. 200 meter. De sydligste 100 meter skal volden etableres i tre meters højde den resterende del af volden skal etableres i to meters højde.

 

§ 9 stk. 3.2 Foden af støjvolden skal anlægges minimum 5 meter fra vejmatrikel for at sikre plads til en trærække langs Kongevejen.

 

§ 9 stk. 3.3 Støjhegn ved indkørslen fra Kongevejen skal etableres i 2,5 meters højde.

 

§ 9 stk. 3.4

Der tillades støjhegn i området i det omfang det er påkrævet for at overholde Miljøministeriets grænseværdier for støj.

 

§ 9 stk. 3.5

Alle støjhegn skal dækkes af beplantning.

 

§ 9 stk. 4 ændres til: ”Det sydlige læbælte samt det levende hegn mod øst, som fremgår af kortbilag 2, skal bevares i sin helhed. Der kan dog foretages vedligeholdelse og herunder beskæring efter forudgående aftale med ejerne af de tilgrænsende arealer. Der skal sikres en afstand på minimum 3 meter til vedligeholdelse og det levende hegn. I forbindelse med etablering af vejadgang er det tilladt at fjerne dele af læbæltet, hvor dette er nødvendigt af hensyn til vejadgangen.”

 

Ny bestemmelse

Betingelse for at tage ny bebyggelse i brug

§ 11 stk. 1 Det er en forudsætning for at ibrugtagning af boliger i området, at færdsels- og parkeringsarealer samt de fælles friarealer med beplantning er etableret.

 

§ 11 stk. 2 Det er en forudsætning for ibrugtagning af boliger i området at støjhegn med beplantning og støjvold med beplantning angivet på kortbilag 2 er etableret.


Sagsforløb siden 2. november 2016

Efter udvalgets behandling af sagen den 2. november 2016 har HusCompagniet fremsendt to alternative forslag til vejbetjening af lokalplanforslagets delområde B.

 

Endvidere har HusCompagniet og meninghedsrådet fremsendt en aftale fra 2008, hvoraf fremgår enighed blandt Fredensborg Kommune, SuperBrugsen og menighedsrådet om mulighed for etablering af 8 parcelhuse på det i lokalplanforslag F114 nævnte delområde B. Det skal bemærkes, at aftalen ikke i juridisk henseende er forpligtende, idet realisering af aftalen formentlig ville fordre en lokalplan. Men det skal tillige bemærkes, at arealet i en del år har været udlagt i kommuneplanen som kommende boligoområde.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanens vedtagelse vil blive annonceret, og de berørte parter vil modtage brev om Fredensborg Kommune afgørelse.

Indstilling

  1. At lokalplan F114 for et boligområde ved Kongevejen samt tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer der fremgår af sagsfremstillingen.
  2. At udkast til udbygningsaftale vedtages endeligt.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-11-2016

 

Forslag om, at byggemulighed i delområde B og de to nordligste huse i delområde D fjernes blev sat til afstemning:

For stemte 2: C og O

Imod stemte 6: A, V, B og F

Forslaget faldt hermed.

 

Forslag om at byggemuligheden i delområde B fjernes blev sat til afstemning:

For stemte 3: O, C og Lars Søndergaard (V)

Imod stemte: 5: B, A, F og Susanne Rasmussen (V)

Forslaget faldt hermed.

 

Forslag om at bibeholde byggeri i delområde B som anført i forslaget dog således at stien fra Vilhelmsro flyttes nord om byggeriet blev sat til afstemning:

For stemte 1: Ergin Özer (A)

Imod stemte 7: C, B, O, F, V og Carsten Nielsen (A)

Forslaget faldt hermed.

 

Forslag om hvorvidt byggeri i delområde skal fastholdes som dobbelthuse

For stemte 2: F og Susanne Rasmussen (V)

Imod stemte 6: C, B, O og A

Forslaget faldt hermed.

 

Herefter anbefaler udvalget den administrative indstilling, dog således at byggeri i delområde B alene kan ske syd for eksisterende sti, vejbetjenes ad Kongevejen og udlægges til énfamiliehuse.


For stemte 6; B, O, V, F og Carsten Nielsen (A)

Imod stemte 2: C og Ergin Özer (A)


Der ønskes forelagt et endeligt trafikprojekt for betjening af området.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Grundet nye oplysninger sendes sagen tilbage i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-12-2016


Lars Søndergaard (V) forslog, at de 6 nordligste byggemuligheder i delområde B udgår:


For stemte 1: Lars Søndergaard (V)

Imod stemte 5; O, B og A

2 medlemmer udlod at stemme: Susanne Rasmussen (V) og Ulla Hardy Hansen (C)


Forslaget faldt hermed.

Ergin Özer (A) forslog at vejbetjeningen at de 6 nordligste ejendomme i af delområdet B sker fra Humlebækvej.

For stemte 1: Ergin Özer (A) og O

Imod stemte 4:  Carsten Nielsen og Rasmus Østrup (A) , Lars Søndergaard (V) og Lars Simonsen (B)

Udlod at stemme 2 : Ulla Hardy-Hansen (C) og Susanne Rasmussen (V)

Forslaget faldt hermed.


Det blev herefter besluttet at anbefale den administrative indstilling med følgende præciseringer:


I delområde A udgår de 2 nordligste parcelhusgrunde (nr. 13 og 15 – nærmest SuperBrugsen) af bebyggelsesplanen og overgår til fællesareal.


I delområde A etableres i stedet 1 stk. ny parcelhusgrund ved siden af nr. 17 ned mod regnvandsbassinet. I skellet langs stien ved SuperBrugsen etableres en støjafskærmning i 2,5 meters højde, som beskrevet i administrationens ændringsforslag.


I delområde B etableres de i lokalplanforslaget viste 6 dobbelthuse (12 boliger) med vejadgang fra syd.  Stien mellem SuperBrugsen og boligerne i delområde B trafiksikres efter bedst relevante standard.


I skellet langs den vestlige side af delområde B (mod SuperBrugsens p-plads) etableres en støjafskærmning i 2,5 meters højde, som beskrevet i administrationens ændringsforslag.


Ulla Hardy Hansen (C) tog forbehold, idet hun ønsker at området samlet set trafikbetjenes fra Humlebækvej.

Nr.298 - Kongevejen 29 - Endelig vedtagelse af lokalplan F114 - For et boligområde ved Kongevejen

Sagsnr.: 16/22843

 

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan F114 for et boligområde ved Kongevejen (Kongevejen 29) ved Fredensborg samt tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013.


Sagen blev behandlet i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 2. november 2016. Efterfølgende blev sagen af økonomiudvalget sendt tilbage i fagudvalget.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget behandlede den 2. marts 2016 en anmodning fra HusCompagniet A/S om en ny boligbebyggelse ved ejendommen Kongevejen 29 i Fredensborg. Området er benævnt ”Fredensborg Syd” i Kommuneplan 2013. Arealet udgør den 1. etape af udbygningen. Udvalget besluttede, at igangsætte lokalplanarbejdet.

 

Den nye Lokalplan F114 giver mulighed for at opføre et varieret boligområde med åben-lav bebyggelse i form af fritliggende parcelhuse i højst 2 etager, og tæt-lav bebyggelse i form af kædehuse på det nord-østlige areal i højst 1 etage.

 

Der fastlægges de overordnede rammer for den nye boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent, maksimal antal etager samt maksimal højde mens hustype, form og materialevalg er mere frit for den enkelte.

 

For at skabe de fysiske rammer for et attraktivt boligområde fastlægges mere præcise bestemmelser for bl.a. veje, grønne friarealer, beplantning og terrænregulering, herunder beplantningsbælter mod syd og vest, der beskytter boligområdet visuelt fra Kongevejen.

 

Lokalplanområdet

Lokalplanområdet afgrænses mod nord af Super Brugsen, vest af Kongevejen, øst af den eksisterende boligbebyggelse ved Vilhelmsro, og mod syd et dyrket areal, som udgør 2. etape af ”Fredensborg Syd”.

 

HusCompagniet har været i dialog med Asminderød Kirke om at købe de to nordliggende matrikler umiddelbart øst for Super Brugsens areal. Der er indgået en aftale mellem parterne, og området indgår i lokalplanforslaget som delområde B til tæt-lav bebyggelse.

 

Trafikale forhold og udbygningsaftale

HusCompagniet A/S har i forbindelse med lokalplanudarbejdelsen anmodet om en udbygningsaftale i overensstemmelse med Planlovens regler herom. Udbygningsaftalen sikrer, at ejerne betaler for de nødvendige vejanlæg mv. ved Kongevejen og Humlebækvej, der måtte knytte sig til realisering af lokalplanen. Udkast til udbygningsaftale var vedhæftet som bilag til sagen på mødet i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i juni 2016.

 

Parcelhusdelen af lokalplanområdet tænkes vejbetjent fra Kongevejen der samtidig sikrer fremtidig vejadgang for det sydlige areal – etape 2 af ”Fredensborg Syd”.

 

Det nordlige område med kædehuse vejbetjenes fra Humlebækvej, og den etableres som en lukket vej, således at antal af krydsninger pr. dag af den eksisterende øst-vestlig gang- og cykelsti minimeres.

 

Det er administrationens vurdering, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til ændring af den foreslåede vejbetjening til området. Derfor anbefaler administrationen, at det foreliggende udkast til en udbygningsaftale vedtages i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan F114.

 

Borgerinddragelse

Forslag til lokalplan F114 var i offentlig høring fra den 29. juni til den 24. august 2016. Der indkom i alt 8 høringssvar fra borgere og foreninger.

 

Høringssvarene drejer sig primært om bebyggelsesregulerende forhold som bebyggelsesgrad og -højde, samt støj og vejbetjening. (De otte høringssvar samt notat med kort resumé er vedlagt som bilag.)

 

Administrationens ændringsforslag

De indkomne høringssvar giver efter administrationen vurdering anledning til følgende ændringer:

 

Ny bestemmelse:

§ 5 stk. mellem stk. 4 og 5 Delområde B udlægges til opholds og legeområde.


§ 9 stk. 3 ændres til:

For at sikre at Miljøministeriets grænseværdier for støj er overholdt, skal der etableres støjhegn og støjvold som vist på kortbilag 2.

 

Nye bestemmelser:

§ 9 stk. mellem stk. 3 og 4 Støjvolden anlægges på en strækning af ca. 200 meter. De sydligste 100 meter skal volden etableres i tre meters højde den resterende del af volden skal etableres i to meters højde.

 

§ 9 stk. 3.2 Foden af støjvolden skal anlægges minimum 5 meter fra vejmatrikel for at sikre plads til en trærække langs Kongevejen.

 

§ 9 stk. 3.3 Støjhegn ved indkørslen fra Kongevejen skal etableres i 2,5 meters højde.

 

§ 9 stk. 3.4

Der tillades støjhegn i området i det omfang det er påkrævet for at overholde Miljøministeriets grænseværdier for støj.

 

§ 9 stk. 3.5

Alle støjhegn skal dækkes af beplantning.

 

§ 9 stk. 4 ændres til: ”Det sydlige læbælte samt det levende hegn mod øst, som fremgår af kortbilag 2, skal bevares i sin helhed. Der kan dog foretages vedligeholdelse og herunder beskæring efter forudgående aftale med ejerne af de tilgrænsende arealer. Der skal sikres en afstand på minimum 3 meter til vedligeholdelse og det levende hegn. I forbindelse med etablering af vejadgang er det tilladt at fjerne dele af læbæltet, hvor dette er nødvendigt af hensyn til vejadgangen.”

 

Ny bestemmelse

Betingelse for at tage ny bebyggelse i brug

§ 11 stk. 1 Det er en forudsætning for at ibrugtagning af boliger i området, at færdsels- og parkeringsarealer samt de fælles friarealer med beplantning er etableret.

 

§ 11 stk. 2 Det er en forudsætning for ibrugtagning af boliger i området at støjhegn med beplantning og støjvold med beplantning angivet på kortbilag 2 er etableret.


Sagsforløb siden 2. november 2016

Efter udvalgets behandling af sagen den 2. november 2016 har HusCompagniet fremsendt to alternative forslag til vejbetjening af lokalplanforslagets delområde B.

 

Endvidere har HusCompagniet og meninghedsrådet fremsendt en aftale fra 2008, hvoraf fremgår enighed blandt Fredensborg Kommune, SuperBrugsen og menighedsrådet om mulighed for etablering af 8 parcelhuse på det i lokalplanforslag F114 nævnte delområde B. Det skal bemærkes, at aftalen ikke i juridisk henseende er forpligtende, idet realisering af aftalen formentlig ville fordre en lokalplan. Men det skal tillige bemærkes, at arealet i en del år har været udlagt i kommuneplanen som kommende boligoområde.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanens vedtagelse vil blive annonceret, og de berørte parter vil modtage brev om Fredensborg Kommune afgørelse.

Indstilling

  1. At lokalplan F114 for et boligområde ved Kongevejen samt tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer der fremgår af sagsfremstillingen.
  2. At udkast til udbygningsaftale vedtages endeligt.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-11-2016

 

Forslag om, at byggemulighed i delområde B og de to nordligste huse i delområde D fjernes blev sat til afstemning:

For stemte 2: C og O

Imod stemte 6: A, V, B og F

Forslaget faldt hermed.

 

Forslag om at byggemuligheden i delområde B fjernes blev sat til afstemning:

For stemte 3: O, C og Lars Søndergaard (V)

Imod stemte: 5: B, A, F og Susanne Rasmussen (V)

Forslaget faldt hermed.

 

Forslag om at bibeholde byggeri i delområde B som anført i forslaget dog således at stien fra Vilhelmsro flyttes nord om byggeriet blev sat til afstemning:

For stemte 1: Ergin Özer (A)

Imod stemte 7: C, B, O, F, V og Carsten Nielsen (A)

Forslaget faldt hermed.

 

Forslag om hvorvidt byggeri i delområde skal fastholdes som dobbelthuse

For stemte 2: F og Susanne Rasmussen (V)

Imod stemte 6: C, B, O og A

Forslaget faldt hermed.

 

Herefter anbefaler udvalget den administrative indstilling, dog således at byggeri i delområde B alene kan ske syd for eksisterende sti, vejbetjenes ad Kongevejen og udlægges til énfamiliehuse.


