19-10-2015 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ingen

19-10-2015 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ingen

Nr.220 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Dagsordenen blev godkendt.

Nr.221 - Økonomisk Orientering - September 2015

Sagsnr.: 11/20112

 

Beslutningstema

Økonomisk orientering pr. 30. september 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Hovedtallene ultimo september fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 1. Økonomisk orientering ultimo september 2015

Økonomi (forbrug i procent)

September 2014

September 2015

Drift

71,2

73,4

Anlæg

59,1

52,4

Likviditet (12 måneders gennemsnit i mio. kr.) 

 

 

Likviditet

32,5

19,4

Personale (procent)

 

 

Sygefravær

4,9

4,7

Lønforbrug

73,7

74,1


Forbrugsprocenten på driftsbudgettet er ved udgangen af september 73,4 pct. af budgettet. Det er lidt lavere end ved en ligelig fordeling af budgettet (der vil give en forbrugsprocent på 75). Det er dog 2,2 procentpoint højere end på sammen tidspunkt sidste år.

På anlægsområdet er forbrugsprocenten 52,4 pct., hvilket er noget lavere end på samme tidspunkt sidste år hvor den var 59,1.  

Nu hvor der er gået tre fjerdedele af året kan det konstateres at forbrugsprocenten på driftsbudgettet fortsat ligger på et højere niveau end på samme tidspunkt sidste år. Denne tendens har været udtalt i store dele af 2015, ved udgangen af marts 2015 var forbrugsprocenten således 1,8 procentpoint højere end i 2014.

Likviditeten er ved udgangen af september 19,4 mio. kr. mod 17,5 mio. kr. ved udgangen af august og 15,2 mio. kr. ved udgangen af juli. Likviditeten er dermed forøget med 1,9 mio. kr. fra august til september og 2,3 mio. kr. fra juli til august. Tilvæksten i kommunens kassebeholdning er dermed reduceret i forhold til august. Hvis kassebeholdningen fremskrives lineært med den nuværende stigningstakt vil den være 25,4 mio. kr. ved udgangen af året.

Figur 1. Udvikling i kommunens likviditet frem til 5. oktober
I tabel 2 vises kommunens bevillingsreserver for perioden 2015 til 2019 før vedtagelsen af budget 2016-19.

Tabel 2. Status for kommunens bevillingsreserver

Bevillingsreserver

2015

2016

2017

2018

2019

Driftsreserven

0

14.500

14.500

14.500

14.500

Anlægsreserven

0

10.000

10.000

5.600

10.000


En vigtig parameter for kommunens økonomi er folketallet som fremgår af tabel 3. Folketallet var pr. 2. oktober 40.011. Folketallet i Fredensborg Kommune er således øget med 272 siden årsskiftet. 

Tabel 3. Folketal i Fredensborg Kommune

 

Primo 2015

5. Maj 2015

4. juni 2015

8. September 2015

2. Oktober 2015

Folketal

39.739

39.859

39.880

39.914

40.011

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.222 - Orientering om aftale mellem KL og regeringen

Sagsnr.: 15/29337

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om resultaterne fra KL og regeringens opfølgning på forhandlingsresultatet fra juli 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Folketingsvalget har i år ændret en smule på forhandlingsforløbet mellem KL og regeringen. Forhandlingerne har været delt i to. Dette er en orientering om resultatet af anden forhandling, som ikke har ændret på de økonomiske rammer for aftalen mellem kommunerne og regeringen, men som udstikker hensigtserklæringer med fokus på følgende områder:


1. Friere lokalpolitiske rammer og regelforenkling, herunder nyt frikommuneforsøg

2. Udbygning af det nære sundhedsvæsen

3. Flygtningeområdet

4. Størrelsen af grundkapitalindskuddet

5. Samarbejde om effektiviseringer.


Temaerne er i hovedtræk beskrevet nedenfor og aftalen samt hertil hørende bilag er vedhæftet.


Friere rammer og regelforenkling

KL har cementeret kommunernes behov for friere lokalpolitiske rammer og markant regelforenkling. I det lys er der skabt enighed om syv principper for det statslige-kommunale samarbejde. De aftalte principper understreger, at det bærende princip for samarbejdet mellem stat og kommuner skal være mål- og rammestyring. Aftalen indeholder konkrete afbureaukratiseringstiltag på beskæftigelsesområdet, planområdet og serviceloven samt igangsættelse af et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016 til 2019. Ligesom det er aftalt, at der skal igangsættes et egentligt regelforenklingsprogram, hvor lovgivningen på alle de store sektorområder skal gennemgås hen over de næste fire år med henblik på at forbedre kommunernes styringsmuligheder.


Det nære sundhedsvæsen

Det har været afgørende for kommunerne, at der sættes en ambitiøs retning for den videre udvikling af det nære sundhedsvæsen. Således fremgår det af aftalen, at der igangsættes et udvalgsarbejde med det formål at lave en samlet plan for udbygningen af det nære sundhedsvæsen. Et arbejde som KL er i gang med at forberede - konkret med et oplæg om ”det nære sundhedsvæsen”, der bygger på input fra drøftelserne i de fem KKR i september måned. Oplægget danner grundlaget for KL’s udvalgsarbejde.  


Der er enighed om at fastsætte få nationale forpligtende mål for sundhedsvæsenet, og at der skal skabes bedre data/dokumentation af den kommunale sundhedsindsats.


Aftalen sætter desuden fokus på den kommunale medfinansiering, og det er aftalt at undersøge mulighederne for, at en ændret medfinansiering fjerner uheldige incitamentsvirkninger i regionerne, ligesom den kommunale efterreguleringsmekanisme justeres med fokus på større sammenhæng mellem afregning og eventuel tilbagebetaling. Samtidig er der enighed om, at der bør arbejdes med modeller for at differentiere medfinansieringen målrettet de grupper af borgere, hvor kommunerne kan gøre en forskel. Endelig skal gennemsigtigheden i afregningerne øges.


Flygtningeområdet

Regeringen og KL er enige om at igangsætte et eftersyn af den samlede økonomi på integrationsområdet, så kommunernes muligheder for at sikre en god integration af de nytilkomne flygtninge styrkes.

Det stigende antal flygtninge medfører også behov for flere almennyttige boliger. 


Grundkapitalindskuddet

Med aftalen er der opnået enighed om at grundkapitallindskuddet er på 10 pct. til og med 2018.


Øvrige temaer

Udover de fire ovennævnte temaer indeholder aftalen følgende elementer:

·           Ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2016-2020. Der er enighed om at forsætte den ambitiøse digitaliseringsdagsorden i den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Øget digitalisering skal være med til at sikre en effektiv serviceudvikling, skabe værdi for borgere og virksomheder og øge brugertilgængeligheden.

 

·           Inddragelse af private aktører. Der igangsættes et arbejde, hvor KL deltager, som har til formål at opdatere indikatorerne for konkurrenceudsættelse på det kommunale område, og der skal indledes drøftelser om at styrke det strategiske fokus på konkurrenceudsættelse, herunder hvordan måltal og sektorspecifikke strategier kan støtte udviklingen i samarbejdet mellem private aktører og den offentlige sektor.

 

·           Statslige opgaver til Udbetaling Danmark. Regeringen vil overveje, hvilke statslige opgaver, der kan overgå til UDK.

 

·           Erhvervsfremme. Regeringen vil lave et eftersyn med henblik på at forenkle og fokusere midlerne samt styrke koordineringen af indsatsen. Regeringen vil her drøfte de funktionelle regioners rolle i indsatsen med KL.

 

·           Kodeks for kommunal selskabsledelse. Regeringen og KL er enige om at udarbejdet et kodeks for god kommunal selskabsledelse.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.223 - Revideret Håndbog om økonomistyring

Sagsnr.: 14/23827

 

Beslutningstema

Godkendelse af revisioner til Håndbog om god økonomistyring.

Sagsfremstilling og økonomi

Center for Økonomi og Indkøb har revideret Håndbog om Økonomistyring. Revisionen har haft til formål at sikre, at Økonomiudvalgets og direktionens løbende beslutninger om kommunens økonomistyringsregler og ændringer som følge af ny lovgivning er indarbejdet i håndbogen. Herudover er håndbogen opdateret med præciseringer af arbejdsgange og processer som er sket løbende i samarbejde med revision og brugere.


Der er sket skriftlige justeringer i både håndbogens hovedkapitel og i alle bilag. Endvidere er layout ændret så der er kommet et ekstra bilag der omhandler ”Underskriftskompetence” som før har været et afsnit under bilag 16 ”leje- og leasingpolitik”.


Af væsentlige ændringer kan nævnes


  • Overførselsreglerne er ændret fra 5 pct. overførselsadgang på såvel mer- som mindreforbrug til ingen overførselsadgang på merforbrug og fortsat 5 pct. på mindreforbrug (bilag 7)
  • Reglerne for, hvem der kan skrive under på kontrakter mv. er tydeliggjort og samlet et sted, bilag 21
  • Ledelseskontrollen er styrket for at imødegå risikoen for svig:

Ø  De budgetansvarliges opgaver og ansvar er tydeliggjort (bilag 2).

Ø  Reglerne for, hvem der skal udføre Ledelsestilsyn er tydeliggjort samt hvad ledelsestilsyn indebærer (Bilag 2 og 9).


  • Anlæg skal nu finansieres af overskud på driften, fra det skulle finansieres af indtægter fra salg af grunde og aktiver (del 1)

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Styrelsesloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender Håndbog om Økonomistyring.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Anbefaler administrationens indstilling. Administrationen bemyndiges til at foretage de redaktionelle og organisatoriske justeringer.

