Nr.301 - Ny model for modtagelsen af tosprogede elever

Sagsnr.: 16/4344

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende ny model for modtagelsen af tosprogede elever.

Sagsfremstilling og økonomi

Administrationen fremlægger to mulige modeller for det fremadrettede arbejde med at modtage tosprogede elever. Ved tosprogede elever forstås i denne sammenhæng både flygtningebørn og andre børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.


Modellen skal erstatte den hidtidige organisering, hvor eleverne er blevet indskrevet i modtageklasserne M1 og M2, beliggende på Humlebæk Skole.


Modellen gælder elever fra 0. - 9. klasse. Ældre elever (16 – 18 år) indskrives fortsat på den Internationale Ungdomsskole, som ligger på Ungdomsskolen i Helsingør.


Ønskerne til den nye model er dels at få integreret eleverne så hurtigt som muligt i deres lokalmiljø, dels at gøre modtagelsen mere robust overfor eventuelle udsving i antallet af tosprogede elever. Det skyldes, at elevtallet i modtageklasserne ikke må overstige 12 ved skoleårets start. Dog kan Byrådet med den nye lov om særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge godkende, at elevtallet kan være op til 15 elever ved skoleårets begyndelse, hvis det er pædagogisk forsvarligt.


Fredensborg Kommune har pt ca. 55 elever, som enten går i modtageklasse eller modtager undervisning i basisdansk samtidig med, at de går i almenklasse. Ca. 43 elever går på distriktsskolerne, og ca. 12 elever er indskrevet i modtageklasse. Antallet svinger, idet der løbende kommer nye elever, samtidig med at andre elever opnår så gode danskkundskaber, at de ikke længere har behov for undervisning i basisdansk. Ca. halvdelen af eleverne er flygtninge eller familiesammenført med flygtninge, mens den anden halvdel kommer fra andre lande.


Tabel 1

Elever som modtager undervisning i dansk som andetsprog – basisdansk

Pr. 15. november 2016

Elever i modtageklasse

12

Elever i distriktsskoler

43

I alt

52


Lovgrundlag

For at afbøde presset på kommunerne i forbindelse med, at ekstraordinært mange flygtninge er kommet til landet de seneste år, vedtog Folketinget den 3. juni 2016 lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge.


Med lovændringen har kommunerne fået større frihed til at indrette tilbud til de tosprogede elever. I Fredensborg Kommune udgør flygtningebørn kun en del af de tosprogede elever, som kommunen modtager. En del af eleverne stammer fra lande i fx Østeuropa, Nord- og Sydamerika eller Asien. Disse elever kommer ofte til Fredensborg Kommune, fordi deres forældre har fået arbejde i Danmark.

 

Ifølge den nye lov er det væsentligt, at det er skolens leder, som har ansvaret for at beslutte, hvorvidt den enkelte elev har behov for sprogstøtte, og i givet fald hvordan eleven skal gives undervisning i dansk som andetsprog.

Hvis elevens sprogkundskaber gør, at hun ikke kan deltage i den almindelige undervisning i klassen ved optagelsen, gives basisundervisning i dansk som andetsprog. Den undervisning kan gives i en modtagelsesklasse, på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning.

Kommuner, som vælger at indskrive tosprogede elever direkte i almenklasserne, skal udarbejde læseplaner for basisundervisningen i dansk som andetsprog. Det skyldes, at ministeriets vejledende læseplan er udarbejdet for undervisning, som gives enten i modtageklasser eller på hold. Ministeriet vurderer ikke, at den læseplan kan finde anvendelse ved modellen, hvor eleverne starter direkte i almenklassen. En ny læseplan vil blive lagt frem til godkendelse i Byrådet.


Nationale undersøgelser og faglige anbefalinger

Både Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Kommunernes Landsforening er opmærksomme på de udfordringer, kommunerne har med at sikre gode tilbud til det store antal tosprogede børn, som kommer i disse år. Der er dog stadig kun få studier, som påviser evidens i forhold til den mest effektive undervisning af nyankomne elever.

