18-04-2016 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Lars Søndergaard (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ingen

Nr.92 - Godkendelse af dagsordenen

Hans Nissen (A), Hanne Berg (F)

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Dagsordenen blev godkendt.


Der var foretræde af museumsdirektør Michael Bjørn Nellemann fra Nivaagaards Malerisamling vedr. den kommunale driftstilskud.

Nr.93 - Finansiel politik

Sagsnr.: 16/7673

 

Beslutningstema

Godkendelse af den finansielle politik.

Kundechef i Gudme Raaschou Asset Management David Huang deltager på Økonomiudvalgets møde.

Sagsfremstilling og økonomi

I følge Fredensborg Kommunes politikkoncept skal en politik tages op til drøftelse og evt. revision minimum en gang i hver byrådsperiode, som udgangspunkt i det 2. år.


Den finansielle politik som fremlægges til godkendelse er ny, men tager afsæt i den tidligere finansielle styringspolitik og i kommunens økonomiske politik.


Den tidligere finansielle styringspolitik følger ikke konceptet for kommunens politikker og har i højere grad karakter af en instruks for det daglige arbejde med forvaltning af kommunens gæld og formue. Administrationen anbefaler, at den tidligere og detaljerede ”politik” bevares, men omdøbes til instruks. Instruksen er løbende de senere år blevet justeret og der lægges ikke op til nye ændringer heri, se dog nedenfor. Instruksen beskriver, hvilke aktiver der må investeres i, retningslinjer for brugen af finansielle instrumenter mv.


Den fremlagte finansielle politik viser de overordnede politiske målsætninger og ambitioner på området og er således ikke afhængig af den aktuelle markedssituation mv. Politikken tilkendegiver de politiske holdninger til blandt andet hvilke risici kommunen vil løbe, social og miljømæssig bæredygtighed mv.


Elementer i den finansielle politik har løbende været drøftet i udvalget og administrationen har med afsæt heri lagt op til en drøftelse af tre punkter, på den del der omhandler aktiv og professionel pleje af formue og leasing.


Den finansielle politik og den finansielle instruks vil blive rettet til så de afspejler beslutningen fra de politiske drøftelser.


Følgende tre punkter forslås drøftet:


1.    Mandatet til kommunens kapitalforvaltere

Kommunens kapitalforvaltere kan i dag investere i tre aktivklasser; statsobligationer, realkreditobligationer og erhvervsobligationer. Modsat en lang række andre kommuner investerer kommunen ikke i aktier. Kommunen kan jf. lovgivningen alene investere i erhvervsobligationer gennem investeringsforeninger og investerer således ikke i enkeltvirksomheder. Ønsket om at forsigtighedsprincippet er rettesnoren i den finansielle politik betyder at erhvervsobligationer kun udgør en mindre del af porte følgen.



2.    Bæredygtige investeringer

Kapitalforvalterne der har vundet opgaven med pleje af Fredensborgs obligationsbeholdning, skal have et investeringsfokus som afspejler Byrådets holdninger. I det omfang de ønsker at benytte adgangen til erhvervsobligationer er det derfor et krav at virksomhederne overholder FN’s ti principper for forretningsmæssig inddragelse af miljø, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og anti-korruption. Derudover skal bæredygtighed i forhold til energi- og klimainvesteringer prioriteres afhængig af Byrådets ønsker.



3.    Leasing

Der anvendes både intern og ekstern leasing. I det omfang kassebeholdningens størrelse giver mulighed for intern leasing til for eksempel driftsmateriel laves interne leasing-aftaler. Ellers benyttes eksterne leasing aftaler – primært gennem KommuneLeasing.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Styrelsesloven samt lov om fonde og visse foreninger.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Ingen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At den finansielle politik godkendes.
  2. At der med afsæt i diskussionspunkterne i sagsfremstillingen drøftes om den finansielle instruks skal justeres.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Sagen blev udsat, idet administrationen anmodes om at undersøge forholdet vedr. fossile brændsler.

Nr.94 - Implementeringsplan for budget 2016-2019

Sagsnr.: 15/29219

 

Beslutningstema

Status for implementering af budgetforliget 2016-2019 forelægges til orientering.

Sagsfremstilling og økonomi

I forbindelse med implementeringen af det vedtagne budget for 2016-2019 udarbejdes en implementeringsplan. Planen indeholder de budgetændringer, der er i budgetforliget fordelt efter drift og anlæg samt politikområde. Derudover indeholder implementeringsplanen uddybende bemærkninger til de enkelte tiltag samt en angivelse af, hvilken måned der er deadline for disse tiltag.

 

Der er stadig initiativer, som er ved at blive implementeret. Disse er markeret i bilaget, hvor der gives en status på disse.

 

Implementeringsplanen forelægges til orientering for Økonomiudvalget.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.95 - Økonomisk Orientering - Marts 2016

Sagsnr.: 11/20112

 

Beslutningstema

Økonomisk orientering pr. 31. marts 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomisk Orientering giver en opdatering på drifts- og anlægsforbrugsprocenten samt en status for kommunens likviditet, bevillingsreserver og folketal. 



Status for drift og anlæg
Tabel 1 viser, at forbrugsprocenten på driftsbudgettet ved udgangen af marts 2016 var 22,3 pct. Dette er 1,3 pct.point lavere end på samme tidspunkt i 2015. Den mindre forbrugsprocent er en konsekvens af et lavere forbrug og et højere budget sammenlignet med sidste år.
Forbruget er 543 mio. kr. ved udgangen af marts 2016 mod 559 mio. kr. på samme tidspunkt sidste år. For 2016 er nettodriftsbudgettet 2.437 mio. kr. I 2015 var budgettet 2.367 mio. kr.  

Det gælder for hovedparten af politikområderne, at forbruget er lavere end sidste år og det er således ikke ekstraordinært manglende forbrug der er årsag til den lavere forbrugsprocent. 

Forbrugsprocenten på anlægsområdet er ved udgangen af marts 8,4 pct. Dette er markant lavere end på samme tidspunkt i 2015, hvor den var 24 pct. Den lavere forbrugsprocent skyldes både at forbruget er mindre end på samme tidspunkt sidste år samt at anlægsbudgettet er større.
Der er et nettoforbrug på 8,9 mio. kr. ved udgangen af marts 2016 mod 16,7 mio. kr. ved udgangen af marts 2015. Nettoanlægsbudgettet for 2016 er på 105,4 mio. kr. efter overførsler, hvor budgettet for 2015 var 69,7 mio. kr.

Årsagen til det lave forbrug er, at der er en række større anlægsprojekter der planmæssigt ikke er igangsat endnu. Det er forventningen, at forskellen i forbrugsprocenten mellem årene vil udlignes efterhånden som de store anlægsprojekter realiseres. 


Tabel 1. Forbrugsprocent på drift og anlæg

 

Marts 2015

Marts 2016

Drift

23,6

22,3

Anlæg

24,0

8,4



Kommunens likviditet

Likviditeten er ved udgangen af marts 2016 på 51,1 mio. kr. Likviditeten er dermed øget med 35,4 mio. kr. siden marts 2015, hvor den var 15,7 mio. kr.
Det betyder, at likviditeten nu er 8,9 mio. kr. fra målsætningen om en likviditet på 60 mio. kr. svarende til ca. 1.500 kr. pr. indbygger.

 

 

 

 



Tabel 2. Kommunens likviditet (365 dages gns. i mio. kr.)

 

Marts 2015

Marts 2016

Likviditet

15,7

51,1


Den nedenstående figur viser udviklingen i kommunens likviditet siden 1. januar 2015 til og med 31. marts 2016.

 

Figur 1. Udvikling i kommunens likviditet frem til 31. marts 2016



Bevillingsreserver
I tabel 3 vises kommunens bevillingsreserver for perioden 2016 til 2019. Bevillingsreserverne er opdelt i en drifts- og en anlægsreserve.
I budgetforliget for 2016 blev der afsat en driftsreserve på 30 mio. kr. og en anlægsreserve på 10 mio. kr. Driftsreserven er anvendt til at finansiere udfordringerne på Pleje og Omsorg- samt Handicap og Socialpsykiatriområdet, jf. budgetrevisionen pr. 30. november 2015. Endvidere er anvendt 0,9 mio. kr. på Skoleområdet. Den samlede reserve er nu på 9,1 mio. kr., som er placeret under driftsreserven.

For 2017-19 er der en driftsreserve på 14,5 mio. kr. og en anlægsreserve på 10 mio. kr. I 2017 er anlægsreserven nedskrevet til 8,1 mio. kr. De 1,9 mio. kr. er prioriteret til ”Grundkapitallån til Stejlepladsen II”. Denne vil ved næste budgetrevision blive placeret under finansiering.


Tabel 3. Status for kommunens bevillingsreserver (i mio. kr.)

 

2016

2017

2018

2019

Driftsreserven

9,1

14,5

14,5

14,5

Anlægsreserven

0

8,1

10

10

 

 

Folketal i kommunen

Folketallet har stor betydning for kommunens økonomi. Folketallet var per 1. april 2016 40.094 borgere, og er således steget med 14 borgere siden årsskiftet. 


Tabel 4. Folketal i Fredensborg kommune (primo)

 

Januar 2015

Januar 2016

April 2016

Folketal

39.739

40.080

40.094

 

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.96 - Årlig orientering om regnskabstekniske afskrivninger

Sagsnr.: 15/9156

 

Beslutningstema

Orientering om regnskabstekniske afskrivninger under 20.000 kr. foretaget i 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget skal orienteres én gang årligt om afskrivninger, hvor enten kravet er under 20.000 kr., hvor der ikke er midler i et dødsbo, hvor der lovgivningsmæssigt er hjemmel til afgangsførelse eller hvor andre offentlige myndigheder har resolveret afskrivning, jf. Håndbog om Økonomistyring, bilag 13. Økonomiudvalget godkendte 18. januar 2016 afskrivningerne over 20.000 kr. foretaget i 2015.


Nedenstående tabel viser de ovenfor angivne afskrivninger foretaget i 2015 på kommunens tilgodehavender. Afskrivningerne vedrører allerede bogførte tilgodehavender og restancer, og sagen har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Tabel 1. Oversigt over afskrivninger

Kategori (1.000 kr.)

Antal

Beløb

Bortfald af tilbagebetalingspligtig kontanthjælp

53

372

Dødsbo

152

496

Forældelse

89

522

Øvrige, forskellige afskrivningsårsager

341

303

Administrative afskrivninger

138

327

Fogedretten, gældssanering

4

183

SKAT, diverse afskrivninger

48

278

SKAT, forældelse

75

806

Udbetaling Danmark, boligstøtte

17

30

I alt

917

3.317


Bortfald af tilbagebetalingspligtig kontanthjælp
Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået tre år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. 
Fastsættelse af afdragsordning for borger sker i henhold til ”Bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik…”, men borger har således ikke har haft betalingsevne til at betale restancen inden forældelsens indtræden tre år efter kravets stiftelse.


Opkrævningen foretager løbende opfølgning på borgerens betalingsevne og følger retningslinjerne fra SKAT for dette. Betalingsevnen vurderes ud fra forskellige kriterier, bl.a. om borger har forsørgerpligt overfor børn. Opkrævningen har derfor ofte begrænsede muligheder for at iværksætte betalingsaftaler for de borgere, som har lave indkomster.


Dødsbo
Hvis borger f.eks. har været visiteret til madudbringning og borger dør inden at have betalt for dette, da får kommunen som kreditor et krav i dødsboet. Hvis det viser sig efter opgørelse af dødsboet, at boet er uden midler, bliver kommunen som kreditor nødt til at afskrive kravet.


Forældelse

Dette kan f.eks. være efterregulering af friplads-tilskud til daginstitutioner, hvor reglerne er tilsvarende som under punktet ”Bortfald af tilbagebetalingspligtig kontanthjælp” eller civilretslige krav under 10.000 kr., hvor det vurderes uden effekt at oversende kravet til inddrivelse hos SKAT.


Gældssanering

Når Fogedretten træffer beslutning om en borgers gældssanering, mister kommunen som kreditor sit krav overfor borger.


Øvrige

Smårestancer, hvor borger f.eks. ikke har betalt for rottebekæmpelse, og hvor opkrævningen vurderer, at omkostningerne ved opkrævningen bliver for store i forhold til kravets størrelse.


Administrative afskrivninger

Teknisk afskrivning på grund af systemfejl hos KMD. Hvis en borger f.eks. ikke havde penge på kontoen på opkrævningstidspunktet, blev den manglende indbetaling ikke registreret korrekt og kommunen kunne derfor ikke iværksætte tiltag til opkrævning. Kommunen måtte efter KMD’s afslutning af systemfejlen afskrive de manglende indtægter.


Skat, diverse

Sager, hvor kommunen har sendt kravet til inddrivelse, men SKAT har ikke formået at inddrive restancen. Dette gælder f.eks. sager om ”Bortfald af tilbagebetalingspligtig kontanthjælp”, hvor betalingsevne er til stede.

Skat, forældelse

SKAT har ikke inddrevet indenfor forældelsesfristens udløb, hvorved kommunen mister sit tilgodehavende.


Udbetaling Danmark - boligstøtte

Udbetaling Danmark håndterer boligstøtten for kommunerne. Hvis borger har modtaget for meget i boligstøtte og dette ikke sidenhen kan opkræves, kan Udbetaling Danmark træffe afgørelse om afskrivning og kommunen må derfor afskrive sin andel af denne afskrivning.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Håndbog om Økonomistyring.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

1.    At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.


Økonomiudvalget henviser til den netop indgåede aftale mellem KL og regeringen om tiltag vedrørende inddrivelser af kommunale restancer og kommunernes fremtidige rolle i inddrivelsen, herunder evt. kompensation til kommunerne.

Nr.97 - FLIS-tilslutningsaftale

Sagsnr.: 16/802

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal træffe beslutning om tilslutning til aftalen med KOMBIT vedrørende til Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS).

Sagsfremstilling og økonomi

KOMBIT (Kommunernes it-fællesskab) har sendt en ny Tilslutningsaftale for Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS) til alle landets kommuner. For de kommuner der allerede er tilsluttet FLIS, erstatter den fremsendte Tilslutningsaftale den eksisterende aftale. Fredensborg Kommune har været tilsluttet FLIS siden 2010.


I FLIS-løsningen indgår FLIS-datavarehus og FLIS-præsentationslag. FLIS-præsentationslag giver mulighed for at generere og distribuere rapporter i form af standard rapporter udarbejdet af KL samt egne rapporter. FLIS-præsentationslag indeholder også et dashboard, hvor man kan lave den overordnede benchmarking med andre kommuner.


FLIS præsentationslaget er et tilvalg og vil være udfaset pr. 1. januar 2018, da KOMBIT vurderer, at det er for omkostningstungt. Derudover har flere kommuner allerede opsagt FLIS-præsentationslaget til fordel for et af de alternativer, der er på markedet. I Fredensborg Kommune er der endnu ikke taget stilling til et alternativ til FLIS præsentationslaget. Kommunen kan dog i udfasningsperioden udtræde af FLIS præsentationslaget med et varsel på seks måneder.


Væsentlige elementer i den nye aftale for FLIS

Et væsentligt element i aftalen er, at det er en klar målsætning, at alle kommuner tilslutter sig FLIS. KL’s bestyrelse har lagt vægt på en samlet opbakning for at sikre, at FLIS opnår den nødvendige politiske ballast i forbindelse med KL’s dialog og interessevaretagelse med staten.


I aftalen lægges der også vægt på en robust projektøkonomi for at sikre en betydelig videreudvikling af FLIS. En del af videreudviklingen omhandler bl.a. nye dataområder samt hyppigere leverancer af data. For at sikre en robust projektøkonomi er aftalen uopsigelig for begge parter indtil udgangen af 2023. En bindingsperiode på 8 år er almindelig i andre KOMBIT projekter af denne størrelse.


Kommunerne skal som følge af den nye aftale aktivt medvirke til forbedret registreringspraksis og datavalidering i FLIS. Den mere forpligtende tilgang suppleres af en ny datavalideringsstrategi i 2016, der bl.a. har fokus på nye redskaber, afgrænsede datavalideringsforløb og rapporteringer til kommunens ledelseslag.