Nr.224 - Ansøgning om grundkapitallån og kommunegaranti til udvidelse af Stejlepladsen II

Sagsnr.: 15/29109

 

Beslutningstema

Principiel stillingtagen til kommunal medfinansiering af 10 nye seniorboliger i tilknytning til den almene boligafdeling Stejlepladsen II Humlebæk.

Sagsfremstilling og økonomi

Kommunen har modtaget idéoplæg fra Humlebæk Boligselskab, afdeling Stejlepladsen II, der ønsker at nyopføre 8 – 12 seniorboliger i tilknytning til afdelingens øvrige boliger og på afdelingens egen grund. Der henvises til det vedlagte bilag.

 

Inden boligselskabet går i gang med en mere detaljeret planlægning har man bedt om en tilkendelse fra Byrådet, om hvorvidt kommunen vil medvirke til finansieringen. 

 

Stejlepladsen II er en almen boligafdeling beliggende Baunebjergvej 202 – 226, Humlebæk. Afdelingen består af 123 familieboliger med en gennemsnitsstørrelse på 90 m2, i alt 11.190 m2 med et grundtilliggende på 43.233 m2.

 

Afdelingen har i et samarbejde med Domea og Rambøll fået godkendt en foreløbig helhedsplan i Landsbyggefonden med henblik på at fremtidssikre boligerne, således at Stejlepladsen II også i årene, som kommer, vil være et attraktivt boligområde for borgere i Fredensborg Kommune.

 

Humlebæk Boligselskab vil gerne samtidigt med gennemførelsen af den nævnte helhelsplan udvide udlejningssegmentet til også at omfatte 10 seniorboliger, da det er et udtalt ønske hos boligselskabets beboere at kunne få muligheden for at blive boende i afdelingen, når den dag kommer, hvor man ikke længere har brug for den ”store” praktiske bolig, og hvor man ikke har mulighed for at bo i en bolig, hvor trapper er en integreret del af det at bo dér.

 

Selskabet anfører endvidere, at ventelisterne på seniorboliger er på ca. 800 aktive ansøgere, der er på udgik efter en bolig med niveaufri adgang mm. Der er en udpræget efterspørgsel på egentlige seniorboliger, hvor man kan leve sammen med ligesindede samtidig med, at man også er en del af det omgivende fællesskab, der også indeholder børnefamilier og unge.

 

For at styrke dette fællesskab ønsker afdelingen at opføre et fælleshus til gavn og glæde for samtlige beboere både i det eksisterende Stejlepladsen II og i de nye seniorboliger.

 

Et funktionelt fælleshus, som vil kunne være med til at styrke det sociale miljø, men som også vil være med til at åbne boligafdelingen op for nærområdet. Især tænkes der på muligheden for at inddrage beboerne i naboafdelinger, (som ikke nødvendigvis er en del af Humlebæk Boligselskab, fx er Boserupvej interesseret), der ligesom Stejlepladsen har behov for faciliteter at være fælles i.

 

Der er ingen planmæssige forhindringer for opførelse af 10 seniorboliger og 1 fælleshus. Fremtidige forhold vil holde sig under den i kommuneplanrammen udstukne bebyggelsesprocent på 30.

 

Gældende rammebeløb for opførelse af familie/seniorboliger i området er i januar 2015, kr. 23.380 pr. m2, inklusive energitillæg.

 

Et samlet budgetoverslag for nybyggeriet ved 10 seniorboliger vil udgøre 18,7 mio. kr. inklusive moms. Det kommunale grundkapitallån udgør efter den gældende takst 10 % af anskaffelsessummen, svarende til kr. 1,87 mio. kr. i form af et rente- og afdragsfrit lån. Administrationen gør opmærksom på, at der ikke er afsat budget til at yde et sådant lån og långivning i givet fald vil forudsætte at der gives en særskilt bevilling hertil.

 

Herudover skal kommunen yde garanti på den del af realkreditlånet, som overstiger 60 % af ejendommens værdi. Hvis ejendommens værdi svarer til anskaffelsessummen på 18,7 mio. kr. vil garantien udgøre 7,5 mio. kr., hvoraf Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen. Hvis ejendommen værdisættes lavere vil kommunens garantistillelse skulle være højere, dog stadig med 50 % regaranti. Garantistillelsen påvirker ikke kommunens låneramme.

 

Boligselskabet oplyser endeligt, at den fremtidige husleje er beregnet til at udgøre ca. 1.051 pr. m2 pr. år. En lejlighed på 90 m2 vil således koste ca. 7.885 kr. pr. måned. Det er administrationens opfattelse, at dette er et normalt lejeniveau for nybyggeri.

 

Administrationen gør opmærksom på, at såfremt Byrådet principgodkender ansøgningen og herunder sin deltagelse i finansieringen, vil boligselskabet gå i gang med detailprojekteringen og udarbejdelse af skema A, der vil blive forelagt for Byrådet til godkendelse. 

Bevilling

Bevillingstabel

Forventet merforbrug/finansiering (1.000 kr.)

Profit-center

Omkost-ningssted/
PSP-element

2015

2016

2017

2018

I alt, drift

0

0

0

0

I alt, anlæg

1.870 

0

0

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)

 

Administrationen gør opmærksom på at ydelse af det ansøgte lån vil forudsætte, at der gives en tillægsbevilling.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At der tages principiel stilling til ansøgningen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Økonomiudvalget anbefaler byrådet, at byrådet er sindet at medvirke til finansieringen i 2017 inden for den afsatte, indekserede ramme.


Helle Abild Hansen (I) og Ulla Hardy-Hansen (c) stemmer imod, idet de ikke ønsker at give bindende tilsagn på nuværende tidspunkt.

Nr.225 - Bortforpagtning af kommunens landsbrugsarealer

Sagsnr.: 15/29235

 

Beslutningstema

Stillingtagen til udbud og vilkår for bortforpagtning af kommunens landbrugsarealer for perioden 2016 - 2020.

Sagsfremstilling og økonomi

De nuværende forpagtningskontrakter udløber næsten alle den 31. december 2015. Der er enkelte aftaler, der fornyes for 1 år ad gangen. Disse aftaler vil fortsætte uændrede.

 

Forpagtningskontrakterne for følgende arealer udløber den 31. december 2015

 

 

 

Ha

  • Matr. nr. 5 b og 14 Endrup By Asminderød      

11,0

  • Matr. nr. 1 a og 5 ag Øverste Torp By,
    Humlebæk                                                   

12,7

  • Del af matr. nr. 8 y Dageløkke, matr. nr. 8 ax
    Dageløkke og matr. nr. 4 a Øverste Torp By, Humlebæk                                                     

44,2

  • Arealer ved Sømosen, Græstedgård,
    Karse
    mosegård og Nordvej, Nivå                     

32,5

  • Bortforpagtede arealer i alt                                       

100,4

 

Kommunens indtægt for bortforpagtning af ovennævnte arealer er i 2015 på ca. 260.000 kr.

 

Administrationen beder om bemyndigelse til at udbyde arealerne til forpagtning for en ny 5 årig periode.

 

Administrationen gør opmærksom på, at der i forhold til ovenstående kan være behov for at foretage mindre størrelsesmæssige reguleringer af nogle af de arealer, der skal udbydes. Det skyldes at nogle delarealer enten er blevet registrerede efter § 3 i naturbeskyttelsesloven eller afregistrerede efter samme bestemmelse. Efter den nævnte § 3 må der ikke foretages ændringer i søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v. 

 

Vilkårene for forpagtningsperioden fra 1. januar 2016 - 31. december 2020 vil være som i den forpagtningsperiode, der nu udløber, nemlig følgende:

  • Kommunen kan udtage arealerne eller dele heraf af forpagtningskontrakten, hvis Byrådet beslutter en ændret benyttelse af arealerne 
  • Arealerne skal dyrkes uden brug af pesticider.
  • Forpagteren forpligter sig til at dyrke og pleje arealerne på landbrugsmæssigt forsvarlig måde, således, at arealerne ikke gror til med buske og træer.
  • At der friholdes et 3-6 m bredt udyrket bælte langs skel, stier, vandløb og småbiotoper. Der betales ikke forpagtningsafgift af de friholdte bælter.
  • Der må ikke udspredes spildevandsslam eller deponeres nogen form for affald, herunder jord, på de forpagtede arealer.
  • Forpagteren har pligt til at bekæmpe bjørneklo.
  • Eksisterende stier, levende hegn og beplantninger skal respekteres af forpagteren. Små vandhuller og moser bevares og Naturbeskyttelseslovens bestemmelser skal overholdes.
  • Åbne grøfter og til- og afløb fra søer og moser på de forpagtede arealer skal vedligeholdes af forpagteren
  • Eventuelle dræn overtages af forpagteren til fuld vedligeholdelse og ny etablering, hvis der opstår behov herfor.
  • Ejeren har til enhver tid fri og uhindret adgang til arealerne.
  • Der indgår ikke jagtret i forpagtningsforholdet. 
  • Forpagter skal stiller sikkerhed for sine forpligtelser i henhold til forpagtningskontrakten.
  • Forpagtningsafgiften reguleres 1 gang årligt med stigningen i nettoprisindekset. 

De indkomne tilbud på forpagtning vil blive forelagt Byrådet til nærmere stillingtagen.

Bevilling

Bevillingstabel

Forventet merforbrug/finansiering (1.000 kr.)

Profit-center

Omkost-ningssted/
PSP-element

2016

2017

2018

2019

I alt, drift

-260

-260

-260

-260

I alt, anlæg

0

0

0

0

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme m.fl.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At de i sagsfremstillingen omtalte arealer udbydes med henblik på bortforpagtning fra 1. januar 2016 til 31. december 2020 på de anførte vilkår.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Godkender administrationens indstilling.