For stemte 6; B, O, V, F og Carsten Nielsen (A)

Imod stemte 2: C og Ergin Özer (A)


Der ønskes forelagt et endeligt trafikprojekt for betjening af området.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-11-2016

Grundet nye oplysninger sendes sagen tilbage i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-12-2016


Lars Søndergaard (V) forslog, at de 6 nordligste byggemuligheder i delområde B udgår:


For stemte 1: Lars Søndergaard (V)

Imod stemte 5; O, B og A

2 medlemmer udlod at stemme: Susanne Rasmussen (V) og Ulla Hardy Hansen (C)


Forslaget faldt hermed.

Ergin Özer (A) forslog at vejbetjeningen at de 6 nordligste ejendomme i af delområdet B sker fra Humlebækvej.

For stemte 2: Ergin Özer (A) og O

Imod stemte 4:  Carsten Nielsen og Rasmus Østrup (A) , Lars Søndergaard (V) og Lars Simonsen (B)

Udlod at stemme 2 : Ulla Hardy-Hansen (C) og Susanne Rasmussen (V)

Forslaget faldt hermed.


Det blev herefter besluttet at anbefale den administrative indstilling med følgende præciseringer:


I delområde A udgår de 2 nordligste parcelhusgrunde (nr. 13 og 15 – nærmest SuperBrugsen) af bebyggelsesplanen og overgår til fællesareal.


I delområde A etableres i stedet 1 stk. ny parcelhusgrund ved siden af nr. 17 ned mod regnvandsbassinet. I skellet langs stien ved SuperBrugsen etableres en støjafskærmning i 2,5 meters højde, som beskrevet i administrationens ændringsforslag.


I delområde B etableres de i lokalplanforslaget viste 6 dobbelthuse (12 boliger) med vejadgang fra syd.  Stien mellem SuperBrugsen og boligerne i delområde B trafiksikres efter bedst relevante standard.


I skellet langs den vestlige side af delområde B (mod SuperBrugsens p-plads) etableres en støjafskærmning i 2,5 meters højde, som beskrevet i administrationens ændringsforslag.


Ulla Hardy Hansen (C) tog forbehold, idet hun ønsker at området samlet set trafikbetjenes fra Humlebækvej.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Lars Søndergaard (V) foreslog, at de 6 nordligste byggemuligheder i delområde B udgår:


For stemte: 2 Liste V


Imod stemte: 8  Liste A, Liste B, Liste C,  Liste I, Liste O, liste Ø,


Undlod: 1 Liste F


Forslaget faldt dermed.

 

Flemming Rømer (O) forslog at vejbetjeningen at de 6 nordligste ejendomme i af delområdet B sker fra Humlebækvej.


For stemte 3 Liste I,  Liste O, Tinne Borch Jacobsen (V)


Imod stemte 6: Liste A, Liste B, Lars Søndergaard (V) og Liste Ø


Undlader:2 Liste C og Liste F


Forslaget faldt hermed.

 

Den præciserede indstilling fra Plan-, Miljø-, og Klimaudvalget anbefales til byrådet.


Ulla Hardy Hansen (c) tog forbehold.

Nr.299 - Etablering af indsamlingsordninger for genanvendeligt affald fra kommunale institutioner og virksomheder.

Sagsnr.: 15/4733

 

Beslutningstema

Stillingtagen til tilslutning af kommunens institutioner og virksomheder til de eksisterende kommunale indsamlingsordninger for papir, glas og storskrald fra husholdninger.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Byrådet vedtog d. 22. december 2014 ”Affaldsplan 2014”, der trådte i kraft d. 1. januar 2015. Affaldsplanen sætter fokus på en bedre udnyttelse af ressourcerne, en højere kvalitet i genanvendelsen og bedre muligheder for affaldssortering.


Affaldsplanen lægger op til, at de kommunale institutioner og virksomheder (KIV) i planperioden kan blive omfattet af krav om - i første omgang - udsortering af glas, papir og storskrald og på sigt pap og farligt affald.


KIV omfatter dag- og døgninstitutioner, skoler, plejehjem, idrætshaller og -anlæg, Fredensborg Forsyning, Materialegård (NSPV), Rådhuset, etc.


Plan-, Miljø- og Klimaudvalget behandlede på møde d. 7. april 2015 en orienteringssag omhandlende gennemførelse af en kortlægning af KIV’s affaldshåndtering. Kortlægningen skulle danne grundlag for en vurdering af affaldspotentialet og mulighederne for tilslutning til kommunens eksisterende affaldsordninger for husholdninger.


Med baggrund af kortlægningen og som led i realisering af kommunens ”Affaldsplan 2014”, fremsættes forslag om at KIV - mod betaling – tilmeldes de kommunale indsamlingsordninger for husholdninger. Endvidere anbefaler administrationen, at gennemføre initiativet for at vise, at kommunen går forrest som grøn virksomhed. Initiativet harmonerer med kommunens tværgående klima- og effektiviseringsplaner for kommunens ejendomme.


Sagsfremstilling

Lovgivning. I henhold til affaldsbekendtgørelsen betragtes det affald, som er frembragt af virksomheder, herunder såvel offentlige som private institutioner og virksomheder, som erhvervsaffald. Disse er forpligtede til at kildesortere deres affald og sikre, at det bortskaffes til genanvendelse.


Kommunen må ikke etablere indsamlingsordninger for kildesorteret genanvendeligt affald fra erhverv. Det betyder, at KIV selv skal sørge for, at det kildesorterede genanvendelige affald bliver håndteret korrekt.


Dagrenovation fra KIV er i dag omfattet af den kommunale afhentning af dagrenovation fra husholdninger.


Affaldsbekendtgørelsen, jf. § 24 stk. 3, giver mulighed for, at det kildesorterede erhvervsaffald til materielnyttiggørelse fra kommunens egne institutioner og virksomheder kan være omfattet af ordninger for affald egnet til materialenyttiggørelse. Det betyder, at kommunen i henhold til affaldsbekendtgørelsen har specifik adgang til at varetage ordninger for egne institutioner og virksomheder, selvom disse er at betragte som virksomheder.


Kommunen har derfor mulighed for at indsamle det genanvendelige affald, men er dog ikke forpligtet til at tilbyde særlige ordninger for KIV. Det er mulig at lade dem være omfattet af de gældende regler for erhvervsvirksomheder.


Med affaldsbekendtgørelsen samt ”Affaldsplan 2014” som redskaber kan kommunen give KIV mulighed for at koble sig på en række eksisterende ordninger for husholdningsaffald til materialenyttiggørelse.


Ressourcepotentialet, kortlægning og status. Der er en del ressourcer i det affald, som i dag går til forbrænding, og som i henhold til regeringens mål om genanvendelse (Ressourcestrategi og -plan), skal udsorteres til genanvendelse. Det er således ikke hensigtsmæssigt, at f.eks. glas, pap og papir ender som restaffald til forbrænding.


For at opnå et overblik over antal, typer, størrelse af KIV har administrationen gennemført en kortlægning, der giver et overblik over KIV’s eksisterende affaldsordninger og en estimering af affaldsmængderne.


Administrationens kortlægning (bilag 1) viser, at KIV er tilmeldt diverse erhvervsaffaldsordninger, samt at mange af de valgte løsninger er dyre, og ikke altid lever op til gældende krav.


Det er ikke opgjort, hvor store mængder genanvendeligt affald der pt. indsamles via private vognmænd fra KIV. Det skønnes, at der er et stort potentiale og mange tons genanvendeligt affald, der kan indsamles via de kommunale ordninger.


KIV skal i henhold til lovgivningen sortere det genanvendelige affald fra. Det er langt fra alle KIV, der gør det. Det kan opleves som besværligt, fordi den enkelte KIV skal finde de løsninger, som netop passer den. Det indebærer, at de skal finde en vognmand, de rette containerstørrelser og tømningsfrekvens, opstillingsplads, etc.


Det vurderes, at ca. 90 KIV kan blive omfattet af ordningen for papir, glas og storskrald, disse er ca. 60 daginstitutioner, 7 skoler, 11 idrætshaller og -anlæg, 5 plejehjem, 2 dagscentre samt 4 biblioteker. Store enheder som Rådhuset, NSPV og Fredensborg Forsyning er – grundet velfungerende ordninger samt større affaldsmængder - ikke medtaget i forslaget.   


Økonomi og gebyrstuktur. Affaldsområdet er et gebyrfinansieret område, der økonomisk skal hvile i sig selv over en årrække.


Det følger af affaldsbekendtgørelsens § 54, stk. 1, at kommunerne skal opgøre omkostningerne for hver enkelt ordning, og at gebyrindtægten skal dække kommunens omkostninger forbundet med ordningen.


Administrationen har undersøgt, hvilke ordninger der benyttes i andre kommuner og hvilke modeller til opkrævning af gebyr, der anvendes i forbindelse med tilslutning af KIV.


Det er administrationens vurdering, at KIV, med affald som i type og mængde svarer til en husholdning, uden videre kan indgå i de kommunale ordninger for husholdningsaffald. Tilslutning er påtænkt som et tilbud, og den enkelte KIV kan vælge at gøre brug af den eller ej. Betalingen foreslås at være obligatorisk.


Administrationen i samarbejde med Fredensborg Affald A/S foreslår, at bruge en simpel og administrerbar model, hvor KIV tilbydes tilslutning til de eksisterende ordninger for hhv. papir, glas, storskrald samt genbrugsplads, og på sigt pap og farligt affald.


Der foreslås en betalings- og opkrævningsstruktur og takst svarende til de affaldsgebyrer, der opkræves hos husholdninger. Dvs. gebyrer for ovennævnte ordninger, der i princippet er uafhængige af mængde og tømningsinterval. Dog foreslås det, at gebyret for papir - ligesom hos private husstande – bliver volumenrelateret og der opkræves et gebyr pr. 140 l. opstillet beholder, svarende til 66,25 kr./år, inkl. moms i 2016.     


En omlægning af KIVs nuværende ordninger vil betyde investering i nyt indsamlingsmateriel til hhv. papir- og glasbeholdere. Fredensborg Affald A/S er i besiddelse af et lager af ubrugte 140 l. papir beholdere. Det foreslås derfor, at kommunen udleverer de ubrugte 140 l. beholdere til papirindsamling uden omkostning for den enkelte KIV.


Med hensyn til indsamling af glas foreslås det, at udgifter til indkøb eller leje af beholdere afholdes af den enkelte KIV. 


Større enheder som fx plejehjem er i dag omfattet af de krav, der stilles til institutioner med faste boliger. Dvs. de betaler affaldsgebyrer pr. boligenhed og tilbydes deltagelse i de kommunale ordninger for glas, papir og storskrald.


Det er administrationens opfattelse, at de enkelte KIV kan opnå besparelser ved at skifte til de ordninger for husholdningsaffald, som kommunen tilbyder. Derudover gælder det, at der netto kan tjenes / spares ca. 1.000 kr. for hvert ton papir/pap/metal, der sendes til genanvendelse i stedet for til forbrænding. Mange penge kan således spares ved, at der skabes opmærksomhed om udgifterne og mulighederne for salg af genanvendelige materialer.


Implementering af de skitserede ændringer kan afholdes inden for de eksisterende budgetter og takster i 2017. der betragtes som et ”forsøgsår”. Taksterne for papir-, glas- og storskraldsordninger kan derefter reguleres / justeres i 2018, når administrationen har et større erfarings- og datagrundlag og kender KIV’s økonomiske belastning af de nævnte ordninger. 


Serviceniveau. Det er administrationens vurdering, at det kan være en fordel at starte med enkelte fraktioner (fx papir, glas og storskrald) altså ”små skridt”, frem for at indføre en fuld og ambitiøs sorteringsløsning på en gang. Det er tanken, at antallet af fraktioner med tiden kan udvides i takt med udbygning af ordninger for husholdninger (fx pap, metal, plast og farligt affald).


Administrationen har lagt vægt på, at det skal være nemt for den enkelte KIV at sortere, hvorfor de som udgangspunkt kan få / købe de beholdere, de har behov for, samt at der tømmes efter deres behov. Der bliver lavet individuelle aftaler med de enkelte KIV om antal, størrelse og tømningshyppighed for beholdere til papir og glas samt afhentning af storskrald.


Den enkelte KIV forventes, at opleve en forbedret service og en bedre økonomi.


Regulativ. I forbindelse med at KIV - som brugergruppe – skal være omfattet af hhv. papir-, glas- og storskraldsordninger for husholdninger, skal det beskrives i kommunens regulativ for husholdningsaffald. Regulativændringer vil blive medtaget ved næste revision.    


Konklusion

Initiativet er et eksempel på, at økonomi og miljø kan gå hånd i hånd. Ved en omlægning af KIV’s affaldshåndtering kan der opnås en besparelse, samtidig med, at kommunen som virksomhed går forrest og viser det gode eksempel ved at ”feje for egen dør” samt viser, at det kan betale sig at agere miljørigtigt.


De etablerede ordninger for husstandsindsamling af papir, glas og storskrald fungerer godt, og administrationen anbefaler derfor, at KIV fremover tilbydes mulighed for at deltage i papir, glas og storskraldsordning for husholdninger, således at institutionernes behov imødekommes bedst muligt.


Det vurderes, at implementering af nærværende tiltag vil indsamle noget af det genanvendelige affald, som sandsynligvis ville havne i dagrenovation til forbrænding. Endvidere vil tiltaget øge affaldssorteringen, genanvendelsen og udnyttelsen af ressourcer, og dermed bidrage til realisering af målsætning om øget genanvendelse i ”Affaldsplan 2014”.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald samt kommunens ”Regulativ for husholdningsaffald” af oktober 2016.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Annonce på kommunens hjemmeside. Endvidere vil ændringerne blive kommunikeret til samtlige KIV.

Indstilling

1.    At alle kommunale institutioner og virksomheder mod betaling tilbydes at være med i de eksisterende kommunale ordninger for hhv. papir, glas og storskrald og på sigt pap og farligt affald.


2.    At de kommunale institutioner og virksomheder opkræves de gældende gebyrer/takster for de respektive affaldsordninger for husholdninger.