Udgiften til FLIS for Fredensborg Kommune

For hvert dataområde er der fastsat en maksimumpris på 1,24 kr. pr indbygger. Forventningen er, at der vil være 5 dataområder på i 2016 og i 2017, 7 dataområder i 2018 og fra 2019 9 dataområder.


Fredensborg Kommune må fortsætte med FLIS-præsentationslaget ind til, der er taget stilling til et alternativ. Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, stiger prisen i takt med, at flere dataområder kommer på.


Tabel 1: Årlig udgift til FLIS for Fredensborg Kommune

 

2016

2017

2018

2019

Samlet pris for dataområder (FLIS Datavarehus)

248.000

248.000

347.200

446.400

Præsentationslag

64.000

64.000

-

-

I alt pr. år

312.000

312.000

347.200

446.400


Den forventede samlede udgift for hele projektperioden (8 år) er ca. 3,2 mio. kr. Fredensborg Kommunes interne retningslinjer fastsat i Håndbog om Økonomistyring vedrørende underskriftskompetence betyder, at det er Økonomiudvalget, der skal godkende Tilslutningsaftalen for FLIS, da kontraktperioden løber over 4 år og kontraktsummen er på mere end 1 mio. kr.


Den årlige udgift kan afholdes indenfor det afsatte budget til ledelsesinformation.


Administrationens bemærkninger

Administrationen anbefaler, at Fredensborg Kommune tilslutter sig FLIS databasen og FLIS præsentationsslaget.


Fredensborg Kommuner anvender allerede i dag FLIS til ledelsesinformation, som fx nøgletalsnotatet til budgetseminariet. I takt med at flere dataområder kommer på FLIS og datakvaliteten forbedres, vil anvendelsen i fx budgetanalyser stige.


Fredensborg Kommune deltager i et FLIS-netværk for kommuner i Region Hovedstaden og det er administrationens vurdering, at der blandt de kommuner der deltager i netværket, er bred tilslutning til den nye FLIS-aftale.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget godkender, at Fredensborg Kommune tilslutter sig aftalen med KOMBIT vedrørende Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS).

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Godkender administrationens indstilling.

Nr.98 - Godkendelse af regnskab 2015 for Nordsjællands Brandvæsen

Sagsnr.: 16/8239

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende regnskab 2015 for Nordsjællands Brandvæsen.

Sagsfremstilling og økonomi

Beredskabskommissionen i Nordsjællands Brandvæsen har på sit møde den 8. marts 2016 behandlet regnskabet for 2015.


Beredskabskommissionen godkendte regnskabet og fremsender dette til deltagerkommunernes endelige godkendelse.


Efter deltagerkommunernes godkendelse fremsendes regnskabet til Statsforvaltningen.


I sagsfremstillingen til beredskabskommissionens behandling er anført dette:


 

”Det samlede regnskab for Nordsjællands Brandvæsen i 2015 resulterer i et mindreforbrug på ca. 1.231.000 kr.

 

Brand

Det samlede driftsresultat på brand viser et mindreforbrug på ca. 177.000 kr., som sammenholdt med forventningerne til sammenlægningsåret er meget tilfredsstillende.

Der er i regnskabsbemærkningerne kommenteret på de særlige opmærksomhedspunkter, som har været retningsgivende for Nordsjællands Brandvæsens udgiftsstyring.

 

Opmærksomhedspunkterne omfatter særligt de tre områder for

effektiviseringspotentialer, som blev angivet i forbindelse med de fem ejerkommuners indtræden i det nye fællesskab: personalereduktion, harmonisering af husleje samt rationaler i forlængelse af en ny risikobaseret dimensionering.

 

Forventningen til det samlede resultat på brand i 2015 var et merforbrug, da der i implementeringsårene 2015 og 2016 skulle ske en organisationstilpasning med personalereduktion til følge. Besparelserne på personalereduktion indtræder med en del forskydninger afhængig af de overenskomstmæssige forhold for de pågældende medarbejdere. Den fulde effekt af besparelserne på personalereduktionen forventes derfor først at indtræde med udgangen af 2018.

 

En del af forklaringen på at forbruget på personaleomkostningerne på brand er blevet væsentlig lavere end forventet, skal findes i forlængelse af organisationstilpasningen, hvor der har været fokus på en skærpelse af adskillelsen mellem service og brand. Der er undervejs sket en tilpasning i afholdelsen af lønudgifter på de administrative ressourcer, der knyttes til serviceopgaver, som der ikke var taget højde for i budgettet.

Samtidig har der været fokus på en stram økonomistyring med generel tilbageholdenhed i forhold til blandt andet uddannelse, nye uniformer og andre personalemæssige udgifter.

 

Det forventede besparelsespotentiale på beredskabets operative område, herunder sammenlægningen af vagtcentralen, er ikke indfriet i 2015. Som konsekvens af at der ikke er indgået en aftale om ny risikobaseret dimensionering er der ikke foretaget investeringer i materiel og køretøjer. Det slår igennem på udgifterne til leasing af køretøjer, der er lavere end forventet, men som må forventes afholdt i relation til implementering af en ny risikobaseret dimensionering i årene fremover. Indtil der foreligger en afklaring på målsætningerne for redningsberedskabet, er der også her udvist en generel tilbageholdenhed på kompetenceudvikling af medarbejdere både deltidsbrandmænd og fuldtidsansatte.

Harmoniseringsudgifterne udgør de omkostninger, der har været forbundet med flytning af administration, sammenlægning af vagtcentralen, omlægning til nye IT-systemer mv.

 

Service

På serviceområdet er der et samlet mindreforbrug på ca. 1.054.000 kr.

Det første år i det nye fælles beredskab har også på serviceområdet været præget af en organisationstilpasning med omfattende gennemgang af samtlige serviceaftaler og tilhørende ændringer i kontostruktur, budgetfordeling og afregningsmodeller.

 

Ændringerne forventes først fuldt implementeret i 2016.

Der udestår i 2016 en omfattende revidering af de eksisterende serviceaftaler samt udarbejdelse af nye, da der på enkelte opgaver ikke foreligger serviceaftaler fra de tidligere beredskaber.

Mindreforbruget skyldes primært en stram økonomistyring med tilbageholdenhed på investeringer. Der har været fokus på at få afdækket den samlede økonomi for serviceområdet inden investeringer i anlæg, køretøjer og andet materiel foretages.

 

I forlængelse af gennemgangen af serviceopgaverne forventes der i 2016 flere investeringer på blandt andet køretøjer i kørselstjenesten, da vognparken er nedslidt.

 

Regnskabstekniske forskydninger

En stor andel af det samlede mindreforbrug skyldes regnskabstekniske korrektioner. I driftsregnskabet er der korrigeret for leasingudgifter afholdt i 2015 for aftaler, der løber i 2016, revisorhonorar samt afholdte lønudgifter i 2015 for forudlønnede lønforpligtelser.

 

Det er i den sammenhæng væsentligt at bemærke, at der ved overdragelsen til det nye fællesskab ikke var udarbejdet periodisering af leasingaftalerne. Leasingudgifterne har derfor været lavere i 2015, da de tidligere beredskaber allerede har afholdt udgifter i forbindelse med enkelte leasingaftaler i 2014 for aftaler gældende i 2015. Det må derfor

påregnes, at udgifterne på leasingaftalerne øges i 2016.

 

Samlet udgør den regnskabstekniske forskydning en ændring i 2015 på ca. 1 mio. kr. fordelt med ca. 0,8 mio. kr. på brand og ca. 0,2 mio. kr. på serviceområdet.”

 

Regnskab, revisionsprotokollat og ledelseserklæring er bilagt sagen.

Retsgrundlag

Samordningsaftalen for Nordsjællands Brandvæsen og styrelsesloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender regnskab 2015 for Nordsjællands Brandvæsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.99 - Børneattester og flygtninge

Sagsnr.: 16/9734

 

Beslutningstema

Fredensborg Kommune skal træffe beslutning om håndtering af lovkravet om børneattester ifht. flygtninge i praktik.

Sagsfremstilling og økonomi

Ifølge Børneattestloven skal der altid indhentes børneattest for personale, som er i direkte kontakt med børn under 15 år. Det samme gør sig gældende for frivillige i institutioner og i idrætsforeninger.


Børneattesten skal sikre, at den ansatte ikke er tidligere straffet for seksuelle overgreb mod børn.


Der er kommet en opmærksomhed på validiteten af børneattester, der indhentes på flygtninge – idet der ikke er kendskab til flygtningenes forhold i Rigspolitiet, og det er ikke muligt at få fat på de nødvendige oplysninger i hjemlandet.


Det er oplyst, at topartsdrøftelserne mellem regeringen og KL, om kommunernes integrationsindsats, også vil omhandle forholdet med den manglende retssikkerhed i forhold til børneattester for flygtninge. Der er endnu ikke kommet resultater af drøftelserne.


Det er væsentligt, at der ikke må slækkes på det helt overordnede hensyn til sikkerheden og trygheden for børnene.


Indtil der ligger en aftale mellem Regeringen og KL foreslås det, at kommunen ikke tager flygtninge i praktik på områder, hvor børneattester er påkrævet.


Der foreslås en undtagelse i særlige situationer, hvor der foreligger et pædagogisk sigte. F.eks. hvor en forælder tilbydes et kort praktikophold i den institution, hvor børnene er indskrevet. Det kan skabe tryghed for forældrene og børnene samt give et kendskab til forholdene i en dansk daginstitution. Lederen af institutionen skal sikre særligt tilrettelagte opgaver og at moren aldrig er alene med børnene i institutionen.


Der er p.t. administrativt besluttet, at der ikke placeres nye flygtninge i praktik, hvor der arbejdes med børn, og hvor børneattesten er en forudsætning for ansættelse af personale. Denne administrative beslutning er gældende frem til den politiske behandling af sagen.


Status på flygtninge i praktik er, at der p.t. er 3 flygtninge i praktik, hvoraf de 2 ophører i uge 15 og i uge 17.

Retsgrundlag

Børneattestloven.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Kommunikation

Praksis kommunikeres til relevante enheder og fritids- og idrætsorganisationer

Indstilling

  1. At kommunen, indtil der ligger en aftale mellem Regeringen og KL, ikke tager flygtninge i praktik på områder, hvor børneattester er påkrævet.

  1. At der kan gives en godkendelse, hvis der foreligger et særligt pædagogisk sigte. F.eks. at en mor tilbydes et kort praktikophold i den institution, hvor hendes børn er indskrevet, for at skabe tryghed og give et kendskab til forholdene i en dansk daginstitution. Lederen af institutionen skal sikre særligt tilrettelagte opgaver og at moren aldrig er alene med børnene i institutionen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Godkender administrationens indstillings punkt 1, i det der som i alle situationer tilrettelægges individuelle forløb for modtagelsen af det enkelte barn.

Nr.100 - Orientering om Landsbyggefondens sagsbehandling i renoveringssager.

Sagsnr.: 16/6756

 

Beslutningstema

I sagsfremstillingen nedenfor refereres møde afholdt med Landsbyggefonden om dennes sagsbehandling i renoveringssager.


Landsbyggefondens vejledning om støtte fra fonden til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i alment byggeri samt om tilskud til infrastrukturændringer i udsatte boligområder er vedlagt som bilag.

Sagsfremstilling og økonomi

På baggrund af nogle konkrete sager om finansiering mv, af renoveringsarbejder i almene boligafdelinger, hvor Landsbyggefonden er trådt til med finansiering af ekstraordinære udgifter, har Byrådet anmodet administrationen om at afholde et møde med Landsbyggefonden for at høre nærmere om fondens sagsbehandling.


Administrationen har herefter holdt møde med Landsbyggefondens sekretariatschef Birger R. Kristensen den 1. marts 2016.


På mødet orienterede administrationen om baggrunden for mødet og nævnte i den forbindelse 3 sager (Egedalsvænge, Byengen/Nordengen og Niverødgård). I Egedalsvænge og Byengen/Nordengen har der været tale om markante budgetoverskridelser på grund af PCB henholdsvis asbest, og i Niverødgårdsagen har der været tale om finansiering af renoveringsarbejder i en afdeling med særlige udfordringer.


Administrationen oplyste, at Byrådet i disse sager særligt har interesseret sig for huslejens størrelse, beboerdemokratiets inddragelse og den økonomi, herunder de garantier, som kommunen skal deltage i finansieringen med.


Byrådet har konstateret, at Landsbyggefonden i alle 3 sager meget hurtigt er trådt til med ekstrafinansiering tilsyneladende uden de store diskussioner og uden påtale, hvilket har givet anledning til undren og kritiske spørgsmål i Byrådet.


Landsbyggefonden oplyste hertil, at der i Landsbyggefonden foregår en omfattende og krævende sagsbehandling, der omfatter såvel byggetekniske som økonomiske og juridiske forhold. Sagsbehandlingen strækker sig over flere år, fra boligorganisationen indsender ansøgning om renovering mv. og til tilsagn om medfinansiering gives. Landbyggefonden vurderer, inden man tager stilling til, om det er et projekt, man vil støtte, hvad der er problemet, og om det foreslåede projekt er egnet til at rede/oprette afdelingen. Landsbyggefonden har egne eksperter og kan i nødvendigt omfang rekvirere bistand fra eksterne sagkyndige.


Landsbyggefonden drøfter sagerne med boligorganisationerne og stiller kritiske spørgsmål samt beder om supplerende oplysninger, hvor det er påkrævet. Landsbyggefonden ønsker ikke at medvirke til halve løsninger. Beboerne skal have ”leveret varen”. Er der PCB eller asbest, så skal det fjernes en gang for alle – også selv om det er dyrt.


Landsbyggefonden kender desuden området og dets aktører godt.


Hvis der derfor opstår problemer i forbindelse med selve byggeriet, har Landsbyggefonden forudsætningerne for hurtigt at vurdere, om og i hvilket omfang, man kan træde til med ekstrafinansiering.


Landsbyggefonden bemærkede, at boligorganisationerne har en umiddelbart pligt til at holde Landsbyggefonden og kommunen orienteret om væsentlige problemer vedrørende byggeprojekt og økonomi, der måtte opstå i byggefasen. Landsbyggefonden pointerer altid over for boligorganisationerne, at også kommunen skal orienteres. Kommunen har tidligere direkte påpeget denne pligt over overfor boligorganisationerne og vil i forbindelse med den kommende styringsdialogrunde endnu engang indskærpe dette.


Det aftaltes afslutningsvist på mødet, at Landsbyggefonden skulle tilsende kommunen en nærmere redegørelse for de elementer, der indgår i Landsbyggefondens sagsbehandling af en renoveringssag. Denne redegørelse i form af den i beslutningstemaet omtalte vejledning er vedlagt dagsordenen.


Vejledningen indeholder indledningsvist en gennemgang af reglerne for opnåelse af renoveringsstøtte. Den omfattende og grundige sagsgang og sagsbehandling i Landsbyggefonden beskrives nærmere i vejledningens side 5 til 10, hvoraf det også fremgår, at Landsbyggefonden stiller meget betydelige krav til det projekt og den byggetekniske, økonomiske og boligsociale dokumentation, som boligorganisationen skal præstere til brug for Landsbyggefondens stillingtagen til en ansøgning om renoveringsstøtte.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen, særligt Regulativ om støtte fra Landsbyggefonden til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i alment byggeri samt om tilskud til infrastrukturændringer i udsatte boligområder.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.101 - Orientering om partnerskabsaftale mellem KAB og 3B

Sagsnr.: 16/10399

 

Beslutningstema

Orientering om indgået partnerskabsaftale mellem KAB  og Boligforeningen 3B.

Sagsfremstilling og økonomi

KAB og Boligforeningen 3B har den 11. april 2016 meddelt, at man med virkning fra 1. april 2016 har indgået aftale om strategisk partnerskab.


Ved aftalen forpligter parterne sig til i fælleskab at udvikle og anvende fælles løsninger til gavn for begge selskabers forretningsmæssige interesser.


KAB administrerer i Fredensborg Kommunen Fredensborg Boligselskab med afdelingerne Niverød III, Niverød IV, Niverødgård, Mergeltoften og bofælleskabet Byvejen. Boligforeningen 3B har Egedalsvænge.