Nr.226 - Indkøb af flyrejser

Sagsnr.: 15/23825

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til hvorvidt Fredensborg Kommune skal stille krav til løn- og arbejdsvilkår hos leverandørerne ved indkøb af flyrejser.

Sagsfremstilling og økonomi

På byrådsmødet den 31. august 2015 stillede Flemming Rømer (O) forslag om at Fredensborg Kommune fremover, når der skal købes flyrejser tilslutter sig SKI-indkøbsaftalen på området. Byrådet besluttede at sende sagen til behandling i Økonomiudvalget.


Baggrund:


Danmark har tilsluttet sig ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. Konventionen er implementeret i dansk ret ved cirkulære af 30. juni 2014 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, hvorefter ordregiverne i kontrakten skal stille krav om, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører er sikret løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Det henstilles i cirkulæret, at alle kommuner og regioner anvender arbejdsklausuler.


Fredensborg Kommune inddrager altid – med mindre købet er uegnet til det – sociale klausuler, herunder arbejdsklausuler, som udvælgelseskriterier, mindstekrav og/eller konkurrenceparameter i de kontrakter, kommunen indgår, jf. Fredensborg Kommunes Indkøbs- og Udbudsstrategi afsnit 4.3.1.


Særligt for så vidt angår flyrejser, har nogle kommuner besluttet at tilslutte sig indkøbsaftale nr. 16.08, Flyrejser, Statens og Kommunernes Indkøb, den frivillige SKI-aftale på området, som trådte i kraft 1. januar 2015. Andre kommuner har besluttet at stille krav til løn og arbejdsvilkår i overensstemmelse med cirkulæret om arbejdsklausuler.

 

Flyrejser:

 

I Fredensborg Kommune indkøbes flyrejser for gennemsnitligt 125.000 kr. årligt.

 

SKI aftalen indeholder en række faste rabatsatser på 178 destinationer og 268 ruter, som ikke kan opnås ved direkte bestilling hos flyselskaberne. SKI aftalen omfatter 15 flyselskaber, herunder et enkelt lavprisselskab.

 

Fordelen ved at bruge SKI aftalen er, at SKI i forbindelse med indgåelse af indkøbsaftaler påser at leverandørerne opfylder kravet om overholdelse af løn- og arbejdsvilkår.

 

Ulempen ved at bruge SKI aftalen er, at nogle selskaber, som ikke er med på aftalen, kan være billigere og have bedre flyforbindelser, og samtidigt også overholde kravet om løn- og arbejdsvilkår. Det er dog muligt at bestille rejsen direkte hos et andet selskab, idet der er tale om en frivillig aftale.

 

Fordelen ved alene at stille krav om overholdelse af cirkulæret om arbejdsklausuler er at kommunen frit kan vælge, om man vil købe flybilletter direkte hos flyselskabet eller på SKI-aftalen.

 

Ulempen er, at kommunen selv skal sikre sig, at flyselskabet overholder kravet til løn og arbejdsvilkår. Derudover opnås ikke de rabatter, som SKI aftalen indeholder.

 

Administrationen anbefaler, at økonomiudvalget træffer beslutning om at kommunen ved indkøb af flyrejser skal anvende arbejdsklausuler. Dette kan ske via SKI-aftalen eller ved køb direkte hos flyselskaberne. Administrationen anbefaler, at økonomiudvalget træffer beslutning om at tilslutte sig SKI-aftalen for flyrejser.

Retsgrundlag

Cirkulære af 30. juni 2014 om anvendelse af arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.


Beskæftigelsesministeriets vejledning nr. 9472 af 30. juni 2014 til cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget tilslutter sig, at kommunen tilslutter sig SKI aftale 16.08, Flyrejser, og at kommunen ved indkøb af flyrejser uden for denne aftale stiller krav om, at flyselskabet tilbyder sine ansatte løn- og arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Godkender administrationens indstilling.


Helle Abild Hansen (I) stemmer for så vidt angår SKI-aftalen.

Nr.227 - Planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune i høring

Sagsnr.: 14/17375

 

Beslutningstema

På baggrund af Byrådets drøftelser på budgetseminaret i august 2015 er planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune nu rettet til med de faldne bemærkninger. Økonomiudvalget skal godkende den videre proces. 

Sagsfremstilling og økonomi

Kort status for arbejdet med ’Fremtidens Fredensborg Kommune’

’Fremtidens Fredensborg Kommune’ er kommunens plan- og agenda-21 strategi og som tidligere orienteret, er strategiens overordnede sigte at danne grundlag for øget bosætning i kommunen ved at skabe attraktive byer med afsæt i eksisterende kvaliteter.


Planstrategien ’Fremtidens Fredensborg Kommune’ er fremkommet med afsæt i en bred inddragelse af interessenter; herunder borgere, foreninger, institutioner og erhvervsliv. Inddragelsen er sket ved afholdelse af 5 bymøder – ét i hvert af de fem bysamfund - samt en række forudgående indsatser fordelt på specifikke målgrupper. Bymøderne med fokus på hver enkelt bys fremtidige udvikling blev afviklet med engageret deltagelse af mange af kommunens borgere. Op mod 2000 borgere har således deltaget med deres viden både op til og på bymøderne.


Herudover har rådgivningsvirksomheden Dansk Bygningsarv udarbejdet en analyserapport om Fredensborg Kommunes fire bysamfund og landområder. Dansk Bygningsarvs analyserapport er udarbejdet, så den fremstår med både borgernes oplevelser af deres byer, demografiske nøgletal for kommunen og for de enkelte områder, samt en fysisk kortlægning af udfordringer og potentialer for byernes fremtidige udvikling. Denne vedlægges som bilag til planstrategien ’Fremtidens Fredensborg Kommune’.

 

Videre proces for politisk behandling og offentlig høring

Første udkast til strategien ’Fremtidens Fredensborg Kommune’ blev drøftet som del af byrådets budgetseminar i august 2015 og på baggrund af de faldne bemærkninger, er strategien ’Fremtidens Fredensborg Kommune’ nu rettet til, så de væsentligste pointer er indeholdt. Kommunens budget blev vedtaget den 5. oktober 2015 og på baggrund heraf fremgår det, at der er afsat 87. mio. kr. i en pulje til udmøntning af planstrategien.   


Byrådet besluttede på budgetseminaret i september 2015, at den tilrettede planstrategi behandles i Økonomiudvalget og herefter sendes til kommentering og i de stående fagudvalg. Dette vil ske i oktober. Herefter får Økonomiudvalget igen sagen at se med fagudvalgenes eventuelle bemærkninger hvorefter Byrådet kan sende planstrategien ’Fremtidens Fredensborg Kommune’ i offentlig høring. Da det er kommunens planstrategi, er det et lovkrav, at den er i offentlig høring i 8 uger. Byrådet forventes at godkende den endelige planstrategi ’Fremtidens Fredensborg Kommune’ primo 2016.     


Herefter pågår arbejdet med revision af kommuneplanen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget godkender, at planstrategien ’Fremtidens Fredensborg Kommune’ sendes til kommentering i de stående fagudvalg med henblik på kommentering, inden planstrategien sendes i offentlig høring.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Godkender administrationens indstilling.

Nr.228 - Stillingtagen til servicereduktioner på ældreområdet

Sagsnr.: 13/27969

 

Beslutningstema

Ældreområdets økonomi er yderligere udfordret og dette forstærkes fra i overslagsårene. Der skal derfor tages stilling til servicereduktioner.

Sagsfremstilling og økonomi

På augustmødet i SSU blev der besluttet en række reduktioner på ældreområdet i 2015, dette blev suppleret med administrative og ledelsesmæssige reduktioner med virkning fra 2016.

Her blev ligeledes redegjort for behovet for yderligere servicereduktioner fra 2016.

Den økonomiske situation for plejecentrene og visitationen er dog blevet yderligere forværret allerede i 2015, hvilket aktualiserer behovet for besparelser, hvis budgettet skal holde.


Det bemærkes, at i sammenligning med landets øvrige kommuner, samt udvalgte nabokommuner, ligger Fredensborg kommunes udgiftsniveau i den lave ende.


  • Budget 2014











Nedestående diagram viser budgetudviklingen pr. 80+ årig i de kommende år.


  • Efter budgetforlig 2015

Den seneste udvikling i plejecentrenes og visitationens økonomi udviser et forventet merforbrug i 2015 på ca. 8 mio. Med det nuværende kendte budget (budgetforliget fra 22. september) for 2016 og frem, kombineret med den forventede demografiske udvikling indikerer et besparelsesbehov på 10-12 mio. i 2016.


Administrationen har tidligere foreslået en række besparelser, der er afvist af udvalget. Med den nye økonomiske situation er der behov for yderligere tiltag, hvis budgettet skal holde og administrationen har fundet det nødvendigt at pege på både tidligere afviste og nye forslag. Hvis det nuværende budget for 2015 (og 2016) skal holde, så er det ikke tilstrækkeligt med initiativer vedr. den praktiske hjælp. Det vil være nødvendigt med reduktioner i den personlige pleje eller større strukturelle ændringer.


Administrationen peger på følgende tiltag:


  1. Reduktion i rengøring i eget hjem til fra normalt hver 14. dag til 1 gang månedligt.  Økonomisk effekt :  4 – 5 mio årligt

Der ydes aktuelt rengøring hver 2. uge til borgere i eget hjem. Det foreslås, at rengøringen reduceres til hver 4. uge hos borgerne. Forslaget omhandler ca. 1000 borgere. Hos de svageste borgere, som har et særlige udfordringer i forhold til rengøring fastholdes niveauet med rengøring hver 2. uge.