 

Mange af de studier, der findes, har fokus på "Kvalitative beskrivelser af praksis og erfaringer baseret på læreres, elevers og eksperters oplevelser og vurderinger af modtagelsestilbud. Forskningsfeltet er således kendetegnet ved et forholdsvis lavt evidensniveau, hvad angår solid viden om effekter målt på elevniveau." (fra Rambøll-rapporten Litteraturstudie om modtagelsestilbud for nyankomne elever", 2015).

 

Litteraturstudiet peger dog på nogle overordnede pejlemærker, som ser ud til at have positiv betydning for elevernes udbytte af den første undervisning, de får på et nyt sprog:

 

  • Gode erfaringer med modtagelsestilbud af kortere varighed placeret samme sted som almentilbud
  • Behov for klare retningslinjer ved overgang til almentilbud og klar ansvarsfordeling 
  • Lærerkvalifikationer og forældresamarbejde er vigtige implementeringsfaktorer
  • Undervisningsdifferentiering og faglig undervisning er væsentlige virkemidler
  • Brobygning mellem modtagelsestilbud og almentilbud styrker elevernes udbytte
  • Særlig udfordring at imødekomme sent ankomne elevers behov.

 

Organisering og erfaringer fra andre kommuner

Over hele landet arbejder kommuner med at afprøve nye modeller for modtagelsen, og mange har nedlagt de traditionelle modtageklasser for at styrke integrationen med almenområdet.


Herunder ses fem eksempler på, hvordan kommunerne har organiseret sig samt et eksempel fra London, hvor Fredensborg Kommune har været på studietur.


Hørsholm Kommune har udviklet en model, hvor alle nye tosprogede elever indskrives direkte i almenklasserne. Her modtager de sideløbende med den almindelige undervisning enkeltmandsundervisning eller undervisning på mindre hold i basisdansk.


Modellen blev indført på Usserød Skole i november 2015 og er efterfølgende blevet bredt ud til kommunens øvrige skoler.

 

I Gentofte Kommunes model indskrives elever fra 6-12 år i den almene skole fra første dag. Eleverne går i en modtageklasse i op til 12 uger, og herefter går de i den lokale skole på netværkshold eller får enkeltmandsundervisning kombineret med undervisning i den klasse, de er tilknyttet. De ældste elever undervises i individuelt tilrettelagte forløb. Alt efter ele­vernes forudsætninger og ankomsttidspunkt vil der være elever, der udsluses til distriktsskolerne, går til afgangsprøver på ungdomsskolen eller udsluses til andre ungdomsuddannelsesforløb.


Helsingør Kommune arbejder efter en aldersopdelt model, hvor børn i aldersgruppen 6-9 år indskrives direkte på distriktsskolen. Her modtager de undervisning i basisdansk af en medarbejder fra et centralt korps af medarbejdere med særlige kompetencer i Dansk som Andetsprog. Børn i aldersgruppen 10-14 år undervises i basisdansk i modtageklassen, som er placeret på Nordvestskolen i Helsingør.


Jammerbugt Kommune har nedlagt alle modtageklasser og erstatter disse med modtagehold på fem skoler i kommunen. Der suppleres med enkeltintegrering af elever ved behov. Eleverne indskrives i en almenklasse og undervises fra starten på et modtagehold med tilhørende lærerressource. På disse hold samles elever fra 0.-10.kl. på hold med max. 7 elever. I begyndelsen undervises eleverne i 25 timer om ugen på holdene, og efterhånden som sprogkundskaberne rækker til det, foregår det enkelte barns undervisning i stigende grad i almenklassen.


Horsens Kommune har etableret modtagehold i flere skoledistrikter for at kunne give børnene et tilbud i nærheden af deres bopæl. Lærere med kompetencer til undervisning i basisdansk varetager undervisningen på modtageholdene. Derudover disponeres der med en ordning, hvor eleverne udover holdundervisningen supplerer skoledagen med undervisning i de almindelige klasser.