Administrationen vurderer, at den indgåede partnerskabsaftale ikke får direkte indflydelse på samarbejdet med Fredensborg Kommune. Partnerskabsaftale åbner til gengæld mulighed for, at de to organisationer hver især og sammen kan ”styrke deres evne til at levere kernedrift til konkurrencedygtige priser” samt ”styrke deres evne til at levere state-of-art by- og boligudvikling i hele hovedstadsområdet.”


Parterne satser på at opnå

-      Større analytisk indsigt i hvilken bymæssig sammenhæng boligafdelingen indgår i.

-      Bedre forudsætninger for fortsat udvikling af nye attraktive boligtilbud.

-      Mere robuste og kvalitetssikrede processer omkring nybyggeri og renoveringssager.


Parterne vil endvidere arbejde på at styrke positionen som foretrukken kommunal samarbejdspartner og på at forbedre de lokale ejendomskontores forudsætninger for at levere effektiv service til beboerne bl.a. via driftsaftaler.


Endelig vil parterne arbejde på et tættere samarbejde end hidtil omkring udviklingen af de to administrationer med fælles digitale løsninger og realisering af kravene til den almene sektor om øget digitalisering og effektivisering. Med den strategiske partnerskabsaftale vil 3B og KAB kunne sikre den mest optimale anvendelse af fælles ressourcer og kompetencer indenfor boligadministration og it.

Bevilling

Intet at bemærke.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.102 - Orientering om opkrævning af restancer samt tilgodehavender, der inddrives af SKAT

Sagsnr.: 16/8748

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om Fredensborg Kommunes tilgodehavender, som inddrives af SKAT. Herudover orienteres om et særligt tiltag for at modvirke tab for Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Opkrævning af kommunale krav sker i de enkelte kommuner i praksis som udsendelse af regninger og rykkere. Først når borgerne ikke betaler, kan kravene sendes til tvangsinddrivelse hos SKAT. Tvangsinddrivelse kan være lønindeholdelse eller udlæg i aktiver.


Bemyndigelsen til tvangsinddrivelsen ligger udelukkende i SKAT. I Fredensborg Kommune følger vi den tiltænkte procedure i forbindelse med etableringen af SKAT. Den normale procedure er således, at vi rykker én gang for vores krav, hvorefter kravene oversendes til inddrivelse hos SKAT.


Særlig indsats i Fredensborg Kommune

Siden seneste orientering af Økonomiudvalget har en af de store udfordringer i Fredensborg Kommune været at sikre indbetaling af ca. 130 mio. kr. i ejendomsskatter (forfaldsdato 1. januar 2016) – og på den måde sikre, at så få restancer som muligt oversendes til inddrivelse hos SKAT.


Opkrævningsproceduren er for denne særskilte restanceart blevet midlertidigt ændret. Der er bl.a. udsendt en ekstra påmindelse til borgerne for at sikre så mange indbetalinger som muligt.


Herefter er alle borgere med restance på ejendomsskat blevet forsøgt kontaktet pr. telefon. En meget krævende procedure, som kun i denne helt særlige situation kan anbefales. Kun i de tilfælde, hvor der ikke kan indgås rimelig aftale om betaling, oversendes kravet til SKAT til inddrivelse.


Opstillingen nedenfor beskriver den procedure og de sager, som


  • 11.438 opkrævninger vedr. ejendomsskat udsendt
  • 830 havde ikke betalt rettidigt. Brev udsendt (også til medhæfter)
  • 676 blev rykket 1. gang (med gebyr på 250 kr.)
  • 343 blev rykket igen (uden ekstra gebyr)
  • 274 havde herefter stadig ikke betalt – og har fået en opringning fra administrationen

Status på restancer

Set over de seneste mange år har borgernes restancer til Fredensborg Kommune udviklet sig, så der i dag skyldes mere end tidligere. Det er kendetegnende for kommuner i hele landet, at siden SKAT’s overtagelse af inddrivelsesopgaven i 2005 er restancerne steget.


Ved kommunesammenlægningen i 2007 var restancerne til Fredensborg Kommune brutto ca. 30 mio. kr. og netto ca. 24 mio. kr. efter statsrefusioner. Restancernes størrelse havde ligget stabilt i mange år.


Oversigt over restancer til Fredensborg Kommune 1. marts 2016

 

Restanceart:

 

Mio.kr.

 

Kontanthjælp

 

14,5

 

Billån, handicappede borgere

 

2,3

 

Boligstøtte

 

9,4

 

Daginstitution og musikskole

 

2,4

 

Istandsættelsesregninger, almene boliger, grundsalg mv.

 

5,0

 

Ejendomsskat

 

8,3

 

Gebyrer

 

<0,1

 

Nivå Havn, tidligere lejere af pladser

 

0,1

 

Diverse sociale ydelser, fx madservice ældre borgere

 

0,6

 

Andet – herunder krav iht. social lovgivning

 

4,1

 

I alt ca.

 

46,8

 

Beløb der modtages fra SKAT

SKAT har siden 2014 inddrevet deres restancer via EFI (Ét Fælles Inddrivelsessystem). På grund af udfordringer med EFI har SKAT omkring 1. september 2015 stoppet systemet, herunder alt tvangsinddrivelse samt betalingsaftaler. Det har den betydning, at Fredensborg Kommunes restancer ikke inddrives i en periode. Allerede nu kan vi se en markant forandring i de beløb, vi modtager fra SKAT.


Modtaget via inddrivelse hos SKAT 2014 – februar 2016

År

2014

2014

2014

2014

2015

2015

2015

2015

2016

2014-2016

Kvartal

1.

2.

3.

4.

1.

2.

3.

4.

Jan-feb.

 

Mio.

1,9

4,4

2,5

1,6

2,6

6,6

1,8

0,08

0,04

21,52


I ”normale” kvartaler er beløbet på ca. 1,5 – 2,5 mio. kr. I et kvartal med den store udsendelse af årsopgørelser, hvor mange danskere får overskydende skat, kan der modtages over 6 mio. kr. fra SKAT, da der modregnes til restancer i de overskydende skatter.


I 4. kvartal i 2015 modtog vi kun 80.465,98 kr. fra SKAT, mens januar var på 4.642,11 kr. og februar på 38.290,50 kr.


Iflg. KL har SKAT – på grund af fejl i IT systemet EFI - været nødt til at sortere krav to ”bunker”. Krav, der med garanti er retskraftige, og krav, hvor forholdene skal undersøges nærmere før egentlig inddrivelse kan finde sted. Og for at man ikke kommer til at inddrive ikke retskraftige krav, så er inddrivelsen foreløbig sat i bero.

 

Krav der ikke kan opkræves af kommunen sender vi stadig til inddrivelse i SKAT. Det skyldes, at ved oversendelse til SKAT, sikrer vi at kravenes retskraftighed forlænges med knap 3 år (til i alt ca. 6 år). Det betyder, at sandsynligheden for at vi får pengene ind på et senere tidspunkt er større. Beholder vi kravene i kommunen, hvor vi ikke kan tvangsinddrive, vil forældelsen løbe som normalt (3 år).

Bevilling

Ingen bevillingsmæssig betydning.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.


Økonomiudvalget anmoder administrationen om at rette henvendelse til KL med henblik på at understøtte forhandlingerne om den fremtidige model for inddrivelse af restancer.

Nr.103 - Godkendelse af kommunale valgfag

Sagsnr.: 16/1094

 

Beslutningstema

Eleverne i folkeskolens 7.-9. klasse skal tilbydes valgfag i et omfang, der svarer til 2 x 45 minutter om ugen.


I forbindelse med folkeskolereformen, den åbne skole og samarbejdet med foreninger og andre eksterne aktører er der opstået et behov på skolerne for at kunne udbyde valgfag, der ikke er hører ind under rækken af valgfag, der er beskrevet i folkeskoleloven.


Byrådet skal tage stilling til, om det kan delegeres til administrationen at tage stilling til en evt. godkendelse af de valgfag, som skolerne ønsker at oprette.

Sagsfremstilling og økonomi

I Folkeskolelovens § 9 er der nævnt i alt 12 valgfag, som kan udbydes på skolerne. Fagene er: Tysk, fransk, spansk, billedkunst, medier, filmkundskab, drama, musik, håndværk og design, madkundskab, almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til sproget og arbejdskendskab. Hertil kommer fag, der udbydes til 10. klasse, men også kan udbydes i 7.-9. klasse: metal/motorværksted, byggeværksted, teknologiværksted, serviceværksted, produktudvikling og formgivning og iværksætter, sundhed og sociale forhold, teknologi og kommunikation.


De nævnte valgfag er på linje med de øvrige fag i folkeskolen beskrevet med formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for faget.


Med folkeskolereformen gives der imidlertid mulighed for, at Byrådet kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag og emner udover valgfagsrækken, og som ikke nødvendigvis er praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Valgfagene skal beskrives på samme måde som de nævnte valgfag med målopstilling på forskellige niveauer. I beskrivelsen skal besvare spørgsmålene:

  • Hvad skal eleverne lære i valgfaget?
  • Hvordan skal de lære det (arbejdsmåder)?
  • Hvorfor skal de lære det?

Undervisningsministeriet har udarbejdet en skrivevejledning og en skabelon til formålet.


Kommunerne kan også vælge at tilbyde valgfag – der normalt er 1-årige - over længere forløb, en mulighed der vil være relevant på skoler med udskolingslinjer, hvor en del af den indholdsmæssige toning kan ske gennem valgfag, der er tilknyttet linjen.


I forbindelse med skolereformen indgår skolerne i et samarbejde med musikskolen og ungdomsskolen, forskellige frivillige foreninger, virksomheder og ungdomsuddannelser. Etablering af forskellige valgfag er et oplagt samarbejdsområde.


Administrationens bemærkninger

For at gøre processen fra idé til etablering af et valgfag, herunder valgfag der strækker sig ud over et skoleår, så smidig som muligt, anbefales det, at Byrådet delegerer kompetencen til at godkende nye valgfag til administrationen.

Retsgrundlag

Folkeskolelovens §9

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet delegerer kompetencen til at godkende nye kommunale valgfag til administrationen.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 04-04-2016

Udvalget anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefaler Børne– og Skoleudvalgets indstilling.

Nr.104 - Strategisk energiplanlægning - fælles initiativ i Hovedstadsregionen

Sagsnr.: 15/34122

 

Beslutningstema

Orientering om det fælles regionale initiativ ”Strategisk energiplanlægning – Fossilfri 2035” med udarbejdelse af en fælles strategisk energiplan for hovedstadsregionen. Initiativet følger op på projektet ”Energi på tværs”, der løb fra 2013 - 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

KKR Hovedstaden godkendte på mødet den 26. juni 2015 en ny fælles energivision om, at ”Hovedstadsregionen el- og varmeforsyning skal være førende inden for grøn omstilling og vækst. I 2035 skal hovedstadsregionens el- og varmeforsyning være fossilfri, og transportsektoren skal være fossilfri i 2050.”


Efterfølgende er energivisionen vedtaget i pt. hovedparten af hhv. hovedstadsregionens 29 kommuner samt forsyningsselskabers bestyrelser.


Fredensborg Byråd besluttede den 5. oktober 2015 følgende:

1. at godkende energivisionen, som grundlag og ramme for den videre indsats for omstillingen til vedvarende energi i hovedstadsregionen, samt


2. at godkende, at der udarbejdes en fælles strategisk energiplan, som et fælles initiativ mellem kommunerne i KKR Hovedstaden, regionen og forsyningsselskaber.


Den fælles energivision forudsætter, at kommuner, region og forsyningsselskaber samarbejder om strategisk energiplanlægning og koordinering af fremtidige investeringer i energisystemet, for at opnå en omkostningseffektiv grøn omstilling.


KKR Hovedstaden vedtog den 12. februar 2016 at igangsætte et fælles initiativ ”Strategisk energiplanlægning – Fossilfri 2035”, som skal understøtte kommuner og forsyningsselskaber i hovedstadsregionen i realiseringen af energivisionen. Etablering af det fælles initiativ, herunder udarbejdelse af den fælles strategiske energiplan, er den første fase i et samarbejde mellem stat og region, kommuner og forsyningsselskaber (Referat fra KKR-mødet i bilag 1).


Målet med fortsættelsen af samarbejdet er, at løfte de planlagte indsatsområder videre og skabe grundlag for implementering af udvalgte tiltag, som kan bidrage til målet om at blive fossilfri i regionen.


Formål og indhold i ”Strategisk energiplanlægning – Fossilfri 2035”

Formålet med den strategiske energiplanlægning er, at koordinere den fælles indsats med planlægning og implementering af beslutninger om energiinfrastruktur, -produktion, -forsyning og -besparelser på tværs af sektorer og kommunegrænser.


Endvidere skal planlægningen bidrage med at optimere det samlede energisystem, under hensyntagen til eksisterende investeringer og samtidig undgå fejlinvesteringer.


Den strategiske energiplanlægning vil ikke være styrende for individuelle tiltag i de enkelte kommuner, men udgøre en fælles overordnet ramme og samarbejdsplatform. Samtidig er projektet afgørende for at nå målet om at blive fossilfri, og for at omstille eksisterende systemer og metoder.

Det er vigtigt, at kommuner, region og forsyningsselskaber bakker op om og forpligter sig i et samarbejde om koordinering af planlægning og investeringer.


Målet er, at der fremadrettet opstilles investeringsstrategier for, hvordan vi når i mål med omstillingen på kort sigt og på langt sigt. På kort sigt (frem til 2030) skal der være fokus på landområder og mindre forsyningsområder, mens der på lang sigt (efter 2030) skal være fokus på den næste omstillingsbølge, eksempelvis i form af store varmepumper i de store forsyningsområder.


Det fælles initiativ omfatter følgende leverancer:

  • Udarbejdelse af en fælles strategisk energiplan, baseret på analyser og mål for fælles handlemuligheder inden for de 7 særlige indsatsområder (1. Energibesparelser, 2. Individuel opvarmning, 3. Gas, 4. Affald, 5. Transport, 6. Fjernvarme og indpasning af vedvarende energi samt 7. Udvidelse og omlægning til fjernvarme).
  • Udarbejdelse af et samlet investeringsoverblik over energiforsyningen, som understøtter den strategiske energiplan. Investeringsoverblikket skal give kommuner og energiselskaber bedre forudsætninger for en samlet optimal investering i omstilling af energiforsyningen både på kort og lang sigt. Samtidig skal overblikket modvirke suboptimering.
  • Udarbejdelse af businesscases om bl.a. fremtidige samarbejdsmodeller.
  • Understøtte strategisk energiplanlægning og konkrete initiativer i kommuner og forsyningsselskaber.
  • Politisk forankring. Der afholdes et årligt regionalt energitopmøde mellem borgmestre, regionsformand, direktører og forsyningsselskaber, hvor man drøfter status, perspektiver og investeringsoverblik for den samlede omstilling.

 

Organisering og økonomi

Det overordnede politiske ansvar for projektet placeres hos KKR hovedstaden og med Klimapolitisk Forum som politisk følgegruppe.


Der ansættes en erfaren projektleder med stærke forhandlingsmæssige erfaringer, samt en faglig medarbejder med kompetencer indenfor strategisk energiplanlægning.


Der påtænkes etableret en fleksibel model, hvor faglige medarbejdere fra henholdsvis Gate 21, kommuner og forsyningsselskaber indgår i en kompetencepulje, som projektledelsen kan involvere efter behov og leverancer. Omfang for involvering aftales på forhånd med kommuner og forsyningsselskaber i form af en fast ramme for tidsforbrug.


Projektet har et årligt budget på ca. 3,5 mio. kr., der finansieres med et kontant bidrag fra Region Hovedstaden på 2,5 mio. kr. og et kontant bidrag fra forsyningsselskaberne på 1,0 mio. kr.


Derudover bidrager kommuner og forsyningsselskaber med medarbejderressourcer til en værdi af 1,5 mio. kr. årligt, heraf 750.000 kr. fra kommunerne under ét, (budgettet for det 2-årige projekt i bilag 2). For Fredensborg Kommune svarer til medarbejderressourcer for ca. 25.000 kr./år.  


Formel godkendelse af finansiering hos forsyningsselskaberne og Regionsrådet forventes at ske i løbet af marts 2016. I den forbindelse kan det nævnes, at Norfors, der har en central rolle i ”vores” del af regionen, lægger op til sin bestyrelse, at deltage i projektfortsættelsen med de nævnte omkostninger.