3.    At deltagelse i ordningerne er frivillig, men betaling af affaldsgebyrer er obligatorisk.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-12-2016


Den administrative indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.300 - Oprettelse af 10. klasse i Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 15/31398

 

Beslutningstema

Godkendelse af oprettelse af 10. klasse på Fredensborg Skole med opstart i skoleåret 2017/2018.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune har opsagt samarbejdet med Helsingør Kommune om 10. klasseskolen Øresund med udgangen af dette skoleår, da kommunen ønsker at oprette et lokalt tilbud på en af kommunens egne skoler, jf. beslutning i Byrådet d. 5. september 2016 (sagsnummer: 16/17925).


Fredensborg Kommune har valgt at opsige samarbejdet, da søgningen fra elever i Fredensborg Kommune til skolen, siden oprettelsen i 2007 har været faldende. Desuden er der sket en omstrukturering af 10. klasseskolen Øresunds oprindelige organisering, idet skolen er blevet lagt ind under Ungdomsskolen i Helsingør, hvorved profilen er blevet ændret.


10. klasse på Fredensborg Skole

Fredensborg Skoles skolebestyrelse har givet udtryk for, at de gerne vil arbejde med etableringen af et 10. klassetilbud lokalt i Fredensborg Kommune med beliggenhed på Fredensborg Skole, Vilhelmsro. Der har derfor været nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Fredensborg Skole, administrationen samt Lærerkredsen. Dette arbejde har nu resulteret i et konkret bud på en 10. klasse lokalt beliggende her i Fredensborg Kommune.  


Med en oprettelse af 10. klasse på Fredensborg Skole, Vilhelmsro afdelingen, vil det være muligt for alle kommunens elever at vælge et lokalt tilbud fremfor at skulle tage til andre kommuner.


10. klasse på Fredensborg Skole kommer til at være et tilbud for alle elever i Fredensborg Kommune, som måtte ønske at gå i 10. klasse, ligesom der kan optages elever fra andre kommune. Det vil stadig være muligt at tage 10. klasse i en anden kommune, men så er eleven ikke berettiget til eventuelt betalt befordring jf. senere afsnit.


Organisering

10. klassen vil være placeret på Fredensborg Skole, afdeling Vilhelmsro, hvor årgangen vil have deres egen afdeling på skolen. Den daglige drift vil høre under Fredensborg Skole og være underlagt ledelsen og skolebestyrelsen på Fredensborg Skole.


Profilen for 10. klasse på Fredensborg skole

Fredensborg Skole ønsker at etablere et tilbud, der afklarer og modner eleverne til fremtidens uddannelsesvalg.


10. klassen skal være et fagligt kvalificerende tilbud, hvor niveaudeling i de primære fag dansk, engelsk og matematik skal være en vej til den enkeltes løft fra eget faglige ståsted.


Skoleåret vil starte med et grundforløb, hvor det vil handle om at få afdækket den enkelte elevs faglige niveau og personlige ståsted. Der skal fastlægges personlige og faglige mål for skoleåret, samt en plan for at nå målene. Yderligere skal eleverne have en ”værktøjskasse” med studietekniske værktøjer.


Det vil være et tilbud i et særligt tilrettelagt læringsmiljø, hvor den enkelte studerende løfter sig fagligt. Den enkeltes faglige løft sker i et stærkt og gensidigt anerkendende fællesskab, der modner og gør den enkelte parat til valg, der giver mening.


Undervisningen

Den daglige undervisning vil bestå af de obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk, samt tilbudsfagene tysk/fransk og fysik/kemi. Til de elever, der ikke vælger tilbudsfagene, vil der være lektiehjælp i de pågældende timer.


Derudover skal eleverne vælge et tema, der løber over 10 uger. Der vil i alt være tre perioder med temaer og dermed mulighed for at vælge flere forskellige temaer. De temaer, der udbydes i første periode, er musik/drama, personlig gennemslagskraft, bold og bevægelse og faglig fordybelse.


Disse temaer overholder de lovkrav, der er til hvilke fag, eleverne i en 10. klasse skal tilbydes undervisning i.


Samarbejdet med andre samarbejdspartnere og uddannelsesinstitutioner

10. klassens grundforløb skal udover afdækning af elevernes faglige ståsted også kortlægge elevernes personligheds- og læringsprofiler. Til denne kortlægning er det nødvendigt med kvalificerede samarbejdspartnere. Skolens ledelse er i øjeblikket i gang med, at afdække mulige samarbejds-partnere, der kvalificeret kan løse denne opgave.


Til de fortløbende temaforløb vil skolen samarbejde med det lokale erhvervsliv og foreninger. Det vil også være relevante oplægsholdere og eksterne specialiserede undervisere. Der er ingen konkrete aftaler herom endnu. Dette vil først fastlægges, når skolen har overblik over antallet af elever og dermed antallet af temaforløb.


UU-Øresund, praktik, brobygning

Brobygning er en obligatorisk del af 10. klasse, som skal hjælpe eleverne med at blive helt klar over, hvilken ungdomsuddannelse de vil vælge efter 10. klasse. Brobygningen ligger i november måned, og den vil strække sig over minimum fem dage. Eleverne kommer ud og besøger én eller flere erhvervsuddannelser, og kan eventuelt også besøge en gymnasial uddannelse.


10. klassen vil også deltage i den årlige Uddannelsesmesse i Frederiksborgcentret i oktober måned, hvor der er mulighed for, at eleverne kan få indblik i rigtig mange uddannelser.


UU-vejlederen vil komme i klassen og have kollektiv vejledning, så alle eleverne får viden om, hvad der skal foregå i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse og hvornår de skal vælge.


For dem, der er vurderet ikke-uddannelsesparate, vil vejlederen have samtaler og hjælpe, således at yderligere brobygning og andre tiltag kan være med til at gøre de studerende klar til tiden efter 10. klasse.


Tilslutning/analyse

Skoleleder på Fredensborg Skole har besøgt alle kommunens nuværende 9. klasser for at introducere dem til det kommende 10. klasse tilbud, høre de unges input til temaer i 10. klasse samt afdække antallet af interesserede elever.


Eleverne giver udtryk for, at de er interesserede i en 10. klasse, hvor der stilles høje faglige krav, og hvor det er muligt at blive dygtigere og mere moden til de efterfølgende uddannelsesvalg.


Der blev spurgt til, hvor mange af deres klassekammerater, de tænker, vil overveje 10. klasse på Fredensborg Skole. Hertil svarer de, at der ca. er 10 elever fra hver skole. 


Faktuelt kan det oplyses, at i indeværende skoleår har 44 elever søgt 10. klasse på en folkeskole. De 20 af dem har valgt 10. klasseskolen i Helsingør. 15 elever tager 10. klasse i Hillerød Kommune, 7 elever går i 10. klasse på en folkeskole i Hørsholm Kommune og 2 elever benytter et 10. klassetilbud på en folkeskole i Lyngby.


Ordblinde og specialtilbud til 10. klasseelever

De nuværende tilbud til læsesvage- eller specialklasseelever i 10. klasse på 10. klasseskolen Øresund i Helsingør vil fortsat være muligt for eleverne at blive visiteret til.


Personale/overførsel

På 10. klasseskolen Øresund er der på nuværende tidspunkt ansat to lærere med ansættelse i Fredensborg Kommune. Disse lærere skal efter eksisterende aftale med DLF kreds 36 tilbydes ansættelse i Fredensborg Kommune. Der vil derfor blive taget kontakt til lærerne med henblik på afklaring af deres kompetencer i forhold til et fremtidigt arbejdssted i Fredensborg Kommune, hvis de er interesserede i dette.


Orientering til Kreds 36

Formand for Kreds 36 har deltaget i arbejdsgruppen om tilblivelsen af 10. klassen.


Økonomi

Finansiering af 10. klasses tilbud kan ske inden for den eksisterende ramme.


Der er på baggrund af tidligere udgift til 10. klasse i Helsingør og den gældende elevgrundtakst, samt oplysninger om etablerings- og driftsomkostninger udarbejdet en model over tildelingen af økonomiske ressourcer til Fredensborg Skole.


1. år (17/18)

2. år (18/19)

3. år (19/20)

20->

 
 
 

Elevtakst*

42.414,00

42.414,00

42.414,00

42.414,00

 
 
 

Udligning fra
tidligere betaling til Helsingør

28.741,70

14.370,85

0,00

0,00

 
 
 

10. klasse ydelse**

0,00

6.793,00

13.586,00

13.586,00

 
 

71.155,70

63.577,85

56.000,00

56.000,00

 

* Elevtakst reguleres jf. ressourcetildelingen

** 10. klasse ydelsen dækker over de ekstra udgifter der er til afholdelse af 10. klasse. Det er udgifter som ekstra transport til uddannelsesmesser, eksterne samarbejdspartnere, introtur, grundforløb mm.


Fredensborg Skole er sikret afregning svarende til 20 elever pr. år ved oprettelse af 10. klasse

 

Udgifterne til 10. klassen afholdes inden for skoleområdets eksisterende budget.

 

Der skal være minimum 16 elever, før forløbet oprettes.


Administrationen vurderer, at det jævnfør de tidligere fremsatte tal, er realistisk med en vurderet tilslutning til 10. klasse på Fredensborg skole svarende til etablering af to klasser med ca. 32 elever i alt.

 

Befordring

Folkeskolelovens § 26 om befordring gælder også for 10. klasse elever. Elever kan være berettiget til fri befordring ud fra kriterierne om afstand og trafikfarlige veje.


Afstandskriteriet for 10. klasse elever er 9 km og det er kun Hillerødvejen i Fredensborg Kommune, der er vurderet trafikfarlig for 10. klasse elever. Hvis elever kan anvises anden skolevej end krydsning af denne, og afstanden ikke overstiger de 9 km, kan de ikke tildeles fri befordring.


Udgiften til befordring vil afhænge af antallet af elever, der søger 10. klasse på Fredensborg Skole samt de gældende regler om befordring jf. folkeskoleloven.


I denne udregning er der taget udgangspunkt i de 22 10. klasse elever, der i år modtager befordring. Hvis de 22 elever havde gået på Fredensborg Skole i 10. klasse, ville der have været en besparelse på 70.728 kr. Hvilket svarer til en besparelse på 37,6 % af udgifterne til befordring af 10. klasse elever mellem Fredensborg Kommune til 10. klasse i Helsingør.


Det vil være muligt for de fleste elever i kommunen at benytte offentlig befordring til og fra 10. klasse tilbuddet på Fredensborg Skole, afdeling Vilhelmsro.

Fra Endrup, Kokkedal og Humlebæk kører der rutebusser hver halve time til Vilhelmsro. Transporttiden er ca. 30 minutter.

Fra Nivå skal eleverne tage enten med bus eller tog til enten Kokkedal eller Humlebæk og derfra med bussen. Transporttiden vil her være ca. 40 minutter.

Fra Sørup er der ligeledes busmuligheder enten med skrift på Fredensborg station eller direkte. Transporttiden vil her være ca. 15 min.

Fra Karlebo vil eleverne kunne tage en bus til Fredensborg Kongevej. Transporttiden vil ca. være 35 min.


Evaluering

Hvert år vil der blive evalueret på tilslutningen af elever fra egen og andre kommuner, driftsomkostninger og udbuddet af faglige temaer til eleverne.


Hvert andet år vil evalueringen yderligere indeholde en kvalitativ opfølgning på bevæggrunde for elevernes valg af 10. klasse i Fredensborg Kommune på Vilhelmsro. Hvad eleverne syntes om undervisningen i henhold til de mål, der er sat for 10. klassetilbuddet, samt en undersøgelse af  hvordan eleverne klarer sig efterfølgende.


I løbet af det tredje år vil den økonomiske tildeling genovervejes i forhold til en eventuel revidering i forhold til de tidligere års evalueringer.


Den første evaluering vil blive forelagt Børne- og Skoleudvalget.

Bevilling

Udgifterne til etablering og drift af 10. klassen på Fredensborg Skole vil blive afholdt inden for skoleområdets eksisterende budget.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven § 19 a-d.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At oprettelse af 10. klasse tilbud i Fredensborg Kommune med beliggenhed på Fredensborg Skole med opstart skoleåret 2017/2018 godkendes.

  1. At den første evaluering af 10. klasse i Fredensborg Kommune vil blive forelagt Børne- og Skoleudvalget.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 30-11-2016

Administrationens indstilling 1-2 anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Anbefaler Børne – og Skoleudvalgets indstilling.

Nr.301 - Ny model for modtagelsen af tosprogede elever

Sagsnr.: 16/4344

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende ny model for modtagelsen af tosprogede elever.

Sagsfremstilling og økonomi

Administrationen fremlægger to mulige modeller for det fremadrettede arbejde med at modtage tosprogede elever. Ved tosprogede elever forstås i denne sammenhæng både flygtningebørn og andre børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.


Modellen skal erstatte den hidtidige organisering, hvor eleverne er blevet indskrevet i modtageklasserne M1 og M2, beliggende på Humlebæk Skole.


Modellen gælder elever fra 0. - 9. klasse. Ældre elever (16 – 18 år) indskrives fortsat på den Internationale Ungdomsskole, som ligger på Ungdomsskolen i Helsingør.


Ønskerne til den nye model er dels at få integreret eleverne så hurtigt som muligt i deres lokalmiljø, dels at gøre modtagelsen mere robust overfor eventuelle udsving i antallet af tosprogede elever. Det skyldes, at elevtallet i modtageklasserne ikke må overstige 12 ved skoleårets start. Dog kan Byrådet med den nye lov om særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge godkende, at elevtallet kan være op til 15 elever ved skoleårets begyndelse, hvis det er pædagogisk forsvarligt.


Fredensborg Kommune har pt ca. 55 elever, som enten går i modtageklasse eller modtager undervisning i basisdansk samtidig med, at de går i almenklasse. Ca. 43 elever går på distriktsskolerne, og ca. 12 elever er indskrevet i modtageklasse. Antallet svinger, idet der løbende kommer nye elever, samtidig med at andre elever opnår så gode danskkundskaber, at de ikke længere har behov for undervisning i basisdansk. Ca. halvdelen af eleverne er flygtninge eller familiesammenført med flygtninge, mens den anden halvdel kommer fra andre lande.