I England gik man væk fra modtageklasser for ca. 30 år siden, og tosprogede elever indskrives i dag direkte i almenklasserne. I maj 2016 deltog kommunens skoleledere, direktør og fagchef i en studietur for at hente inspiration gennem besøg på en række skoler i London. Erfaringerne fra turen blev fremlagt for Børne- og Skoleudvalget i oktober.

 

Opgavens omfang og tilrettelæggelsen i dag

I Fredensborg Kommune er de yngste elever (0. – 3. klasse) allerede i dette skoleår blevet indskrevet direkte i almenklasserne. Som følge heraf er modtageklasse M1 afviklet.


Herudover er en del af de ældre elever også blevet udsluset hurtigere end tidligere til distriktsskolerne. Dette stemmer overens med Rambølls anbefalinger om kortere modtagetilbud. Modtageklasse M2 findes stadig på Humlebæk Skole. Pr 1. november er der indskrevet ca. 14 elever i M2. De elever, som lige nu er indskrevet i modtageklassen, kommer fra mange forskellige lande. En del er syriske flygtninge, men der er også elever fra fx Bulgarien og andre østeuropæiske lande.


Der er på nuværende tidspunkt indskrevet tosprogede elever direkte på alle skoler i Fredensborg Kommune. Ligesom kommunens øvrige skolebørn indskrives de nye tosprogede elever på skolerne ud fra deres bopæl. Det betyder, at der kan være betydelige variationer i antallet af tosprogede elever på skolerne.  I tabel 2 herunder ses en oversigt over, hvor mange elever, som pt. modtager undervisning i basisdansk på kommunens skoler:


Tabel 2

Elever som modtager undervisning i basisdansk pr. 15. november 2016

Humlebæk Skole

5

Langebjergskolen

3

Fredensborg Skole

4

Endrupskolen

1

Nivå Skole

16

Kokkedal Skole

14



Af en rundspørge blandt skolerne fremgår det, at skolerne har grebet opgaven med eleverne forskelligt an, men på alle skoler modtager eleverne særskilt undervisning i basisdansk efter behov – enten som enkeltmandsundervisning eller på mindre hold, og herudover deltager eleverne i undervisningen i den almenklasse, de er indskrevet i.


Skolerne er dermed midt i processen med at tilegne sig opgaven og vurderer, at det endnu er for tidligt at sige noget om effekten af den direkte indskrivning.


De foreløbige erfaringer fra andre kommuner peger dog i retning af, at der er en positiv gevinst at hente for eleverne, som hurtigere falder til og bliver integreret i lokalmiljøet med kammerater o.l. Det stemmer overens med de erfaringer, studietursdeltagerne blev præsenteret for i London. Hertil kommer, at både skoler og elever i London fortalte, at eleverne hurtigt fik et greb om ’dagligdagssproget’ ved at færdes blandt de engelsktalende børn og være med i den almindelige undervisning.


Såfremt det viser sig, at nogle af de nye elever som følge af traumatiske oplevelser i hjemlandet, en lang flugt eller lignende har behov for ekstra hjælp, vil de blive visiteret til hjælp i det eksisterende system på lige fod med andre elever.

 

Fremadrettede behov til at kunne løfte opgaven

For at kunne sikre en god undervisning i basisdansk for de nye elever såvel som en god integration ind i almenundervisningen, er det nødvendigt med både viden og erfaring på skolen.


For nuværende arbejder skolerne i tæt samarbejde med administrationen på højtryk med at få udarbejdet gode modeller og processer for modtagelsen og undervisningen af de nye tosprogede børn.


Kompetenceudvikling

Der er behov for at sikre, at der på alle skoler er uddannede DSA (Dansk Som Andetsprog) vejledere og -lærere til at varetage undervisningen af de tosprogede.


Herudover er det nødvendigt at sikre, at der blandt alle lærere er en basisviden om modtagelsen af elever, som ikke taler dansk.