Det videre forløb

Processen ledes i et samarbejde mellem KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden (bevillingsgiver), støttet af Gate 21 (projektleder).

Initiativet har et forventet tidsramme på 2 år og vil blive igangsat medio 2016.


KKR har vedtaget, at der foretages en midtvejsevaluering i 2017, som behandles i alle 29 kommuner. Herefter evalueres initiativet i 2018, hvor der bl.a. tages stilling til den videre indsats efter 2018.


Fredensborg Kommunes deltagelse

Fredensborg Kommune har en ambitiøs profil på klimaområdet og har været aktiv i udformning og implementering af den regionale klimastrategi. Ligesom kommunen har bidraget både på politisk, ledelses- og medarbejderniveau i ”Energi på tværs” projektet.


Det nye fælles initiativ ”Strategisk energiplanlægning – Fossilfri 2035” er et skridt i den rigtige retning for en fremtidig effektiv omlægning til grøn energi i både Fredensborg Kommune og Regionen. Det er derfor administrationens opfattelse, at kommunen bør deltage og bidrage aktivt både på politisk, ledelses- og medarbejderniveau.


Udarbejdelse af den strategiske energiplan vil bidrage til realisering af den fælles vision og vil give en kompetenceløft i de enkelte kommuner. Endvidere vil den medføre en effektivisering af investeringer og ressourcer samt optimering af kommende løsninger.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-04-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.105 - Planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 16/4339

 

Beslutningstema

Byrådets Plan- og Agenda 21-strategi 2015-2020 ”Fremtidens Fredensborg Kommune” skal vedtages endeligt, herunder skal der træffes beslutning om administrationens indstilling til ændringer i strategien som følge af indkomne bemærkninger og forslag fra høringsperioden.


”Fremtidens Fredensborg Kommune” behandles i Plan-, Miljø og Klimaudvalget og Økonomiudvalget. Den endelige kompetence ligger i Byrådet.

Udmøntning af anlægsmidler til strategiens indsatser behandles i selvstændig dagsorden i Økonomiudvalg og Byråd.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund for udkast til ”Fremtidens Fredensborg Kommune”

”Fremtidens Fredensborg Kommune” er kommunens plan- og Agenda 21-strategi. Plan- og Agenda 21-strategien er lovpligtig og er en nødvendig forudsætning for, at der kan udarbejdes en ny kommuneplan, som i henhold til planloven skal vedtages senest i 2017.


Udkast til ”Fremtidens Fredensborg Kommune” er udarbejdet på grundlag af input fremkommet gennem en bred inddragelses af interessenter; herunder borgere, foreninger, institutioner og erhvervsliv. Inddragelsen er sket ved afholdelse af 5 bymøder – ét i hvert af de 4 bysamfund og ét i Karlebo Landsby (dækkende landområdet) – samt ved en række forudgående indsatser fordelt på specifikke målgrupper. Op mod 2000 borgere deltog med deres viden både op til og på bymøderne. Udkastet baserer sig endvidere på konsulenthuset Dansk Bygningsarvs analyserapport om udfordringer og muligheder for kommunens byer og landområde.


Offentlig høring af udkast til ”Fremtidens Fredensborg Kommune”

Jævnfør planloven skal en plan- og Agenda 21-strategi fremlægges i offentlig høring i 8 uger. Udkast til ”Fremtidens Fredensborg Kommune” har været fremlagt i høring i perioden fra den 25. november 2015 til den 25. januar 2016. Som led i den offentlige høring blev der den 21. januar 2016 afholdt et velbesøgt borgermøde, hvor omkring 150 borgere deltog. Ved høringsfristens udløb var der indkommet 99 høringssvar, som bredt dækker strategiens visionsspor.


Hovedtræk i høringssvarenes synspunkter

I det følgende opsummeres kort de væsentligste hovedtræk fra høringssvarenes synspunkter. En mere fyldestgørende gennemgang fremgår af bilag 2 ”Kommenteret resume af høringssvar”.


Mange høringssvar udtrykker generel anerkendelse af processen for ”Fremtidens Fredensborg Kommune” – at der kommunikeres direkte og åbent om byudviklingsplanerne, og at borgerne aktivt er blevet inddraget.

 

Der er også generel ros til strategiens udformning og opbygning, og til at der bliver differentieret i de 5 områder (bysamfundene og landområdet). Enkelte høringssvar giver dog udtryk for at savne mere fokus på hele kommunen fremfor det enkelte bysamfund/landområdet.


En væsentlig del af høringssvarene udtrykker enighed i strategiens indsatser og påpeger vigtigheden af de pågældende indsatser. Flere høringssvar kommer med konkrete bud på en prioritering af indsatserne.

 

En markant del af høringssvarene omhandler infrastrukturen – veje, stier, fortove, parkering, trafiksikkerhed, busbetjening mv. For landet gælder, at der er stor fokus på fartdæmpende foranstaltninger, sikkerhed for cykelister og ønske om bedre og billigere busbetjening. For byerne gælder, at der især er fokus på stinettet og for Humlebæks vedkommende parkeringsforholdene ved Louisiana og Gl. Strandvej/fiskelejet. Der er generel kritik af vedligeholdelsesstandarden af stier og fortove i byerne.

 

Flere høringssvar retter sig mod behovet for, at der bliver åbnet op for en lempeligere praksis omkring byggeri i landområdet særligt i og omkring landsbyerne – så landsbyerne sikres bedre udviklingsmuligheder. Nuværende rammer og retningslinjer for udbygning af landsbyer afspejler mulighederne indenfor planloven og Fingerplan 2013 (Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning). Regeringen har annonceret, at planlovens regler ønskes ændret. En ændring af planloven kan medføre behov for ændringer i kommuneplanen. Evt. ny praksis og beslutning om hvordan den konkret skal udmøntes, vil ske i forbindelse med Kommuneplan 2017.

 

Et andet gennemgående og markant træk i høringssvarene omhandler byudvikling i Humlebæk Syd, byudvikling på grønne arealer samt nye byudlæg ved Kokkedal og Nivå. En stor del af høringssvarene er i mod strategiens indsatser herfor.  Byrådets opmærksomhed bør derfor særligt rettes mod forslag til ændring på disse punkter.


Behandling af høringssvar og indstilling til ændringer

På baggrund af indkomne høringssvar til udkast til plan- og Agenda 21-strategien ”Fremtidens Fredensborg Kommune” har administrationen udarbejdet vedlagte bilag 1, 2 og 3 til Byrådets brug i forbindelse med behandling af høringssvarene. Herudover er som bilag 4 vedlagt Plan- og Agenda 21-strategien ”Fremtidens Fredensborg Kommune” i den version der har været i høring. Nedenfor skitseres indholdet i bilag 1,2 og 3.

 

Bilag 1: Samlede høringssvar

Bilaget indeholder en samlet oversigt over indkomne høringssvar. Høringssvarene er opdelt efter om de er fremsendt af privatpersoner og virksomheder eller af foreninger, interesseorganisationer og statslige myndigheder. Derudover indeholder bilaget samtlige høringssvar i deres indkomne form.

 

Bilag 2: Kommenteret resume af høringssvar

Bilaget er et sammentræk af høringssvarenes synspunkter med administrationens kommentarer. Høringssvarenes synspunkter er opdelt i 6 hovedkategorier: Fredensborg by, Humlebæk, Nivå, Kokkedal, Landområdet og Generelt. For bysamfundene og landområdet gælder, at synspunkterne yderligere er opdelt efter hvordan de relaterer sig til strategiens visionsspor for bysamfundene og landområdet. Eksempelvis er Humlebæk opdelt i 3 visionsspor: 1. Attraktiv kystlinje og grønne boligområder, 2. En bymidte med rum til udfoldelse og oplevelser, 3. Anerkendt kulturby for borgere og turister. En række synspunkter forholder sig overordnet til strategien (dens opbygning, strategiske fokus mv.), til strategiens overordnede tværgående indsatser, eller emner som ikke er berørt i strategien. Disse synspunkter er samlet under generelt, som yderligere er opdelt i 4 underkategorier: Infrastruktur, Natur og Kultur, Velfærd og Andet.

 

Konkret er høringssvarenes synspunkter for hver kategori indledningsvis kort opsummeret. Herefter følger administrationens kommentarer til synspunkterne. Synspunkterne kommenteres enkeltvis eller samlet. Det fremgår af administrationens kommentarer om synspunkterne bør medføre ændringer eller ej. Ligeledes fremgår en begrundelse herfor. I tilfælde af at administrationen vurderer, at et synspunkt bør medføre ændringer i ”Fremtidens Fredensborg Kommune”, fremgår der konkret forslag til ændring.

 

En væsentlig del af høringssvarene er som nævnt ovenfor enige i strategiens indsatser og påpeger vigtigheden af den pågældende indsats. I disse tilfælde er følgende standard svar anvendt. ”Indsatser i……(fx Nivå) indgår i strategien. Den konkrete prioritering af midler til indsatsen beror på udmøntning af budget 2016-19. Høringssvaret bør ikke medføre ændringer”

 

Bilag 3: Samlet indstilling til ændringer

Bilaget er et sammentræk af alle administrationens forslag til ændringer i ”Fremtidens Fredensborg Kommune”, som fremgår i bilag 2. 

 

Den videre proces for plan- og Agenda 21-strategien

På baggrund af Byrådets endelige behandling vil administrationen færdiggøre strategien ”Fremtidens Fredensborg Kommune”. Udover redaktionelle ændringer som konsekvens af Byrådets beslutning vil administrationen foretage en sidste korrekturgennemlæsning og opdatering af faktuelle oplysninger i strategien. Derefter vil strategien ”Fremtidens Fredensborg kommune” blive offentliggjort.


Herefter påbegyndes arbejdet med Kommuneplan 2017. Kommuneplanarbejdet kan i princippet gennemføres enten i form af en helt ny kommuneplan eller i form af en temarevision af de relevante dele af Kommuneplan 2013. Planstrategien for Fremtidens Fredensborg Kommune lægger op til at kommuneplanarbejdet gennemføres som en temarevision ud fra de visioner og indsatser, som strategien beskriver.


Økonomi

Plantrategiens indsatser er retningsgivende for efterfølgende planlægning og budgetlægning. Indsatserne er ikke i sig selv juridisk forpligtende og ikke koblet snævert til en given økonomi. Indsatserne kan realiseres i det omfang og det tempo, der efterfølgende afsættes økonomi til det. Udmøntning af anlægsmidler til indsatser i strategien ”Fremtidens Fredensborg Kommune” behandles i selvstændig dagsorden i Økonomiudvalg og Byråd.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At udkast til Byrådets Plan- og Agenda 21-strategi 2015-2020 ”Fremtidens Fredensborg Kommune” vedtages endeligt med de ændringsforslag, som fremgår af bilag 3 ”Samlet indstilling til ændringer”.

  1. At Kommuneplan 2017 bliver en temarevision ud fra de visioner og indsatser, som plan- og Agenda 21-strategien beskriver.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-04-2016

Udvalget anbefaler indstillingen, idet udvalget foreslår nedenstående ændringer til ”Udkast til planstrategi 2016-2020” samt konsekvensen af dette for ”bilag 3 samlet indstilling til ændringer”:

 

·         Fredensborg By: side 16: Sætningen [Permanent etablering af sivegade og ensretning af Jernbanegade] tilføjes: så det afspejler evalueringen af forsøget. (Rettelse til pkt. F4 bilag 3).

 

·         Humlebæk: Områderne Hans Rostgårdsvej og Krummediget udgår af planstrategien og side 21 under afsnittet udviklingsprojekter Byrum i Humlebæk nævnes specifikt mulighed for bynær legeplads samt at der på side 21 ændres til ”Understøtte udvikling af det centrale Humlebæk, så der sker en større koncentration af forretninger og en bedre skiltning.”. (Rettelse til pkt. H1 bilag 3).

 

C stillede forslag om, at der overhovedet ikke udbygges i Humlebæk Syd. For stemte 1: C. I mod stemte 8: A, B, F, O og V. Forslaget faldt dermed.

 

B foreslår, at Byrådet ikke de nærmeste 6 år tager politiske initiativer til udbygning af Humlebæk Syd. For stemte 2: Carsten Nielsen, A, og B. I mod stemte 3: Rasmus Østrup-Møller, A, Ergin Øzer, A og O. 4 undlader at stemme F, V og C. Forslaget faldt dermed.

 

A stiller forslag om, at der for nuværende ikke udbygges i Humlebæk Syd. For stemte 8: A, B, F, O og V. I mod stemte 1: C. Forslaget dermed vedtaget og indgår således i udvalgets indstilling.(Rettelse til pkt. H1 bilag 3).

 

Side 21: Der tilføjes fortsat som foreslået i bilag 3 ”Samarbejde med Louisiana om supplerende parkeringspladser i området”. O tager forbehold idet det understreges, at der ikke ønskes kommunal medfinansiering. (fører ikke til rettelse af bilag 3)

 

·         Nivå: Afsnit vedr. udviklingsprojekt Nivå Havn og Strandpark bevares i den oprindelige tekst og, afsnit om udarbejdelse af beplantningsstrategi bevares i den oprindelige tekst. Der indstilles dermed ikke ændringer til Nivå afsnittet. (Rettelse til pkt. N2 bilag 3).

 

Side 27: Den oprindelige tekst vedrørende etablering af svømmehal anbefales opretholdt. (rettelse til pkt. G3 bilag 3).

 

 

·         Kokkedal: Side 33 under ”Klimaby med vand og natur”, afsnit om konkrete indsatser pkt. 2 tilføjes: ”eksempelvis ved etablering af en besøgs-gård for børn” (fremgår ikke af bilag 3).

 

·         Landområderne: Der gennemføres forsøg, hvor borgere og landsbylaug inddrages og aktiveres i en prioritering af midler til udvikling af landområderne. (fremgår ikke af bilag 3).

  

Udvalget tilkendegav, at der fremadrettet i udvalget vil være temadrøftelser om fortsat udvikling af de enkelte bysamfund og landområderne.

 

De samlede ændringer efter udvalgets indstilling fremgår af bilag 7 ”Samlet indstilling til ændringer efter behandling i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget”.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016


Økonomiudvalget anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling, således at nedenstående ændringer til ”Udkast til planstrategi 2016-2020” samt konsekvensen af dette for ”bilag 3 samlet indstilling til ændringer”:

 

·      Fredensborg By: side 16: Sætningen [Permanent etablering af sivegade og ensretning af Jernbanegade] tilføjes: så det afspejler evalueringen af forsøget. (Rettelse til pkt. F4 bilag 3).

 

·      Humlebæk: Områderne Hans Rostgårdsvej og Krummediget udgår af planstrategien og side 21 under afsnittet udviklingsprojekter Byrum i Humlebæk nævnes specifikt mulighed for bynær legeplads samt at der på side 21 ændres til ”Understøtte udvikling af det centrale Humlebæk, så der sker en større koncentration af forretninger og en bedre skiltning.”. (Rettelse til pkt. H1 bilag 3).



Liste C stillede forslag om, at der overhovedet ikke udbygges i Humlebæk Syd.



For stemte 1: Liste C.


I mod stemte: Liste A, Liste B, Liste F, Liste I, Liste O, Liste V, Liste Ø.


Forslaget faldt dermed.


 

Liste B foreslår, at Byrådet ikke de nærmeste 6 år tager politiske initiativer til udbygning af Humlebæk Syd.


For stemte: 2 Liste F og Liste B


Undlader:5 Liste I, Liste C, Liste V, Liste Ø


Imod 3: Liste A og Liste O


Forslaget faldt dermed.



Liste A stiller forslag om, at der for nuværende ikke udbygges i Humlebæk Syd.


For stemte:8: Liste A, Liste B, Liste I, Liste O, Liste V,


Imod stemte: 0


Undlod 3: Liste C, Liste F og Liste Ø.


Forslaget blev dermed vedtaget og indgår således i økonomiudvalgets indstilling. (Rettelse til pkt. H1 bilag 3).

 

Side 21: Der tilføjes fortsat som foreslået i bilag 3 ”Samarbejde med Louisiana om supplerende parkeringspladser i området”.