  1. Reduktion i personlig pleje i gennemsnit med 10 pct., svarende til en økonomisk effekt på 4-6 mio årligt.

Forslaget medfører reduktion i tilbud om bad til hver 14. dag, samt udvidelse at tidsrummet for hjælp til morgenpleje samt til aftenpleje.



  1. Ophør med ydelse af omsorgstimer, svarende til 0,7 mio årligt

Der ydes én ekstra omsorgstime pr. 2. uge til de svageste ældre, som modtager mere end 8 timers hjemmehjælp om ugen. Med forslaget ophører kommunen med den ekstra omsorgstime. Forslaget vil nedbringe kommunens serviceniveau på dette område til niveauet i sammenlignelige kommuner. Med den nye klippekortordning, der delvist kan kompensere for konsekvenserne af forslaget, vil borgeren opleve forslaget som en mindre serviceforringelse. Forslaget omhandler ca. 100 borgere.


  1. Ophør med pensionistudflugt, svarende til 0,4 mio årligt

  1. Udbud af madproduktion til plejecentre og hjemmeboende, med forventet økonomisk effekt på 1,5 mio fra 2017

Mad til hjemmeboende borgere samt til borgere på nogle af pleje- og aktivitetscentrene og Lindegården produceres aktuelt på Lystholm. Herudover er der et produktionskøkken på Øresundshjemmet, der leverer mad til Øresundshjemmets beboere og øvrige cafeer. Det foreslås at sende madproduktionen i udbud og/eller centralisere madproduktionen på Lystholm. Den økonomiske gevinst omfatter fuldt udbud og er usikker.


  1. Udbud af det samlede ældreområde, dvs. plejecentre og hjemmepleje. Forventet effekt 4-5 mio årligt med halv virkning fra 2017.

Besparelsen har tidligere været anslået højere, men erfaringerne fra udbud af del af hjemmeplejen i foråret 2015 viste at besparelsen var anslået for optimistisk. Skønnet er fortsat behæftet med stor usikkerhed. Det foreslås, at plejecentrene og hjemmehjælpen udbydes svarende til Gribskovs udbud på plejecenter og hjemmehjælpsområdet.



  1. Pause med akutpladser

Akutpladserne på Pilebo har ikke i tilstrækkeligt omfang kunne forebygge indlæggelser. De praktiserende læger har været tilbageholdende med at indlægge patienter på akutpladserne primært på baggrund af manglende fast lægedækning på pladserne. Det har ikke været muligt for kommunen at indgå en aftale om fast lægedækning grundet manglende centrale aftaler om en sådan ordning.

Det foreslås derfor at holde en pause med akutpladserne indtil det nye pleje- og rehabiliteringscenter i Humlebæk stå færdigt. Til den tid forventes det ligeledes at rammerne for lægedækning er på plads.

Anslået effekt 1,5 mio årligt


·         Fortsat stop for vikaranvendelse i dagtimer på hverdage. Anslået effekt 4-5 mio årligt.



Det skal bemærkes at forslagene vedrørende udbud tidligst vil have økonomisk effekt fra 2017 idet udbudsprocessen tager ½-3/4 år.

Kompetence

Social- og Seniorudvalget.

Indstilling

  1. At de foreslåede servicereduktioner vedtages, hvis budgettet for 2016 skal holdes.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 30-09-2015

Brev af 28. september 2015 fra DH-medlemmerne i Fredensborg Handicapråd og Seniorrådets bemærkninger ved foretræde indgik i sagens behandling.


Social- og Seniorudvalget besluttede:


  1. At vedtage administrationens forslag nr. 7
  2. At oversende den øvrige budgetudfordring for 2015 til Økonomiudvalg og Byråd.
  3. At indstille til Byrådet, at budgetudfordringen for 2016 drøftes i budgetforligskredsen.

Liste Ø stemte imod udvalgets beslutning om at gennemføre administrationens forslag nr. 7. 


Liste V foreslår, at Økonomiudvalget fremskynder afdækningen af potentialet ved udbud.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

To høringssvar fra DH-medlemmerne i Fredensborg Handicapråd indgik i sagen.


Anbefaler Social – og Seniorudvalgets indstilling således, at merudgifterne i 2015 på 8 mio. kr. finansieres af kassen.


Liste F og Liste Ø stemte imod beslutningen om at gennemføre administrationens forslag nr. 7. 


Liste V foreslår, at Økonomiudvalget fremskynder afdækningen af potentialet ved udbud.

Nr.229 - Sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats

Sagsnr.: 15/25848

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til en plan for arbejdet med at udforme en sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats for Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Administrationen har igennem længere tid har været i dialog og afholdt møder med Socialstyrelsen, hvor administrationen blandt andet har søgt vejledning om, hvordan kommunen bør håndtere situationen efter terroranslaget i februar måned i København. I forbindelse med denne dialog har styrelsen anbefalet Fredensborg Kommune at revidere den nuværende plan for det kriminalitetsforebyggende arbejde, som er obligatorisk at udarbejde for alle kommuner, således at den også afspejler kommunens generelle indsats for at forebygge radikalisering. Styrelsen har ligeledes anbefalet kommunen at samarbejde med Socialstyrelsens rådgivningscenter VISO (den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område) om dette forløb.

 

KL udarbejdede i foråret 2015 en rapport om udsatte børn, hvor KL kommer med en række konkrete anbefalinger til en styrket indsats, der tager udgangspunktet i de unge og deres muligheder for et godt liv. Anbefalingerne bygger på forskning og er udviklet i samarbejde med en række kommuner. En overordnet og generel anbefaling fra KL er, at kommunerne skal styrke det tværfaglige samarbejde. I rapporten peger KL på Ishøj som en kommune, der har haft gode resultater med at fokusere på at styrke kriminalitetsforebyggelsen og styrkelse af det tværfaglige samarbejde. 

 

Centralt i strategien fra Ishøj er den såkaldte PRIK-model, der sigter på forebyggelse af kriminalitet blandt alle kommunens borgere mellem

6-25 år. Modellen sikrer, at Ishøj Kommune arbejder med både proaktive og reaktive indsatser i kriminalitetsforebyggelsen. Ishøj Byråd besluttede at drage det tryghedsskabende element med ind i arbejdet, således at der blev udarbejdet en samlet plan for den sammenhængende kriminalitets-forebyggende og tryghedsskabende indsats. I Ishøj endte arbejdet med, at Byrådet udgav en pjece, hvori disse mål og principper beskrives. 

 

Byrådet i Fredensborg Kommune har haft fokus på temaet Tryghed, blandt andet gennem nedsættelse af § 17,4 udvalget, Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats, hvor tryghed har været et gennemgående tema og løbende gennem såvel denne som foregående byrådsperiode med blandt andet afholdelse af temadage om emnet. Der er undervejs igangsat mange planer og initiativer, men Byrådet har endnu ikke besluttet en overordnet sammenhængende plan for disse initiativer og fælles mål for indsatsen.

 

Der har i en længere periode været relativ roligt i Fredensborg Kommune. Et faktum er, at kriminaliteten i de udsatte boligområder i kommunen har udviklet sig positivt i nedadgående retning. Således er kriminaliteten i det udsatte boligområde (SUB-området) i Kokkedal ved seneste opgørelse faldet til et niveau under niveauet for resten af Nordsjælland (jf. anden sag på møde i Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats den 16. september). Det er en udvikling, som alle ønsker skal fortsætte, og administrationen foreslår, at tiden er inde til – i denne forholdsvis rolige periode – at kigge overordnet og langsigtet på, hvilke indsatser, der skal til, således at den gode udvikling kan fastholdes, og således at et fald i kriminaliteten også følges af en nedgang i antallet af borgere, der føler sig utrygge.


Den positive udvikling gælder ikke alene de udsatte boligområder, kriminaliteten er faldet i hele Fredensborg Kommune. Således viser den seneste opgørelse fra Nordsjællands Politi blandt andet, at


  • Indbrud er faldet med 29 % (tilsvarende tal for hele landet er et fald på 16 % og for hele politikredsen 21 %)

  • Vold er faldet med 30 % (tilsvarende tal for hele politikredsen er 20 %)


Der kan peges på mange årsager til faldet i kriminaliteten. Det er administrationens vurdering, at kommunens tætte samarbejde med de boligsociale helhedsplaner og med Nordsjællands Politi, som for tre år siden etablerede den lokale ETB-gruppe, har en væsentlig andel i den positive udvikling sammen med etableringen af lokale fædre- og mødregrupper og Kokkedal Ungdomsklub.


Som ovenfor beskrevet anbefaler KL, at der generelt fokuseres på en styrkelse af det tværfaglige samarbejde. Særligt i det lys er det administrationens vurdering, at det er vigtigt, at der er politisk konsensus om de overordnede principper og mål for arbejdet.


Administrationen foreslår således, at der igangsættes en proces, som ender ud i, at Byrådet på sidste møde inden sommerferien i 2016 godkender og beslutter fælles mål og overordnede principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats.


Der vil blive nedsat en tværgående arbejdsgruppe, som vil udarbejde oplægget til Byrådets beslutning i juni 2016. Undervejs vil relevante politiske udvalg blive orienteret og inddraget i arbejdet.


På møde i Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats den 16. september, hvor nærværende sag uddybes, vil Ishøj Kommune orientere om arbejdet med deres plan. Ligeledes vil repræsentanter fra VISO deltage og præsentere, hvorledes proces og planlægning kan gribes an.


Administrationen vil efter behandling og eventuelt beslutning i Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats og efterfølgende i Social- og Seniorudvalget påbegynde processen med blandt andet nedsættelse af en arbejdsgruppe, idet der tages forbehold for Byrådets godkendelse på møde den 26. oktober 2015.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet beslutter, at der igangsættes en proces for udarbejdelse af en plan for en sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats, der skal være færdig inden sommerferien 2016.