Tabel 1

Elever som modtager undervisning i dansk som andetsprog – basisdansk

Pr. 15. november 2016

Elever i modtageklasse

12

Elever i distriktsskoler

43

I alt

52


Lovgrundlag

For at afbøde presset på kommunerne i forbindelse med, at ekstraordinært mange flygtninge er kommet til landet de seneste år, vedtog Folketinget den 3. juni 2016 lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge.


Med lovændringen har kommunerne fået større frihed til at indrette tilbud til de tosprogede elever. I Fredensborg Kommune udgør flygtningebørn kun en del af de tosprogede elever, som kommunen modtager. En del af eleverne stammer fra lande i fx Østeuropa, Nord- og Sydamerika eller Asien. Disse elever kommer ofte til Fredensborg Kommune, fordi deres forældre har fået arbejde i Danmark.

 

Ifølge den nye lov er det væsentligt, at det er skolens leder, som har ansvaret for at beslutte, hvorvidt den enkelte elev har behov for sprogstøtte, og i givet fald hvordan eleven skal gives undervisning i dansk som andetsprog.

Hvis elevens sprogkundskaber gør, at hun ikke kan deltage i den almindelige undervisning i klassen ved optagelsen, gives basisundervisning i dansk som andetsprog. Den undervisning kan gives i en modtagelsesklasse, på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning.

Kommuner, som vælger at indskrive tosprogede elever direkte i almenklasserne, skal udarbejde læseplaner for basisundervisningen i dansk som andetsprog. Det skyldes, at ministeriets vejledende læseplan er udarbejdet for undervisning, som gives enten i modtageklasser eller på hold. Ministeriet vurderer ikke, at den læseplan kan finde anvendelse ved modellen, hvor eleverne starter direkte i almenklassen. En ny læseplan vil blive lagt frem til godkendelse i Byrådet.


Nationale undersøgelser og faglige anbefalinger

Både Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Kommunernes Landsforening er opmærksomme på de udfordringer, kommunerne har med at sikre gode tilbud til det store antal tosprogede børn, som kommer i disse år. Der er dog stadig kun få studier, som påviser evidens i forhold til den mest effektive undervisning af nyankomne elever.

 

Mange af de studier, der findes, har fokus på "Kvalitative beskrivelser af praksis og erfaringer baseret på læreres, elevers og eksperters oplevelser og vurderinger af modtagelsestilbud. Forskningsfeltet er således kendetegnet ved et forholdsvis lavt evidensniveau, hvad angår solid viden om effekter målt på elevniveau." (fra Rambøll-rapporten Litteraturstudie om modtagelsestilbud for nyankomne elever", 2015).

 

Litteraturstudiet peger dog på nogle overordnede pejlemærker, som ser ud til at have positiv betydning for elevernes udbytte af den første undervisning, de får på et nyt sprog:

 

  • Gode erfaringer med modtagelsestilbud af kortere varighed placeret samme sted som almentilbud
  • Behov for klare retningslinjer ved overgang til almentilbud og klar ansvarsfordeling 
  • Lærerkvalifikationer og forældresamarbejde er vigtige implementeringsfaktorer
  • Undervisningsdifferentiering og faglig undervisning er væsentlige virkemidler
  • Brobygning mellem modtagelsestilbud og almentilbud styrker elevernes udbytte
  • Særlig udfordring at imødekomme sent ankomne elevers behov.

 

Organisering og erfaringer fra andre kommuner

Over hele landet arbejder kommuner med at afprøve nye modeller for modtagelsen, og mange har nedlagt de traditionelle modtageklasser for at styrke integrationen med almenområdet.


Herunder ses fem eksempler på, hvordan kommunerne har organiseret sig samt et eksempel fra London, hvor Fredensborg Kommune har været på studietur.


Hørsholm Kommune har udviklet en model, hvor alle nye tosprogede elever indskrives direkte i almenklasserne. Her modtager de sideløbende med den almindelige undervisning enkeltmandsundervisning eller undervisning på mindre hold i basisdansk.


Modellen blev indført på Usserød Skole i november 2015 og er efterfølgende blevet bredt ud til kommunens øvrige skoler.

 

I Gentofte Kommunes model indskrives elever fra 6-12 år i den almene skole fra første dag. Eleverne går i en modtageklasse i op til 12 uger, og herefter går de i den lokale skole på netværkshold eller får enkeltmandsundervisning kombineret med undervisning i den klasse, de er tilknyttet. De ældste elever undervises i individuelt tilrettelagte forløb. Alt efter ele­vernes forudsætninger og ankomsttidspunkt vil der være elever, der udsluses til distriktsskolerne, går til afgangsprøver på ungdomsskolen eller udsluses til andre ungdomsuddannelsesforløb.


Helsingør Kommune arbejder efter en aldersopdelt model, hvor børn i aldersgruppen 6-9 år indskrives direkte på distriktsskolen. Her modtager de undervisning i basisdansk af en medarbejder fra et centralt korps af medarbejdere med særlige kompetencer i Dansk som Andetsprog. Børn i aldersgruppen 10-14 år undervises i basisdansk i modtageklassen, som er placeret på Nordvestskolen i Helsingør.


Jammerbugt Kommune har nedlagt alle modtageklasser og erstatter disse med modtagehold på fem skoler i kommunen. Der suppleres med enkeltintegrering af elever ved behov. Eleverne indskrives i en almenklasse og undervises fra starten på et modtagehold med tilhørende lærerressource. På disse hold samles elever fra 0.-10.kl. på hold med max. 7 elever. I begyndelsen undervises eleverne i 25 timer om ugen på holdene, og efterhånden som sprogkundskaberne rækker til det, foregår det enkelte barns undervisning i stigende grad i almenklassen.


Horsens Kommune har etableret modtagehold i flere skoledistrikter for at kunne give børnene et tilbud i nærheden af deres bopæl. Lærere med kompetencer til undervisning i basisdansk varetager undervisningen på modtageholdene. Derudover disponeres der med en ordning, hvor eleverne udover holdundervisningen supplerer skoledagen med undervisning i de almindelige klasser.


I England gik man væk fra modtageklasser for ca. 30 år siden, og tosprogede elever indskrives i dag direkte i almenklasserne. I maj 2016 deltog kommunens skoleledere, direktør og fagchef i en studietur for at hente inspiration gennem besøg på en række skoler i London. Erfaringerne fra turen blev fremlagt for Børne- og Skoleudvalget i oktober.

 

Opgavens omfang og tilrettelæggelsen i dag

I Fredensborg Kommune er de yngste elever (0. – 3. klasse) allerede i dette skoleår blevet indskrevet direkte i almenklasserne. Som følge heraf er modtageklasse M1 afviklet.


Herudover er en del af de ældre elever også blevet udsluset hurtigere end tidligere til distriktsskolerne. Dette stemmer overens med Rambølls anbefalinger om kortere modtagetilbud. Modtageklasse M2 findes stadig på Humlebæk Skole. Pr 1. november er der indskrevet ca. 14 elever i M2. De elever, som lige nu er indskrevet i modtageklassen, kommer fra mange forskellige lande. En del er syriske flygtninge, men der er også elever fra fx Bulgarien og andre østeuropæiske lande.


Der er på nuværende tidspunkt indskrevet tosprogede elever direkte på alle skoler i Fredensborg Kommune. Ligesom kommunens øvrige skolebørn indskrives de nye tosprogede elever på skolerne ud fra deres bopæl. Det betyder, at der kan være betydelige variationer i antallet af tosprogede elever på skolerne.  I tabel 2 herunder ses en oversigt over, hvor mange elever, som pt. modtager undervisning i basisdansk på kommunens skoler:


Tabel 2

Elever som modtager undervisning i basisdansk pr. 15. november 2016

Humlebæk Skole

5

Langebjergskolen

3

Fredensborg Skole

4

Endrupskolen

1

Nivå Skole

16

Kokkedal Skole

14



Af en rundspørge blandt skolerne fremgår det, at skolerne har grebet opgaven med eleverne forskelligt an, men på alle skoler modtager eleverne særskilt undervisning i basisdansk efter behov – enten som enkeltmandsundervisning eller på mindre hold, og herudover deltager eleverne i undervisningen i den almenklasse, de er indskrevet i.


Skolerne er dermed midt i processen med at tilegne sig opgaven og vurderer, at det endnu er for tidligt at sige noget om effekten af den direkte indskrivning.


De foreløbige erfaringer fra andre kommuner peger dog i retning af, at der er en positiv gevinst at hente for eleverne, som hurtigere falder til og bliver integreret i lokalmiljøet med kammerater o.l. Det stemmer overens med de erfaringer, studietursdeltagerne blev præsenteret for i London. Hertil kommer, at både skoler og elever i London fortalte, at eleverne hurtigt fik et greb om ’dagligdagssproget’ ved at færdes blandt de engelsktalende børn og være med i den almindelige undervisning.


Såfremt det viser sig, at nogle af de nye elever som følge af traumatiske oplevelser i hjemlandet, en lang flugt eller lignende har behov for ekstra hjælp, vil de blive visiteret til hjælp i det eksisterende system på lige fod med andre elever.

 

Fremadrettede behov til at kunne løfte opgaven

For at kunne sikre en god undervisning i basisdansk for de nye elever såvel som en god integration ind i almenundervisningen, er det nødvendigt med både viden og erfaring på skolen.


For nuværende arbejder skolerne i tæt samarbejde med administrationen på højtryk med at få udarbejdet gode modeller og processer for modtagelsen og undervisningen af de nye tosprogede børn.


Kompetenceudvikling

Der er behov for at sikre, at der på alle skoler er uddannede DSA (Dansk Som Andetsprog) vejledere og -lærere til at varetage undervisningen af de tosprogede.


Herudover er det nødvendigt at sikre, at der blandt alle lærere er en basisviden om modtagelsen af elever, som ikke taler dansk.


I Fredensborg Kommunes kompetenceudviklingsplan er der beregnet uddannelse til vejledere, herunder DSA-vejledere, som der er særligt fokus på i kompetenceudvalgets fremtidige kursusplanlægning.


Kompetenceudvalget er herudover ved at undersøge behovet og mulighederne for evt. at tilbyde linjefagsuddannelse i DSA samt basiskurser til lærerne.


Desuden vil det være frugtbart på længere sigt at de øvrige vejledere (Læse-, Mat-, AKT, Science- og Læringsvejledere) får suppleret deres uddannelse med et modul om undervisning i basis-dansk. Vejlerne har i forvejen stor erfaring i at understøtte og vejlede lærerne. Ved at opkvalificere dem med et modul i basisdansk, vil de også kunne være med til at understøtte lærerne i, opgaven kan håndteres i alle fag.


Netværk

Der er også behov for at etablere netværk for DSA- og AKT-vejledere, så der skabes et rum for sparring og konkrete løsningsmuligheder i forhold til at modtage eleverne direkte i almenområdet.


Værktøjer til indskrivning

Ministeriet for Børn, Uddannelse og Ligestilling har igangsat et arbejde med at udvikle et nyt screeningsmateriale, som skal hjælpe kommuner og skoler i deres vurdering af de nyankomne elevers sproglige og faglige kompetencer, når de optages i modtagelsestilbuddet og til den løbende vurdering af elevernes udvikling. Screeningsmaterialet udvikles i løbet af skoleåret 2016/2017 og stilles herefter til rådighed for kommuner og skoler.

 

Ministeriet arbejder også på at udvikle et vejlednings- og inspirationsmateriale til kommuner og skolers arbejde med nyankomne tosprogede elever i skolen. Materialet skal imødekomme kommuner og skolers efterspørgsel efter viden på området.


Herudover udarbejder administrationen en vejledning / køreplan til modtagelsen af nye tosprogede elever, og der planlægges også en række møder på skolerne, hvor opgaven præsenteres for medarbejderne.


Opgavens økonomi

Præmissen for en ændring af modellen for modtagelse af tosprogede elever er, at den er ressourceneutral.


I dag modtager skolerne midler til at løfte opgaven med tosprogede elever generelt. Midlerne fordeles efter antallet af tosprogede elever I alt modtog skolerne 3.379.602 kr. ved seneste budgettildeling.


Herudover har modtageklasserne et budget på 1.414.108 kr. Det er disse midler, som kan fordeles til skolerne til det formål at løfte opgaven lokalt.


Som det fremgår af tabel 3 herunder, vil det koste 835.000 kr. at drifte modtageklasse M2 i skoleåret 2017/2018. I så fald vil der være ca. 580.000 kr. til at fordele til skolerne for at løfte opgaven med nye tosprogede elever.


Tabel 3

Modtageklassens budget og midler til fordeling

Seneste budgettildeling

1.414.108 kr.

Drift af M2 i skoleåret 2017/2018

Ca. 835.000 kr.

Restmidler til fordeling

Ca. 580.000 kr.


Administrationen arbejder på at udvikle en måde at fordele midlerne på, som sikrer, at alle skoler får en andel, der gør dem i stand til at løfte den konkrete opgave med de elever, de modtager.


For at sikre gennemsigtighed i anvendelsen af midlerne til modtageelever, skal skolernes lokaludvalg og skolebestyrelser årligt orienteres herom.

 

To mulige implementeringsmodeller

Administrationen har som led i processen med at udvikle en model for arbejdet med at modtage tosprogede elever drøftet tre overordnede modeller for tilrettelæggelsen af opgaven med skolelederne:


Model 1:        Der oprettes en flyverfunktion, hvor centralt ansatte medarbejdere varetager undervisningen i basisdansk for de tosprogede elever og giver sparring til kolleger fx efter en ‘rullende ordning’ rundt på kommunens skoler / i kommunens bysamfund. Herudover deltager eleverne i den almindelige undervisning.

Model 2:        Opgaven varetages i bysamfundene. Hidtil har der været størst tilgang af elever med behov for basisdansk i Kokkedal og Nivå. For at sikre den nødvendige ekspertise i Fredensborg og Humlebæk, deles opgaven som ressourcecenterleder mellem de to skoler i bysamfundet.  Herudover har hver skole DSA-vejleder og –lærere, samt evt. en pædagogisk assistent, som kan være med i en del af almenundervisningen sammen med eleverne.