I Fredensborg Kommunes kompetenceudviklingsplan er der beregnet uddannelse til vejledere, herunder DSA-vejledere, som der er særligt fokus på i kompetenceudvalgets fremtidige kursusplanlægning.


Kompetenceudvalget er herudover ved at undersøge behovet og mulighederne for evt. at tilbyde linjefagsuddannelse i DSA samt basiskurser til lærerne.


Desuden vil det være frugtbart på længere sigt at de øvrige vejledere (Læse-, Mat-, AKT, Science- og Læringsvejledere) får suppleret deres uddannelse med et modul om undervisning i basis-dansk. Vejlerne har i forvejen stor erfaring i at understøtte og vejlede lærerne. Ved at opkvalificere dem med et modul i basisdansk, vil de også kunne være med til at understøtte lærerne i, opgaven kan håndteres i alle fag.


Netværk

Der er også behov for at etablere netværk for DSA- og AKT-vejledere, så der skabes et rum for sparring og konkrete løsningsmuligheder i forhold til at modtage eleverne direkte i almenområdet.


Værktøjer til indskrivning

Ministeriet for Børn, Uddannelse og Ligestilling har igangsat et arbejde med at udvikle et nyt screeningsmateriale, som skal hjælpe kommuner og skoler i deres vurdering af de nyankomne elevers sproglige og faglige kompetencer, når de optages i modtagelsestilbuddet og til den løbende vurdering af elevernes udvikling. Screeningsmaterialet udvikles i løbet af skoleåret 2016/2017 og stilles herefter til rådighed for kommuner og skoler.

 

Ministeriet arbejder også på at udvikle et vejlednings- og inspirationsmateriale til kommuner og skolers arbejde med nyankomne tosprogede elever i skolen. Materialet skal imødekomme kommuner og skolers efterspørgsel efter viden på området.


Herudover udarbejder administrationen en vejledning / køreplan til modtagelsen af nye tosprogede elever, og der planlægges også en række møder på skolerne, hvor opgaven præsenteres for medarbejderne.


Opgavens økonomi

Præmissen for en ændring af modellen for modtagelse af tosprogede elever er, at den er ressourceneutral.


I dag modtager skolerne midler til at løfte opgaven med tosprogede elever generelt. Midlerne fordeles efter antallet af tosprogede elever I alt modtog skolerne 3.379.602 kr. ved seneste budgettildeling.


Herudover har modtageklasserne et budget på 1.414.108 kr. Det er disse midler, som kan fordeles til skolerne til det formål at løfte opgaven lokalt.


Som det fremgår af tabel 3 herunder, vil det koste 835.000 kr. at drifte modtageklasse M2 i skoleåret 2017/2018. I så fald vil der være ca. 580.000 kr. til at fordele til skolerne for at løfte opgaven med nye tosprogede elever.


Tabel 3

Modtageklassens budget og midler til fordeling

Seneste budgettildeling

1.414.108 kr.

Drift af M2 i skoleåret 2017/2018

Ca. 835.000 kr.

Restmidler til fordeling

Ca. 580.000 kr.


Administrationen arbejder på at udvikle en måde at fordele midlerne på, som sikrer, at alle skoler får en andel, der gør dem i stand til at løfte den konkrete opgave med de elever, de modtager.


For at sikre gennemsigtighed i anvendelsen af midlerne til modtageelever, skal skolernes lokaludvalg og skolebestyrelser årligt orienteres herom.

 

To mulige implementeringsmodeller

Administrationen har som led i processen med at udvikle en model for arbejdet med at modtage tosprogede elever drøftet tre overordnede modeller for tilrettelæggelsen af opgaven med skolelederne:


Model 1:        Der oprettes en flyverfunktion, hvor centralt ansatte medarbejdere varetager undervisningen i basisdansk for de tosprogede elever og giver sparring til kolleger fx efter en ‘rullende ordning’ rundt på kommunens skoler / i kommunens bysamfund. Herudover deltager eleverne i den almindelige undervisning.