Liste O stemte imod dette, idet det understreges, at der ikke ønskes kommunal medfinansiering. (fører ikke til rettelse af bilag 3)

 

·      Nivå: Afsnit vedr. udviklingsprojekt Nivå Havn og Strandpark bevares i den oprindelige tekst og, afsnit om udarbejdelse af beplantningsstrategi bevares i den oprindelige tekst. Der indstilles dermed ikke ændringer til Nivå afsnittet. (Rettelse til pkt. N2 bilag 3).

 

Side 27: Den oprindelige tekst vedrørende etablering af svømmehal anbefales opretholdt. (rettelse til pkt. G3 bilag 3).

 

 

·      Kokkedal: Side 33 under ”Klimaby med vand og natur”, afsnit om konkrete indsatser pkt. 2 tilføjes: ”eksempelvis ved etablering af en besøgs-gård for børn” (fremgår ikke af bilag 3).

 

·      Landområderne: Der gennemføres forsøg, hvor borgere og landsbylaug inddrages og aktiveres i en prioritering af midler til udvikling af landområderne. (fremgår ikke af bilag 3). Liste C stemte imod dette forhold.

  

Økonomiudvalget er enige i Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets anbefaling om, at der fremadrettet vil være temadrøftelser om fortsat udvikling af de enkelte bysamfund og landområderne.

 

Helle Abild Hansen (I) tog forbehold for planstrategien.

Nr.106 - Finansiering af brorenoveringer

Sagsnr.: 15/772

 

Beslutningstema

Der skal tages stilling til finansiering af 1) overvågning, analyser og løbende forstærkning af bro der fører kystbanen over Nivåvej 2) ny bro der fører Gl. Strandvej over Nive Å samt 3) medfinansiering af ny bro over Ullerødvej med forøget bredde.  

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget behandlede på mødet den 27. januar 2015 en sag om Banedanmarks renovering af tre broer på Kystbanen samt de to kommunale broer hhv. på Kystbanen over Nivåvej og Gl. Strandvej over Nive Å.


Af sagen fremgik det at Banedanmark har besluttet at udskifte Kystbanebroerne over Dageløkkevej, Møllevej og Ullerødvej i 2017. Det giver kommunen mulighed for samtidig at udvide vejene under de pågældende broer, der de pågældende steder en-sporede. Udvidelsen af broerne vil i givet fald skulle finansieres af kommunen. Fra kommunens side er ikke udtrykt ønske om at ændre på vejforholdene på Dageløkkevej eller Møllevej. Broen over Ullerødvej er behandlet i det understående.


Sagen omhandlede desuden de to kommunalt ejede broer:

  • Kystbanen over Nivåvej, som er stærkt angrebet af alkalikiselreaktioner.
  • Gl. strandvej over Nive Å ved Nivaagaards Malerisamling, som er stærkt nedbrudt og står over for en udskiftning.

Udvalget besluttede på mødet den 27. januar 2015 at oversende sagen til budgetforhandlingerne, idet udvalget anbefalede at der etableres en brorenoveringspulje på 3-5 mio. kr. årligt. Udvalget anmodede om at der – evt. i samarbejde med andre kommuner – indledes dialog med Banedanmark om finansiering og om princippet omkring udgiftsfordeling.


Ved budgetforlig 2016-2019 blev der ikke afsat midler til en brorenoveringspulje, men følgende tekst fremgår af budgetforliget:


”Budgetforligspartierne vil undersøge, hvad det vil koste at købe sig ind i Banedanmarks projekt for renovering af tunnel ved Ullerødvej for at fremme kommunens ønsker til dimensionering af vej mv. En aftale skal senest være på plads i 2016. Når resultatet af kontakten til Banedanmark kendes, tager forligspartierne endelig stilling til medfinansiering af en udvidelse”.


På møde i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 3. november 2015 blev det besluttet at igangsætte en forhandling med Banedanmark, med det formål at opnå det bedst mulige økonomiske resultat for finansiering af en konkret broløsning for Ullerødvej. Forhandlingsdelegationen skulle bestå af Borgmesteren, Udvalgsformanden for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, Udvalgsformanden for Udvalget for Infrastruktur og Trafik.

 

Kommunens bro på Kystbanen over Nivåvej.


Broen der fører Kystbanen over Nivåvej er en kommunal bro fordi banen var etableret da Nivåvej skulle anlægges. Broen er opført i 1977 og bygget som en armeret pladebro over fire fag. Den er således forberedt for en senere udvidelse af Nivåvej til fire spor. Da Kystbanen samtidigt på dette sted har tre spor og perroner der rækker ud på brokonstruktionen, er det samlede broareal på i alt 1016 m2. Det er Banedanmark der vedligeholder broen mod godtgørelse fra kommunen af samtlige udgifter.

 

Status vedr. broens tilstand

 

Der er gennemført følgende undersøgelser og analyser af broen:

  • Særeftersyn,  januar 2015 af Rambøll
  • Visuel registrering og borekerneundersøgelser, januar 2015, DTU
  • Borekerneundersøgelse af brodæk, januar 2015, Rambøll
  • Bæreevneberegning, juni 2015, Rambøll

Broen er stærkt angrebet af alkalikiselreaktioner, som betyder at betonen svækkes og bæreevnen nedsættes. En kontrolberegning af brokonstruktionen baseret på materialeparametre svarende til nuværende værdier og dimensionerende belastning viser at broens bæreevne ikke er fuldt ud tilstrækkelig efter nugældende normer.


Nedsættes den beregningsmæssige belastning til den faktiske belastning fra de nuværende Kystbanetog er bæreevnen dog lige netop tilstrækkelig. Det er imidlertid en tilstand som Banedanmark ikke vil acceptere i længere tid.


Overordnet set er der to strategier:

  1. Levetidsforlænge broen i form af udskiftning af fugtisoleringen i 2017 og udføre forstærkninger af broen, når der måtte være behov for det. Banedanmark har senest vurderet at udgifterne hertil vil kunne beløbe sig til mindst 20 mio. kr. i 2017. Broen vil med denne løsning forventeligt skulle udskiftes om 25-30 år. Der må derfor med denne løsning forventes udgifter på mindst 50 mio. kr.
  2. Overvåge broen og evt. udføre løbende forstærkninger frem til næste sporspærringsmulighed om ca. 10 år (planlagt til 2027) og så udskifte broen med en ny og mindre konstruktion som er tilstrækkelig til at dække Nivåvejs trafikale behov. Udgiften til en ny mindre bro er vurderet til 25-30 mio. kr.

De nævnte beløb skal alene afholdes af kommunen.


Banedanmark er indstillet på at samarbejde om strategi 2 med henblik på en udskiftning af broen i den næstfølgende sporspærringsperiode som pt. er planlagt til 2027. Kommunen skal derfor være forberedt på at afholde udgifter til forstærkninger frem til der skal investeres 25-30 mio. kr. i broen i 2027. Det er ikke opgjort hvad udgifterne til overvågning, analyser og eventuelle forstærkninger vil beløbe sig til, men administrationen anbefaler, at der årligt afsættes en ramme på 0,5 mio. kr. til dette.


Kommunens bro på Gammel Strandvej over NiveÅ


Broen, der fører Gammel Strandvej over Nive å er en kommunal bro opført i 1950. Broen er skiltet med en vægtbegrænsning på 8 t totalvægt som sammen med indsnævring af kørebanen til ét spor, giver mulighed for at afvikle trafikken inkl. buskørsel. Det er kommunen der skal vedligeholde broen.

 

Status vedr. broens tilstand

 

Administrationen anbefalede i januar 2015 at brodækket udskiftes i 2017-18 på baggrund af et særeftersyn udført af Rambøll i 2005. Broen er yderligere vurderet af Rambøll i december 2015 med en klar anbefaling af en hurtig udskiftning af brodækket.


Det er ikke teknisk muligt at forstærke den nuværende konstruktion, og det anses ikke for realistisk at indføre yderligere vægtbegrænsninger der i dag er hhv. 8t på kørebanen og 1,5 t på de svageste dele af broen. Yderligere vægtbegrænsning vil give gener for trafikafvikling i området og desuden hindre buskørsel over broen. Hvis enkelte trafikanter ikke respekterer vægtbegrænsningen vil det kunne få særdeles uheldige konsekvenser.


En udskiftning af brodækket er den eneste realistiske løsning. 


Brokonstruktionen består af endeunderstøtninger på hver side af åen og herimellem et brodæk bestående af TT-elementer. Brodækket fremstår i dag så skadet på grund af gennemsivninger, kloridindtrængning, aktiv korrosion af armeringen mv. at det ikke er muligt at genetablere bæreevnen ved at udføre reparationer. Det er derfor af sikkerhedsmæssige grunde, nødvendigt at udskifte TT-elementerne med nye, samt reetablere brodækket med ny fugtisolering, belægning og autoværn/rækværker. Det vurderes at endeunderstøtningerne kan genbruges efter renovering af overfladerne.


Da brodækkets bæreevne er stærkt nedsat og fortsat forringes skal udskiftningen ske hurtigst muligt dvs. med projektering i 2016 og udbud og udførelse i 2017.


Omkostningen til en udskiftning af brodæk mv. skønnes at være 5 mio. kr.

 

Banedanmarks bro over Ullerødvej

 

Der blev i 2013/2014 i samarbejde med Banedanmark udarbejdet et skitseprojekt for en udvidelse af broen i bredden fra et til to spor samt øgning af frihøjden. En udvidelse af broen til et normalt to-sporet vejprofil inklusiv en dobbeltrettet cykelsti blev beregnet som nedenfor:


Estimat 2014

Udgift (mio. kr.)

2014 niveau

Ny banebro

13,5

Ny stibro

1,5

Banedanmarks beregnede udgift til brorenovering og dermed deres forslag til medfinanciering af ændret broløsning

-5,4

Samlet udgift for kommunen

9,6

Ændret og sænket vejføring (kommunal udgift)

10,8


Den 3. marts 2016 holdt kommunens forhandlingsdelegation møde med Banedanmark. Resultatet heraf blev nedenstående forslag, som skal danne grundlag for politisk drøftelse i Fredensborg Kommune:

·         Anlægsudgiften til en ny bredere banebro (13,5 mio. kr) fordeles med 52% til Banedanmark og 48% til kommunen. Kommunen betaler 100% af anlægsudgiften til ny stibro og ændret vejføring.

·         Drift og vedligeholdelse af broen fordeles tilsvarende med 52% og 48%

·         Broen etableres på samme sted som den nuværende.


Banedanmark skal senest modtage tilkendegivelse fra kommunen med udgangen af april 2016.


Den tekniske udgangspunkt er, at broen udskiftes i 2017 og udvides til en bredde på 10,6 m (den nuværende bredde er 4,52 m). Dette vil anslået koste 15,2 mio. kr. Højden anlægges som den nuværende, men forberedes for, at kommunen på et senere tidspunkt kan udføre en sænkning af vejprofilet, så der kan opnås en frihøjde på 4,2 m. Dette vil anslået koste 11 mio. kr. (alle udgifter er i 2014-prisniveau).


Med broens nye bredde vil vejen have to-sporet vejprofil og mulighed for en dobbeltrettet cykelsti. Dvs. at trafiklysreguleringen er unødvendig. Frihøjden giver fortsat ikke mulighed for at større køretøjer kan passere. Dette vil først være muligt hvis kommunen beslutter sig for at vejprofilet sænkes.


Udgifterne til stibro på 1,5 mio. kr., skyldes at stibroen på Banestien i givet fald skal spænde over to kørebaner i stedet for en. Den nuværende stibro er en trefagsbro hvor bropladen består af TT-elementer, der hviler af dels på endeunderstøtningerne, dels på de to midterunderstøtninger. Brotypen er billig i anlægsudgift men til gengæld vedligeholdelseskrævende. Den nye spændvidde vil betyde at der anlægges en anden type.

 

Kommunens samlede omkostninger vil efter forhandling med Banedanmark dermed beløbe sig til 9,2 mio. i 2017 som angivet nedenfor:


Estimat 2017

Udgift (mio. kr.)

Ny banebro (2014 niveau)

13,5

Ny stibro (2014 niveau)

1,5

Retablering af vej/sti (2014 niveau)

0,2

Arealerhvervelse (2014 niveau)

0,2

Ny aftale om Banedanmarks medfinanciering af ændret broløsning (2014 niveau)

-7,0

Samlet udgift for kommunen (2014 niveau)

8,4

Samlet udgift for kommunen (2017 niveau)

9,2

Evt. senere udgift til sænket vejføring (2014 niveau)

11,0


Ønskes udvidelsen af broen udsat kan det evt. ske ved næstfølgende sporspærringsperiode som pt. er planlagt til 2027. Kommunen vil i så fald skulle afholde samtlige omkostninger til en ny bro, herunder bortskaffelse af den bro som Banedanmark har opført i 2017.


Øvrige Kommunale bygværker

 

Denne sag omfatter de mest akutte brorenoveringer. Administrationen vurderer at der er et efterslæb på flere af de øvrige bygværker (broer og tunneller) i kommunen. Opgørelsen af dette efterslæb forventes at indgå i den planlagte analyse af efterslæb på vejområdet.

 

Økonomi

 

Der er ikke afsat budget til de nævnte broprojekter, hverken til de nødvendige udgifter til forstærkning af bro på Kystbanen over Nivåvej, udskiftning bro på Gammel Strandvej over Nive å eller den udvidelse af broen over Ullerødvej.


Mio. kr. inkl. projektledelse

2016

2017

Årligt 2018-2026

2027

Nødvendige udgifter på kommunale broer

 

Overvågning, analyser og løbende forstærkninger af bro kystbanen over Nivåvej

 

0,5

0,5

30

Ny bro Gammel Strandvej over Nive å

0,5

4,5

 

 

Ønsket udvidelse af Banedanmarks bro

 

Ny bro og vejudvidelse i bredden Ullerødvej

0,7

8,5

 

 

I alt

1,2

13,5

0,5

30


Udgift til sænket vejføring af Ullerødvej (11,0 mio, kr. i 2014 niveau) er ikke medregnet.

Bevilling

Der er ikke afsat budget til de nævnte broprojekter.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At udvalget tager stilling til udvidelse af broen over Ullerødvej i 2017 og i givet fald finansieringen heraf.
  2. At udvalget godkender strategi 2 for broen over Nivåvej og at finansieringen heraf indenfor budgetperioden indgår i kommende budgetforhandlinger.
  3. At broen på Gammel Strandvej over Nive å udskiftes i 2017 og at finansieringen heraf indgår i kommende budgetforhandlinger.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-04-2016


Indstillingens pkt. 1: Udvalget vurderer at der ikke på nuværende tidspunkt skal prioriteres finansiering til udvidelse af Ullerød broen.


Indstillingens pkt. 2 og 3 vedtaget.


Vedrørende indstillingens pkt. 2 anmoder udvalget administrationen om at undersøge, hvorvidt det gør sig gældende at Banedanmark kan have pådraget sig ansvar ved ikke at opretholde en tilstrækkelig kvalitet af vedligeholdelsen.


Sagen oversendes til økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstillinger. Økonomiudvalget anmoder administrationen om inden det kommende byrådsmøde at tage kontakt til Banedanmark med henblik på at undersøge konsekvensen, hvis de laver en bro i samme bredde med muligheden for at grave i dybden nu eller senere, og belyse omkostningerne herved for kommunen.

Nr.107 - Dige ved Nivå Havn

Sagsnr.: 14/4523

 

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, hvorvidt et anlægsprojekt til at beskytte diget mellem Nivå Havn og Grf. Laveskov Villaby samt et årligt driftsbudget, skal indgå i de kommende budgetforhandlinger.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Nivå Havn er anlagt i den midterste af tre gamle lergravssøer. Den nordlige sø og havnen er adskilt af et lavt dige (kote 0,45 til 0,9).  De lavtliggende parceller i Grundejerforeningen Laveskov Villaby er truet af oversvømmelser via Nivå Havn pga. det lave dige mellem de to lergrave.


På Plan-, Miljø- og Klimudvalgsmødet den 11. august 2015 besluttede udvalget, at diget mellem Laveskov Villaby og Nivå Havn skal dimensioneres, så det fungerer som en effektiv kystsikringsbarriere.