Model 3:        Hver skole får en andel af midlerne og løser selv opgaven og sikrer, at den lever op til lovens krav.


Skolelederne foretrækker model 3, idet man ønskede en individuel model, hvor den enkelte skoleleder kan tilrettelægge arbejdet, så det passer til skolens konkrete behov.


Skolelederne påpegede, at der med denne model er mulighed for, at den enkelte skoleleder kan vælge at løfte opgaven enten med egne medarbejdere eller ved at købe timer / hjælp hos hinanden. Den fleksibilitet betyder, at både skoler med ganske få og skoler med flere tosprogede elever kan løfte opgaven.


Model 3 læner sig op ad modellen fra Hørsholm Kommune, som var en af de første kommuner til at vælge at indskrive tosprogede elever direkte i almenklasserne. Modellen er efterfølgende blevet vurderet og godkendt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

 

Administrationen har herefter arbejdet videre med model 3 og fremlægger nu to bud på, hvordan det fremtidige arbejde med modtagelsen af tosprogede elever kan tilrettelægges Begge modeller sigter mod en nedlæggelse af modtageklasserne og dermed, at alle elever indskrives direkte i distriktsskolerne. Forskellen mellem model A og B ligger i, hvor hurtigt omlægningen går.



Model A

Alle nye tosprogede elever indskrives direkte i almenklasserne fra skoleåret 2017/2018


Fordele:

Hurtigere integration i lokalområdet for alle børn

Hurtigere indlæring af ’dagligdansk’

Færre skift for alle børn

Større pulje til fordeling mellem skolerne

Mindre befordring


Udfordringer:

Lærerne skal klædes på til også at tage imod de ældste elever, som ikke taler dansk. Det kan være en stor opgave at modtage en ny tosproget elev i en klasse, som skal forberedes til at tage afgangsprøver. For at understøtte skolerne med den opgave, vil administration og tosprogskoordinatorer indsamle, udvikle og formidle viden og erfaringer, både kommunale og nationale.


Herudover er Kompetenceudvalget som tidligere beskrevet, opmærksomme på denne opgave.


Model B

Denne model løber over to år, hvor det første år er et overgangsår.


Fra skoleåret 2017/2018 indskrives nye tosprogede elever fra 0. – 6. klasse direkte i almenklasserne, mens elever fra 7. – 9. klasse kan indskrives i almenklasse eller modtageklasse efter individuel vurdering.

Udgangspunktet for de elever, som indskrives i modtageklassen, er, at de tilbydes et kortere forløb på fx seks måneder, og at de herefter udsluses til distriktsskolen.


Fra skoleåret 2018/2019 indskrives alle nye tosprogede elever direkte i almenklasserne.


Fordele:

Mulighed for at høste flere erfaringer, inden skolerne overtager opgaven med de ældste elever. Det gælder både egne erfaringer og nationale.

Mulighed for at klæde skolerne på til at tage imod de ældste elever, som både skal lære sproget og lære en bred vifte af fagfaglighed.

Ministeriets screeningsmateriale mv. vil være tilgængeligt, når skolerne skal påbegynde opgaven med at vurdere de ældste tosprogede elever.


Udfordringer:

Integrationen i nærområdet forlænges for de ældste elever.

Et ekstra skoleskift for de ældste elever.

De ældste elever skal i løbet af kort tid forholde sig til både modtageklasse og almenklasse/distriktsskole.

Færre midler at fordele til opgaven, idet modtageklasse M2 skal opretholdes i 2017/2018.

 

Inddragelse af Danmarks Lærerforenings Kreds 36

Kreds 36 har fået forelagt sagen til kommentering, og deres bemærkninger er vedlagt i bilag 1. Overordnet er det kredsens holdning, at flygtningebørn og andre tosprogede elever skal blive en del af folkeskolens fællesskab så hurtigt som muligt. Kredsen anbefaler model 1, hvor der etableres en central flyverfunktion, som vurderes at give mulighed for at sikre alle elever den samme vifte af muligheder med høj faglighed og erfaring som ballast. Administrationens kommentarer fremgår herunder.


 

Administrationens vurdering

Administrationen anbefaler, at Fredensborg Kommune i skoleåret 2017/2018 indskriver alle tosprogede elever direkte i distriktsskolerne (model 3A). På nuværende tidspunkt indskrives de yngste elever i distriktsskolerne og de ældre elever i modtageklasse. I dag er der i dag ca. 43 nye tosprogede elever i distriktsskolerne og ca. 12 elever i modtageklassen.


Administrationen anbefaler samtidig, at modtageklasserne nedlægges fra skoleåret 2017/2018, og at modtageklassernes hidtidige budget fordeles ud til distriktsskolerne, således, at de får mulighed for at løfte opgaven lokalt.


Administrationen arbejder med at udvikle en model til fordeling af midlerne mellem skolerne.


Administrationen vurderer, at den direkte indskrivning i almenklasserne vil styrke elevernes kontakt med dansk talesprog samtidig med, at deres integration i lokalområdet styrkes. Det vil også betyde færre skift for eleverne, som ikke skal forholde sig til to skoler og to klasser i løbet af kort tid.


Endelig vil en hurtig afvikling af modtageklasserne give mulighed for at fordele den fulde pulje mellem skolerne allerede i skoleåret 2017/2018, og skolerne vil derved få bedre mulighed for at løfte opgaven lokalt.


Ved at lægge midler ud lokalt, vurderer administrationen, at skolerne opnår den største fleksibilitet til at tilrettelægge opgaven, så den passer til den enkelte skole. Samtidig opbygges viden om modtagelsen af tosprogede elever lokalt, således at der også udvikles mulighed for kollegial sparring på den enkelte skole.


Administrationen anerkender, at man ved at etablere en central flyverfunktion, som Kreds 36 foreslår, vil kunne opnå en stærk specialiseret viden. Dog vurderes det, at der i praksis vil være væsentlige logistiske udfordringer med tilrettelæggelsen af undervisningen i basisdansk pga. transport mellem kommunens seks skoler (9 matrikler). Samtidig vil muligheden for sparring på skolen blive udfordret af, at ’flyverne’ kun vil være til stede i begrænset omfang. Dermed er der en risiko for, at den opbyggede viden bliver hos ’flyverne’ og ikke bliver implementeret lokalt.


Som beskrevet i sagen, er administrationen opmærksom på behovet for kompetenceudvikling og sparring i faglige netværk for lærerne, som arbejder med modtagelsen af de tosprogede elever. Det vurderes derfor, at model 3A er den model, som imødegår flest mulige behov for at kunne løfte opgaven på skolerne.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Fredensborg Kommune nedlægger modtageklasserne ved udgangen af skoleåret 2016/2017.
  2. At Fredensborg Kommune fra skoleåret 2017/2018 som følge heraf indskriver tosprogede elever direkte i distriktsskolerne (model 3A).
  3. At de ressourcer, som frigives ved at nedlægge modtageklasserne, lægges ud til distriktsskolerne til at løfte opgaven med denne elevgruppe.
  4. At der løbende følges op på erfaringerne, således at modellen kan evalueres efter et år.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 30-11-2016

Administrationens indstilling punkt 1-4 anbefales med følgende tilføjelse til punkt 4 ”med inddragelse af elever, lærere og skolebestyrelser.”

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Anbefaler Børne – og Skoleudvalgets indstilling.

Nr.302 - Godkendelse af boligsocial helhedsplan Kokkedal på Vej 2017 - 2020

Sagsnr.: 16/631

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende ny boligsocial helhedsplan for Kokkedal på Vej 2017 – 2020.

Sagsfremstilling og økonomi

Landsbyggefonden godkendte i februar 2016 en prækvalifikationsansøgning til en ny Kokkedal på Vej boligsocial helhedsplan for perioden 2017 – 2020. Landsbyggefonden tilkendegav således, at de pågældende boligområder Skovengen, Nordengen, Byengen og Egedalsvænge i Kokkedal fortsat har behov for en boligsocial indsats.

 

Helhedsplanens parter er Boligforeningen 3B, AB Hørsholm Kokkedal (ved Boligkontoret Danmark) og Fredensborg Kommune. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Fredensborg Kommune og boligorganisationerne har udarbejdet en endelig boligsocial helhedsplan ud fra et nyt regulativ fra Landbyggefonden for boligsociale helhedsplaner. Det nye regulativ har specifikke krav til både indhold i den boligsociale helhedsplan samt til hvordan samarbejdet omkring planen organiseres. Helhedsplanen er derfor løbende afstemt med Landsbyggefonden og tilrettet efter fondens forventninger.

 

Læsevejledning

Der er vedhæftet 9 bilag til sagen. Der kan med fordel fokuseres på den strategiske samarbejdsaftale og budgettet (bilag 1 og 9). I delaftalerne fremgår detaljerede beskrivelser af de aktiviteter, der forventes gennemført i planperioden.

 

Elementer i helhedsplanen

Følgende er en introduktion til de enkelte elementer i helhedsplanen, som i store træk er forudbestemt af Landsbyggefonden.

 

1. Strategisk samarbejdsaftale

Den strategiske samarbejdsaftale forpligtiger kommune og boligorganisationer i forhold til den samlede organisering og styring af indsatsen. Bestyrelsen for helhedsplanen har ansvaret for opfølgning i forhold til den strategiske samarbejdsaftale. Det er et krav, at der i den strategiske aftale er formuleret fælles mål for indsatsen i Kokkedal. Landsbyggefonden sikrer, at der på en række overordnede indikatorer indhentes data fra Danmarks Statistik m.fl. med det formål, at parterne bag den strategiske samarbejdsaftale løbende kan monitorere udviklingen i boligområdet. Herudover er der i den strategiske samarbejdsaftale opstillet lokalt definerede mål for indsatsen. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelsen skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede mål.

 

2. Budget

Der er udarbejdet et budget over den samlede indsats’ forventede indtægter og udgifter. Budgettet viser, hvordan finansieringen fordeler sig mellem Landsbyggefonden, boligorganisationer og Fredensborg Kommune.

 

Kommunens og boligorganisationernes medfinansiering skal samlet set udgøre mindst 25 % af den samlede udgift til helhedsplanen. Medfinansieringen behøver ikke at være kontante bidrag, men kan være f.eks. i form af medarbejdertimer eller i form af værdien af lokaleleje.

 

Budget for Kokkedal på Vej 2017-2020   - i t. kr.

Samlede udgifter

20.043

LBF

13.390

Boligorganisationer

2.583

Fredensborg Kommune

4.070

 

Fordeling af Fredensborg Kommunes medfinansiering 2017-2020 – i  t. kr.

Samlet medfinansiering                  

4.070

Kontant medfinansiering i alt

726

Leje af lokaler til studieklub/mentorindsats

526

Aktivitetsmidler til studieklub/mentorindsats

200

Medarbejdertimer medfinansiering i kr. i alt

3.344

Udarbejdelse af helhedsplan

42

Deltagelse i følgegrupper

76

Koordinering og udvikling

140

Medarbejderressourcer i aktiviteter under Tryghed og trivsel

36

Medarbejderressourcer i aktiviteter under Kriminalpræventiv indsats

768

Medarbejderressourcer i aktiviteter under Uddannelse og beskæftigelse

96

Medarbejderressourcer i aktiviteter under Forebyggelse og forældreansvar

326

3 deltidsmentorer fra Center for Job og Uddannelse til studieklub/mentorindsats

1.860

 

3. Delaftaler

I tillæg til den strategiske aftale er der udarbejdet en række delaftaler, der beskriver de aktiviteter, der ønskes iværksat i helhedsplanen, samt hvilke parter, der indgår i udførelsen. Størstedelen af de indsatser, der iværksættes i helhedsplanen, skal have en dokumenteret effekt. Landbyggefonden har ligeledes et krav om, at aktiviteterne i delaftalerne holder sig inden for de fire indsatsområder ’Tryghed og trivsel’, ’Kriminalpræventiv indsats’, ’Uddannelse og beskæftigelse’ og ’Forebyggelse og forældreansvar’.

 

Aktiviteter ’Tryghed og trivsel’

·       Undersøgelse af tryghed og trivsel

·       Tryghedsvandringer

·       Jeg kan huske

·       Kokkedal Kulturfestival

·       Børnebestyrelse

 

Aktiviteter ’Kriminalpræventiv indsats’

·         Lommepengeprojekt

·         18+ indsats

·         Ferie- og weekendaktiviteter

·         Brandkadetter

 

Aktiviteter ’Uddannelse og beskæftigelse’

·         Studieklub

·         Etablering af frivilligt mentornetværk

·         Mind your own business

·         Kokkedal Madhus

·         Baba Marché

 

Aktiviteter ’Forebyggelse og forældreansvar’

·         Familien i Centrum

·         Danskundervisning

·         Bydelsmødre

 

Kommune og boligorganisationer har samarbejdet tæt om at udpege og formulere aktiviteterne med fokus på hvilke mål, der ønskes opnået, samt på hvordan aktiviteterne bedst supplerer den kommunale og boligorganisationernes kernedrift.

 

4. Målhierarki

For hvert indsatsområde, Tryghed og trivsel, Kriminalpræventiv indsats, Uddannelse og beskæftigelse samt Forebyggelse og forældreansvar, er der fastlagt konkrete mål og målbare succeskriterier, der kan gøres til genstand for evaluering.

 

5. Beredskabsplan

Det er et krav fra Landsbyggefonden, at der udarbejdes en beredskabsplan som redegør for, hvordan kommuner og boligorganisationer i samarbejde med politiet og andre relevante aktører konkret vil håndtere og løse akut opstået uro og utryghed i boligområdet.

 

6. Kommissorium for bestyrelse
For at sikre entydig ledelse, skal der som noget nyt oprettes en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af helhedsplanen. Bestyrelsen skal sikre koordinering af den lokale indsats og prioritere på tværs af relevante niveauer og organisationer, herunder boligorganisationer, boligafdelinger, kommune og øvrige relevante organisationer.