Model 2:        Opgaven varetages i bysamfundene. Hidtil har der været størst tilgang af elever med behov for basisdansk i Kokkedal og Nivå. For at sikre den nødvendige ekspertise i Fredensborg og Humlebæk, deles opgaven som ressourcecenterleder mellem de to skoler i bysamfundet.  Herudover har hver skole DSA-vejleder og –lærere, samt evt. en pædagogisk assistent, som kan være med i en del af almenundervisningen sammen med eleverne.

Model 3:        Hver skole får en andel af midlerne og løser selv opgaven og sikrer, at den lever op til lovens krav.


Skolelederne foretrækker model 3, idet man ønskede en individuel model, hvor den enkelte skoleleder kan tilrettelægge arbejdet, så det passer til skolens konkrete behov.


Skolelederne påpegede, at der med denne model er mulighed for, at den enkelte skoleleder kan vælge at løfte opgaven enten med egne medarbejdere eller ved at købe timer / hjælp hos hinanden. Den fleksibilitet betyder, at både skoler med ganske få og skoler med flere tosprogede elever kan løfte opgaven.


Model 3 læner sig op ad modellen fra Hørsholm Kommune, som var en af de første kommuner til at vælge at indskrive tosprogede elever direkte i almenklasserne. Modellen er efterfølgende blevet vurderet og godkendt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

 

Administrationen har herefter arbejdet videre med model 3 og fremlægger nu to bud på, hvordan det fremtidige arbejde med modtagelsen af tosprogede elever kan tilrettelægges Begge modeller sigter mod en nedlæggelse af modtageklasserne og dermed, at alle elever indskrives direkte i distriktsskolerne. Forskellen mellem model A og B ligger i, hvor hurtigt omlægningen går.



Model A

Alle nye tosprogede elever indskrives direkte i almenklasserne fra skoleåret 2017/2018


Fordele:

Hurtigere integration i lokalområdet for alle børn

Hurtigere indlæring af ’dagligdansk’

Færre skift for alle børn

Større pulje til fordeling mellem skolerne

Mindre befordring


Udfordringer:

Lærerne skal klædes på til også at tage imod de ældste elever, som ikke taler dansk. Det kan være en stor opgave at modtage en ny tosproget elev i en klasse, som skal forberedes til at tage afgangsprøver. For at understøtte skolerne med den opgave, vil administration og tosprogskoordinatorer indsamle, udvikle og formidle viden og erfaringer, både kommunale og nationale.


Herudover er Kompetenceudvalget som tidligere beskrevet, opmærksomme på denne opgave.


Model B

Denne model løber over to år, hvor det første år er et overgangsår.


Fra skoleåret 2017/2018 indskrives nye tosprogede elever fra 0. – 6. klasse direkte i almenklasserne, mens elever fra 7. – 9. klasse kan indskrives i almenklasse eller modtageklasse efter individuel vurdering.

Udgangspunktet for de elever, som indskrives i modtageklassen, er, at de tilbydes et kortere forløb på fx seks måneder, og at de herefter udsluses til distriktsskolen.


Fra skoleåret 2018/2019 indskrives alle nye tosprogede elever direkte i almenklasserne.


Fordele:

Mulighed for at høste flere erfaringer, inden skolerne overtager opgaven med de ældste elever. Det gælder både egne erfaringer og nationale.

Mulighed for at klæde skolerne på til at tage imod de ældste elever, som både skal lære sproget og lære en bred vifte af fagfaglighed.

Ministeriets screeningsmateriale mv. vil være tilgængeligt, når skolerne skal påbegynde opgaven med at vurdere de ældste tosprogede elever.


Udfordringer:

Integrationen i nærområdet forlænges for de ældste elever.

Et ekstra skoleskift for de ældste elever.

De ældste elever skal i løbet af kort tid forholde sig til både modtageklasse og almenklasse/distriktsskole.

Færre midler at fordele til opgaven, idet modtageklasse M2 skal opretholdes i 2017/2018.