Med baggrund i nedenstående to forslag besluttede udvalget at løsningen A med at hæve diget har 1. prioritet, og at løsningen B med en spunsvæg kun vælges, hvis 1. prioritet ikke er teknisk mulig.

 

Løsning A - Forhøjelse af dige

Forstærkning af det eksisterende dige vil kræve en opfyldning af et 2-3 m bredt bælte i den sydlige del af søen. Bredden af bæltet vil variere langs diget. Der er usikkerhed ved vurderingen af mængderne, der skal anvendes til opfyld på søsiden, idet graden af konsolidering af materialet langs digte ikke er kendt. Desuden vil gennemstrømningen gennem rørene under diget (østlige del) skabe risiko for erosion af digtes fod. Idet mængderne er usikkert bestemt anbefales det at udføre geotekniske undersøgelser/boringer i forbindelse med udarbejdelsen af det detaljerede projektmateriale.

 

Et opfyldningsbælte vil medføre en permanent ødelæggelse af undervandsvegetationen her. Der er dog ikke tale om sjældne arter, og da der er en udbredt undervandsvegetation i søen, vil søen som biotop kun blive marginalt påvirket. Det vil kræve en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven at lave denne opfyldning.

 

Der er ikke fundet sjældne eller særligt beskyttelseskrævende plantearter på diget. I forbindelse med forstærkning af diget afrømmes muldlaget og tilbageføres ovenpå lerkernen i det forhøjede dige. Der vil således på diget overvejende være tale om en midlertidig påvirkning, idet der med tilbageførsel af muldlaget hurtigt vil etableres en vegetation svarende til den nuværende.

 

I forbindelse med selve anlægsarbejdet forventes der ikke midlertidige påvirkninger af søen. Opfyldningen under vandoverfladen vil ske med grovere stenmateriale. Der vil således kun i meget begrænset omfang tilføres materiale, der kan opslæmmes i vandet.


Løsning B – Spunsvæg med jordopfyld

Konsulenten har peget på en alternativ løsning, der ikke laver indgreb i den beskyttede sø. Løsningen består af en forstærkning bestående af en plankevæg af træ med en opfyldning mod søen. Opfyldningen støtter og tætner plankevæggen og sikrer dermed mod gennemsivning af vand, når der er ekstrem højvande i Øresund. Væggen har en topkote på +2,0m, hvorved den kan tilbageholde 50 års højvande inklusiv 20 cm bølgeskvulp.


Den eksisterende sti hæves ca. 20-30 cm til kote +0,8m (DVR90), hvorved den ikke oversvømmes mere 1-2 gange om året i gennemsnit.

(Rapport vedlagt som bilag).


Økonomi

Anlægsbudget (2015 priser)

Den tekniske undersøgelse fører til en beregning af den samlede løsning A og B. Overslaget for Løsning A er mere usikkert bestemt end for Løsning B idet designet er afhængig af resultaterne af geotekniske forundersøgelser.


Aktivitet

A: Højere dige

B: Spunsvæg

Geotekniske forundersøgelser

90.000

-

Etablering og drift af arbejdsplads

100,000

100.000

Plankeværk 1)

-

620.000

Fyldmaterialer og sti 2)

750.000

250.000

Højvandsventiler 3)

160.000

160.000

Totalt anlægsarbejde

1.100.000

1.130.000

Usikkerhed

200.000

170.000

Totalt

1,300,000

1,300,000

Projektering, udbud og tilsyn

200.000

200.000

Projektledelse 4)

50.000

50.000

Totalt eksklusive moms

1.550.000

1.550.000

1) Forudsætning for overslaget er at træplankeværket udføres i trykimprægneret træ med en forventet levetid på 20 år.

2) Der er forudsat en gennemsnitlig pris på 300kr/m3 fyld (ler/sand/sten).

3) Udføres som simple manuelt regulerede lukkemekanismer.

4) Intern projektledelse

 

Driftsbudget (2015 priser)

Det årlige gennemsnitlige driftsbudget udover almindelig naturpleje vurderes til at blive i størrelsesordenen 2 % af anlægssummen, dog 5 % af mekaniske dele dvs. driftsbudget pr år: kr. 35.000, der skal overføres til NSPV.


Anlægs- og driftsbevilling på henholdsvis kr. 1,55 mio. og kr. 35.00, kom ikke på budgettet i 2016 eller efterfølgende overslagsår.


Nye forhold i sagen

Ved de senest kraftige storme er der sket skader på jorddiget mod Øresund (ejet og vedligeholdt af Grundejerforeningen Laveskov Villaby), og der er risiko for dige gennembrud med oversvømmelse af lergravssøen og de lavtliggende grundejere til følge.

 

Grundejerforeningen Laveskov Villaby har den 22. oktober 2015 fået tilladelse fra Kystdirektoratet (KDI) til at forstærke jorddiget mellem Øresund og den nordlige lergravssø. Tilladelsen er givet på følgende vilkår:

  • Tilladelsen er betinget af at Fredensborg Kommune skal have opnået tilladelse efter Kystbeskyttelsesloven indenfor de næste 3 år for den del, der ligger mellem Nivå Havn og grundejerforeningens arealer.
  • Tilladelse bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 1 år fra udstedelsen af denne tilladelse. (Dette vilkår er efterfølgende ændret til at tilladelsen bortfalder efter tre år, så det følger vilkåret, der er forbundet med kommunens anlægsprojekt).

Grundejerforeningen vurderer, at de ikke har mulighed for at igangsætte det økonomisk omfattende anlægsarbejde, de har fået tilladelse til, før end Fredensborg Kommune har søgt og fået tilladelse til en sikring af diget mellem Nivå Havn og den nordlige sø. De risikerer et krav om at tilbageføre diget til oprindelig stand, såfremt kommunen ikke opfylder den del af betingelsen, som omhandler sikring af diget mellem søen og havnen.

Fredensborg Kommune skal have tilladelse fra KDI til at sikre diget mod oversvømmelse.


Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at det er nødvendigt at hæve diget for at sikre de lavliggende grundejere mod oversvømmelse. En forhøjelse vil endvidere forbedre tilgængeligheden til de fredede arealer.


I forbindelse med det nye anlæg vil der være driftsomkostninger, der ikke er afsat i dag. Det estimeres til ca. kr. 35.000

Bevilling

Der er på nuværende tidspunkt ikke bevilling til anlæg eller drift af diget. Det foreslås derfor at finansiering af anlægsprojektet til at hæve diget ved Nivå Havn (1,55 mio 2015 priser) samt kr. 35.000 til øget drift indgår i kommende budgetforhandlinger.

Retsgrundlag

Kystbeskyttelsesloven.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Bedre tilgængelighed for offentligheden til de fredede arealer.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Kommunikation

Grf. Laveskov Villaby bliver holdt orienteret om udvalgets beslutning.

Indstilling

  1. At anlægsprojekt på 1,55 mio. (2015), til at hæve diget mellem Nivå Havn og Grf. Laveskov Villaby indgår i de kommende budgetforhandlinger
  2. At kr. 35.000 (2015) til løbende driftsomkostninger som en del af NSPVs driftsbudget indgår i de kommende budgetforhandlinger

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-04-2016


Udvalget anbefaler, at digeprojektet igangsættes i 2016 og at sagen for så vidt angår finansieringen oversendes til Økonomiudvalget med henvisning til de risici, der er knyttet til oversvømmelser.


Udvalget anmoder administrationen om frem til Økonomiudvalgsmødet at afdække muligheden for finansiering inden for udvalgets område.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefaler Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling.


Økonomiudvalget anbefaler, at diget finansieres af anlægsreserven i henholdsvis 2016 og 2017.

Nr.108 - Pleje- og rehabiliteringscenter, endelig vedtagelse af Lokalplan H109 og KP tillæg 11

Sagsnr.: 15/32181

 

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af Lokalplan H109 – Pleje- og Rehabiliteringscenter ved Boserupvej samt tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I de kommende år bliver der flere ældre borgere i kommunen, og behovet for plejeboliger er størst i Humlebæk, både i dag og de næste 10 år. Erfaringen viser, at der er et udbredt ønske om at kunne blive gammel i sin egen by.

 

Udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen viser, at kommunen skal håndtere pleje- og behandlingsopgaver, samtidig med at der gøres en indsats for at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Endelig har kommunen en stigende ældrebefolkning, som lever længere, og alene derfor har et øget behov for pleje og behandling. Dette forudsætter muligheden for, at borgerne får tilbudt en akut plads eller et midlertidigt ophold, hvor rehabiliteringen kan foregå.

 

Byrådet besluttede den 22. juni 2015 at placere et nyt pleje- og rehabiliteringscenter syd for Langebjergstien i Humlebæk med vejbetjening fra Boserupvej. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede den 1. december 2015 at vejadgangen sker via en vejbro over Langebjergstien.

 

Lokalplanområdet og områdets anvendelse

Lokalplanområdet er indplaceret i landskabet syd for Børnehuset Frugthaven og Langebjergstien. Der er i dag ikke trafikbetjening til området.

 

Lokalplanområde er et stykke agerland, der også rummer en udtørret sø og et veletableret levende hegn.

 

Lokalplanen giver mulighed for at etablere et pleje- og rehabiliteringscenter med tilhørende færdsels- og friarealer. Det bebyggede areal må maksimalt udgøre 4.000 m2 og bebyggelsens bruttoetageareal må være op til 7.000 m2.

 

Lokalplanområdet er samlet set 2,7 ha og ligger i byzone. I delområderne A, B og C, der udgør 2 ha, er byggeprocenten 35 % under et.

 

Lokalplanforslagets bestemmelser

Lokalplanen fastlægger en række bestemmelser, der har til formål at sikre

  • mulighed for byggeri til offentlige formål som eksempel pleje- og rehabiliteringscenter, lægepraksis og café
  • indpasning af byggeriet i den eksisterende by og landskabet
  • området trafikbetjenes fra Boserupvej via en vejbro over Langebjergstien
  • direkte forbindelse for gående og cyklister til Langebjergstien
  • et nyt fælles grønt byrum til gavn for skole, institution, plejecenter og byens borgere
  • områdets grønne strukturer bevares og der etableres kompenserende foranstaltninger, såfremt der bygges på tværs af det levende hegn
  • mulighed for opsætning af en mobilmast

 

Kommuneplan 2013

I forbindelse med lokalplanforslaget er der udarbejdet et tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 hvor dele af rammeområderne HB41, HB42 samt HR18 erstattes af nyt rammeområde HO11 til offentlige formål og rækkefølgebestemmelserne for Humlebæk ændres idet det nye rammeområde prioriteres op i første række.

 

Borgerinddragelse

I forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslag H109 blev der den 28. januar 2016 afholdt et borgermøde. Resume fra borgermødet er bilagt sagen.

 

Offentlig høring af lokalplanforslag H109

Lokalplanforslaget var i offentlig høring i perioden fra 5. januar 2016 til den 8. marts 2016. Der er kommet 30 indsigelser og bemærkninger fra myndigheder, foreninger og privatpersoner. Den ene indsigelse indeholder 120 håndskrevne underskrifter samt 527 digitale tilkendegivelser. ”Hvidbog Pleje- og Rehabiliteringscenter, høringssvar” som er et resumé af de enkelte indsigelserne samt administrationens bemærkninger og samtlige høringssvar i deres helhed er bilagt sagen (se bilag).

 

Mange af indsigelserne omhandler placeringen af et nyt pleje- og rehabiliteringscenter i Humlebæk Syd, og kun få har kommenteret på det nærmere indhold i lokalplanforslaget.

 

På baggrund af de tidligere beslutninger er Forslag til lokalplan H109 samt tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 udarbejdet for at regulere det fysiske omfang og udformningen af et nyt pleje- og rehabiliteringscenter samt arealerne omkring. Mange af indsigelserne omhandler således emner, det ikke er muligt at regulere i en lokalplan.

 

Indsigelser

Herunder følger en kort opsummering af bemærkninger/indsigelserne grupperet i følgende emner:

  • Humlebæk Syd
  • Placering af pleje- og rehabiliteringscentret
  • Trafik
  • Offentlig trafik
  • Natur
  • Mobilmast
  • Højde bestemmelser

 

Humlebæk Syd

Der ønskes ikke en udbygning af Humlebæk Syd.

Administrations bemærkninger:

Placeringen af centret i Humlebæk Syd blev besluttet på Byrådets møde den 22. juni 2015. Indsigelserne medfører ikke ændringer i lokalplanforslaget.

 

Placeringaf pleje- og rehabiliteringscenter

Der er forslag til andre placeringer af centret i Humlebæk f.eks. boldbanen ved Baunebjergskolen, Humlebæk Center, boldbanerne ved Bannebjerggård. Andre ønsker at dele af fredningen af Kelleriskilen ophæves, så byudviklingen foregår nord for Fredensborgvej. Endvidere er der forslag om at det nye center placeres andre steder i Humlebæk Syd f.eks. ved Humlebæk Idrætscenter, hvor deri forvejen er skabt vejforbindelse eller helt mod øst ved Teglgårdsvej.

Administrations bemærkninger:

Placeringen af centret syd for Børnehuset Frugthaven blev besluttet på Byrådets møde den 22. juni 2015. Indsigelserne medfører ikke ændringer i lokalplanforslaget.

 

Trafik

Indsigelserne omhandler bekymring for hvordan trafikken skal afvikles på Boserupvej og i krydsningen mellem Boserupvej og Fredensborgvej.

Administrationens bemærkninger:

Der er lavet en trafikanalyse med opdateret trafiktal i forbindelse med projektet. Konklusionen er, at Boserupvej er dimensioneret til den kommende mængde trafik, som et pleje- og rehabiliteringscenter vil generere. Ved en eventuel senere udbygning af Humlebæk Syd vil der formentlig skulle etableres foranstaltninger ved Fredensborgvej.

Indsigelserne medfører ikke ændringer til lokalplanforslaget.

 

Offentlig transport

Indsigelserne påpeger at centret bliver svært at komme til med offentlig transport. I det bussen kører på Teglgårdsvej.

Administrationens bemærkninger:

Planlægning af bustrafik foregår uafhængigt af lokalplanlægning og Planloven. Planlægningen foregår i samarbejde med Movia og på baggrund af lokale ønsker og behov.

Borgere i og udenfor kommunen kan anvende Flextur til at komme fra og til centret. Personer med handicap kan ansøge kommunen om at blive visiteret til kørsel i Flextrafik ordningen. Kørslen med disse ordninger kan ske med minibus. Flextrafik kan bestilles til og fra alle adresser i kommunen.

Den planlagte placering af pleje- og rehabiliteringscenter er mellem 400-500 meter (afhænger af placeringen af hovedindgangen) fra busstoppestedet ved Teglgårdsvej. Indsigelserne medfører ikke ændringer til lokalplanforslaget.

 

Natur

Indsigerne ønsker at bevare naturen i Humlebæk Syd. For lokalplanområdet gælder det specielt det levende hegn i den udstrækning, det har i dag. Til glæde for flora og fauna. Der er endvidere bekymring for det eksisterende fugleliv vil forsvinde fra området.

Administrationens bemærkninger:

I lokalplanforslaget er der lagt vægt på at den eksisterende beplantninger skal bevares, i den udstrækning det er muligt. Der er åbnet mulighed for at gennemskære det levende hegn på en strækning af 35 meter, da det ellers ikke er muligt at gøre brug af den østlige del af byggefeltet, og det dermed ikke vil være muligt at opfylde behovet for plads. Gennemskæres det levende hegn vil det udløse krav om kompenserende foranstaltninger ved plantning af nyt hegn, så det sikres at der fortsat er spredningskorridor for flora og fauna. Byggeri vil få betydning for dyrelivet. Der er lavet undersøgelser omkring de beskyttede dyrearter og der er sikret kompenserende foranstaltninger. Indsigelserne medfører ikke ændringer til lokalplanforslaget.

 

Mobilmast

Der er bekymring for, at en mast i 36 meter vil skæmme området og have negativ virkning på dyrelivet.