 

I Fredensborg Kommune nedsættes én overordnet bestyrelse, der skal styre og sikre udviklingen for kommunens to boligsociale helhedsplaner, Kokkedal på Vej og Nivå Nu. Således erstatter den kommende bestyrelse de forhenværende to styregrupper, og niveauet løftes til et overordnet strategisk niveau.

 

Bestyrelsen

Fredensborg Kommune

Souschef Børn og Familie

Centerchef Job og Uddannelse

Centerchef Læring, Fritid og Sundhed

Direktør deltager efter behov

Boligforeningen 3B

Chef for boligsociale indsatser

Direktør deltager efter behov

Boligkontoret Danmark

Gruppeleder

Boligforeningen VIBO

Boligsocial chef

KAB

Kundechef

 

Der etableres desuden fire følgegrupper, én for hver delaftale, som skal følge aktiviteterne i delaftalerne og at leverancemålene nås.

 

Procesplan

I Landsbyggefondens vejledning står: ”Helhedsplanen skal være godkendt af kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen. Med sin godkendelse tilkendegiver kommunen, at helhedsplanens indsatser er egnede til løsning af afdelingens/områdets problemer og forpligter sig samtidig til at indgå i samarbejdet omkring den boligsociale indsats både fagligt, administrativt og eventuelt økonomisk.”

  

2016

 

Oktober/november

Godkendelse i boligorganisationer

 

16. november

Godkendelse i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats

 

30. november

Godkendelse i Børne- og Skoleudvalget

 

1. december

Godkendelse i Fritids- og Idrætsudvalget

 

6. december

Godkendelse i Social- og Seniorudvalget

 

8. december

Godkendelse i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget

 

12. december

Godkendelse i ØK

 

19. december

Godkendelse i Byråd

 

20. december

Indsendelse til Landsbyggefonden mhp. endelig godkendelse

 

 

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at der samlet set er udarbejdet en god boligsocial helhedsplan, hvis aktiviteter vurderes at kunne bidrage til at løse op for nogle af de udfordringer, som findes i boligområdet. Aktiviteterne ligger i naturlig forlængelse af de forrige helhedsplaner, og de supplerer den kommunale kernedrift på områderne og giver mulighed for at afprøve nye metoder og anledning til nye relevante samarbejder.

 

Administrationen ser ligeledes fordele ved at etablere en overordnet boligsocial bestyrelse, der fokuserer strategisk på udviklingen i boligområderne på tværs af Kokkedal og Nivå.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kompetence

Byrådet

Indstilling

1. At Byrådet godkender ny boligsocial helhedsplan Kokkedal på Vej 2017 – 2020.

Beslutning i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats den 16-11-2016


Udvalget konstaterede med tilfredshed, at der i den nye helhedsplan er måltal for langt de fleste indsatser og opfordrer den kommende bestyrelse for de to boligsociale helhedsplaner til, at arbejde for også at få konkretiseret måltal for de sidste indsatser.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 30-11-2016

Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 01-12-2016

Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 06-12-2016

Udvalget anbefaler indstillingen. Udvalget ønsker årligt at blive orienteret om udviklingen.

Nr.302 - Godkendelse af boligsocial helhedsplan Kokkedal på Vej 2017 - 2020

Sagsnr.: 16/631

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende ny boligsocial helhedsplan for Kokkedal på Vej 2017 – 2020.

Sagsfremstilling og økonomi

Landsbyggefonden godkendte i februar 2016 en prækvalifikationsansøgning til en ny Kokkedal på Vej boligsocial helhedsplan for perioden 2017 – 2020. Landsbyggefonden tilkendegav således, at de pågældende boligområder Skovengen, Nordengen, Byengen og Egedalsvænge i Kokkedal fortsat har behov for en boligsocial indsats.

 

Helhedsplanens parter er Boligforeningen 3B, AB Hørsholm Kokkedal (ved Boligkontoret Danmark) og Fredensborg Kommune. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Fredensborg Kommune og boligorganisationerne har udarbejdet en endelig boligsocial helhedsplan ud fra et nyt regulativ fra Landbyggefonden for boligsociale helhedsplaner. Det nye regulativ har specifikke krav til både indhold i den boligsociale helhedsplan samt til hvordan samarbejdet omkring planen organiseres. Helhedsplanen er derfor løbende afstemt med Landsbyggefonden og tilrettet efter fondens forventninger.

 

Læsevejledning

Der er vedhæftet 9 bilag til sagen. Der kan med fordel fokuseres på den strategiske samarbejdsaftale og budgettet (bilag 1 og 9). I delaftalerne fremgår detaljerede beskrivelser af de aktiviteter, der forventes gennemført i planperioden.

 

Elementer i helhedsplanen

Følgende er en introduktion til de enkelte elementer i helhedsplanen, som i store træk er forudbestemt af Landsbyggefonden.

 

1. Strategisk samarbejdsaftale

Den strategiske samarbejdsaftale forpligtiger kommune og boligorganisationer i forhold til den samlede organisering og styring af indsatsen. Bestyrelsen for helhedsplanen har ansvaret for opfølgning i forhold til den strategiske samarbejdsaftale. Det er et krav, at der i den strategiske aftale er formuleret fælles mål for indsatsen i Kokkedal. Landsbyggefonden sikrer, at der på en række overordnede indikatorer indhentes data fra Danmarks Statistik m.fl. med det formål, at parterne bag den strategiske samarbejdsaftale løbende kan monitorere udviklingen i boligområdet. Herudover er der i den strategiske samarbejdsaftale opstillet lokalt definerede mål for indsatsen. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelsen skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede mål.

 

2. Budget

Der er udarbejdet et budget over den samlede indsats’ forventede indtægter og udgifter. Budgettet viser, hvordan finansieringen fordeler sig mellem Landsbyggefonden, boligorganisationer og Fredensborg Kommune.

 

Kommunens og boligorganisationernes medfinansiering skal samlet set udgøre mindst 25 % af den samlede udgift til helhedsplanen. Medfinansieringen behøver ikke at være kontante bidrag, men kan være f.eks. i form af medarbejdertimer eller i form af værdien af lokaleleje.

 

Budget for Kokkedal på Vej 2017-2020   - i t. kr.

Samlede udgifter

20.043

LBF

13.390

Boligorganisationer

2.583

Fredensborg Kommune

4.070

 

Fordeling af Fredensborg Kommunes medfinansiering 2017-2020 – i  t. kr.

Samlet medfinansiering                  

4.070

Kontant medfinansiering i alt

726

Leje af lokaler til studieklub/mentorindsats

526

Aktivitetsmidler til studieklub/mentorindsats

200

Medarbejdertimer medfinansiering i kr. i alt

3.344

Udarbejdelse af helhedsplan

42

Deltagelse i følgegrupper

76

Koordinering og udvikling

140

Medarbejderressourcer i aktiviteter under Tryghed og trivsel

36

Medarbejderressourcer i aktiviteter under Kriminalpræventiv indsats

768

Medarbejderressourcer i aktiviteter under Uddannelse og beskæftigelse

96

Medarbejderressourcer i aktiviteter under Forebyggelse og forældreansvar

326

3 deltidsmentorer fra Center for Job og Uddannelse til studieklub/mentorindsats

1.860

 

3. Delaftaler

I tillæg til den strategiske aftale er der udarbejdet en række delaftaler, der beskriver de aktiviteter, der ønskes iværksat i helhedsplanen, samt hvilke parter, der indgår i udførelsen. Størstedelen af de indsatser, der iværksættes i helhedsplanen, skal have en dokumenteret effekt. Landbyggefonden har ligeledes et krav om, at aktiviteterne i delaftalerne holder sig inden for de fire indsatsområder ’Tryghed og trivsel’, ’Kriminalpræventiv indsats’, ’Uddannelse og beskæftigelse’ og ’Forebyggelse og forældreansvar’.

 

Aktiviteter ’Tryghed og trivsel’

·       Undersøgelse af tryghed og trivsel

·       Tryghedsvandringer

·       Jeg kan huske

·       Kokkedal Kulturfestival

·       Børnebestyrelse

 

Aktiviteter ’Kriminalpræventiv indsats’

·         Lommepengeprojekt

·         18+ indsats

·         Ferie- og weekendaktiviteter

·         Brandkadetter

 

Aktiviteter ’Uddannelse og beskæftigelse’

·         Studieklub

·         Etablering af frivilligt mentornetværk

·         Mind your own business

·         Kokkedal Madhus

·         Baba Marché

 

Aktiviteter ’Forebyggelse og forældreansvar’

·         Familien i Centrum

·         Danskundervisning

·         Bydelsmødre

 

Kommune og boligorganisationer har samarbejdet tæt om at udpege og formulere aktiviteterne med fokus på hvilke mål, der ønskes opnået, samt på hvordan aktiviteterne bedst supplerer den kommunale og boligorganisationernes kernedrift.

 

4. Målhierarki

For hvert indsatsområde, Tryghed og trivsel, Kriminalpræventiv indsats, Uddannelse og beskæftigelse samt Forebyggelse og forældreansvar, er der fastlagt konkrete mål og målbare succeskriterier, der kan gøres til genstand for evaluering.

 

5. Beredskabsplan

Det er et krav fra Landsbyggefonden, at der udarbejdes en beredskabsplan som redegør for, hvordan kommuner og boligorganisationer i samarbejde med politiet og andre relevante aktører konkret vil håndtere og løse akut opstået uro og utryghed i boligområdet.

 

6. Kommissorium for bestyrelse
For at sikre entydig ledelse, skal der som noget nyt oprettes en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af helhedsplanen. Bestyrelsen skal sikre koordinering af den lokale indsats og prioritere på tværs af relevante niveauer og organisationer, herunder boligorganisationer, boligafdelinger, kommune og øvrige relevante organisationer.

 

I Fredensborg Kommune nedsættes én overordnet bestyrelse, der skal styre og sikre udviklingen for kommunens to boligsociale helhedsplaner, Kokkedal på Vej og Nivå Nu. Således erstatter den kommende bestyrelse de forhenværende to styregrupper, og niveauet løftes til et overordnet strategisk niveau.

 

Bestyrelsen

Fredensborg Kommune

Souschef Børn og Familie

Centerchef Job og Uddannelse

Centerchef Læring, Fritid og Sundhed

Direktør deltager efter behov

Boligforeningen 3B

Chef for boligsociale indsatser

Direktør deltager efter behov

Boligkontoret Danmark

Gruppeleder

Boligforeningen VIBO

Boligsocial chef

KAB

Kundechef

 

Der etableres desuden fire følgegrupper, én for hver delaftale, som skal følge aktiviteterne i delaftalerne og at leverancemålene nås.

 

Procesplan

I Landsbyggefondens vejledning står: ”Helhedsplanen skal være godkendt af kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen. Med sin godkendelse tilkendegiver kommunen, at helhedsplanens indsatser er egnede til løsning af afdelingens/områdets problemer og forpligter sig samtidig til at indgå i samarbejdet omkring den boligsociale indsats både fagligt, administrativt og eventuelt økonomisk.”

  

2016

 

Oktober/november

Godkendelse i boligorganisationer

 

16. november

Godkendelse i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats

 

30. november

Godkendelse i Børne- og Skoleudvalget

 

1. december

Godkendelse i Fritids- og Idrætsudvalget

 

6. december

Godkendelse i Social- og Seniorudvalget

 

8. december

Godkendelse i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget

 

12. december

Godkendelse i ØK

 

19. december

Godkendelse i Byråd

 

20. december

Indsendelse til Landsbyggefonden mhp. endelig godkendelse

 

 

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at der samlet set er udarbejdet en god boligsocial helhedsplan, hvis aktiviteter vurderes at kunne bidrage til at løse op for nogle af de udfordringer, som findes i boligområdet. Aktiviteterne ligger i naturlig forlængelse af de forrige helhedsplaner, og de supplerer den kommunale kernedrift på områderne og giver mulighed for at afprøve nye metoder og anledning til nye relevante samarbejder.

 

Administrationen ser ligeledes fordele ved at etablere en overordnet boligsocial bestyrelse, der fokuserer strategisk på udviklingen i boligområderne på tværs af Kokkedal og Nivå.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kompetence

Byrådet

Indstilling

1. At Byrådet godkender ny boligsocial helhedsplan Kokkedal på Vej 2017 – 2020.

Beslutning i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats den 16-11-2016


Udvalget konstaterede med tilfredshed, at der i den nye helhedsplan er måltal for langt de fleste indsatser og opfordrer den kommende bestyrelse for de to boligsociale helhedsplaner til, at arbejde for også at få konkretiseret måltal for de sidste indsatser.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 30-11-2016

Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 01-12-2016

Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 06-12-2016

Udvalget anbefaler indstillingen. Udvalget ønsker årligt at blive orienteret om udviklingen.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 08-12-2016

Udvalget anbefaler administrationens indstilling. Udvalget ønsker årligt at blive orienteret om de i projektet udarbejdede statusnotater.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Anbefaler indstillingen fra Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget, Social –og Seniorudvalget og Udvalget for Byrum og Boligsocialindsats.

Nr.303 - Godkendelse af anlægsregnskab - Lånefinansierede klimatiltag

Sagsnr.: 10/6964

 

Beslutningstema

Fremlæggelse af anlægsregnskab – Lånefinansierede klimatiltag

Sagsfremstilling og økonomi

Regnskabet for anlægsprojektet XA-0060103042 – Lånefinansierede Klimatiltag fremgår af tabellen herunder

 

Brutto

Netto

Udgift

Indtægt

 

Budget i alt

14.988.000

0

14.988.000

Afholdte udgifter i alt

14.987.993

0

14.987.993

Regnskab (+ mindreforbrug - Merforbrug)

7

0

7


Som det fremgår af tabellen udviser anlægsprojektet et mindreforbrug på 7 kr. Det skal dog bemærkes at der er sket en udligning med anlægsprojekterne Lånefinansierede Klimatiltag 2014 og Lånefinansierede Klimatiltag 2015 før udligningen var budgettet på det nærværende projekt 15.000.000 kr.