 

Inddragelse af Danmarks Lærerforenings Kreds 36

Kreds 36 har fået forelagt sagen til kommentering, og deres bemærkninger er vedlagt i bilag 1. Overordnet er det kredsens holdning, at flygtningebørn og andre tosprogede elever skal blive en del af folkeskolens fællesskab så hurtigt som muligt. Kredsen anbefaler model 1, hvor der etableres en central flyverfunktion, som vurderes at give mulighed for at sikre alle elever den samme vifte af muligheder med høj faglighed og erfaring som ballast. Administrationens kommentarer fremgår herunder.


 

Administrationens vurdering

Administrationen anbefaler, at Fredensborg Kommune i skoleåret 2017/2018 indskriver alle tosprogede elever direkte i distriktsskolerne (model 3A). På nuværende tidspunkt indskrives de yngste elever i distriktsskolerne og de ældre elever i modtageklasse. I dag er der i dag ca. 43 nye tosprogede elever i distriktsskolerne og ca. 12 elever i modtageklassen.


Administrationen anbefaler samtidig, at modtageklasserne nedlægges fra skoleåret 2017/2018, og at modtageklassernes hidtidige budget fordeles ud til distriktsskolerne, således, at de får mulighed for at løfte opgaven lokalt.


Administrationen arbejder med at udvikle en model til fordeling af midlerne mellem skolerne.


Administrationen vurderer, at den direkte indskrivning i almenklasserne vil styrke elevernes kontakt med dansk talesprog samtidig med, at deres integration i lokalområdet styrkes. Det vil også betyde færre skift for eleverne, som ikke skal forholde sig til to skoler og to klasser i løbet af kort tid.


Endelig vil en hurtig afvikling af modtageklasserne give mulighed for at fordele den fulde pulje mellem skolerne allerede i skoleåret 2017/2018, og skolerne vil derved få bedre mulighed for at løfte opgaven lokalt.


Ved at lægge midler ud lokalt, vurderer administrationen, at skolerne opnår den største fleksibilitet til at tilrettelægge opgaven, så den passer til den enkelte skole. Samtidig opbygges viden om modtagelsen af tosprogede elever lokalt, således at der også udvikles mulighed for kollegial sparring på den enkelte skole.


Administrationen anerkender, at man ved at etablere en central flyverfunktion, som Kreds 36 foreslår, vil kunne opnå en stærk specialiseret viden. Dog vurderes det, at der i praksis vil være væsentlige logistiske udfordringer med tilrettelæggelsen af undervisningen i basisdansk pga. transport mellem kommunens seks skoler (9 matrikler). Samtidig vil muligheden for sparring på skolen blive udfordret af, at ’flyverne’ kun vil være til stede i begrænset omfang. Dermed er der en risiko for, at den opbyggede viden bliver hos ’flyverne’ og ikke bliver implementeret lokalt.


Som beskrevet i sagen, er administrationen opmærksom på behovet for kompetenceudvikling og sparring i faglige netværk for lærerne, som arbejder med modtagelsen af de tosprogede elever. Det vurderes derfor, at model 3A er den model, som imødegår flest mulige behov for at kunne løfte opgaven på skolerne.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Fredensborg Kommune nedlægger modtageklasserne ved udgangen af skoleåret 2016/2017.
  2. At Fredensborg Kommune fra skoleåret 2017/2018 som følge heraf indskriver tosprogede elever direkte i distriktsskolerne (model 3A).
  3. At de ressourcer, som frigives ved at nedlægge modtageklasserne, lægges ud til distriktsskolerne til at løfte opgaven med denne elevgruppe.
  4. At der løbende følges op på erfaringerne, således at modellen kan evalueres efter et år.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 30-11-2016

Administrationens indstilling punkt 1-4 anbefales med følgende tilføjelse til punkt 4 ”med inddragelse af elever, lærere og skolebestyrelser.”

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Anbefaler Børne – og Skoleudvalgets indstilling.