Beslutning i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats den 16-09-2015

Administrationens indstilling anbefales.


Udvalget opfordrer til, at repræsentanter fra erhvervslivet og foreningslivet inddrages i arbejdet.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 30-09-2015

Anbefaler indstillingen fra Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats.


Udvalget bemærker at udredningen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Anbefaler Social – og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.230 - Endelig vedtagelse af lokalplan H108 - Humlebæk Center 44 (Posthusejendom)

Sagsnr.: 15/27393

 

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan H108 – Humlebæk center 44 (Posthusejendom)

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Byrådet besluttede på mødet den 30. marts 2015 at nedlægge et forbud efter Planlovens § 14 mod at der kan etableres en dagligvarebutik på ejendommen Humlebæk Center 44. Ejendommens fremtidige anvendelse fastlægges til offentlige formål.

 

Forbuddet betyder, at Fredensborg Kommune skal udarbejde et forslag til lokalplan for ejendommen inden for en fastsat gyldighedsperiode på højst 1 år. Forslag til lokalplan H108 blev offentliggjort før gyldighedsperiodens udløb den 11. juli 2015.

 

§ 14 forbuddet blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Den 16. september 2015 modtag Fredensborg Kommune afgørelse om at Natur- og Miljøklagenævnet har givet kommunen medhold i sagen.

 

Fredensborg Kommune har haft hjemmel i Planlovens § 14 til at nedlægge det påklagede forbud, og Natur- og Miljøklagenævnet kan således ikke give klager medhold.  Dermed står det nu fast, at § 14-forbuddet var gyldigt, og lokalplanforslag H108 hviler således på et fast planlægningsmæssigt grundlag.

 

Efter endelig vedtagelse af lokalplan H108 for ejendommen til offentlige formål kan ejer (PostNord) jf. Planlovens § 48 kræve at Fredensborg Kommune overtager ejendommen. 

 

Borgerinddragelse

I forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan H108 blev der den 27. august 2015 afholdt borgermøde. På mødet deltog 15 borgere primært fra Humlebæk. Administrationen redegjorde for § 14 forbuddet, og fremlagede hovedpunkterne i forslaget.

 

Der var blandt nogle af borgerne forslag om at tænke større tanker for et evt. nyt bibliotek eller kulturhivs ved f.eks. at inddrage dele af naboarealerne for på den både at have flere muligheder. Det vil dog kræve forhandling med grundejerne som er Louiseparken og DSB. I forhold til § 14 forbuddet kan lokalplan H108 udelukkende omhandle posthusejendommen.  

 

Offentlig høring af forslag til lokalplan H108

Forslag til lokalplan H108 var i offentlig høring fra den 24. juni 2015 til 2. september 2015. Der indkom i alt 5 høringssvar fra myndigheder, foreninger og privatpersoner.

 

  1. Bane Danmark
  2. Frank Nielsen, borger i Humlebæk
  3. Kim Egholm, borger i Humlebæk.
  4. Cyklistforbundet, Allan Høier
  5. Anders Hessner, advokat for PostNord.

 

Høringssvarene drejer sig om praktiske forhold vedrørende de omkringliggende arealer - herunder parkering, samt om arkitektur og materialer. Endvidere har PostNords advokat fremsendt bemærkninger der svarer til klagen til Natur- og Mijøklagenævnet.

 

Høringssvarene er vedlagt dagsorden som bilag. 

 

I notat af 14. september 2015 findes et kort resumé af høringssvarene med administrationens kommentarer.

 

Administrationens ændringsforslag

I forbindelse med den offentlige fremlæggelse af forslag til lokalplan H108, og de indkomne høringssvar foreslår administrationen følgende ændringer:

 

a)    Bestemmelsen i § 7 stk. 7  - ”Tagene skal beklædes med skifer, tegl eller tagpap” - ændres til ”tagene skal beklædes med tagsten af skifer eller tegl eller tagpap”.  

Bevilling

Sagen har på nuværende stade ikke økonomiske konsekvenser for Fredensborg Kommune.


Vedtages lokalplanen endeligt kan det forventes jf. Planlovens § 48 at ejer – Post Danmark vil kræve at Fredensborg Kommune overtager ejendommen.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanens vedtagelse vil blive annonceret og de berørte parter vil modtage brev om Fredensborg Kommune afgørelse.

 

Det foreslås efter Byrådets endelige vedtagelse af lokalplanen at udsende en pressemeddelelse herom.

Indstilling

  1. At lokalplan H108 – Humlebæk center 44 vedtages endeligt med de ændringer der fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 06-10-2015

Anbefaler administrationens indstilling, idet udvalget ønsker indføjet, at der ikke må anvendes reflekterende tagmaterialer.


V stemmer imod, idet vedtagelsen af lokalplan H108 kan udløse overtagelsespligt for kommunen jf. planlovens paragraf 48.

V ønsker overtagelse på markedsvilkår.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Anbefaler Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling efter afstemning.


Liste V er principielt imod vedtagelsen af lokalplan H108 og undlader derfor at stemme. Liste V anerkender, at der i budgetforliget for 2016 er en politisk enighed om, at overtagelse af posthusgrunden.


Økonomiudvalget præciserede, at der må anvendes tagmaterialer med en maksimal glansværdi på 60 svarende til halvblank.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod, da hun er imod nedlæggelse af paragraf 14 forbud.

Nr.231 - Kongevejen 21 i Fredensborg, endelig vedtagelse af lokalplan F112

Sagsnr.: 14/16302

 

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan F112 for Kongevejen 21 i Fredensborg.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog på møde den 30. marts 2015 at fremlægge forslag til lokalplan F112 for Kongevejen 21 i Fredensborg i offentlig høring.

 

Høringsperioden var fra den 13. april til den 24. juni 2015, og der blev afholdt borgermøde den 21. maj 2015. I høringsperioden indkom 6 høringssvar. I forlængelse af høringsperioden har kommunen endvidere modtaget kommentarer til høringssvarene/indsigelse fra områdets projektudvikler/ejer.

 

Lokalplanens baggrund

Kongevejen 21 i Fredensborg har ikke tidligere været en del af en lokalplan, men er omfattet af kommuneplanens rammeområde FE04 til erhverv. Byrådet besluttede den 26. januar 2015 at fremlægge tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 for Kongevejen 21 i offentlig høring. Med Kommuneplantillægget ændres områdets anvendelse fra erhverv til boligformål som forudsætning for nærværende forslag til lokalplan F112 for Kongevejen 21.

 

Lokalplanforslaget er udarbejdet i samarbejde med ejers rådgiver.

 

Høringssvar fra naboer mv.

Som angivet ovenfor har kommunen modtaget 6 høringssvar fra borgere og foreninger i høringsperioden. De 6 høringssvar er fra Asminderød Boligselskab, Toftevænget, Lis Grete Møller, Palle Marcher, Cyklistforbundet, Danmarks Naturfredningsforening og Agenda 21 foreningen. Derudover har kommunen som nævnt modtaget kommentarer til høringssvarene/indsigelse fra projektudvikler/ejer Christian Fischer.

 

Høringssvar/kommentarer omhandler følgende forhold:

 

  • Kirkebyggelinje
  • Skygge- og indbliksgener
  • Bebyggelsens omfang
  • Udvendige antenner
  • Forhold for cykelister
  • Bæredygtighed
  • Grundejerforening

 

Høringssvar, resumé af høringssvarene og administrationens kommentarer til disse fremgår af bilag.

 

Administrationens ændringsforslag til lokalplan F112

På baggrund af de indkomne høringssvar/kommentarer anbefaler administrationen følgende ændringer i lokalplan F112:

 

(Ændring i kursiv)

 

Kirkebyggelinjen

 

  1. At redegørelsen om lokalplanens forhold til anden lovgivning suppleres med følgende afsnit: ”Tilladelse fra anden myndighed – Lokalplanområdet er omfattet af kirkebyggelinje afkastet fra Asminderød Kirke. Jævnfør Naturbeskyttelsesloven § 19 må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter inden for en afstand af 300 meter fra en kirke. En udnyttelse af lokalplanens mulighed for byggeri med en tagfodshøjde på 9 meter og opførelse af mobilmast vil således forudsætte dispensation fra kirkebyggelinjen.

Det fremgår af Naturbeskyttelseslovens § 19, at der kan dispenseres fra kirkebyggelinjen, hvis den nye bebyggelse ikke forringer den landskabelige sammenhæng mellem kirken og dens omgivelser. Kongevejen 21 er beliggende ca. 160 meter fra Asminderød Kirke og er adskilt af et boligområde og en erhvervsejendom med trælast. Hovedparten af lokalplanområdet har et terræn som er ca. 3-4 meter under den syd og øst for beliggende trælast og boligbebyggelse.”

  1. At § 6 stk. 7 tilføjes: ”(Opsætning af mast med en højde over 8,5 meter forudsætter dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 19 om kirkebyggelinjen.)”
  1. At § 7 stk. 2 tilføjes: ”(Byggeri med en højde over 8,5 meter forudsætter dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 19 om kirkebyggelinjen.)”

 

Skygge- og indbliksgener

 

  1. At § 7, stk. 2 tilføjes: ”For byggefelt A og B gælder, at bygninger i en zone på 20 m fra lokalplanområdets nordlige skel (mod matr.nr. 7cb) maksimalt må opføres i 2 etager.”
  1. At § 7, stk. 4 ændres for så vidt angår etagearealet for de enkelte byggefelter således, at maks. etageareal for byggefelt A ændres fra 2000 m2 til 1800 m2 og maks. etageareal for byggefelt E fra 1600 m2 til 1800 m2.
  1. At § 7 tilføjes ny bestemmelse stk. 6: ”Facader i første række mod det nordlige skel (mod matr.nr. 7cb) i Byggefelt A, B, C må højest udgøre 30 % af det enkelte byggefelts længde.”
  1. At § 10 tilføjes ny bestemmelse stk. 9: ”Den delvis åbne beplantning bestående af træer og buske i lokalplanområdets nordlige skel skal fastholdes.”