Projektet omfatter rentable energibesparende investeringer i kommunens bygninger igangsat i 2014 herunder:

  • Etablering af LED belysning på Holmegårdsskolen, i Egedalshallen og på Humlebæk Bibliotek.
  • Opsætning af varmepumper på Fredensborg Skole
  • Opsætning af solceller på Holmegårdsskolen samt på Rådhuset
  • Opsætning af pilefyr på Alexandra House og Lundely Fritidshjem


Det er ikke opgjort præcist, hvor store CO2-reduktioner investeringerne for det enkelte år har medført. Det er dog klart, at de lånefinansierede klimatiltag er en væsentlig årsag til, at det er lykkedes at reducere CO2-udledningen fra kommunens bygninger med 23 pct. fra 2012 til 2015.

Bevilling

Prioriteringen af mindreforbruget på 7 kr. sker i forbindelse med budgetrevisionen per 30. november 2016, nærværende sag har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommunens håndbog for økonomuistyring

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At regnskabet godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-12-2016


Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.304 - Godkendelse af anlægsregnskab - Lånefinansierede klimatiltag 2014

Sagsnr.: 10/6964

 

Beslutningstema

Fremlæggelse af anlægsregnskab – Lånefinansierede klimatiltag 2014.

Sagsfremstilling og økonomi

Regnskabet for anlægsprojektet XA-02060103047 – Lånefinansierede klimatiltag 2014 fremgår af tabellen herunder

 

Brutto

Netto

Udgift

Indtægt

 

Budget i alt

23.168.000

0

23.168.000

Afholdte udgifter i alt

23.168.022

0

23.168.022

Regnskab (+ mindreforbrug - Merforbrug)

-22

0

-22

Som det fremgår af tabellen udviser anlægsregnskabet et merforbrug på 22 kr. Der er dog sket en udligning med anlægsprojekterne Lånefinansierede klimatiltag og Lånefinansierede klimatiltag 2015, før udligningen var budgettet 22.900.000 kr. Projektet har omfattet en række energibesparende investeringer i kommunens bygninger herunder:

  • Opsætning af træpillefyr i Fredensborghallen, jobhuset og lokalhistorisk arkiv
  • Opsætning af energieffektiv belysning i en række skoler og daginstitutioner herunder Humlebækskole ind- og udskoling, Firkløveren, Kærnehuset samt på rådhuset
  • Opsætning af solceller på rådhusets parkeringsplads
  • Udskiftning af ventilation i Holmegårdshallen


Det er ikke opgjort præcist, hvor store CO2-reduktioner investeringerne for det enkelte år har medført. Det er dog klart, at de lånefinansierede klimatiltag er en væsentlig årsag til, at det er lykkedes at reducere CO2-udledningen fra kommunens bygninger med 23 pct. fra 2012 til 2015.

Bevilling

Finansieringen af merforbruget på 22 kr. behandles i forbindelse med budgetrevisionen per 30. november 2016, nærværende sag har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommunens håndbog for økonomistyring

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At regnskabet godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-12-2016


Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.305 - Godkendelse af anlægsregnskab - Lånefinansierede klimatiltag 2015

Sagsnr.: 10/6964

 

Beslutningstema

Fremlæggelse af anlægsregnskab – Lånefinansierede klimatiltag 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Regnskabet for anlægsprojektet XA-0060103054 – Lånefinansierede klimatiltag 2015 fremgår af tabellen herunder.

 

Brutto

Netto

Udgift

Indtægt

 

Budget i alt

7.695.000

0

7.695.000

Afholdte udgifter i alt

7.692.313

0

7.692.313

Regnskab (+ mindreforbrug - Merforbrug)

2.687

0

2.687


Som det fremgår af tabellen udviser anlægsprojektet et mindreforbrug på 2.687 kr. Det skal dog bemærkes at der er sket en udligning med projekterne Lånefinansierede klimatiltag og Lånefinansierede klimatiltag 2014, før udligningen var budgettet 7.600.000 kr.

Projektet har omfattet en række energibesparende investeringer i kommunens bygninger, herunder:



·         Opsætning af ny belysning og ventilation på Langebjerg Skole

·         Ny belysning på Nivå Skole Syd

·         Opsætning af træpillefyr samt udskiftning af vinduer belysning og ventilation på Karlebo Skole


Det er ikke opgjort præcist, hvor store CO2-reduktioner investeringerne for det enkelte år har medført. Det er dog klart, at de lånefinansierede klimatiltag er en væsentlig årsag til, at det er lykkedes at reducere CO2-udledningen fra kommunens bygninger med 23 pct. fra 2012 til 2015.

Bevilling

Prioriteringen af mindreforbruget på 2.687 kr. behandles i forbindelse med budgetrevisionen per 30. november 2016, nærværende sag har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommunens håndbog for økonomistyring

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At regnskabet godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-12-2016


Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.306 - Godkendelse af anlægsregnskab - Udearealer v Baunebjerg Humlebæk Skole

Sagsnr.: 10/6964

 

Beslutningstema

Fremlæggelse af  anlægsregnskab – Udearealer Baunebjerg Humlebæk Skole.

Sagsfremstilling og økonomi

Anlægsprojekt nr. XA-0060102088 – Udearealer v Baunebjerg Humlebæk Skole afsluttes med regnskab 2016.


 

Brutto

Netto

Udgift

Indtægt

 

Rådighedsbeløb i alt

3.500.000

0

3.500.000

Afholdte udgifter i alt

3.361.017

0

3.361.017

Regnskab (+ mindreforbrug - Merforbrug)

138.983

0

138.983


Som det fremgår af tabellen afsluttes regnskabet med et mindreforbrug på 138.983 kr.

Projektet omfatter en genopretning af udearealerne omkring Humlebæk Skole, herunder: 

Renovering og ny etablering af udearealer med opholds og legeområder ved skolen

Bevilling

Prioriteringen af mindreforbruget på 138.983 kr. behandles i forbindelse med budgetrevisionen per 30. november 2016, nærværende sag har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At regnskabet godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-12-2016


Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.307 - Godkendelse af anlægsregnskab - PCB

Sagsnr.: 10/6964

 

Beslutningstema

Fremlæggelse af anlægsregnskab for anlægsprojektet – PCB

Sagsfremstilling og økonomi

Anlægsprojekt nr. XA-0060102006 – PCB afsluttes med regnskabet for 2016.

 

Brutto

Netto

Udgift

Indtægt

 

Budget i alt

12.750.000

0

12.750.000

Afholdte udgifter i alt

12.110.676

0

12.110.676

Regnskab (+ mindreforbrug - Merforbrug)

639.324

0

639.324


Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 639.324 kr.
Budgettet er anvendt til etablering af nyt ventilationsanlæg på Humlebæk Skole ud som afværgetiltag.
Derudover er der foretaget samlet screening af de kommunale bygninger for PCB sammen med ekstern rådgiver og udført nødvendige udbedringer og afværgetiltag.


På ØK 19/1-2015 blev det besluttet at de uforbrugte midler fra puljen skulle indgå i forliget med Cramo i sagen om pavilloner ved den Gl. Asminderød skole.



Bevilling

Prioriteringen af mindreforbruget på 639.324 kr. behandles i forbindelse med Budgetrevisionen per 30. november 2016, nærværende punkt har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Kommunens håndbog for økonomistyring

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At regnskabet godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-12-2016


Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.308 - Godkendelse af anlægsregnskab - Ombygning vedr. skolereform

Sagsnr.: 10/6964

 

Beslutningstema

Fremlæggelse af anlægsregnskab – Ombygning vedr. skolereform

Sagsfremstilling og økonomi

Regnskabet for anlægsprojektet XA-0060102089 – Ombygning vedr. skolereform fremgår af tabellen herunder.


 

Brutto

Netto

Udgift

Indtægt

 

Budget i alt

4.418.000

0

4.418.000

Afholdte udgifter i alt

4.442.146

0

4.442.146

Regnskab (+ mindreforbrug - Merforbrug)

-24.146

0

-24.146


Som det fremgår af tabellen udviser anlægsprojektet et merforbrug på 24.146 kr.

Budget har været anvendt til forbedring af de fysiske rammer i forbindelse med skolereformen. Specielt faciliteter til teamrum/medarbejderarbejdspladser har været i fokus.
Der er udført arbejder på følgende skoler:

 

  • Humlebæk Skole IND
  • Humlebæk Skole UD
  • Nivå Skole Nord
  • Nivå Skole Syd
  • Langebjergskolen
  • Kokkedal Skole
  • Endrup Skole
  • Fredensborg Skole, Benediktevej
  • Fredensborg Skole, Karlebo
  • Autismecenter Fredensborg

Bevilling

Finansieringen af merforbruget på 24.146 kr. behandles i forbindelse med budgetrevisionen per 30. november 2016, nærværende sag har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommunens håndbog for økonomistyring

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At regnskabet godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-12-2016


Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.309 - Godkendelse af anlægsregnskab - Kapacitetsudvidelse Usserød Kongevej

Sagsnr.: 10/6964

 

Beslutningstema

Fremlæggelse af anlægsregnskab – Kapacitetsudvidelse Usserød Kongevej

Sagsfremstilling og økonomi

Regnskabet for anlægsprojektet XA-0060103050 – Kapacitetsudvidelse Usserød Kongevej Fremgår af tabellen herunder

 

Brutto

Netto

Udgift

Indtægt

 

Budget i alt

2.579.000

0

2.579.000

Afholdte udgifter i alt

2.525.046

0

2.525.046

Regnskab (+ mindreforbrug - Merforbrug)

53.954

0

53.954


Som det fremgår af tabellen udviser anlægsprojektet et mindreforbrug på 53.954 kr.

Projektet har omfattet:
Etablering af ekstra højresvingsbane og udvidelse af i krydset Usserød Kongevej/Fredensborg Kongevej/Brønsholm Kongevej, samt ændring og flytning af busbane i krydset Egedalsvej/Egevangen/Usserød Kongevej. Formålet med ombygningerne var at forbedre afviklingen og kapaciteten i krydsene i forlængelse af Vejdirektoratets ombygning af tilslutningsanlægget over Motorvejen (TSA7).

Bevilling

Prioriteringen af mindreforbruget på 53.954 kr. behandles i forbindelse med budgetrevisionen per 30. november 2016, nærværende sag har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommunens håndbog for økonomistyring

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At regnskabet godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-12-2016

Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.310 - Godkendelse af anlægsregnskab - Asminderødgrøften

Sagsnr.: 10/6964

 

Beslutningstema

Fremlæggelse af anlægsregnskab for – Asminderødgrøften.

Sagsfremstilling og økonomi

Anlægsprojekt nr. XA-0060103053 – Asminderødgrøften afsluttes med årsregnskabet for 2016. Regnskabet fremgår af tabellen herunder.


 

Brutto

Netto

Udgift

Indtægt

 

Budget i alt

4.000.000

0

4.000.000

Afholdte udgifter i alt

3.786.740

0

3.786.740

Regnskab (+ mindreforbrug - Merforbrug)

213.260

0

213.260


Som det fremgår af tabellen udviser anlægsprojektet et mindreforbrug på 213.260 kr.
Projektet omfatter etableringen af et oversvømmelsesbassin ved Kratbjerg Erhvervsområde for at sikre Kirsebærhaven og Fredensborg Golfklub mod oversvømmelser fra vandløbet Asminderødgrøften.

Projektet er lånefinansieret og gennemført i samarbejde med Fredensborg Forsyning. Aftalen med indebærer at Fredensborg Kommune opfører anlægget og står som ejer af det mens Fredensborg Forsyning betaler ydelserne på det lån kommunen har optaget til finansieringen af anlægget.

Lånefinansieringen indebærer at mindreforbruget ikke lægges i kassen, i stedet medfører det en nedskrivning af kommunens lånebudget.   

Bevilling

Prioriteringen af mindreforbruget på 213.260 kr. behandles i forbindelse med budgetrevisionen per 30. november 2016, hvorfor nærværende sag ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. 

Retsgrundlag

Kommunens håndbog for økonomistyring

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At regnskabet godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-12-2016

Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.311 - Godkendelse af anlægsregnskab - Ombygning af Lindegården

Sagsnr.: 10/6964

 

Beslutningstema

Fremlæggelse af anlægsregnskab – Ombygning af Lindegården

Sagsfremstilling og økonomi

Regnskabet for anlægsprojektet XA-0060303002 – Ombygning af Lindegården fremgår af tabellen herunder


 

Brutto

Netto

Udgift

Indtægt

 

Budget i alt

15.216.000

-1.440.000

13.776.000

Afholdte udgifter i alt

15.098.985

-1.444.403

13.654.582

Regnskab (+ mindreforbrug - Merforbrug)

117.015

4.403

121.418


Som det fremgår af tabellen udviser anlægsprojektet et mindreforbrug på 121.418 kr.


Projektet har omfattet: Renovering af de eksisterende 24 boliger samt opførelse af 12 nye boliger. I den forbindelse er servicearealerne og fællesarealerne ligeledes moderniseret. Lejerbo, som er ejer af bygningerne har stået for finansiering af boligdelen. Fredensborg Kommunes andel har omfattet udgifter til renovering af servicearealer i den eksisterende bygning samt nyopførsel af servicearealer i den nye bygning med 12 boliger.

Bevilling

Mindreforbruget på 121.418 kr. prioriteres i forbindelse med behandlingen af budgetrevisionen per 30. november 2016, nærværende sag har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommunens håndbog for økonomistyring

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At regnskabet godkendes
  2. At mindreforbruget lægges i kassen

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 06-12-2016

Indstillingen anbefales

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Anbefaler Social –og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.312 - Forslag til gebyrer/takster for husholdningsaffald for 2017

Sagsnr.: 15/9038

 

Beslutningstema

Godkendelse af forslag til gebyrer/takster for husholdningsaffald gældende for 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I henhold til miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen årligt fastsætte gebyrer for affaldsordninger for husholdningsaffald. Gebyret dækker affaldshåndtering, affaldsplanlægning samt etablering, drift og administration af affaldsordningerne.


Som udgangspunkt skal kommunens affaldsordninger hvile økonomisk i sig selv.


Administrationen har i samarbejde med Fredensborg Affald A/S udarbejdet et budget og nærværende forslag til takster gældende for 2017.


Bestyrelsen i Fredensborg Affald A/S har på deres møde d. 15. november 2016 behandlet forslaget og indstillet til Byrådet at taksterne godkendes. I det følgende gennemgås og uddybes gebyrer/takster for de enkelte ordninger.