Administrationens bemærkninger:

Den teknologiske udvikling betyder, at der er stigende behov for placering af mobilmaster, og 36 meter er den højde, der normalt efterspørges af udbyderne i dag. Kommunen har pligt til at anvise placering af mobilmaster, og i en højde der gør det muligt, at alle udbydere kan anvises plads på masten. Højdebestemmelsen betyder ikke, at der nødvendigvis placeres en mast i 36 meter. Hvis en lavere mast er mulig, vil udbyderen af økonomiske årsager fortrække dette. Højde bestemmelsen betyder, at den ikke bliver højere end 36 meter uden en dispensation. Indsigelserne medfører ikke ændringer til lokalplanforslaget.

 

Byggeriets højde

Flere indsiger fremfører, at 16 meter højt byggeri er for høj i området.

Administrationens bemærkninger:

Højdebestemmelsen betyder, at det er muligt med byggeri i op til 16 meter.

I lokalplanforslaget er angivet en max højde på 16 meter for at sikre et attraktivt byggeri med god rummelighed. I det nye pleje- og rehabiliteringscenter er der en række krav om tekniske installationer i forhold til hjælpemidler, der kræver ekstra rummelighed i etageadskillelsen. Det er dog administrationens vurdering, at dette også kan opnås ved en lavere maxhøjde. Indsigelserne medfører følgende forslag til ændringer af dele af § 7 stk. 2:

 

Nuværende ordlyd:

’Bebyggelsen må opføres i maksimalt 3 etager. Ingen del af bygningens tag må hæves mere en 16 meter.’

 

Ændres til:

’Bebyggelsen må opføres i maksimalt 3 etager. Ingen del af bygningens tag må hæves mere en 12 meter.’

 

Redaktionelle rettelser

Nuværende ordlyd:

I § 3 stk. 2 for delområde B, henvises der til § 9.3.

 

Ændres til:

Henvisningen skal rettes til § 9.4

 

§ 9 stk. 4 præciseres så det tydeligere fremgår, at der er tale om et hegn, der supplerer det eksisterende levende hegn.

 

Nuværende bestemmelse:

§ 9 stk. 4: ’Hvis bebyggelsen placeres på tværs af det levende hegn (delområde B) skal det omlægges, så der til enhver tid er et ubrudt nord-sydgående forløb af træet fra Langebjergstien til lokalplanområdets sydgrænse.’

 

Ændres til:

§ 9 stk. 4: ’Hvis bebyggelsen placeres på tværs af det levende hegn (delområde B) skal der etableres et nyt ubrudt hegn, som supplerer det eksisterende hegn, så der til enhver tid er et ubrudt nord-sydgående forløb af træet fra Langebjergstien til lokalplanområdets sydgrænse.’

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanens vedtagelse vil blive annonceret på kommunens hjemmeside og de som er blevet hørt og de som har afgivet høringssvar vil modtage brev om Fredensborg Kommunes afgørelse.

Indstilling

1.    At lokalplan H109 samt tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med følgende rettelser til bestemmelserne på baggrund af høringssvar.


§ 7 stk. 2

 

Nuværende bestemmelse:

Bebyggelsen må opføres i maksimalt 3 etager. Ingen del af bygningens tag må hæves mere en 16 meter. (Resten af bestemmelsen er uændret).

 

Ændres til:

Bebyggelsen må opføres i maksimalt 3 etager. Ingen del af bygningens tag må hæves mere en 12 meter. (Resten af bestemmelsen er uændret).

 

2.    At lokalplan H109 samt tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med følgende redaktionelle rettelser til bestemmelserne


Nuværende bestemmelse:

I § 3 stk. 2 for delområde B, henvises der til § 9.3.


Ændres til:

Det skal rettes til § 9.4


§ 9 stk. 4 præciseres så det er tydeligt at der er tale om et hegn der supplerer det eksisterende levende hegn.


Nuværende bestemmelse:

§ 9 stk. 4 Hvis bebyggelsen placeres på tværs af det levende hegn (delområde B) skal det omlægges, så der til enhver tid er et ubrudt nord-sydgående forløb af træet fra Langebjergstien til lokalplanområdets sydgrænse.


Ændres til:

§ 9 stk. 4 Hvis bebyggelsen placeres på tværs af det levende hegn (delområde B) skal der etableres et nyt ubrudt hegn, som supplerer det eksisterende hegn, så der til enhver tid er et ubrudt nord-sydgående forløb af træet fra Langebjergstien til lokalplanområdets sydgrænse.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-04-2016


Indstillingen sat til afstemning.


For stemte 5: Rasmus Østrup-Møller (A), F, O og V.


I mod stemte 3: Carsten Nielsen (A),  B og C.


Et flertal af udvalget anbefaler dermed administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Bemærkninger fra Seniorrådet indgik i sagens behandling.


Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling efter afstemning:


For stemte: 9 Liste A, Liste F, Liste I, Liste O, Liste V og Liste Ø


Imod stemte: 2 Liste B og liste C


Økonomiudvalget anmoder administrationen om at ajourføre det tidligere notat, der belyser alternative placeringsmuligheder med processen, der er forløbet siden byrådsbeslutningen den 22. juni 2015.

Nr.109 - Udvikling med henblik på salg af matr. nr. 1dh og 1dk Øverste Torp By, Humlebæk samt 4cø og 4da Nederste Torp By, Humlebæk

Sagsnr.: 16/6549

 

Beslutningstema

Stillingtagen til byudvikling af matr. nr. 1dh, 1dk Øverste Torp By, Humlebæk samt matr. nr. 4cø og 4da Nederste Torp By, Humlebæk.

Sagsfremstilling og økonomi

Den 19. oktober 2015 besluttede Økonomiudvalget, at udvalgte kommunale ejendomme skulle undersøges med henblik på salg, herunder ejendommene matr.nr. 1dh, 1dk Øverste Torp By, Humlebæk og 4cø og 4da Nederste Torp By, Humlebæk. Ejendommene er beliggende syd for Fredensborgvej i Humlebæk, og har ikke fået tildelt adresser. På det vedhæftede kortbilag er ejendommenes specifikke placering angivet.  


Området

Ejendommene er beliggende ud mod Fredensborgvej, som er den primære ankomstvej til Humlebæk. Nord for området ligger et fredet marklandskab samt idrætsbaner og mod syd afgrænses ejendommene af villabyen. Ejendommene har i mange år været en grøn bufferzone mellem Fredensborgvej og villabebyggelsen. Ejendommene har dog siden 1980’erne været udlagt til boligformål i kommuneplanen.

Gældende planmæssige rammer

Der gælder følgende rammebestemmelser for området HB20 – Parcelhusområde ved Boserupvej og Bogårdsvej:

·         Områdets anvendelse fastlægges til åben/lav boligbebyggelse

·         Max bebyggelsesprocent på 30 % for den enkelte ejendom

·         Max 1 etage med udnyttet tagetage

Området er delvist beliggende i landzone. Byudvikling på ejendommene vil kræve at hele området overføres til byzone med en ny lokalplan. I Kommuneplan 2013 indgår ejendommene ved Langebjergvej i rækkefølgebestemmelserne efter Humlebæk Syd.


Dele af matr. nr. 4cø og 4da Nederste Torp By, Humlebæk er omfattet af Byplanvedtægt nr. 32 for et område mellem Torpenvej og Ny Torpenvej. Byplanvedtægten udlægger området til åben/lav boligbebyggelse i maksimalt 1 etage med udnyttet tagetage.


Administrationens vurdering

Matr. nr. 1dh, 1dk Øverste Torp By, Humlebæk og 4cø Nederste Torp By, Humlebæk

Det er administrationens vurdering, at ejendommene ikke er egnet til boligbebyggelse, da det ikke er muligt at etablere vejadgang til området. Det skyldes følgende forhold:

  • Der kan ikke etableres overkørsel fra Fredensborgvej, da Fredensborgvej har status som trafikvej.
  • Der kan ikke etableres overkørsel fra Bogårdsvej, da overkørslen trafiksikkerheds- og trafikafviklingsmæssigt kommer for tæt på krydset mellem Fredensborgvej og Bogårdsvej.
  • Det sydlige areal, der møder Bogårdsvej, er for smalt til at etablere vejadgang. Desuden er der lige udfor arealet et helleanlæg, der sikrer cyklister sikker adgang fra stien og over vejen.

Matr. nr. 1dh bliver i dag anvendt til regnvandsbassin og det er administrationens vurdering, at der er behov for regnvandshåndtering i området.  Arealerne anbefales derfor fortsat anvendt til offentligt grønt område med mulighed for regnvandshåndtering.


Matr. nr. 4da Nederste Torp By, Humlebæk

I henhold til kommuneplanrammen vil der kunne opføres villaer i området med en maksimal bebyggelsesprocent på 30 % for den enkelte ejendom og i maksimalt 1 etage med udnyttet tagetage.

Dele af ejendommen er markeret med risiko for oversvømmelse og jf. Kommuneplan 2013 skal oversvømmelsestruede områder friholdes for bebyggelse og anlæg. Ejendommens samlede grundareal er på 4.228 m2, og området som er markeret med risiko for oversvømmelse er på ca. 500 m2 Det er administrationens vurdering, at der vil kunne opføres 3-4 villaer på ejendommen.


Borgerinddragelse

Administrationens foreslår, at der på baggrund af beslutning om udvikling af de kommunale arealer holdes borgermøde om udvikling af arealerne på hele strækningen langs Fredensborgvej.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende stade.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

1.    At matr. nr. 1dh, 1dk Øverste Torp By, Humlebæk samt matr. nr. 4cø Nederste Torp By, Humlebæk ikke udvikles til boligformål.

2.    At der arbejdes videre med rammer for udbud og salg af 3-4 villagrunde på matr. nr. 4da Nederste Torp By, Humlebæk. 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-04-2016


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Godkender Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.110 - Planmæssige rammer for udbud og salg af Teglgårdsvej 155 i Humlebæk

Sagsnr.: 16/3967

 

Beslutningstema

Stillingtagen til rammer for udbud og salg af Teglgårdsvej 155 i Humlebæk.

Sagsfremstilling og økonomi

Den 19. oktober 2015 besluttede Økonomiudvalget, at udvalgte kommunale ejendomme skulle undersøges med henblik på salg, herunder ejendommen Teglgårdsvej 155 i Humlebæk, matr.nr. 4e Øverste Torp By, Humlebæk.

Ejendommen

Ejendommen er beliggende ud mod Teglgårdsvej. Mod syd og vest grænser ejendommen op mod rækkehuse og mod nord og vest grænser området op mod villaer. Ejendommen er afskærmet af hække og enkeltstående træer, der understøtter områdets grønne præg.  Området har tidligere haft anvendelse som legeplads, men henligger i dag som et grønt areal.

Det samlede grundareal er på 1867 m2.

 

Gældende planmæssige rammer

Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 31 for et rækkehusområde ved Teglgårdsvej, og § 2.2 udlægger området til offentligt formål i form af legeplads. En udvikling af ejendommen til boligformål, vil derfor kræve et nyt plangrundlag.

Der gælder følgende kommuneplanrammebestemmelser for området HB13 – Rækkehusområde øst for Teglgårdsvej:

·         Områdets anvendelse fastlægges til tæt/lav boligbebyggelse

·         Max bebyggelsesprocent på 30 % for området under et.

·         Max 1 etage med udnyttet tagetage

Ejendommen kan således i henhold til kommuneplanrammen udvikles til tæt/lav bebyggelse i form af rækkehuse/klyngehuse.


Forslag til planmæssige rammer for udbud

Administrationen har på grundlag af nærmere undersøgelser og besigtigelse følgende forslag til planmæssige rammer.

Anvendelse:

·         Området skal anvendes til tæt/lav boligbebyggelse.

 

Bebyggelse:

·         Max bebyggelsesprocent på 30 % for området under et.

·         Bebyggelse må opføres i max 1 etage med udnyttet tagetage.

·         Ny bebyggelse skal med placering og formsprog tilpasses således, at der opnås en god helhedsvirkning.

Trafik:

·         1,5 parkeringsplads pr. bolig for tæt/lav boligbebyggelse.

·         Vejadgang til ejendommen skal etableres over ejendommens nordlige skel mod Teglgårdsvej.


Klimatilpasning og bæredygtighed:

·         Eventuel solenergi på tage og facader skal udføres i ikke reflekterende materialer og tilpasses arkitekturen.

 

Beplantning og terræn:

·         De enkeltstående træer langs Teglgårdsvej skal bevares.

·         Hegn mod Teglgårdsvej skal være levende hegn evt. med et trådhegn på maksimalt 120 cm bag det levende hegn.

Såfremt de opstillede planmæssige rammer for Teglgårdsvej 155 godkendes- vil ejendommen udbydes til salg på disse betingelser. Efter indgåelse af kontrakt med køber, skal der i samarbejde med køber udarbejdes et nyt plangrundlag for ejendommen.  

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende stade.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At de opstillede planmæssige rammer for Teglgårdsvej 155 i Humlebæk ligger til grund for udbud af ejendommen.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-04-2016


Administrationens indstilling vedtaget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Godkender Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.111 - Endelig vedtagelse af Lokalplan L101 - Græstedgaard

Sagsnr.: 15/34545

 

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan L101 for Græstedgård.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog på møde den 14. december 2015 at fremlægge forslag til lokalplan L101 for Græstedgård i offentlig høring.

Høringsperioden var fra den 5. januar til den 2. marts 2016. I høringsperioden indkom ingen høringssvar.

Administrationen forelægger derfor lokalplanen til endelig vedtagelse.


Baggrund og formål med lokalplanen

Fredensborg Kommune besluttede i oktober 2015 at igangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplan L101 med henblik på at give mulighed for anvendelsen af en tidligere landarbejderbolig i tilknytning til Græstedgård til institutionsformål i stedet for boligformål som den nugældende lokalplan fastlægger.


Baggrunden for igangsættelse af lokalplanen er, at byrådet ønsker at etablere et nyt lokalt skovbørnehavetilbud med opstart i maj 2016. Den nye anvendelse af landarbejderboligen vil udover en lokal skovbørnehavegruppe omfatte en legestue og gæstepasning for dagplejen i Børnehusene Kokkedal.


Lokalplanen fastlægger bestemmelser med det formål, at sikre at Græstedgård fremover kun kan anvendes til daginstitutions og fritidsformål, i modsætning til den nugældende lokalplan, der fastsætter enkeltbygningers anvendelse til boligformål.

Dette gøres bl.a. ved:

·       At fastlægge en fremtidssikret, robust og fleksibel zoneopdeling af lokalplanområdet.

 

·       At anvise udviklingsmuligheder i form af byggezoner for nybyggeri samt angive en mulig udvidelse af parkeringspladsen.

 

Lokalplanen fastlægger samtidig bestemmelser med det formål, at sikre Græstedgård som et samlet gårdanlæg med stuehus, udlænger og gårdsplads.

Lokalplanen fastlægger endvidere bestemmelser med henblik på, at sikre de allerede etablerede stier samt de eksisterende grønne elementer, der i dag skaber en klar og rolig afgrænsning mod det åbne land, herunder særligt mod de fredede områder.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Lukning af skovbørnehaver er en del af budgetforliget og det ændrede plangrundlag er således en konsekvens af budgetforliget.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Beslutning om endelig vedtagelse af lokalplan F113 L101 for Græstedgård vil blive annonceret på kommunens hjemmeside

Indstilling

1.    At lokalplan L101 for Græstedgård vedtages endeligt.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-04-2016


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.112 - Revision af kommunens sundhedspolitik

Sagsnr.: 15/36678

 

Beslutningstema

Sagen er til beslutning.

Sagsfremstilling og økonomi

Sundhedspolitikken er revideret i samarbejde med relevante fagcentre i organisationen, den har herefter været i høring hos Forebyggelsesrådet, Seniorrådet og Handicaprådet.


Den reviderede sundhedspolitik har været til behandling i Fritids- og Idrætsudvalget den 3. marts 2016 og i Social- og Seniorudvalget den 8. marts 2016.


De indkomne høringssvar fra Seniorrådet og Handicaprådet indgik i sagens behandling.


Fritids- og Idrætsudvalget besluttede, at ”administrationen udarbejder et let revideret forslag til Sundhedspolitikken på baggrund af udvalgets bemærkninger og de indkomne høringssvar, hvorefter sagen skal tages op til fornyet drøftelse”.