 

Udvendige antenner

 

  1. At § 6, stk. 1 omhandlende forbud mod opsætning af individuelle antenner, paraboler eller lignende på bygninger udgår af lokalplanen.

 

Bæredygtighed

 

  1. At § 6, stk. 2 ændres til: ”Solenergianlæg kan opsættes på dele af bygningernes tagflader under forudsætning af, at anlægget ikke har reflekterende overflader (se endvidere § 8, stk. 2).
  1. At § 8, stk2 tilføjes: ”Jf. § 6, stk. 2 kan der opsættes solenergianlæg på dele af bygningernes tagflader under forudsætning af, at anlægget ikke har reflekterende overflader.

 

Hvis solenergianlægget integreres i tagfladen som del af tagbeklædningen, kan solenergianlægget dog dække hele tagfladen.”

  1. At § 9, stk. 2 omhandlende krav om etablering af anlæg til opsamling af tagvand til brug for toiletskyl og tøjvask udgår af lokalplanen.

 

Grundejerforening

  1. At § 11, stk. 4 ændres til: ”Grundejerforeningen skal oprettes senest, når 50 % af boligerne er solgt”.

 

Sagsbehandling siden Byrådsmødet den 31. august 2015

Administrationen har orienteret projektudvikler Christian Fischer om Byrådets beslutning på mødet den 31. august 2015. På den baggrund har Christian Fischer fremsendt sine argumenter for at fastholde den fremlagte lokalplan med de tilretninger og justeringer som er foreslået.  Af skrivelsen fremgår bl.a., at såfremt byggemuligheden reduceres til maks. 2 etager vil det meget sandsynligt slå økonomien ud af projektet, og dermed umuliggøre en realisering. Skrivelse fra Christian Fischer er vedlagt som bilag.


Sagsbehandling siden Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets møde den 8. september 2015

Projektudviklers rådgiver har på baggrund af udvalgets beslutning foretaget en visualisering af byggeriet, særligt med henblik på at illustrere lokalplanens overgang til nabobebyggelsen mod nord. Visualisering er vedlagt som bilag.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Beslutning om endelig vedtagelse af lokalplan F112 vil blive annonceret på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At lokalplan F112 for Kongevejen 21 i Fredensborg vedtages endeligt med de ændringer, som administrationen anbefaler i sagsfremstillingen.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 11-08-2015

V stillede forslag om, at der maksimalt må bebygges i 2 etager.


For stemte 2: V


I mod stemte 6: A, B, F og O.


Udvalget anbefalede derefter administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-08-2015

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling efter afstemning:


V stillede forslag om, at der maksimalt må bebygges i 2 etager.


For stemte 3: V, C og Per Frost Henriksen (A)


I mod stemte 7: A, B, F, I,  O og Ø.


Udvalget anbefalede derefter administrationens indstilling.


Fraværende: Thomas Bak (V)

Beslutning i Byrådet den 31-08-2015

Sagen blev sendt tilbage til behandling til Plan-, Miljø,- og Klimaudvalget, da der var nye oplysninger i sagen.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 08-09-2015


Udvalget besluttede, at bygherre anmodes om, at foretage en visualisering af byggeriet, særligt med henblik på at vise konsekvensen af 3 etager særligt i forhold til naboerne mod nord.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 06-10-2015

Udvalget anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Anbefaler Plan,- Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.


Per Frost Henriksen (A) stemte imod.

Nr.232 - Godkendelse af Projektforslag for varmeforsyning af lokalplan F111 (gl. Asminderød Skole)

Sagsnr.: 14/45939

 

Beslutningstema

Godkendelse af projektforslag for kollektiv fjernvarmeforsyning med naturgas af det nye boligområde ved Benediktevej i Fredensborg (Gl. Asminderød Skole).

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog på sit møde d. 11. august 2015, at sende et projektforslag for kollektiv varmeforsyning af et nyt boligområde i Fredensborg i høring i overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningsloven.


I følge Lokalplan F111 er boligområdet udlagt til kollektiv varmeforsyning med fjernvarme. Boligområdet, som kommer til at bestå af 93 huse (67 rækkehuse og 25 parcelhuse), udvikles af Lind & Risør A/S.


Projektforlaget er udarbejdet af Grontmij på vegne af I/S Norfors, som overtager varmeforsyningsforpligtelsen i området. (Bilag 1).


Det vedtagne projektforslag har været i 4 ugers høring hos de høringsberettigede parter og er også offentliggjort på hjemmesiden. Der er i høringsperioden, som sluttede d. 15. september 2015, indkommet et høringssvar.


HMN har meddelt, at de ikke har bemærkninger til projektforslaget (bilag 2).


Lovgivning og valg af scenarier

Kommunalbestyrelsen skal jf. varmeforsyningslovens § 4, godkende projekter for nye kollektive varmeforsyningsanlæg.


I henhold til projektbekendtgørelsens § 23, skal der forud for en sådan godkendelse, udarbejdes et projektforslag med en samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier.


Mulige scenarier er:

1)       Forsyning med naturgasbaseret blokvarme

2)       Individuel forsyning med varmepumper

3)       Individuel forsyning med træpillefyr


Ad 1: Naturgaskedlen, som indgår, anses på grund af dens effekt i MW (over 0,25 MW) som værende et kollektivt forsyningsanlæg – en blokvarmecentral. I henhold til § 21 i projektbekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen kun godkende naturgas som brændsel i blokvarmecentraler i områder, der er udlagt som naturgasområde. Fredensborg By er udlagt som naturgasområde.


Ad 2: Da det ikke længere lovgivningsmæssigt er tilladt at installere individuelle naturgasfyr i nye bygninger, skal individuel forsyning i dette tilfælde være med varmepumper.


Ad 3: Individuel forsyning med træpillefyr er ikke er medtaget som relevant scenarie i projektforslaget, da der er en række ulemper forbundet med denne løsning, herunder øget behov for gulvplads i boligen, oplag af træpiller og forringelse af luftkvaliteten, når 93 tætliggende huse fyrer med træpiller.


Varmebehov og driftsforhold

Boligerne udføres som lavenergi 2015. Disse udmærker sig ved, at alle boliger udføres med balanceret ventilation med varme genvinding.


Det betyder, at der bliver installeret en varmepumpeenhed, der anvender ventilationsvarmen som varmekilde og energien fra ventilationssystemet udnyttes primært til produktion af varmt brugsvand. Alle boliger forsynes med fjernvarmebaseret gulvvarme.


Det er således boligernes rumopvarmning, der skal dækkes af varme fra fjernvarmecentralen, som kommer til at bestå af en 270 kW kondenserende naturgasfyret blokvarmekedel med dertil hørende røranlæg og instrumentering. Anlæggets placering i boligområdet kan ses i projektforslaget (bilag 1).


Lind & Risør har vurderet, at det gennemsnitlige årlige energiforbrug pr. bolig vil udgøre 28 kWh/m2/år. Det samlede varmebehov til rumopvarmning af de 93 huse vurderes således at være ca. 400 MWh/år.


Bygherren opfører selve varmecentralen, således at den kommer til at matche bebyggelsens arkitektur.


Norfors kommer som ejer af anlægget til at varetage drift og vedligehold af anlægget.


Levering af varme forventes at kunne finde sted i løbet af varmesæsonen 2015/16.


Vurdering af projektets økonomi

I projektforslaget er de økonomiske konsekvenser af etablering af hhv. kollektiv naturgasbaseret fjernvarmeforsyning (scenarie 1) og individuel forsyning med varmepumper (scenarie 2) beregnet.


Samfundsøkonomi. Beregningerne i projektforslaget viser, at fjernvarme samfundsøkonomisk er et bedre alternativ end individuel forsyning med varmepumper.

Projektets samlede gevinst anslås til 2,7 mio. kr. Beløbet er opgjort som nutidsværdien over en 20 årig periode, med en kalkulationsrente på 4 % p.a. Samfundsøkonomisk er projektet således robust over for ændringer i investeringsomkostninger, energibesparelser og brændselspriser.


Selskabsøkonomi. Den selskabsøkonomiske beregning inkluderer alle udgifter og indtægter over en 20 års periode. Projektet har en positiv selskabsøkonomisk nutidsværdi for Norfors på 4,6 mio. kr. ved en kalkulationsrente på 5 % p.a., en 40-årig levetid på ledninger og en 20-årig levetid på anlægget.


Brugerøkonomi. Brugerøkonomisk er naturgasbaseret fjernvarme fordelagtigt for 1- og 2-plans rækkehuse (67 stk.) på 137 m2, men dyrere for de 25 større parcelhuse på 220 m2, der har et større bygningsareal og dermed en højere fast fjernvarmebetaling.


Eftersom varmeforsyningen skal følge en hvile-i-sig-selv økonomi, kan der på sigt - og ud fra den positive selskabsøkonomi - blive tale om tilbagebetalinger til kunderne eller der kan ske en takstnedsættelse for fjernvarmen i det nybyggede område.


Den samlede investering ved etablering af naturgasbaseret fjernvarme bliver ca. 7,8 mio. kr., hvoraf Norfors andel udgør ca. 2,7 mio. kr. og bygherrens andel ca. 5,1 mio. kr.