Dagrenovation. Taksten for dagrenovation dækker afhentning af sække/containere m.m. til dagrenovation 1 gang om ugen.


Fredensborg Affald A/S regnskab for 2015 og prognosen for 2016 viser, at ordningen hviler økonomisk i sig selv. Der er et akkumuleret overskud, som er delvis nedbragt i 2016.


Det foreslås, at taksten for dagrenovation fastholdes uændret i 2017.


Storskrald. Taksten for storskrald giver hver husstand ret til at få afhentet storskrald 1 gang om måneden hele året.


Fredensborg Affald A/S regnskab for 2015 og prognosen for 2016 viser, at ordningen hviler økonomisk i sig selv. Der er et mindre akkumuleret overskud for ordningen. Det foreslås, at taksten for storskrald fastholdes uændret.


Papir. Taksten for papir giver hver husstand ret til at benytte de opstillede papircontainere rundt om i kommunen og på genbrugspladserne samt ret til at få afhentet papiraffald ved boligen (husstandsindsamlingsordning).


Fredensborg Affald A/S regnskab for 2015 og prognosen for 2016 viser, at ordningen hviler økonomisk i sig selv. Der er et akkumuleret overskud for ordningen. Det foreslås, at taksten fastholdes uændret.


Glas. Taksten for glas giver hver husstand ret at benytte de opstillede flaskecontainere rundt om i kommunen og på genbrugspladserne.


Fredensborg Affald A/S regnskab for 2015 og prognosen for 2016 viser, at ordningen hviler økonomisk i sig selv. Der er et mindre akkumuleret overskud for ordningen. Det foreslås, at taksten fastholdes uændret.


Genbrugsplads. Taksten for genbrugsplads giver hver husstand ret til at benytte 6 genbrugspladser knyttet til Norfors fælleskoncept – herunder ret til at aflevere op til 2 tons affald/år.


Norfors opkræver en takst pr. husstand hos kommunen baseret på befolkningstallet. Taksten for 2017 er udarbejdet af Norfors på baggrund af udgifterne i 2015 samt prognosen der bygger på årets første 6 måneder af 2016 for affaldsbortskaffelse samt harmonisering af serviceniveauet, herunder udvidede åbningstider på samtlige 6 genbrugspladser med ca. 30 % fra 1. september 2015.


Der forventes, at affaldsmængderne i 2016 stiger med 5 % i forhold til 2015, og der budgetteres med en yderligere stigning i 2017 med 4 %.


Det bemærkes, indtægterne for salg af papir, pap og jern & metal har været lavere end 2015.


Det er Norfors vurdering, at den takst som Norfors opkræver kommunen pr. husstand bør stige med 1 % i 2017.


Fredensborg Affald A/S regnskab for 2015 og prognosen for 2016 viser, at ordningen hviler økonomisk i sig selv. Der er et akkumuleret overskud på ordningen. Det foreslås dog, at taksten for genbrugspladser fastholdes uændret.


Farligt affald. Taksten for farligt affald giver hver husstand ret til at aflevere op til 200 kg farligt affald /år.


Fredensborg Affald A/S regnskab for 2015 og prognosen for 2016 viser, at ordningen hviler økonomisk i sig selv. Der er et akkumuleret overskud på ordningen. Det foreslås, at taksten fastholdes uændret.


Sammenfatning. Godkendelse af forslag til taksterne for 2017 vil betyde, at udgiften for kommunens husstande forbliver uændret. Taksterne er udfærdiget med henblik på at fastholde takstniveauet i 2017, hvor der planlægges et nyt udbud på affaldsordningerne. 


Gebyr pr. husstand

Takst 2014

Takst 2015

Takst 2016

Takst 2017

Dagrenovation (110 l)

718,46

933,50

933,50

933,50

Storskrald

66,25

46,38

46,38

46,38

Papir

66,25

66,25

66,25

66,25

Glas

37,50

48,75

48,75

48,75

Genbrugsplads

726,40

1.089,60

1.089,60

1.089,60

Farligt affald

80,00

40,00

40,00

40,00

I alt

1.694,86

2.224,48

2.224,48

2.224,48

Alle beløb i kr. og inkl. moms.


Fremtidsperspektiver. I det følgende gennemgås en række potentielle emner, der kan komme til at påvirke affaldsgebyrerne i 2018 og fremover:


Fælles indsamlingssystem. Byrådet besluttede på møde i september 2016, at Fredensborg Kommune i samarbejde med Allerød, Hørsholm og Rudersdal Kommuner samt Norfors skal undersøge mulighederne for etablering af et fælles indsamlingssystem for husholdningsaffald (dagrenovation, storskrald, haveaffald, samt de genanvendelige fraktioner som glas, pap, papir, metal og plast) i kommunerne.


Forventningen er, at et fælles system og udbud fra husholdninger bibringer en række synergieffekter, der ikke kan indfries i samme omfang ved individuelle kommunale systemer og udbud.


Fredensborg Affald A/S, der drifter de kommunale affaldsordninger, har tillige informeret deres bestyrelse om at der erfaringsmæssigt kan opnås besparelser på hjemtagning af opgaven vedr. håndtering af husholdningsaffald. Parallelt med undersøgelsen om fælles system og udbud af husholdningsaffald, arbejder Fredensborg Affald A/S videre i 2017 med at undersøge mulige synergieffekter ved hjemtagning af opgaven.


Udbud af kommunens ordninger for husholdningsaffald. I april 2018 udløber de nuværende kontrakter for husholdningsaffald (dagrenovation, storskrald, haveaffald samt glas og papir), efter at kontrakterne er blevet forlænget af to gange med et år. Yderligere optioner på forlængelse er ikke mulige. Kontrakterne udløber således i 2018, inden en evt. etablering af et fælles indsamlingssystem kan igangsættes.


Affaldsplan 2014-2020. I forbindelse med implementering af Affaldsplan 2014-2020 har kommunerne igangsat flere affaldsforsøg, hvor der afprøves forskellige indsamlingsmaterialer og sortieringsfraktioner i såvel parcel- og rækkehusområder som i etagebebyggelser. Forsøgene er koordineret i de 4 kommuner og når forsøgsperioden er gennemført vil byrådet blive forelagt en evaluering med konklusioner og en indstilling, der giver muligheder for en beslutning i august / september 2017 om hvilket affaldssystem der ønskes benyttet.


Affaldsøkonomi. De økonomiske rammer for etablering af permanente indsamlingsordninger for den enkelte husstand, hvor der sker en udsortering af de genanvendelige fraktioner af husholdningsaffaldet afhænger af flere faktorer, såsom valget af indsamlingsmateriel, driftsomkostninger ved tømning, indtægter fra salg af genbrugsmaterialer, etc.


Alle de nævnte faktorer skal finansieres via affaldsgebyrerne og vil får en betydning for den samlede affaldsøkonomi og affaldsgebyrerne, hvilke betyder, at disse højst sandsynligt vil stige fra 2018.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Det er udarbejdet et takstblad for husholdningsaffaldsgebyrer, som bliver lagt på kommunens og Fredensborg Forsynings hjemmesider. Takstbladet er vedlagt som bilag.

Indstilling

  1. At forslag til gebyrer for husholdningsaffald gældende for 2017 godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-12-2016


Den administrative indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.313 - Godkendelse af takster for vand og spildevand 2017, Fredensborg Forsyning

Sagsnr.: 16/32622

 

Beslutningstema

Godkendelse af Fredensborg Forsyning A/S´ takster for 2017 for vand og spildevand.

Sagsfremstilling og økonomi

Fra 1. januar 2010 overgik de kommunale forsyningsaktiviteter for spildevand, vand og affald til Fredensborg Forsyning A/S.

 

Det er selskabet, der beregner og udarbejder forslag til takster for vandforsyning og spildevandsafledning, der efterfølgende godkendes af selskabets bestyrelse.

 

De fastsatte takster og bidrag skal overholde det prisloft, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter for selskabet i medfør af § 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. De af forsyningsselskabet fastsatte takster skal desuden godkendes af kommunalbestyrelsen en gang årligt. Byrådet skal alene forholde sig til, om taksterne overholder det prisloft, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastsat.

 

Bestyrelsen for Fredensborg Forsyning Holding A/S selskaber vedtog på bestyrelsesmødet den 15. november 2016 vedlagte takster for år 2017 for vand og spildevandsafledning.

 

Takst for levering af vand

Fredensborg Forsynings takst for levering af vand er uændret i forhold til 2016.

 

Afgiften for levering af vand er i takstbladet sat til 16,92 kr. per m3 inkl. moms og afgifter, svarende til 7 kr. per m3 ekskl. moms og afgifter.

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forventer at fastsætte en økonomisk ramme for Fredensborg Vand A/S for 2017 på 38.765.833 kr., svarende til et prisloft på 22,80 kr per m3 forbrugt vand inkl. afgifter, ekskl. moms.

 

Prisloftet er beregnet ud fra konkurrencestyrelsens udmelding om Forsyningens omkostninger til drift og anlæg på vandforsyningsområdet (38.765.833 mio. kr.) i forhold til mængden af leveret vand (1,7 mio. m3).

 

Prisloftet for levering af vand er således overholdt.

 

Takst for spildevandsafledning

Fredensborg Forsynings takst for afledning af spildevand er faldet med 1,25 kr. per m3 vand inkl. moms og afgifter i forhold til 2016.

 

Afgiften for afledning af spildevand er i takstbladet sat til 39,38 kr. inkl. moms og afgifter per m3 forbrugt vand, svarende til 31,50 kr. ekskl. moms og afgifter.

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forventer at fastsætte en økonomisk ramme for Fredensborg Spildevand A/S for 2017 på 75.531.545 kr. svarende til et prisloft på 44,43 kr. m3 forbrugt vand inkl. afgifter, ekskl. moms. Der foreligger et høringssvar til den økonomiske ramme fra Fredensborg Spildevand A/S og afventer afgørelse.

 

Prisloftet er beregnet ud fra konkurrencestyrelsens udmelding om Forsyningens omkostninger til drift og anlæg på spildevandsområdet (75.531.545 mio. kr.) i forhold til mængden af aftaget spildevand (1,7 mio. m3).

 

Prisloftet for afledning af spildevand er således overholdt.

Retsgrundlag

Lov nr. 469 af 12/6 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven)

Lovbek. nr. 1204 af 28/9 2016 om vandforsyning m.v. (vandforsyningsloven)

Lovbek. nr. 633 af 7/6 2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (betalingsloven)

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Fredensborg Forsyning A/S´ takster for 2017 for vandforsyning og spildevandsafledning godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-12-2016


Den administrative indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.314 - Godkendelse af takster for vand 2017, I/S Langstrup Vandværk

Sagsnr.: 16/31559

 

Beslutningstema

Godkendelse af I/S Langstrup Vandværks takster for 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

I/S Langstrup Vandværk er det ene af to mindre private vandværker, som sammen med Fredensborg Forsyning forsyner kommunen med drikkevand.

 

Vandværket har sendt forslag til takstblade pr. 1. januar 2017 til Byrådets godkendelse.

 

Det fremgår af takstbladet, at samtlige takster og gebyrer er uændrede i forhold til 2016. Takstbladet er vedlagt som bilag.

 

Sammen med takstbladet for 2017 har vandværket fremsendt årsrapport 2015/2016 for perioden 1. april 2015 – 31. marts 2016 samt budget for 1. april 2016 – 31. marts 2017 til Byrådets orientering.

 

Det fremgår af årsrapporten, at der ikke har været væsentlige vedligeholdelsesarbejder vedrørende værket og grunden, men en del vedligeholdelse af forsyningsnettet (bl.a. udbedring af ledningsbrud). Samlet set går vandværket ud af regnskabsåret med et overskud på 99.000 kr.

 

I budgettet for 2016/17 indgår der ikke større udskiftnings- eller forbedringsarbejder. Der er dog afsat 100.000 kr. af til digital kortlægning af ledningsnettet. Vandværket budgetterer med et forventet overskud på 21.000 kr.

 

De fastsatte takster skal iflg. vandforsyningsloven godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vandværket er beliggende, efter indstilling fra anlæggets ejer.

 

Administrationen vurderer, at I/S Langstrup Vandværk med sine takster lever op til kravet om, at taksterne skal afspejle de faktiske udgifter forbundet med administration og drift af vandværket, således at der ikke oparbejdes et systematisk overskud (”hvile i sig selv princippet”).

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lovbek. nr. 1204 af 28/9 2016 om vandforsyning mv. § 58 (vandforsyningsloven)

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At I/S Langstrup Vandværk takster for 2017 for vandforsyning godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-12-2016


Den administrative indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.315 - Orientering

Beslutningstema

KL Topmøde

Henvendelse vedr. elev

Orientering om henvendelse fra 3B

Modulvogntog

Forplejning til udvalgsmøder

Spørgsmål vedr. IT

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Orienteringen taget til efterretning.

Nr.316 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsfremstilling og økonomi

317. Forpagtningsaftale Lagunen - Lukket

318. Aftale om brugsret til areal ved Højsager Mølle - Lukket

319. Ansøgning om fornyelse af alkoholbevilling, bestyrergodkendelse og udvidet åbningstid - Lukket

320. Ansøgning om alkoholbevilling, bestyrergodkendelse og udvidet åbningstid - Lukket

321. Ansøgning om alkoholbevilling og bestyrergodkendelse - Lukket

322. Ansøgning om alkoholbevilling og bestyrergodkendelse - Lukket

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

317. Forpagtningsaftale Lagunen

·  Godkender administrationens indstilling.


318. Aftale om brugsret til areal ved Højsager Mølle

·  Godkender administrationens indstilling.


319. Ansøgning om fornyelse af alkoholbevilling, bestyrergodkendelse og udvidet åbningstid

·  Godkender administrationens indstilling.


320. Ansøgning om alkoholbevilling, bestyrergodkendelse og udvidet åbningstid

·  Godkender administrationens indstilling.


321. Ansøgning om alkoholbevilling og bestyrergodkendelse

·  Godkender administrationens indstilling.


322. Ansøgning om alkoholbevilling og bestyrergodkendelse

·  Sagen behandles på det kommende byrådsmøde.