Social- og Seniorudvalget besluttede, at ”udvalget støtter Fritids- og Idrætsudvalgets beslutning om, at det nuværende udkast til sundhedspolitik revideres med baggrund i bemærkningerne fra udvalget og høringssvar indarbejdet”.


Social-og Seniorudvalget anbefalede endvidere, at der i første fakta boks i sundhedspolitikken tilføjes ”Vidste du, at der er nedsat et forebyggelsesråd, der rådgiver byrådet i udviklingen af den forebyggende indsats”.


Udkastet til Sundhedspolitikken er revideret i henhold til Social- og Seniorudvalgets anbefaling. 


Administrationen anbefaler dog, at der efter ordet forebyggelsesråd tilføjes ”for ældrebefolkningen”, således at sætningen lyder: ”Vidste du, at der er nedsat et forebyggelsesråd for ældrebefolkningen, der rådgiver Byrådet i udviklingen af den forebyggende indsats”.


Tilretning i forhold til høringssvar fra DH og Seniorråd

Høringssvaret fra Danske Handicaporganisationer (DH) er imødekommet således:


På side 4 er ordet udsatte tilføjet i punktopstillingen, og sætningen lyder nu ”Vi fremmer sunde vaner ved … at sætte særligt fokus på udsatte børn og unges sundhed”.


På side 5 er fx i forhold til familier  tilføjet i punktopstillingen, og sætningen lyder nu ”Vi fremmer kvalitet og udvikling ved … at indgå i forpligtende partnerskaber og samarbejder med andre offentlige og private aktører fx i forhold til familier”.


På side 5 er der i den grå rubrik tilføjet et ”Vidste du, at kommunen har indgået et partnerskab med organisationen Sammenslutningen af Unge Med Handicap, som skal fremme inklusionen af handicappede børn og unge i foreningernes sports- og motionstilbud”.


Høringssvaret fra Seniorrådet er imødekommet således: 


På side 5 i afsnit 2 er anden sætning omskrevet, så det nu fremgår tydeligt, at ”Vi prioriterer at udvikle, afprøve og videreudvikle for at sikre kvalitet og sammenhæng i indsatserne, og vi gør det gerne i samarbejde med andre forvaltningsområder, kommuner, hospitaler, almen praksis, offentlige og private organisationer, erhvervslivet, frivillige og borgere i al almindelighed”.

På side 5 er der tilføjet et nyt eksempel i punktopstillingen, så der nu står ”Vi fremmer kvalitet og udvikling ved at … indgå i forsøgs- og udviklingsarbejde med hospitaler, kommuner og almen praksis fx om det sammenhængende patientforløb”.


På side 5 er der i den grå rubrik tilføjet et ”Vidste du, at der er nedsat et Kommunalt Lægeligt Udvalg med repræsentanter fra almen praksis, som mødes tre gange årligt for at drøfte samarbejdet mellem kommunen og de praktiserende læger”.


Administrationens bemærkninger

Administrationen anbefaler, at den reviderede udgave af Sundhedspolitikken godkendes for den næste 4-årige periode.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Sundhedslov.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling


  1. At indstillingen fra Social – og Seniorudvalget ændres til ”Vidste du, at der er nedsat et forebyggelsesråd for ældrebefolkningen, der rådgiver Byrådet i udviklingen af den forebyggende indsats”.
  2. At den reviderede sundhedspolitik med de foreslåede ændringer godkendes.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 06-04-2016

Administrationens indstilling punkt 1 og 2 anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefaler Fritids– og Idrætsudvalgets indstilling.

Nr.113 - Status på Handicap og Socialpsykiatri

Sagsnr.: 16/8717

 

Beslutningstema

Orienteringen taget til efterretning


Sagen oversendes til Økonomiudvalget til orientering forud for budgetseminaret i april.

Sagsfremstilling og økonomi

Forventet regnskab

Det forventede underskud for 2016 er på 20 mio. kr.

 

Vurderingen er fortaget på baggrund af forbruget samt antallet ultimo februar 2016. Der er ikke regnet med tilgang.

 

 

 

Det samlede budget et på 279,2 mio. kr. og den økonomiske vurdering er et forbrug på 307,5 mio.kr. Der blev i 2015 realiseret 16,7 mio. kr. af Handleplanen på 25 mio. kr. De resterende 8,3 mio. kr. forudsættes gennemført – hvilket giver et forventet regnskab på 299,2 mio. kr. og dermed et merforbrug på 20 mio. kr.

 

I forhold til regnskab 2015 er det især Børnehandicap som ændrer sig markant. Det forventede underskud er på 8,2 mio. kr. hvor regnskabsresultatet var et overskud på 1,7 mio. kr.

På Voksenhandicap forventes et underskud på 10,3 mio. kr. når der forudsættes gennemført indsatser for 8,3 mio. kr.

Hjælpemidler forventes at få et underskud på 1,5 mio. kr.

Institutionerne og deres takster forudsættes at balancere.

 

Tilgangen af børn på Børnehandicap er forklaringen på det forventede underskud. Grafen viser 3 af hovedområderne.

 

 

 

 

Der har fundet en kraftig tilgang af børn sted ultimo 2015 og primo 2016.

Gennemsnitsudgiften er på henholdsvis 482.000 kr. for opholdssteder, 561.000 kr. for døgninstitution og 299.000 kr. for særlige dagtilbud.

 

 

Antallet på Voksenhandicap ser således ud på de mest udgiftstunge områder:

 

 

 

På Botilbud, dagtilbud og støtte i eget hjem finder der en reduktion sted i antallet i løbet af 2015 og fortsættende i 2016. Dette gør sig ikke gældende på STU hvor der er en stigende tendens.

 

Gennemsnitsudgiften er på henholdsvis 815.000 kr. for botilbud, 193.000 kr. for dagtilbud, 293.000 kr. for støtte i eget hjem og 406.000 kr. for STU.

Det er især STU med et forventet underskud på 6,1 mio. kr. og dagtilbud med et underskud på 6,2 mio. kr. efter reduktion for handleplantiltag på i alt 4,2 mio. kr. som giver den økonomiske udfordring for Voksenhandicap.

Udviklingen i antallet af borgere med et handicap har i perioden fra 2012 betydet, at den samlede økonomi på Handicap og Socialpsykiatri har udviklet sig således:

 

 

 

Udgiftshoppet fra 2013 til 2014 skyldes tilførslen af Børnehandicapområdet.

Der blev tilført et budget på 32,2 mio. kr. i 2016 prisniveau. I 2014 var der en ekstraordinær indtægt på refusioner vedr. tidligere år på 9,2 mio. kr. I figuren nedenfor er vist udviklingen i regnskabet når der korrigeres for ressortflytninger og engangsindtægter.

 

 

 

Handlingsplan

 

Handleplanen blev realiseret på følgende vis i 2015:

 

 

 

 

Målsætningen var 25 mio.kr. og der er realiseret 16,7 mio. kr. Manglende realisering 8,3 mio. kr. Engangsbesparelserne udgjorde i alt 6,7 mio. kr. De resterende 10 mio. kr. er besparelsen i 2015 som følge af ændring i foranstaltningen for borgeren.

Da målsætningen ikke blev opfyldt i 2015 og Handlingsplanen derfor fortsætter i 2016, så skal der foretages en beregning på hvad helårseffekten for den enkelte borger har været. Dette for at beregne hvad der reelt mangler at bliver realiseret i 2016. Ved næste statusopdatering vil beregningen for helårseffekten i 2016 foreligge.

 

Endvidere skal handleplansforslagene gennemgås og der skal foretages en faglig vurdering af hvilke tiltag der kan gennemføres samt evt. nye tiltag der kan bringes i spil.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Social- og Seniorudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 11-04-2016

Orienteringen taget til efterretning


Sagen oversendes til Økonomiudvalget til orientering forud for budgetseminaret i april.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Orientering blev taget til efterretning. Økonomiudvalget lægger vægt på, at der fortsat er fokus på revisitering.

Nr.114 - Godkendelse af frikommunevedtægt og orientering om evaluering af forsøg

Sagsnr.: 15/14148

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende Fredensborg Kommunes frikommunevedtægt, samt orienteres om evaluering af frikommuneforsøg.

Vedtægten og evalueringsrapporten behandles forud for byrådsmødet den 25. april 2016 i de relevante fagudvalg.

Sagsfremstilling og økonomi

Status

Fredensborg Kommune er udvalgt til frikommune 2012-2015. Igangværende forsøg kan dog fortsætte frem til juni 2017.

 

Der er annonceret et nyt frikommuneforsøg i årene 2016-2019. I den nye forsøgsordning skal man ansøge i netværk på op til seks kommuner om et fælles tema. Ansøgningsfrist for at blive frikommunenetværk er d. 1. maj 2016 med første ansøgningsrunde 1. november 2016.

 

Opdatering af frikommunevedtægt

Jævnfør ”Bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner” skal hver frikommune udarbejde en frikommunevedtægt, som skal indsendes til Social- og Indenrigsministeriet og være offentlig tilgængelig på kommunens hjemmeside. Frikommunevedtægten indeholder oversigt over alle implementerede frikommuneforsøg samt afbrudte eller afsluttede forsøg.

 

Under afsluttede forsøg skal frikommunevedtægten indeholde en oversigt over alle ikke-iværksatte og afbrudte forsøg. Det drejer sig om forsøg som af forskellige årsager har vist sig at være uhensigtsmæssige eller er blevet overflødiggjort af ny lovgivning.

 

I den bilagte reviderede frikommunevedtægt er følgende syv forsøg af forskellige årsager afbrudt. Begrundelse for hvert af forsøgene er beskrevet nedenfor og listet efter ansvarligt fagudvalg.

 

Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget:

 

Årlig revurdering af ledighedsydelse

Center for Job og Uddannelse søgte oprindeligt om at blive undtaget fra proceskrav i forbindelse med revurdering af ledighedsydelse, jf. § 74 c i Lov om aktiv Socialpolitik. Denne § er ophævet, hvorfor der ikke længere er tale om et forsøg.

 

Smart og smidig administration af transportbevillinger

Center for Job og Uddannelse søgte oprindeligt om at blive undtaget fra reglerne om indhentelse af dokumentation inden udbetaling af befordringsgodtgørelse, jf. frikommunegodtgørelse § 11. Denne § er ophævet, hvorfor der ikke længere er tale om et forsøg.

 

Flere praktikpladser til unge under 25 år

Byrådet har afsat midler til forsøget til og med 31. december 2015, der var den oprindelige forsøgsperiode. Da forsøget ikke har været anvendt i forventet omfang, har administrationen vurderet, at forsøget ikke skal forlænges.

 

Fælles opstart af sygedagpengesager med fokus på gentagne sygemeldte forsikrede ledige

Forsøget afbrydes, da denne organisering er blevet mulig gennem ”Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.”, som trådte i kraft 1. januar 2015, hvorfor der ikke længere er tale om et forsøg.

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget:

 

Klimarabat på byggesagsgebyr

Forsøget afbrydes, da Byrådet i forbindelse med budgetforlig 2014-2017 besluttede at afskaffe byggesagsgebyret. Forsøget er derfor ikke længere relevant.

 

Økonomiudvalget:

 

Smidiggørelse af tilbudsloven

Det er administrationens vurdering, at vi allerede har tilladelse i lovgivningen til at inddrage den tidligere vinder i disse begrænsede licitationer, men blot ikke alle de, som blev indbudt sidst. Derfor har forsøget vist sig at være irrelevant i praksis. Forsøget har derfor ikke været i brug og kan afbrydes.

 

Mindre bureaukrati ved tilbudsindhentning på mindre ydelser

Forsøget afbrydes, da en ny udbudslov trådte i kraft pr. 1. januar 2016, som medfører, at man i vidt omfang kan fortsætte de arbejdsgange, som har været brugt under forsøget. Der er dermed ikke længere tale om et forsøg.

 

Med afbrydelsen af disse forsøg har Fredensborg Kommune

27 igangværende forsøg.

 

Vedlagt er en revidering af frikommunevedtægten, som sammen med evalueringsrapporten forelægges relevante fagudvalg i april måned forinden godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd.

 

Evalueringsrapport

De 27 igangværende forsøg skal jf. Bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner evalueres og evalueringerne skal indsendes til Social- og Indenrigsministeriet senest d. 30. april 2016.

Frikommunesekretariatet og de forsøgsansvarlige har derfor udarbejdet vedlagte evalueringsrapport.


Rapporten indeholder evalueringer og redegørelser af forsøg vedrørende både Børne- og Skoleudvalget, Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, Fritids- og Idrætsudvalget, Social- og Seniorudvalget, samt Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget.


En ændring af bekendtgørelsen pr. 1.1.2016 undtager forsøg fra evalueringskravene, hvis der ikke er et tilstrækkeligt evalueringsgrundlag eller hvis forsøget bliver evalueret i regi af statslig finansieret evaluering. For de forsøg, der falder inden for dette, kan frikommunerne i stedet udarbejde en kort redegørelse for det manglende evalueringsgrundlag.

I vedlagte evalueringsrapport er der 14 forsøg, der redegøres for, og 13 forsøg der evalueres.

 

En række forsøg er indtil videre peget på til statslig evaluering af hhv. Rambøll & BDO og KORA:

  • Samtaler for sygemeldte når det giver mening
  • En samlet indgang til Borgerservice
  • Udvidelse af virksomhedspraktikperiode fra 4-26 uger
  • Udvidet praktik er vejen til uddannelse
  • Lægehenvisning af yderligere vederlagsfri fysioterapeutisk behandling
  • Ens regler for ambulant behandling alkohol- og stofmisbrug
  • Flytning af enker/enkemænd fra ægtefælleboliger på kommunens pleje- og aktivitetscentre
  • Kommunal levering af tilkøbsydelser i hjemmeplejen

 

Administrationens anbefalinger i rapporten

For hver evaluering er der en faglig vurdering af, hvorvidt forsøget kan være relevant for andre kommuner at gennemføre. I rapportens samlede konklusion fremhæves også en række forsøg, som administrationen vurderer særligt perspektivrige på landsplan. Administrationen vurderer ikke, at der på baggrund af evalueringerne og redegørelserne er anledning til at afbryde forsøg. Administrationen anbefaler således, at de 27 igangværende forsøg fortsætter frem til juni 2017.

 

Evalueringsrapporten er administrationens faglige dokument og forelægges derfor de relevante fagudvalg  samt Økonomiudvalg og Byråd til orientering. Byrådet kan dog vælge at vedlægge et følgebrev til evalueringsrapporten, hvor Byrådet kommer med deres anbefaling i forhold til hvilke forsøg der skal gøres til almen lovgivning.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om forsøgsordninger med frikommuneforsøg, Lov om frikommuner, Bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Evalueringsrapporten sendes efter behandling i Byrådet til relevante aktører, og formidles ud til medarbejdere og borgere via hjemmeside og medarbejderportal.

 

Frikommunevedtægten kan ligeledes findes på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender frikommunevedtægten.
  2. At Byrådet tager orientering om evaluering til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 04-04-2016

Udvalget tog administrationens orientering om evaluering til efterretning.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-04-2016


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 06-04-2016

Indstillingens punkt 2 anbefales.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 11-04-2016

Anbefaler den administrative indstilling.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 13-04-2016

Indstillingens punkt 2 anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefaler fagudvalgenes indstillinger.

Nr.115 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Status på forsyningen.

Status på salg af ejendommene Mariehøj 479 og Endrupsvej 34a, som Økonomiudvalget tog til efterretning.

Orientering om besøg af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.

Svaler på Nivå Bibliotek.

Nr.116 - Sager behandlet på lukket møde

Beslutningstema

Sag nr. 117 ”Salg af Lindelyvej 14 A, Fredensborg”


Sag nr. 118 ”Forslag om salgsudbud af ejendommen matr. Nr. 7a Dageløkke”


Sag nr. 119 ”Aftale om brugsret til areal ved Højsager Mølle”

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Sag nr. 117 ”Salg af Lindelyvej 14 A, Fredensborg”
Godkender administrationens indstilling pkt 1 og 2.


Sag nr. 118 ”Forslag om salgsudbud af ejendommen matr. Nr. 7a Dageløkke”

Godkender administrationens indstilling.


Sag nr. 119 ”Aftale om brugsret til areal ved Højsager Mølle”
Godkender administrationens indstilling.