Projektforslaget indebærer således, at der opnås samfundsøkonomiske, selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske gevinster.


Miljøvurdering

CO2-emissionerne ved naturgasbaseret fjernvarme overstiger emissionerne fra varmepumper med 1.533 ton over den 20-årige projektperiode, svarende til gennemsnitlig emission på ca. 76 ton CO2/år. Emissionerne er værdisat og indgår i den samfundsøkonomiske beregning. Derfor indgår CO2 emissionen ikke direkte i byrådets beslutningsgrundlag, jf. Varmeforsyningslovens formålsparagraf.


Administrationen forventer, at blokvarmecentralen på sigt kan tilsluttes et større fjernvarmenet i Fredensborg By, hvilket formentlig vil medføre, at CO2 emissionerne på sigt bliver lavere.


Administrationens samlede vurdering af projektforslaget

Projektforslaget er udarbejdet med henblik på at fremme en samfundsøkonomisk fordelagtig udvikling af varmeforsyningen i kommunen og er helt i tråd med de politiske ønsker om at prioritere den videre udbygning af fjernvarme i kommunen, idet blokvarmecentralen på sigt forventes tilsluttet et større fjernvarmesystem, når dette forventeligt udbygges i fremtiden.


Systemet er således fremtidssikret, idet naturgaskedlen kan enten erstattes med en veksler, eller kedlen kan anvendes som spids- og reservelast for fjernvarmesystemet.


Det er administrationens vurdering, at betingelserne i projektbekendtgørelsens § 6 er opfyldt, og godkendelse af projektforslaget derfor vil være i overensstemmelse med gældende varmeplansregler.


Projektforslaget vurderes ligeledes, at være i overensstemmelse med anden gældende lovgivning samt med lokal- og kommuneplaner.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet alle udgifter afholdes af Nordfors; jf. projektforslaget.

Retsgrundlag

Lov om varmforsyning samt projektbekendtgørelsen. 

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At projektforslag for fjernvarmeforsyning med naturgas af nye bebyggelse i LP F111 (Gl. Asminderød Skole) godkendes i overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningsloven; herunder bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012 om projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 06-10-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.233 - Salg af ejendomme

Sagsnr.: 15/6578

 

Beslutningstema

Stillingtagen til salg af kommunale ejendomme.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget besluttede den 24. august 2015 at anmode Plan-, Miljø- og Klimaudvalget om at give anbefalinger til hvilke kommunale ejendomme der skal udtages til udvikling og salg. (Begrebet ’ejendomme’ betegner her et givet areal bestående af en eller flere matrikler – bebygget eller ubebygget)  


Økonomiudvalget har i forbindelse med salg af ejendomme hidtil opereret med fire kategorier:

  1. Kategori 1 omfatter ejendomme, som er besluttet solgt.
  2. Kategori 2 omfatter ejendomme der indgår i bygningsanalysen på kultur- og fritidsområdet.
  3. Kategori 3 omfatter ejendomme, der i kommuneplanen er udlagt til ny bebyggelse.
  4. Kategori 4 omfatter grønne arealer, parker og andre ubebyggede arealer, der kan udvikles med henblik på salg. Nærmere definition af kriterierne for ejendomme i denne kategori fremgår af bilag 1.

Økonomiudvalget har anmodet Plan- Miljø- og Klimaudvalget om anbefalinger vedrørende ejendommene i kategori 3 og 4.


Ejendomme i kategori 3 og 4 er samlet i vedlagte lukkede bilag 1: ”Katalog over ejendomme til mulig fremtidig udvikling og salg, september 2015”. Kataloget omfatter de i alt 29 ejendomme. Ejendommenes beliggenhed, planforhold, anvendelsesmuligheder, proces-behov mv. fremgår af kataloget.


I det omfang, der udtages arealer til nærmere udvikling og salg, vil der være behov for at foretage en prioritering af arbejdet hermed i forhold til øvrige salgs- og lokalplanlægningsopgaver. Herunder de salg der allerede er truffet beslutning om (kategori 1). For en stor del af ejendommene er det endvidere nødvendigt at gennemføre udviklingsprojekter bl.a. med matrikulære ændringer og lignende.


Administrationens vurdering

Salg af kommunale ejendomme bidrager positivt til kommunens økonomi såvel som til udvikling af lokalområder. De økonomiske gevinster optræder dels i form af direkte indtægter fra salg, og dels i form af øget skattegrundlag ved øget tilflytning – hvis ejendomme sælges til boligbyggeri. I visse tilfælde kan der tillige ligge en økonomisk gevinst i form af reducerede driftsudgifter.


De udviklingsmæssige gevinster ligger i, at grundsalg og efterfølgende bebyggelse i mange tilfælde kan bidrage til forskønnelse af bybilledet i de berørte byområder, og/eller styrke handelslivet og/eller det sociale liv i lokalområdet. 


Administrationen anbefaler at grundsalget gribes strategisk an således at der opnås både en optimal økonomisk og en udviklingsmæssig gevinst. Dette indebærer, at overvejelserne og beslutningerne om kommunale grundsalg ses i sammenhæng med de private byudviklingsinitiativer, der er i gang eller på vej i de forskellige bysamfund. Det betyder konkret at administrationen anbefaler, at beslutningerne om grundsalg tager højde for risikoen for den overmætning af markedet, der kan opstå, såfremt de mange allerede eksisterende private byggerettigheder udnyttes samtidigt med, at kommunen sætter mange byggegrunde og andre ejendomme til salg.


På baggrund af en opgørelse af boligtilvæksten i 2002-14 sammenholdt med den aktuelle byggerummelighed og kendte byggeforventninger kan det konstateres, at der i Fredensborg, Nivå og Kokkedal for de kommende år er et forholdsvis rigeligt udbud af byggemuligheder. Derimod er der kun begrænsede byggemuligheder i Humlebæk på nuværende tidspunkt. I bilag 2 er der nærmere redegjort for boligtilvækst, byggerummelighed dog byggeforventninger. På baggrund af konklusionerne anbefaler administrationen, at de kommunale grundsalg i første omgang hovedsagelig – men ikke alene - fokuserer på Humlebæk.


Administrationen anbefaler konkret at der blandt ejendommene i bilag 1 arbejdes videre med udvikling og salg af følgende ejendomme:


I Fredensborg:


  • Kirkeleddet udbydes, når Lind & Risør har solgt hovedparten af deres parcelhusgrunde ved Benediktevej.

I Humlebæk:

Der er i forhold til de øvrige bysamfund kun begrænsede byggemuligheder i Humlebæk på nuværende tidspunkt. Det anbefales at øge byggemulighederne ved et af to alternativer.


  • Alternativ 1: Salg af Humlebæk Syd igangsættes efter en nærmere planlagt salgsstrategi.
  • Alternativ 2: Mindre arealer i Humlebæk udvælges til nærmere undersøgelser med henblik på salg. Administrationen foreslår nedenstående med de angivne begrundelser:
    • Syd for Fredensborgvej. (På de privatejede arealer syd for Fredensborg har der været ønsker om byggeri, og der kunne gennemføres en fornuftig samlet planlægning for hele strækningen)
    • Ved Krummediget. (Arealet har en meget central beliggenhed og bebyggelse kan bidrage positivt til at styrke bylivet og bybilledet i det centrale Humlebæk).
    • Teglgårdsvej 155 (Arealet har en central beliggenhed, og bebyggelse kan bidrage positivt til bybilledet).
    • Ved Hans Rostgårdsvej (Arealet har en central beliggenhed).
  • Øvrige mulige grundsalg afventer udviklingen på boligmarkedet.

I Nivå og Kokkedal:

Der sælges ikke kommunale grunde på nuværende tidspunkt. Men i den kommende kommuneplan udnyttes Fingerplanens muligheder for nye byområder til brug på længere sigt.


I landområdet:

  • Karlebo gamle idrætsareal udbydes til parcelhuse.

Arbejde med ovennævnte ejendomme fra kataloget over mulige fremtidige salg vil kunne påbegyndes i takt med at allerede besluttede salg (kategori 1) gennemføres. Arbejdet vil i første omgang dreje sig om at afklare, hvilket provenu der vil kunne forudses for de enkelte ejendomme, baseret på anvendelse og udnyttelsesmuligheder på ejendommen, samt hvilken proces og tidshorisont der kan forventes. Hver enkelt ejendom vil herefter blive forlagt til politisk beslutning. Dette forventes at kunne ske løbende i løbet af 2016. Udvikling og salg af de foreslåede ejendomme vil i givet fald kunne medføre behov for ca. 7 lokalplaner.


Ejendomme i kataloget over mulige fremtidige salg, som ikke i denne omgang udvælges til udvikling og salg, vil der i perioden 2016-2018 ikke blive arbejdet videre med.

Bevilling

Sagen har på dette stade ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om offentligt udbud ved kommunens salg af fast ejendom m.fl.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

1.    At der arbejdes videre med henblik på udvikling og salg af følgende ejendomme:

a)    I Fredensborg: Kirkeleddet

b)    I Humlebæk:

ENTEN Humlebæk Syd

ELLLER Mindre arealer Syd for Fredensborgvej, ved Krummediget, ved Hans Rostgårdsvej samt Teglgårdsvej 155.

c)    I Nivå og Kokkedal: Ingen på nuværende tidspunkt.

d)    I Karlebo: Det tidligere idrætsareal.

2.    Blandt de udvalgte ejendomme prioriteres salg og dertil knyttet planlægning således, at salg med størst provenu søges realiseret først.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 06-10-2015

Udvalget anbefaler:


-      Indstillingens pkt. 1b, med alternativ 2 suppleret med areal 17. Udvalget anbefaler, at diskussionen om Humlebæk Syd udskydes.


-      Indstillingens pkt. 1c, i det udvalget tillige anbefaler, at salg af Byvejen 14, Nivå fremmes.


-      Indstillingens pkt. 1d.


Udvalget anbefaler således ikke indstillingens pkt. 1a.


Udvalget bemærker, at udvalget med anbefalingen ikke har forholdt sig til øvrige arealer, som udvalget forbeholder sig ret til at tage op til drøftelse ved given lejlighed.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Henvendelser fra borgere indgik i sagens behandling.


Godkender Plan-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling dog således, at arealerne ved Krummediget og Hans Rostgårdsvej og Humlebæk Syd indarbejdes i planstrategien Fremtidens Fredensborg og med den præcisering, at Byvejen 14 fortsat anvendes til aktiviteter vedr. handicap og socialpsykiatri.

Nr.234 - Overdragelse af Kirsten Hoffmanns arkiv til Museet for Dansk Bladtegning

Sagsnr.: 15/11272

 

Beslutningstema

Der skal tages stilling til henvendelse om overdragelse af Kirsten Hoffmanns arkiv til Museet for Dansk Bladtegning.

Sagsfremstilling og økonomi

I 1997 overdrog tegneren og kunstneren Kirsten Hoffmanns arvinger, Trine Munk-Petersen og Karsten Munk-Petersen, dennes arkiv til Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Arkiv. Arkivet er nu en del af Fredensborg Arkiverne.

 

Kirsten Hoffmanns arkiv består af omtrent 5.000 illustrationer til forskellige bøger og blade samt papirer vedr. udgivelserne. Tidsmæssigt strækker samlingen sig over en periode på omkring 50 år.

 

Kirsten Hoffmann levede fra 1922 og 1996 og boede en del af tiden i Fredensborg, men tegningerne er ikke fortællende for lokalområdet. Det kan dog ikke afvises, at der kan findes enkelte lokale motiver i samlingen.


I marts 2015 henvendte arving Trine Munk-Petersen sig til Fredensborg Arkiverne, fordi Museet for Dansk Bladtegning havde kontaktet hende med henblik på at overtage samlingen. Hun var derfor interesseret i at høre, hvorledes en sådan overdragelse kunne finde sted og gav samtidig udtryk for, at der ved overdragelsen til arkivet i 1997 blev givet mundtligt tilsagn om, at arvingerne til enhver tid kunne bede om at få tilbageleveret arkivet. Dette er dog ikke nævnt i aftaledokumentet og den daværende arkivleder har ingen erindring om det.

 

Museet for Dansk Bladtegning ligger under Det Kongelige Bibliotek og rummer omkring 150.000 originaltegninger fra danske bladtegnere. Heraf er over 42.000 digitaliserede og tilgængelige på nettet. Der digitaliseres løbende flere i takt med, at museet modtager fondsmidler.

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen vurderer, at en overdragelse af Kirsten Hoffmanns arkiv til Museet for Dansk Bladtegning vil sikre Kirsten Hoffmanns tegninger en formidling, som det ikke er muligt for Fredensborg Arkiverne at yde. En overdragelse af Kirsten Hoffmanns arkiv vil derfor være i offentlighedens og eftertidens interesse.

 

I dialog med Museet for Dansk Bladtegning og Kirsten Hoffmanns arvinger har administrationen udarbejdet en aftale, som overdrager Kirsten Hoffmanns arkiv til Museet for Dansk Bladtegning, men hvor Fredensborg Kommune samtidig beholder sine rettigheder til at anvende værkerne, dog begrænset til formål, der har relevans i forhold til Kirsten Hoffmanns værk, f.eks. i forbindelse med annoncering af børnebogsudstillinger eller i brochurer om børns læsning samt i eventuelle andre fremstød/aktiviteter, hvori Kirsten Hoffmanns arbejde indgår.

 

Administrationen indstiller på den baggrund, at Fredensborg Kommunes Kunstfond overfor Økonomiudvalget anbefaler, at Kirsten Hoffmanns arkiv overdrages til Museet for Dansk Bladtegning.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At det indstilles overfor Økonomiudvalget, at Kirsten Hoffmanns arkiv overdrages til Museet for Dansk Bladtegning.  

Beslutning i Fredensborg Kommunes Kunstfond den 15-09-2015

Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Kulturudvalget den 14-10-2015

Anbefaler Kunstfondens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Godkender Kulturudvalgets indstilling.

Nr.235 - Anmodning om tilbagekøb af kunstværk af Carlo Hornung-Jensen

Sagsnr.: 15/27277

 

Beslutningstema

Der skal tages stilling til anmodning om tilbagekøb af kunstværk malet af Carlo Hornung-Jensen (1882-1960) med Baunebjerggaard som motiv.  

Sagsfremstilling og økonomi

Formanden for Fredensborg Kommunes Kunstfond har modtaget en henvendelse fra en borger, der ønsker at købe et af Fredensborg Kommunes kunstværker.

 

Borgeren, Charlotte Godvin, er barnebarn af de tidligere ejere af gården Baunebjerggaard, som lå i landsbyen Nederste Torp ved Humlebæk. Maleren Carlo Hornung-Jensen (1882-1960) boede en overgang på Baunebjergaard og brugte gården som motiv på nogle af hans malerier. Carlo Hornung-Jensen var en af dyrehavemalerne, som var en kreds af danske landskabsmalere i første halvdel af 1900-tallet, som især søgte deres motiver i Dyrehaven.

 

Charlotte Godvin forærede maleriet til Baunebjerggaards ejere, som senere forærede eller solgte det til Fredensborg-Humlebæk Kommune.

 

Maleriet blev i 2011 vurderet til 5.000 kr. og hænger nu på Plejecenter Lystholm.

 

Administrationen medbringer et fotografi af maleriet på mødet.

 

Charlotte Godvin har tidligere haft henvendt sig til Fredensborg-Humlebæk Kommune med ønsket om at tilbagekøbe maleriet, bl.a. fordi Baunebjerggaard siden er brændt. Dengang besluttede daværende borgmester John Hemming, at Fredensborg-Humlebæk Kommune ikke ville sælge ud af sine kunstværker, uanset bevæggrunden.

 

Nu henvender Charlotte Godvin sig igen på den baggrund, at Fredensborg Kommunes Kunstfond på mødet d. 27. november 2013 indstillede overfor Kultur- og Turismeudvalget, at Fleur Brofos Asmussen kunne købe to af sine egne tegninger tilbage, som Fredensborg-Humlebæk Kommune købte "i sin tid" for 2.000 pr. stk.

 

På mødet d. 27. november 2013 blev beslutningen i Kunstfonden således:

 

Kunstfonden vurderede, at det er svært at lave overordnede principper i disse sager. Vurderingen skal ske fra sag til sag. I denne sag indstiller Kunstfonden overfor Kultur- og Turismeudvalget, at kunstneren tilbydes at tilbagekøbe sine værker for 2.000 kr. pr. stk.

 

Administrationen undersøger det juridiske og økonomiske i sagen, bl.a. om midlerne fra salget af værkerne går tilbage til Kunstfonden.


Administrationens bemærkninger

Indtægten fra salget af Fleur Brofos Asmussens tegninger gik til Kunstfonden.


Da Fredensborg Kommunes Kunstfond har besluttet, at sager om anmodning om tilbagekøb af kunst skal vurderes fra sag, indstiller administrationen, at Kunstfonden drøfter sagen og beslutter en anbefaling over for Økonomiudvalget.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At sagen drøftes.

Beslutning i Fredensborg Kommunes Kunstfond den 15-09-2015

Kunstfonden anbefaler over for Økonomiudvalget, at Charlotte Godvin tilbydes at købe maleriet til vurderingsprisen, som var 5.000 kr. i 2011.

Kunstfonden begrunder anbefalingen i, at værket ikke udgør en kunsthistorisk værdi, men derimod en lokalhistorisk og typografisk værdi for slægtningene til de tidligere ejere af Baunebjerggaard.

Beslutning i Kulturudvalget den 14-10-2015

Anbefaler Kunstfondens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Godkender Kulturudvalgets indstilling. Pengene føres tilbage til kunstfonden.

Nr.236 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Museum for Jagt – og Skovbrug

Beredskabet

Udmøntning af budgetvedtagelse

Nr.237 - Sager behandlet på lukket møde

Beslutningstema

Sag nr. 238 ”Salg af Teglgårdsvej 523, 3., Humlebæk”


Sag nr. 239 ”Ansøgning om lejenedsættelse og forlængelse af lejekontrakt vedr. areal på Nivå Havn”


Sag nr. 240 ”Leje af areal til Sørup Ishus”


Sag nr. 241 ”Ansøgning om alkoholbevilling og bestyrergodkendelse”


Sag nr. 242 ”Fredensborg Skole ved Vilhelmsro – orientering oktober 2015”


Sag nr. 243 ”Besættelse af stillingen som direktør”

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Sag nr. 238 ”Salg af Teglgårdsvej 523, 3., Humlebæk”

Godkender administrationens indstillinger.


Sag nr. 239 ”Ansøgning om lejenedsættelse og forlængelse af lejekontrakt vedr. areal på Nivå Havn”

Godkender administrationens indstillinger.


Sag nr. 240 ”Leje af areal til Sørup Ishus”

Godkender administrationens indstilling.


Sag nr. 241 ”Ansøgning om alkoholbevilling og bestyrergodkendelse”

Godkender administrationens indstillinger.


Sag nr. 242 ”Fredensborg Skole ved Vilhelmsro – orientering oktober 2015”

Orienteringen taget til efterretning.


Sag nr. 243 ”Besættelse af stillingen som direktør”

Økonomiudvalget anbefaler ansættelsesudvalgets forslag til ny direktør.